Momsfradrag nægtet for koncernforbundne bilers reparation og leasing

Journalnr. 25-0056030 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 1. halvår 2022 Forhøjelse af fradrag for købsmoms 87.216 kr. 0 kr. Stadfæstelse 1. halvår 2022 Nedsættelse af fradrag for købsmoms 181.134 kr. 0 kr. Stadfæstelse 1. halvår 2023 Nedsættelse af fradrag for købsmoms 25.378 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Selskabet blev stiftet den 24. juli 2017, og selskabets direktør var i den kontrollerede periode [person1]. Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed1] ApS, som er 100 % ejet af [person1], herefter benævnt hovedanpartshaveren. Selskabet har et søsterselskab ved navn [virksomhed2] ApS. Selskabet er ved Det Centrale Virksomhedsregister registreret med branchekode 953190 Reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer i.a.n. og bibranche 478100 Detailhandel med motorkøretøjer. Selskabets formål er at drive autoværksted samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Skattestyrelsen udtog selskabet til kontrol omkring selskabets skat og momstilsvar, og Skattestyrelsen bad den 15. december 2023 selskabet om en beskrivelse af virksomheden, herunder de væsentligste aktiviteter, samt regnskabsmateriale i form af saldobalancer, kontospecifikationer, kontoudtog og momsafstemninger for hver afgiftsperiode for perioderne 1. halvår 2022 til 1. halvår 2023. Skattestyrelsen modtog regnskabsmaterialet fra selskabet. Skattestyrelsen modtog dog ikke momsafstemninger for hver afgiftsperiode, men en samlet momsafstemning for 1. og 2. halvår 2022, samt en momsopgørelse fra selskabets bogføringsprogram for 1. halvår 2023. Selskabet har henholdsvis indberettet og bogført følgende købsmoms: Indberettet købsmoms Bogført købsmoms Difference 1. halvår 2022 391.937 kr. 498.353 kr. -106.416 kr. 2. halvår 2022 684.130 kr. 510.718 kr. 173.412 kr. 1. halvår 2023 801.422 kr. 801.319 kr. 103 kr. Hovedanpartshaveren oplyste omkring momstilsvaret følgende til Skattestyrelsen: ”I forhold til moms så har der været nogle fejl i købsmoms fra tidligere periode 2021 hvor selskabet har betalt for meget moms – jeg tror disse er reguleret i momsindberetninger i efterfølgende perioder. Vi fik hjælp af daværende revisor til at få rettet disse så der ikke længere var nogle differencer.” Hovedanpartshaveren har beskrevet selskabet som følgende overfor Skattestyrelsen: ”Hvad er de væsentligste aktiviteter: Selskabet driver en autoværksted med reparation af biler samt udlejning af biler de ejer. Fakturering sker af [NAVN], mens resten af bogføringen styres af [NAVN] fra vores søsterselskab [virksomhed2] ApS.” Skattestyrelsen foretog en stikprøvekontrol af bilag, og anmodede den 12. februar 2024 selskabet om at sende kopi af konkret angivne bilag knyttet til forskellige bogføringskonti for kontrolperioden. Skattestyrelsen modtog de fleste af de efterspurgte bilag, og i afgørelsen af 8. maj 2025 har Skattestyrelsen i relation til de fremsendte bilag, foretaget ændringer vedrørende fradrag for købsmomsen for tre konkrete bilag for 1. og 2. halvår 2022 og to konkrete bilag for 1. halvår 2023. Derudover har Skattestyrelsen foretaget ændring af købsmomsfradrag i relation til differencerne mellem den indberettede og den bogførte købsmoms. Skattestyrelsen har ikke foretaget ændringer vedrørende salgsmoms eller moms af varekøb i udlandet. De konkrete bilag, som har dannet grundlag for ændringerne beskrives nedenfor. Bilag 101612 – [virksomhed3] Selskabet har bogført en opkrævning fra [virksomhed3] den 6. januar 2022 på konto 1310 Direkte omkostninger m/moms med 68.800 kr. og 17.200 kr. i indgående moms på konto 6903. Selskabet har fremsendt kopi af bilag, bogført som bilag 101612, som er en opkrævning fra [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...1] af 30. december 2021 på 86.000 kr., adresseret til selskabet. Beløbet er ikke påført moms, og er angivet at vedrøre ”Reparatør/autoværksted”, samt yderligere information om følgende: ”køb af rester – [reg.nr.1].” Opkrævningen havde forfald den 19. januar 2022. Ifølge oplysninger fra Motorregisteret, var ejeren af køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1] [virksomhed4] A/S og den primære bruger selskabet [virksomhed2] ApS i indkomståret 2021 og frem til den 17. januar 2022. Pr. 17. januar 2022 blev [klager] ApS registreret som primær ejer, imens den primære bruger fortsat, var [virksomhed2] ApS. Køretøjet blev ifølge oplysningerne ved Motorregisteret pr. samme dato omregistreret til registreringsnummer [reg.nr.2], som også fremgår af selskabets R75S for 2022. Bilag 261 – [virksomhed5] ApS Selskabet har bogfør en udgift på 30.888,51 kr. den 30. september 2022 med bogføringsteksten ”Indfirelse af [reg.nr.3]” på konto 1310 Direkte omkostninger m/moms og med 7.722,13 kr. i indgående moms på konto 6903. Selskabet har, som dokumentation til bilaget bogført som bilag 261, fremsendt kopi af en e-mailkorrespondance mellem [virksomhed5] A/S og hovedanpartshaveren, som skriver på vegne af selskabet [virksomhed2] ApS. E-mailkorrespondancen er fra september 2022. Korrespondancen omhandler indfrielse af en leasingaftale nr. [aftale2] og køretøjet [reg.nr.3], som ifølge mail fra [virksomhed5] A/S kan indfries med udgangen af september 2022 ved indbetaling af 30.888,51 kr. plus moms. Selskabet var ifølge dets R75S for indkomståret 2022 hverken ejer eller bruger af et køretøj med registreringsnummer [reg.nr.3]. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremsendt en kopi af den underliggende leasingaftale vedrørende betalingen på 30.888,51 kr. Aftalen er indgået mellem [virksomhed6] A/S og [virksomhed2] ApS, underskrevet den 16. juni 2020 og vedrører en blå Dacia Logan med reference til et stelnummer. Ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister er både [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] A/S tidligere navne for selskabet [virksomhed7] A/S med CVR-nr. [...2]. Bilag 150 - MobilePay Selskabet har bogført en udgift den 19. april 2022 med teksten ”MobilePay: [person2]” på 8.000 kr. på konto 1310 Direkte omkostninger m/moms og med 6.600 kr. i indgående moms på konto 6903. Selskabet har, trods anmodning herom, ikke sendt kopi af det underliggende bilag. Bilag 129 – Køb af lift Selskabet har den 16. januar 2023 med bogføringsteksten ”Køb Lift til Sprinter” bogført en omkostning på 26.400 kr. på konto 1310 Direkte omkostninger m/moms og med 6.600 kr. i indgående moms på konto 6903. Selskabet har, trods anmodning herom, ikke sendt kopi af det underliggende bilag til bogføringen. Repræsentanten oplyste i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen den 6. november 2025, at der ikke kunne fremskaffes bilag vedrørende bogføringen om køb af lift og MobilePay overførslen. Bilag 104822 – [virksomhed8] Selskabet har bogført en udgift på 86.100 kr. den 2. februar 2023 med bogføringsteksten ”[virksomhed8]” på konto 1315 Fremmed arbejde og med 21.525 kr. i indgående moms på konto 6903. Der ses ikke overført et beløb på 107.625 kr. fra selskabets bankkonto i [finans1] den 2. februar 2023 eller i dagene omkring denne dato. Selskabet har sendt kopi af bilaget bogført som bilag 104822, som er faktura 204 af 2. februar 2023, udstedt til selskabet fra [virksomhed8] på 86.100 kr. plus moms på 21.525 kr. Fakturateksten henviser til følgende: ”Reparation af biler. d. 21.12.22 til d.30.01.23” Som svar på Skattestyrelsens forslag til afgørelse den 11. februar 2025 sendte selskabet den 4. marts 2025 kopi af de underliggende fakturaer, som, ifølge selskabet, var omfattet af samlefakturaen i bilag 104822. 16 af de underliggende fakturaer er udstedt til selskabet fra [virksomhed8] på datoerne den 21. december 2022, den 22. december 2022, den 30. december 2022 og den 17. januar 2023. Beløbsmæssigt giver summen af de 17 underliggende fakturaer 86.100 kr. ekskl. moms. Den ene underliggende faktura med nr. 165 er udstedt til ”[virksomhed9]” i [by1] for 10.000 kr. plus 2.500 kr. i moms. De underliggende fakturaer refererer til det udførte arbejde og en nummerplade på den bil, som er blevet repareret. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms af fem underliggende fakturaer, som alle vedrører arbejde udført på biler, som var ejet af selskabet. Fradraget er godkendt i 1. halvår 2023 for i alt 2.850 kr. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for nedenstående 11 fakturaer, som vedrører arbejde udført på køretøjer, som ikke var ejet af selskabet. Ved opslag i motorregisteret ses nedenstående primær bruger af de pågældende biler. Bilagsnr. Dato Reg.nr. Beløb, ekskl. moms Moms Primær bruger jf. motorregisteret 158 22-12-2022 [reg.nr.4] 100 kr. 25 kr. [virksomhed2] ApS – primær bruger 162 22-12-2022 [reg.nr.5] 9.800 kr. 2.450 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 164 22-12-2022 [reg.nr.6] 4.500 kr. 1.125 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 169 30-12-2022 [reg.nr.7] 1.900 kr. 475 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 170 30-12-2022 [reg.nr.4] 3.200 kr. 800 kr. [virksomhed2] ApS – primær bruger 171 30-12-2022 [reg.nr.8] 12.900 kr. 3.225 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 180 17-01-2023 [reg.nr.8] 12.900 kr. 3.225 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 181 17-01-2023 [reg.nr.4] 3.200 kr. 800 kr. [virksomhed2] ApS – primær bruger 182 17-01-2023 [reg.nr.7] 1.900 kr. 475 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 183 17-01-2023 [reg.nr.6] 4.500 kr. 1.125 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger 184 17-01-2023 [reg.nr.5] 9.800 kr. 2.450 kr. [virksomhed10] ApS – primær bruger I alt 64.700 kr. 16.175 kr. [virksomhed10] ApS er ifølge oplysninger fra repræsentanten ejet af hovedanpartshaverens bror. Omkring faktureringen fra [virksomhed8] forklarede hovedanpartshaveren følgende til Skattestyrelsen: ”Vedr. [virksomhed8] bilag 104822 – samlefaktura så er det fejl fra leverandøren. De har ikke kunne finde ud af at fremsende rykker så i stedet har de udarbejdet en ny faktura og samlet alle beløb. Se vedlagt faktura der er tale om, og se ligeledes vedlagt kontokort fra vores bogføring. Vi bliver opmærksom på fejlen fra deres side senere og laver derfor tilbageførsel på de fakturaer vi ikke mener vi skal betale. Leverandøren har ikke kunne finde ud af at lave kreditnota mv. så vi har selv manuelt tilbageført faktura og tilbageført momsen. ”Kreditor – [virksomhed8]”.” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ændret selskabets købsmoms, således at fradrag for købsmoms bringes i overensstemmelse med den af selskabet bogførte købsmoms, idet Skattestyrelsen har forhøjet selskabets fradrag for købsmoms med 106.416 kr. for 1. halvår 2022 og nedsat selskabets fradrag for købsmoms med 173.412 kr. i 2. halvår 2022 og 103 kr. i 1. halvår 2023. Skattestyrelsen har derudover nægtet fradrag for købsmoms med 19.200 kr. i 1. halvår 2022, 7.722 kr. i 2. halvår 2022 og 25.275 kr. i 1. halvår 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Sagsfremstilling og begrundelse … 1. Købsmoms … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Det er en forudsætning for udnyttelsen af retten til fradrag for købsmoms, at virksomheden fremlægger dokumentation i form af købsbilag mv. Det står i momsbekendtgørelsens § 81 (dagældende). Bilagene skal opfylde fakturakravene ifølge momsbekendtgørelsens § 57 (dagældende). Det fremgår af momslovens § 37, at følgende betingelser skal være opfyldt for at få fradrag for købsmoms: Køber skal være momsregistreret. Købet skal vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer. Købet skal være pålagt dansk moms. Der skal være foretaget levering mod vederlag. For fakturaer, der optræder som samlefakturaer efter momsbekendtgørelsens § 57, stk. 6 (dagældende) gælder samme krav som til en fuld faktura i henhold til Den juridiske vejledning A.B.3.3.1.4 afsnit ”Fakturaens indhold” og ”Samlefakturaer”. Som underbilag skal der foreligge underliggende dokumentation for købet i form af for eksempel: underskrevne samarbejdsaftaler/kontrakter, tilbud, arbejds-/timesedler med oplysninger om hvilke medarbejdere, antal timer pr. dag for hver medarbejder, datoer og hvilke ydelser de har udført, hvor er ydelserne udført, kontaktoplysninger, korrespondance. De underliggende bilag skal opbevares sammen med samlefakturaen. Købsmoms i henhold til bogføringen Afgiftspligtige virksomheder skal opgøre, indberette og betale sin moms til Skatteforvaltningen. Dette fremgår af momslovens § 56 og § 57. For perioden 1. halvår 2022 – 1. halvår 2023 har selskabet indberettet købsmoms med i alt 1.877.489 kr. og bogført købsmoms med i alt 1.810.390 kr. Vi har bedt om og ikke modtaget momsafstemninger for de enkelte afgiftsperioder 1. halvår 2022. 2. halvår 2022 og 1. halvår 2023 opgjort for hver enkelt afgift: salgsmoms (den udgående afgift) og købsmoms (den indgående afgift) i henhold til momslovens § 56 og § 57. Vi har modtaget samlet momsafstemning for 2022, hvori der er oplyst, at selskabet har indberettet moms for 2021 i momsindberetningerne for 2022. For 1. halvår 2023 har vi modtaget momsopgørelse fra selskabets bogføringsprogram med oplysninger om hvor meget moms, der er bogført med momskode fra de enkelte bogføringskonti. Selskabets bemærkning til vores forslag er: ”I forhold til momsen så har der været nogle fejl i købsmoms fra tidligere periode 2021 hvor selskabet har betalt for meget moms – jeg tror disse er reguleret i momsindberetninger i efterfølgende perioder. Vi fik hjælp af daværende revisor til at få rettet disse så der ikke længere var nogle differencer.” I henhold til momslovens § 56 skal selskabet opgøre købsmoms for hver afgiftsperiode. Derfor ændrer vi fortsat købsmomsen i henhold til selskabets bogføring: for 1. halvår 2022 med i alt 106.416 kr. for 2. halvår 2022 med i alt -173.412 kr. for 1. halvår 2023 med i alt -103 kr. Afgiftsperioder 1. halvår 2022 2. halvår 2022 I alt 2022 1. halvår 2023 I alt 1. halvår 2022 – 1. halvår 2023 Købsmoms indberettet 391.937 kr. 684.130 kr. 1.076.067 kr. 801.422 kr. 1.877.489 kr. Købsmoms bogført 498.353 kr. 510.718 kr. 1.009.071 kr. 801.319 kr. 1.810.390 kr. Ændring af indberettet købsmoms 106.416 kr. -173.412 kr. -66.996 kr. -103 kr. -67.099 kr. Opfylder ikke fakturakrav En faktura skal opfylde fakturakravene ifølge momsbekendtgørelsens § 57 (dagældende), herunder skal der fremgå: stk. 1, nr. 3 den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer (CVR-nr.), stk. 1, nr. 5 mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser, stk. 1, nr. 8 gældende afgiftssats, stk. 1, nr. 9 det afgiftsbeløb, der skal betales. Vi har modtaget bilag 101612 og 261. Se punkt 1.1 afsnit Opfylder ikke fakturakrav. Bilag 101612 er afregningsbilag fra [virksomhed3] ”Reparatør/autoværksted. Køb af rester [reg.nr.1]. Skadenummer [...]. Af bilaget fremgår ikke moms, og vi anser ikke fakturakravene i henhold til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 8 og 9 (dagældende) for overholdt. Bilag 261 er mailkorrespondance sendt den 29. september 2022 fra "[virksomhed5] ApS " med mailafsender "[e-mail1]" til "[person1]” med mailmodtager [e-mail2]@[virksomhed2], herunder mails med signatur fra ”[virksomhed2] ApS, [person1], Mail [e-mail2]@[virksomhed2], CVR [...3]”. Ifølge mail kan leasingkontrakt indfries med 30.888 kr. for leasingaftale "[aftale1] / [reg.nr.3]". For bilag 261 har selskabet indsendt bemærkninger den 4. marts 2025: ” … en forsikringssag hvor vi havde en uoverensstemmelse med [virksomhed5] – se vedlagt mail det er det vi har fra dem. Vi har aldrig modtaget pengene retur, da de vil bruge vores tilgodehavende til modregning af ny kontrakt med dem. Så vi kan ikke rigtig dokumentere momsen mv. anderledes end det første dokumentation vi har fremsendt hvor det tydeligt fremgår at der er moms på beløbet.” Selskabet har genindsendt mail fra [virksomhed5] A/S dateret den 29. september 2022: ”Jeg kan hermed oplyse, at leasingaftale nr. [aftale2] / [reg.nr.3] med virkning pr. ultimo september 2022, vil kunne indfries med kr. 30.888,51 + moms ved indbetaling til [finans2] reg.nr. [...] konto nr. [kontonr.1]. …”. I henhold til momsbekendtgørelsens § 81 (dagældende) er det en forudsætning for momsfradrag, at man kan dokumentere sine fradrag i form af fakturaer, afregningsbilag m.m. Selskabet har for bilag 261 ikke indsendt faktura udstedt af leverandøren. Da der af det modtagne bilag 261 ikke fremgår moms og sælgerens cvr-nr., anser vi fortsat ikke fakturakravene i henhold til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 3, 5, 8 og 9 (dagældende) for overholdt. Samlet for bilag 101612 og 261: Da den modtagne dokumentation ikke opfylder fakturakravene i henhold til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 3, 5, 8 og 9 (dagældende), kan vi i henhold til momslovens § 37 ikke imødekomme fradrag for købsmoms: - for bilag 101612 i 1. halvår 2022 med i alt 17.200 kr. - for bilag 261 i 2. halvår 2022 med i alt 7.722 kr. Ikke dokumenteret fradrag I henhold til momsbekendtgørelsens § 81 (dagældende) er det en forudsætning for momsfradrag, at man kan dokumentere sine fradrag i form af fakturaer, afregningsbilag m.m. Af momslovens § 37 fremgår, at der er fradrag for afgift for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der ude­lukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Vi har ikke modtaget bilag 150 og 129 med bogført moms henholdsvis for 1. halvår 2022 og 1. halvår 2023 med 2.000 kr. og 6.600 kr. Se punkt 1.1 afsnit Ikke dokumenteret fradrag. Da der ikke er fremlagt dokumentation, hvoraf der fremgår moms for bilag 150 og 129, kan vi i henhold til momslovens § 37 ikke imødekomme fradrag for købsmoms: - for bilag 150 i 1. halvår 2022 med i alt 2.000 kr. - for bilag 129 i 1. halvår 2023 med i alt 6.600 kr. Samlefakturaer For fakturaer, der optræder som samlefakturaer efter momsbekendtgørelsens § 57, stk. 6 (dagæl­dende) gælder samme krav som til en fuld faktura i henhold til Den juridiske vejledning A.B.3.3.1.4 afsnit ”Fakturaens indhold”. Som underliggende bilag skal der foreligge dokumentation for købet i form af for eksempel: underskrevne samarbejdsaftaler/kontrakter, tilbud, arbejds-/timesedler med oplysninger om hvilke medarbejdere, antal timer pr. dag for hver medarbejder, datoer og hvilke ydelser de har udført, hvor er ydelserne udført, kontaktoplysninger, korrespondance. De underliggende bilag skal opbevares sammen med samlefakturaen. Vi har modtaget bilag 101696, 102115 og 104822. Se punkt 1.1 afsnit Samlefakturaer. Samlefakturaer, bilag 101696 og 102115 Bilag 101696 er faktura 6000 dateret den 31. januar 2022 med fakturatekst "Sagsnr. 7185. UD­FØRT ARBEJDE. 1 stk. 60.000. Servicekontrakt, jf. aftalegrundlag Februar 2022. SERVICEKON­TRAKT 1 MDR. Standard varenr. [...]". Bilag 102115 er faktura 6318 dateret den 30. april 2022 med fakturatekst: "Sagsnr. 7185, UD­FØRT ARBEJDE 1 stk. 45.000. Servicekontrakt jf. aftale Maj 2022 indeholder 17 Biler. SERVI­CEKONTRAKT 1 MDR. Standard varenr. [...]” For bilag 101696 og 102115 har vi modtaget mail dateret den 30. august 2021 sendt til ”[person1]” til mail [e-mail2]@[virksomhed2] fra ”[person3], [virksomhed11], tlf. [telefon1], mobil [telefon2], www.[virksomhed11]” fra mail [e-mail3]@[virksomhed11]. Af mailen fremgår: "Hej [person1]. Hermed som aftalt. Start 1. september 2021 Dækker maks. 100.000 km/årligt pr. bil Dækker nødvendige serviceeftersyn (inkl. Tandrem/kæde og olier) Dækker nødvendige Bremseservice. Dækker normalt slid på komponenter (som f.eks. kilerem, udstødning inkl. regenerering af partikelfilter) Dækker Pære og væsker mellem service Dækker Dækslid som skyldes normalt slid (dækker ikke påkørsel og punkteringer) Dækker klargøring til syn. (inkl. synsgebyr) aftalen er for min. 12 mdr. fra indgåelse. Dækker IKKE reparationer hvor materialeudgiften overstiger 10.000.- + moms (f.eks. udskiftning af Partikelfilter)- Dækker ikke udskiftning af aggregater (Motor og gearkasse) Dækker ikke trafikskader (f.eks. stenslag og karosseriskader) Dækker 33 biler nævnt i excel-ark. Dækker vejhjælp v. nedbrud (ikke transport i forbindelse med planlagt service) Normale salgs/handelsbetingelser gælder i øvrigt Pris. 60.000.- kr./mdr. + moms" Fakturaer ifølge bilag 101696 og 102115 bærer præg af at være samlefakturaer og mangler under­liggende bilag i form af konkret udspecificering af de leverede ydelser for hver enkel faktura. Af de 2 fakturaer fremgår henholdsvis fakturateksterne ”Serviceaftale jf. aftalegrundlag Februar 2022” og ”Serviceaftale jf. aftalegrundlag Maj 2022 indeholder 17 Biler.”. Vi har ikke modtaget serviceaftalerne med aftalegrundlag for henholdsvis ”Februar 2022” og ”Maj 2022” i henhold til fakturateksterne. For bilag 101696 og 102115 har vi modtaget yderligere dokumentation, og selskabet indsendte be­mærkninger den 4. marts 2025: ”... har vi fået fat på vores leverandører og fået tilsendt et regne­ark som viser hvilke biler der er omfattet af aftalen. I forhold til kontrakten så oplyser leverandø­ren at selve mailen blev indgået som en skriftlig aftale og der foreligger derfor ikke andet”. Selskabet har indsendt serviceplan ”Kopi_af_[by2]_SERVICE_PLAN_V2” fra leverandøren. Serviceplanen indeholder 34 indregistreringsnumre for køretøjer. Konkret for de 2 bilag 101696 og 102115 vurderer vi, at den modtagne dokumentation opfylder fakturakravene i henhold til momsbekendtgørelsens § 57, stk. 6 (dagældende) og Den juridiske vejledning A.B.3.3.1.4 afsnit ”Fakturaens indhold” med hensyn til underliggende dokumentation, og vi imødekommer fradrag for 1. halvår 2022 med i alt 26.250 kr.. Samlefakturaer, bilag 104822 For bilag 104822 har vi modtaget faktura 204 dateret den 2. marts 2023 udstedt af leverandøren den personlige drevne virksomhed [virksomhed8], cvr-nr. [...4], med bankkonto [kontonr.2] og fakturatekst "Reparation af biler. d. 21.12.22 til d. 30.01.23". Leverandørens bankkonto anført på fakturaen tilhører ifølge vores oplysninger ikke leverandøren. Fakturaerne bærer præg af at være samlefakturaer og mangler underliggende bilag i form af kon­kret udspecificering af de leverede ydelser i form af: specifikationer (time- og arbejdssedler) for hvilke datoer ydelserne konkret er udført, samt for hver enkel konkrete udførelsesdato specificeret med konkret antal timer, konkret time­pris, konkret hvor ydelserne er udført og hvilke af leverandørens konkrete medarbejdere, som har udført de konkrete ydelser. hvem konkret har ført opsyn med det udførte arbejde. konkret kontrakt/aftal og tilbud med leverandøren for levering af ydelserne. For bilag 104822 har selskabet indsendt bemærkninger den 4. marts 2025: ”... fejl fra leverandø­ren. De har ikke kunne finde ud at fremsende rykker så i stedet har de udarbejdet en ny faktura og samlet alle beløb. Se vedlagt faktura der er tale om, og se ligeledes vedlagt kontokort fra vores bogføring. Vi bliver opmærksom på fejlen fra deres side senere og laver derfor tilbageførsel på de fakturaer vi ikke mener vi skal betale. Leverandøren har ikke kunne finde ud af lave kreditnota mv. så vi har selv manuelt tilbageført faktura og tilbageført ligeledes momsen. ”Kreditor – [virksomhed8]”. Selskabet har som erstatning for bilag 104822 indsendt 17 underliggende fakturaer 154, 155, 156, 158, 160, 161, 162, 164, 165, 169, 170, 171, 180, 181, 182, 183 og 184 fra [virksomhed8] samt internt leverandørkontokort for perioden 21.12.2022-31.12.2023 med bogførte tilbageførsler af leverandørfakturaer for [virksomhed8]. Herunder er faktura 165 ikke udstedt til selska­bet. Kunden på fakturaen er [virksomhed9], cvr-nr. DK[...5]. Af de modtagne 17 fakturaer fremgår reparationsydelser og registreringsnumre på 11 køretøjer. Vi har sammenholdt indregistreringsnumrene med vores register. Se punkt 1.1 afsnit Samlefakturaer. Af de i alt 17 underliggende fakturaer til bilag 104822 har vi modtaget 5 fakturaer 154, 155, 156, 160 og 161 med bogført moms for i alt 2.850 kr. For køretøjerne [reg.nr.9], [reg.nr.10], [reg.nr.11] og [reg.nr.12], som fremgår af de 5 fakturaer, er selskabet ejer og ikke bruger ifølge vores register. Se punkt 1.1 afsnit samlefakturaer. For de konkrete 5 underliggende bilag anser vi tilstrækkeligt dokumenteret, at ydelserne er an­vendt til virksomhedens momspligtige aktivitet med moms for i alt 2.850 kr.. Af de i alt 17 underliggende fakturaer til bilag 104822 har vi modtaget 12 fakturaer 158, 162, 164, 165, 169, 170, 171, 180, 181, 182, 183 og 184 med bogført moms for i alt 18.675 kr. For køretø­jerne [reg.nr.4], [reg.nr.5], [reg.nr.6], [reg.nr.13], [reg.nr.14], [reg.nr.7] og [reg.nr.8], som frem går af de 12 fakturaer, er selskabet ikke ejer eller bruger ifølge vores register. Se punkt 1.1 afsnit samlefakturaer. Da vi har modtaget fakturaer, som er udstedt på reparationsydelser for køretøjer, som selskabet ikke er ejer eller bruger af, herunder er faktura 165 ikke udstedt til selskabet, er det ikke tilstræk­keligt dokumenteret, at ydelserne er anvendt til virksomhedens momspligtige aktivitet. Derfor kan vi i henhold til momslovens § 37 ikke imødekomme fradrag for købsmoms for bilagene i 1. halvår 2023 (bogføringsdato for bilag 104822) med i alt 18.675 kr. Samlet nedsættelse af købsmoms for kontrolperioden 1. januar 2022 – 30. juni 2023: Samlet set udgør ovenstående nedsættelse af købsmoms med i alt 119.296 kr.: Nedsættelse af købsmoms 1. halvår 2022 2. halvår 2022 1. halvår 2023 I alt 1. halvår 2022 - 1. halvår 2023 Købsmoms i henhold til bogføringen -106.416 kr. 173.412 kr. 103 kr. 67.099 kr. Opfylder ikke fakturakrav 17.200 kr. 7.722 kr. 0 kr. 24.922 kr. Ikke dokumenteret fradrag 2.000 kr. 0 kr. 6.600 kr. 8.600 kr. Samlefakturaer 0 kr. 0 kr. 18.675 kr. 18.675 kr. I alt -87.216 kr. 181.134 kr. 25.378 kr. 119.296 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. august 2025 udtalt, at Skattestyrelsen ikke finder, at der er fremkommet nye oplysninger, som ændrer afgørelsen af 8. maj 2025, og at Skattestyrelsen foreslår, at afgørelsen fastholdes. Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med i alt 119.296 kr. for perioderne 1. halvår 2022 til 1. halvår 2023. Selskabets repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… PÅSTANDE Der nedlægges principalt påstand om, at [klager] ApSs momstilsvar for 2022 og 2023 nedsættes med i alt 119.296 kr. … Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet realitetsbehandling ved Skattestyrelsen. SAGSFREMSTILLING For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 8. maj 2025, jf. bilag 1. Der skal bemærkes, at klager sambeskattes med selskabet, [virksomhed1] ApS, CVR. [...6], hvis afgørelse fra Skattestyrelsen af 8. maj 2025 ligeledes er påklaget til Skatteankestyrelsen. Sagerne kan med fordel sambehandles, idet synspunkter og dokumentation er sammenfaldende. ANBRINGENDER Klager skal henholde sig til de synspunkter og den dokumentation som selskabet og selskabets repræsentant har fremlagt overfor Skattestyrelsen i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolsag til støtte selskabets synspunkter. Jeg skal forbeholde mig retten til at komme med supplerende synspunkter og yderligere dokumentation. …” Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 6. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Bemærkninger Til støtte for den allerede nedlagte påstand gøres det for så vidt angår spørgsmålet om nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde overordnet gældende, at betingelserne for at få godkendt fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 er opfyldt, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter. Fradrag for købsmoms Retsgrundlaget – lovgivning Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning. Momsloven er således en harmonisering af momssystemdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning. Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift. Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land, den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.” Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret. Det er efter fast praksis fra EU-Domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-Domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole. I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag. Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 83: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Det er ligeledes præciseret i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit D.A.11.1.7, hvoraf fremgår: ”Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se ML § 36 a, stk. 2, indsat i momsloven ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, og momsbekendtgørelsens § 83.” Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 58. Af denne fremgår, at: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato). Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Gældende afgiftssats. Det afgiftsbeløb, der skal betales. Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling. Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Stk. 5. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen. Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned. Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises SKAT ved en eventuel kontrol af transportmidlet. Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.” Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms. Retsgrundlaget - praksis I sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski, tager EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms. Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingydelser. Virksomheden, der leverede ydelserne, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at virksomheden havde udstedt fakturaer for de af virksomheden leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales. Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag for moms for disse tjenesteydelser. Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura: ”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.” Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EU-Domstolen i sagens præmisser 35 og 36 følgende: ”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaép[tö, Sml. I, s. 8791, præmis 40). En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne.” Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms – dette endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed. EU-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer: ”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C­286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66.)” Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes således, at retten til fradrag for moms systematisk anfægtes. Herefter går EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende: ”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.” (Min fremhævning). Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemdirektivet. På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes. Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368/09, Pannon Gép Centrum Kft., af den 15. juli 2010. I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i en faktura blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes, var forenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms. Dette var for det første gjort under henvisning til, at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer. For det andet var det gjort under henvisning til, at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende. I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at: ”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.” I denne dom kom EU-Domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest. Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368/09 af den 15. juli 2010 og sag C-438/09 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning. Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering. I forhold til fakturaerne fra leverandøren til klager må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, eksempelvis ved vidneforklaring af en leverandør under strafansvar. Dette er da også bekræftet i retspraksis, jf. eksempelvis [by3]s Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589.BR. Her konstaterede retten netop, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandør var dømt for momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de omhandlede ydelser. I denne forbindelse tillagde retten den afgørende betydning, at underleverandøren – der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar – forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling. Der kan yderligere henvises til afgørelsen af 3. oktober 2023 i sagen BS-36299/2021-GLO, offentliggjort i SKM2023.627.BR. I sagen havde Landsskatteretten nægtet sagsøger ret til fradrag i den skattepligtige indkomst for i alt 595.293,75 kr. i indkomstårene 2013-2015 og ret til fradrag for købsmoms for i alt 148.823,27 kr. for perioden 1. juli 2013 til31. december 2015. Stridspunktet i sagen omhandlede, hvorvidt 14 fakturaer dækkede over reelle arbejdsydelser, eller om der var tale om såkaldte ”fiktive fakturaer”, der dækkede over sort aflønning af medarbejdere. I sagen var der enighed om, at underleverandørerne havde leveret ydelser til sagsøgers kunder i den berørte periode, og at sagsøger havde dokumenteret, at de i sagen udstedte fakturaer var betalt ved elektroniske overførsler. Sagsøger kunne ikke, på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger, konstatere, at skattemyndighederne mistænkte underleverandørerne for kædesvig på tidspunktet for bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne at underleverandørerne på tidspunkt for bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne, at skattemyndighederne mistænkte selskaberne for kædesvig. Et forhold, som SKAT først blev opmærksom på i forbindelse med, at politiet fremsendte oplysninger om én samarbejdspartner. Før dette havde SKAT godkendt fradrag i sit forslag til sagsøger. Retten konkluderede i sin begrundelse: ”Retten er herefter enig med sagsøger i, at denne ikke kan gøres ansvarlig for at visse af underleverandørerne er mistænkt for kædesvig. Dette forhold kan ikke i sig selv føre til, at der påhviler sagsøger en skærpet bevisbyrde.” Afgørelsen viser uanfægteligt, at leverandørens forhold ikke i sig selv kan føre til, at der påhviler klager en skærpet bevisbyrde. Til støtte for klagers betragtninger henvises til EU-Domstolens afgørelse, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er klager fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er således ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene. Der kan ligeledes henvises til EU-Domstolens afgørelse i sag C-439/04, Axel Kittel. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende: ”Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C­285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26).” Af præmis 46 fremgår: ”Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen.” Af præmis 50 fremgår: ”Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40) (Min understregning)” Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager, der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig eller hvidvask, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det lægges til grund, at klager hverken vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig. Om den konkrete sag På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag gør klager gældende, at klager har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet Klager har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325 ØLR, hvor Skatteministeriet i deres procedure anførte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at tjene som dokumentation for udført arbejde. Til støtte for Klagers betragtninger, henvises til EU-Domstolens afgørelse i sag C-438/09, Boguslaw J. Dankowski, som refereret ovenfor. Af sagen fremgår det, at såfremt en faktura overholder formelle krav, har Klager en fradragsret, såfremt ydelserne eller varerne er leveret. Det gøres gældende, at Klager, har fået leveret arbejdsydelser for underleverandørerne, samt at de fremlagte fakturaer overholder de væsentligste formelle krav, herunder beskrivelse af ydelsen, antal timer, samt timepris. At Skattestyrelsen ikke anser fakturakravene for de enkelte fakturaer fra leverandøren for at være opfyldt, berettiger i sig selv ikke en nægtelse på fradrag for købsmoms jf. ovenstående henvisning til retspraksis. Selv hvis Skattestyrelsen ikke anerkender det fulde fradrag for købsmoms, gøres det gældende at der er grundlag for skønsmæssigt at anerkende et fradrag for købsmoms. Ligeledes gøres det gældende, at der skønsmæssigt må anerkendes fradrag for de ydelser, hvor det – som følge af at der er tale om indkomstårene 2022 og 2023 – ikke har været muligt at fremskaffe fakturaerne. Skattestyrelsen har derudover i afgørelsen tillagt det vægt, at leverandørens bankkonto anført på nogle af fakturaerne, ikke tilhører leverandøren. Dette kan ikke tillægges vægt i nærværende sag. Det gøres gældende, at der her er tale om et forhold, som [klager] ApS ikke har hverken indflydelse eller kontrol med, og som ikke er af betydning for adgangen til fradrag for købsmoms. Der er blevet leveret varer og ydelser behørigt efter aftale. [klager] ApS har modtaget en faktura og behørigt betalt denne til det på fakturaen angivne kontonummer. At dette kontonummer angiveligt ikke har tilhørt leverandøren, kan ikke lægge [klager] ApS til last. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 11. december 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Ved gennemgang af klagesagen ses der ikke fremlagt nye oplysninger, hvorfor Skattestyrelsens opfattelse i klagesagen er uændret og fastholder dermed afgørelsen for de påklagede indkomstår. Dermed er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der har indstillet til en stadfæstelse af den påklagede afgørelse, og enig i de anførte begrundelser. Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger. …” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 12. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ” Skattestyrelsen har i udtalelsen erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen har hertil anført, at leasingkontrakten for bilerne er indgået mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed6] A/S, samt at leasingydelserne betales fra en konto der ikke tilhører [klager] ApS. Skattestyrelsen henviser til, at da [klager] ApS ikke er registreret som bruger af bilen eller indgår som part i leasingaftalen, anses [klager] ApS ikke for at være rette omkostningsbærer, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan gives fradrag for udgifter til leasing af bilerne, eller udgifter til reparationsydelser på bilerne. Det gøres gældende, at [klager] ApS har anvendt bilerne i selskabets daglige drift, og at [klager] ApS har haft reel rådighed over køretøjerne. Hverken den formelle registrering hos Motorstyrelsen eller parterne i leasingaftalen blev løbende opdateret, og derfor har [klager] ApS ikke formelt stået som bruger eller part til leasingaftalen. At [klager] ApS ikke formelt har været registreret som bruger eller ejer af køretøjerne, eller at selskabet ikke formelt er indgået i leasingaftalen, ændrer ikke på at [klager] ApS har været den faktiske omkostningsbære, og derfor har ret til fradrag for udgifter forbundet med bilerne, både leasingudgifter og reparationsudgifter.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har ændret selskabets momstilsvar for perioderne 1. halvår 2022 til 1. halvår 2023 ved ændringer af fradrag for købsmoms, hvor Skattestyrelsen har forhøjet fradraget for købsmoms med 87.216 kr. for 1. halvår 2022 og nedsat fradrag for købsmoms med 181.134 kr. for 2. halvår 2022 og 25.378 kr. for 1. halvår 2023. Retsgrundlaget Af den tidligere momslovs § 37, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 1. juli 2021), fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.” Af momslovens § 56, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.” Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, fremgår: ”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: … 10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.” Af dagældende momsbekendtgørelse § 81, (bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021), fremgår: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Af dagældende momsbekendtgørelses § 57, stk. 1, fremgår: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Følgende fremgår af præmis 43 i EU-domstolens dom i C-516/14 (Barlis): ”Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Difference mellem indberettet og bogført købsmoms Selskabet var registreret med halvårlig momsangivelse. Selskabet har indberettet et købsmomsfradrag, som adskiller sig fra selskabets bogførte købsmoms. Selskabet har oplyst, at forskellene i købsmomsindberetningerne i afgiftsperioderne i 2022 skete, fordi selskabet havde betalt for meget i moms i 2021. Momspligtige personer skal opgøre og indberette den indgående afgift og udgående afgift for hver enkelt afgiftsperiode, jf. momslovens § 56. Landsskatteretten finder, at fradrag for købsmoms skal opgøres i overensstemmelse med selskabets bogføring. Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at forkert indberettet købsmoms i en forudgående periode ikke kan reguleres i efterfølgende perioder. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Købsmomsfradrag for konkrete bogføringer Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til [virksomhed3] A/S, [virksomhed5] ApS, en MobilePay-betaling, et køb af en lift samt en faktura fra [virksomhed8]. Betalingen til [virksomhed3] A/S vedrører en et dokument benævnt ”opkrævningen” fra [virksomhed3] A/S, som ikke er pålagt moms. Opkrævningen fra [virksomhed3] A/S opfylder ikke fakturakravene, idet det ikke kan udledes af opkrævningen, at der er betalt købsmoms. Forsikringsvirksomheder er i udgangspunktet omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og selskabet har ikke sandsynliggjort, at opkrævningen uden moms fra forsikringsselskabet indeholder købsmoms. Grundlaget for betalingen til [virksomhed5] ApS er en e-mailkorrespondance, hvori [virksomhed5] ApS oplyser hovedanpartshaveren, at en leasingaftale vedrørende køretøjet [reg.nr.3] kan indfries for 30.888,51 kr. plus moms. Selskabet har fremlagt kopi af en leasingaftale indgået mellem [virksomhed6] A/S og selskabets søsterselskab. Selskabet har ikke været registreret som ejer af en bil med registreringsnummer [reg.nr.3] i 2022. E-mailkorrespondancen er foretaget med hovedanpartshaveren fra en e-mail registreret til selskabets søsterselskab, som også var aftaleparten i leasingaftalen. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at udgiften til [virksomhed5] ApS vedrører selskabets momspligtige aktiviteter. Med henvisning hertil, samt fordi leasingaftalen ikke var indgået med selskabet, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms vedrørende betaling til [virksomhed5] ApS. Selskabet har, trods anmodninger herom, ikke fremsendt kopi af de underliggende bilag vedrørende bogført købsmoms af en MobilePay betaling den 19. april 2022 på 2.000 kr. og en betaling bogført som ”køb Lift til Sprinter” på 6.600 kr. den 16. januar 2023. Selskabet har ikke i øvrigt forklaret omkring disse to køb, og Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at den bogførte købsmoms vedrører selskabets momspligtige aktiviteter. Faktura fra [virksomhed8] Der foreligger en samlefaktura, udstedt af [virksomhed8] den 2. februar 2023 på 86.100 kr. plus moms på 21.525 kr. Selskabet sendte efterfølgende kopi af 17 underliggende fakturaer, som ifølge selskabet var indeholdt i samlefakturaen af 2. februar 2023. 16 af de underliggende fakturaer var alle udstedt til selskabet i perioden ultimo december 2022 til medio januar 2023, og den sidste faktura var udstedt til et andet selskab. Ud af de 16 fakturaer udstedt til selskabet, godkendte Skattestyrelsen fradrag for købsmoms for i alt 2.850 kr. hidrørende fra 5 fakturaer udstedt henholdsvis den 21. december 2022 og den 22. december 2022, idet disse ifølge deres ordlyd vedrørte biler, ejet af selskabet. Skattestyrelsen godkendte fradraget for købsmoms i 1. halvår 2023. De resterende 11 fakturaer udstedt til selskabet vedrørte ifølge fakturaernes ordlyd reparationer på biler, hvor selskabet hverken var ejer eller primær bruger. De 11 fakturaer vedrørte køretøjer, hvor søsterselskabet [virksomhed2] ApS eller [virksomhed10] ApS, som var ejet af hovedanpartshaverens bror, var primær bruger. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke er rette omkostningsbærer for udgifter afholdt til køretøjer, som selskabet hverken er ejer eller bruger af, eller for fakturaer udstedt til tredjemand, og disse fakturer opfylder derfor ikke betingelserne for fradrag efter momslovens § 37. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har fremlagt ny dokumentation, som kan medføre, at sagen skal hjemvises. Landsskatteretten stadfæster i sin helhed Skattestyrelsens afgørelse.