Momsfradrag nægtet for fakturaer fra tre underleverandører

Journalnr. 25-0039316 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til tre underleverandører med i alt 139.297,50 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2024. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS), herefter selskabet, blev stiftet den 1. maj 2014. Selskabet skiftede navn til [virksomhed1] ApS den 15. november 2021 indtil 30. juli 2025, hvor navnet blev ført tilbage til [klager] ApS. [person1] var direktør for selskabet fra 16. oktober 2021 til 12. august 2025, hvor der blev anmodet om opløsning efter selskabslovens § 225. Selskabet kom under konkurs den 29. august 2025. Selskabet var frem til 14. oktober 2021 registeret med branchekode 682030 ”Anden udlejning af boliger”, derefter har selskabet været registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Selskabets formål var at investere i ejendomme samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet blev momsregistreret 15. oktober 2021 og arbejdsgiverregistreret den 1. november 2021. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med 1-10 ansatte fordelt som følger: Periode Antal ansatte Årsværk 2021 2 0,23-1,22 2022 1-3 0,25-1,88 2023 3-8 1,79-6 2024 7-9 4-6 Selskabet har ifølge de fremlagte regnskabsoplysninger for 2021-2022 omsat for 3.613.132 kr. inkl. moms, 2022-2023 blev der omsat for 5.993.452 kr. og i 1. halvår 2024 blev der omsat for 3.617.549 kr. inkl. moms. Heraf har selskabet bogført udgifter til fremmed arbejde for 1.156.442 kr. inkl. moms for 2021-2022, 487.630 kr. inkl. moms for 2022-2023 og 894.593 kr. inkl. moms for 1. halvår 2024. Selskabet har angivet følgende momstilsvar i perioden for Skattestyrelsens afgørelse: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 2021-2022 806.580 kr. 630.804 kr. 175.776 kr. 2022-2023 1.500.429 kr. 1.009.055 kr. 491.374 kr. 2024 904.387 kr. 643.081 kr. 328.590 kr. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er udstedt fiktive fakturaer til selskabet. Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 780.683 kr. for perioden fra 1. oktober 2021 til 30. juni 2024. Ændringen skyldes en korrektion af selskabets moms med 550.681 kr. og en nægtelse af fradrag vedrørende udgifter til underleverandører og øvrige poster på 230.002 kr. Klagen vedrører alene nedsættelse af fradraget for købsmoms med 139.297,50 kr. for fakturaer udstedt af tre underleverandører. Skattestyrelsen anser to af underleverandørerne for at have udstedt fiktive fakturaer, mens styrelsen ikke godkender fradrag for udgifter fra den sidste underleverandør med henvisning til usædvanlige forhold. For så vidt angår de to underleverandører, som Skattestyrelsen anser for at have udstedt fiktive fakturaer gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed2], CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], er stiftet den 15. december 2016. [virksomhed2] er ejet af [virksomhed3] Limited fra [Kina] og drives af [person2], der er direktør. [virksomhed2] har frem til 31. december 2024 været registreret med branchekode 631200 ”Webportaler”, derefter står [virksomhed2] registreret med 603900 ”Anden distribution af medieindhold”. [virksomhed2]’ formål er finansielle mobile transaktioner og udstedelse af forudbetalte kort. Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke haft registrerede ansatte i perioden for samhandlen. Som dokumentation for samhandlen har selskabet fremlagt fakturaen: Fakturadato Fakturanr. Tekst på faktura Beløb ekskl. moms kr. Moms kr. Beløb inkl. moms kr. 02.12.2021 12 Uge 45-46-47 lufthavnen 105.000,00 26.250,00 131.250,00 Fakturaen er opgjort med 420 timer og en timepris på 250 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om hvilket arbejde der er udført og hvilke personer der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2]’ indberettede salgsmoms afviger markant fra summen af de udstedte fakturaer. På baggrund af en kontrol af [virksomhed2] er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] alene har haft til formål at udstede fakturaer med henblik på at opnå et uberettiget fradrag for moms og dække over sort løn. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed4], er stiftet den 23. januar 2018 og opløst efter konkurs den 25. juni 2025. [virksomhed4] hed frem til 2. maj 2021 [virksomhed5] ivs, samtidig med navneskiftet skiftede [virksomhed4] fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab. [virksomhed4] har været registreret med branchekode 108600 ”Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad” frem til 23. juli 2021, hvor det ændres til 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. I perioden for samhandlen har [virksomhed4]’s formål været at udføre bygge og anlægsopgaver samt handel og service indenfor samme. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte. Som dokumentation for samhandlen har selskabet fremlagt fakturaen: Fakturadato Fakturanr. Tekst på faktura Beløb ekskl. moms kr. Moms kr. Beløb inkl. moms kr. 15.02.2022 22020707 Mandskab [by1] Lufthavn uge 4-5-6 79.000,00 19.750,00 98.750,00 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har udstedt fakturaer til forskellige brancher, herunder rengøring, kørsel og køkkenassistance. [virksomhed4]’s indberettede salgsmoms er, ifølge Skattestyrelsen, i åbenlyst misforhold til den bogførte salgsmoms. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at der af [virksomhed4]’s kontoudtog fremgår transaktioner med angivelsen ”Løn”, uden selskabet har indberettet løn. På baggrund af en kontrol af [virksomhed4] er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] alene har haft til formål at udstede fakturaer med henblik på at opnå et uberettiget fradrag for moms og dække over sort løn. De ikke godkendte udgifter på baggrund af usædvanlige forhold vedrører nedenstående underleverandør: [virksomhed6] I/S, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed6], er stiftet den 10. oktober 2023. [virksomhed6] er ejet og drevet af [person3] og [person4]. [virksomhed6] er registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Ifølge CVR er [virksomhed6] ikke registreret med ansatte. Selskabets tidligere repræsentant har i klagen oplyst herom, at det er interessenterne, der selv udfører arbejde i virksomheden, og at interessentskabet derfor ikke er arbejdsgiverregistreret. Selskabet har fremlagt 22 fakturaer som dokumentation for samhandlen. Selskabet har bogført og betalt følgende beløb til [virksomhed6] i perioden for afgørelsen: Fakturadato (bogført dato) Fakturanr. Tekst på faktura Beløb ekskl. moms kr. Moms kr. Beløb inkl. moms kr. (29.11.2023) Ingen 12.000,00 3.000,00 15.000,00 (05.12.2023) Ingen 11.920,00 2.980,00 14.900,00 (22.12.2023) Ingen 10.000,00 0,00 10.000,00 (15.01.2024) Ingen 4.000,00 1.000,00 5.000,00 08.02.2024 1 01 – Arbejdtimer [adresse1], [by2] week 2 12.960,00 3.240,00 16.200,00 08.02.2024 2 01 – Arbejdtimer [adresse1], [by2] week 3 01 – Arbejdtimer [virksomhed7] week 3 23.220,00 5.805,00 29.025,00 08.02.2024 3 01 – Arbejdtimer [virksomhed8] ApS week 4 17.280,00 4.320,00 21.600,00 04.03.2024 7 Fast [virksomhed8] ApS week 8 18.000,00 4.500,00 22.500,00 27.03.2024 8 Fast [virksomhed8] ApS week 9 17.640,00 4.410,00 22.050,00 27.03.2024 9 Fast [virksomhed8] ApS week 10 20.000,00 5.000,00 25.000,00 27.03.2024 10 Fast [virksomhed8] ApS week 11 21.600,00 5.400,00 27.000,00 27.03.2024 11 Fast [virksomhed8] ApS week 12 16.000,00 4.000,00 20.000,00 02.04.2024 12 Fast [virksomhed8] ApS week 13 20.000,00 5.000,00 25.000,00 08.04.2024 13 Fast [virksomhed8] ApS week 14 22.800,00 5.700,00 28.500,00 15.04.2024 14 Fast [virksomhed8] ApS week 15 17.600,00 4.400,00 22.000,00 13.05.2024 15 Fast [virksomhed8] ApS week 16 22.770,00 5.692,50 28.462,50 13.05.2024 16 Fast [virksomhed8] ApS week 17 17.020,00 4.255,00 21.275,00 13.05.2024 17 [adresse2] 20.000,00 5.000,00 25.000,00 13.05.2024 18 [adresse2] 20.000,00 5.000,00 25.000,00 13.05.2024 19 [adresse2] 16.000,00 4.000,00 20.000,00 (27.06.2024) Ingen 42.380,00 10.595,00 52.975,00 Samlet 383.190,00 93.297,50 476.487,50 Af 19 ud af de fremlagte 22 fakturaer fremgår der ikke et specificeret antal timer, idet der er anført 1 under antal, men af teksten fremgår ”Fast” eller ”[adresse2]”. Ifølge fakturaerne skal afregningen ske til en udenlandsk bankkonto. Der er fremlagt timeseddel for uge 8 og for uge 20. Af begge timesedler fremgår [virksomhed6] ejerne til at have udført 50 timers arbejde hver pr. uge fordelt ligeligt på hverdagene. Timesedlerne står til at være telefonisk godkendt af [person5]. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale uden underskrift, men dateret til underskrift den 26. marts 2024. Af aftalen fremgår en timepris på 350 kr., og såfremt der arbejdes mere end 37 timer ugentlig skal det skriftlig godkendes af selskabet. Samarbejdsaftalen indeholder ikke oplysninger om leveringssted og omfanget af de ydelser som skal leveres. Betalingsbetingelserne er angivet til 14-dages betalinger. Der er fremlagt en salgsfaktura fra selskabet til deres kunde [virksomhed8] ApS. Fakturaen vedrører uge 8 med 100 timer af 350 kr. Af sagen fremgår en erklæringsskrivelse dateret den 15. marts 2025 fra [virksomhed6] først på (formodet) rumænsk og dernæst oversat til dansk. Erklæringsskrivelsen er fra [virksomhed6]’s ejere, hvori de erklærer at de har arbejdet for selskabet i perioden fra 1. november 2023 til august 2024. I erklæringen angives der, at [virksomhed6] har anmodet og modtaget acontobeløb, fordi de har haft udfordringer med at få en dansk erhvervskonto og få startet deres regnskabsprogram op. De to ejere af [virksomhed6] erklærer, at det er dem som har udført arbejdet for selskabet. Selskabet har, ifølge deres egen opgørelse, betalt 43.000 kr. aconto til [virksomhed6] ultimo 2023 og primo 2024. Beløbene skal modregnes i faktura 20 og 21 udstedt hhv. 22. maj 2024 og 27. maj 2024. Faktura 20 vedrører uge 20 og faktura 21 vedrører uge 21. Fakturaernes samlede beløb er 57.500 kr., efter modregning er der en rest til betaling på 14.500 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] har angivet 0 kr. i moms for 4. kvartal 2023 og at [virksomhed6] ikke har indberettet moms for 2. kvartal 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 139.297,50 kr. for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2024. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til tre underleverandører. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 2.3.1. Fiktive fakturaer Efter Skattestyrelsens gennemgang af de afholdte udgifter til underleverandører er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen vedrørende udgifter til følgende underleverandører: Underleverandør CVR-nr. Moms i alt [virksomhed2] A/S [...1] 26.250,00 [virksomhed4] ApS [...2] 19.750,00 Begrundelsen herfor fremgår af de beskrevne forhold under punkt 2.1.1. Skattestyrelsen har efter kontrol af de pågældende virksomheder konkluderet, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra disse virksomheder og at der er tale om fakturafabrikker, hvis formål er at udstede fiktive fakturaer til brug for kundernes momsfradrag og udbetaling af sorte lønninger. De pågældende virksomheder har ikke kunnet levere de fakturerede ydelser. Selskabet beskriver, at de har været i god tro, og at det er en samarbejdspartner, som har sat dem i forbindelse med ovennævnte underleverandører. Skattestyrelsen skal her bemærke, at når der er tale om fiktive fakturaer, er det er uden betydning, hvorvidt selskabet har handlet i god tro eller ud fra objektive forhold har kunnet vide, at det var fakturafabrikker. Forudsætningen for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1 er, at der er sket levering af ydelse af fakturaudsteder. Der henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance, og at det i den forbindelse er uden betydning, om den, der ønsker fradrag, var i god tro med hensyn til leverancens eksistens. Selskabets bemærkninger har ikke kunnet ændre vores konklusion om, at udgifterne i punkt 2.1.1. vedrører fiktive fakturaer, og på denne baggrund fastholder Skattestyrelsen momskravet jf. forslag til afgørelse. Skattestyrelsen nægter som følge heraf fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 vedrørende køb fra de nævnte underleverandører, idet modtagne fakturaer fra underleverandørerne anses for fiktive. Skattestyrelsen har henset til EU-dom C-342/87 – Genius Holding, hvoraf det fremgår, at der ikke er fradrag for moms alene fordi, det står på en faktura. Der er i øvrigt henset til EU-dommene C-712/17 EN.SA Srl, C-285/11 Bonik og 152/02 Terra Baubedarf-Handel GmbH samt SKM2009.325.ØLR og SKM2018.314.BR, hvor det fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsretten, at der er sket levering, hvorfor der ikke er fradrag for købsmomsen på fiktive transaktioner. Skattestyrelsen skal endvidere bemærke, at det fremgår af momslovens § 46, stk. 6, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Skattestyrelsen skal videre henvise til dom gengivet i SKM2022.18.ØLR, hvor Landsretten fandt, at det var berettiget i henhold til EU-Domstolens praksis om nægtelse af fradragsret for moms i tilfælde af momssvig begået af en underleverandør, at skattemyndighederne havde nægtet selskabet fradrag for momsen. Det kunne ikke føre til andet resultat, at SKAT var blevet fyldestgjort for en del af den moms, som underleverandørerne havde unddraget statskassen, som følge af at SKAT- efter at have opdaget momssvigen - havde efteropkrævet momsen hos underleverandørerne. Fordelingen af de nægtede momsfradrag fordelt på perioder fremgår nedenfor i punkt 2.3.4. og af Bilag 8. 2.3.2. Usædvanlige forhold Efter Skattestyrelsens gennemgang af de afholdte udgifter til underleverandører, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen vedrørende udgifter til følgende underleverandør: Underleverandør CVR-nr. Moms i alt [virksomhed6] I/S [...3] 93.297,50 Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses berettiget tvivl om fakturaernes realitet i forhold til, hvorvidt der er leveret en ydelse og/eller hvem der har udført arbejdet grundet nedenstående forhold: [virksomhed6] I/S har angivet 0 kr. i moms for 4. kvartal 2023 og indberetter ikke moms i 2. kvartal 2024. Samarbejdsaftalen er indgået mellem [virksomhed6] I/S og selskabet, men denne kan ikke afstemmes til fakturaerne udstedt af [virksomhed6] I/S. De modtagne fakturaer er uspecificerede i forhold til pris og udført arbejde. Selskabet har opgjort en mellemregning med [virksomhed6] I/S, som ikke stemmeroverens med det betalte og bogførte. Herudover modregnes acontobetalinger først i fakturaer udstedt 5-6 måneder senere og ikke i de første fakturaer. [virksomhed6] I/S oplyser, at mellemværendet stadig ikke er afregnet den 15. marts 2025, selvom arbejdet blev afsluttet i august 2024. Der trækkes moms af acontobeløb, før selskabet er i besiddelse af en faktura. [virksomhed6] I/S har en udenlandsk firmakonto, idet de ikke har kunnet få en dansk konto. Hverken selskabet eller [virksomhed6] I/S forklarer årsagen til, hvorfor de ikke har kunnet oprette en dansk konto. Selskabet oplyser, at de igen har indlejet [virksomhed6] I/S, hvilket undrer Skattestyrelsen, idet den ene ejer er udrejst af Danmark. Med selskabets beskrivelse og fremsendte dokumentation tegner der sig et billede af, at de har haft et tæt samarbejde med [virksomhed6] I/S, som har arbejdet fuld tid for selskabet i ca. 10 måneder. Samarbejdet er påbegyndt umiddelbart efter oprettelsen af interessentskabet. Selskabet har indsigt i [virksomhed6] I/S’ økonomiske forhold, idet de udlåner likviditet i form af acontobetalinger i opstartsfasen. Derudover har de kendskab til, at det ikke er muligt for [virksomhed6] I/S at oprette en dansk erhvervskonto. [virksomhed6] I/S anvender desuden samme faktureringssystem som selskabet, idet deres fakturalayout er identiske. Grundet det tætte forhold til underleverandøren, mener Skattestyrelsen at selskabet har haft god mulighed for at foretage tilstrækkelig due diligence undersøgelse [virksomhed6] I/S og burde have vidst, at deres leverandører havde begået momssvig. Der henvises til SKM2022.18.ØLR, hvor en virksomhed blev nægtet fradrag for købsmoms, fordi Skattestyrelsen mente virksomheden burde have vidst, at deres leverandører havde begået momssvig. Der henvises endvidere til EU-dommene, C-439/04 - Axel – Kittel og C131/13 Schoenimport om due diligence forpligtelsen. Der er derudover henset til SKM2009.325.ØLR og SKM2018.314.BR, hvor det fremgår, at der kan lægges vægt på usædvanlige forhold, herunder eksempelvis videreførelse af beløb til udlandet, samt at køberen af ydelserne har en skærpet bevisbyrde for at levering har fundet sted, når der er en berettiget tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bemærkninger har ikke ændret vores konklusion om, at der i punkt 2.1.2. er tale om en række usædvanlige forhold, som kan rejse berettiget tvivl om fakturaernes realitet og på denne baggrund fastholder Skattestyrelsen momskravet jf. forslag til afgørelse. Med henvisning til momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 nægter Skattestyrelsen derfor virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra ovenstående underleverandører, idet der er berettiget tvivl om fakturaernes realitet. I tillæg til ovennævnte kan det efter Skattestyrelsens vurdering desuden diskuteres, hvorvidt der er tale om et lønmodtagerforhold og ikke et reelt underleverandørforhold. Med henvisning til skat.dk: Få afklaret din virksomheds skatteforhold | skat.dk er der følgende indikationer på, at de to interessenter kan anses som lønmodtagere, idet de arbejder efter selskabets anvisninger og som led i en aftale: I samarbejdsaftalen står der direkte ”Løn” og at der arbejdes 37 timer ugentligt for selskabet. Det er selskabets kunde, som kontrollerer (underskriver) [virksomhed6] I/S’ timeregnskab og arbejder de mere end 37 timer skal det godkendes af selskabet. Der foretages jf. samarbejdsaftale en fast 14-dages udbetaling. Der er ingen faktureringsbetingelser beskrevet i samarbejdsaftalen. Der faktureres ingen materialer så man må antage, at [virksomhed6] I/S ikke har råderet over, hvilke materialer der skal bruges ved arbejdets udførelse. Skattestyrelsen vil opfordre selskabet til fremadrettet at afklare og sikre sig, at deres samarbejdsforhold ikke kan betvivles i forhold til kategorisering af lønmodtagere versus erhvervsdrivende. Hvis det på et tidspunkt vurderes, at der er tale om et lønmodtagerforhold kan konsekvensen blive, at selskabet hæfter for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har i udtalelse af 28. juli 2025 fastholdt den påklagede afgørelse. Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] A/S, [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] I/S. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) 1 Afgørelsens pkt. 2.1.1 Vi er forbløffede over Skattestyrelsens opfattelse som anført på side 8 og 9 i Afgørelsen: " Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet [dvs. henholdsvis [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] ApS] alene har udstedt fakturaer med moms med det formål, at aftagerne af fakturaerne [dvs. [virksomhed1]] har kunnet opnå et uberettiget fradrag og dække over sort løn. " (tekst i [ ] tilføjet) Det er uhørt og en klar overtrædelse af god forvaltningsskik på det foreliggende grundlag at antage, at [virksomhed1] aktivt har medvirket i "fakturafabrikkers" organiserede skatte- og momscirkus, og købt fiktive fakturaer i den hensigt at kunne dække over sort løn. Der er intet belæg for denne uhyrlige påstand. Sagen blev rejst af Skattestyrelsen ved brev af 11. juni 2024 til [virksomhed1]. Skattestyrelsen havde ved en gennemgang af såkaldte fakturafabrikker fundet fakturaer udstedt til [virksomhed1]. Med brevet af 11. juni 2024 rettede Skattestyrelsen henvendelse til [virksomhed1] og bad om yderligere oplysninger. Som det fremgår på side 1 i Afgørelsen har Skattestyrelsen (meget minutiøst) gennemgået Selskabets momsforhold for perioden 1. oktober 2021 — 30. juni 2024, dvs. for en periode på næsten 3 år. For den nævnte periode på 3 år er det lykkedes Skattestyrelsen at finde 2 — to — fakturaer, som Skattestyrelsen anser for at være fiktive fakturaer. Den ene faktura er udstedt af [virksomhed2] A/S den 2. december 2021, og udgør et beløb på Igl.250 kr. (inklusive moms) (se Afgørelsen side 7). Den anden faktura er udstedt af [virksomhed4] ApS den 15. februar 2022, og udgør et beløb på 98.750 kr. (inklusive moms) (se Afgørelsen side 8). Allerede på grundlag af dette faktum undrer det, hvordan Skattestyrelsen har fået den idé, at [virksomhed1] aktivt skulle have deltaget med et bevidst køb af fiktive fakturaer for at kunne dække over sort løn. Hvis [virksomhed1] havde haft ønsker om at købe fiktive fakturaer for at kunne dække over sort løn, ville Selskabet næppe kun have købt to fakturaer tilbage ved årsskiftet 2021/2022, dvs. mere end to år før Skattestyrelsen i juni 2024 henvendte sig til Selskabet. Som forklaret til Skattestyrelsen havde [virksomhed1] et større byggeprojekt på [by1] Lufthavn, og havde på daværende tidspunkt bemandingsproblemer med at færdiggøre [by1] lufthavn. Derfor indlejede [virksomhed1] folk fra andre firmaer, [virksomhed1] samarbejdede med [virksomhed9], hvor [virksomhed1] havde en kontakt med direktør [person6], som også havde indlejet medarbejdere fra andre virksomheder, og som satte [virksomhed1] i forbindelse med de to omhandlede firmaer. [virksomhed1] stolede på [person6], og havde derfor ingen anledning til at tro, at det var fakturafabrikker. [virksomhed1] har i god tro indlejet arbejdskraft, som rent faktisk mødte op og udførte arbejde for [virksomhed1]. Når arbejdet var overstået, modtog [virksomhed1] en helt sædvanlig faktura herfor fra [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] betalte ingen lønninger — hverken officielt eller uofficielt — til de pågældende indlejede personer, og de har aldrig en lønbetaling fra [virksomhed1]. Der var heller ingen besparelse for [virksomhed1] forbundet med at betale for den indlejede arbejdskraft, i stedet for alternativt at have lønnet personale. Det er vanskeligt at forstå, hvilken motivation [virksomhed1] skulle have haft for at begå kriminalitet ved at betale sorte lønninger — som påstået af Skattestyrelsen — i stedet for blot at betale fradragsberettigede "hvide" lønninger. [virksomhed1] har da heller ikke har haft nogen intention overhovedet om at indgå i et svindelcirkus, og [virksomhed1] har på intet tidspunkt klart over dette. Jeg tager således skarpt afstand fra Skattestyrelsens fuldstændigt løsrevne og injurierende påstande om, jf. ovenfor, at formålet for [virksomhed1] var at opnå et fiktivt momsfradrag og at udbetale sorte lønninger. Angående spørgsmålet om momsfradrag henviser jeg til Den juridiske vejledning, pkt. D.A.11.1.5.2, hvor følgende er anført: " Skattestyrelsen kan efter EU-domstolens praksis nægte en afgiftspligtig personfradragsret, hvis den pågældende har deltaget i en leveringskæde, og et andet led i leveringskæden har begået momssvig i forbindelse med en transaktion i kæden. Det en betingelse for, at Skattestyrelsen kan nægte fradrag, at Skattestyrelsen på grundlag af objektive forhold kan godtgøre, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i svig begået af en virksomhed i et andet led i leveringskæden. " (understregning foretaget) Som det fremgår af Den juridiske vejledning, er det altså ikke nok for momsfradragsnægtelse, at Skattestyrelsen kan påvise, at et andet led i "leveringskæden" har begået momssvig Det er en yderligere betingelse, at Skattestyrelsen på grundlag af objektive forhold kan godtgøre, at [virksomhed1] vidste eller burde vide dette. Det anførte i Den juridiske vejledning, jf. ovenfor, følger tillige af EU-retten, jf. eksempelvis EU-Domstolen sag C-610-19, Vikingo, jf. dennes præmis 47-53: 47 Den omstændighed, at de omhandlede varer i hovedsagen hverken er blevet fremstillet eller leveret af udstederen af fakturaerne eller dennes underleverandør, bl.a. eftersom disse ikke råder over de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer, er imidlertid ikke nok til at konkludere, at de omhandlede leveringer af varer ikke eksisterer, og til at udelukke den fradragsret, som Vikingo har påberåbt sig, idet denne omstændighed kan være konsekvensen af såvel leverandørernes svigagtige hemmeligholdelse som den blotte anvendelse af underleverandører (if. i denne retning dom af 6.9.2012, Tóth, C-324/11, præmis 49, og d 13.2.2014, Maks Pen, C-18/13, præmis 31). 48 Det følger derudover af fast retspraksis, at begrebet »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112 ikke henviser til overdragelsen af ejendomsret i de efter gældende national ret fastsatte former, men omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet. Det fremgår ligeledes af Domstolens praksis, at det pågældende begreb har en objektiv karakter og finder anvendelse uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater. Det følger heraf, at de i hovedsagen omhandlede transaktioner udgør leveringer af varer som omhandlet i ovennævnte artikel, også selv om de omhandlede varer hverken er blevet fremstillet eller leveret af udstederen af fakturaerne, og den person, hos hvem disse varer faktisk er blevet erhvervet, ikke er blevet identificeret, såfremt varerne opfylder de objektive betingelser, som danner grundlag for det nævnte begreb, og når de ikke er behæftet med momssvig (ff. i denne retning dom gf 21.11.2013, Dixons Retait, C-494/12, præmis 20-22, og analogt dom af 17.10.2019, Unitel, C-653/18, præmis 22 og 23). 49 Det følger heraf, at såfremt de i hovedsagen omhandlede leveringer varer, således som den forelæggende ret har anført, faktisk er blevet foretaget, og Vikingo har anvendt disse varer i et efterfølgende led i forbindelse med selskabets afgiftspligtige transaktioner, kan selskabet i princippet ikke nægtes fradragsretten (jf. i denne retning dom af 6.12.2012, Bonik, C-285/11, præmis 33, og kendelse af 16.5.2013, Hardimpex, C-444/12, ikke trykt i Sml., præmis 22). 50 Det skal dog bemærkes, at bekæmpelse af svig, afgiftsunddragelse og muligt misbrug er et formål, som anerkendes og støttes i direktiv 2006/112, og at Domstolen gentagne gange har fastslået, at borgerne ikke kan gøre EU-retten gældende med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Det tilkommer derfor de nationale myndigheder og retsinstanser at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (if. i denne retning dom af 6.7.2006, Kittel og Recolta Recycling, C-439/04 og C-440/04, præmis 54 og 55, og qf16.10.2019, Glencore Agriculture Hungary, C-189/18, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis). 51 Dette er tilfældet, når svig er begået af den afgiftspligtige person selv, og det samme gælder, når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at den pågældende ved erhvervelse af en vare medvirkede til en transaktion, der var led i momssvig (jf. i denne retning dom af 6.7.2006, Kittel og Recolta Recycling, C-439/04 og C-440/04, præmis 56, af 21.6.2012, Mahagében og Dávid, C-80/n og C-142/11, EU:C:2012:373, præmis 46, og af 6.10.2019, Glencore Agriculture Hungary, C-189/18, præmis 35). 52 Det er derimod ikke foreneligt med den i nævnte direktiv fastsatte ordning for fradragsret at pålægge en sanktion overfor en afgiftspligtig person, som ikke vidste eller kunne have vidst, at den omhandlede transaktion var led i den (If leverandøren begåede svig, eller at en anden transaktion, som udgør en del leveringskæden og ligger før eller efter den af nævnte afgiftspligtige person gennemførte transaktion, var behæftet med momssvig, ved at nægte at indrømme denne ret. Indførelse af et system med ubetinget hæftelse ville nemlig gå ud over, hvad der er nødvendigt for at beskytte statskassens rettigheder (jf. bl.a. dom af 12.1.2006, Optigen m.fl., C-354/03, C-355/03 og C-484/03, EU:C:2006:16, præmis 52 og 55, af 21.6.2012, Mahagében og Dávid, C-80/11 og C-142/11, præmis 47 og 48, og af 6.12.2012, Bonik, C-285/11, præmis 41 og 42). 53 Når den afgiftspligtige person ikke selv er ophavsmand til momssvig, kan indrømmelse (IT fradragsretten kun nægtes på betingelse at det på grundlag af objektive forhold godtgøres, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved erhvervelsen af disse varer eller ydelser, der tjener som grundlag for at støtte fradragsretten, medvirkede til en transaktion, som var led i en sådan svig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning dom af 16.10.2019, Glencore Agriculture Hungary, C-189/18, EU:C:2019:861, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis). " [fremhævning med fed skrift foretaget] I Den juridiske vejledning, pkt. D.A.11.1.5.2, er EU-dommen omtalt på følgende måde: " Skatte- og afgiftsforvaltningen kunne ikke nægte en afgiftspligtig personfradragsret i tilfælde, hvor fremstilling af varer og levering heraf efter myndighedens opfattelse ikke har kunnet udføres af udstederen af fakturaer, de nationale regnskabsregler ikke er blevet overholdt, leveringskæden ikke er økonomisk begrundet, og der er uregelmæssigheder forbundet med tidligere transaktioner i leveringskæden. For at begrunde en sådan nægtelse skal det i tilstrækkelig grad godtgøres, at den afgiftspligtige person har deltaget aktivt i svig, eller at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at de nævnte transaktioner var led i svig begået af udstederen af fakturaerne eller en anden erhvervsdrivende, der befinder sig i et tidligere led i leveringskæden. " (fremhævning foretaget) Desværre forholder Skattestyrelsen sig hverken til Den juridiske vejledning eller til EU-dommen. I stedet begrunder Skattestyrelsen i pkt. 2.3.1 i Afgørelsen udelukkende sin fradragsnægtelse for fiktive fakturaer med henvisning til, at Skattestyrelsen har "konkluderet", at der ikke er realitet bag de anførte fakturafabrikker. Angående spørgsmålet om god tro hos [virksomhed1] anfører Skattestyrelsen følgende på side 15 i Afgørelsen: " Selskabet beskriver, at de har været i god tro, og at det er en samarbejdspartner, som har sat dem i forbindelse med ovennævnte underleverandører. Skattestyrelsen skal her bemærke, at når der er tale om fiktive fakturaer, er det er uden betydning, hvorvidt selskabet har handlet i god tro eller ud fra objektive forhold har kunnet vide, at det var fakturafabrikker. Forudsætningen for momsfradrag efter momslovens 37, stk. og 2, nr. 1 er, at der er sket levering af ydelse af fakturaudsteder." (fremhævning foretaget) Skattestyrelsen anfører således specifikt, at spørgsmålet om god tro hos [virksomhed1] er uden betydning for sagen, og erkender dermed, at dette helt afgørende forhold slet ikke har været inddraget i sagen. Da Skattestyrelsen mangler at forholde sig til den relevante indsigelse, at det på grundlag af de objektivt konstaterede forhold ikke kan godtgøres, at [virksomhed1] vidste eller burde vide, at de to fakturaer kom fra fakturafabrikker, er Skattestyrelsens Afgørelse ugyldig for så vidt angår pkt. 2.1.1. 1.1 Afgørelsens pkt. 2.1.2 [virksomhed1] har været - og er fortsat - rigtig glade for at samarbejde med [virksomhed6] I/S (CVR-nr. [...3]). Interessentskabet er fortsat aktivt og registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. [virksomhed1] startede samarbejdet i efteråret 2023. [virksomhed6] I/S var helt nyt, da [virksomhed1] startede samarbejdet. På grund af deres manglende likviditet i startfasen, udbetalte [virksomhed1] aconto beløb til [virksomhed6] I/S, som så blev modregnet i senere fakturabeløb. Det er forkert, når Skattestyrelsen påstår, at [virksomhed6] I/S ikke er arbejdsgiverregistreret. Det kan ses på Det Centrale virksomhedsregister. Virksomheden har tillige en dansk virksomhedsadresse i [by3]. Det er et interessentskab, hvor det er interessenterne, der selv udfører arbejde i virksomheden. Derfor er det vel ikke så mærkeligt, hvis interessentskabet ikke var arbejdsgiverregistreret? [virksomhed1] har ikke indsendt timesedler, men disse foreligger ift. alle de byggeprojekter som [virksomhed6] I/S har arbejdet på. Det meste arbejde har fundet sted på Sjælland i [by4], hvor de blandt andet har været med til at bygge en helt ny børnehave. Vi har som bilag 1 sendt et samlet bilag til Skattestyrelsen og fremlagt entrepriseaftalen herfor og eksemplarer på timesedler. [virksomhed1] har tillige sendt Skattestyrelsen alle fakturaer frem af dem der står på listen fra faktura 839 — 1415. Som det fremgår, er faktura 20 og 21 betalt ved modregning med tidligere aconto beløb. [virksomhed1] kan i øvrigt ikke se, at Skattestyrelsen på noget tidspunkt har efterspurgt fakturaer frem til den 31. december 2024. Grunden til, at [virksomhed6] I/S ikke havde dansk bankkonto er ganske enkelt fordi de ikke kunne få en erhvervskonto. [virksomhed1] forsøger altid at få samarbejdspartnere til at få dansk bankkonto, da det er meget administrativt tungt og dyrt at overføre penge til udenlandsk konto. Den [finans1] Bankkonto, som [virksomhed6] I/S har, står i firmaets navn. [virksomhed6] I/S har i øvrigt nu fået en dansk erhvervskonto. Vi har tillige sendt Skattestyrelsen en underskrevet erklæring fra [virksomhed6] I/S, som bekræfter, at de har udført arbejde for [virksomhed1] ApS i perioden fra november 2023 til august 2024. Samtidig skal det oplyses, at [virksomhed1] er begyndt at leje [virksomhed6] I/S ind igen til arbejde på Sjælland. Pt. arbejder [virksomhed6] I/S for [virksomhed10] i Sønderjylland, og både [virksomhed10] og bygherrerne/kunderne er utrolig glade for deres arbejde. På side 16 i Afgørelsen oplister Skattestyrelsen en række forhold, som åbenbart ifølge Skattestyrelsens opfattelse "rejser berettiget tvivl" om fakturaernes realitet, og hævder, at [virksomhed1] skulle have foretaget en "due diligence" undersøgelse af [virksomhed6] I/S, og herved burde have vidst, at [virksomhed6] I/S begår momssvig. Det er tydeligt, at sagsbehandlerne i Skattestyrelsen formentlig aldrig har arbejdet i en håndværksvirksomhed eller har den fjerneste anelse om de faktiske forhold i den branche. Det forekommer i hvert fald helt absurd at kræve, at en håndværksvirksomhed skal gennemføre en due diligence undersøgelse af sine leverandører for at undgå at få momsfradragsnægtelse. Jeg kan i øvrigt ikke se, hvordan en sådan due diligence undersøgelse kunne have afdækket, at [virksomhed6] I/S angiveligt begår momssvig? Vi har følgende bemærkninger (med rød skrift) til de oplistede forhold på side 16 i Afgørelsen: [virksomhed6] I/S har angivet o kr. i momsfor 4. kvartal 2023 og indberetter ikke moms i 2. kvartal 2024. Ok — hvordan skulle [virksomhed1] kunne få kendskab til dette?? Samarbejdsaftalen er indgået mellem [virksomhed6] I/S og selskabet, en denne kan ikke afstemmes til fakturaerne udstedt af [virksomhed6] I/S. Ok — det er nok fordi fakturaerne naturligt nok skal afstemmes til det faktisk udførte arbejde, og ikke til samarbejdsaftalen Hvordan skulle [virksomhed1] på grundlag af dette forhold kunne regne ud, at [virksomhed6] I/S begår momssvig?? De modtagne fakturaer er uspecificerede i forhold til pris og udført arbejde. Ok — men der er jo tale om fakturaer mellem to tredjeparter - [virksomhed1] vil næppe betale en faktura, der ikke dækker over arbejde, som rent faktisk er udført Hvordan skulle [virksomhed1] på grundlag af dette forhold kunne regne ud, at [virksomhed6] I/S begår momssvig?? I sammenhæng hermed har Skattestyrelsen på side 10 i Afgørelsen fremhævet som et kritikpunkt, at "[virksomhed6] I/S har samme fakturalayout som selskabet". Alle danske virksomheder, som benytter DINERO faktureringssystem har samme fakturalayout. Ifølge hjemmesiden for DINERO er det netop udviklet til eksempelvis iværksættere og håndværksvirksomheder. Produktet er gratis op til en vis omsætning, og koster herefter under 500 kr. om måneden. Over 100.000 virksomheder benytter i dag DINERO. Det bekræfter en uvidenhed hos Skattestyrelsen, jf. ovenfor, om selv helt basale forhold. Selskabet har opgjort en mellemregning med [virksomhed6] I/S, som ikke stemmer overens med det betalte og bogførte. Herudover modregnes acontobetalinger først i fakturaer udstedt 5-6 måneder senere og ikke i de første fakturaer. [virksomhed6] I/S oplyser, at mellemværendet stadig ikke er afregnet den 15. marts 2025, selvom arbejdet blev afsluttet i august 2024. [virksomhed1] har taget momsfradrag for momsandelen af de acontobetalinger, som var forudbetalinger af senere fakturaer Hvis dette er en fejl, skal momsfradraget i stedet periodiseres til tidspunkterne for udstedelse af fakturaerne. Det giver ikke grundlag for en fuldstændig momsfradragsnægtelse Hvordan skulle [virksomhed1] på grundlag af dette forhold kunne regne ud, at [virksomhed6] I/S begår momssvig?? Der trækkes moms af acontobeløb, før selskabet er i besiddelse af en faktura. Samme punkt som ovenfor [virksomhed6] I/S har en udenlandsk firmakonto, idet de ikke har kunnet få en dansk konto. Hverken selskabet eller [virksomhed6] I/S forklarer årsagen til, hvorfor de ikke har kunnet oprette en dansk konto. [virksomhed1] er ikke klar over, hvorfor [virksomhed6] I/S ikke kunne få en dansk erhvervskonto. Ukendskab hertil medfører vel ikke, at [virksomhed1] så skulle kunne regne ud, at [virksomhed6] I/S begår momssvig?? Som nævnt har [virksomhed6] I/S i dag en dansk erhvervskonto, hvilket Skattestyrelsen må kunne få bekræftet i deres systemer. Selskabet oplyser, at de igen har indlejet [virksomhed6] I/S, hvilket undrer Skattestyrelsen, idet den ene ejer er udrejst af Danmark. Det eneste, der undrer i dette punkt, er Skattestyrelsens bemærkning. Som nævnt er begge interessenter i dag i arbejde i Sønderjylland. Skattestyrelsen urigtige bemærkning må i det hele stå for Skattestyrelsens egen regning. [virksomhed1] kan selvsagt ikke på ovennævnte grundlag på nogen måde anerkende, at der ikke godkendes momsfradrag for de betalte fakturaer, som [virksomhed6] I/S har sendt til [virksomhed1], og som beror på der arbejde, som [virksomhed6] I/S har leveret til [virksomhed1]. Hvis [virksomhed6] I/S mangler at betale moms, så skal regningen rettes mod [virksomhed6] I/S, og ikke i realiteten ved at nægte [virksomhed1] et momsfradrag. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for tre underleverandører med i alt 139.297,50 kr. for perioden fra 1. oktober 2021 til og med 30. juni 2024. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget for to af underleverandørerne, fordi Skattestyrelsen har anset selskabets fakturaer fra underleverandører for at være fiktive. Fradraget vedrørende den sidste underleverandør er ikke godkendt, idet Skattestyrelsen har vurderet at der ikke er realitet bag fakturaerne som følge af usædvanlige forhold. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 og dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og nugældende § 83 i momsbekendtgørelsen nr. 1435 af 29. november 2023 fremgår følgende: "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I dagældende § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 og dagældende § 57, stk. 1, i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og nugældende § 58, stk. 1, i momsbekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales..” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har for perioden fra 1. oktober 2021 til 30. juni 2024 ikke godkendt fradrag for købsmoms på 139.297,50 kr. i forbindelse med køb af ydelser fra tre underleverandører [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed6]. Fakturaerne fra de tre underleverandører indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, og § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed4]. Selskabet har desuden ikke en kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med [virksomhed2] og [virksomhed4], jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte, Landsskatteretten finder derfor, at de ikke har været i stand til at levere de fakturerede ydelser. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at der er store afvigelser i opgørelsen af salgsmoms hos både [virksomhed2] og [virksomhed4]. Den registrerede branchekode og formålet for [virksomhed2] stemmer ikke overens med de fakturerede ydelser, og Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har udstedt fakturaer indenfor forskellige brancher, ligesom det ses, at [virksomhed4] er ophørt efter konkurs. For så vidt angår underleverandøren [virksomhed6] har selskabet fremlagt fakturaer, eksempler på timesedler, samarbejdsaftale, eksempel på salgsfakturaer fra selskabet til dets kunde og en erklæring fra [virksomhed6] til Skattestyrelsen. Den fremlagte samarbejdsaftale er ikke underskrevet, og indeholder ikke en beskrivelse af hvilke opgaver, der skal varetages, leveringssted eller leveringstidsdato. Aftalen indeholder en pris på 350 kr. i timen. De fremlagte timesedler indeholder identiske oplysninger kun med ugetallet til forskel. Timeopgørelsen er samlet 100 timer. Den ene timeseddel vedrører uge 20, hvor der også fremgår en salgsfaktura fra selskabet til deres kunde med de samme 100 timer. Af salgsfakturaen fremgår timeprisen til 350 kr. som er tilsvarende timeprisen selskabet betaler [virksomhed6], jf. samarbejdsaftalen. Selskabet har betalt aconto til [virksomhed6], mens [virksomhed6] startede op, og modregner først 5 måneder senere efter de allerede har modtaget og afregnet 16 fakturaer. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringen af ydelser er fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.