Journalnr. 25-0039419
Forhøjelse af murervirksomheds indkomst og nægtede fradrag stadfæstet
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 28. maj 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af en murervirksomheds indehavers personlige indkomst for 2022 med ca. 1,78 mio. kr. på grund af ikke-bogførte indsætninger, ydede rabatter uden kreditnotaer samt nægtede fradrag for udgifter til materialer, leverandører, leasing, bil, parkeringsbøder og repræsentation. Klageren gjorde gældende, at visse indsætninger var lån, at rabatterne var aftalt kontraktligt, og at de manglende bilag vedrørte reelle leverandørbetalinger, men fremlagde ikke dokumentation herfor. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden på noget punkt, og stadfæstede forhøjelserne. Retten skærpede desuden afgørelsen ved at nægte det af Skattestyrelsen godkendte 25 %-fradrag for repræsentationsudgifter, da deltagere og anledning ikke var angivet på bilagene.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.162.HR
- SKM2008.905.HR
- SKM2011.208.HR
Fuldtekst
Journalnr. 25-0039419 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Yderligere indtægter til beskatning 477.130 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere omsætning som følge af rabatter 165.909 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til materialer, leverandører og elektronik mv. 0 kr. 200.536 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til leverandører, leasing, forsikring og telefon 0 kr. 939.198 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til parkering / bøder 0 kr. 2.613 kr. Stadfæstelse Fradrag for biludgifter 0 kr. 24.056 kr. Stadfæstelse Fradrag for repræsentationsudgifter 3.797 kr. 15.187 kr. 0 kr. Faktiske oplysninger Klageren drev i det påklagede indkomstår enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden). Virksomheden var registreret under branchekode 411000 Gennemførelse af byggeprojekter. Det fremgår af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomheden blev stiftet den 1. september 2020 og ophørte den 12. marts 2023. Af CVR fremgår videre, at virksomheden hed [virksomhed2] i perioden 1. september 2020 – 18. maj 2022. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at virksomheden blev tvangsafmeldt den 13. marts 2023 af Gældsstyrelsen, da betalingsordningen blev misligholdt, ligesom der ikke blev stillet sikkerhed for gælden. Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at virksomheden hovedsageligt beskæftigede sig med mureropgaver, herunder skalmuring. Af virksomhedens regnskab for indkomståret 2022 fremgår, at virksomhedens resultat var på -327.375 kr. Ligeledes fremgår af klagerens årsopgørelse for 2022 under personlig indkomst, at der var underskud af virksomhed på i alt 327.375 kr. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet virksomhedens omsætning og ikke godkendt fradrag for en række udgifter, hvorefter Skattestyrelsen har ansat overskud af virksomhed til i alt 1.470.999 kr. Yderligere indtægter Skattestyrelsen har ved en gennemgang af virksomhedens bogføring, salgsfakturaer og bankkontoudskrifter konstateret, at der er flere indsætninger, der ikke er medtaget i bogføringen og har som følge heraf forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 477.130 kr. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen blandt andet har forhøjet virksomhedens omsætning på baggrund af salgsfaktura nr. 207 samt på baggrund af to indsætninger på virksomhedens bankkonto, der ifølge Skattestyrelsen anses at vedrøre salgsfaktura nr. 248 og salgsfaktura nr. 274. Fakturanr. 207 er udstedt af virksomheden til tredjemand den 28. marts 2022 og vedrørte henholdsvis nedtagning af tagsten, nedrivning af øst gavl, isolering med dampspærre, tagrender, opmuring mv. til i alt 302.850 kr. og moms på 75.712,50 kr. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at der blev indsat 378.562,50 kr. den 1. april 2022 med teksten ”FAKT.NR.207”. Af virksomhedens bankkontoudskrifter fremgår videre, at der blev indsat henholdsvis 3.600 kr. den 27. juni 2022 med teksten ”00248” og 58.750 kr. den 8. december 2022 med teksten ”274”. Fakturanr. 248 og 274 er hverken under Skattestyrelsens behandling af sagen eller under klagesagens behandling blevet fremlagt. Skattestyrelsen har videre forhøjet klagerens personlige indkomst på baggrund af 3 indsætninger på virksomhedens bankkonto, der ikke er medtaget i virksomhedens bogføring. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at der blev indsat henholdsvis 15.000 kr. den 2. august 2022 med teksten ”[...]”, 15.500 kr. den 23. august 2022 med teksten ”OVERFØRSEL” samt 125.000 kr. den 3. oktober 2022 med teksten ”FRA [virksomhed3]”. På de fremlagte bankkontoudskrifter fremgår videre, at der for overførslen på 125.000 kr. med kuglepen er skrevet ”løn”. Klagerens repræsentant har forklaret, at indsætningerne den 2. og 23. august 2022 er lån fra klageren til virksomheden. For indsætningen på 125.000 kr. har repræsentanten forklaret, at det er et firmalån selskabet [virksomhed3] gav virksomheden. Klagerens repræsentant er i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge dokumentation for låneforholdene. Repræsentanten er ikke vendt retur. Yderligere indtægter ved ydede rabatter Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens bogføring og bankkontoudskrifter konstateret, at virksomheden har givet rabatter til kunder, men hvor rabatterne alene fremgår af bankkontoudskrifterne. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 165.909 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har i bilag A til den påklagede afgørelse opgjort rabatterne på baggrund af virksomhedens bankkontoudskrifter. Af bilag A fremgår blandt andet: Bankdato Fakturanr. Beløb (DKK) Bankindsætning Rabat (DKK) 1. kvartal 2022 04-02-2022 - 51.047,83 49.516,39 + 1.531,44 1.531,44 18-01-2022 140 19.770,00 18.188,40+593,10+988,50 1.581,60 18-01-2022 141 50.186,25 47.175,07+1.505,59+1.505,59 3.011,18 02-02-2022 161 50.478,03 46.439,78+1.514,34+2.523,91 4.038,25 16-02-2022 173 69.037,60 63.514,51+2.071,12+3.451,97 5.523,09 07-03-2022 181 50.000,00 46.000,00+1.500,00+2.500,00 4.000,00 15-03-2022 181 31.250,00 28.750,00+937,50+1.562,50 2.500,00 02-03-2022 192 og 193 88.023,75 80.981,84+2.640,72+4.401,19 7.041,91 15-03-2022 200 68.294,20 62.830,67+2.048,82+3.414,71 5.463,53 15-03-2022 201 7.500,00 6.900,00+225,00+375,00 600,00 30-03-2022 204-206 95.279,28 87.656,93+2.858,38+4.763,97 7.622,35 2. kvartal 2022 13-04-2022 227 4.500,00 112.046,80+3.653,70+6.089,50 9.743,20 28-04-2022 231 2.250,00 114.440,73+3.731,76+6.219,60 9.951,36 12-05-2022 232 62.356,25 57.367,76+1.870,68+3.117,81 4.988,49 12-05-2022 233 28.875,00 26.565,00+866,25+1.443,75 2.310,00 25-05-2022 234 89.821,25 82.635,54+2.694,64+4.491,07 7.185,71 25-05-2022 235 10.125,00 9.315,00+303,75+506,25 810,00 02-06-2022 236 28.875,00 26.565,00+866,25+1.443,75 2.310,00 10-06-2022 237 135.846,71 124.978,98+4.075,40+6.792,33 10.867,53 10-06-2022 238 9.000,00 8.280,00+270,00+450,00 720,00 23-06-2022 244 92.310,00 86.771,40+2.769,30+2769,30 5.538,60 23-06-2022 245 47.508,75 43.708,06+1.425,26+2.375,43 3.800,69 23-06-2022 246 6.750,00 6.210,00+202,50+337,50 540,00 23-06-2022 247 15.811,25 14.546,36+474,22+790,56 1.264,89 3. kvartal 2022 07-07-2022 250 93.928,90 88.293,18+2.817,86+2.817,86 5.635,72 22-07-2022 254 203.483,75 191.274,71+6.104,52+6.104,52 12.209,04 05-08-2022 262 34.933,75 32.139,06+1.048,01+1.746,68 2.794,69 05-08-2022 263 51.817,50 48.708,46+1.554,52+1554,52 3.109,04 22-08-2022 264 56.886,25 53.473,09+1.706,58+1.706,58 3.413,16 13-09-2022 265 68.036,25 63.854,07+2.041,09+2.041,09 4.082,18 26-09-2022 268 100.000,00 84.000,00+13.000,00+3.000,00 16.000,00 4. kvartal 2022 14-10-2022 269 250.000,00 222.000,00+12.500,00+17.500,00 30.000,00 28-10-2022 271 171.250,00 144.050,00 27.200,00 Beløb i alt 207.387,65 - salgsmoms - 41.478,00 Forhøjelse i alt 165.909,65 Klagerens repræsentant har i forbindelse med rabatterne forklaret følgende: ”Vi har med en kunde og per kontrakt aftalt at der er givet kontantrabat ved hurtig betaling; derfor er beløbende lavere end hvad fakturaende angiver. Skat vil beskatte os af den rabat, da vi ikke har skrevet nogen kreditnotaer.” Klagerens repræsentant er i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at fremsende den kontrakt, der var med kunden om, at der blev givet rabat ved hurtig betaling. Repræsentanten har efterfølgende fremlagt to underentreprisekontrakter indgået mellem [virksomhed4] A/S og selskabet henholdsvis den 26. juli 2021 og den 29. juli 2021. Af kontrakten indgået den 26. juli 2021 fremgår blandt andet følgende under pkt. 5.12: ”Betalingsfristen er fastsat til løbende måned plus 5 dage fra fakturadato – 5 % i kontantrabat”. Under pkt. 7. Terminer og aflevering fremgår: ”7.1 Tidsplan af 04.06.2021 (bilag C) er ældende for arbejdets udførelse, idet arbejdet opstartes den 12.07.2021. Der er afsat følgende dage til udførsel af arbejdet pr. etape. Arbejde Færdigt senest Stålskelet og gips på 4. salen 24.08.2021 Skålskelet og gips på 5. salen 03.09.2021 […]” Af kontrakten indgået den 29. juli 2021 fremgår: ”Betalingsfristen er fastsat til løbende måned plus 5 dage fra fakturadato minus 3 % kontantrabat til [virksomhed4] […] Tid Arbejderne skal udføres i følgende periode: Blok 6 Etage 00 Start: 16-06-2021 Slut: 27-06-2021 Etage 02 Start: 28-06-2021 Slut: 05-07-2021 Blok 5 Etage 00 Start: 19-07-2021 Slut: 27-07-2021 Etage 02 Start: 28-07-2021 Slut: 06-08-2021”. Virksomheden har for ingen af de ydede rabatter udstedt kreditnotaer til kunderne. Af virksomhedens bankkontoudskrifter fremgår, at der er indsat lavere beløb på virksomhedens bankkonto, end hvad virksomheden har faktureret for. For eksempel er der blevet overført 112.046,80 kr. til virksomhedens bankkonto den 13. april 2022 med teksten ”OVERFØRSEL 226, 227. – 3% garanti 3653,70. - 5% kontantrabat 6089,50”. Fakturanr. 226 og 227 var udstedt af virksomheden til [virksomhed4] A/S den 11. april 2022 og vedrørte henholdsvis skalmuring til 117.290,00 kr. inkl. moms og 12 stk. konsoller til 4.500 kr. inkl. moms. Fratrækkes garantien på 3% og kontantrabatten på 5%, der er lig med i alt 9.743,20 kr., udgør beløbet 112.046,80 kr. Et andet eksempel er fakturanr. 234, der var udstedt af virksomheden til [virksomhed4] A/S den 23. maj 2022 vedrørende skalmuring til i alt 89.821,25 kr. inkl. moms. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at der var indsat 82.635,54 kr. den 25. maj 2022 med teksten ”OVERFØRSEL 234. – 3% garanti 2694,64. – 5% kontantrabat 4491,07”. Fratrækkes henholdsvis 3% garanti og 5% rabat fra fakturabeløbet, udgør beløbet 82.635,54 kr. Af virksomhedens regnskaber fremgår, at virksomheden ikke havde bogført indtægterne løbende i henhold til salgsfakturaerne, men derimod havde bogført indtægterne samlet for hvert kvartal under bogføringskonto 1050 Erhvervsarbejde. Udgifter til materialer, leverandører og elektronik mv. Virksomheden har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til diverse materialer, leverandører og elektronik mv. på i alt 939.965,11 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt skattemæssigt fradrag for udgifter på i alt 200.536 kr. og har dermed tilsvarende forhøjet klagerens personlige indkomst. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen ikke har godkendt skattemæssigt fradrag for udgifter i henhold til bilag 1, 6, 24, 31, 32 og 40. Af virksomhedens bogføring fremgår under bogføringskonto 2200 Materialer, at virksomheden har fratrukket udgifter på i alt 374.473,54 kr. i henhold til bilag 1. Udgiften er bogført med teksten ”1. kvartal”. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen i bilag B har opstillet de bilag, der er samlet under bilag 1. Af bilag B til den påklagede afgørelse fremgår, at bilag 1 indeholder 81 forskellige bilag, der tilsammen beløber sig til 374.473,54 kr. Videre fremgår, at Skattestyrelsen ikke har godkendt skattemæssigt fradrag for i alt 34.074,34 kr., da nogle af bilagene er fratrukket flere gange, er udstedt i 2021 eller ikke udgør fakturaer men alene udbetalinger fra virksomhedens bankkonto. Skattestyrelsen har i henhold til bilag B ikke godkendt fradrag for følgende udgifter: Dato Fakturanr. Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 30-03-2022 681193 6.416,80 1.604,20 Indbetalingskvittering fra [virksomhed5] af den 30. marts 2022 sendt til [virksomhed2], samt betalingskvittering klipset hen over. Det er ej muligt at se, hvad der er købt. * 30-03-2022 - 320,00 80,00 Betalingskvittering sendt fra [virksomhed5] til virksomheden. Virksomheden har fratrukket 1.005,00 kr. i henhold til bilaget. Det fremgår af kvitteringen, at der kontant blev betalt 1.005 kr., og der blev givet 400 kr. tilbage i byttepenge. 31-03-2022 681193 - - Samme bilag som ovenstående. * 25-03-2022 60578262 3.970,26 992,57 Faktura udstedt af [virksomhed5] til virksomheden vedr. køb af 3 træfiberplader, 90 m forskalling ru og 24 m spærtræ gran træ ** 21-07-2021 - 375,00 93,75 Betalingskvittering fra [virksomhed5] vedr. køb af fiberspartel. 09-12-2021 5189361 411,96 102,99 Faktura udstedt af [virksomhed6] vedr. køb af eskimo retteskinne og eskimo tandspartel. 22-07-2021 632555 1.511,11 377,78 Faktura udstedt af [virksomhed7] vedr. køb af [...]. 02-12-2021 1121492 3.499,20 874,80 Leveringskvittering sendt fra [virksomhed8] vedr. køb af alm. Glat fodpanetl og dana monteringslim. 31-03-2022 680833 956,00 239,00 Faktura udstedt af [virksomhed5] til virksomheden vedr. køb af 20 stk. gastbeton multiplader. **** 29-03-2022 680125 2.425,27 606,32 Faktura udstedt af [virksomhed5] til virksomheden vedr. køb af 40 stk. gasbeton multiplader, 4 poser lim a 15 kg mv. *** 25-03-2022 60578262 - - Samme faktura som ovenstående. ** - 14.188,74 3.547,18 Bilag ej fremlagt. 29-03-2022 680125 - - Samme faktura som ovenstående. *** 31-03-2022 680833 - - Samme faktura som ovenstående. **** Beløb i alt 34.074,34 - Af virksomhedens bogføring fremgår videre, at virksomheden har fratrukket udgifter på i alt 80.000 kr. i henhold til bilag 6. Udgiften er bogført på bogføringskonto 2300 Leverandører/ fremmed arb og er angivet med teksten ”[virksomhed9] A/S”. Skattestyrelsen har ikke godkendt skattemæssigt fradrag for udgiften, da fakturaen anses at være fiktiv, idet selskabet [virksomhed9] ikke er et A/S men et ApS, selskabet ikke er et malerfirma, ligesom det bankkontonummer, der er angivet på fakturaen, ikke tilhører selskabet. Bilag 6 vedrører fakturanr. 391 udstedt af [virksomhed9] A/S til virksomheden den 4. januar 2022. Fakturaen vedrører ”[by1] [adresse1] Maler arbejde ift. Aftale” til i alt 80.000 kr. og moms på 20.000 kr. Det fremgår af CVR, at selskabet [virksomhed9] ApS med CVR-nr. [...2] blev omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab den 3. januar 2022. Videre fremgår, at selskabet var registreret under branchekode 410000 Opførelse af bygninger, og selskabets formål er entreprisevirksomhed og dermed beslægtede aktiviteter. Af virksomhedens bogføring fremgår derudover, at virksomheden har fratrukket udgifter på i alt 311.354,86 kr. i henhold til bilag 24. Udgiften er bogført på bogføringskonto 2200 Materialer og angivet med teksten ”2. kvartal”. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen i bilag B har opstillet de bilag, der er samlet under bilag 24. Af bilag B fremgår, at bilag 24 indeholder 94 forskellige bilag, der tilsammen beløber sig til 389.193,57 kr. Videre fremgår, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for i alt 76.959,96 kr., fordelt på følgende udgifter: Beløb (DKK) Moms (DKK) Bemærkninger 982,57 245,64 2021 884,00 221,00 2021 5.918,90 1.479,72 2021 244,72 61,18 2021 194,32 48,58 2021 844,61 211,15 2021 1.195,50 298,88 2021 370,88 92,72 2021 6.124,26 1.531,07 2021 271,84 67,96 2021 1.519,11 379,78 2021 87,16 21,79 2021 316,00 79,00 2021 986,24 246,56 2021 199,68 49,92 2021 55,60 13,90 2021 71096 17,99 2021 31,92 7,98 2021 1.006,36 251,59 2021 2.560,80 640,20 2021 964,00 241,00 2021 3.067,74 766,94 2021 780,44 195,11 2021 5.498,35 1.374,59 2021 16.362,24 4.090,56 2021 891,20 222,80 2021 10.883,00 2.720,75 2021 2.421,28 605,32 2021 500,00 125,00 2021 1.626,52 406,63 2021 510,36 127,59 2021 364,60 91,15 2021 1.859,84 464,96 2021 5.685,99 1.421,50 Ej faktura. 856,00 214,00 Betalingskvittering fra [virksomhed10] vedr. køb af boremaskine. 178,28 44,57 Betalingskvittering fra [virksomhed10] vedr. køb af 2 x tommestok og tømrer blyant 643,68 160,92 2022 76.959,96 19.239,99 Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen modtog virksomhedens regnskabsmateriale og salgsfakturaer for 2022 og 2023 pr. post den 22. marts 2024. Da virksomhedens revisor skulle bruge materialet for at komme med bemærkninger til agterskrivelsen, sendte Skattestyrelsen materialet retur den 12. december 2024. Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge bilag 24 med de dertilhørende bilag. Skattestyrelsen har hertil forklaret, at styrelsen ikke har bilagene til bilag 24 liggende. Klagerens repræsentant er også i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge bilagene til bilag 24. Repræsentanten har efterfølgende fremlagt nogle af bilagene til bilag 24. Størstedelen af de fremlagte bilag vedrører udgifter, der er afholdt i 2022, mens alene to betalingskvitteringer fra [virksomhed10] er udstedt i 2021. Skattestyrelsen har i denne forbindelse oplyst, at styrelsen har godkendt fradrag for de udgifter, der er afholdt i 2022. Videre har Skattestyrelsen oplyst, at der ved sagsbehandlingen var flere bilag, der var udstedt i 2021, hvilket dannede baggrund for udarbejdelsen af bilag B til den påklagede afgørelse. Det fremgår videre af den påklagede afgørelse, at bilag 31 består af 3 forskellige bilag, der tilsammen udgør 59.875 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for i alt 4.000 kr. i henhold til bilag 31, der blandt andet vedrører en kvittering fra [virksomhed11] A/S af 19. juli 2021. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt haki fødder, træller, låsebrædder, låse clips og stv trappeløb. Kvitteringen er stemplet med ”[virksomhed11] A/S”, og med kuglepen er der skrevet ”betalt kr. 5000,- inkl. moms d.d.”. Klagerens repræsentant har oplyst følgende: ”Bilag 31 er klart en udgift; og beløbet taget i betragtning synes vi det er at gå i meget så sko.” Det fremgår derudover af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for i alt 1.317,36 kr. i henhold til bilag 32, da to af bilagene er udstedt i 2021. Bilag 32 vedrører følgende tre fakturaer: Dato Fakturanr. Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 15-05-2021 [...] 270,40 67,60 Faktura udstedt af [virksomhed12] vedr. køb af Apple Power Adapter. 24-06-2022 2214691832 2.837,60 709,40 Kvittering sendt fra [virksomhed13] til virksomhedsindehaveren vedr. køb af bærbar computer, Macbook Pro-sleeve og Apple TV 15-05-2021 [...] 1.046,96 261,74 Faktura udstedt af [virksomhed12] vedr. køb af Apple Charger, iPhone 12, panzerGlass og spray. Beløb i alt 4.154,96 - Skattestyrelsens godkendt fradrag -2.837,60 - Forhøjelse i alt 1.317,36 - Skattestyrelsen har videre ikke har godkendt fradrag for i alt 8.983,20 kr. i henhold til bilag 40. Bilag 40 er bogført på bogføringskonto 7400 Småanskaffelser kr. 12.500 og angivet med teksten ”iPad m.m.”. Bilag 40 er en ordrebekræftelse fra [virksomhed13] sendt til [person1] den 26. juli 2022 vedrørende køb af iPad Air 2022 256 GB, Apple Magic Keyboard og powerbank til i alt 8.983,20 kr. og moms på 2.245,80 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at [person1] var klagerens samleverske, der var på indkøb for virksomheden. Repræsentanten er i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge dokumentation på, at [person1] havde udlæg for virksomheden og efterfølgende er blevet kompenseret for udlægget. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at klageren boede hos samleveren, så hendes udlæg for virksomheden blev kompenseret den vej rundt. Udgifter til leverandører, leasing, forsikring og telefon Virksomheden har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til leverandører, leasing/køb, forsikring (bil) og telefon. Skattestyrelsen har ved en gennemgang af virksomhedens bogføring og bankkontoudskrifter konstateret, at bilag 19, 20, 23 og 35 mangler, ligesom bilag 22 ikke vedrører de fratrukne udgifter. Som følge heraf har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt 939.198,00 kr. og har dermed tilsvarende forhøjet klagerens personlige indkomst. Det fremgår af virksomhedens bogføring, at virksomheden for indkomståret 2022 har fratrukket 7.398 kr. inkl. moms i henhold til bilag 19. Bilaget er bogført på bogføringskonto 7400 Småanskaffelser kr. 12.500 med teksten ”[virksomhed13]”. Bilaget er hverken under Skattestyrelsens behandling af sagen eller under klagesagens behandling blevet fremlagt. Det fremgår videre af virksomhedens bogføring, at virksomheden har fratrukket 1.482.635,08 kr. i henhold til bilag 22. Bilaget er bogført på bogføringskonto 2300 Leverandører/fremmed arb med teksten ”1. kvartal”. Det fremgår af bilag B til den påklagede afgørelse, at bilag 22 indeholder 27 forskellige bilag, der tilsammen beløber sig til 1.482.635,08 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for i alt 1.111.885 kr., da der ikke findes bilag vedrørende de pågældende udgifter, og de derfor anses at være bogført ud fra bankkontoudskrifter. Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst følgende: ”Vi er bekendt med at vi desværre ikke har kunne fremskaffe de bilag her; men som kontoudtoget viser er det klart leverandørbetalinger og altså rigtige fradragsberettigede udgifter.” På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten videre, at de ikke længere er i besiddelse af bilag 22, da bilagene til bilag 22 har ligget hos virksomhedens tidligere bogholder, der har smidt dem væk. Virksomheden har videre fratrukket udgifter i henhold til bilag 20 og 35 på henholdsvis 2.414,00 kr. og 33.792,00 kr. Beløbene er bogført på bogføringskonto 8010 Leasing/køb og angivet med teksterne ”leasing” og ”2. kvartal”. Virksomheden har derudover fratrukket en udgift i henhold til bilag 23 på i alt 7.565,00 ekskl. moms. Beløbet er bogført på bogføringskonto 8030 Forsikring (bil) og angivet med teksten ”Forsikring Bil”. Repræsentanten er i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge bilag 19, 20, 22, 23 og 35. Repræsentanten er ikke vendt retur. Udgifter til parkering / bøder Virksomheden har i indkomståret 2022 fratrukket udgifter til parkering / bøder på i alt 2.613,00 kr. Udgifterne er bogført på bogføringskonto 8025 Parkering/bøder. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har dermed tilsvarende forhøjet klagerens personlige indkomst. Ifølge selskabets bogføring er der tale om følgende udgifter, fordelt på 2 posteringer: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 13-03-2022 17 P-bøde… 797,67 - Faktura udstedt af [virksomhed14] A/S til virksomheden den 13. marts 2022 vedrørende betaling af kontrolgebyr på i alt 797,67 kr. Kontrolgebyret vedr. reg.nr. [reg.nr.1]. 31-03-2022 12 3 x afgifter 1.815,00 - 2 parkeringsafgifter fra [by2] Kommune og 1 parkeringsafgift fra [virksomhed14] A/S vedrørende Mercedes-Benz med reg.nr. [reg.nr.1] Beløb i alt 2612,67 - Udgifter vedrørende personbil/varebil Virksomheden har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til brændstof, forsikring og vedligeholdelse af bil på henholdsvis 19.682,07 kr., 9.739,09 kr. og 7.920,00 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for i alt 24.056 kr., da der ikke er sket en fordeling af udgifterne mellem personbiler og varebil, ligesom der ikke er sket en fordeling mellem privat og erhverv. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren ejede eller leasede følgende biler i indkomståret 2022: Personbil Opel Corsa m. registreringsnummer [reg.nr.2] (afmeldt 13/1 2022), benzinbil Personbil VW Touareg m. registreringsnummer [reg.nr.3] (afmeldt 13/1 2022), benzinbil Personbil Mercedes-Benz m. registreringsnummer [reg.nr.1] (afmeldt 24/5 2022), benzinbil Personbil Mercedes-Benz m. registreringsnummer [reg.nr.4] (afmeldt 7/6 2022), diesel, leaset Personbil Mercedes-Benz m. registreringsnummer [reg.nr.5] (afmeldt 23/8 2022), diesel, leaset Samme varebil – Mercedes Benz Vito, diesel Blandet varebil m. registreringsnummer [reg.nr.6] (afmeldt 7/2 2022) Blandet varebil m. registreringsnummer [reg.nr.7] (tilgang 8/2 – afmeldt 4/4 2022) Blandet varebil m. registreringsnummer [reg.nr.8] (tilgang 8/4 – afmeldt 3/5 2022) Det fremgår af virksomhedens bogføring, at virksomheden har fratrukket udgifter til brændstof på i alt 19.682 kr. for indkomståret 2022. Udgifterne er bogført på bogføringskonto 8020 Brændstof og fordelt på følgende to posteringer: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 31-03.2022 3 1. kvartal 13.329,70 3.332,42 Bilag 3 vedrører en række betalingskvitteringer fra [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed17] vedr. køb af [...]. 30-06-2022 34 2. kvartal 22 6.352,37 1.588,09 Bilag 34 vedrører blandt andet to betalingskvitteringer fra [virksomhed16] og [virksomhed15] vedr. køb af [...]. Beløb i alt 19.682,07 - Det fremgår videre af virksomhedens bogføring, at virksomheden har fratrukket udgifter til forsikring på i alt 9.739,09 kr. Udgifterne er bogført på bogføringskonto 8030 Forsikring (bil), og vedrørte følgende 2 posteringer: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 03-02-2022 23 Forsikring bil 7.565,00 - 30-06-2022 34 (14) [forsikringsselskab1] 2.174,09 - Regning sendt fra [forsikringsselskab1] til virksomheden vedr. betaling af motorkøretøjsforsikring af bil med reg.nr. [reg.nr.3]. Beløb i alt 9.739,09 - Det fremgår derudover af virksomhedens bogføring, at virksomheden har fratrukket udgifter til vedligeholdelse på i alt 7.920,00 kr. for indkomståret 2022. Beløbene er bogført på bogføringskonto 8050 Vedligeholdelse, og vedrørte følgende 3 posteringer: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 09-01-2022 9 Nye dæk … 2.400,00 600,00 Betalingskvittering fra [virksomhed18] ApS af den 9. januar 2022 vedr. køb af ”Good Year” til i alt 3000 kr. inkl. moms. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvilken bil udgiften vedrørte. 30-03-2022 7 2 x broafgift 520,00 130,00 Bilaget vedrører to betalingskvitteringer for hhv. Øresundsbroen og Storebæltsbroen vedr. passage den 25. april 2022 og 11. februar 2022. Det fremgår ikke af kvitteringerne, hvilke biler, der kørte over broerne. 05-04-2022 25 [virksomhed19] 5000,00 1.250,00 Faktura udstedt af [virksomhed19] ApS til virksomheden vedr. fejlsøgning på motor. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører Mercedes-Benz med reg.nr. [reg.nr.1]. Beløb i alt 7.920,00 - Repræsentationsudgifter Virksomheden har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til repræsentation restaurant med 100%, svarende til i alt 15.187,23 kr. Udgifterne er bogført på bogføringskonto 10500 Repræsentation restaurant. Skattestyrelsen har alene godkendt skattemæssigt fradrag for udgifterne med 25% og har dermed forhøjet klagerens personlige indkomst med 11.390 kr. Ifølge selskabets bogføring er der tale om følgende udgifter, fordelt på 3 posteringer: Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Moms (DKK) 31-03-2022 4 1. kvartal 5.844,76 292,24 03-09-2022 39 [virksomhed20]s … 2.061,90 103,10 01-10-2022 45 Møde [by2] 7.280,57 364,03 Beløb i alt 15.187,23 759,37 Skattestyrelsens godkendte fradrag i henhold til bilag 4, 39 og 45 3.797,00 - Forhøjelse i alt 11.390,00 - Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling blevet anmodet om at sende bilag 4, 39 og 45. Skattestyrelsen har i denne forbindelse oplyst, at styrelsen ikke længere er i besiddelse af bilagene til repræsentationsudgifter, men at styrelsen har set dem i forbindelse med sagens behandling. Klagerens repræsentant er efterfølgende blevet anmodet om at fremlægge de pågældende bilag. Repræsentanten har efterfølgende fremlagt de pågældende bilag, hvoraf fremgår: Dato Bilag Beløb (DKK) Moms (DKK) Specifikation 09-04-2022 4 992,00 248,00 Kvittering fra [virksomhed21] vedr. køb af kyllingevinger, kyllingebryst, kartofler, juice, sodavand mv. 25-03-2022 4 1.164,00 291,00 Kvittering fra [virksomhed22] A/S vedr. køb af løgsuppe, lammekrone, peberbøf, torsk mv. 08-04-2022 4 668,80 167,20 Kvittering fra [virksomhed23] Ap vedr. køb af blåbær, postevand, lychee, 2 x buffet, buffet barn mv. 08-04-2022 4 560,80 140,20 Kvittering fra [virksomhed24] [by3] vedr. køb af vand, pomfritter, rib eye, oksemørbrad mv. 13-04-2022 4 874,40 218,60 Kvittering fra [virksomhed25] vedr. køb af 5 x cola, forårsruller, 2x red curry beef, 1 x åben køkken mv. 26-03-2022 4 609,60 152,40 Kvittering fra [virksomhed26] vedr. køb af 2 x glas prosecco, 1 x mango chicken, 3 x tandoori mv. 03-09-2022 39 2.165,00 - Kvittering fra [virksomhed20] vedr. køb af 2 x frokost, snaps mv. 12-03-2022 45 6.115,68 1.528,92 Kvittering fra [virksomhed27] vedr. køb af øl, østers, skaldyrsfad, caviar, confiteret and mv. Beløb i alt 13.150,28 2.746,32 Det er på ingen af de ovenstående bilag angivet, hvilke personer, der deltog i bespisningerne og i hvilken anledning. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.782.773 kr. for indkomståret 2022 som følge af, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indtægter, ligesom Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en række udgifter. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] 7. Manglende omsætning (ændring af moms fremgår af punkt 1). 7.1. Faktiske oplysninger Ved gennemgangen af bogføringen, salgsfakturaerne og bankkontoudskrifterne kan vi konstatere at følgende bilag og øvrige indtægter på bankkontoen ikke er medtaget i bogføringen: 28.03.2022 Salgsfaktura nr. 207 kr. 378.562,50 (bilag sidder i bilagsmappen). 27.06.2022 Salgsfaktura nr. 248 kr. 3.600 - fremgår af bankkontoen. 08.12.2022 Salgsfaktura nr. 274 kr. 58.750 – fremgår af bankkontoen. Øvrige indtægter på bankkontoen: 02.08.2022 kr. 15.000 23.08.2022 kr. 15.500 03.10.2022 kr. 125.000 Den 10. januar 2025 har vi modtaget bemærkninger fra din revisor. Se punkt 7.2. Den 4. februar 2025 har vi fremsendt en mail til din revisor, hvor vi vedlægger faktura nr. 207 Desuden har bad vi om at få dokumentation for overførslerne vedr. de kr. 15.000, kr. 15.500 og kr. 125.000 Vi har ikke modtaget ovenstående dokumentation. […] 7.3. Vores begrundelse og bemærkninger Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2008.905.HR Ved gennemgangen af det fremsendte materiale fastholder Skattestyrelsen, at du skal betale skat af nedenstående indtægter, idet vi anser dem for at være erhvervsmæssige indtægter, se statsskatteloven § 4, stk. 1 litra a. Salgsfaktura nr. 207 kr. 378.563 Salgsfaktura nr. 248 kr. 3.600 Indbetalt på bankkontoen den 02.08.2022 kr. 15.000 Indbetalt på bankkontoen den 23.08.2022 kr. 15.500 Indbetalt på bankkontoen den 03.10.2022 kr. 125.000 Indbetalt på bankkontoen den 08.12.2022 Salgsfaktura nr. 274 kr. 58.750 I alt kr. 596.413 - Salgsmoms kr. 119.283 Yderligere samlet indtægt til beskatning kr. 477.130 […] 8. Indtægter – rabat (ændring af moms fremgår af punkt 2). 8.1. Faktiske oplysninger Ved gennemgangen af bogføringen, salgsfakturaerne og bankkontoudskrifterne kan vi konstatere at der er givet rabatter, men rabatten fremgår kun af bankkontoudskrifterne. Vi kan ikke se i det fremsendte materiale, at der er udstedt kreditnotaer over den ydede rabat. Den 10. januar 2025 har vi modtaget bemærkninger fra din revisor. Se punkt 8.2. Den 4. februar 2025 har vi fremsendt en mail til din revisor, hvor vi anmoder om, at vi vil gerne se den kontrakt, som han nævner i sin mail af 10. januar 2025. Vi har ikke modtaget kontrakten. 8.3. Vores begrundelse og bemærkninger Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Ved gennemgangen af det fremsendte materiale fastholder Skattestyrelsen, at du skal betale skat af de ydede rabatter, idet du ikke har udstedt kreditnotaer til kunderne se statsskatteloven § 4, stk. 1 litra a. Rabatten er opgjort ud fra bankkontoudskrifterne – se bilag A. 1. kvartal 2022 kr. 42.913 2. kvartal 2022 kr. 60.030 3. kvartal 2022 kr. 47.244 4. kvartal 2022 kr. 57.200 I alt kr. 207.387 - Salgsmoms kr. 41.478 Yderligere samlet indtægt til beskatning kr. 165.909 […] 9. Bilag ej godkendt (ændring af moms fremgår af punkt 3). 9.1. Faktiske oplysninger Vi har gennemgået bilag nr. 1 kr. 374.473, som består af en masse bilag, der er slået sammen til et beløb. Ved gennemgangen kan vi konstatere følgende: Nogle bilag bliver fratrukket 2 gange. Nogle bilag er udstedt i 2021 Nogle bilag er ikke en faktura. Vi har ved gennemgangen af bilagene konstateret, at der er en del fejloplysninger på bilag nr. 6 kr. 100.000 Vi har gennemgået bilag nr. 24 kr. 389.194, som består af en masse bilag, der er slået sammen til et beløb. Ved gennemgangen kan vi konstatere følgende: Nogle bilag er udstedt i 2021 Nogle bilag er ikke en faktura. Vi har ved gennemgangen af bilagene konstateret, at bilag nr. 28 kr. 599 (bogført uden moms) er udstedt i 2021. Vi har gennemgået bilag nr. 31 kr. 59.875, som består af 3 beløb, der er slået sammen til et beløb. Ved gennemgangen kan vi konstatere følgende: At udgiften kr. 5.000 ikke er en faktura. Vi har gennemgået bilag nr. 32 kr. 5.194, som består af 3 bilag, der er slået sammen til et beløb. Ved gennemgangen kan vi konstatere følgende: 2 bilag er udstedt i 2021. Vi har ved gennemgangen af bilagene konstateret, at bilag nr. 40 kr. 11.229 ikke er udstedt til firmaet, men til [person1]. Den 10. januar 2025 har vi modtaget bemærkninger fra din revisor. Se punkt 9.2. Den 4. februar 2025 har vi fremsendt en mail til din revisor, hvor vi vedhæfter bilag B, som begrundelse for bilag 1 og 6. Vi har ikke hørt mere fra din revisor. […] 9.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag for de bilag, der er fratrukket 2 gange, bilag der er udstedt i 2021, bilag der ikke er en faktura og bilag nr. 40 der ikke er udstedt til virksomheden se statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag for bilag nr. 6, idet vi anser fakturaen for at være fiktiv, idet selskabet [virksomhed9] ikke er et A/S, men et ApS, selskabet er ikke et malerfirma – men et byggefirma og konto nr. på fakturaen tilhører ikke selskabet. Bilag nr. 1: kr. 42.953 Bilag nr. 6: kr. 100.000 Bilag nr. 24: kr. 89.092 Bilag nr. 31: kr. 5.000 Bilag nr. 32: Kr. 5,194 - kr. 3.547 kr. 1.647 Bilag nr. 40: kr. 11.229 I alt kr. 249.921 - købsmoms kr. 49.984 kr. 199.937 Bilag nr. 28 (udgift uden moms) kr. 599 Samlet fradrag ej godkendt kr. 200.536 […] 10. Bilag mangler (ændring af moms fremgår af punkt 4). 10.1. Faktiske oplysninger Vi har ved gennemgangen af bogføringen konstateret at bilag nr. 19, 20, 23 og 35 mangler. Vi har gennemgået bilag nr. 22 kr. 1.482.635, som består af en masse bilag, der er slået sammen til et beløb. Ved gennemgangen kan vi konstatere følgende: Der findes ingen bilag vedr. udgifterne. Udgifterne er bogført ud fra bankkontoudskrifterne. Skattestyrelsen har i en afgørelse af 29. februar 2024 nægtet fradrag for moms af kr. 370.750 dvs. kr. 74.150, og anset resten kr. 296.600 for at være yderligere løn. Den 10. januar 2025 har vi modtaget bemærkninger fra din revisor. […] 10.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes skattemæssig fradrag for de udgifter, hvor der ikke er et bilag, og nogle af udgifterne er bogført ud fra bankkontoudskrifterne se statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bilag nr. 19: kr. 7.398 Bilag nr. 20: kr. 3.018 Bilag nr. 22: kr. 1.482.635 – kr. 370.750 kr. 1.111.885 Bilag nr. 35: kr. 42.240 kr. 1.164.541 - Købsmoms kr. 232.908 kr. 931.633 Bilag nr. 23: Forsikring kr. 7.565 Fradrag ej godkendt kr. 939.198 […]” Skattestyrelsen Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. februar 2026 udtalt: ”Bilag nr. 24 Det er korrekt, at vi har godkendt alle bilag vedr. 2022. Vi har ikke godkendt de bilag der vedr. 2021 se kolonne D i skats opgørelse. De bilag du har fremsendt vedr. kun en lille del af den samlede udgift på kr. 389.193,57 Kontantrabatter. De fremsendte underentreprisekontrakter vedr. ikke 2022 (men 2021). Salgsfakturaerne er ikke bogført løbende, og dermed opfylder virksomheden ikke bogføringslovens § 7. Hvis virksomheden havde bogført salgsfakturaerne løbende, var salget blevet bogført med det fulde beløb. Det fremgår ikke af salgsfakturaerne at der gives kontantrabat og garantier. Garantierne fremgår heller ikke af regnskabet. Bilag nr. 4 Bilagene opfylder ikke kravene. Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves det yderligere, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne. […]” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes med 1.798.374 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Denne klage er egentlig også en klage over sag [sag1]. Med denne klage påpeger vi også at Skat formentlig har kontrolleret og efterreguleret det samme i begge kontroller. Vi har virkelig søgt at svare og forklare vores sag; men vi synes ikke rigtig at vi er blevet hørt. Det indrømmes at der er elementer, hvor vi har fejlet (og det må man jo så tage til efterretning); men resultatet er en slutbeskatning der er fuldstændig uden for virkeligheden – og aldrig kan have nogen rigtighed. [person2] føler sig i den grad ”kørt over af systemet” og bragt i en situation hvor det Skat mener han skal betale er så urealistisk at han formentlig aldrig komme til at kunne betale det – ligesom det i den grad er beskatning af nogen penge der vitterligt aldrig er blevet tjent. I vores klage henviser vi i øvrigt til vores kommentarer ”Forslag til afgørelse…” sag [sag2] af d. 10.01.2025, som så bliver en del af vores indledende klage.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”[…] Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger, og kan i det hele tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, herunder den indstillede forhøjelse af den personlige indkomst hidrørende fra tidligere godkendte repræsentationsudgifter.” Indlæg under retsmødet Hverken klageren eller repræsentanten mødte til retsmødet. Skattestyrelsen gennemgik de enkelte punkter og kunne i det hele tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst ved regulering af virksomhedens indtægter samt ikke har godkendt fradrag for diverse udgifter for indkomståret 2022. Retsgrundlaget Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, fremgår: ” Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;” Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer er underbygget af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår: ” Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkom- sten, herunder ordinære afskrivninger,” Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomhedens, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Af ligningslovens § 8, stk. 4, fremgår: ” Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25% af de afholdte udgifter.” Repræsentationsudgifter er udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Yderligere indtægter Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens bogføring og bankkontoudskrifter konstateret, at der er 3 salgsfakturaer og 3 indsætninger, der ikke er medtaget i bogføringen, og har som konsekvens heraf forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 477.130 kr. Klageren har oplyst, at to af indsætningerne på henholdsvis 15.000 kr. og 15.500 kr. er lån ydet fra klageren til virksomheden, ligesom indsætningen på 125.000 kr. er et firmalån selskabet [virksomhed3] ydede virksomheden. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningen i henhold til fakturanr. 207 samt de to øvrige indsætninger på henholdsvis 3.600 kr. og 58.750 kr., der på baggrund af teksterne på bankkontoudtogene anses at vedrøre salgsfaktura nr. 248 og 274, stammer fra allerede beskattede midler, eller at indtægterne på anden måde er undtaget fra beskatning. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fakturanr. 207 er udstedt af virksomheden vedrørende konkret udført arbejde og derfor må anses som omsætning i virksomheden, ligesom det fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at alle tre beløb blev indsat på virksomhedens bankkonto. Indsætningerne på i alt 440.912,50 kr. inkl. moms skal dermed medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. For indsætningerne på henholdsvis 15.000 kr., 15.500 kr. og 125.000 kr. finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at det er lånte beløb. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens oplysning om, at indsætningerne stammer fra lån ydet til virksomheden af henholdsvis klageren selv og [virksomhed3] ikke findes tilstrækkeligt underbygget af objektive oplysninger. Der er ikke fremlagt gældserklæringer, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om et reelt låneforhold. Indsætningerne på i alt 155.500 kr. anses dermed for indkomst, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Indsætningerne anses som omsætning i virksomheden inkl. moms, og der skal derfor reguleres for salgsmoms på 20%, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens personlige indkomst med i alt 477.130 kr. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Yderligere indtægter ved ydede rabatter Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens bogføring og bankkontoudskrifter konstateret, at virksomheden har givet rabatter til kunder. Da det alene fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at virksomheden har givet rabatter, og da virksomheden ikke har udstedt kreditnotaer for rabatterne, har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 165.909 kr. for indkomståret 2022. Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningerne på virksomhedens bankkonto er lavere end, hvad der fremgår af de udstedte fakturaer, da virksomheden pr. kontrakt har en aftale med en kunde om, at der gives kontantrabat ved hurtig betaling. Repræsentanten har som dokumentation herfor fremlagt to underentreprisekontrakter dateret i 2021, hvoraf fremgår, at der gives henholdsvis 3% og 5% i kontantrabat. Landsskatteretten finder efter en samlet, konkret vurdering, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at virksomheden har givet rabat på i alt 165.909 kr., hvorfor beløbet skal medtages i klagerens personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke fremgår af de fremlagte salgsfakturaer, at der gives kontantrabat ved hurtig betaling, ligesom virksomheden ikke har udstedt kreditnotaer for den ydede rabat. De fremlagte underentreprisekontrakter kan ikke føre til et andet resultat, da arbejdet i henhold til kontrakterne vedrører indkomståret 2021. Det har videre indgået i vurderingen, at den rabat, der angiveligt skulle være givet, ikke fremgår af virksomhedens regnskaber. Virksomheden anses dermed at have erhvervet ret til de beløb, der fremgår af salgsfakturaerne, hvorfor indkomsten skal forhøjes med den konstaterede difference mellem beløbene angivet på salgsfakturaerne og indsætningerne på virksomhedens bankkonto, svarende til i alt 165.909 kr. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til diverse materialer, leverandører og elektronik mv Klageren har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til diverse materialer, leverandører og elektronik mv. på i alt 939.965,11 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt skattemæssigt fradrag på i alt 200.536 kr. i henhold til bilag 1, 6, 24, 31, 32, 40 og 28 og har tilsvarende forhøjet klagerens personlige indkomst. Klagerens repræsentant har oplyst, at bilag 40 er udstedt til klagerens samleverske, der har været på indkøb for virksomheden. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne på i alt 200.5365 kr. er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor der ikke godkendes skattemæssigt fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at flere af udgifterne i henhold til bilag 1 er fratrukket flere gange, ligesom enkelte udgifter alene er dokumenteret ved bankkontoudskrifter, hvorfor det ikke kan konstateres, om udgifterne har erhvervsmæssig eller privat karakter. Det har videre indgået i vurderingen, at flere af udgifterne i henhold til bilag 24 skal periodiseres til indkomståret 2021, da fakturaerne var udstedt i 2021. For bilag 40 er der lagt vægt på, at ordrebekræftelsen er sendt til klagerens samleverske, og det findes ikke heroverfor dokumenteret, at samleversken har haft udlæg for virksomheden og efterfølgende er blevet kompenseret for udlægget. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til leverandører, leasing, forsikring og telefon Klageren har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til leverandører, leasing, forsikring og telefon på i alt 1.535.291 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt skattemæssigt fradrag på i alt 939.198 kr. og har dermed tilsvarende forhøjet klagerens personlige indkomst. Klagerens repræsentant har forklaret, at de ikke kan fremskaffe bilagene til bilag 22, men at det ud fra kontoudtogene kan konstateres, at der er tale om leverandørbetalinger. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne i henhold til bilag 19, 20, 22, 23 og 35 er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifterne. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at bilag 19, 20, 23 og 35 ikke er fremlagt, ligesom bilag 22 ikke anses at vedrøre de pågældende udgifter. Det kan på denne baggrund ikke fastslås, at udgifterne vedrører virksomhedens og ikke klagerens forhold. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til parkering / bøder Klageren har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til p-bøder på i alt 2.612,67 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag herfor, da udgifterne ikke anses at være erhvervsmæssige udgifter. Udgifterne er dokumenteret ved bilag 12 og 17 og vedrører henholdsvis en p-bøde på 979,67 kr. og 3 afgifter på i alt 1.815 kr. Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag vedrørende parkeringsafgifter i henhold i bilag 12 og 17, da bøder som udgangspunkt er private udgifter og dermed ikke fradragsberettigede. Endvidere finder Landsskatteretten, at udgiften ikke kan anses for værende en erhvervsmæssig udgift, der indgår normalt og naturligt i virksomhedens løbende drift, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor som en driftsudgift. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Udgifter vedrørende personbil/varebil Klageren har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til brændstof, vedligeholdelse og forsikring på henholdsvis 319.682 kr., 7.920 kr. og 9.739 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for i alt 24.056 kr. og har dermed tilsvarende forhøjet klagerens personlige indkomst. Det fremgår af de fremlagte bilag, at brændstofudgifterne vedrører tankning af både diesel og benzin. Bilag 25 vedrører reparation af bilen med registreringsnummer [reg.nr.1], mens udgiften til forsikring i henhold til bilag 34 vedrører bilen med registreringsnummer [reg.nr.3]. Klageren har oplyst, at der ikke er udarbejdet kørselsregnskaber for brugen af bilerne. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne til brændstof, vedligeholdelse og forsikring er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke er muligt ud fra bilag 3, 34, 9 og 7 at udlede, hvilke biler udgifterne vedrører, ligesom klageren ikke har fremlagt dokumentation for bilernes erhvervsmæssige tilknytning til virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Da der videre ikke er udarbejdet kørselsregnskaber for brugen af bilerne, er det ikke muligt at fastlægge henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Udgifter til repræsentation Klageren har for indkomståret 2022 fratrukket udgifter til repræsentation restaurant med 100%, svarende til i alt 15.187,23 kr. Skattestyrelsen har alene godkendt skattemæssigt fradrag på 25% af udgifterne. Udgifterne er dokumenteret ved bilag 4, 39 og 45, der er kvitteringer fra henholdsvis [virksomhed21], [virksomhed22], [virksomhed24], [virksomhed20]s og [virksomhed27] mv. vedrørende køb af mad og drikkevarer. Landsskatteretten finder, at udgifterne i henhold til bilag 4, 39 og 45 hverken kan godkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, hvilken erhvervsmæssig tilknytning udgifterne havde til virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, ligesom det på ingen af bilagene er angivet, hvilke personer, der deltog i bespisningerne og i hvilken anledning. Landsskatteretten ændrer den påklagede afgørelse og forhøjer klagerens personlige indkomst med 3.797,23 kr.