Journalnr. 25-0040548
Afslag på tilbagebetaling af 60 % pensionsafgift trods § 53 A-valg
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 24. november 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om klageren kunne få tilbagebetalt afgift på 95.400 kr., som pensionsselskabet havde indeholdt med 60 % ved førtidig udbetaling af hendes ratepension og livrente efter fratræden fra et universitet. Klageren gjorde gældende, at hun ved ansættelsen havde valgt en § 53 A-ordning med løbende beskatning af indbetalingerne, hvilket lønsedlerne dokumenterede, og at afgiften skyldtes en administrativ fejl mellem arbejdsgiver og pensionsselskab samt sen vejledning fra pensionsselskabet, der medførte, at klagefristen blev overskredet. Skattestyrelsen afviste anmodningen med henvisning til, at klagen var indgivet efter 3-måneders fristen i pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2, og at der ikke forelå en åbenbar fejl, da klageren havde underskrevet tilbuddet om tilbagekøb med 60 % afgift. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, idet det var uvist, hvor fejlen lå, klageren objektivt havde underskrevet tilbagekøbstilbuddet, og fristen ikke var iagttaget, jf. SKM2016.628.LSR. Klagerens subsidiære anmodning om ændring af skatteansættelserne for 2021-2023 blev afvist, da Skattestyrelsen ikke havde behandlet spørgsmålet som første instans.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2016.628.LSR
Fuldtekst
Journalnr. 25-0040548 Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af afgift på samlet 95.400 kr. som er indeholdt i forbindelse med udbetalingen af klagerens pensionsordning. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren blev ansat ved [...] Universitet (herefter [universitet]) den 1. juli 2021, og efter det af klageren oplyste, ophørte ansættelsen den 31. december 2023. Klageren har oplyst, at hun underskrev et pensionsskema vedrørende valg af pension den 16. august 2021, og i den forbindelse tilvalgte en pensionsordning med beskatning. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt et pensionsskema, hvor klagerens navn, fødselsland, e-mailadresse, CPR-nr., og underskrift fremgår. Pensionsskemaet er underskrevet den 16. august 2021 og klageren har tilvalgt pensionsmulighed nr. 2 ”Payment of pension contribution to pension fund with immidiate taxation”. Det fremgår endvidere af pensionsskemaet, at personalekontoret sender en kopi af pensionsskemaet til lønkontoret. Endvidere har klageren fremlagt en e-mailkorrespondance mellem [universitet] og klageren for perioden 15. marts 2021 til 16. august 2021. Det fremgår bl.a. heraf, at klageren den 16. august 2021 rettede henvendelse til [universitet] og oplyste, at hun på det indsendte pensionsskema, som hun returnerede til [universitet] den 26. marts 2021, havde valgt pensionsmulighed nr. 3, men at hun ønskede at ændre sit valg til pensionsmulighed nr. 2. Det fremgår endvidere af e-mailkorrespondancen, at [universitet] sendte et nyt pensionsskema til klageren, og at klageren returnerede pensionsskemaet den 16. august 2021. Som yderligere dokumentation har klageren fremlagt et dokument med en beskrivelse af pensionsmuligheder for akademisk ansatte ved universiteter og lignende institutioner fra [pensionsselskab]. Dokumentet, der er dateret den 1. oktober 2021, er ikke adresseret direkte til klageren, men fremstår som en generel beskrivelse/information til [pensionsselskab]s kunder. Dokumentet indeholder en nærmere beskrivelse af en almindelig pensionsordning uden beskatning, af en pensionsordning med beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, og af mulighederne for udbetaling. Endvidere indeholder dokumentet følgende beskrivelse: ”[…] Joining the pension fund When you have chosen which pension scheme to join, you have to inform your employer. Afterwards your employer will take the necessary step to send the monthly contribution to the pension fund together with instruction about which pension scheme you have chosen. When we have received the first contribution from your employer, we will send you a welcoming letter with further information including a summary of your pension rights. Please note that – for the sake of the Danish tax authorities – we need to have information of place of your birth (city and country) if you choose a pensions scheme under section 53A of the Pension Taxation Act. […]” Følgende fremgår bl.a. af et brev sendt fra [pensionsselskab] til klageren den 8. december 2023: ”[…] Du har valgt at få udbetalt din pensionsordning før din pensionsalder. Værdien af din pensionsordning er 159.100,00 kr. Af dette beløb skal der betales en afgift til staten på op til 60 % og der skal af regnes pensionsafkastskat. Det sørger vi for. Da din pensionsordning er investeret, kan det endelige beløb ændre sig frem til udbetalingsdatoen. Vi overfører beløbet til din konto inden udgangen af den næstkommende måned. Vi tager ikke gebyr i forbindelse med din udtrædelse. Det betyder, at du ikke længere er medlem i [pensionsselskab] og du kan derfor ikke logge ind på vores hjemmeside. [….]” Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, fik klageren udbetalt sin ratepension og livsvarige livrente den 12. december 2023, der på udbetalingstidspunktet havde værdi af henholdsvis 1.794 kr. (heraf indeholdt afgift på 1.020 kr.) og 157.398 kr. (heraf indeholdt afgift på 94.380 kr.) (ratepensionen og den livsvarige livrente angives herefter som pensionsordningen, og afgiften angives som den samlede afgift på 95.400 kr.). Klageren har fremlagt en e-mailkorrespondance mellem [pensionsselskab] og klageren for perioden 31. januar 2024 til 19. marts 2024. Det fremgår heraf, at klageren rettede henvendelse til [pensionsselskab] den 31. januar 2024, hvor hun oplyste, at der var blevet indeholdt 60 % afgift i forbindelse med udbetalingen af hendes pension, til trods for, at hun havde betalt skat af sine indbetalinger, at hendes arbejdsgiver, [universitet], havde rettet henvendelse herom til [pensionsselskab], og at hun nu ønskede en status på sagen. Det fremgår endvidere, at klageren rykkede [pensionsselskab] for et svar henholdsvis den 6. februar 2024 og den 4. marts 2024. Den 19. marts 2024 sendte [pensionsselskab] en e-mail til klageren med følgende svar: ”[…] We have never received notification from your employer that you should be covered by a §53a pension scheme and generally do not have permission to change schemes back in time. In this case, at the end of November we sent an offer to buy back your pension scheme with a fee of 60% and withdrawal from the pension fund. At the beginning of December, you returned the signed offer, and we subsequently paid the scheme to you with a tax of 60% before we received notification from you that the scheme should really be under §53a. We are therefore unable to do anything, but would recommend that you contact SKAT themselves with documentation that, that an error has occurred regarding the fact that notice was never given that the scheme should be registered as §53a, and thus, apply to SKAT yourself for a refund of the tax paid. Unfortunately, we can do no more and see the matter closed from our side. […]” Klageren har i klagen bekræftet, at hun underskrev tilbuddet om tilbagekøb i forbindelse med udbetalingen af pensionen, og at det fremgik af tilbuddet om tilbagekøb, at der ville blive trukket 60 % i afgift. Klageren har klaget til Skattestyrelsen den 20. marts 2024, hvor hun bl.a. har oplyst, at som hun forstår sagen, er der tale om en fejlkommunikation mellem [universitet] og [pensionsselskab] vedrørende hendes pensionsordning, og at hun derfor anmoder om, at få den indeholdt afgift retur. Klageren har til klagen vedlagt en skrivelse benævnt ”Dokumentation for beskatning af [klager]’s pension” til klagen. Skrivelsen er hverken underskrevet eller dateret. Følgende fremgår af skrivelsen: ”[…] Dokumentation for beskatning af [klager]’s pension Herunder ses lønsedler for de sidste 3 måneder af [klager]’s ansættelse hos [universitet]. Som det ses af lønsedlerne, fremgår linjerne med lønnumre 6007 og 7007. Disse linjer beskatter pensionen øjeblikkeligt i selve lønudbetalingen og overfører herefter hele pensionsbidraget til [pensionsselskab]. Det vil sige at skatteværdien af hele pensionsbidraget allerede er fratrukket og sendt til SKAT og pensionen derfor er et nettobeløb og ikke bruttobeløb. Denne lønkode har været aktiv siden [klager]’s ansættelsesstart 01.07.2021, så der har kontinuerligt været betalt skat af pensionsbidraget i hele [klager]’s ansættelsesperiode hos [universitet] hver måned. Hvis man holder [klager]’s skattetræk på 27% op mod lønnen, kan man også se at værdien af pensionen allerede er indeholdt i skatten på lønsedlen, da den ellers burde være mærkbart lavere. […]” Det fremgår af de fremlagte lønsedler for juli 2021, august 2021, september 2021, oktober 2023, november 2023 og december 2023, at klageren er blevet beskattet af indbetalingerne til klagerens pension ved [pensionsselskab] i forbindelse med hver enkel lønudbetaling fra [universitet]. Klageren har i forbindelse med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremlagt en e-mailkorrespondance mellem klageren og [universitet] dateret den 14. december 2023. Det fremgår, at klageren rettede henvendelse til [universitet] med anmodning om hjælp med henvisning til, at hun havde betalt 60 % i afgift i forbindelse med, at hun havde fået sin pension udbetalt. Det fremgår endvidere, at [universitet] rettede henvendelsen til [pensionsselskab] og anbefalede klageren at følge op på henvendelsen hos [pensionsselskab]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af afgift på samlet 95.400 kr. som er indeholdt i forbindelse med udbetalingen af klagerens pensionsordning. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] Skattestyrelsens afgørelse Vi kan ikke tilbagebetale afgiften på i alt 95.400 kr. til dig. Det skyldes at anmodningen om tilbagebetaling af afgift er sket efter forældelsesfristen på 3 måneder. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2, at afgiftsberegningen af en pensionsordning senest kan påklages 3 måneder, efter du har fået udbetalt din ordning. […] Da anmodningen er forældet, kan vi ikke give tilladelse til tilbagebetaling af afgiften. […] Svar på dine bemærkninger: Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2, at afgiftsberegningen af en pensionsordning senest kan påklages til told- og skatteforvaltningen 3 måneder, efter du har fået udbetalt din ordning. Det betyder at told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter du har fået udbetalt din ordning skal have modtaget din klage over afgiften, uanset kendskab hertil. Skattestyrelsen i nogle tilfælde give tilladelse til at tilbagebetale afgiften hvis det kan dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejl. [pensionsselskab] oplyser, at du har skrevet under på at ophæve din pensionsordning til en pensionsafgift på 60%. Der er derved ikke sket en fejl, da din underskrift er bindende. At din underskrift er bindende har Landsskatteretten afgjort, da Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af den 6. september 2016, j.nr. 14-3176358, hvor de lægger vægt på, at når et dokument underskrives, er dokumentet juridisk bindende. Det er således, den der underskriver dokumentet, der har ansvaret for at dokumentet læses igennem, inden det underskrives. Skattestyrelsen kan i nogle tilfælde give tilladelse til at pensionsindbetalinger flyttes til en §53a ordning, men for at dette kan lade sig gøre kræver det at der fortsat er en ordning indbetalinger kan flyttes fra. Vi har konstateret, at der den 12. december 2023 er foretaget afgiftspligtig hævning af hele ordningens værdi på dine pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hos [pensionsselskab]. Der kan ikke gives tilladelse til, at der flyttes indbetalinger fra en pensionsordning som er udbetalt, derfor kan afgiften heller ikke tilbagebetales. Reglerne om, at der ved udbetaling i utide af ratepension og livsvarig livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, skal betales en afgift på 60% fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1. Bemærkningerne ændrer ikke ved vores forslag til afgørelse fra den 20. marts 2025, da der ikke er kommet nye oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Derfor svarer afgørelsen til det forslag, vi sendte til dig den 20. marts 2025. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. juli 2025 udtalt, at klagen ikke indeholder nye oplysninger, og har den 22. august 2025 bl.a. udtalt: ”[…] Jeg har ikke sendt end materialeindkaldelse, da skatteyder henvender sig til skattestyrelsen senere end 3 måneder efter han har fået sine pensionsordninger udbetalt og vi derfor ikke kan tilbagebetale afgiften da den er forældet efter pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2. […]” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal imødekomme klagerens anmodning om tilbagebetaling af afgift svarende til samlet 95.400 kr. indeholdt i forbindelse med udbetalingen af klagerens pensionsordning. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] I am writing to formally appeal the decision by SKAT (case ID [sag1]) regarding the 60% tax applied to my pension payout by [pensionsselskab] following my departure from Denmark. I believe this tax was incorrectly applied due to an administrative error and request that it be reversed. Employment & Tax Scheme Intent I was employed as a Postdoctoral Researcher at [universitet] ([universitet]) from 1st July 2021 to 31st December 2023. During my employment, I submitted a duly signed form to my employer requesting enrolment under the §53A immediate taxation pension scheme. This scheme, as I understand and was advised, involves monthly taxation of pension contributions during employment, with no further tax applicable upon pension withdrawal. During my employment in Denmark, I paid tax on my pension contributions monthly as per the pension scheme I believed I was enrolled in. 2. Administrative Failure & Resulting Taxation Upon leaving Denmark, I received a pension payout from [pensionsselskab] in December 2023. However, 60% of the payout was withheld as tax, which appears to be in direct conflict with the immediate taxation scheme. I acknowledge that I signed the pension payout form provided by [pensionsselskab], which mentioned the 60% tax deduction. However, at the time of signing, I was unaware that this deduction contradicted my intended tax scheme (§53A), as I had acted in good faith under the belief that my pension had been correctly processed under the immediate taxation model. [pensionsselskab] has since confirmed that they never received my §53A enrolment form from my employer. This indicates an administrative failure: although I fulfilled my obligation by submitting the form to my employer, it was probably not forwarded to the pension provider. As a result, my pension payout was processed under the wrong tax scheme, leading to the erroneous withholding of tax. 3. Grounds for Appeal Administrative Error: I submitted the §53A form as required; the failure likely occurred in the communication between my employer and the pension provider. Wrongful Taxation: I have paid tax on pension contribution every month and under §53A, the 60% taxation should not have occurred. Missed Deadline Due to Third-Party Delay: I acted promptly by contacting [pensionsselskab] within the 3-month window. Their delayed guidance led me to miss the SKAT deadline. The delay was not due to negligence on my part. Good Faith: I acted diligently at every step—submitting the required form during my employment, promptly contacting [pensionsselskab] after the payout, and following all procedural steps as a non-resident. 4. Relief Sought I respectfully request that Skatteankestyrelsen: Reopen my case and waive the missed SKAT deadline in light of the administrative error and third-party delays. Review and reverse the 60% taxation in accordance with the §53A scheme. Refund the amount of DKK 95400 wrongly deducted from my pension payout. 5. Timeline and Supporting Enclosures [pensionsselskab]-pension-schemes.pdf – This document clearly states that under “Ordinary pension contribution with taxation (section 53A of the pension taxation act)” monthly contributions to the pension fund are immediately taxed and that one can withdraw the payout amount without paying any additional taxes. 16 AUG 2021 - signed-and-submitted-pension-scheme.pdf – This document is the proof that shows that I had opted for “Payment of pension contribution to pension fund with immediate taxation” scheme and submitted the signed document to my employer on 16thAugust 2021. 16 AUG 2021 – pension-scheme-email-to-[universitet].pdf – This document is the proof of my email communication to employer requesting enrolment under §53A pension scheme. 1 JUL 2021 to 31 DEC 2023 - Payslips-first-and-last-3-months.pdf – This document shows my payslip for the first three months of my employment and last three months of my employment at [universitet]. The payslip clearly shows that my pension contribution has been taxed monthly. If you compare my tax deduction of 32.84% on the salary, you can see that the value of the pension is already included in the tax on the payslip, as it should otherwise be significantly lower. Thus, the tax value of the entire pension contribution is already deducted and sent to SKAT. This pay code has been active since the start of my employment on 01.07.2021, so tax has been paid continuously on the pension contribution throughout my employment period at [universitet] every month. Dokumentation for Beskatning.pdf – This document was provided by my employer, [universitet], to show that I have paid taxes on my pension contribution monthly. 8 DEC 2023 - pension-payout-with-60%-tax.pdf – This document shows that [pensionsselskab] paid out my pension amount after deducting 60% tax (DKK 95400) despite monthly taxation on my pension contribution. This is in clear violation to their policy which states that one can withdraw pension without further taxation under “Ordinary pension contribution with taxation” scheme. 31 JAN 2024 - email-to-[pensionsselskab].pdf – Proof of email conversation with [pensionsselskab]. I initially contacted [pensionsselskab] regarding the double taxation issue on 31stJanuary 2024, within three months limitation period after the pension payout. Despite multiple reminder emails (6thFebruary and 4thMarch 2024), [pensionsselskab] responded on 19thMarch, after the three months limitation period, advising me to contact SKAT. In this documents, [pensionsselskab] also states that they have never received information from my employer that I should be under §53A pension scheme. 20 MAR 2024 - Skat-contact-20MAR2024.pdf – I contacted skat regarding the issue the very next day. This document is the proof of receipt of the complaint to SKAT. 20 MAR 2025 - Brev-fra-SKAT-20MAR2025.pdf – SKAT proposed that tax cannot be refunded. 21 MAR 2025 - Reply-to-SKAT-21MAR2025.pdf – I replied to SKAT informing them that I had contacted [pensionsselskab] within the stipulated time; but their delayed guidance led to the missed deadline. 8 APR 2025 - Brev-fra-SKAT-8APR2025.pdf – SKAT decided to not refund my tax. Thank you for your time and consideration. I acted in full compliance with Danish tax law and in good faith at every step. The tax withholding arose due to an administrative or reporting failure beyond my control, and I trust that Skatteankestyrelsen will review this matter fairly and justly. […]” Klagerens bemærkninger til sagen Klageren har den 20. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse: ”[…] Thank you for the case presentation and the proposed decision dated 4th September 2025. I hereby submit additional information, comments, and requests before the matter is referred to the National Tax Court. Additional Information: I would like to provide further information that has not been submitted earlier, as it relates to phone conversations for which I do not have recordings. I nonetheless believe this context is important, and I kindly request the Court to consider verifying these conversations with [pensionsselskab], should they maintain call records (the calls have been made from the phone number [telefon1] between 23rd of November and 15th of December 2023). Initial call before signing the payout form When [pensionsselskab] sent me the payout form to sign, I called their office and specifically mentioned that I had already been paying monthly tax on my pension contributions. The representative reassured me that if I was already paying tax, I would not be taxed again upon payout. On this basis and trusting their advice, I signed the form that was sent to me. If [pensionsselskab] retains call logs or recordings, this conversation should be traceable. Call after payout (double taxation realized) After receiving the payout and discovering that 60% tax had been deducted, I immediately called [pensionsselskab] again. During this call, I explained that this amounted to double taxation. Their response was only that they had not received notice of my §53A enrollment from my employer. Importantly, I was NOT informed during this call that I should submit a complaint to SKAT. This omission further delayed my ability to contact SKAT within the three-month deadline. This conversation, too, should be verifiable in their records. Employer’s corrective action and my reliance on precedent After the payout, I requested my employer, [universitet], to send the information regarding my §53A scheme to [pensionsselskab] (attached document: [universitet]-sends-late-notification-of- 53A.pdf). I had previously experienced a similar administrative error in my enrollment under the Danish Researcher Tax Scheme. In that instance, SKAT initially taxed me incorrectly, but after [universitet] resubmitted the correct information, SKAT corrected the error and refunded the excess tax I had paid. Based on this past experience, I expected a similar correction here once [universitet] had re-submitted the correct pension scheme details. Unfortunately, [pensionsselskab] neither corrected the error nor informed me that only SKAT could handle such a correction. Their eventual reply to my email of 31 January 2024 (despite multiple reminders on 6 February and 4 March) came only on 19 March 2024 — one month and 19 days later, by which time the SKAT deadline had already expired. Comments on the case presentation On fault: The case presentation states: “no documentation has been provided as to who is at fault.” As a taxpayer, it is practically impossible for me to prove the exact origin of an administrative error between my employer and [pensionsselskab]. What is clear is: 1. I indisputably elected the §53A scheme. 2. [pensionsselskab] has confirmed they never received this information from my employer, [universitet]. 3. [universitet] has failed to provide me with proof that they did forward the information. From this, I can only infer that the failure occurred at [universitet]’s end. Additionally, [pensionsselskab] bears responsibility for reassuring me by phone that no double taxation would occur and for failing to advise me to contact SKAT after the payout. Their delayed response by email also directly contributed to the missed deadline. On binding signature: I acknowledge signing the payout form that mentioned a 60% deduction. However, I had explicitly sought reassurance from [pensionsselskab] before signing and was told no double taxation would occur. I therefore signed in good faith, believing the payout aligned with §53A. This situation differs from SKM2016.628.LSR, where the taxpayer knowingly signed an incorrect form. Here, the error was in the failure to register §53A, a processing error outside my control, not a conscious election. Alternative Relief Requested If the Court finds that the pension payout cannot be reversed into a §53A scheme due to technical limitations, I respectfully request that the Court at least ensure I am refunded the monthly taxes already paid on my pension contributions during employment at [universitet]. These contributions were consistently taxed upfront, as evidenced by my payslips and [universitet]’s own documentation. By also applying a 60% withholding at payout, I have in effect been taxed twice on the same pension contributions. On the principles of fairness, equity, and avoidance of double taxation, I request that I, at least, receive a refund of the pension tax already paid monthly during my employment period (July 2021 – December 2023). […] I have acted in good faith throughout and did everything possible within my knowledge as a foreign employee in Denmark. The double taxation was the result of administrative errors and delayed guidance by third parties. I kindly request that the National Tax Court take these circumstances into account and provide a fair resolution. […]” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om tilbagebetaling af afgift på samlet 95.400 kr. som er indeholdt i forbindelse med udbetalingen af klagerens pensionsordning. Retsgrundlaget Reglerne om fradrags- og bortseelsesret for pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 fremgår af pensionsbeskatningsloven § 18 og § 19: ”[…] § 18 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-8 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1, bortset fra præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1 […] § 19 Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. […]” Følgende fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, stk. 2, og stk. 5: ”[…] § 53 A Reglerne i stk. 2-5 gælder for livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B. Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende. […] Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse. […]” Af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, fremgår bl.a.: ”[…] Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. […]” Følgende fremgår bl.a. af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1: ”[…] Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen, jf. dog stk. 7. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt den afgiftspligtige ydelse. […]” Vedrørende klager over afgiftsberegning fremgår følgende af pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2: ”[…] En afgiftsberegning efter § 38 kan senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til told- og skatteforvaltningen. […]” Efter praksis kan Skattestyrelsen tillade korrektion, hvis det er dokumenteret, at der er sket en åbenbar fejl, som kan annulleres civilretligt. Fejlen skal være så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS, 1999, 738. I en afgørelse fra Landsskatteretten af 22. december 2016, offentliggjort som SKM2016.628.LSR, kunne der ikke ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition. Klageren havde i sagen ønsket en udbetaling fra sin aldersopsparing, men da banken havde udleveret en forkert blanket til klageren, som klageren havde underskrevet og afleveret til banken, betalte klageren i stedet 60 procent i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ved pensionsskemaet underskrevet den 16. august 2021 har tilkendegivet, at hun ønskede at blive omfattet af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, og at hun fra juli 2021 blev beskattet af indbetalingerne til sin pensionsordning i forbindelse med hver enkel lønudbetaling fra [universitet], jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2. Endvidere lægger Landsskatteretten til grund, at der er sket en fejl i forbindelse ved oprettelsen af klagerens pensionsordning, men det er imidlertid uvist, om fejlen ligger hos [universitet] eller [pensionsselskab]. Endelig lægger Landsskatteretten til grund, at klageren har underskrevet et tilbud fra [pensionsselskab] om tilbagekøb af klagerens pensionsordning samt indeholdelse af afgift svarende til 60 %. Den 8. december 2023 har klageren modtaget information om, at idet hun har valgt at få sin pensionsordning udbetalt før tid, vil [pensionsselskab] i forbindelse med udbetalingen af pensionsordningen indeholde en afgift på 60%. Klageren har klaget over den indeholdt afgift til Skattestyrelsen den 20. marts 2024, hvorved fristen i pensionsbeskatningsloves § 39, stk. 2, ikke er iagttaget. Herefter er det alene efter praksis mulighed for at foretage korrektioner og tilbagebetale afgift, hvis der er tale om en åbenbar fejl, der kan annulleres civilretligt og fejlen er så åbenbar, at det ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS, 1999, 738, og Landsskatteretten af 22. december 2016, offentliggjort som SKM2016.628.LSR. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder, at der ikke er tale om en sådan åbenbar fejl, at det muliggør at korrigere fejlen eller der kan bortses fra, at fristen i pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2, ikke er iagttaget, således afgiften på samlet 95.400 kr. kan tilbagebetales til klageren. Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, hos hvem fejlen ligger, at klageren har underskrevet tilbuddet fra [pensionsselskab] om udbetaling af pensionsordningen og indeholdelse af afgift svarende til 60 %, og at pensionsordningen hos [pensionsselskab] dermed er ophørt. Det forhold, at der ikke er tvivl om klagerens subjektive hensigt, idet klageren henholdsvis har udfyldt og underskrevet et pensionsskema med ønske om at være omfattet af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, har betalt skat af pensionsindbetalingerne, og har rettet henvendelse til [pensionsselskab], da hun blev opmærksom på fejlen, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at klageren objektiv set har underskrevet tilbuddet om tilbagekøb af pensionsordningen og indeholdelse af en afgift svarende til 60 %, jf. betragtningen i Landsskatteretten af 22. december 2016, offentliggjort som SKM2016.628.LSR, og først klagede til Skattestyrelsen efter udløbet af fristen i pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om tilbagebetaling af afgiften på samlet 95.400 kr. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, at Landsskatteretten afgør klager over afgørelser fra told- og skatteforvaltningen. Landsskatteretten kan ikke træffe afgørelse om klagerens anmodning om ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2021 til 2023 vedrørende bortseelse for indbetalinger til klagerens pensionsordning. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen ikke kan anses for at have foretaget en materiel behandling heraf. Datoen for genoptagelsesanmodningen er den 20. september 2025, hvor Skatteankestyrelsen modtog klagerens bemærkninger i sagen. Landsskatteretten afviser således klagerens anmodning om ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2021 til 2023 vedrørende bortseelse for indbetalinger til klagerens pensionsordning, idet Skattestyrelsen som første instans er kompetent myndighed til at træffe afgørelse herom.