Journalnr. 25-0049280
Told og moms af guldsmykker indført fra Indien
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 5. februar 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik Toldstyrelsens opkrævning af told og importmoms på i alt 19.295 kr. af en guldhalskæde med tilhørende øreringe (101,86 g, værdi ca. 68.606 kr.), som klageren medbragte gennem grøn kanal ved indrejse fra Indien i februar 2025. Klageren gjorde gældende, at smykkerne var hendes personlige ejendele modtaget som bryllupsgave fra moderen omkring ti år tidligere, og at personlige smykker ikke skulle toldangives, ligesom hun krævede smykkerne udleveret uden betaling af den foreløbige bøde. Toldstyrelsen fastholdt, at varer over rejsegodsgrænsen på 430 euro skal angives og afgiftsberigtiges uanset om de er til salg, og at smykkerne hverken kunne anses som flyttegods inden for 12-månedersfristen eller som told- og afgiftsfri bryllupsgave. Landsskatteretten fandt, at smykkerne ikke var afgiftsfrit rejseudstyr, da de ikke var medbragt ved udrejsen, og at betingelserne for bryllupsgavefritagelse ikke var opfyldt, da værdien oversteg 1.000 euro og indførslen skete mere end fire måneder efter brylluppet i 2022. Retten stadfæstede afgørelsen, bekræftede at smykkerne med rette var taget i bevaring indtil bøden er betalt, og bemærkede, at den ikke har kompetence til at tage stilling til bødespørgsmålet.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 25-0049280 Toldstyrelsen har opkrævet klageren told og moms af en guldhalskæde med tilhørende guldøreringe med i alt 19.295,00 kr. Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse. Klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler har drøftet sagen i telefonen. Faktiske oplysninger Klageren, der er dansk statsborger og bosat i Danmark først i perioden 2011 – 2013 og igen fra september 2015, ankom med fly fra Indien til [by1] Lufthavn den 19. februar 2025. Ved ankomsten gik klageren gennem grøn kanal, hvor hun blev udtaget til kontrol. Ved kontrollen konstaterede Toldstyrelsen, at klageren indførte en del sølv- og guldsmykker, som klageren forklarede var indført i forbindelse med tilflytningen til Danmark fra Indien. Derudover indførte klageren en guldhalskæde med tilhørende guldøreringe liggende i en sort smykkekasse. Toldstyrelsen fandt, at værdien af guldhalskæden med guldøreringe oversteg det, der kunne indføres uden beregning af told og afgifter. Under kontrollen i lufthavnen forklarede klageren, at guldsmykkesættet var købt i 2015 i Indien, men først nu var taget med til Danmark, da hun skulle anvende det til et kommende bryllup i Storbritannien. Klageren kunne ikke oplyse værdien på guldsættet. Toldstyrelsen har vejet guldsmykkerne til i alt 101,86 g. Toldstyrelsen har anvendt dagskursen, der var 673,54 kr. pr. gram guld. Toldstyrelsen har herefter beregnet guldværdien til 673,54 kr. x 101,86 gram = 68.606 kr. afrundet. Toldstyrelsen har beregnet told og afgifter således: Vare Told Moms I alt kr. Guldsmykker Toldværdi 68.606 kr. Toldsats 2,5 % (position 7113190000) 1.715,15 Moms (25 % af toldværdien plus told) 17.580,28 Guldsmykker, afrundet 19.295,43 Beregningen fremgår af Toldstyrelsens forslag til afgørelse, som klageren modtog efter kontrollen. Efterfølgende har klageren og Toldstyrelsen haft en korrespondance vedrørende guldsmykkerne. Af mail fra klageren til Toldstyrelsen af 22. april 2025 fremgår: ”(…) I was Stop at [by1] Airport by an Old man at the Custom and he Scanned my luggage and in my Hand bag there was my jewellery and he took my Necklace and then he asked me where im coming from,and which flight,i provided him the information and he said i have to pay tax on this but i couldn't understand everything as he was speaking danish soo fast and i dont understand everything he said and he didn't gave me any chance to explain and then he took my necklace inside and gave me 1 paper of payment ,i was completely shocked And Stressed and i told him its my personal necklace, My Mother gave it on my wedding and its a very Old Necklace ,And then he told me he cannot do anything right now as he already made the paper ,he said you will get a letter by Us in few dags and then you can explain to us everything . But i did Not get any letter til 14th march so i went to the Custom office at Airport on 15th March and i spoke with a lady there at custom and told her all the situation ,also showed her the old pictures and vedios of the necklace then she said you should send all this on the email she provided. So Regarding that i am sending you vedios and pictures and everything possible. Please kindly Help me with this Situation . (…)” Toldstyrelsen svarede klageren ved mail af 13. juni 2025 følgende: ”(…) I have received your email of April 22 and March 16, 2025 for response. It appears from the case that it is stated that a gold necklace with matching earrings with a total weight of 101.86 grams was found in your suitcase. You were stopped in the green channel and state that the jewelry is from 2015 in India and was only imported on the day it was to be used for a wedding in Denmark. It was also stated that you had moved to Denmark a number of years ago. Regarding your inquiry, I can state that the jewelry is moving goods, as it was purchased before you moved to Denmark, which is why it should have been imported no later than 12 months after you moved to Denmark. The jewelry in question should have been declared as moving goods. Since the 12-month deadline for declaring moving goods has passed, customs, VAT and duties must be paid on the detained goods upon importation into Denmark. Based on the above, the Danish Customs Board's proposed decision is not changed.” Toldstyrelsen traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 24. juni 2025. Klageren oplyste ved mail af 13. juli 2025, at hun ikke havde købt guldsmykkerne, men havde fået dem som en bryllupsgave af sin moder. Toldstyrelsen fastholdt ved mail af 15. juli 2025 afgørelsen. Klageren fremsendte på ny den 17. juli 2025 en mail til Toldstyrelsen, hvoraf fremgår: ”Sir I was Not importing Any Goods ,it is my Personal jewellery ,as a women i like to wear jewellery ,so i carry it with me to wear on festivals or functions I was Not importing Goods It is Not A good ! It is my personal necklace and i have proved it that it is my personal Necklace , i have sended pictures of wearing this Necklace on Different Occasions I have never purchased this necklace My mother purchased about 10 years ago for my wedding . I can also prove that it is around 10 years old necklace ,we can go to any Gold Shop and they can tell it is very very Old . Now i feet it was better that she have Not purchased anytjing for my wedding ,atleast i was not stuck in this terrible situation If you buy something for your daughter with your money and atter some years she have to pay for the thing that you have purchased How would you feel ? I have Not Done Anything Wrong Please Trust me I didnt knew that one has to declare their personal jewellery Also .. I am carrying my jewellery from many years ,their was never a problem . I really didnt knew that one has to declare their Personal jewellery also I thought people only have to Declare GOODS that they Bring to Sell. I Really Didnt Knew ,Please Trust me and Forgive me . (…). Toldstyrelsen besvarede ved mail af 18. juli 2025 følgende: ”(…) When importing the goods, they should have been declared to the Danish Customs Agency. This also applies, regardless of whether it is a gift you have received previously, as the goods have a value of more than 3,250 DKK. As previously informed both by phone and by email you may appeal the decision of June 23 2025, according to the guidelines.” Under klagesagsbehandlingen har klageren har fremlagt billeder af guldsmykkerne, en udskrift fra en indisk hjemmeside, hvoraf fremgår, at man kan medbringe guldsmykker modtaget i Indien til Danmark uden at toldangive dem, da der er tale om personlige ejendele, og en udskrift af AI-genererede svar, hvoraf bl.a. fremgår, at man i almindelighed ikke behøver toldangive personlige smykker, hvis deres værdi ligger inden for rimelighedens grænser, henholdsvis under 10.000 euro. Klageren har endvidere fremlagt et bryllupscertifikat fra Indien, hvoraf fremgår, at klageren blev gift den 5. november 2022. Toldstyrelsens afgørelse Toldstyrelsen har opkrævet 19.295,00 kr. i told og importmoms af en guldhalskæde med tilhørende guldøreringe, som klageren har indført fra Indien. Toldstyrelsen har beslaglagt smykkerne og vil udlevere dem, når klageren har betalt told, moms og den foreløbige bøde. Toldstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Sagens faktiske forhold I forbindelse med din indrejse den 19. februar 2025 over [by1] Lufthavn fra Indien blev du opkrævet et afgiftsbeløb på 19.295,00 kr. for 101,86 gram guldsmykker, som du medbragte ud over den tilladte told- og afgiftsfrie ration. De medbragte varer overstiger den tilladte beløbsgrænse på 3.250 kr. ifølge rejsegodsregler, og ved din ankomst til Danmark/EU, undlod du at deklarere dine varer. Denne undladelse medfører en unddragelse af betaling af told- og afgiftsbeløb, og der blev derfor oprettet en toldrapport for overtrædelse af toldlovgivningen. Beregning af told og afgift (…) Toldstyrelsens begrundelse I henhold til § 23, stk. 2, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018 med senere ændringer (toldlov), har du pligt til at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de af EU og de i henhold til § 10, stk. 3, fastsatte regler herom. Efter § 10, stk. 1, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018 med senere ændringer (toldlov), opkræver vi told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde og som indføres i det danske toldområde Efter §§ 119, stk. 1, og 124, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 03. maj 2012 om toldbehandling, kan rejsende, der indrejser i det danske toldområde fra tredjelande told- og afgiftsfrit, medfører tobaksvarer og spiritus i det anførte omfang. Efter §§ 120, stk. 1, og 123, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 03. maj 2012 om toldbehandling med senere ændringer, kan rejsende, der indrejser i det danske toldområde fra tredjelande told- og afgiftsfrit, medfører andre varer omhandlede til en værdi, der ikke overstiger 430 euro (ca. 3.200 kr.) Spiritusafgift opkræves efter § 18 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016 (spiritusafgiftslov). Told opkræves efter § 2, jf. EU’s retsakter, i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018 med senere ændringer (toldlov). Tobaksafgift opkræves efter § 12 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 379 af 01. april 2014 (tobaksafgiftslov). Moms opkræves efter § 12 i Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 (momslov). Personens bemærkninger Vi har modtaget din mail 22. april 2025. Denne er besvaret den 13. juni 2005. Vores endelige afgørelse Vi fastholder du skal betale told og afgifter. Du bedes derfor inden 14 dage fra brevdato betale 19.295,00 kr. hertil ved brug af vedlagte indbetalingsoplysninger. Eventuelle krav (fx moms og overskydende skat), som du måtte få på statskassen, vil blive modregnet som et ekstraordinært afdrag. Snarest efter fristen på 3 måneder for at klage til Skatteankestyrelsen eller indbringe afgørelsen for domstolene er udløbet, vil din sag blive sendt til vurdering for strafansvar hos Skattestyrelsens straffesagsenhed, [adresse1], 4990 Sakskøbing. Love og regler Vi sender dig dette brev på grundlag af skatteforvaltningslovens § 19. Du kan finde de love og regler, vi henviser til på www.skat.dk/afgiftslove Bemærk: For at få varerne udleveret, inden vurdering af strafansvar, skal du betale told og afgifter samt bøde. Hvis du vælger at hente dine varer, efter du har betalt told og afgifter, kan du betale din eventuelle bøde på 35.000,00 kr. som depositum. Endelig afgørelse om bødestørrelse sendes til dig efterfølgende. Afhentning af dine varer Varerne kan afhentes efter telefonisk aftale med Toldstyrelsen, [adresse2], [by1] Lufthavn på tlf. [telefon1]. Du skal være opmærksom på, at dine varer kan udleveres eller destrueres efter toldlovens § 83, stk. 3, ligesom det skyldige told og afgiftsbeløb ikke bortfalder ved bortsalg eller destruktion. Du kan i medfør at Toldlovens §83, stk. 4, ansøge om, at den §83, stk. 3, 2. pkt. nævnte frist forlænges, dog højst i 1 år. Toldloven § 83 Stk. 3. 2) Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne. Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endeligt afgjort, bortsælges de af told- og skatteforvaltningen ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter told- og skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt denne melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer. (…) ” Udtalelse fra Toldstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Toldstyrelsen den 12. august 2025 udtalt følgende: ”(…) Det indstilles til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes. Det ses ubestridt, at guldsmykkerne tilhører klager, at smykkerne ikke var en del af flyttegodset i forbindelse med klagerens flytning til Danmark (i 2011), at rejsegodsbestemmelsens beløbsgrænse på 3.250 kr. er overskredet (Toldbehandlingsbekendtgørelsens § 90, stk. 1), og at smykkerne ikke blev deklareret i forbindelse med indrejsen fra Indien til Danmark den 19. februar 2025.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der ikke skal betales told og moms af guldhalskæden og øreringene, og at hun skal have smykkerne udleveret. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Sir/Mam I was Stop at [by1] Airport by Customs ,in my Luggage there was my Personal Jewellery .The officer asked me about my necklace and i told him its my Wedding Necklace from My Mother . I also Tried to explain him that its Around 10 years Old necklace ,But he was Not Believing on me and was blaming me of smuggling the Necklace and i dont know what else ,i was Shocked . He Gave me a Paper and said you will get letter in your eboks and he took the necklace and said you can proove from their. I waited for letter in eboks for 1 month but i did not recieve any letter ,so i went to The Airport and met a women at customs and told her my whole situation and showed her the paper i got from customs and she said you should send your old picture of necklace on a mail to customs ,she provided me the mail . And then i sended the mail with my old wedding day pictures with the necklace on. I also called many times in between and 13 june i got mail that i have to pay VAT on it ,then i Replied back on that mail that i didnt purchase that Necklace ,my Mother gave me the necklace on my wedding day but till now i didnt get reply for that mail . So i Paid 19,295 kr because in that mail its written if i dont pay this amount before 8th july i will have to pay interest on it ,so i Paid . And after 3 days i called them that i want to pick my necklace as my mother is continously asking me about the necklace and she is in stress about it but they said i have to pay 35,000 kr Deposit also if i want to pick the necklace Now . I Dont Agree With All This VAT AND DEPOSIT. As its Not Goods ,its just my Personal jewellery. As a women i carry my jewellery everywhere with me . I also have pictures im wearing the Necklace on my Cuisons wedding in February . I just want to say its my Personal Necklace for Personal Use . I can Give many Proofs for that . Im sending pictures of my necklace which are very old .Also im wearing that Necklace as a Bride . (…)” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Toldstyrelsens opkrævning af told- og moms af den guldhalskæde med guldøreringe, som klageren medbragte ved indrejse fra Indien, er sket med rette. Herudover skal retten tage stilling til, om Toldstyrelsen skal udlevere guldsmykkerne til klageren. Retsgrundlaget EU-toldkodeksen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (952/2013)) beskriver de regler, der gælder for varer, der føres ind i eller ud af EU’s toldområde. Det fremgår af artikel 1, stk. 1. Der opstår pligt til at betale told, hvis man ikke overholder forpligtelserne i toldlovgivningen, når man importerer ikke-EU-varer i Unionens toldområde. Det fremgår af artikel 79, stk. 1, litra a, i EU-toldkodeksen. I Rådets forordning nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter artikel 12-16 er vedtaget særlige regler om afgiftsfrihed for bryllupsgaver. Det er en betingelse for fritagelse, at gavemodtageren er en person, der flytter sit sædvanlige opholdssted fra et tredjeland til EU’s toldområde som følge af indgåelse af ægteskab, at bryllupsgaven er givet af en person, der har sit sædvanlige opholdssted udenfor EU’s toldområde og at gavens værdi ikke overstiger 1.000 euro. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, er det endvidere en betingelse, at varerne er angivet til fri omsætning senest fire måneder efter bryllupsdagen. Personer, som rejser mellem lande, der ligger uden for EU’s toldområde og det danske toldområde, har pligt til at angive de varer, de medbringer. Det fremgår af § 23, stk. 1 og 2, i den dagældende toldlov: lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022. Toldlovens § 10, stk. 3, giver skatteministeren hjemmel til at fastsætte regler for kontrol og toldbehandling af bl.a. varer, der indføres i EU’s toldområde. Ministeren har udnyttet denne hjemmel til udstedelse af toldbehandlingsbekendtgørelsen. Den dagældende bekendtgørelse havde nr. 418 af 22. april 2024. Personer, der har bopæl i det danske toldområde, kan ved indrejse fra et tredjeland, afgiftsfrit genindføre rejseudstyr, som de pågældende til brug under rejsen har medført herfra ved udrejsen. Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 108, stk. 2. Herudover kan personer, der indrejser til Danmark med fly fra tredjelande, told- og afgiftsfrit medbringe varer, hvis værdi ikke overstiger 430 euro. Det fremgår af § 111, stk. 1, i toldbehandlingsbekendtgørelsen. Varer, hvis værdi overstiger det afgiftsfri beløb, skal afgiftsberigtiges i deres helhed. Værdien af den enkelte vare kan ikke opdeles. Overstiger den samlede værdi af den rejsendes varer 430 euro, indrømmes der kun afgiftsfritagelse for den del af varerne, hvis sammenlagte værdi ikke overstiger 430 euro. Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 114, stk. 1 og 2. Ved værdien af varer forstås varernes detailpris på indkøbsstedet, inklusive skatter og afgifter, som i indkøbslandet er pålagt varer af den pågældende art, når de omsættes i sædvanlig detailhandel. Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 114, stk. 3. Personer, der ankommer til det danske toldområde fra et tredjeland, har pligt til straks at foretage angivelse til told- og skatteforvaltningen, hvis de medfører varer, der skal told- og afgiftsberigtiges. Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 117, stk. 2. Personer, der ankommer til det danske toldområde, skal foretage angivelse ved at passere et kontrolområde, som består af 2 kanaler, hvoraf den ene (rød kanal) er mærket »varer at angive«, og den anden (grøn kanal) er mærket »ingen varer at angive«. Personer, der passerer igennem den grønne kanal, har ved passagen angivet, at de ikke medfører varer, der skal told- og afgiftsberigtiges. Det fremgår af toldbehandlingsbekendtgørelsens § 117, stk. 3. Af momslovens § 12, stk. 1, fremgår, at der skal betales moms af varer, der indføres til Danmark fra steder uden for EU. Den, der indfører varer, som ikke er i fri omsætning i EU’s toldområde, i det danske toldområde, hæfter for de told- og afgiftsbeløb, der hviler på varerne. Det fremgår af toldlovens § 39, stk. 1, nr. 1. Toldstyrelsen har ret til at tage varer, der smugles eller forsøges smuglet ind i landet, i bevaring. Det fremgår af toldlovens § 83, stk. 1. Toldstyrelsen udleverer varer, der er taget i bevaring, når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt. Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endeligt afgjort, sælges varerne på en offentlig auktion. Det beløb, der indkommer ved salg på auktion, anvendes først til dækning af det offentliges omkostninger ved opbevaring og salg, derefter til skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, hvis denne melder sig inden for 3 år efter auktionen. Varer, der skønnes ukurante eller urealisable, kan destrueres under kontrol i stedet for at blive solgt på auktion. Efter ansøgning kan fristen på 2 måneder forlænges i op til 1 år. Det fremgår af toldlovens § 83, stk. 3 og 4. Landsskatterettens begrundelse og resultat Alle varer, der indføres til EU fra et land uden for EU’s toldområde, er told- og afgiftspligtige, medmindre de er omfattet af bestemmelser, der fritager dem. Det er uden betydning, at varerne ikke er bestemt til salg. Klageren ankom med fly fra Indien til [by1] Lufthavn den 19. februar 2025. Ved ankomsten medførte klageren bl.a. en guldhalskæde med tilhørende guldøreringe i en sort smykkekasse. Klageren passerede den grønne kanal i lufthavnen og angav dermed, at hun ikke medbragte told- og afgiftspligtige varer. Da klageren blev udtaget til kontrol, oplyste hun, at guldsmykkerne var købt i 2015 i Indien, men først nu var taget med til Danmark, da hun skulle anvende dem til et kommende bryllup i Storbritannien. Klageren kunne ikke oplyse værdien på guldsmykkerne. Toldstyrelsen vejede guldsmykkerne og konstaterede, at de vejede 101,86 gram. Toldstyrelsen har herefter beregnet guldværdien til 673,54 kr. x 101,86 gram = 68.606 kr. afrundet. Det beløb overstiger det beløb, det er tilladt at indføre i det danske toldområde uden beregning af told og moms, medmindre smykkerne er omfattet af en bestemmelse, der fritager dem. Da klageren havde bopæl i Danmark ved indrejsen den 19. februar 2025 og ikke medbragte smykkerne ved udrejsen, kan smykkerne ikke anses for told- og afgiftsfrit rejseudstyr. Smykkerne opfylder endvidere ikke betingelserne for at kunne indføres som en told- og afgiftsfri bryllupsgave, da deres værdi overstiger 1.000 euro, da de er indført mere end fire måneder efter klagerens bryllup, og der ikke ses at foreligge særlige omstændigheder. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at Toldstyrelsen med rette har opkrævet told og moms af guldsmykkerne. Det forhold, at klageren via opslag på Google har læst, at personlige smykker, er undtaget for told mm., når man indrejser til Danmark fra et tredjeland, kan ikke føre til et andet resultat, da det vil være i strid med lovgivningen. Toldstyrelsen havde ret til at tage guldsmykkerne i bevaring, da guldsmykkerne må anses for forsøgt indsmuglet i det danske toldområde, og klageren efter det oplyste hverken ved kontrollen eller efterfølgende har betalt den foreløbige bøde, men alene den opkrævede told og moms. Hvis klageren betaler den foreløbige bøde eller den endelige, når en sådan er fastsat, kan klageren få guldsmykkerne udleveret ved henvendelse til Toldstyrelsen inden for de frister, der fremgår af § 83, stk. 3 og 4, i toldloven. Det vil sige, når de skyldige beløb er betalt og inden 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor sagen er endeligt afgjort, medmindre klageren søger om fristforlængelse. Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at tage stilling til hverken bødepålægget eller bødens størrelse, da dette er strafferetlige sanktioner, som skal behandles af domstolene. Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse.