Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for uregistreret virksomhed

Journalnr. 25-0054977 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioderne fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 Ekstraordinær genoptagelse Afslag Genoptagelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], blev stiftet den 30. juli 2007 og ophørte den 9. november 2008. Den 19. maj 2019 til den 22. juli 2024 blev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] drevet med samme CVR-nummer. Virksomhedens indehaver var [klager]. Virksomhedsindehaveren har også været ejer af [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...2], fra den 24. november 2017 til det blev tvangsopløst den 5. november 2019. Derudover var indehaveren også ejer af [virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...3], fra det blev stiftet den 25. november 2017, til det blev tvangsopløst den 5. november 2019. Den 12. april 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at [klager] drev uregistreret virksomhed, og at der skulle have været indberettet moms i perioden 1. januar 2017 til den 31. december 2018. Virksomheden [virksomhed2] har været registreret for moms i perioderne 30. juli 2007 til 9. november 2008 og igen for perioden 19. maj 2019 til 4. april 2024. Skattestyrelsen har vurderet, at virksomheden [virksomhed2] skulle have været registreret for moms i perioden 1. januar 2017 og fremefter. Virksomheden skulle have indberettet momsen for 4. kvartal 2018 senest den 1. marts 2019. Fristen for at indberette tidligere perioders moms var inden denne dato. Den 30. oktober 2024 anmodede virksomhedsindehaveren om genoptagelse af afgiftsperioderne. Den 16. maj 2025 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om, at der ikke kunne ske genoptagelse. Sagsforløb ved Skattestyrelsen forud for afgørelsen den 12. april 2021 I forbindelse med sagens opstart i Skattestyrelsen forud for Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 blev indehaveren den 3. marts 2020 og 24. april 2020 bedt om at indsende kontoudtog for hans egne konti hos [finans1] og [finans2] samt et momsregnskab og et skattemæssige regnskab for [virksomhed2], CVR-nr. [...1], for 2017 og 2018. Indehaveren sendte ikke kontoudtogene, og derfor blev de indhentet af Skattestyrelsen den 22. juni 2020. Herefter anmodede Skattestyrelsen den 6. august 2020 igen om bogføringsmateriale vedrørende [virksomhed2] samt en redegørelse og dokumentation for, hvad indsættelserne i vedsendte bilag vedrørte. Den 27. august 2020 besvarede indehaveren Skattestyrelsen, hvor han oplyste, at han ikke havde adgang til virksomhedens kontokort/kontospecifikationer, saldobalance og efterpostering. Indehaveren oplyste endvidere, at kontoen hovedsageligt blev brugt af [virksomhed5] IVS, CVR-nr. [...4], og [virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...3]. Det var minimalt, hvad kontoen havde været brugt til privat. Derudover vedhæftede han oplysninger til punkterne. [klager] har ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, ikke været ejer eller haft nogen anden forbindelse med virksomheden [virksomhed5] IVS. Den 7. oktober 2020 - efter indehaverens bemærkninger den 27. august 2020 - bad Skattestyrelsen ham om dokumentation for, at konkrete indsætninger havde været indregnet i selskaberne [virksomhed5] IVS og [virksomhed4] IVS’ regnskaber, og dokumentation for, at der er tale om lån samt oplysninger om hans ophold i Tyskland. Indehaveren besvarede ikke Skattestyrelsens materialeindkaldelse. Den 21. januar 2021 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse samt tilhørende otte bilag vedrørende Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning. Ifølge Skattestyrelsen har styrelsen imødekommet indehaverens anmodning om aktindsigt den 26. februar 2021 og 15. marts 2021. Han havde bedt om at få aktindsigten sendt med rekommanderet post, men da den ikke blev afhentet på afhentningsstedet indenfor fristen, blev den sendt på ny via e-Boks den 15. marts 2021. Indehaveren har efterfølgende ikke henvendt sig til Skattestyrelsen. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025, at indehaveren også har modtaget aktindsigt i februar 2025. Afgørelse af 12. april 2021 Den 12. april 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at [klager] havde bopæl i Danmark i hele 2017 og hermed var fuldt skattepligtig til Danmark, ligesom styrelsen traf afgørelse om, at han drev uregistreret virksomhed i 2017 og 2018. For herefter at kunne opgøre hans skattepligtige indkomst opgjorde Skattestyrelsen skønsmæssigt hans omsætning og udgifter med udgangspunkt i hans kontoudtog. Med udgangspunkt i de opstillede regnskaber for 2017 og 2018 opgjorde Skattestyrelsen et momstilsvar for den uregistrerede virksomhed på 270.937 kr. for 2017 og 473.783 kr. for 2018. [klager] havde ikke dokumenteret, at der i den uregistrerede virksomhed havde været tale om momsfrie salg til et andet EU-land eller dokumenteret, at hans uregistrerede virksomhed var berettiget til fradrag for købsmoms. Afgørelsen af 12. april 2021 blev ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. Anmodning om genoptagelse Den 30. oktober 2024 bad virksomhedsindehaveren om genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 og en ændring af virksomhedens moms for 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018. Vedrørende momsen har indehaveren anført, at momsen ikke er fastsat korrekt, og at der er sket flere og alvorlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring og opfyldelse af undersøgelsespligten jf. officialprincippet. Indehaveren har anført følgende: ”(...) Jeg fremsender hermed en udvidet og yderligere opfølgning på min anmodning om genoptagelse og korrektion af både min aktuelle lønindeholdelse og tidligere skønsmæssigt fastsatte opkrævninger. Denne skrivelse samler nye juridiske og faktuelle argumenter, samt indeholder specifikke krav om aktindsigt og dokumentation. Jeg vurderer, at sagsforløbet har været præget af mangelfulde og fejlbehæftede vurderinger og beregninger, som har haft store konsekvenser for min økonomiske situation. 1. Manglende Dokumentation i Beregningsgrundlaget for Lønindeholdelse (...) 2. Præcedens fra Tidligere Sager om Lønindeholdelse (...) 3. Forvaltningsmæssig Pligt til Individuel Vurdering af Udgifter – Specifikt vedrørende Sager fra 2017 og 2018 Forvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2 kræver, at myndigheder skal indhente relevante oplysninger fra alle parter og sikre, at nødvendige udgifter vurderes individuelt. I sagerne fra 2017 og 2018 undlod Skattestyrelsen at inddrage de CVR-numre, som jeg har oplyst som reelle brugere af midlerne på min konto. Denne undladelse har givet et fejlagtigt billede af min indkomst og forårsaget uretmæssige skatteopkrævninger. Jeg anmoder om, at disse CVR-numre nu inddrages i sagen, da de har direkte relevans og betydning for en retvisende afgørelse. Tidligere afgørelser viser, at manglende partshøring og dokumentation i sager med væsentlige beløb kan betragtes som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, hvilket styrker mit krav om genoptagelse. 4. Fejl i Anvendelse af Skønnet B-Skat B-skatten for flere af årene er fastsat skønsmæssigt uden nogen konkret relation til mine faktiske indkomster eller forhold. Dette udgør en alvorlig fejl, da den skønnede B-skat for samtlige år er uden hensyntagen til virkeligheden, hvilket klart strider imod Skatteforvaltningslovens § 5, som kræver dokumentation og retvisende opgørelser. Tidligere afgørelser fra Landsskatteretten, herunder SKM2011.470.LSR, understreger nødvendigheden af, at skøn baseres på konkrete og veldokumenterede data for at sikre en rimelig og realistisk betalingsevne. Jeg anmoder derfor om fuld aktindsigt i grundlaget for disse skøn, samt en justering baseret på min faktiske økonomiske situation for de relevante år. 5. Manglende Overholdelse af Proportionalitetsprincippet under Menneskerettighedskonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Protokol 1, Artikel 1 giver mig ret til en rimelig levestandard uden uforholdsmæssigt statsligt indgreb. Den fejlagtige beregning og mangelfulde vurdering af mine økonomiske forhold, herunder medtagelsen af fri bil som indkomst, presser mig økonomisk og krænker retten til at kunne opretholde en beskeden levestandard. Dette er desuden i strid med proportionalitetsprincippet i dansk ret, som kræver, at et indgreb står i rimeligt forhold til de faktiske forhold i sagen. 6. Manglende Adgang til Kontaktperson og Ineffektive Kommunikationskanaler I 2021 blev jeg instrueret i at kontakte en sagsbehandler hos Skattestyrelsen vedrørende spørgsmål om min sag. Desværre oplevede jeg gentagne vanskeligheder med at få kontakt, da jeg ikke kunne nå sagsbehandleren via telefon, mail, eller omstilling fra hovednummeret. Jeg måtte anvende online platforme som eneste kontaktvej, hvilket gjorde det vanskeligt at opnå forståelse af sagen. Forvaltningslovens krav til forsvarlig sagsbehandling indebærer, at borgeren skal have adgang til en direkte og effektiv kontaktkanal, især ved komplekse sager med betydelige økonomiske konsekvenser. 7. Ubegrundet Skift af Sagsbehandler Uden Information Under sagsbehandlingen fratrådte min oprindelige kontaktperson sin stilling uden besked til mig og uden at blive erstattet af en ny sagsbehandler. Dette brud på kontinuiteten har yderligere besværliggjort min forståelse af sagens udvikling. Skattestyrelsen har pligt til at sikre, at borgerne kan følge og forstå sagsforløbet, hvilket er afgørende for en retfærdig behandling. 8. Mangelfuld Vejledning om Klagemuligheder og Landsskatteretten Selvom Landsskatteretten blev nævnt i den oprindelige korrespondance, blev der ikke givet tilstrækkelig vejledning om, hvad denne mulighed reelt indebar. Forvaltningslovens § 7 kræver, at klagemuligheder skal præsenteres på en forståelig og informativ måde, så borgeren kan træffe informerede beslutninger. Den mangelfulde vejledning har haft væsentlige konsekvenser for min mulighed for at forstå og benytte klagemulighederne korrekt og er derfor en relevant årsag til genoptagelse af sagen. 9. Krav om Fuld Aktindsigt og Dokumentation for Interne Vurderinger (...) Jeg er klar til at fremsende yderligere dokumentation, herunder oplysninger om tidligere opgørelser og bankudskrifter, hvis nødvendigt. I henhold til Forvaltningslovens partshøringsregler er Skattestyrelsen forpligtet til at genoverveje sagen, når ny dokumentation fremsendes, hvilket jeg forventer vil blive behandlet med en passende svarfrist. Sagsforløb hos Skattestyrelsen efter anmodning om genoptagelse Den 4. februar 2025 bekræftede Skattestyrelsen virksomhedens anmodning om at få ændret det beløb, som skulle betales i moms for 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018. Derudover bad Skattestyrelsen indehaveren om oplysninger om, hvad han præcist beløbsmæssigt ønskede ændret, samt en opdeling af ændringen for de enkelte momsperioder. Derudover bad Skattestyrelsen om dokumentation i form af regnskaber og bogføring for, at indsætninger på hans konto vedrørte [virksomhed4]IVS og [virksomhed5] IVS. Derudover bad Skattestyrelsen om en forklaring på, hvorfor han først bad om en ændring nu samt dokumentation for, at den forkerte indberetning skyldes særlige omstændigheder, som han ikke havde indflydelse på. Virksomhedsindehaveren har den 10. februar 2025 besvaret materialeindkaldelsen med et 35 siders indlæg, hvor han også stiller Skattestyrelsen forskellige spørgsmål og krav, bl.a. hvorfor Skattestyrelsen ikke har forsøgt at kontakte ejerne af [virksomhed4] IVS og [virksomhed5] IVS og selv forsøgt at indhente de anmodede oplysninger. Han har yderligere forklaret, at forældelsesfristen ikke kan finde anvendelse, da han efter at have modtaget aktindsigt i sagen mener, at Skattestyrelsens oprindelige afgørelse var fejlbehæftet. Skattestyrelsen har ikke undersøgt tredjepartsforholdene, ligesom han mener, at han ikke har modtaget al materiale i aktindsigten, som har påvirket sagsbehandlingen. Skattestyrelsen kvitterede for hans indlæg den 12. februar 2025, hvor styrelsen oplyste, at det er korrekt, at de ikke kan kræve regnskaber og bogføring vedrørende de to selskaber fra ham, men at han anmodes om at oplyse og dokumentere, hvad der er sket med indsætningerne efterfølgende samt oplyse om, hvorfor de to selskaber benytter hans bankkonto til erhvervsmæssige formål. Derudover har Skattestyrelsen henvist til den tidligere materialeindkalde sendt den 4. februar 2025. Klageren har herefter den 14. februar 2025 svaret Skattestyrelsen, hvor han hovedsageligt har gentaget sine påstande og krav fra den 12. februar 2025. Der er tale om følgende overskrifter: ”(...) 1. Manglende samlet behandling af min genoptagelsesanmodning 2. Dokumentation for indsætninger på min bankkonto 3. Lønindeholdelse og inddrivelse – alvorlig myndighedsfejl 4. Urimelig sagsbehandlingstid 5. Ændringer i sagsbehandlingen – [person1]s rolle 6. Ulovlig tilbageholdelse af aktindsigt 7. Frist for svar (...)” Den 25. marts 2025 sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse til virksomheden, hvor styrelsen foreslog, at der ikke kunne ske en ændring af virksomhedens moms for 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018. Den 11. april 2025 har virksomhedsindehaveren forklaret, at han først nu har anmodet om ændring af virksomhedens moms, da han først i 2024/2025 via aktindsigt og detaljeret gennemgang er blevet bekendt med, at der var en fejl i sagen. Det er derfor først nu, at han har fået et reelt kendskab til sagen. Derudover har han anført følgende: ”(...) Hermed fremsendes samlet dokumentation for væsentlige sagsbehandlingsfejl i min sag vedrørende indkomst og moms i 2017–2018. Materialet er udarbejdet på baggrund af aktindsigt, egne kontoudtog, tidligere korrespondance og ny dokumentation. Det fremgår klart, at: Afgørelsen i 2021 blev truffet uden vurdering af mine kommentarer, Der efterfølgende er foretaget rettelser bag min ryg – uden underretning, Flere embedsmænd har haft sagen i hænderne uden at opdage åbenlyse fejl, Og at centrale beløb er blevet opgjort på et faktuelt og juridisk forkert grundlag. Jeg har nævnt navngivne embedsmænd i dokumentationen, ikke for at angribe personer, men fordi de har haft afgørende roller i sagens behandling. Sagen handler ikke om skyld – men om ansvar, konsekvens og oplysning. (…)” Indehaveren har også fremsendt et indlæg med titlen ”Når otte ”embedsmænd” sover i timen”, hvor følgende bl.a. fremgår: ”(...) I forholder jer slet ikke til, om sagen blev korrekt behandlet dengang. Det eneste, der fremstår klart i jeres tilgang, er et fokus på at finde grunde til ikke at genoptage, fremfor at vurdere, om den oprindelige afgørelse var forkert. Jeg dokumenterer nu sort på hvidt: At arv fra et afdødt familiemedlem er blevet takseret som momspligtig indkomst (Bilag 2, side 15, linje 2), At gevinstudbetalinger fra [virksomhed6] og [virksomhed7] er blevet medregnet uden vurdering, overførsler’ er bare blevet takseret som erhvervs indbetalinger, man har ikke haft åbnet overførslerne og set i besked hvem de kom fra. At returbeløb – hvor teksten “retur” direkte fremgår – er opgjort som omsætning, Og at interne overførsler mellem egne konti behandles som eksterne indtægter. I har adgang til samme materiale som jeg – og alligevel har ingen af jer korrigeret disse fejl. Hvis ikke I opdager så åbenlyse fejl, hvorfor skulle I så være grundige i resten af sagen? Det skinner tydeligt igennem, at sagen ikke bliver behandlet med henblik på oplysning, men med henblik på afslutning. At borgerens forklaringer blot indsamles – og derefter ignoreres. (...) Oversigt: - Del 1. [virksomhed5]s brug af min private konto - Del 2. [virksomhed5]s brug på min konto - Del 3. Dokumentation for privat lån fra [person2] - Del 4. Dokumentation Betting indbetalinger - Del 5. Dokumentation for privat lån fra [person3] - Del 6. Dokumentation for privat lån fra [person4] - Del 7. Dokumentation for at [...] var egen konto. - Del 8. Dokumentation for ikke at have haft primær ophold udenfor Danmark i 2017 - Del. 9 Dokumentation for [virksomhed4] IVS brug af konto - Del 10. Overførsler som forsøgt overført, men som kommer retur til konto – SKAT medregner disse beløb dobbelt. - Del. 11 Dokumentation fra tidligere tysk udlejer - Del. 12 Dokumentation for at jeg ikke har opholdt mig begrænset i Danmark 2017, brugt som transit (...)” Indehaveren har også den 1. maj 2025 fremsendt et indlæg med følgende overskrifter: ”(...) - Del 1. Veksling af krypto [person5] - Del 2. Veksling af krypto [person6] - Del 3. Gevinst på [person2] [virksomhed7] konto - Del 4. Privat lån [person2] - Del 5. Veksling af krypto [person7] - Del 6. Veksling af krypto [person8] - Del 7. Dokumentation for indbetalinger var uden moms [virksomhed4] IVS - Del 8. Gevinst udbetalinger - Del 9. Arv (...)” Virksomhedsindehaveren har med indlægget den 11. april 2025 og den 1. maj 2025 fremsendt supplerende materiale i form af uddrag af kontoudtog for ham og for hans samlever [person9] for årene 2017 og 2018, opgørelser over diverse overførsler, screenshots vedrørende korrespondance mellem forskellige personer fra 2017 og 2018 vedrørende lån, spil og veksling af krypto, en mail fra [virksomhed6], bekræftelse af ejerskab af en konto benævnt ”[...]”, fakturaer udstedt af [virksomhed4] IVS i 2017 og 2018, screenshots af bekræftelser fra tysk udlejer, flybilletter og hotelbooking som dokumentation for gentagne ophold i udlandet i hele 2017. Den 16. maj 2025 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om, at indehaveren ikke opfyldte betingelserne for at få hans momstilsvar ændret. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på at ændre virksomhedens moms for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Vores begrundelse og bemærkninger Vi skal beklage at vores sagsbehandlingstid har overskredet den vejledende sagsbehandlingstid på 90 dage. Din indsigelse imod Skattestyrelsen opdeling af behandlingen af din anmodning om genoptagelse kan ikke imødekommes. Opdelingen af sagen skyldes den af Skattestyrelsen valgte organisatoriske opbygning. Hvis du vil ændre din moms, skal du gøre det senest tre år efter det tidspunkt, hvor momsen skulle indberettes. Momsen for 4. kvartal 2018 kunne derfor ændres indenfor den treårige frist indtil den 1. marts 2022. Fristen for at ændre tidligere perioders moms var inden denne dato. Vi kan ikke ændre din moms, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi betingelserne for at fravige 3-årsfristen ikke er opfyldt. Der er hverken tale om underkendelse af praksis eller om konsekvensændringer, og du har ikke oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi kan ændre momsen, selv om fristen er udløbet. Du oplyser at der er begået alvorlige myndighedsfejl i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af din sag for 2017 og 2018. Manglende undersøgelse af tredjepartsforhold, herunder din oplysninger omkring selskaberne [virksomhed5] IVS og [virksomhed4] IVS. Manglende opfyldelse af officialprincippet. Manglende vejledning om klagemuligheder Mangelfuld aktindsigt Fejlagtig vurdering af skatte/momspligt Fejlagtig behandling af indbetalinger fra Polen, Mobilepay, Betting-gevinster, personlige lån. Fejlagtig behandling af brugtmoms-ordningen Vi gør opmærksom på, at selv hvis/uanset om Myndighedsfejl kunne anses for en særlig omstændighed, der opfylder kravene for at fravige 3-årsfristen, kan vi alligevel ikke ændre momsen. Det skyldes, at du ikke har bedt os om at ændre momsen senest seks måneder efter, at du blev opmærksom på at din/virksomhedens skat og moms er ændret. Vi har lagt vægt på, at Du oplyser i din henvendelse af 30. oktober 2024, at du er klar til at fremsende yderligere dokumentation, herunder oplysninger om tidligere opgørelse og bankudskrifter, hvis nødvendigt. Vi har i breve og mails af 4. februar 2025 og 12. februar 2025 anmodet dig om at indsende forskelligt materiale, men har ikke modtaget dette fra dig. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 32 vedrørende ekstraordinære genoptagelser er ikke en udvidelse af den almindelige klageadgang. Der skal foreligge særlige forhold for at bringe bestemmelsen i anvendelse. Det forhold at du er uenig i Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 udgør ikke sådan en særlig omstændighed som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det er videre en betingelse, at du indsender oplysninger og dokumentation af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre at Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 er materielt forkert. Som det fremgår af afgørelsen, har du en mulighed for at påklage Skattestyrelsens afgørelse inden 3. måneder med henvisning til skatteforvaltningslovens (lovbekendtgørelse nr. 835 af 03. juni 2022) § 35 a, stk. 3, hvis du er uenig i afgørelse. Genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4 fortolkes restriktivt. At Skattestyrelsen eventuelt har skønnet/beregnet virksomhedens moms til et for stort beløb for perioden 1. kvartal 2019 – 4. kvartal 2019, findes ikke i sig selv at udgøre en særlig omstændighed. Se Den juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 og SKM.2020.564.BR. Det er videre en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 at der er sandsynlighed for at genoptagelse resulterer i en ændring af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse. Du har ikke indsendt materiale eller dokumentation af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre at Skattestyrelsens afgørelse er materiale forkert. Ændringen af virksomhedens overskud er skønsmæssigt ansat ud fra indsætningerne på din bankkonto. Du har ikke dokumenteret virksomhedens udgifter hvilket der er et krav for at kunne få fradrag, jævnfør momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsen § 81. Vedrørende skønsmæssige ansættelse anses det som udgangspunkt ikke for værende en særlig omstændighed, hvis Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig forhøjelse, der efterfølgende dokumenteres for værende for høj ansat, medmindre der er tale om en åbenlyst for høj skønsmæssig ansættelse set i forhold til de ansættelsestidspunktet tilgængelige oplysninger og dokumentation. Det er Skattestyrelsens vurdering at den skønsmæssig ansættelse ikke er ansat åbenlyst for højt, set i relation til de på ansættelsestidspunktet foreliggende oplysninger, så der er tale om en myndighedsfejl. Her er der henset til at virksomhedens omsætning er opgjort ud fra faktiske indsætninger på din bankkonto. Vedrørende indsættelserne på dine bankkonti har vi bedt dig om at redegøre og dokumentere hvad indsættelserne vedrører. Du har i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling alene indsendt bemærkninger til de enkelte posteringer. Indhentning af oplysninger fra tredjemand/officialprincippet. Du skriver i dine bemærkninger, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet ved bl.a. ikke at kontakte tredjemand, herunder selskaberne [virksomhed5] IVS cvr. nr. [...4] og [virksomhed4] IVS cvr. nr. [...3] med henblik på at kontrollere/få bekræftet dine oplysninger om at indsætningerne på din bankkonto tilhørte disse selskaber. Jævnfør praksis på området er det dig, der skal dokumentere og sandsynliggøre hvad indsætningerne på dine private bankkonti vedrører. Her kan der bl.a. henvises til SKM2008.905 HR, og SKM2024.ØLR Det er således dig der skal sandsynliggøre og dokumentere, at der ikke er tale skattepligtige indsætninger eller at indsætningerne er din indkomstansættelse uvedkommende. Du har alene oplyst, at størstedelen af indsætningerne vedrører selskaberne [virksomhed5] IVS cvr. nr. [...4] og [virksomhed4] IVS cvr. nr. [...3]. Skattestyrelsen har den 6. august 2020 og den 7. oktober 2020 anmodet dig om at indsende dokumentation for hvad indsætningerne vedrører. Vi har igen i forbindelse med din anmodning om en ekstraordinær genoptagelse anmodet dig om at dokumentere hvad indsætningerne vedrører. Vi har ikke modtaget nogen form for dokumentation, der kan underbygge det af dig oplyste. Du har således haft flere muligheder både under den oprindelige sagsbehandling og den nuværende behandling af din anmodning om genoptagelse af virksomhedens moms til at indsende den relevante dokumentation eller sandsynliggøre det af dig oplyste. Det er Skattestyrelsen vurdering, at vi ved henvendelse til dig (materialeindkaldelser 4, stk.) samt i forslag til afgørelse af 22. januar 2021 har opfyldt forvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2 samt officialprincippet i forbindelse med vores behandling af sagen. Skattestyrelsen har flere gange anmodet dig om at indsende virksomhedens bogføring, samt at komme med bemærkninger til og dokumentation for indsættelserne på din bankkonti. Du har alene indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens opgørelse af indsætningerne men ingen dokumentation. Skattestyrelsen har selv måtte indhente virksomhedens/dine bankkonti i [finans1]. Det er på baggrund af ovennævnte Skattestyrelsens vurdering at indsætningerne er skattepligtig indkomst for dig og at din indsigelse med henvisning til manglende indhentning af oplysninger fra tredjemand ikke kan imødekommes. Se eventuelt SKM2024.388.ØLR Din henvisning til praksis i form af SKM2011.470.LSR, SKM2022.LSR og SKM2019.498.LSR ses ikke at være relevante for Skattestyrelsen pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand, idet de vedrører henholdsvis en afdragsordning med gældsstyrelsen, vurdering af et forhold som værende enten groft uagtsomt eller forsætlig samt registreringsafgift vedrørende en ombygget bil. I ingen af afgørelserne tages der stilling til Skattestyrelsens pligt til at indhente oplysninger fra tredjemand. Manglende vejledning om klageadgang. I din anmodning om genoptagelse af 30. oktober 2024 klager du over mangelfuld vejledning om klagemuligheder og Landsskatteretten. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 side 20 og 21 hvorledes man skal forholde sig hvis man ikke er enige i Skattestyrelsens afgørelse og som følge heraf vil klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen eller indbringe sagen for domstolene. Afsnittet vedrørende klageadgang er videre fremhævet med gråt. Det er med henvisning til ovennævnte Skattestyrelsens vurdering at du i forbindelse med afgørelsen er blevet vejledt i overensstemmelse med vores vejledningspligt. Mangelfuld aktindsigt Du oplyser i dine bemærkninger til genoptagelsen, at du ikke har modtaget den aktindsigt du er berettiget til i henhold til reglerne vedrørende aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det er Skattestyrelsens vurdering, at du har fået en fyldestgørende aktindsigt i Skattestyrelsens kontrol for indkomstårene 2017 og 2018, sagsid. [sag1] den 4. februar 2021. Mener du ikke at have modtaget den aktindsigt du er berettiget til, kan Skattestyrelsens afgørelse påklages til Skatteankestyrelsen jævnfør vejledning på side 2 og 3 i afgørelsen. Din bemærkninger til din sagsbehandling ved Gældstyrelsen samt Skattestyrelsen sagsbehandler er videresendt til de relevante afdelinger. Fejlagtig vurdering af skatte/momspligt Skattestyrelsen har vurderet, at du er skattepligtig til Danmark af virksomhedens indtægter i 2017 og 2018. Virksomheden [virksomhed2], cvr. nr. [...1] er registreret 1. gang den 30. juli 2007. Virksomheden har været registreret på adresserne [adresse1], [by1] og [adresse2], [by2]. Virksomheden har været registreret med branchekoden 52 29 20 Speditører mv. Virksomheden har været registreret for moms i perioderne 30. juli 20017 – 9. november 2008 og igen for perioden 19. maj 2024 – 4. april 2024. Du har alene oplyst at en del af indsætningerne vedrørende dit selskab [virksomhed4] IVS og selskabet [virksomhed5] IVS. Sidstnævnte selskab er ikke ejet af dig. Du har ikke indsendt dokumentation eller andet der kan underbygge din forklaring. Vi har anmodet dig om at indsende dokumentation for at du har været bosiddende i Tyskland, herunder dokumentation for betalte skatter i Tyskland samt oplysninger svarende til den danske selvangivelse. Det er på baggrund af dette samt indsætningerne på din bankkonto i [finans1] Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet momspligtig virksomhed i Danmark i perioden 1. januar 2017 – 31. december 2018. Det er således med rette at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 12. april 2021 har statueret skatte- og momspligt til Danmark i perioden med henvisning til momslovens § 1. At du i forbindelse med din anmodning har indsendt dokumentation for diverse flyrejser og hotelophold, ses ikke at kunne ændre vores vurdering af din og virksomhedens skattepligtigt til Danmark. Her er der henset især til at afrejse stedet hovedsageligt har været [by3] Lufthavn. Der er som følge af dette ikke begået myndighedsfejl der kan medføre tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4. Fejlagtig behandling af indbetalinger fra Polen, Mobilepay, Betting-gevinster, personlige lån og behandling af brugtmoms-ordningen. Du oplyser, at du anser den manglende hensyntagen til henholdsvis brugt momsordningen og reverse charge i forbindelse med opgørelse af virksomhedens moms som værende en grov sagsbehandlingsfejl. Du oplyser videre, at Skattestyrelsen fejlagtigt har anset personlige lån samt bettinggevinster som værende skattepligtig indkomst. Du er tidligere anmodet om at indsende dokumentation for indsættelserne på din bankkonto vedrørende, herunder bl.a. lånedokumenter. Du har ikke indsendt dokumentation for at indbetalingerne bl.a. vedrøre henholdsvis lån eller Betting-gevinster. Det er Skattestyrelse vurdering, at der ikke er tale om en grov sagsbehandlingsfejl, idet Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at vurdere de enkelte indtægter/indsætninger som følge af den manglende indsendelse af bogføringen m.v. for [virksomhed2] IVS samt dokumentation for at indsætningerne er overført til selskaberne [virksomhed4] IVS samt [virksomhed5] IVS eller er anvendt af selskaberne i virksomhedernes drift mv. Du oplyser videre, at vi ikke har taget stilling til ovennævnte indsætninger på din konto i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling. Her kan der henvises til side 9 i afgørelse dateret 12. april 2021 hvor af hovedhensynene til hvorfor vi har anset indsætningerne for at være omsætning i virksomheden fremgår. Der er videre henset til at der er tale om en bankkonto som du har rådighed over samt at du selv har oplyst, at det er minimalt hvad kontoen har været brugt til privat. Det er Skattestyrelsens vurdering at du er skattepligtig af indsætningerne. Det er dig der har bevisbyrden for at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst for dig. Der er Skattestyrelsens vurdering at der ikke er tale om en særlig omstændighed der kan medføre tilladelse til en ekstraordinær genoptagelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4. Store økonomiske konsekvenser for dig. Vi har ikke mulighed for at vurdere i hvilket omfang Skattestyrelsen ændringer i afgørelse af 12. april 2021, har haft af økonomiske konsekvenser for dig, idet du ikke har indsendt regnskaber mv., der kan sandsynliggøre at Skattestyrelsen afgørelse er materielt forkert. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 at en afgiftspligtig, der ønsker virksomhedens afgiftstilsvaret ændret, skal fremsætte anmodningen senest seks måneder efter at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Det er Skattestyrelsens vurdering at du senest har fået kendskab til Skattestyrelsens ændring af virksomhedens momstilsvar ved modtagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021. Dette understøttes af din anmodning om aktindsigt den 23. januar 2021, hvor du har modtaget materialet i din e-boks den 15. marts 2021. Vi har modtaget din anmodning om en ekstraordinær genoptagelse den 30. oktober 2024, hvilket medfører en overskridelse af fristen på 6. måneder med over 2,5 år. Du oplyser i dine bemærkninger indsendt den 11. april 2025 at du først har fået fuldt kendskab til sagen ved modtagelsen af aktindsigten den 7. februar 2025, herunder at der er følgende fejl i afgørelsen af 12. april 2021: Dine kommentarer og dokumentation fra 2021 er aldrig blevet vurderet Der er foretaget rettelser efterafgørelsestidspunktet, uden at du er blevet informeret Og at sagen har været igennem flere niveauer af intern kontrol og ledervurdering uden at nogen har forholdt sig til dine svar. Vi er ikke enig i dine indsigelser og finder, at du allerede ved modtagelsen af vores afgørelse af 12. april 2021 og aktindsigten den 15. marts 2021 er blevet bekendt med grundlaget for vores afgørelse. Du har på baggrund af dette materiale været i stand til både af påklage vores afgørelse og anmode om genoptagelse indenfor fristen. Du har ikke oplyst om de særlige omstændigheder der skulle kunne afbryde fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din moms. Skattestyrelsens bemærkninger til det af dig indsendte henholdsvis den 11. april 2025 og 1. maj 2025 Du mener at Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 er sket uden vurdering af de af dig indsendte kommentarer den 27. august 2020. Dette er vi ikke enig i og kan henvise til afgørelsens side 4, hvoraf det fremgår at vi har gennemgået dine bemærkninger og at vi herefter anmoder om yderligere materiale i materialeindkaldelse dateret den 7. oktober 2020. Du oplyser, at du efter anmodning fra Skattestyrelsen, har kommenteret indsætninger på dine bankkonti som er nævnt i bilag 1. Du indsender den 27. august 2020 bilag 1 med dine kommentarer til de enkelte indsætninger. Du medsender ikke nogen form for dokumentation. En tekst dokumenterer ikke i sig selv hvad indsætning vedrører. Indsætninger skal kunne dokumenteres ved bilag, fakturaer, lånedokumenter eller lignende. Se bogføringslovens kapitel 3, §§ 7 og 9. Som følge af vores gennemgang anmoder vi dig den 7. oktober 2020 om bl.a. lånedokumentation samt dokumentation for at indsættelserne er indregnet/overført til selskabernes omsætning. Denne materialeindkaldelse svarer du ikke på. Du oplyser videre at 8. embedsmænd har sovet i timer, idet de ikke har opdaget at der i Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens omsætning indgår beløb arv og returbeløb. Herunder ikke har forsøgt at åbne de modtagne bankkontoudtog/posteringer. Hertil kan det bemærkes at den indsendte dokumentation/bankkontoudtog er modtaget som pdf-filer som ikke tillader at gå dybere ned i de enkelte posteringer. Det er alene ved en adgang til bankkontoen man har den mulighed. Også her har du haft mulighed for at indsende den nødvendige dokumentation efter modtagelsen af vores materialeindkaldelse og forslag. Det samme gør sig gældende vedrørende indsætningerne som du oplyser, vedrører dit selskab, gevinster fra spil, overførsel fra din polske bankkonto mv. Skattestyrelsen har i afgørelse af 12. april 2021 taget udgangspunkt i de oplysninger vi havde til rådighed i form af kontoudtog fra din bankkonti samt oplysninger indsendt af dig. Du har bl.a. ikke indsendt dokumentation for at indsætningerne vedrørte allerede beskattede midler oplysninger om din polske bankkonti (denne oplysning har vi først modtaget i forbindelse med din anmodning om genoptagelse) regnskaber bogføring, lånedokumenter dokumentation for at indsætningerne tilhører en anden virksomhed dokumentation for at du har været skattepligtig til Tyskland dokumentation for at du har haft bopæl i Tyskland Det er på baggrund af dette Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er begået myndighedsfejl i forbindelse med udarbejdelse af afgørelse af 12. april 2021. Ændringen er lavet på baggrund af de på afgørelsestidspunktet kendte oplysninger og ses ikke at være åbenbart urimelig/forkert. Du har haft flere muligheder for at indsende dokumentation for at Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens omsætning var forkert. Du har ikke indsendte den nødvendige dokumentation. Du har ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse indenfor 3. måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 35 A, stk. 3. Du har ikke anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Dine bemærkninger i henvendelsen af 1. maj 2025 vedrørende systemmæssige fejl er kommenteret overfor dig i brev dateret 2. maj 2025 fra Skattestyrelsens sagsbehandler [person10] og kommenteres ikke yderligere her. Dine bemærkninger/klage over [person1] besvares fra andet sted i Skattestyrelsen og kommenteres ikke her. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. september 2025 udtalt følgende: ”(…) Der er ikke modtaget nye oplysninger til sagen som ikke står i sagsfremstillingen/afgørelsen. (…)” Skattestyrelsen den 14. oktober 2025 udtalt følgende: ”(…) Vi har gennemgået de indsendte bemærkninger mv. og har vurderet, at der ikke, i det indsendte materiale og bemærkninger, er oplysninger mv., som ikke tidligere har været indsendt til Skattestyrelsen til brug for vores sagsbehandling. Vi har som følge af dette ingen/yderligere bemærkninger til det indsendte materiale af 12. september 2025 og 14. oktober 2025. (…)” Klagerens opfattelse Virksomhedsindehaveren har fremsat påstand om, at betingelserne for at ændre virksomhedens moms for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 er opfyldt. Til støtte for påstanden har virksomhedsindehaveren bl.a. anført: ”(…) 1. Indledning Jeg indgiver hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 om afslag på genoptagelse af moms for [virksomhed2], CVR-nr. [...1], for perioden 1. kvartal 2017 – 4. kvartal 2018. Selvom afgørelsen formelt er rettet mod virksomheden [virksomhed2], bygger Skattestyrelsen i vidt omfang deres afgørelse på en sammenblanding med mine private økonomiske forhold (CPR-nr. [cpr1]), herunder arv, private lån, spilgevinster og interne overførsler. Jeg indgiver derfor klage på vegne af både virksomheden og mig personligt, da afgørelsen i realiteten retter sig mod begge. Klagen omfatter derfor både: Momsdelen (2017–2018), Skat/indkomstansættelser samme periode, Efterfølgende skønsmæssige fastsættelser af B-skat og renter, Gældsstyrelsens opkrævninger (6.444.564,89 kr. + 158.484,43 kr.), Samt de ændringer Skattestyrelsen selv har foretaget i 2025. Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen behandler hele sagen samlet, da de enkelte dele er uløseligt forbundet. 2. Nye forhold og kundskabstidspunkt Skattestyrelsen har i 2025 selv ændret min årsopgørelse for indkomståret 2017 med 80.537 kr. Når myndigheden selv ændrer en årsopgørelse otte år efter, viser det klart, at sagen fortsat er åben, og at myndigheden anser det for muligt at ændre på trods af 3-årsfristen i SFL § 31. Når Skattestyrelsen selv ændrer, må der indtræde et nyt kundskabstidspunkt og en ny klageadgang, jf. SFL § 32, stk. 2. 3. Særlige omstændigheder – myndighedsfejl Der foreligger en række alvorlige fejl, som udgør “særlige omstændigheder” efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4: Ændringer uden orientering: Skattestyrelsens medarbejder [person1] ændrede i sagen i 2021 uden at give mig besked. Det strider mod forvaltningsloven og er et muligt GDPR-brud. Manglende partshøring: Mine bemærkninger og materiale indsendt i 2020–2021 blev aldrig reelt inddraget i afgørelsen. Materielle fejl: Arv fra min bedstemor, private lån, spilgevinster og interne overførsler blev fejlagtigt anset for moms- og skattepligtig indkomst. Selvmodsigende behandling: I februar 2025 bad både [person11] og [person10] om yderligere materiale, som jeg indsendte. Efterfølgende blev det afvist med begrundelsen, at jeg burde have reageret i 2021. Dette er selvmodsigende og i strid med god forvaltningsskik. Systemfejl rettet i 2025: Skattestyrelsen har selv erkendt og rettet en systemfejl, hvilket i sig selv viser, at sagen er fejlbehæftet og må genoptages. 4. Officialmaksimen Jeg har oplyst, at flere indsætninger på min konto vedrørte andre selskaber ([virksomhed3] IVS og [virksomhed4] IVS). Skattestyrelsen undersøgte aldrig forholdene men lagde hele bevisbyrden på mig. Dette er i strid med officialmaksimen, hvor myndigheden har pligt til at oplyse sagen korrekt. 5. Mangelfuld sagsbehandling og aktindsigt Jeg anmodede om genoptagelse i oktober 2024, men fik først i februar 2025 besked om, hvem min sagsbehandler var. Jeg har gentagne gange anmodet om aktindsigt, senest i oktober 2024, og afgrænset anmodningen, men har stadig ikke modtaget fuld aktindsigt. Hver gang aktindsigt er udleveret, dukker der nye væsentlige dokumenter op, som burde have været udleveret fra start. Det viser en systematisk tilsidesættelse af mine rettigheder efter offentlighedsloven og forvaltningsloven. 6. Urimelig sagsbehandlingstid Min anmodning blev indsendt 30. oktober 2024. Afgørelsen blev først truffet 16. maj 2025 – mere end 6 måneder senere. Den vejledende behandlingstid på 90 dage blev dermed markant overskredet. Overskridelsen kan ikke belaste mig som borger. 7. Følgevirkninger – B-skat, renter og gæld De skønsmæssige fastsættelser af B-skat efter 2017 bygger på de oprindelige fejlagtige ansættelser. Alle renter og inddrivelser bygger på dette fejlagtige grundlag. Den samlede gæld på 6.444.564,89 kr. + 158.484,43 kr. bør derfor sættes i bero, indtil sagen er korrekt genoptaget og gennemgået. 8. Juridiske argumenter SFL § 32, stk. 1, nr. 4: Der foreligger myndighedsfejl og særlige omstændigheder, der begrunder genoptagelse. SFL § 32, stk. 2: Kundskabstidspunktet indtrådte først i 2024/2025, da fejlene og rettelsen på 80.537 kr. blev konstateret. Officialmaksimen: Skattestyrelsen har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt og korrekt. Proportionalitet: Det er uproportionelt at fastholde afgørelser med millionkonsekvenser, når myndigheden selv ændrer sagen i 2025. Forvaltningsretlige principper: Manglende partshøring, aktindsigt og korrekt vejledning gør afgørelsen ugyldig. 9. Krav om inddragelse af alt materiale Jeg gør det meget klart, at Skatteankestyrelsen ved behandlingen af sagen skal indhente og gennemgå alt det materiale, som jeg allerede har sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med både moms- og skattesagerne. Dette omfatter bl.a.: Mine indsigelser og bemærkninger fra 2020, 2021, 2024 og 2025. De dokumenter, som jeg har indsendt på Skattestyrelsens anmodning, herunder kontoudtog og redegørelser. Mine gentagne anmodninger om aktindsigt og de svar/notater, der fremgår af Skattestyrelsens interne behandling. Øvrige mails og skrivelser, hvor jeg har redegjort for arv, lån, spilgevinster og andre poster. Jeg beder udtrykkeligt om, at Skatteankestyrelsen sikrer, at alt dette materiale indgår i sagen, og at sagen vurderes på baggrund af hele dokumentationen, ikke kun de uddrag Skattestyrelsen selv vælger at lægge til grund. 10. Påstand Jeg påstår, at: Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 ophæves. Sagen hjemvises til fornyet realitetsbehandling, hvor moms, skat, B-skat og renter behandles samlet. Sagen genoptages efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4, da der foreligger særlige omstændigheder. Alle efterfølgende opkrævninger (B-skat, renter, gæld) sættes i bero, indtil der foreligger en korrekt materiel afgørelse. Skatteankestyrelsen skal sikre, at alt relevant materiale indgår i vurderingen. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedsindehaveren har den 12. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) 2) Anmodning om sambehandling/forening (konnekst sagskompleks) (...) Jeg anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsen: a) Pålægger Skattestyrelsen at fremlægge en komplet sagstavle over samtlige igangværende og relaterede sager vedrørende mig/[virksomhed2] for perioden 2017–2018 og forløb herfra, inkl. sagsnumre (interne og eksterne), afgørelser, forslag, revisionsnoter, aktindsigter, kontrolsager (herunder “kontrolsag 2021”), korrespondance mv. b) Forener sagerne under nærværende klagesag (alternativt behandler dem koordineret), således at der sker én samlet oplysning og vurdering af de fælles faktiske/retlige spørgsmål, herunder konsekvensen af, at årsopgørelsen 2017 blev ændret i 2025 af Skattestyrelsen som følge af myndighedsfejl. c) Hvis formel forening ikke anses mulig inden for Ankestyrelsens rammer, da i det mindste: Stands den aktuelle sag midlertidigt, pålæg Skattestyrelsen at samle og genafgøre hele komplekset på ét fuldt og korrekt oplyst grundlag, og hjemvis denne sag med instruks om at gennemføre samlet realitetsbehandling (indkomst/moms/kontrol 2021/årsopgørelse 2017ændringen mv.), inden sagen på ny oversendes til klagebehandling. 3) Aktindsigt: systematisk mangelfuld udlevering og svigt i posthåndtering (2021 2024/2025) Jeg blev først efterfølgende opmærksom på flere fejl og uoverensstemmelser i sagsgrundlaget efter at have modtaget aktindsigt (eller delvise aktindsigter) i 2024/2025. Hver gang der er udleveret aktindsigt, har det vist sig, at forudgående udleveringer manglede materiale. Særligt vedrørende 2021aktindsigten gør jeg gældende: Aktindsigten fra 2021 kom aldrig frem, selvom den efter det oplyste blev afsendt i brevform. Posthåndteringen har svigtet; Skattestyrelsen kan ikke dokumentere forsvarlig afsendelse og/eller modtagelse (fx journalført track & trace, intern modtagelseslog, navngiven modtager/fordeler, scannings-/fordelingslog, kvittering for rekommanderet forsendelse mv.). Der kan således ikke udelukkes mislevering eller at materialet er endt hos personer, der intet har med sagen at gøre. Dette er alvorligt, fordi min adgang til fuldt materiale er en forudsætning for at kunne varetage mine rettigheder. At aktindsigter først i 2024/2025 delvist afdækker fejl, forklarer, hvorfor flere forhold ikke tidligere kunne fremlægges af mig. Jeg anmoder derfor om, at Skattestyrelsen pålægges at fremlægge: Postjournal og postlog for udsendelse/modtagelse af 2021aktindsigten, herunder evt. track & trace, eventuel retur/genforsendelse og interne fordelingslogs. Komplet 1:1kopi af samtlige dokumenter fra 2021forløbet (inkl. vedhæftede filer, regneark med formler, interne arbejdsark, udtræk, journalnotater og metadata). Redegørelse for, hvorfor 2021posten ikke blev dokumenteret korrekt, og hvilke afhjælpende tiltag der er iværksat. 4) Nye væsentlige oplysninger og betydning for frist/realitetsbehandling Skattestyrelsen har i 2025 selv ændret årsopgørelsen 2017 pga. fejl. Dette er i sig selv nyt og væsentligt for vurderingen af 2017–2018. I kombination med, at jeg først via aktindsigter i 2024/2025 fik kendskab til centrale fejl/udladelser, kan sagen ikke afskæres på frist uden realitetsbehandling. Jeg gør gældende, at der foreligger nye væsentlige oplysninger og/eller myndighedsfejl, som uanset fristreglerne begrunder materiel prøvelse/genoptagelse for hele perioden 2017–2018. 5) Ubesvarede spørgsmål og efterfølgende ændringer i tal (partshøringsfejl) En række centrale spørgsmål er ikke besvaret af sagsbeh. [person11]. Derudover viser 2021materialet, at sagsbeh. [person1] har rettet tal efter afgørelsesudsendelse uden korrekt fornyet partshøring. Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som tilsiger ophævelse og hjemvisning. Jeg vedlægger som Bilag A en detaljeret spørgeliste til [person11] (29 punkter). Jeg anmoder om skriftlige, punktvise svar med henvisning til bilag/retlig hjemmel, samt fremlæggelse af regneark m. formler, versionshistorikker/ændringslogs, journalnotater, fuld mail-/brevkæde mv. 6) Krav til udlevering/oplysningsgrundlag Jeg anmoder om 1:1 fuld kopi af alle dokumenter og vedhæftede filer i de berørte sager, leveret i læsbart, søgbart format (PDF/CSV/XLSX med formler) og inkl.: Regneark/arbejdsark, datakilder og udtræk (kontoudtog, transaktionslister mv.). Versionshistorik/ændringslog (dato, klokkeslæt, bruger, ændringsbeskrivelse) for dokumenter/tal, der er ændret efter afgørelsesudsendelser. Journalnotater/metadata (forfatter, dato/klokkeslæt) for centrale skridt. Fuld mail-/brevkæde inkl. bilag. Dokumentation for koordination mellem indkomst- og momsbehandlingen ([person11]/[person10])samt øvrige spor ([person12]). 7) Frist og proces (...) 8) Påstande Primær påstand: Den/de påklagede afgørelser ophæves og hjemvises med instruks om samlet sagsoplysning og genafgørelse (indkomst/moms/kontrol 2021/årsopgørelse 2017ændringen mv.), hvorefter sagen(e) på ny kan indbringes samlet, hvis nødvendigt. Subsidiær påstand: Skatteankestyrelsen gennemfører samlet realitetsprøvelse af sagerne som forenede/koordinerede sager, idet der foreligger nye, væsentlige oplysninger samt dokumenterede myndigheds- og sagsbehandlingsfejl. Mere subsidiært: Den foreliggende sag stilles i bero, indtil Skattestyrelsen har frembragt og sammenstillet fuldt sagsmateriale for hele komplekset og udtalt sig hertil. (....) Bilag A — Ubesvarede spørgsmål til sagsbehandlere (indkomst 2017–2018) A. Grundlag og forudsætninger Hvilke faktiske hovedforudsætninger ligger til grund for opgørelserne for 2017–2018 (liste alle antagelser punktvis)? Angiv præcist, hvilke kilder (kontoudtog, regnskab, interne udtræk, tredjemandsoplysninger) der er anvendt – og vedlæg 1:1kopier af samtlige anvendte bilag. B. Materiale og aktindsigt 3) Bekræft, at samtlige dokumenter anvendt i sagsfremstilling og afgørelse foreligger i sagen (inkl. vedhæftede filer fra emails, interne notater). Hvis ikke, fremsend komplet pakke nu. 4) Fremlæg en materialeliste (ID, dato/klokkeslæt, forfatter, filnavn, version) for alle sagsakter og vedhæftninger. C. Beregninger og talgrundlag 5) Fremsend de oprindelige regneark (XLS/XLSX/CSV) med formler og datakilder for alle opgørelser. 6) Fremlæg en afstemning: banktransaktion kontospecifikation opgørelseslinje beløb i afgørelse (éntilén mapning). 7) Oplys, om der er foretaget skønsmæssige ansættelser. Hvis ja: metode, parametre, begrundelse og følsomhedsanalyse (hvad ændres hvis forudsætninger varieres?). D. Indsætninger, privat/erhverv, arv/spil mv. 8) For hver indsætning 2017–2018: oplys klassifikation (omsætning/privat/arv/tilbageførsel/spil mv.), modpost, dokumentation, og retlig begrundelse for klassifikationen. 9) Angiv, hvilke poster SKAT anser for privat og hvorfor – samt hvorfor eventuelle bilag indsendt af mig ikke er lagt til grund. 10) Bekræft, at arv/andre ikkeskattepligtige beløb er taget ud af opgørelsen. Hvis nej, begrund retsligt, og vis talmæssig effekt. E. Ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 11) Fremlæg dokumentation for ændringen af årsopgørelse 2017 (beslutningsnotat, beregninger, dato/klokkeslæt, sagsbehandler, årsag). 12) Forklar, hvordan denne myndighedsfejl/berigtigelse er indarbejdet i indkomstsagen 2017–2018, og vis før/eftereffekten på opgørelserne. 13) Oplys, hvorfor 2018 ikke er genvurderet tilsvarende, når 2017 er korrigeret for samme faktiske kompleks. F. Kontrolsag 2021 og efterfølgende rettelser ([person1]) 14) Bekræft, om der er sket rettelser i tal efter afgørelsesudsendelse i 2021forløbet. 15) Fremlæg ændringslog/versionshistorik (dato, klokkeslæt, bruger, beskrivelse) for alle dokumenter/ark påvirket af rettelserne. 16) Fremlæg dokumentation for partshøring efter disse rettelser. Hvis ingen partshøring: forklar den retlige begrundelse. 17) Oplys, hvilke af disse rettelser har påvirket indkomstsagen 2017–2018, og vis talmæssig konsekvens. G. Koordinering med momssporet ([person10]) og øvrige spor ([person12] og andre medarbejdere hos skat) 18) Forklar hvordan indkomst og momsbehandling er koordineret (mødenoter, interne emails, fælles regneark). Fremlæg dokumentation. 19) Bekræft, at momsmaterialet ([person10]) og [person12]forløbet er indhentet og indlagt i akten. Hvis nej, hvorfor ikke – og hvornår sker det? H. Frist/forældelse og realitetsbehandling 20) Når SKAT selv har korrigeret 2017 i 2025 pga. fejl, forklar hvorfor perioden 2017–2018 efter SKATs opfattelse kan afskæres på frist uden realitetsprøvelse. 21) Angiv konkret hjemmel og praksis for evt. fristafskæring, og forhold jer til, at der foreligger nye væsentlige oplysninger samt myndighedsfejl. I. Ubesvarede konkrete spørgsmål fra klager 22) Giv skriftligt svar på alle tidligere fremsendte spørgsmål (dato/ID henvises af mig i hovedskrivelsen). For hvert spørgsmål: ja/nejsvar, begrundelse, og henvisning til bilag/retlig hjemmel. 23) Forklar, hvorfor tidligere svar har været udeladende eller ikkesvar på de stillede spørgsmål, og afhjælp dette nu fuldt ud.J. Inddrivelse/henstand (Gældsstyrelsen) 24) Bekræft, at Gældsstyrelsen er orienteret om den verserende klage og anmodningen om henstand/lønindeholdelse i bero. Fremlæg kopi af orienteringen. 25) Oplys, om der er foretaget korrektioner/tilbageførsel af inddrivelseskrav som følge af 2017korrektionen – og hvis ikke, hvorfor ikke. K. Oplysningspligt, kvalitet og statistik 26) Fremlæg enhedens kvalitetsnotater/QA vedr. sager behandlet af [person1], hvis sådanne findes. 27) Bekræft, om der findes aggregerede opgørelser over, hvor mange af [person1] sager der er endt i Landsskatteretten i relevante år – og hvis nej, angiv, hvilke sammenstillede oplysninger der kan udtrækkes på enhedsniveau. L.. Proces og næste skridt (…)” Virksomhedsindehaveren har den 14. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger: ”(...) (DEL 1 – Indledning / Sagsresumé / Hovedproblemstillinger) 1. Indledning og formalitet Jeg skal herved supplere min klage over Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2025 vedrørende indkomst- og momsansættelserne for 2017 og 2018, som er registreret hos Skatteankestyrelsen under sagsnr. [sag2] (indkomst) og 25-0054977 (moms) og videresendt til Landsskatteretten. Formålet med dette supplerende klageskrift er at tilføje væsentlige faktiske og retlige forhold, som Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til, herunder alvorlige fejl i grundlaget for de skønsmæssige ansættelser samt manglende anvendelse af fradragsregler, som Skattestyrelsen selv er forpligtet til at anvende, når de vælger at kvalificere min aktivitet som erhvervsmæssig virksomhed. 2. Sagens kerne – Skattestyrelsens egen kvalifikation af aktiviteten udløser pligter Skattestyrelsen har selv lagt til grund, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed i 2017 og 2018. På den baggrund har Skattestyrelsen: Foretaget skønsmæssige indkomstansættelser, Opkrævet moms, Anvendt forventet B-indkomst i efterfølgende år, Betragtet mig som selvstændigt erhvervsdrivende i hele perioden. Når Skattestyrelsen selv kvalificerer en aktivitet som erhverv, følger der efter skattelovgivningen både: Skattepligt af indtægter, og Ret til fradrag og fradragsberettigede godtgørelser (nettoindkomstprincippet) Dette er et grundlæggende princip i dansk skatteret og er fastslået gentagne gange i praksis, herunder i Højesteretsdommen SKM2002.100.HR. Skattestyrelsen kan ikke lovligt vælge at medtage indtægter og udgifter selektivt. Et skøn skal være reelt, sagligt og afspejle både indtægter og udgifter. Hvis udgifter og fradrag udelades, er skønnet ulovligt og skal tilsidesættes. 3. Skattestyrelsen har medtaget udgifter – når det øger min skattepligtige indkomst Skattestyrelsen har i deres skøn valgt at medtage forskellige typer “udgifter” eller posteringer, når det styrker deres vurdering af min indkomst. Eksempelvis: De har medtaget betalinger, overførsler, MobilePay mv. som “dokumentation for omsætning”. De har medtaget private udgifter som grundlag for privatforbrugsberegning. De har anvendt disse udgifter til at hæve skønnet. Men samtidig har Skattestyrelsen udeladt at medtage udgifter og fradrag, som ville nedsætte skønnet, herunder: Rejseudgifter (hotel, transport mv.), som jeg i flere år selv har betalt, Kost og logi under erhvervsrejser, Skattefri godtgørelser/diæter efter LL § 9 A, Fradrag for logi, når arbejdsgiver ikke har dækket udgiften, Sædvanlige driftsudgifter knyttet til erhvervsaktiviteten. Dermed er skønnet ensidigt og i strid med nettoindkomstprincippet. 4. Skattestyrelsen burde af egen drift have medtaget diæter og rejsefradrag Det er ikke mig, der skal argumentere for, at jeg har drevet erhverv – det har Skattestyrelsen allerede fastslået. Når de gør det, har de også pligt til at: Identificere, at aktiviteten indebar omfattende rejser (dette fremgår bl.a. af min faktiske aktivitet og korrespondance), Anvende reglerne i ligningslovens § 9 A om diæter og rejsefradrag, Tage hensyn til, at jeg i lange perioder selv betalte for overnatning og ophold, Sikre, at skønnet er baseret på nettoindkomst, ikke brutto. Skattestyrelsen har ikke vejledt mig om nogen af disse forhold, på trods af at de har pligt til at vejlede efter forvaltningslovens § 7 og officialmaksimen. Manglende vejledning om fradrag er en væsentlig sagsbehandlingsfejl og har i flere afgørelser fra Landsskatteretten medført tilsidesættelse af Skattestyrelsens afgørelse. 5. Konsekvens: Skattestyrelsens skøn hviler på et forkert og ufuldstændigt grundlag Fordi Skattestyrelsen: Selv anser mig som erhvervsdrivende, Men ikke anvender de regler, der gælder for erhvervsdrivende (fradrag, diæter, nettoindkomst), Og endda har medtaget udgifter selektivt, når det øger indkomsten, Samt har undladt at informere om eller undersøge fradragsmuligheder, …er deres skøn materielt ulovligt og skal tilsidesættes. Dette understøttes af bl.a.: SKM2002.100.HR (skøn tilsidesat pga. manglende realisme), SKM2011.470.LSR (uligevægtigt skøn = ugyldigt), SKM2019.498.LSR (ulovligt at undlade fradrag i skøn), Forvaltningslovens §§ 7, 19, 22, 24, Retssikkerhedslovens § 3, Officialmaksimen. 6. Videre struktur i klagen På baggrund af ovenstående er det nødvendigt at gennemgå sagen mere dybtgående i følgende struktur: Faktiske forhold (rejser, udgifter, Skattestyrelsens egen kvalifikation af erhverv) Skattestyrelsens anvendelse af brutto-skøn uden fradrag Manglende vejledning og officialmaksimen Skattestyrelsens erkendte sagsbehandlingsfejl Skatteankestyrelsens konstaterede lovbrud Ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring (ulovligt) Afledte år (2019–2023) bygger på de samme fejl Retlige regler og praksis Retssikkerhed og proportionalitet Påstande og krav (ophævelse/hjemvisning, genoptagelse, fradrag, diæter, nedsættelse) 7. Konklusion på Del 1 Skattestyrelsen kan ikke både: Kvalificere aktiviteten som erhverv, og dermed pålægge mig skattepligt, moms og B-indkomst, OG SAMTIDIG Undlade at anvende de regler for fradrag og diæter, som netop gælder for erhvervsmæssig virksomhed. Det er en ensidig og ulovlig anvendelse af skattemyndighedens skøn, som strider mod grundlæggende principper i dansk skatteret og fast praksis. Derfor skal Skattestyrelsens skøn for 2017 og 2018 tilsidesættes, og sagen hjemvises eller genoptages med korrekt anvendelse af fradrag, diæter og nettoindkomstprincippet. DEL 2 – Faktiske forhold, tidslinje og dokumentation for rejser, udgifter og Skattestyrelsens håndtering 2. FAKTISKE FORHOLD OG TIDSLINJE For at Landsskatteretten kan forstå sagens fulde omfang, gengives her en klar og kronologisk oversigt over de faktiske forhold fra 2017 til 2025, herunder min erhvervsaktivitet, rejsemønster, Skattestyrelsens håndtering og deres egne erkendelser af fejl. 2.1 Erhvervsaktivitet og Skattestyrelsens egen kvalifikation Skattestyrelsen har i afgørelsen af 16. maj 2025 udtrykkeligt lagt til grund, at jeg i 2017 og 2018 udøvede erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen har derfor: Skønnet en erhvervsindtægt, Opkrævet moms, Fastlagt forventet B-indkomst i efterfølgende år, Behandlet mig som selvstændigt erhvervsdrivende i hele perioden 2017–2023. Dette er centralt, fordi Skattestyrelsen dermed selv påtager sig pligten til at anvende nettoindkomstprincippet og fradragsreglerne, herunder LL § 9 A om diæter og logifravær. 2.2 Omfattende erhvervsrejseaktivitet (2017–2023) Min erhvervsaktivitet bestod i praktisk arbejde/tilsyn/leverancer på forskellige lokationer i Danmark og udlandet. Dette indebar et meget højt antal rejsedage, ofte med overnatning. Faktisk dokumentation: Jeg har via [virksomhed8]-historik dokumenteret hundredvis af hotelovernatninger hvert år. Allerede ud fra den delvise udskrift fremgår: 2017: hyppige rejser (eksempel: 27. nov – 2. dec 2017 flere reservationer) 2018: gentagne ophold i ind- og udland 2019–2023: endnu mere omfattende rejseaktivitet Skattestyrelsen har haft adgang til oplysninger om mine adresser, rejsemønstre og udenlandsophold, men har aldrig inddraget dette. Konsekvens: Når Skattestyrelsen lægger til grund, at jeg har drevet erhverv OG samtidig ignorerer en massiv rejseaktivitet, har de undladt at anvende de regler, der gælder for fradrag og diæter. 2.3 Rejseudgifter blev i lange perioder betalt af mig selv Indtil 2023 (hvor enkelte ophold blev dækket), lagde jeg selv ud for hotel, transport, logi og kost. Disse udgifter er dokumenterbare via: [virksomhed8]-kvitteringer, Banktransaktioner, Kontoudtog, Fakturaer, Korrespondance med hoteller. Skattestyrelsen har ikke medtaget disse udgifter i deres skøn. I stedet har de bogført rente- og gebyrbetalinger, samt andre transaktioner, som “privatforbrug” og anvendt dem til at forhøje min indkomst. Dette er ulovligt brutto-skøn og i strid med SKM2002.100.HR og SKM2019.498.LSR. 2.4 Manglende diæter og logiforradrag Ifølge LL § 9 A og Den Juridiske Vejledning har selvstændigt erhvervsdrivende ret til enten: Skattefri rejsegodtgørelse (hvis udbetalt), eller Fradrag for rejseudgifter og diæter ved rejse + overnatning ude. Jeg opfyldte betingelserne: Rejse over 24 timer, Afstand fra bopæl og arbejdssted, Overnatning ude i forbindelse med arbejde. Jeg modtog ikke diæter fra nogen arbejdsgiver, Derfor har jeg ret til fradrag, Skattestyrelsen har ikke vejledt mig, ikke spurgt og ikke medregnet disse fradrag. Manglende vejledning = brud på forvaltningslovens § 7 → væsentlig sagsbehandlingsfejl → grundlag for genoptagelse. 2.5 Skattestyrelsen anmoder om dokumentation – men afviser alligevel Skattestyrelsen har flere gange skrevet til mig: “Hvis du ikke kan fremlægge regnskab/bankkontoudtog, anvendes vores skøn.” Samtidig har Skattestyrelsen: Aldrig indhentet oplysningerne selv (brud på officialmaksimen), Aldrig specificeret, hvilke bilag de ønskede, Ikke udarbejdet notater over mine forklaringer (brud på notatpligt), Ikke foretaget konkret vurdering, men brugt standardformuleringer. Dette strider imod forvaltningslovens § 7 og § 9, samt Den Juridiske Vejledning A.A.7.4 og Højesterets praksis. 2.6 Skattestyrelsen har flere gange ændret sin forklaring og indrømmet fejl Jeg kan dokumentere, at Skattestyrelsen i flere tilfælde har skrevet: “Sagen blev ikke visiteret korrekt.” “Se venligst bort fra vores brev – der er sket en fejl” (26. aug 2025). “Der er tale om en menneskelig fejl.” “Der er tale om en systemmæssig fejl.” “Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.” “Vi har ikke registreret dit indsendte materiale.” Disse indrømmelser viser, at Skattestyrelsen er bevidst om, at sagsbehandlingen har været mangelfuld. Dette svækker afgørelsens gyldighed og styrker kravet om hjemvisning. 2.7 Skatteankestyrelsen har konstateret lovbrud i Skattestyrelsens behandling Skatteankestyrelsen har den 25. september 2025 udtrykkeligt konstateret, at Skattestyrelsen: Har overskredet frister i offentlighedslovens § 36, Har anvendt standardbegrundelser uden konkret vurdering, Har ikke foretaget korrekt sagsbehandling, Har handlet i strid med god forvaltningsskik og lovgivning. Dette er ikke blot en påstand fra mig – det er en uafhængig myndighed, som har stadfæstet, at Skattestyrelsen har overtrådt loven i min sag. 2.8 Ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring I 2025 ændrede Skattestyrelsen min årsopgørelse for 2017, bl.a. flyttede startdatoen for fradrag. Jeg blev ikke partshørt, ikke orienteret forud, og ændringen blev truffet ensidigt. Efter forvaltningslovens § 19 og fast praksis (bl.a. LSR), er en afgørelse ugyldig, hvis partshøring mangler i væsentligt forhold. Samtidig hævder Skattestyrelsen, at der “ikke er tale om genoptagelse”, selvom ændringer er foretaget. Dette viser, at Skattestyrelsen reelt foretager ændringer uden at overholde reglerne. 2.9 Afledte indkomstår 2019–2023 bygger på 2017–2018-skøn Skattestyrelsen har anvendt de skønnede indkomster fra 2017–2018 som grundlag for: o Forventet B-indkomst (80.000 kr./md), o Privatforbrugsberegninger, o Moms- og skatteopkrævninger, o Lønindeholdelse og inddrivelse. Dette betyder: Hvis grundlaget for 2017–2018 er forkert → er ALLE efterfølgende år også materielt forkerte. Dette følger direkte af flere sager i SKM, hvor afledte år blev ophævet sammen med hovedåret. DEL 3 – Juridisk analyse: Hvorfor Skattestyrelsens skøn er materielt og formelt ugyldigt 3. JURIDISK ANALYSE AF SKATTESKØNNET – UGYLDIGHED I dette afsnit dokumenteres, hvorfor Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse for 2017 og 2018 er i strid med fundamentale retsprincipper, lovgivning og fast praksis – og derfor skal tilsidesættes eller hjemvises. 3.1. Skattestyrelsens skøn bygger på bruttoindtægter uden fradrag Skattestyrelsen har medtaget alle indsætninger på konti, MobilePay m.v. som skattegrundlag, uden at: Vurdere om der var tale om indkomst, lån, refusioner eller overførsler mellem egne konti, Undersøge erhvervsmæssige udgifter, Medtage fradrag for driftsomkostninger, Medtage rejseudgifter, diæter, logi eller andre udgifter forbundet med aktivitet. Dette udgør et brutto-skøn, hvilket er ulovligt efter dansk skatteret. Fast praksis: Nettoindkomstprincippet Højesteret (SKM2002.100.HR): En skønsmæssig ansættelse skal afspejle den reelle indtjening og tage hensyn til både indtægter og udgifter. Et skøn, der hviler på bruttoindtægter uden fradrag, er ikke reelt og kan tilsidesættes. Landsskatteretten (SKM2019.498.LSR): Skattestyrelsen kan ikke undlade at medtage driftsudgifter i et skøn. Et ensidigt skøn, hvor udgifter ikke indgår, er ugyldigt. Konsekvens: Skattestyrelsens metode strider mod både lov og praksis → Skønnet er ugyldigt. 3.2. Når Skattestyrelsen selv kvalificerer aktiviteten som erhverv, udløses fradragsret Skattestyrelsen har selv lagt til grund, at jeg drev erhvervsvirksomhed. Derfor gælder: Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a → Fradrag for driftsomkostninger. LL § 9 A → Diæter og logifravær ved erhvervsrejser. Nettoindkomstprincippet → Indkomst opgøres netto. Skattestyrelsen kan ikke vælge at behandle mig som erhvervsdrivende ift. moms og indkomst, men som lønmodtager/privatperson ift. fradrag. Det er ulovlig inkonsistens og i strid med lighedsgrundsætningen. Dermed er skønnet ikke blot forkert – det er grundlæggende retligt uholdbart. 3.3. Manglende vejledning = væsentlig sagsbehandlingsfejl Forvaltningslovens § 7: Myndigheden skal yde vejledning om rettigheder og pligter. Skattestyrelsen var forpligtet til at vejlede om bl.a.: Ret til fradrag for rejseudgifter og diæter, Mulighed for dokumentation af rejser, Konsekvensen af at de anser mig for erhvervsdrivende, Krav til regnskabsførelse og bevis, Mulighed for genoptagelse. Dette skete ikke. Manglende vejledning = væsentlig sagsbehandlingsfejl, som efter praksis fra Landsskatteretten og Ombudsmanden kan føre til ugyldighed og genoptagelse. 3.4. Skattestyrelsen har brudt officialmaksimen Officialmaksimen: Myndigheden skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Skattestyrelsen har: Ikke indhentet kontoudtog (men skønnet alligevel), Ikke undersøgt rejseaktivitet, Ikke spurgt om fradrag, Ikke undersøgt udgifter, Ikke afklaret karakteren af indsætninger, Ikke foretaget reel privatforbrugsanalyse. Alligevel har de truffet afgørelse. Dette er i strid med SFL § 26 og grundlæggende forvaltningsret. Et skøn baseret på ufuldstændig oplysning er ulovligt og skal tilsidesættes. 3.5. Skattestyrelsen har begået flere formelle fejl – og de er dokumenteret Følgende formelle fejl er dokumenteret: Manglende partshøring (Forv.lov § 19) Mangelfuld begrundelse (Forv.lov § 22 og § 24) Manglende notatpligt (Forv.lov § 13) Manglende vejledning (Forv.lov § 7) Brud på officialmaksimen Ændring af 2017 i 2025 uden inddragelse Skatteankestyrelsens konstaterede brud på offentlighedslov § 36 Skattestyrelsens egne indrømmelser af “systemfejl” og “menneskelig fejl” Dette er ikke enkeltstående fejl – det er systematisk. Resultat: Når en afgørelse er præget af gentagne væsentlige sagsbehandlingsfejl, er den ugyldig og skal ophæves eller hjemvises. 3.6. Proportionalitets- og retssikkerhedsprincipper er tilsidesat Retssikkerhedslovens § 3: Indgreb skal være proportionalt og nødvendigt. At opkræve millioner i skat og moms baseret på et ulovligt skøn, uden fradrag, uden vejledning og uden korrekt oplysning af sagen, er ude af proportion. Ombudsmanden og domstolene har gentagne gange udtalt, at: Skattemyndigheder må ikke belaste en borger unødigt. Myndigheden har ansvar for korrekt sagsbehandling. Ved tvivl skal skønnet falde ud til gunst for borgeren, ikke mod. Dette er ikke sket. 3.7. Lighedsgrundsætningen er brudt Andre selvstændige får: Diæter, Fradrag for driftsudgifter, Mulighed for dokumentation. I min sag: Skattestyrelsen har aktivt undladt alt, der kunne komme mig til gode. Samtidig har de medtaget alt, der øger indkomsten. Dette er i strid med lighedsgrundsætningen (grundlæggende retsprincip). 3.8. Retspraksis kræver tilsidesættelse af dette skøn Nøgleafgørelser: SKM2002.100.HR – Skøn tilsidesættes ved manglende realisme. SKM2011.470.LSR – Skøn skal være afbalanceret. SKM2019.498.LSR – Skøn uden fradrag = ugyldigt. UfR 1984.117H – Manglende oplysning = tilsidesættelse. SKM2014.825.LSR – Manglende vejledning = genoptagelse. Samtlige kriterier for tilsidesættelse er opfyldt i min sag. 3.9. Konklusion på DEL 3 Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser for 2017 og 2018 er: Materielt ugyldige (brutto, ingen fradrag, ingen diæter, urealistisk) Formelt ugyldige (manglende vejledning, partshøring, begrundelse, officialmaksime) Retsstridige (strid med praksis, retssikkerhedslov, proportionalitet, lighed) Derfor skal de tilsidesættes eller hjemvises. DEL 4 – Skattestyrelsens egne indrømmelser, Skatteankestyrelsens kritik, ændringer uden partshøring og dokumenterede lovbrud 4. SKATTESTYRELSENS EGEN ADFÆRD DOKUMENTERER, AT AFGØRELSEN ER UGYLDIG Dette afsnit viser, at sagen ikke blot lider af teoretiske fejl – Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har sort på hvidt dokumenteret, at der er begået væsentlige, gentagne og alvorlige fejl i min sag. Disse fejl er så grove og så velunderbyggede, at Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 (og dermed afledte år) ikke kan opretholdes. 4.1 Skattestyrelsen har selv indrømmet fejl – flere gange Jeg kan dokumentere en lang række konkrete indrømmelser fra Skattestyrelsen, herunder: “Sagen blev ikke visiteret korrekt.” “Vi beklager den lange sagsbehandlingstid.” “Der er sket en fejl.” “Se venligst bort fra vores breve.” “Der er tale om en menneskelig fejl.” “Der er tale om en systemfejl.” “Vi har ikke registreret dit indsendte materiale.” “Vi har ved en fejl ændret datoen for fradrag.” Dette er ikke bagateller. Det viser, at sagen har været håndteret fejlbehæftet fra start til slut. 4.2 Skatteankestyrelsen har officielt KONSTATERET lovbrud I afgørelsen af 25. september 2025 udtaler Skatteankestyrelsen bl.a.: “Skattestyrelsen har ikke overholdt fristen i offentlighedslovens § 36 stk. 2 og 3.” “Skattestyrelsen har anvendt en standardbegrundelse uden konkret vurdering.” “Derfor er Skattestyrelsens begrundelse ikke tilstrækkelig.” Dette er en uafhængig myndighed, der slår fast, at Skattestyrelsen: Har overtrådt loven Har givet en mangelfuld begrundelse Ikke har foretaget konkret vurdering Dette alene er efter forvaltningslovens § 24 og Ombudsmandens praksis nok til ugyldighed. 4.3 Skattestyrelsen har sendt forkerte breve – og måtte trække dem tilbage Jeg har modtaget breve, hvor Skattestyrelsen efterfølgende selv skriver: “Se bort fra vores brev – der er sket en fejl.” Når en myndighed beder borgeren om at se bort fra officiel afgørelse, dokumenterer det sagsbehandlingskaos. Dette er ikke ordinært. Dette sker kun, når de er klar over, at deres afgørelser er ugyldige. 4.4 Skattestyrelsen har ændret årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring Dette er en af de mest alvorlige overtrædelser i sagen. Fakta: I 2025 ændrede Skattestyrelsen min årsopgørelse for 2017 (fx fradragsstartdato). Jeg blev ikke partshørt (Forv.lov § 19). Jeg modtog ingen begrundelse (Forv.lov § 24). Jeg fik først kendskab til ændringen efter faktum. Dette er ulovligt. Fast praksis fra Landsskatteretten og domstole: ➡ Enhver væsentlig afgørelse SKAL partshøres, ellers er den ugyldig. ➡ Selv små ændringer i grundlag kræver partshøring, hvis det kan have betydning. Skattestyrelsen prøver at kalde det "ikke genoptagelse", men ændringen i sig selv ER genoptagelse. De forsøger at omgå reglerne. Dette er i strid med: Forvaltningslovens § 19 (partshøring), Skatteforvaltningslovens § 26 (genoptagelse), Legalitetsprincippet, Retssikkerhed. 4.5 Manglende notatpligt I flere tilfælde har Skattestyrelsen ikke noteret: Mine forklaringer, Oplysninger jeg har givet, Telefoniske samtaler, Interne vurderinger. Dette er i strid med forvaltningslovens § 13 (notatpligt). Landsskatteretten har i flere afgørelser fastslået, at manglende notatpligt kan medføre ugyldighed, fordi retten ikke kan efterprøve grundlaget. 4.6 Skattestyrelsen har brugt modstridende forklaringer F.eks.: Først siger de: Du bor i udlandet → ingen skat. Senere: Du bor i Danmark hele året → skat af alt. Først: Du har ikke virksomhedsaktivitet. Senere: Du har omfattende erhverv og skal betale moms og B-indkomst. Først: Vi kan ikke genoptage. Senere: Vi ændrer 2017 alligevel. Disse forklaringsskift viser, at afgørelsen ikke bygger på et stabilt retsgrundlag. 4.7 Skattestyrelsen har ikke handlet ensartet eller sagligt Lighedsgrundsætningen og proportionalitet kræver: Ensartet behandling af ens tilfælde. Rimelig sammenhæng mellem indgreb og grundlag. I min sag har Skattestyrelsen: Medtaget ALLE "indtægter" uden bevis, Ignoreret ALLE fradrag og diæter, Skabt ekstremt høje skøn, Udnyttet disse skøn til at fastsætte hele efterfølgende års indkomst, Sat lønindeholdelse i gang uden at sagen var afgjort, Afvist henstand i strid med § 51 SFL. Dette er groft uforholdsmæssigt og i strid med retssikkerhedsloven § 3. 4.8 Skattestyrelsen HAR faktisk indrømmet, at ansættelserne er forkerte I interne breve fremgår: “Vi har vurderet, at dit fradrag skal gælde hele 2017.” Dette er en direkte ændring af den oprindelige ansættelse. Det betyder, at selv Skattestyrelsen har vurderet, at deres oprindelige afgørelse var forkert. De forsøger at påstå, at der ikke er tale om genoptagelse – men sagen er reelt genoptaget, blot uden at følge reglerne. 4.9 Skatteankestyrelsen har allerede grebet ind i min sag Skatteankestyrelsen har: Oprettet klagesag Registreret både moms og indkomst Kritiseret Skattestyrelsen Bekræftet modtagelse af min klage Allokeret sagen til Landsskatteretten Dette er bevis for, at sagen er under realitetsbehandling. Skattestyrelsen kan derfor ikke hævde, at der ikke er en verserende sag, eller at sagen er “afgjort”. Dette er faktuelt forkert og retligt uholdbart. 4.10 Konklusion på DEL 4 På det foreliggende grundlag må Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 anses for ugyldige. Der foreligger væsentlige materielle mangler (ulovligt bruttoskøn uden fradrag, tilsidesættelse af nettoindkomstprincippet, manglende inddragelse af rejseudgifter og diæter) og væsentlige formelle fejl (manglende vejledning, partshøring og begrundelse, tilsidesættelse af officialmaksimen og notatpligt). Fejlene er tillige dokumenteret ved Skattestyrelsens egne indrømmelser samt Skatteankestyrelsens konstaterede lovbrud. Hertil kommer en ændring af årsopgørelse 2017 i 2025 uden partshøring. Under disse omstændigheder kan afgørelserne ikke opretholdes, men må ophæves eller i det mindste hjemvises til fornyet behandling. DEL 5 – Samlet juridisk vurdering og hvorfor afgørelserne er ugyldige og skal tilsidesættes/hjemvises 5. SAMLET JURIDISK VURDERING – AFGØRELSERNE ER UGYLDIGE På baggrund af de faktiske forhold (Del 2) og den juridiske analyse (Del 3 og 4) kan det konstateres, at Skattestyrelsens ansættelser for 2017 og 2018 lider af både materielle og formelle fejl, som hver for sig – og særligt samlet – medfører, at afgørelserne er ugyldige og må tilsidesættes eller hjemvises. Nedenfor sammenfattes de centrale ugyldighedsgrunde i et struktureret juridisk perspektiv. 5.1 Materielle fejl (indholdet af afgørelsen er forkert) 1) Ulovligt skøn (bruttoindsætninger uden fradrag) Skattestyrelsen har anvendt alle indsætninger som skattepligtig indkomst uden at tage højde for driftsomkostninger, rejseudgifter eller fradrag. → Strid med nettoindkomstprincippet og SKM2002.100.HR, SKM2019.498.LSR. → Skønnet er materielt uholdbart og skal tilsidesættes. 2) Skattestyrelsen har selv kvalificeret aktiviteten som erhverv Når Skattestyrelsen lægger til grund, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, udløses ret til fradrag, diæter og anvendelse af LL § 9 A. → Skattestyrelsen kan ikke kun anvende “indtægtssiden” af erhvervsreglerne. → Ensidig anvendelse af regler er ulovlig og i strid med lighedsgrundsætningen. 3) Ignorering af dokumenteret rejseaktivitet Der foreligger omfattende dokumentation for flere hundrede rejsedage årligt. → Skattestyrelsen skulle have medtaget diæter og logifradrag. → Manglende inddragelse af disse udgifter gør skønnet åbenbart urigtigt. 4) Afledte år 2019–2023 bygger direkte på 2017–2018 Samme skøn anvendes som grundlag for B-indkomst, restskat, renter mv. → Når hovedårene er fejlbehæftede, skal de afledte år også genoptages. → Understøttes af SKM2002.100.HR og Landsskatterettens praksis. 5.2 Formelle fejl (processen er ulovlig) 1) Manglende vejledning (Forvaltningsloven § 7) Skattestyrelsen har ikke vejledt om fradrag, diæter, rejsegodtgørelse, regnskabspligt mv. → Væsentlig sagsbehandlingsfejl → grundlag for genoptagelse og ugyldighed. 2) Manglende partshøring (Forvaltningsloven § 19) 2017 blev ændret i 2025 uden partshøring. → Enhver væsentlig ændring kræver høring. → Dette alene gør afgørelsen ugyldig. 3) Mangelfuld begrundelse (Forvaltningsloven § 24) Skattestyrelsen har anvendt standardformuleringer uden konkret vurdering. → Skatteankestyrelsen har dokumenteret dette i 25. september 2025-afgørelsen. → Mangelfuld begrundelse = ugyldighed. 4) Manglende notatpligt (Forvaltningsloven § 13) Ingen notater om mine oplysninger og forklaringer. → Umuliggør efterprøvelse → ugyldighed. 5) Brud på officialmaksimen (myndigheden skal selv oplyse sagen) Skattestyrelsen har ikke undersøgt rejser, udgifter, bankkonti, fradrag mv. → Alligevel træffes afgørelse. → Ulovligt efter SFL § 26 og retspraksis. 5.3 Skattestyrelsens egne erkendelser svækker afgørelsens gyldighed Skattestyrelsen har flere gange skriftligt erkendt: “Der er sket en fejl” “Sagen blev ikke visiteret korrekt” “Vi har ikke registreret materiale” “Se bort fra tidligere brev” “Menneskelig fejl” / “Systemfejl” Dette viser, at afgørelsen ikke er truffet på et stabilt, gennemarbejdet og lovligt grundlag. 5.4 Skatteankestyrelsen har konstateret lovbrud Skatteankestyrelsen har 25. september 2025 fastslået, at Skattestyrelsen: Har overtrådt offentlighedsloven § 36 Har anvendt standardbegrundelser uden konkret vurdering Har handlet i strid med god forvaltningsskik En uafhængig instans har dermed allerede dokumenteret fejl i sagsbehandlingen. 5.5 Samlet set: alle ugyldighedsgrunde er opfyldt En afgørelse kan tilsidesættes, hvis der foreligger: Materiel urigtighed Væsentlig sagsbehandlingsfejl Mangelfuld begrundelse Manglende partshøring Brud på officialmaksimen Brud på vejledningspligt Brud på proportionalitet/retssikkerhed Selvmodsigelser eller manglende stabilitet i afgørelsens grundlag I denne sag foreligger ALLE ovenstående. 5.6 Retsfølge: Afgørelsen kan ikke opretholdes På baggrund af ovenstående er der kun to mulige juridiske resultater: 1) Tilsidesættelse (helt eller delvist) Landsskatteretten kan ophæve Skattestyrelsens afgørelse. 2) Hjemvisning til fornyet behandling Sagen sendes tilbage til Skattestyrelsen med pligt til: Korrekt oplysning, Inddragelse af fradrag/diæter, Overholdelse af god forvaltningsskik, Ny vurdering af 2017–2018, Deraf genoptagelse af 2019–2023. 5.7 Konklusion på Del 5 Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 er ugyldige, fordi: Skønnet er materielt forkert (brutto, ingen fradrag, ingen diæter), Skattestyrelsen har ikke fulgt de regler, de selv aktiverede (erhvervsfradrag), Skattestyrelsen har begået grove formelle fejl (vejledning, partshøring, begrundelse, officialmaksime), Skattestyrelsen har selv erkendt fejl, Skatteankestyrelsen har dokumenteret lovbrud, Ændringer er foretaget i strid med loven, Afledte år bygger på samme fejl. Derfor skal ansættelserne tilsidesættes eller hjemvises, og der skal ske genoptagelse med fuld inddragelse af fradrag, diæter og udgifter. DEL 6 – PÅSTANDE OG KONKRETE KRAV TIL LANDSSKATTERETTEN 6. PÅSTANDE På baggrund af de faktiske forhold (Del 2), den materielle og formelle juridiske analyse (Del 3, 4 og 5) samt Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens egne erkendelser og konstateringer af fejl, nedlægges følgende påstande: HOVEDPÅSTAND (Primær påstand): Skattestyrelsens afgørelser af 16. maj 2025 vedrørende indkomst- og momsansættelserne for 2017 og 2018 ophæves som ugyldige. Begrundelse: Skønnet er materielt forkert (brutto uden fradrag/diæter) Skattestyrelsen har tilsidesat nettoindkomstprincippet Skattestyrelsen har selv kvalificeret aktiviteten som erhverv, men undladt de erhvervsmæssige fradrag Manglende vejledning, partshøring, begrundelse og korrekt oplysning af sagen Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har dokumenteret sagsbehandlingsfejl og lovbrud Resultatet er retsstridigt og i strid med praksis, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven Konsekvens: Afgørelserne skal ophæves i sin helhed. SUBSIDIÆR PÅSTAND (hvis Landsskatteretten ikke ophæver): Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling med følgende klare retningslinjer: Skattestyrelsen skal: Foretage en ny ansættelse på et korrekt, oplyst og dokumenteret grundlag Indhente og gennemgå kontoudtog, dokumentation mv. Reelt prøve indholdet af transaktioner (indtægt vs. lån vs. refusion mv.) Anvende nettoindkomstprincippet Medtage alle driftsudgifter og erhvervsrelaterede omkostninger Anvende LL § 9 A og rejsefradrag/diæter Identificere og godkende samtlige erhvervsmæssige rejsedage Indregne diæter/logifradrag for alle år hvor arbejdsgiver ikke har udbetalt skattefri godtgørelse Overholde vejledningspligt og officialmaksime Aktivt vejlede om fradrag og diæter Indhente manglende oplysninger i stedet for at skønne Overholde forvaltningslovens §§ 19, 22, 24 Gennemføre partshøring før ændringer Give fyldestgørende konkret begrundelse Overholde notatpligt Behandle afledte år (2019–2023) De efterfølgende års ansættelser skal genoptages, idet de bygger på samme fejlagtige grundlag som 2017–2018. Der skal foretages fuld gennemgang og korrigering af afledte år i overensstemmelse med den nye ansættelse for 2017–2018. MERE SUBSIDIÆR PÅSTAND (hvis hverken ophævelse eller hjemvisning fuldt ud): De skønsmæssige ansættelser for 2017 og 2018 nedsættes til et konkret lavere beløb, under hensyntagen til: Dokumenterede rejse- og opholdsudgifter Diæter efter LL § 9 A Andre driftsomkostninger Realistisk indtjening baseret på faktisk virksomhedsomfang Skattestyrelsens egne indrømmelser af fejl At en række indsætninger ikke er skattepligtig indkomst YDERLIGERE PÅSTANDE / BEMÆRKNINGER: 1. Henstand og inddrivelse: Da afgørelsen er under klage, og da hele gældsgrundlaget udspringer af disse ansættelser, anmodes Landsskatteretten om at tage til efterretning, at inddrivelse skal sættes i bero, jf. SFL § 51 og princippet om opsættende virkning. 2. Særligt om vejledningsfejl: Landsskatteretten bedes særskilt tage stilling til, at manglende vejledning om fradrag/diæter udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl, som i sig selv begrunder genoptagelse og ændring. 3. Særligt om ændring af 2017 i 2025 uden partshøring: Dette forhold gøres gældende som en selvstændig ugyldighedsgrund. 4. Retssikkerhed og proportionalitet: Landsskatteretten anmodes om at tage stilling til, om Skattestyrelsens sagsbehandling lever op til retssikkerhedslovens § 3 og proportionalitetsprincippet. 7. SAMLET KONKLUSION Denne sag handler ikke blot om tal – den handler om grundlæggende retssikkerhed. Skattestyrelsens afgørelser for 2017 og 2018 er: Materielt urigtige (ulovligt skøn, manglende fradrag, diæter udeblevet) Formelt ugyldige (vejledningsfejl, partshøringsfejl, begrundelsesfejl, officialmaksime) Præget af erkendte fejl (systemfejl/menneskelige fejl) Allerede kritiseret af Skatteankestyrelsen (lovbrud konstateret) Efterfølgende ændret i strid med loven (2017 i 2025) Grundlag for fejlagtig gæld i 2019–2023 Derfor skal afgørelserne ophæves eller hjemvises med pligt til korrekt genoptagelse og fradragsmæssig behandling. (...) DEL 7 – Strategisk afsluttende opsummering og principiel karakter af sagen 7. SAGEN ER PRINCIPIEL OG KAN IKKE OPRETHOLDES – AF RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE GRUNDE Denne sag handler ikke kun om tal. Den handler om grundlæggende retssikkerhed, myndighedsansvar og korrekt retsanvendelse i skattesystemet. Skattestyrelsens fremgangsmåde i min sag – hvis den accepteres – vil danne farlig præcedens for andre sager. Derfor er sagen principiel. Nedenfor sammenfattes de vigtigste punkter, som samlet gør det umuligt at opretholde Skattestyrelsens afgørelser: 7.1 Skattestyrelsen har selv defineret aktiviteten som erhverv – og undladt fradrag Skattestyrelsen behandler mig som erhvervsdrivende (moms, B-indkomst, virksomhed). Men de nægter at anvende de regler, der følger med (fradrag, diæter, nettoindkomst). Dette er ikke blot fejl – det er ulovlig og usaglig retsanvendelse. Retssikkerhed kræver: Hvis Skattestyrelsen siger “erhverv” → de skal også anvende fradrag efter loven. 7.2 Skønnet er ensidigt, brutto og i strid med Højesterets praksis Skønnet bygger på bruttoindsætninger uden fradrag. Højesteret (SKM2002.100.HR) og Landsskatteretten har fastslået, at dette er ulovligt. Dermed er skønnet materielt ugyldigt. 7.3 Skattestyrelsen har begået et væld af FORMELLE fejl Dokumenterede og alvorlige: Ingen vejledning (Forv.lov § 7) Ingen partshøring (Forv.lov § 19) Ingen begrundelse (Forv.lov § 22-24) Ingen notatpligt (Forv.lov § 13) Ingen korrekt oplysning (officialmaksimen) Ændring af 2017 i 2025 uden partshøring Flere breve trukket tilbage pga. fejl Skattestyrelsen indrømmer både “menneskelig fejl” og “systemfejl” Skatteankestyrelsen konstaterer lovbrud (off.lov § 36, standardbegrundelser) Det er ikke én fejl – det er et systematisk sammenbrud i forvaltningen. 7.4 Sagens udfald påvirker ikke kun mig – men princippet i dansk skatteret Hvis denne afgørelse opretholdes, vil det betyde: At Skattestyrelsen kan bruge brutto-skøn uden fradrag At Skattestyrelsen kan kvalificere som erhverv, men nægte erhvervsfradrag At myndigheden kan ignorere vejledningspligt og partshøring At myndigheden kan ændre gamle afgørelser uden genoptagelsesregler At standardbegrundelser og lovbrud accepteres At borgeren bærer ALT bevisbyrde, mens myndigheden ikke oplyser sagen Dette bryder med: Lovgivning Højesterets praksis Forvaltningsrettens grundprincipper Retssikkerhedslovens formål Lighedsgrundsætningen Proportionalitetsprincippet Landsskatteretten har pligt til at sikre, at dette ikke bliver praksis. 7.5 Jeg har handlet loyalt og efter reglerne – det har Skattestyrelsen ikke Jeg har: Indsendt materiale Bedt om dialog Betalt klagegebyr Søgt aktindsigt Indgivet rettidig klage Fremlagt beviser Dokumenteret rejser og udgifter Bedt om genoptagelse og henstand efter loven Skattestyrelsen har: Fejlinformeret Skiftet forklaringer Undladt fradrag Ignoreret diæter Undladt partshøring Brudt vejledningspligten Foretaget ulovlig skatteopkrævning Fortsat inddrivelse trods verserende klage Selv erkendt fejl og lovbrud Det må ikke være muligt, at borgeren gør alt korrekt – og staten overtræder loven uden konsekvens. 7.6 Retssikkerhedsmæssigt er der kun én korrekt løsning Når både materielle og formelle ugyldighedsgrunde foreligger – OG er dokumenteret – OG er anerkendt af myndighederne selv – så er den eneste retssikkerhedsmæssigt forsvarlige beslutning: Afgørelserne skal ophæves eller hjemvises. 7.7 Jeg er indstillet på at føre sagen hele vejen – også ved domstolene Denne sag er principiel. Hvis nødvendigt vil jeg: Indbringe sagen for domstolene Inddrage Ombudsmanden Gøre erstatningsansvar gældende (for økonomisk tab pga. ulovlig inddrivelse) Påberåbe EMRK art. 6 og 1P1 (ret til retfærdig proces og ejendomsbeskyttelse) Dette understreger blot, at sagen ikke kan “glattes ud” – den skal løses korrekt, juridisk, nu. 7.8 Afsluttende bemærkning til Landsskatteretten Denne sag giver Landsskatteretten en mulighed for at: Genoprette retssikkerheden Sikre, at Skattestyrelsen følger loven Forebygge fremtidige myndighedsfejl Vise, at borgerne kan få en fair behandling Sende et klart signal: “Myndighedssvigt og ulovlige skøn tolereres ikke i Danmark.” Jeg beder ikke om særbehandling. Jeg beder blot om, at loven anvendes – fuldt og korrekt. DEL 8 – Lovgrundlag og praksis (uddrag) (...) DEL 9 – Retssikkerhed og proportionalitet Den samlede sagsbehandling – ulovligt bruttoskøn, manglende vejledning/partshøring/begrundelse, og efterfølgende ændringer uden lovlig proces – indebærer et uforholdsmæssigt indgreb i min retlige og økonomiske stilling. Efter retssikkerhedslovens § 3 og proportionalitetsprincippet kan en sådan retsfølge ikke opretholdes, særligt når fejlenes karakter allerede er dokumenteret af både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(...) Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse. (...)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”(...) Jeg skal hermed fremsætte supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser af 11. marts 2026 vedrørende indkomstårene 2017–2018 samt afgiftsperioderne 2017–2018. 1. Uoverensstemmelse vedrørende telefonisk kontakt og notatpligt Ved den seneste aktindsigt har jeg fået adgang til materiale, som giver anledning til væsentlige bemærkninger vedrørende sagens oplysning. Det fremgår af Skattestyrelsens redegørelse til Ledelsessekretariatet, udarbejdet af [person11], at: “Der har ikke været telefonisk kontakt til [klager] og der er derfor ikke udarbejdet telefonnotater.” (bilag 1.) Samtidig fremgår det, at: “Det er vores vurdering at notatpligten er opfyldt.” Imidlertid fremgår det af sagens journal, at der har været telefonisk kontakt. Af journalmaterialet fremgår blandt andet: 30.01.2025 – [person13] (Skattestyrelsen): “Tak for en behagelig samtale. Som jeg oplyste i telefonen …” (Bilag 2.) Derudover har jeg haft telefonisk kontakt med Skattestyrelsen i forbindelse med sagen, herunder med: [person1] (sagsbehandler i 2021) [person14] (Skattestyrelsen) Endvidere havde jeg den 30.01.2025 telefonisk kontakt med en anden medarbejder hos Skattestyrelsen, som ikke ønskede at oplyse sit navn, og som oplyste, at forholdene ikke ville blive bekræftet skriftligt. Der foreligger således en direkte uoverensstemmelse mellem Skattestyrelsens redegørelse til Ledelsessekretariatet og det underliggende sagsmateriale. Jeg har gentagne gange anmodet om aktindsigt i telefonnotater og øvrige notater vedrørende sådanne samtaler, uden at sådanne er udleveret. På den baggrund må det lægges til grund, at enten: der foreligger notater, som ikke er udleveret, eller at notatpligten ikke er overholdt Skattestyrelsens vurdering af, at notatpligten er opfyldt, hviler dermed på en faktuelt forkert forudsætning. Det bemærkes i den forbindelse, at den urigtige oplysning om manglende telefonisk kontakt er afgivet til Ledelsessekretariatet og indgår i grundlaget for den overordnede vurdering af sagen. Når denne oplysning dokumenterbart er forkert, rejser det tvivl om rigtigheden af de øvrige oplysninger, der er lagt til grund. 2. Samlet vurdering – sagens oplysning De anførte forhold viser samlet, at: der foreligger uoverensstemmelser i Skattestyrelsens redegørelse der er tvivl om notatpligtens overholdelse aktindsigten ikke kan anses for fuldstændig og vurderingen af kundskabstidspunktet hviler på et forkert grundlag Når disse forhold indgår i grundlaget for Skatteankestyrelsens behandling af sagen, giver det anledning til væsentlig tvivl om, hvorvidt sagen er tilstrækkeligt oplyst til at kunne danne grundlag for afgørelse. 3. Indkomståret 2018 Det bemærkes, at de ovenfor anførte forhold ikke alene vedrører indkomståret 2017, men tilsvarende gør sig gældende for indkomståret 2018, hvor samme sagsbehandlingsmæssige grundlag og metode er lagt til grund. De konstaterede mangler i sagens oplysning og faktiske grundlag må derfor også indgå i vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 er opfyldt. 4. Interne forhold og sagsbehandling Det fremgår af sagens materiale, at flere sagsbehandlere har været involveret i sagen, og at behandlingen ikke har været stabil. Det fremgår blandt andet, at: en medarbejder er blevet taget af sagen ([person15]) – ”hun må ikke røre sagen længere” (Bilag 3), og at dennes leder har overtaget behandlingen sagsbehandler [person10] selv har anført, ”Mente det samme gjaldt mig.” (Bilag 3). Dette indikerer, at der internt har været usikkerhed om sagsbehandlingen. Samtidig fremgår det, at sagen har været underlagt intern kvalitetssikring via et “andre øjne”- tjekskema, hvor der blandt andet er foretaget vurderinger af: notatpligt partshøring begrundelse korrekt lovanvendelse Når der samtidig foreligger dokumenterede uoverensstemmelser i faktiske oplysninger og mangler i sagens oplysning, rejser det spørgsmål om, hvorvidt denne kvalitetssikring er foretaget på et korrekt og fuldstændigt grundlag. 5. Manglende oplysning af væsentligt indkomstforhold (arv – indkomståret 2018) Det fremgår af sagens interne materiale (bilag 3), at Skattestyrelsen i 2025 har noteret: “Tjekket, bedstemor død 29.08.2018, vi har ingen sager, heller ikke om arv på hende.” Dette viser, at Skattestyrelsen selv har identificeret arv som et relevant forhold i indkomståret 2018. Det fremgår imidlertid ikke, at Skattestyrelsen: har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af arveforholdet har anmodet om dokumentation for arvens størrelse eller udbetaling eller har inddraget dette forhold konkret i indkomstopgørelsen Arven udgør et beløb på over 69.000 kr. i 2018 og er dermed et væsentligt forhold for indkomstopgørelsen. Når Skattestyrelsen selv har identificeret forholdet, men undlader at undersøge og afklare det, indebærer det, at afgørelsen for indkomståret 2018 er truffet på et ufuldstændigt og materielt forkert grundlag. Dette er ikke alene et spørgsmål om sagens oplysning, men et konkret forhold, der kan have haft direkte betydning for indkomstansættelsen. På den baggrund må dette forhold også indgå i vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018 er opfyldt. 6. Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved anmodning om oplysninger under verserende straffesag Det bemærkes, at Skattestyrelsen, [person11] (Bilag 4), på tidspunktet for anmodningen om yderligere oplysninger var bekendt med, at der verserede en straffesag vedrørende samme forhold. Under disse omstændigheder rejser det spørgsmål, om anmodningen om at redegøre for og dokumentere indsætninger på min bankkonto indebærer en risiko for selvinkriminering, og om dette er sket i overensstemmelse med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, herunder EMRK artikel 6. 7. Afsluttende bemærkning Det bemærkes, at dette forhold specifikt vedrører indkomståret 2018 og dermed ikke alene kan begrunde genoptagelse af 2017, men også nødvendiggør en selvstændig vurdering af genoptagelse for 2018. (…)” Indlæg under retsmødet Virksomhedsindehaveren fastholdt påstanden om, at betingelserne for at ændre virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 er opfyldt. Indehaveren gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for at pålægge Skattestyrelsen at imødekomme virksomhedsindehaverens anmodning om at få ændret virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018. Retsgrundlaget Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 4: ”§ 31, stk. 2 En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften. (...) § 32 Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (...) 4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. (...)” I bemærkningerne til forslag til skatteforvaltningsloven, L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår, at skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C. Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår følgende: ”§ 35 C Uanset fristerne i § 35 B kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde: (...) 4) Skatteministeren giver efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.” Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan desuden finde anvendelse, hvis der er begået fejl af skatteforvaltningen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den kan også finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige. Af Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.739.ØLR, følger det, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed. Det er desuden en betingelse for genoptagelse efter bestemmelsens stk. 1, at der i forbindelse med anmodningen er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse, jf. SKM2015.433.BR. En ansættelse kan kun foretages efter de i § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Skattestyrelsen kan dog behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter denne frist, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt. Følgende fremgår af opkrævningslovens § 16 C, stk. 1: ”§ 16 C, stk. 1 En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten påløber dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. (...)” Af gældsinddrivelseslovens § 5 fremgår: ” § 5 Fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen. Renten efter 1. pkt. kan ikke blive mindre end 0 pct. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. For restanceinddrivelsesmyndighedens krav på dækning af inddrivelsesomkostninger tilskrives renten fra den 1. i måneden efter den måned, hvori fordringen er stiftet. Fordringer, for hvilke der er kendskab til eller mistanke om datafejl, der er til hinder for inddrivelse, eller tvivl om retskraften, forrentes ikke, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at stk. 1, 1. pkt., ikke skal anvendes på nærmere angivne typer af fordringer. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, 5. pkt., og kan herunder bestemme, at stk. 1, 5. pkt., ikke skal anvendes i alle tilfælde og for alle typer af fordringer, og bestemme, i hvilken periode stk. 1, 5. pkt., skal finde anvendelse, og fastsætte regler om, at skyldneren skal varsles, hvis hindringen for inddrivelse ikke længere er til stede. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at stk. 1, 1. pkt., ikke skal anvendes på fordringer, der efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn kan være overdraget uden særskilt angivelse af hovedstol, renter og gebyrer, herunder fastsætte regler om anvendelsen af disse regler og mulighederne for, at fordringshaveren kan afkræfte eller berigtige forholdet med den virkning, at stk. 1, 1. pkt., anvendes. Skatteministeren kan endelig bestemme, at told- og skatteforvaltningen undlader at beregne og opkræve opkrævningsrenter, der vil påløbe registreringsafgift, vægtafgift og andre fordringer, der vedrører told- og skatteforvaltningens køretøjsregister, fra modtagelsen af disse fordringer hos restanceinddrivelsesmyndigheden og indtil den dag, hvor der tilskrives rente efter stk. 1. Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, hvornår en opskrivning af en fordring anses for at være modtaget med den virkning, at der tilskrives rente efter stk. 1, herunder hvis der er tale om en opskrivning, der skyldes en fejlagtig nedskrivning, som er annulleret af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Der kan i medfør af 1. pkt. fastsættes regler, der gælder for opskrivning af fordringer i hvert enkelt af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer og for opskrivning af fordringer, der er blevet overført fra ét inddrivelsessystem til et andet.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomheden har ikke anmodet om at få ændret virksomhedens momstilsvar senest tre år efter det tidspunkt, hvor momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 skulle være angivet. Fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er således ikke overholdt. Det skal herefter afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der kan ske en ændring efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og om fristen i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, er overholdt. Retten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der kan ske en ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Der er herved lagt vægt på, der ikke er fremlagt materiale eller dokumentation af faktisk eller retlig karakter, som kan sandsynliggøre, at Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2021 er materielt forkert. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det materiale, som virksomhedsindehaveren har fremsendt, var han også i besiddelse af på tidspunktet for afgørelsen i april 2021. Virksomhedens momspligtige omsætning er opgjort ud fra de faktiske indsætninger på indehaverens bankkonto. Det fremlagte materiale og indehaverens forklaringer udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at de konkrete indsætninger ikke udgør en momspligtig omsætning, da materialet ikke dokumenterer, at der er tale om indsætninger, som bl.a. vedrører andre virksomheder. Virksomheden har heller ikke dokumenteret, at denne har afholdt udgifter forbundet med den momspligtige omsætning, som opfylder kravene til at få fradrag for købsmoms i henhold til momsloven. Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for ændring af den momspligtige omsætning, ligesom der ikke er grundlag for at imødekomme fradrag for købsmoms. Retten finder endvidere, at der ikke er begået myndighedsfejl under sagens behandling ved Skattestyrelsen, som efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan udgøre særlige omstændigheder. Der er herved lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, ligesom det fremgår af sagsforløbet, at Skattestyrelsen har forsøgt at indhente materiale hos virksomhedsindehaveren. Retten finder, at virksomhedsindehaveren ikke med det fremlagte materiale og indlæg under klagesagen har dokumenteret, at der har været myndighedsfejl. Det forhold, at virksomhedsindehaveren mener, at der er tale om en forkert ansættelse af momstilsvaret, udgør ikke en særlig omstændighed. Retten finder desuden, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke er overholdt. Skattestyrelsen traf oprindelig afgørelse den 12. april 2021, og virksomhedsindehaveren bad om genoptagelse den 30. oktober 2024. Indehaveren har oplyst, at han først i 2024/2025 ved aktindsigter og grundig gennemgang af sagens akter har fået fuldt kendskab til sagen, samt at der var begået myndighedsfejl. Retten finder, at virksomhedsindehaveren i hvert fald på tidspunktet for afgørelsen den 12. april 2021 og med aktindsigten den 15. marts 2021 må anses for at være tilstrækkeligt bekendt med grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor han ud fra denne viden må anses for at have været i stand til eventuelt at klage til Skatteankestyrelsen eller anmode om genoptagelse. Da indehaveren først bad om en ændring af momstilsvaret den 30. oktober 2024, er fristen ikke overholdt. Retten finder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt. Retten finder i øvrigt, at der ikke er grundlag for, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse. Retten har i nærværende sag udelukkende taget stilling til, om anmodningen om ændring af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 kan imødekommes. Øvrige forhold Landsskatteretten bemærker, at opkrævning af renter vedrørende afgifter følger reglerne i opkrævningsloven. Hvis der er tale om for sent betalt moms, forrentes det efter opkrævningslovens § 16 C, stk. 1. Renter af gæld, som er oversendt til Gældsstyrelsen, opkræves efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 5.