Afslag på korrektion af tilbagebetalt fratrædelsesgodtgørelse på pensionsordning

Journalnr. 25-0039723 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Tilladelse til korrektion af pensionsindbetaling Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har en arbejdsgiveradministreret ratepension og livsvarig livrente hos [pensionsselskab1]. I forbindelse med klagerens fratrædelse ved [virksomhed1] A/S sendte [pensionsselskab2] A/S den 17. juni 2021 en mail til [virksomhed1] A/S med klageren som kopimodtager. Af mailen fremgår: ”[...] Vedr. [klager] 25.02.1987 I forbindelse med [person1]s fratrædelse den 30.09.2021 får hun en fratrædelsesgodtgørelse på 217.500 kroner, som hun ønsker at indbetale til pensionsordningen. De første 8.000 kroner er skattefri har [person1] fået oplyst, så det beløb der skal indbetales til pensionsordningen er 209.500 kroner. På forhånd tak for hjælpen, [...]” [pensionsselskab1] (herefter pensionsselskabet) modtog den 1. oktober 2021 en indbetaling på klageren på i alt 215.967,50 kr. for september 2021. Indbetalingen indeholdt ifølge pensionsselskabet det almindelig månedlig pensionsbidrag på 6.467,50 kr. samt klagerens fratrædelsesgodtgørelse på 209.500 kr. Pensionsselskabet har oplyst, at klageren i marts 2022 fik tilkendt udbetaling af TAE-dækning (tab af erhvervsevne) og bidragsfritagelse pr. 1. oktober 2019 således, at alle indbetalinger som pensionsselskabet havde modtaget på klageren i perioden fra den 1. oktober 2019, skulle sendes tilbage til klagerens daværende arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S. Pensionsselskabets system tilbagebetalte herefter og ad flere omgange de modtagne indbetalinger på klageren til [virksomhed1] A/S. Den 8. juni 2022 tilbagebetalte pensionsselskabet indbetalinger med i alt 280.447,50 kr. for perioden 1. november 2020 - 30. september 2021 til [virksomhed1] A/S. Ud fra sagens oplysninger udgjorde beløbet [virksomhed1] A/S’ og klagerens (frivillig) pensionsbidrag på ordningen i perioden med henholdsvis 43.660 kr. og 27.287,50 kr., samt fratrædelsesgodtgørelsen på 209.500 kr. Der er fremlagt et udbetalingsbilag af 8. juni 2022 fra pensionsselskabet til [virksomhed1] A/S vedrørende beløbet på 280.447,50 kr. Af udbetalingsbilaget fremgår følgeskrivelsen ”For meget betalt bidrag returneres i forbindelse med bidragsfritagelse for [klager], [CPR-nr. udeladt] For perioden 01.11.2020 til 30.09.2021”. Den 30. juni 2022 indgik der 135.063,50 kr. på klagerens bankkonto med teksten ”[virksomhed1] A/S”. Af en fremlagt lønseddel fra [virksomhed1] A/S til klageren for lønperioden 1.-30. juni 2022 fremgår ”Bidragsfrit. Nov 2020 til sep 2021” med 236.787,50 kr. (svarende til klagerens egne bidrag med 27.287,50 kr. og fratrædelsesgodtgørelsen på 209.500 kr.), som efter fratrukket A-skat og AM-bidrag udgjorde en nettoløn på 135.063,50 kr. Pensionsselskabet oplyste ved mail af 28. oktober 2022 følgende til klageren: “[...] Vi har fået en henvendelse fra dig efter du har talt med vores Kundecenter. Vi har tilbagebetalt 280.447,50 kroner til din gamle arbejdsgiver, som har indbetalt for perioden 1. november 2020 til 30. september 2021, hvor du herefter fratræder. Da du er blevet tilkendt udbetaling af tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft af [pensionsselskab1], vil disse indbetalinger tilbagebetales, da [pensionsselskab1] overtager indbetalingen, er du derfor fritaget for pensionsindbetaling. [...]” Samme dag sendte pensionsselskabet en mail til [virksomhed1] A/S og oplyste: ”[...] Medarbejderen har fået tilkendt udbetaling af tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft. I denne periode har I indbetalt et samlet pensionsbidrag, hvorfor de skal returneres til afsenderkonto/arbejdsgiver. Her var det så 280.447,50 kroner, som blev udbetalt for perioden 01.11.2020 til 30.09.2021. Vi tager ikke højde for, hvad der er firmabidrag og frivilligt pensionsbidrag [...]” Pensionsselskabet oplyste ved mail af 7. november 2022 følgende til klageren: ”[...] Som aftalt sender jeg denne mail, for at opsummere vores snak. Jeg tager som aftalt fat i [virksomhed1], for at finde ud af hvordan vi gør med at sende fratrædelsesgodtgørelsen retur til dem, så den efterfølgende kan indbetales hertil [pensionsselskab1]. Når vi modtager indbetalingen fra [virksomhed1], så sørger vi for at indsætte fratrædelsesgodtgørelsen på en police for sig, da den som nævnt ikke kan placeret på den samme police som du får udbetaling af Tab af Erhvervsevne fra. Du hører fra mig når jeg ved mere, og så sørger jeg også for at du får oplyst hvordan pengene skal indbetales til [virksomhed1], således at de efterfølgende kan indbetales til [pensionsselskab1]. [...]” Videre oplyste pensionsselskabet ved mail af 10. november 2022 følgende til klageren: [...] Jeg kontakter SKAT snarest muligt, og du hører som aftalt fra mig efterfølgende. [...]” Pensionsselskabet skrev den 1. marts 2024 følgende til Skattestyrelsen: ”[...] Vi har en kunde, hvor vi desværre ved en fejl har tilbagebetalt hendes fratrædelsesgodtgørelse. Det er sket i juni 2022 for september 2021. Dvs. vi skal rette både AMB, A-skat og CPS-indberetning på denne sag. Hvem hos jer kan hjælpe med lidt rådgivning om, hvordan vi hurtigst muligt hjælper denne kunde? Hvem skal jeg snakke med? [...]” ”[...] Vi har været i kontakt med tidligere arbejdsgiver, og de vil ikke være behjælpelige med at kunden kan tilbagebetale fratrædelsesgodtgørelsen til dem, så de manuelt kan rette skatten, og herefter indskyde til os, så nu er alternativet om vi kan få godkendelse af jer, til at kunden kan få lov at indskyde fratrædelsesgodtgørelsen, som kunden har fået udbetalt, svarende til 119.499 kr. efter skat og AMB, og at vi så kan tilbagesøge den a-skat som kunden har betalt, på 73.241 kr. og evt. AMB på 16.760 kr. (se nedenstående for udregning) AMB skal i bund og grund retur til jer/SKAT efterfølgende, og jeg tænker er det muligt at undlade AMB i tilbagesøgningen, men lave den fulde indberetning på 209.500 kr. alligevel, eller skal denne for god ordens skyld også tilbagesøges, lave fuld indberetning herefter, og så betales til SKAT igen efterfølgende? [...] Udover ovenstående, så drejer fratrædelsesgodtgørelsen sig om skatteåret 2021, så vi vil gerne have lov til at indberette indbetalingen for 2021, mens skatten og AMB skal trækkes tilbage fra 2022, da det er i det skatteår at udbetalingen fra arbejdsgiver til kunden er sket. [...] Eller helt kort opsummeret: [virksomhed1] indbetaler et stort beløb til os i 2021 som blandt andet indeholder fratrædelsesgodtgørelse. Kunden får udbetalt TAE fra os. Vi sender beløbet tilbage til [virksomhed1]. Dvs. også den del som er fratrædelsesgodtgørelse da vores system ikke opdeler beløbet eller særskilt registrer, at der er tale om fratrædelsesgodtgørelse. Det har nogle skattemæssige konsekvenser for kunden. [virksomhed1] udbetaler beløbet til kunden og kan nu ikke hjælpe med noget som helt. Hvad gør vi i sådan en sag?” Skattestyrelsen anmodede den 24. januar 2025 klageren om at fremsende kopi af pensionsaftalen, hvor det fremgår, at klagerens fratrædelsesgodtgørelse skal indsættes på klagerens pensionsordning, samt kopi af dialog mellem klageren og pensionsselskabet i forbindelse med fejlen, kopi af kontoudtoget fra modtagerkontoen og kopi af klagerens lønsedler for 2021. Klageren fremsendte den 9. februar 2025 materiale til Skattestyrelsen, herunder [pensionsselskab2] A/S’ mail af 17. juni 2021 til [virksomhed1] A/S, lønsedler for 2021 og klagerens løbende mailkorrespondance med pensionsselskabet i perioden 28. oktober 2022 - 7. november 2024. Skattestyrelsen modtog ingen pensionsaftale. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke givet tilladelse til korrektion af pensionsindbetaling vedrørende klagerens fratrædelsesgodtgørelse. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[...] Vi kan ikke give tilladelse til, at du får rettet din pensionsindbetaling. Det skyldes, at man ikke kan tilbagesøge en pensionsindbetaling tilbage i tid. [...] Det følger af den Juridiske Vejledning, at Afsnit C.A.10.2.7.2 om korrektion af pensionsaftaler, at Skattestyrelsen efter praksis tillader korrektion af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition. I vejledningen fremgår det videre, at det det altid vil være en konkret vurdering, om der foreligger en åbenbar fejldisposition. De bemærkes at de forhold der taler for, at der foreligger en åbenbar fejldisposition kan være, at Ejeren af pensionsordningen retter straks henvendelse til Skattestyrelsen og pensionsinstituttet for at få rettet fejlen. Herudover fremgår det af punkt C.A.3.1.1.2 om Beskatningstidspunktet i den juridiske vejledning, at en anmodning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling har fundet sted. På bagrund af ovenstående er det vores vurdering, at der ikke er tale om en åbenbar fejl, som vi kan give tilladelse til at rette. Din fratrædelsesgodtgørelse er indsat på din pensionsordning med policenummer [...11]. I forbindelse med tilkendelse af godtgørelse for tab af erhvervsevne bliver beløbet tilbageført til din arbejdsgiver, idet du fritaget for bidrag i perioden. Det er indgået i vores vurdering, at man ikke kan tilbagesøge en indbetaling til en pensionsordning tilbage i tid. Årsagen er ligeledes at du først henvender dig til [pensionsselskab1] i oktober 2022 cirka 5 måneder efter at din fratrædelsesgodtgørelse er betalt retur til din arbejdsgiver, og cirka 4 måneder efter [virksomhed1] har udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen til dig. Herudover er det indgået i vores vurdering, at skattestyrelsen først modtager en henvendelse fra [pensionsselskab1], som anmoder om en korrektion af din pensionsordning, 1 år og 9 måneder efter din fratrædelsesgodtgørelse er betalt retur til din arbejdsgiver. [...]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. juni 2025 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i sagen. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant ([pensionsselskab1]) har nedlagt påstand om, at der skal ske korrektion af pensionsindbetaling vedrørende klagerens fratrædelsesgodtgørelse, da der er tale om en åbenbar fejldisposition fra deres side. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Det her er en meget uheldig sag, hvor der er flere ting, som ikke er gået som de burde. Helt tilbage fra, at der blev sendt nogle penge tilbage (fratrædelsesgodtgørelse) til [person1]s arbejdsgiver, som ikke burde være sendt tilbage, over at vi også burde kontakte jer meget hurtigere end vi gjorde, til at vi også burde kunne nå at kommentere jeres forslag før det blev til en afgørelse. Det er beklageligt men som bekendt er det desværre umuligt at skrue tiden tilbage og gøre det hele rigtigt og på de rigtige tidspunkter. Derfor prøver vi at finde ud af, hvordan vi nu kan bedst hjælpe vores kunde under de forudsætninger som det er i dag. Mit konkrete spørgsmål er: Hvad kan vi nu gøre for at hjælpe hende? Kan vi klage over jeres afgørelse på hendes vegne? Er der andre muligheder? For vi er, velvidende at vi kunne og burde handle anderledes i denne sag, uenig i jeres afgørelse. Grundlæggende og som det vigtigste skal vi huske at kunden/borgeren ikke har gjort noget forkert og har ikke selv kunne gøre noget anderledes i denne sag. Desuden mener vi heller ikke at alle jeres argumenter for afgørelsen er helt rigtige. Vi mener, at der er tale om en åbenbar fejldisposition fra vores side. Blandt andet fordi det er helt imod (også)vores egne regler at sende en fratrædelsesgodtgørelse tilbage til en arbejdsgiver i sagerne, hvor der er tale om tab af erhvervsevne og aktualisering af bidragsfritagelse da fratrædelsesgodtgørelse har intet med de ting at gøre. Desuden mener vi heller ikke at alle jeres argumenter holder omkring hvornår kunden burde reagere og hvordan. Husk venligst at der er tale om en sag, hvor der er sket en forsikringsbegivenhed pga. forværret helbredssituation (og dermed udbetaling af tab af erhvervsevnedækningen). I disse sager kan vi ikke forvente at kunder altid kan overskue alle de tit besværlige regler som der er på området og derfor er vi og I sat i verden til at hjælpe disse kunder. ” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til at korrigere en pensionsindbetaling vedrørende en fratrædelsesgodtgørelse. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om det kan anses som en åbenbar fejl, at klagerens pensionsselskab har tilbagebetalt klagerens fratrædelsesgodtgørelse i stedet for at godtgørelsen forblev på klagerens pensionsordning, der kan korrigeres. Retsgrundlaget Af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 4, 1. pkt., fremgår følgende bl.a. om ind- og udbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger: ”§ 19 Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge. [...] § 20 [...] Stk. 4. Den del af udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1, der svarer til indbetalinger på ordningen, som den skattepligtige efter § 55, 1. pkt., kan godtgøre at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren eller kontohaveren ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. [...]” Om fratrædelsesgodtgørelser fremgår af ligningslovens § 7 U, stk. 1, 1. pkt.: ”§ 7 U Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. [...]” Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 3, nr. 3 og 4, fremgår: ”§ 2 Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3: Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. [...] Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., jf. dog § 3, nr. 4 [...] § 3 Følgende medregnes ikke i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag: [...] Vederlag som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i det omfang sådanne vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vederlag som nævnt i nr. 3, når dette indbetales på en pensionsordning. [...]” Der skal som udgangspunkt være lovhjemmel til at foretage en korrektion af en pensionsordning. Efter praksis kan Skattestyrelsen dog give tilladelse til korrektion af ind- og udbetalinger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition, og hvor den påberåbte fejl ikke beror på ejerens misforståelse af reglerne. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.2.7.2. Fejldispositionen skal være så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS1999.738.TSS. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 22. september 1999, offentliggjort i TfS 2000, 798, at der kunne tillades korrektion af en fejlkontering, der skyldes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt edb-system hos forsikringsselskabet. Fejlen indebar, at forsikringsselskabet i strid med aftalen, der var indgået mellem forsikringsselskabet, arbejdsgiveren og de skattepligtige, havde indbetalt for meget på en kapitalforsikring. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger efter det i sagen fremlagte til grund, at klagerens fratrædelsesgodtgørelse på 217.500 kr. er omfattet af ligningslovens § 7 U, således at de første 8.000 kr. er skattefri. Derudover lægger retten til grund, at [virksomhed1] A/S i 2021 har indbetalt den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen med 209.500 kr. på klagerens pensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, som omfatter alle former for indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, herunder indbetaling af fratrædelsesgodtgørelse. Udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordningen, som der har været bortseelsesret for, er skattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 20, skt. 4, modsætningsvist. Efter det oplyste har [pensionsselskab1] som følge af, at klageren i marts 2022 blev tilkendt udbetaling af tab af erhvervsevne og bidragsfritagelse med tilbagevirkende kraft, tilbagebetalt alle modtagne indbetalinger på klageren i perioden fra den 1. oktober 2019, herunder den skattepligtige del af klagerens fratrædelsesgodtgørelse, til [virksomhed1] A/S. [virksomhed1] A/S har efterfølgende udbetalt den tilbagebetalte fratrædelsesgodtgørelse til klageren som nettoløn (efter skat og AM-bidrag). Ifølge [pensionsselskab1] skulle fratrædelsesgodtgørelsen være forblevet på klagerens pensionsordning, men blev tilbagebetalt til [virksomhed1] A/S på grund af en systemfejl. Pensionsbeskatningslovens §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F om korrektion af indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger, finder ikke anvendelse på denne sags omstændigheder. Herefter er der efter praksis alene mulighed for at foretage en korrektion, hvis der er tale om, at der er sket en åbenbar fejl, der kan annulleres civilretligt, og fejlen er så åbenbar, at den ikke kan give anledning til tvivl, jf. TfS1999.738.TSS og TfS 2000, 798. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler: Efter en konkret vurdering finder disse retsmedlemmer, at der i forbindelse med [pensionsselskab1]s tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen og [virksomhed1] A/S’ efterfølgende udbetaling til klageren, ikke er tale om en fejldisposition, som vil kunne annulleres civilretligt, og at fejlen ikke er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at den indbetalte fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde af klagerens af tab af erhvervsevne og bidragsfritagelse skulle forblive på klagerens pensionsordning. Der er henset til, at der som det eneste er fremlagt en mail fra [pensionsselskab2] A/S til [virksomhed1] A/S med en instruks om, at [virksomhed1] A/S i forbindelse med klagerens fratrædelse den 30. september 2021 skulle indbetale fratrædelsesgodtgørelsen på klagerens pensionsordning hos [pensionsselskab1]. På det foreliggende grundlag er det således ikke objektivt muligt at konstatere, at tilbagebetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen og den efterfølgende udbetaling heraf til klageren strider mod et civilretligt grundlag. Det forhold, at [pensionsselskab1] har anført, at der er tale om en fejldisposition fra deres side, kan ikke føre til et andet resultat. Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse. Et retsmedlem udtaler: Efter en konkret vurdering finder dette retsmedlem, at der i forbindelse med [pensionsselskab1]s tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelsen og [virksomhed1] A/S’ efterfølgende udbetaling til klageren, er sket en åbenbar fejl, der er så åbenbar, at den ikke kan give anledning til tvivl, og den kan annulleres civilretligt. Der er herved lagt vægt på, at [pensionsselskab1] har anført, at der er tale om en fejldisposition fra deres side, og det på denne baggrund må kunne lægges til grund, at tilbagebetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen og den efterfølgende udbetaling heraf til klageren strider mod et civilretligt grundlag. Dette retsmedlem stemmer derfor for at ændre Skattestyrelsens afgørelse. Konklusion Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Endelig tilføjes, at Landsskatteretten alene kan tage stilling til klager over afgørelser i forvaltningsretlig forstand, herunder f.eks. klager over Skattestyrelsens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at tage stilling til det indbyrdes forhold mellem klageren, [pensionsselskab1] og [virksomhed1] A/S for så vidt angår de konsekvenser, som fejlen har for klageren.