Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0051310

Momsfradrag nægtet for ydelser fra interesseforbundet tysk underleverandør

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
26. juni 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen vedrørte en dansk konsulentvirksomhed, der for perioden 4. kvartal 2022 til 4. kvartal 2023 havde fratrukket købsmoms og angivet erhvervelsesmoms af fakturaer fra indehaverens tyske selskab, hvor hans søn og datter var ansat, samt af billeje, brændstof og parkering knyttet hertil. Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms med 63.199 kr. og nedsatte erhvervelsesmomsen med 58.265 kr., da der på grund af interessefællesskab med både underleverandør og kunder gjaldt en skærpet bevisbyrde for realiteten af leverancerne, som ikke var løftet ved fakturaer uden angivelse af timer, udførende personer eller understøttende kontrakter og timesedler. Klageren gjorde gældende, at ydelserne reelt var leveret og betalt via bank, og at timesedler og kontrakter ikke er gyldighedsbetingelser for fradrag. Landsskatteretten fandt, at den skærpede bevisbyrde ikke var løftet, og at virksomheden desuden ikke var rette omkostningsbærer af udgifterne til billeje, brændstof og parkering, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2009.487.HR
  • SKM2016.304.ØLR
  • SKM2016.9.BR

Fuldtekst

Journalnr. 25-0051310 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen for afgiftsperioden 1. oktober 2022 til 31. december 2023 har nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms med 63.199 kr. og nedsat virksomhedens erhvervelsesmoms med 58.265 kr. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [person1], herefter indehaveren, driver virksomheden [klager] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 27. oktober 2022 og er registreret under branchekoden 702000 ”Virksomhedsrådgivning og anden ledelsesrådgivning”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden ikke haft ansatte i afgiftsperioden 1. januar 2023 til 31. december 2023. Virksomheden var i afgiftsperioden 15. april 2022 til 1. oktober 2024 registreret på adressen [adresse1], [by1], som også var indehaverens private adresse. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev virksomheden registreret for moms den 27. oktober 2022, og har angivet moms kvartalsvist. Indehaveren har oplyst, at han har boet i Tyskland, og har ejet og drevet virksomheden [virksomhed1] GmbH, hvor han solgte kaffe. Indehaveren er nu direktør i virksomheden [virksomhed1] GmbH. Indehaveren har oplyst, at han efterfølgende besluttede sig for at rejse tilbage til Danmark, hvor han i den forbindelse åbnede virksomheden. Virksomhedens indehaver har i den forbindelse oplyst, at han har brugt to ansatte fra sin tyske virksomhed, hvor han er direktør, til at udføre noget administrativt arbejde for virksomheden. De ansatte i den tyske virksomhed er hans datter og søn, der har hjulet i virksomheden gennem selskabet [virksomhed1] GmbH. Virksomheden har angivet følgende salgs- og købsmoms i de omhandlede afgiftsperioder: Afgiftsperiode 4. kvartal 2022 I alt Salgsmoms 16.875,00 kr. 16.875,00 kr. Udenlandsk ydelseskøb 3.718,00 kr. 3.718,00 kr. Købsmoms 4.165,00 kr. 4.165,00 kr. Moms i alt 16.428,00 kr. 16.428,00 kr. Rubrik A- EU Ydelseskøb 14.873,00 kr. 14.873,00 kr. Afgiftsperiode 1. kvartal 2023 2. kvartal 2023 3. kvartal 2023 4. kvartal 2023 I alt Salgsmoms 39.750,00 kr. 38.837,00 kr. 10.300,00 kr. 23.925,00 kr. 112.812,00 kr. Udenlandsk varekøb 159,00 kr. 1.490,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 1.649,00 kr. Udenlandsk ydelseskøb 11.220,00 kr. 20.116,00 kr. 26.612,00 kr. 0,00 kr. 59.948,00 kr. Købsmoms 12.961,00 kr. 25.673,00 kr. 27.746,00 kr. 3.850,00 kr. 70.230,00 kr. Moms i alt 38.168,00 kr. 34.770,00 kr. 9.166,00 kr. 20.075,00 kr. 102.179,00 kr. Rubrik A-EU varekøb 636,00 kr. 5.958,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 6.594,00 kr. Rubrik A – EU ydelseskøb 44.881,00 kr. 80.465,00 kr. 106.448,00 kr. 0,00 kr. 231.793,00 kr. Af saldobalancen for 2022 fremgår, at virksomheden havde indtægter på i alt 67.500 kr. inkl. moms og udgifter på i alt 14.872,80 kr. inkl. moms. Af virksomhedens saldobalance for indkomståret 2023 fremgår, at virksomheden havde indtægter på i alt 473.150 kr. inkl. moms og udgifter på i alt 236.607,77 kr. inkl. moms, heraf udgifter til repræsentation på 10.451,50 kr. inkl. moms og transport og udgifter til rejser på 4.381 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har den 27. marts 2025 udsendt fornyet forslag til afgørelse, hvor Skattestyrelsen ved gennemgang af virksomhedens bankkontoudtog med kontonummer [kontonr.1] har konstateret, at der i den påklagede afgiftsperiode har været indsætninger på virksomhedens bankkonto vedrørende salgsfakturaer udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS med fakturanr. 111, 112, 116 og 119 på i alt 42.375 kr. Virksomhedens indehaver har udstedt kreditnotaer nr. 123 og 124 til [virksomhed2] ApS og kreditnota nr. 125 til [virksomhed3] ApS. Indehaveren har den 12. april 2023 bogført 5.746 kr. på konto 7250 ”Salgsmoms (udgående moms) med teksten ”To Skat”. Skattestyrelsen har oplyst, at indehaveren ikke kan reducere salgsmomsen ved at udstede kreditnotaer til sine kunder [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], da indehaveren ikke har overført penge tilbage til sine to kunder. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at indehaveren ikke kan reducere virksomhedens salgsmoms med betaling til Skattestyrelsen, da der ikke er tale om et salg, som skal tilbageføres. Skattestyrelsen har ændret virksomhedens salgs- og købsmoms i de omhandlede afgiftsperioder til følgende: 2022 4. kvartal 2022 I alt Ydelser i udlandet Punkt 3: Underleverandør -3.718,00 kr. Ændring i ydelser i udlandet i alt -3.718,00 kr. -3.718,00 kr. Købsmoms Punkt 3: Underleverandør -3.718,00 kr. Ændring i købsmoms i alt -3.718,00 kr. -3.718,00 kr. Mere i betaling af moms i 2022 Rubrik A-ydelser Punkt 3: Underleverandør -14.873,00 kr. 0,00 kr. -14.873,00 kr. 2023 1. kvartal 2023 2. kvartal 2023 3. kvartal 2023 4. kvartal 2023 I alt Salgsmoms Punkt 2. omsætning 0,00 kr. 5.476,00 kr. 42.375,00 kr. 0,00 kr. 47.851,00 kr. Ændring i salgsmoms i alt 0,00 kr. 5.476,00 kr. 42.375,00 kr. 0,00 kr. 47.851,00 kr. Varer i udlandet Punkt 3: Underleverandør -159,00 kr. -1.490,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. -1.649,00 kr. Ændring i varer i udlandet i alt -159,00 kr. -1.490,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. -1.649,00 kr. Ydelser i udlandet Punkt 3: Underleverandør -10.423,00 kr. -20.116,00 kr. -26.077,00 kr. 0,00 kr. -56.616,00kr. Punkt 5: Repræsentation 0,00 kr. 0,00 kr. -535,00 kr. 0,00 kr. -535,00 kr. Punkt 6: Rejse -797,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. -797,00 kr. Ændring i ydelser i udlandet i alt -11.220,00 kr. -20.116,00 kr. -26.612,00 kr. 0,00 kr. -57.948,00 kr. Købsmoms Punkt 3: Underleverandør -10.851,00 kr. -22.127,00 kr. -26.182,00 kr. -321,00 kr. -59.481,00 kr. Punkt 4: Private udgifter -786,00 kr. -3.033,00 kr. -778,00 kr. -2.099,00 kr. -6.696,00 kr. Punkt 5: Repræsentation -71,00 kr. -86,00 kr. -772,00 kr. -70,00 kr. -999,00 kr. Punkt 6: Rejse -1.050,00 kr. -415,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. -1.465,00 kr. Ændring i købsmoms i al -12.758,00 kr. -25.661,00 kr. -27.732,00 kr. -2.490,00 kr. -68.641,00 kr. Samlet betaling af moms for 2023 56.895,00 kr. Rubrik A-varer Punkt 3: Underleverandør -41.693,00 kr. -80.464,00 kr. -104.308,00 kr. 0,00 kr. -226.465,00 kr. Punkt 5: Repræsentation 0,00 kr. 0,00 kr. -2.140,00 kr. 0,00 kr. -2.140,00 kr. Punkt 6: Rejse -3.188,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. -3.188,00 kr. Ændring i alt -44.881,00 kr. -80.464,00 kr. -106.448,00 kr. 0,00 kr. -231.793,00 kr. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at han er enig i Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms i den påklagede afgiftsperiode med i alt 47.851 kr. Udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering Af virksomhedens saldobalance for 2022 fremgår, at virksomheden havde udgifter til køb af ydelser i EU på 14.872 kr. ekskl. moms. Købsmomsen kan opgøres til 3.718 kr. (25 % af 14.872 kr.). Virksomheden har som dokumentation for udgiften fremlagt følgende faktura: Navn Dato Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed1] GmbH 28-12-2022 Consultatfee [...]. ¼ year in advance 14.872,80 kr. (2.000 euro) - - Virksomheden har indberettet udenlandsk ydelseskøb for 2022 med 3.718 kr. Virksomheden har i regnskabet for 2023 fratrukket 59.481 kr. i købsmoms og 58.265 kr. i erhvervelsesmoms vedrørende udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering. Virksomheden har fremlagt følgende kvitteringer og fakturaer som dokumentation for de fratrukne udgifter: Navn Dato Bilagsnr. Fakturatekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed1]GmbH 02-01-2023 14 Consultant fee, constructionsmanagement Constructionsites: [by2], [by3], [by4], [by5] and [by6] 14.873 kr. (2.000 euro) - - [virksomhed1] GmbH 10-02-2023 24 Leje af bil pr maaned [...] 4.465,25 kr. (600 euro) - - Tankhof 26-02-2023 133 (Brændstof) 635,70 kr. (85,40 euro) - - [virksomhed1] GmbH 01-03-2023 141 Consultant fee, constructionsmanagement Constructionsites: [by2], [by3], [by4], [by5] and [by6] 14.885,20 kr. (2.000 euro) - - [virksomhed4] 10-03-2023 38 Diesel 600,72 kr. 150,18 kr. 750,90 kr. [virksomhed5] 25-03-2023 49 Diesel 473,42 kr. 118,36 kr. 591,78 kr. [virksomhed1] GmbH 29-03-2023 127 Consultant fee, constructionsmanagement [by4], [by5], [by7], [by8] and [by9] 22.354,50 kr. (3.000 euro) - - Ulæselig 09-04-2023 65 Ulæselig (brændstof) 408,82 kr. 102,20 kr. 511,02 kr. [virksomhed5] 12-04-2023 66 Diesel 436,79 kr. 109,20 kr. 545,99 kr. [virksomhed5] 15-04-2023 67 Diesel 402,55 kr. 100,64 kr. 503,19 kr. [virksomhed1] GmbH 18-04-2023 68 Consultant fee, constructionsmanagement [by2], [by3], [by4], [by5], [by8], [by9] and [by10] 18.627,50 kr. (2.500 euro) - - [virksomhed1]GmbH 24-04-2023 71 Sales fee [by10] [virksomhed6] 8.943,24 kr. (1.200 euro) - - [virksomhed1] GmbH 28-04-2023 130 KFZ Ûberlassung [...] (leje bil) 5.962,72 kr. (800 euro) - - [virksomhed5] 01-05-2023 73 Lazerway LL 5W (olie) 223,20kr. 55,80 kr. 279,00 kr. [virksomhed1] GmbH 02-05-2023 144 Consultant fee, sonstructionmanagement 11.180,70 kr. (1.500 kr.) - - [virksomhed1] GmbH 16-05-2023 80 Consultant fee, sonstructionmanagement [by2], [by3], [by5], [by8], [by9] and [by10] 14.896,80 kr. (2.000 euro) - - [virksomhed1] GmbH 26-05-2023 88 Consultant fee, constructionmanagement 3.723,85 kr. (500 euro) - - [virksomhed1] GmbH 26-05-2023 87 KFZ ûberlassung (leje bil) 5.958,16 kr. (800 euro) - - [virksomhed5] 29-05-2023 89 Diesel 536,94 kr. 134,24 kr. 671,18 kr. DK [adresse2] 30-05-2023 90 Vaskehal vask 79,20 kr. 19,80 kr. 99,00 kr. [virksomhed1] GmbH 01-06-2023 92 Consultant fee, constructionsmanagement [by2], [by3], [by5], [by8], [by9] and [by10] 14.897,20 kr. (2000 euro) - - [virksomhed1] GmbH 01-06-2023 100 Consultant fee, constructionmanagement saleswork [virksomhed7] [by11] 3.724,30 kr. (500 euro) - - [virksomhed1]GmbH 12-06-2023 111 Consultant fee, constructionmanagement 7.450,50 kr. (1.000 euro) - - [virksomhed8] 30-06-2023 118 Ulæselig 778,72 kr. - - [virksomhed1] GmbH 01-07-2023 120 Consultant fee, constructionsmanagement [by2], [by3], [by12], [by9] [by9] and [by10] 26.066,60 kr. (3.500 euro) - - [virksomhed1] GmbH 05-07-2023 122 Vermittlung [by13] 7.446,80 kr. (1.000 euro) - - [virksomhed1] GmbH 14-17-2023 158 Vermittlung [adresse3] [by11] 14.904,80 kr. (2.000 euro) - - [virksomhed1] GmbH 26-07-2023 160 Einrichtung Qualitssicherung für das Projekt [by12] 18.628,50 kr. (2.500 euro) - - [virksomhed1] GmbH 01-08-2023 167 Qualitatssicherung für den Monat August. [by12], [adresse4], [by3] und [...] 11.179,05 kr. (1.500 euro) - - [virksomhed1] GmbH 21-08-2023 182 Qualitätssicherung Erstellung von Kontrolpläne Projekt [by12] 14.902,80 kr. (2.000 euro) - - [virksomhed1] GmbH 01-09-2023 192 Consultant fee, constructionmanagement Constructionsites: [by2], [by3], [by8], [by9], [by14], [by12] and [by10] 11.179,05 kr. (1.500 euro) - - [virksomhed9] [by15] 07-10-2023 216 Disel 525,42 kr. 131,36 kr. 656,78 kr. [virksomhed5] 29-11-2023 242 Diesel 186,45 kr. 46,61 kr. 233,06 kr. [virksomhed10] 09-12-2023 248 Ulæselig (brændstof) 570,46 kr. 142,61 kr. 712,61 kr. I alt 262.109,52 kr. *Varekøb Virksomheden har indberettet værdien af de indkøbte varer og ydelser i 2023 uden moms i rubrik A – EU-varekøb med 6.594 kr. og rubrik A – EU-varekøb med 231.793 kr. Virksomheden har indberettet 25 % dansk erhvervelsesmoms, under rubrik ”Udenlandsk varekøb” med 1.649 kr. og ”Udenlandsk ydelseskøb” med 57.948 kr. Skattestyrelsen har rejst tvivl om fakturaernes realitet, og har vurderet, at virksomheden ikke har bevist, at der er sket levering af ydelser. Som konsekvens heraf har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for købsmoms, tilbageført virksomhedens erhvervelsesmoms af virksomhedens varer og ydelser købt i udlandet, og har ændret virksomhedens rubrik A-varer og rubrik A-ydelser. Skattestyrelsen har oplyst, at eftersom virksomheden har betalt erhvervelsesmoms på 3.718 kr., og der ikke godkendes fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandør på 3.718 kr., skal virksomheden ikke betale mere i moms i 2022. Virksomhedens indehaveren har ikke fremlagt dokumentation vedrørende bogførte udgifter for 2023 til parkering og brændstof på henholdsvis 31 kr. og 74 kr. bogført på konto bogført på konto 7220 ”Købsmoms (indgåede moms). Virksomhedens indehaver har oplyst, at det er hans datter og søn, der har hjulpet i virksomheden i Danmark gennem selskabet [virksomhed1] GmbH i Tyskland. Fakturaerne fra [virksomhed1] GmbH indeholder ikke oplysninger om, hvornår arbejdet er blevet udført, hvilke arbejder der er blevet udført, eller hvor mange timer, der er leveret og af hvem. Indehaveren har ikke fremlagt en samarbejdskontrakt, timesedler, mailkorrespondance mv. vedrørende samarbejdet med [virksomhed1] GmbH eller anden form for dokumentation, der understøtter de fremlagte fakturaer. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] og [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3] var virksomhedens eneste kunder i den påklagede afgiftsperiode. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at indehaveren er medejer af [virksomhed2] ApS, og at den anden ejer af [virksomhed2] ApS ejer [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS var i den påklagede afgiftsperiode registreret på indehaverens private adresse. Virksomhedens indehaver har fremlagt salgsfakturaer fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor mange timer der er leveret, og hvem der har udført arbejdet. Indehaveren har ikke fremlagt samarbejdskontrakter, timesedler eller mailkorrespondance mellem virksomheden og [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Virksomhedens indehaver har oplyst, at han i den påklagede afgiftsperiode har lejet bil af [virksomhed1] GmbH til brug for personale fra [virksomhed1] GmbH, herunder sin søn, når sønnen udførte erhvervsmæssige aktiviteter for virksomheden. Af fremlagte fakturaer fra [virksomhed1] GmbH fremgår ikke oplysninger om, hvilken bil, der er blevet lejet, formålet med billejen og lejeperiodens varighed. Virksomhedens indehaver har ikke fremlagt lejekontrakt på bilen indgået mellem virksomheden og [virksomhed1] GmbH. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. oktober 2022 til 31. december 2023 nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms med 63.199 kr. og nedsat virksomhedens erhvervelsesmoms med 58.265 kr. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 3. Underleverandør … Vi har opgjort udgifterne i vedlagte bilag 2. I alt har du fratrukket 14.873 kr. skattemæssigt og 3.718 kr. i købsmoms og køb i udlandet for 2022. … Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår, at moms af udgifter, der er anvendt til afgiftspligtige leverancer, kan fradrages. Fradragsretten er betinget af, at varer og ydelser er leveret til virksomheden efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. Efter momslovens § 11, stk. 1 skal der betales moms ved køb af varer fra andre EU-lande. Det påhviler dig at betale erhvervelsesmoms efter momslovens § 46, stk. 4. Efter momslovens § 16, stk. 1 er leveringsstedet for ydelser her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person placeret her i landet. Det påhviler dig at betale moms af ydelser købt i udlandet efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 1, nr. 1 skal værdien uden moms på varer købt inden for EU angives i rubrik A-varer og efter momsbekendtgørelsens § 77, stk.1, nr. 2 skal værdien uden moms på ydelser købt inden for EU angives i rubrik A-ydelser. Efter momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1 skal en faktura blandt andet indeholde mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser og den dato, hvor leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes. Som beskrevet ovenfor, er det vores vurdering, at der kan rejses begrundet tvivl om realiteten af fakturaerne fra [virksomhed1] GmbH, i forhold til om der er sket levering af de fakturerede ydelser. Din bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes, som følge af, at der kan rejses begrundet tvivl om fakturaernes realitet, i henhold til SKM2016.9.BR. Den begrundede tvivl kommer fordi: Du er interesseforbundet med din underleverandør, [virksomhed1] GmbH, da du er tidligere ejer og nu direktør i selskabet. Desuden har du oplyst, at det er din søn og datter, der har leveret ydelserne. Du er interesseforbundet med dine kunder, da du er medejer af [virksomhed2] ApS og den anden ejer af [virksomhed2] ApS ejer [virksomhed3] ApS. Af fakturaerne fra din underleverandør fremgår ikke, hvor mange timer, der er leveret og af hvem. Det er ikke muligt, ud fra dine salgsfakturaer at se, hvor mange timer, der er leveret og hvem der har udført arbejdet. Vi har ikke modtaget kontrakter/samarbejdsaftaler med [virksomhed1] GmbH, [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3] ApS. Vi har heller ikke modtaget timesedler, korrespondancer eller lignende dokumentation som underbygger, hvad der er leveret, af hvem og hvornår. Det er derfor vores opfattelse, at du ikke har ret til momsfradrag for dine køb fra [virksomhed1] GmbH. Da vi ikke finder, at det er bevist, at der er sket levering af ydelser, er det endvidere vores opfattelse, at du ikke skal afregne erhvervelsesmoms af dine varer og ydelser købt i udlandet, herunder at medtage beløbene i rubrik A-varer og rubrik A-ydelser. Som beskrevet ovenfor, er det også vores vurdering, at du heller ikke har ret til momsfradrag for de ydelser og varer, der knytter sig til underleverandøren, herunder den bil du har oplyst, at din søn kører i. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsenden 11. august 2025 udtalt følgende: ”… Punkt 3 vedrører underleverandør. Her skal det bemærkes, at klagen er identisk med bemærkningerne til forslaget, hvorfor vi i forbindelse med afgørelsen allerede har kommenteret på revisors påstande. Der er ikke kommet yderligere dokumentation. Det er fortsat vores opfattelse, at der foreligger en begrundet tvivl om fakturaernes realitet, hvorved bevisbyrden skærpes. Som beskrevet i afgørelsen, er den begrundede tvivl kommet på baggrund af: At [person1] har oplyst, at det er hans søn og datter, der har hjulpet i virksomheden gennem selskabet [virksomhed1] GmbH i Tyskland. At vi kan konstatere, at [person1] er tidligere ejer og nu direktør (Geschäftsführer) i selskabet [virksomhed1] GmbH. Vi har ikke modtaget en kontrakt/samarbejdsaftale med selskabet [virksomhed1] GmbH samt at uddybe, hvilket arbejde selskabet [virksomhed1] GmbH har udført for virksomheden, herunder hvem der har udført arbejdet. Vi har også bedt [person1] om at indsende timesedler, korrespondancer eller lignende dokumentation som underbygger, hvad der er leveret, af hvem og hvornår. Det er ikke, ud fra købsfakturaerne fra [virksomhed1] GmbH, muligt at se, hvor mange timer, der er leveret og af hvem. Vi har ikke modtaget en kontrakt/samarbejdsaftale med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som er virksomhedens kunder. [person1] er medejer af [virksomhed2] ApS og den anden ejer af [virksomhed2] ApS ejer [virksomhed3] ApS. Det er ikke muligt, ud fra salgsfakturaerne, at se hvor mange timer, der er leveret, og hvem der har udført arbejdet. Såfremt Landsskatteretten skulle finde, at der er realitet bag salgsfakturaerne, vil vi mene, at der skal tages stilling til arbejdsudleje. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for købsmoms med 63.199 kr. og erhvervelsesmoms med 58.265 kr. vedrørende udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Ændring af momsangivelser Ændringerne af den momsangivelserne for 2022 samt vores påstande kan sammenfattes således. Ansat ændring: Ændres til: Momsangivelse Købsmoms EU ydelser Tilsvar Købsmoms EU Ydelser Tilsvar 4. kvartal 2022 0 kr. 0 kr. 0 kr. 3.718 kr. 3.718 kr. 0 kr. Rubrik A-ydelser 0 kr. 14.873 kr. Ændringerne af den momsangivelser for 2023 samt vores påstande kan sammenfattes således: Momsangivelse 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Salgsmoms Ansat ændring 0 kr. 5.476 kr. 42.375 kr. 0 kr. 47.851 kr. Påstand 0 kr. 5.476 kr. 42.375 kr. 0 kr. 47.851 kr. Varer i udlandet Ansat ændring -159 kr. -1.490 kr. 0 kr. 0 kr. -1.649 kr. Påstand 159 kr. 1.490 kr. 0 kr. 0 kr. 1.649 kr. Ydelser i udlandet Ansat ændring -11.120 kr. -20.116 kr. -26.612 kr. 0 kr. -57.948 kr. Påstand 11.120 kr. 20.116 kr. 26.612 kr. 0 kr. 57.948 kr. Købsmoms Ansat ændring -12.758 kr. -25.661 kr. -27.732 kr. -2.490 kr. -68.641 kr. Påstand 12.758 kr. 25.661 kr. 27.732 kr. 2.490 kr. 68.641 kr. Rubrik A-Varer Ansat ændring -636 kr. -5.985 kr. 0 kr. 0 kr. -6.594 kr. Påstand 636 kr. 5.985 kr. 0 kr. 0 kr. 6.594 kr. Rubrik A-Ydelser Ansat ændring -44.881 kr. -80.464 kr. -106.448 kr. 0 kr. -231.793 kr. Påstand 44.881 kr. 80.464 kr. 106.448 kr. 0 kr. 231.793 kr. Med undtagelse af ændring af salgsmoms for 2. kvartal 2023 er tale om afledede konsekvenser af ændringer i opgørelse af virksomhedens resultat, henviser vi til vores tidligere anførte begrundelser for vores påstande om ændring af virksomhedens skattemæssige resultater. For så vidt angår ændringen af salgsmomsen for 2. kvartal 2023 er der tale om en bogføringsfejl, og vi er enige i forhøjelsen. … Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ” Repræsentanten oplyste indledningsvist, at Skattestyrelsens henvisning til SKM2016.9.BR ikke er korrekt, idet der i dette tilfælde ikke er tale om skærpet bevisbyrde. Repræsentanten oplyste, at byretsdommen vedrører fiktive fakturaer og har ingen sammenhæng med klagerens virksomhed. Klageren oplyste, at han har boet i Tyskland i mange år og har drevet virksomheden [virksomhed1] GmbH, hvor han solgte kaffe. Han besluttede sig efterfølgende for at flytte tilbage til Danmark, og åbnede i den forbindelse en konsulentvirksomhed. Klageren oplyste i den forbindelse, at han har brugt de to ansatte medarbejdere fra den tyske virksomhed til at udføre noget administrativt arbejde for hans nye danske virksomhed. Klageren oplyste, at han ikke ville lade de to ansatte fra den tyske virksomhed uden job, og hyrede dem derfor til nogle opgaver for sin danske virksomhed. Klageren oplyste, at han ikke følte at der var behov for lave en samarbejdskontrakt, og at han hele tiden har hat mange møder. Klageren oplyste, at han aldrig havde problemer i Tyskland, og at de danske regler ifølge ham er for stramme og firkantede, men at han til en hver tid vil betale det han skylder, og at han også afdrager de 30.000 kr., som han skylder. Klageren oplyste, at han i starten havde lejet et kælderrum, om at han derfor havde brug for møbler og B&O udstyr. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsenhar udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvori der er indstillet til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse. Klagesagen er gennemgået og der ses ikke fremlagt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor der forsat fastholdes: • nægtelse af fradrag for købsmoms jf. momslovens § 37 med 68.641 kr. for afgiftsperioden Q1 – Q4 2023. • nedsættelse af erhvervelsesmoms jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1 med i alt 63.315 kr. for afgiftsperioden Q4 2022 – Q3 2023. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsen s udtalelse Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Det fastholdes, at den momsmæssige behandling for de omhandlede udgifter til underleverandører anerkendes som indberettet. Klagerens virksomhed har reelt modtaget og betalt for de omhandlede ydelser fra underleverandørerne, og der er efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder grundlag for at anerkende fradragsretten. Retsgrundlag Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Beviskravet for fradrag er, at der er tale om udgifter, som er afholdt med henblik på at erhverve skattepligtig indkomst. Det følger af fast praksis, at skatteyderen som udgangspunkt skal sandsynliggøre, at udgifterne er afholdt og er fradragsberettigede. Der er ikke i lovgivningen opstillet krav om fremlæggelse af specifikke dokumenttyper som timesedler eller samarbejdskontrakter som betingelse for fradragsret. Det kan være momenter til at løfte bevis for at der er tale om reelle leverede ydelser. Skærpet bevisbyrde ved interesseforbundne parter indebærer alene, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen – ikke at dokumentationskravene er absolutte eller af en bestemt form, jf. bl.a. SKM2009.487.HR, hvor det er afgørende om aftalen er retligt forpligtende, og ikke bare aftalt proforma, og SKM2016.304.ØLR, hvorefter der gælder en skærpet bevisbyrde for at ydelserne faktisk er leveret, og at udgifterne var reelle driftsomkostninger. Anbringender mod Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Ydelserne er faktisk leveret Det gøres gældende, at de omhandlede underleverandørydelser faktisk er leveret til klagerens virksomhed. Dette understøttes af følgende: 1. Der er fremlagt fakturaer, der dokumenterer transaktionerne. 2. Der er på mødet med Skatteankestyrelsen den 28. november 2025 redegjort for ydelsernes art og omfang 3. Virksomhedens omsætning og de udstedte salgsfakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS bekræfter, at der er udført arbejde, som nødvendigvis forudsætter underleverandørbistand. 4. Der er sket betaling via bank, hvilket understøtter, at transaktionerne er reelle. Interessefællesskabet kan ikke begrunde fradragsnægtelse Skatteankestyrelsen lægger til grund, at der gælder en skærpet bevisbyrde, fordi parterne har sammenfaldende ejerkredse. Dette bestrides ikke som retligt udgangspunkt. Det gøres imidlertid gældende, at den skærpede bevisbyrde er løftet i den foreliggende sag. Det forhold, at klageren er medejer af [virksomhed2] ApS, og at den anden ejer af [virksomhed2] ApS ejer [virksomhed3] ApS, medfører ikke i sig selv, at de afholdte udgifter ikke er reelle. Interessefællesskab er et hensyn ved bevisvurderingen, men er ikke ensbetydende med, at ydelserne ikke er leveret. Manglende timesedler og kontrakter er ikke absolut afskærende Skatteankestyrelsen synes at opstille timesedler og skriftlige samarbejdskontrakter som absolutte betingelser for fradragsret. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende ret. Det følger af fast praksis, at fradragsret for driftsomkostninger kan godtgøres ved en samlet vurdering af foreliggende dokumentation, herunder fakturaer, betalingsdokumentation, oplysninger om virksomhedens aktiviteter og vidneudsagn. Der er ikke i praksis opstillet en pligt til fremlæggelse af timesedler som egentlig gyldighedsbetingelse. Det gøres gældende, at beskrivelsen af arbejdets omfang og karakter, bankoverførsler, anvendelse af de leverede ydelser i virksomhedens omsætning tilsammen er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at de fakturerede ydelser er leveret. Salgsfakturaernes udformning understøtter realiteten Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen anfører, at salgsfakturaerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS heller ikke angiver timer og udøvere. Dette taler imidlertid snarere for, at der er en fast og ensartet faktureringspraksis for de leverede ydelser som på sin vis kan karakteriseres som standardydelser. Det kan ikke tillægges negativ bevismæssig betydning, at samme faktureringspraksis er gennemgående i hele leverandørkæden. Konklusion På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at: • De omhandlede ydelser fra underleverandørerne er reelt leveret og betalt. • Den skærpede bevisbyrde som følge af interessefællesskabet er løftet gennem den fremlagte dokumentation. • Manglende timesedler og kontrakter er ikke i sig selv diskvalificerende for fradragsretten. Der er dermed grundlag for at anerkende fradrag for udgifterne til underleverandører efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. …” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant har indledningsvist fremsat påstand om, at der alene nedlægges påstand om, at der skal godkendes skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandør i 2022 på 14.873 kr. ekskl. moms og købsmoms på 3.718,25 kr. og fradrag for udgifter til underleverandør med tilhørende billeje, brændstof og parkering i 2023 på i alt 262.531 kr. ekskl. moms og købsmoms på 65.632,75 kr. Repræsentanten oplyste, at han ønsker at trække klagepunkterne tilbage vedrørende private udgifter samt udgifter til repræsentation og rejse. Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til virksomhedens underleverandør og udgifter til billeje, brændstof og parkering, idet Skattestyrelsen har anset, at klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede, idet der er tale om interesseforbudne parter. Repræsentanten nedlagde påstand om, at der skal godkendes skatte- og momsmæssigt fradrag vedrørende virksomhedens underleverandør [virksomhed1], og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Det blev yderligere anført, at der ikke er tale om en skærpet bevisbyrde, og selv hvis der er tale om at bevisbyrden skærpes, så oplyste repræsentanten at den også er løftet. Repræsentanten oplyste, at klageren har fået udstedt fakturaer fra det tyske selskab, hvor hans børn arbejder, og vedrører arbejde udført i Tyskland for klagerens virksomheden. Repræsentanten oplyste at fakturaerne løbende var blevet faktureret og betalt, og at klageren har løftet den skærpede bevisbyrde, da omkostningerne skal anses for reelle. Klageren oplyste, at han i Tyskland har handlet med kaffe indtil Corona pandemien startede, hvor der ikke længere var arbejde, og han startede rådgivningsarbejde, og fik berøring med branchen om betonstøbning af gulve. Klageren oplyste i den forbindelse, at det var planen, at han skulle have kontor i Tyskland, og arbejde fra Tyskland, men at han endte med at flytte tilbage til Danmark, hvor han åbnede virksomheden. Klageren oplyste, at han arbejdede på større byggeprojekter med arealopmålinger mv. og at beregningerne var lavet i Tyskland af tyske medarbejdere, som er hans børn. Klageren oplyste, at der var sendt fakturaer løbende, og at fakturaerne var blevet betalt. Skatteforvaltningen, der gav møde ved [person2] indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de er enige med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. [person2] oplyste, at fakturaerne fra underleverandøren ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsen. Det fremgår ikke af fakturaerne ydelsernes art eller omfang, herunder timer samt at beskrivelserne er sparsomme. [person2] oplyste i den forbindelse, at eftersom der er er tale om interesseforbundne parter (familie), så er der en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket en levering af ydelserne. [person2] oplyste, at klageren ikke har løftet den skærpede bevisbyrde. [person2] lade desuden vægt på, at der er tale om høje fakturabeløb. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at der ikke er krav om kontrakter, og at det fremgår af fakturaerne at det vedrører projekt. Der er desuden ikke krav om timesatser på en faktura. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen for afgiftsperioden 1. oktober 2022 til 31. december 2023 har nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms med 63.199 kr. og nedsat virksomhedens erhvervelsesmoms med 58.265 kr. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandør, billeje, brændstof og parkering. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, (…)” Af momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 § 81 fremgår følgende (uddrag): ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Samme momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 57, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaernes indhold, heraf fremgår: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ” Af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 fremgår, at den fradragsberettigede afgift er afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1 og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt. Højesteret har i SKM2019.231.H udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret. I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36. EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47. Erhvervelsesmoms Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, skal der betales afgift ved køb af varer fra andre EU-lande. Det er en forudsætning, at erhververen er en momspligtig person eller en ikke momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter ML §§ 47 eller 50, eller som registreres efter ML §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 1 og 3 fremgår, at afgiften påhviler aftageren af varer og ydelser, når aftageren er en registreret virksomhed, der har modtaget varer eller ydelser fra et andet EU-land. Efter momslovens § 46, stk. 3 fremgår, at betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse. Efter momslovens § 16, stk. 1 er leveringsstedet for ydelser her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person placeret her i landet. Efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 1, nr. 1, skal værdien uden moms på varer købt inden for EU angives i rubrik A-varer. Efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 1, nr. 2, skal værdien uden moms på ydelser købt inden for EU angives i rubrik A-ydelser. Har en virksomhed betalt en faktura pålagt købsmoms fra en sælger i et andet EU-land eller et land uden for EU, hvor leveringen ikke er her i landet, kan virksomheden ikke fratrække købsmomsen via virksomhedens danske momsangivelser. Virksomheden har dog mulighed for at få refunderet købsmomsen hos landet, hvori købsmomsen er betalt, såfremt visse betingelser er opfyldt. Betingelserne for danske virksomheders ansøgning om refusion af moms fremgår af momsbekendtgørelsens kapitel 8. Det er den myndigheden i det land, hvori købsmomsen er betalt, som træffer afgørelse om, hvorvidt virksomheden kan få den betalte købsmoms refunderet. Interesseforbundne parter Der anses for at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager i tilfælde, hvis leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger, hvis leverandør og modtager er nært forbundet mellem gennem ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger eller hvis leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed. Landsskatterettens begrundelse og resultat Som dokumentation for udgifterne til underleverandøren og billeje har indehaveren fremlagt fakturaer fra [virksomhed1] GmbH. Fakturaerne vedrører bl.a. konsultations gebyr vedr. konstruktions management, kvalitetskontrol og udgifter til billeje. Efter det oplyste har indehaverens søn og datter hjulpet i virksomheden gennem indehaverens tyske virksomhed [virksomhed1] GmbH. Indehaveren har i den påklagede afgiftsperiode lejet bil af [virksomhed1] GmbH til brug for sin søn, når sønnen var i Danmark, og skulle udføre momsmæssige aktiviteter for virksomheden. Virksomheden har indberettet 25 % dansk erhvervelsesmoms vedrørende udenlandsk EU vare- og ydelseskøb i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 1 og 3. Bevisbyrden for købsmomsfradrag vil være skærpet, hvis der er tale om interesseforbundne parter. Henset til, at virksomhedsindehaveren er direktør i det tyske selskab [virksomhed1] GmbH finder retten, at der er tale om interesseforbundne parter, da der er samme ejerkreds. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at de bogførte udgifter er fradragsberettigede. De fremlagte fakturaer indeholder ikke oplysninger om, hvor mange timer, der er leveret, og af hvem. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondancer mv. vedrørende samarbejdet med underleverandøren. Virksomheden har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er modtaget momspligtige leverancer fra underleverandøren, hvor indehaveren er direktør, der berettiger til momsfradrag. Virksomheden er desuden ikke rette omkostningsbærer af udgifterne til billeje i henhold til momslovens § 37, stk. 1, idet udgifter til billeje ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, men vedrører udgifter til underleverandørens medarbejdere. Retten har desuden lagt vægt på, at virksomhedens eneste kunder i den påklagede afgiftsperiode var [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, hvor indehaveren er medejer af [virksomhed2] ApS, og den anden ejer af [virksomhed2] ApS ejer [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS var desuden i den påklagede afgiftsperiode registreret på indehaverens private adresse. Af de fremlagte salgsfakturaer fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS fremgår ikke, hvor mange timer der er blevet leveret, og hvem der har udført arbejdet. Indehaveren har ikke fremlagt timesedler eller konkrete aftaler, som virksomheden har indgået med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Får så vidt angår udgifterne til brændstof og parkering, der knytter sig til den lejede bil, finder retten, at virksomheden ikke er rette omkostningsbærer af udgifterne i henhold til momslovens § 37, stk. 1, eftersom ydelserne ikke er leveret til virksomheden, men vedrører udgifter til underleverandørens medarbejdere. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende bogførte udgifter til købsmoms for 2023 til parkering og brændstof på henholdsvis 31 kr. og 74 kr. bogført på konto7220 ”Købsmoms (indgåede moms). Det følger af momsbekendtgørelsens § 82, at det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 1., at der foreligger dokumentation i form af fakturaer. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Momsfradrag nægtet for ydelser fra interesseforbundet tysk underleverandør (jnr. 25-0051310) · skattewiki.dk