Hæftelse for salgsmoms på fiktive fakturaer fra fakturafabrik

Journalnr. 25-0052062 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 9.384.461 kr. for afgiftsperioden 1. maj 2024 til 16. februar 2025. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være betalingspligtig af salgsmoms af indsætningerne på virksomhedens bankkonti efter momslovens 46, stk. 6. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden blev startet den 2. marts 2023 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Virksomheden har været sat på pause et par gange og har sidst været aktiv fra den 22. februar 2024 til 16. februar 2025, hvor virksomheden ophørte. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden skiftet mellem flere forskellige branchekoder og virksomhedsnavne. Virksomheden har i afgiftsperioden været registreret under branchekoden 433410 ”Malerforretninger” og bibrancherne 494100 ”Vejgodstransport”, 782000 ”Vikarbureauer” og 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretninger”. Virksomheden var ejet af [klager], herefter virksomhedens indehaver. Virksomheden havde adresse på [adresse1], [by1], frem til den 22. juni 2024. Herefter var virksomhedens adresse [adresse2], [by2]. Ifølge CVR har virksomheden ikke været registreret med ansatte. Virksomheden ophørte den 16. februar 2025. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at virksomheden blev registreret for moms den 2. marts 2023, og virksomheden har for afgiftsperioderne 2. marts 2023 til 15. maj 2023 og 25. maj 2023 til 26. maj 2023, afregnet moms kvartalsvist. Virksomheden har for afgiftsperioderne 22. februar 2024 til 16. februar 2025 afregnet moms månedsvist. Virksomheden blev registreret for A-skat og AM-bidrag den 31. maj 2024. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden via sine hjemmesider [site1] og [site2] har solgt elektronikprodukter såsom spillekonsoller og overvågningskameraer samt har ydet vikarløsninger, rengøring, nedrivning og tømrerservice. Virksomheden har angivet 0 kr. i salgsmoms for den påklagede afgiftsperiode. Skattestyrelsen er i forbindelse med kontrol af andre virksomheder kommet i besiddelse af fem fakturaer, som er udstedt af virksomheden til henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] ApS samt faktura fra [virksomhed4] udstedt til [virksomhed5] A/S, hvoraf virksomhedens bankkontonummer [kontonr.1] var påført som betalingsreference. Af samarbejdskontrakten indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] ApS fremgår ingen prisaftaler, eller hvad samhandlen vedrører. Samarbejdskontrakten er på virksomhedens vegne underskrevet af [klager]. Af fakturaerne af henholdsvis 30. august 2024 og 26. september 2024 udstedt af virksomheden til [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], fremgår, at virksomheden har udført vikarassistance i [by3] og [by4] på i alt 2.139 timer i juli 2024 for 572.462,50 kr. inkl. moms, heraf kan momsen opgøres til 114.492,50 kr., på i alt 1.772 timer for august 2024 for 468.612,50 kr. inkl. moms, heraf kan momsen opgøres til 93.722,50 kr., og på i alt 1.420 timer for august 2024 på 373.056,25 kr. inkl. moms, heraf kan salgsmomsen opgøres til 74.611,25 kr. Af fakturaerne af henholdsvis 12. september 2024 og 23. september 2024 udstedt af virksomheden til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3], fremgår, at virksomheden har udført kørsel for uge 35 og 36 i 2024 på i alt 371 timer for 92.750 kr. inkl. moms, heraf kan momsen opgøres til 18.550 kr., og for uge 37 og 38 i 2024 på i alt 369 timer for 73.800 kr. inkl. moms, heraf kan momsen opgøres til 18.450 kr. Skattestyrelsen har den 14. november 2024 anmodet virksomheden om at fremsende virksomhedens regnskabsmateriale og kontoudtog for afgiftsperioden 2. marts 2023 til 30. november 2024. Skattestyrelsen modtog ikke det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har for den konkrete afgiftsperiode indhentet virksomhedens bakkontoudtog for følgende konti hos [finans1]: [kontonr.2] [kontonr.3] [kontonr.1] Der har i afgiftsperioden 2. maj 2024 til 11. februar 2025 været indsætninger på virksomhedens bankkonto med kontonummer [kontonr.2] hos [finans1] på i alt 46.922.333,08 kr. Indsætningerne er fra forskellige danske virksomheder. I teksten for samtlige af indsætningerne er der henvist til bl.a. fakturanumre og virksomhedsnavne. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ved kontrol har konstateret, at flere af de indbetalende virksomheder tidligere har anvendt fiktive fakturaer til uretmæssige fradrag. To af de indhentede fakturaer fra Skattestyrelsen udstedt af virksomheden til [virksomhed3] ApS ses indbetalt på virksomhedens bankkonto med kontonummer [kontonr.2] den 4. september 2024 på 73.708,02 EU, svarende til 550.338,46 kr., og den 26. september 2024 på 62.527,60 EU, svarende til 466.666,86 kr. To af fakturaerne indhentet af Skattestyrelsen udstedt af virksomheden til [virksomhed2] ApS ses indbetalt på virksomhedens bankkonto [kontonr.2] den 16. september 2024 og den 30. september 2024 med henholdsvis 92.750 kr. og 92.250 kr. Derudover ses der 11 yderligere indsætninger fra [virksomhed2] ApS, som ikke er dokumenteret med en faktura. Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke ses at være afholdt almindelige drifts- og lønudgifter på virksomhedens bankkonti, at virksomheden ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, at virksomheden alene har haft udenlandske bankkonti, som der er indbetalt til via Virtuelt IBAN udstedt af [finans1], at virksomheden løbende har videresendt penge til udlandet samt til [virksomhed4] ApS og [virksomhed6], som er involveret i kædesvig, og at virksomheden har udlånt sin bankkonto til [virksomhed4] ApS. Virksomheden har i afgiftsperioden 2. maj 2024 til 11. februar 2025 overført fra virksomhedens konto med kontonumre [kontonr.2], [kontonr.3] og [kontonr.1] i alt 53.381.569,84 kr. inkl. moms til bl.a. [virksomhed7] GmbH, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6], [virksomhed8] GmbH og [virksomhed9] Z.O.O. I teksten for overførslerne er henvist til bl.a. ”Inv”, ”Faktura nr. og [...]” og ”[...]”. Virksomheden har foretaget overførsler for varekøb til udenlandske virksomheder i Tyskland, Litauen, Schweiz, Spanien og to danske virksomheder [virksomhed6], CVR-nr. [...4], og [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] og [virksomhed4] ApS har udstedt ikke reelle fakturaer, og at deres hjemmeside har samme IP-adresse som virksomhedens hjemmeside. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at [finans1] har oplyst, at årsagen til, at indgående betalinger på virksomhedens bankkonto er mindre end de udgående overførsler, skyldes, at indestående på den bagvedliggende udenlandske konto i [finans2], som eksempelvis kan stamme fra virtuelle IBANs udstedt af andre udbydere, kan være overført via VIBAN´et i [finans1]. I den forbindelse har Skattestyrelsen oplyst, at et VIBAN ikke er en egentlig bankkonto, da overførsler til et VIBAN kanaliseres direkte videre til den underliggende bankkonto i udlandet. Skattestyrelsen har fra [finans2] fået fremsendt virksomhedens indehaverens identitetsbevis dateret den 14. maj 2024, som omfatter personbilleder samt billede af pas, kørekort og sygesikringsbevis, som er brugt til oprettelse af bankkonto hos [finans2]. Sygesikringsbeviset tilhører [klager], og adressen er anført som [adresse1], [by1]. Skattestyrelsen har på baggrund af indsætningerne på virksomhedens bankkonti opgjort virksomhedens omsætning til 46.922.333,08 kr. inkl. moms og forhøjet virksomhedens salgsmoms afrundet til 9.384.461 kr. som følge heraf. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med følgende: Afgiftsperiode Indberettet salgsmoms Opgjort salgsmoms Ændring af salgsmoms (afrundet) Maj 2024 0 kr. 244.063,75 kr. 244.093,00 kr. Juni 2024 0 kr. 57.470,00 kr. 57.470,00 kr. Juli 2024 0 kr. 87.272,50 kr. 87.272,00 kr. August 2024 0 kr. 997.219,59 kr. 997.219,00 kr. September 2024 0 kr. 1.580.948,19 kr. 1.580.948,00 kr. Oktober 2024 0 kr. 1.538.434,76 kr. 1.538.434,00 kr. November 2024 0 kr. 1.783.472,57 kr. 1.783.472,00 kr. December 2024 0 kr. 1.373.273,57 kr. 1.373.273,00 kr. I alt 2024 0 kr. 7.662.184,93 kr. 7.662.181,00 kr. Januar 2025 0 kr. 1.057.437,80 kr. 1.057.437,00 kr. Februar 2025 0 kr. 664.843,89 kr. 664.843,00 kr. I alt 2025 0 kr. 1.722.281,69 kr. 1.722.280,00 kr. I alt 2024 og 2025 0 kr. 9.384.466,62 kr. 9.384.461,00 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 9.384.461 kr. for afgiftsperioden 1. maj 2024 til 16. februar 2025. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være betalingspligtig af salgsmoms af indsætningerne på virksomhedens bankkonti efter momslovens § 46, stk. 6. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen har modtaget og gennemgået bankkontoudtogene fra [finans1] for perioden 2. maj 2024 til 11. februar 2025. Der er i perioden indbetalt i alt 46.922.333,08 kr. på virksomhedens konto, hvor mange betalingstekster refererer til fakturanumre og afsenderne omfatter adskillelige danske virksomheder. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at indbetalingerne er sket som følge af fakturaudstedelse af virksomheden. Skattestyrelsen har ved igangværende eller tidligere kontroller konstateret, at flere af de indbetalende virksomheder tidligere har anvendt fiktive fakturaer til uretmæssige fradrag. Størstedelen af virksomhederne er beliggende på Sjælland, men der er også indbetalinger fra Fyn og hele Jylland. Af Bilag 5, side 2-7 ses samarbejdsaftale og to fakturaer til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3]. Begge fakturaer er indbetalt til konto [kontonr.1]. Det fremgår af fakturaerne, at [virksomhed1] fakturerer kørsel for to uger af henholdsvis 369 og 371 timer. Eftersom der ikke er ansatte i virksomheden skulle virksomhedsejer, [klager] alene have arbejdet ca. 184 timer om ugen. Skattestyrelsen vurderer endvidere, at det er usædvanligt, at en virksomhed fra [by5] med maleraktiviteter som hovedbranche også arbejder for et transportfirma i [by6], der blandt andet kører for [virksomhed10] og [virksomhed11]. Der fremgår ingen prisaftaler af samarbejdsaftalen. Af Bilag 5, side 8-10 ses tre fakturaer til [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]. Faktura 2175 og 2256 betalt til bankkonto [kontonr.2]. Det fremgår af fakturaerne, at [virksomhed1] fakturerer vikarassistance med mellem 1.420 til 2.139 timer om måneden. Udbetalinger består primært af overførsler til udenlandske virksomheder for varekøb, hvor formålet med betaling ikke ses at have nogen sammenhæng til den fakturering af arbejdskraft der har fundet sted i virksomheden. Disse overførsler udgør i alt 53.381.569,84 kr. Der overføres til henholdsvis Tyskland, Litauen, Schweiz, Spanien samt til to danske virksomheder; [virksomhed6], CVR-nr. [...4] og [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5]. Skattestyrelsen har igangværende kontroller om kædesvig på begge danske virksomheder og det er vurderet, at disse har udstedt fiktive fakturaer. Flere af disse virksomheders hjemmesider har desuden samme IP-adresse som [virksomhed1]s hjemmeside. Skattestyrelsen er i besiddelse af en faktura, som er udstedt af [virksomhed4] ApS, men hvor [virksomhed1]s bankkontonummer [kontonr.1] fremgår som betalingsreference (Bilag 5, side 1). Kunden [virksomhed5] A/S betaler fakturabeløbet på 71.000 kr. til [virksomhed1] den 27. november 2024. Virksomhedens hjemmesider er meget standardiserede og de produkter og ydelser, de reklamerer for, stemmer ikke overens med de registrerede branchekoder. De eneste kontaktoplysninger er adresse og to mailadresser. Det er Skattestyrelsens vurdering, at virksomheden ikke har drevet økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, da virksomheden efter Skattestyrelsens opfattelse alene har udstedt fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders uberettigede moms- og skattefradrag. Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt særlig vægt på følgende: Virksomheden har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelse. Virksomheden har på under et år genereret en omsætning svarende til 46,9 mio.kr. inklusiv moms. Virksomheden har ikke ansatte i den kontrollerede periode og ejeren har ikke alene kunnet generere en omsætning i denne størrelsesorden. Virksomheden har kun 0-indberettet moms. Virksomheden ses ikke at have haft nogle drifts- eller lønudgifter. Virksomheden har skiftet navn og branchekode flere gange over en kort periode. De registrerede brancher har ligeledes været meget forskelligartede. Virksomhedens hjemmeside virker ikke reel og deler IP-adresse med en række andre virksomheder, som Skattestyrelsen har igangværende kontroller på, som også formodes at være fakturafabrikker. Kundevirksomhederne arbejder i meget varierende brancher, hvilket vurderes usædvanligt. Skattestyrelsen er bekendt med, at flere af de indbetalende virksomheder har anvendt fiktive fakturaer. Virksomheden har kun udenlandske bankkonti, som der indbetales til via Virtuelt IBAN udstedt af [finans1]. Virksomheden videresender løbende penge til udlandet (gennemstrømning), samt til [virksomhed4] ApS og [virksomhed6], som er involveret i kædesvig. Virksomheden har udlånt sin bankkonto til [virksomhed4] ApS. På baggrund af ovenstående samt de faktiske oplysninger beskrevet i afsnit 1.1. er det Skattestyrelsens vurdering, at de udstedte fakturaer er fiktive og alene er udstedt med henblik på at give fakturamodtagerne et uberettiget momsfradrag samt at sløre betalingsforløbet med mulighed for at dække over sort løn. Som følge heraf har Skattestyrelsen opgjort reguleringer af virksomhedens moms nedenfor. Opgjort hæftelse for salgsmoms Skattestyrelsen har lagt de modtagne bankkontoudtog til grund for opgørelsen af periodens salgsmoms. Vi har henset til posteringsteksterne, som refererer til fakturanumre og karakteren og størrelsen af de enkelte indbetalte beløb. Derfor vurderer Skattestyrelsen, at alle beløb med disse referencer vedrører betalinger af fakturaer med moms og at afsenderne er de kundevirksomheder, der fremgår af Bilag 6. Videre er der lagt vægt på, at de indbetalende virksomheder er danske og Skattestyrelsen vurderer derfor, at disse fratrækker købsmomsen i eget regnskab. Selskabet har som følge heraf en hæftelse og en betalingspligt, alene fordi der er udstedt fakturaer pålagt moms efter momslovens § 46, stk. 6. Skattestyrelsen opkræver således salgsmoms med i alt 9.384.461 kr. for perioden 1. maj 2024 til 16. februar 2025. Der henvises i øvrigt til EU-dom C-642/11 Stroy Trans. Den opgjorte salgsmoms fremgår af Bilag 6 og er nedrundet for hver momsperiode. Ændringen af selskabets salgsmoms er opgjort til følgende: … Den opgjorte salgsmoms er alene en hæftelse og ikke udtryk for at der er sket levering. Skattestyrelsen forbeholder sig ret til at foretage yderligere forhøjelser, såfremt vi senere får kendskab til yderligere betalinger modtaget på den udenlandske konto i [finans2], herunder via andre VIBANS, som vi ikke har kendskab til på nuværende tidspunkt. Uagtet at Skattestyrelsen mangler den pågældende [finans2]-konto, vurderer vi, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og at vi på dette grundlag kan træffe afgørelse. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. august 2025 udtalt følgende: ”… Ved klagen er det første gang, at skatteyder reagerer på vores henvendelser. Vi har derfor ikke tidligere haft kendskab til at skatteyder mener, hendes identitet er blevet misbrugt. Hertil skal det bemærkes, at vores afgørelse er baseret udelukkende på bankkontoudtog fra [finans1] og at vi efterfølgende har modtaget det underliggende bankkontoudtog fra [finans2]. Se dette omtalt i afgørelsen på side 3 og 6. Dette kontoudtog udviste ikke yderligere transaktioner, men til gengæld medsendte banken identitetsbevis på [klager]. Identitetsbeviset omfatter billeder, samt billede af pas og kørekort. Vi har vedlagt identitetsbeviset til vores udtalelse. Efter Skattestyrelsens opfattelse, indikerer dette, at [klager] har medvirket til oprettelsen af bankkontoen hos [finans2]. Det fremgår ikke af klagen, at [klager] skulle have anmeldt misbruget til politiet. De nye oplysninger ville ikke have ændret på vores afgørelse, hvis vi havde haft kendskabet tidligere og vi fastholder derfor vores afgørelse af 22. maj 2025. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens salgsmoms med 9.384.461 kr. for afgiftsperioden 1. maj 2024 til 16. februar 2025. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg klager over at jeg skal stå inde for næsten 10 millioner for at mit navn er bleven svindlet.. en [person1] har lavet et copy paste af mit pas og laver underskrifter.. det kan ses at de fuldstændig identiske.. jeg vil ikke betale og ødelægge mit eget liv fordi jeg er bleven røvrendt, undskyld mit sprog, men er dybt frustreret over denne situation.. grundet til jeg først kan klage nu, er jeg er flyttet i noget billigere og havde ikke lige 1200 til klage.” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 9.384.461 kr. for afgiftsperioden 1. maj 2024 til 16. februar 2025. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være betalingspligtig af salgsmoms af indsætningerne på virksomhedens bankkonti efter momslovens §§ 4 og 46, stk. 6 Retsgrundlaget Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse. Af momslovens § 57 fremgår, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49 51 eller 51 a efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen skal angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Af momslovens § 46, stk. 6, fremgår, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med momslovens § 52 a, stk. 7, hvorefter enhver virksomhed, som med urette anfører afgiftsbeløb på en faktura, skal indbetale dette beløb til told- og skattemyndighederne. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne. Bestemmelsen i momslovens § 46, stk. 6, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 203, hvoraf der fremgår, at momsen påhviler enhver person, som anfører afgift på en faktura. EU-Domstolen har i sag C-442/22 P. sp. Z.o.o., præmis 25-26, i overensstemmelse med hidtidig praksis fastslået, at artikel 203 finder anvendelse så længe, at der eksisterer en risiko for tab af afgiftsindtægter. EU-Domstolen har i sin faste praksis fastslået, at enhver, der anfører moms på en faktura, er betalingspligtig for denne moms i medfør af momsdirektivets artikel 203, også i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en reel afgiftspligtig transaktion, jf. f.eks. sag C-642/11, Stroy Trans, præmis 32, sag C-442/22 P. sp. Z.o.o., præmis 23, sag C-378/21 Finanzamt Österreich, præmis 19, og sag C-712/17, EN. SA., præmis 26. EU-Domstolen har i sag C-442/22 P. sp. Z.o.o., præmis 27, fastslået, at udtrykket ”enhver person” i artikel 203 ikke nødvendigvis er en afgiftspligtig person som omhandlet i momsdirektivets artikel 9. En ikke-afgiftspligtig fysisk person kan derfor principielt undergives denne forpligtelse, der er fastsat i direktivets artikel 203, når denne anfører momsen på en faktura. EU-Domstolen har i sag C-442/22 P. sp. Z.o.o., præmis 26-37, og i sag C-642/11, Stroy Trans, præmis 43, udtalt, at der skal foretages en samlet vurdering af samtlige relevante forhold for at afgøre, om den afgiftspligtige person, hvis dennes momsidentifikationsoplysninger var blevet misbrugt af en tredjemand til at udstede ikke reelle fakturaer med henblik på at begå svig, var i god tro og havde udvist den fornødne omhu, der med rimelighed kunne kræves af en påpasselig erhvervsdrivende for at kontrollere den pågældende persons adfærd. Hvis dette ikke er tilfældet, er den afgiftspligtige person betalingspligtig for den moms, der er anført på disse fakturaer i medfør af momsdirektivets artikel 203. EU-Domstolen har i C-642/11, Stroy Trans udtalt, jf. præmis 38, at momsdirektivets artikel 203 skal fortolkes således, at moms, som en person har påført på en faktura, påhviler denne person uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted. Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomheden har i den påklagede afgiftsperiode angivet 0 kr. i salgsmoms. Landsskatteretten lægger på baggrund af virksomhedens bankkonto med kontonummer [kontonr.2] til grund, at virksomheden i afgiftsperioden har faktureret en momspligtig omsætning på i alt 46.922.333,08 kr. Landsskatteretten finder, at der ikke har været nogen reel aktivitet i virksomheden, og at virksomheden ikke har drevet økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, idet virksomheden har udstedt ikke reelle fakturaer til brug for uberettigede moms- og skattefradrag for modtagerne af fakturaerne. De af Skattestyrelsen indhentede fem fakturaer udstedt af virksomheden til [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS er indbetalt på virksomhedens bankkonto inkl. moms. Der er en mindre difference i indbetalingerne og beløbene på fakturaerne fra [virksomhed3] ApS, som skyldes konverteringen fra EUR til DKK. Retten lægger til grund, at samtlige indbetalinger på i alt 46.922.333,08 kr. på virksomhedens bankkonto fra danske virksomheder ligeledes vedrører betalinger af fakturaer inkl. moms, idet der i teksten for indsætningerne er henvist til forskellige fakturanumre og virksomhedsnavne. Salgsmomsen kan herefter opgøres til afrundet 9.384.461 kr. for den påklagede afgiftsperiode. Indehaverens forklaring om, at en person med navn [person1] har kopieret hendes pas, og at han på vegne af virksomheden har udstedt fakturaer, er udokumenteret og kan derfor ikke lægges til grund. Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun har meldt identitetstyveriet til politiet, og indehaveren har derfor ikke udvist den fornødne omhu, der efter bestemmelserne i momsloven, momsdirektivet og EU-Domstolens praksis, jf. Stroy Trans, C-642/11, præmis 43, og P sp. Z.o.o, C-422/22, præmis 26-37, som der kræves i situationer, hvor en tredjemand har misbrugt virksomhedens identifikationsoplysninger til at udstede ikke reelle fakturaer på vegne af virksomheden. Det fremlagte identitetsbevis på indehaveren, herunder billeder af pas- og kørekørt mm., bærer ikke præg af at være tilvejebragt via identitetstyveri. Identitetsbeviset og billedmaterialet tyder tværtimod entydigt på, at det er indehaveren, som selv har oprettet en bankkonto hos [finans2]. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at indehaveren har været bekendt med indsætningerne på virksomhedens bankkonto. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at indehaveren i virksomhedens navn har udstedt fakturaer/opkrævet betalinger for ydelser uafhængigt af, om der faktisk har fundet en afgiftspligtig transaktion sted. Der er således hjemmel i henhold til momslovens § 46, stk. 6, jf. momssystemdirektivets artikel 203 og C-642/11 Stroy Trans, præmis 32, til at pålægge indehaveren at hæfte for salgsmomsen på i alt 9.384.461 kr. for den påklagede afgiftsperiode. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.