Korrektion af § 53 A-pensionsindbetalinger nægtet efter overførsel til andet selskab

Journalnr. 25-0037401 Skattestyrelsen har ikke tilladt korrektion af klagerens pensionsindbetalinger fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af indbetalinger til pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A konstateret, at klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] A/S for perioden 1. juli 2019 til 1. december 2021 har indberettet til Skattestyrelsen, at der på klagerens arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret blev indbetalt 83.191 kr. i indkomståret 2020 og 101.851 kr. i indkomståret 2021. Imidlertid har Skattestyrelsen endvidere konstateret, at indbetalingerne er foretaget på klagerens på pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A uden bortseelsesret, hvor beholdningen fra indkomståret 2019 til indkomståret 2021 steg fra 42.418 kr. til 268.575 kr., og gik i 0 kr. i indkomståret 2022. Den 6. februar 2025 har klageren på anmodning fra Skattestyrelsen indsendt fire lønsedler til Skattestyrelsen. Lønsedlerne er for januar og december måned 2020 og for januar og november måned 2021. Det fremgår af lønsedlerne, at klageren blev ansat hos [virksomhed1] A/S den 1. juli 2019, at klagerens eget pensionsbidrag udgjorde 5 % og [virksomhed1] A/S’ pensionsbidrag udgjorde 10 % af klagerens løn før skat. Endvidere fremgår det, at klageren fik fradrag for sit eget pensionsbidrag og at [virksomhed1] A/S’ pensionsbidrag ikke blev medregnet ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har den 12. februar 2025 sendt et forslag til afgørelse til klageren, hvor Skattestyrelsen har foreslået at forhøje klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2020 og 2021 med henholdsvis 83.191 kr. og 101.851 kr. Som begrundelse for forhøjelsen har Skattestyrelsen anført, at pensionsbidragene er indbetalt på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A uden bortseelsesret, men at klageren har fået fradrag for egne pensionsbidrag og ikke er blevet beskattet af [virksomhed1] A/S’ pensionsbidrag. Skattestyrelsen har sendt en afgørelse til klageren den 4. marts 2025 med tilsvarende resultat. [virksomhed2] A/S (herefter [virksomhed2] A/S) har på vegne af klageren påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 4. marts 2025 til Skatteankestyrelsen, som behandles i en særskilt klagesag. Den 16. april 2025 har [virksomhed2] A/S rettet henvendelse til Skattestyrelsen med anmodning om tilladelse til at korrigere klagerens pensionsindbetalinger fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. Som begrundelse for anmodningen har [virksomhed2] A/S oplyst, at [virksomhed2] A/S ved en fejl ikke fik registreret klagerens anmodning om at få ændret pensionsordningen til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med virkning fra den 1. januar 2020, hvorved pensionsordningen fejlagtigt fortsatte som en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. [virksomhed2] A/S har endvidere bla. oplyst følgende i henvendelsen til Skattestyrelsen: ”[…] Når en arbejdsgiver indbetaler til [virksomhed2] medsendes der kun informationer om, hvilken medarbejder beløbet tilhører og den periode, indbetalingen vedrører. Der er ingen informationer om, hvordan arbejdsgiver skattemæssigt har håndteret pensionsbidraget. [virksomhed2] har derfor ikke på baggrund indbetalingerne kunne se, at [virksomhed1] har fratrukket [klager]’s pensionsbidrag før beregning af den skattepligtige indkomst og derfor har det ikke givet anledning til, at [virksomhed2] har kunne opdage fejlen tidligere. […] [klager] har henvendt sig til os i februar 2025 med ønske om at få tilsendt et indbetalingsoverblik og spørgsmål til, om det er korrekt, at der ikke er betalt Skat af den pension, som vi har indberettet. Ingen af disse henvendelser har givet os anledning til at undre os og undersøge, om der skulle være sket en fejl i [virksomhed2]. Derfor er fejlen først opdaget nu, hvor vi får tilsendt jeres afgørelse. Ordningen er overført til ud af [virksomhed2] tilbage i 2022. Vi er bevidste om, at en ændring samtidig kræver, at * [klager] ikke helt eller delvist har fået udbetalt den del af pensionsordningen, der vedrører indbetalingen fra hans arbejdsgiver [virksomhed1] i perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. * Selskabet, som pensionsordningen er placeret hos nu, accepterer at foretage flytning af værdien fra §53 A til Kapitel 1. […]” [virksomhed2] A/S har den 28. april 2025 rettet henvendelse til [virksomhed3] og oplyst [virksomhed3] om fejlen, samt bedt [virksomhed3] bekræfte følgende: “[…] 1) Der er ikke foretaget helt eller delvist udbetaling af den del af ordningen, der stammer fra §53A overført fra [virksomhed2]. 2) Hvis [virksomhed2] får accept fra Skattestyrelsen til at ændre indberetningen med tilbagevirkende kraft, vil I sikre, at værdien bliver flyttet fra §53A til KAP1 med baggrund i oplysninger fra [virksomhed2]. […]” Følgende fremgår af en mail sendt fra [virksomhed3] til [virksomhed2] A/S den 22. maj 2025: “[…] Den overførte §53A-værdi er på nuværende tidspunkt fortsat i [virksomhed3], og der er ikke sket udbetaling fra ordningen. Når i får Skats accept på rettelsen, så kan vi godt flytte værdien på vores ordning. Det kræver naturligvis, at i sender os en kopi af afgørelsen og andre nødvendige informationer herunder informationer om evt. forrentning i relation til PAL […]” [virksomhed2] A/S har klagen oplyst, at [virksomhed2] A/S på klagerens vegne oprettede en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A den 1. juli 2019. [virksomhed2] A/S har fremlagt en mailkorrespondance mellem [virksomhed4] A/S og [virksomhed2] A/S. Det fremgår heraf, at [virksomhed4] A/S sendte en mail til [virksomhed2] A/S den 23. december 2019, og at klageren ønskede at overgå fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med virkning fra den 1. januar 2020. Det fremgår endvidere af mailkorrespondancen, at [virksomhed2] A/S ved mail af 3. januar 2020 bekræftede overfor [virksomhed4] A/S, at klagerens pensionsordning var ændret til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Endvidere oplyste [virksomhed2] A/S følgende i mailen: ”[…] Når det er kapitel 1 til §53a så skal vi have begæring og egenerklæring. (Begæring, fordi vi skal være sikre på at arbejdsgiver er indforstået, med at betale skatten og egenerklæring, fordi vi skal vide hvilke lande, vi skal indbrette den skattefrie aftale til […] §53a begæringen indeholder egenerklæring i Pensionbroker […] Når det er fra §53a til kapitel 1, så er det nok med en mail. (Da vi ikke skal være sikre på, at firma ikke betaler skat (fordi vi gør det) og vi ikke skal indberette skattepligtige aftaler til andre lande, så er det fint med en mail […]) […]” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke tilladt korrektion af klagerens pensionsindbetalinger fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] 1.3 Vores begrundelse og bemærkninger Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at indestående på din § 53 A pensionsordning med policenummer [...41] var 0 kr. ultimo indkomståret 2022, og det er derfor vores vurdering at pensionsordningen er ophævet/udbetalt i løbet af indkomståret 2022. Det er Skattestyrelsens vurdering, at vi ikke kan give tilladelse til at flytte indbetalinger fra en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvis pensionsordningen er ophævet/udbetalt, da der ikke er et beløb som kan flyttes fra pensionsordningen. Det er ikke muligt at foretage en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Vi anser det derfor også som en udbetaling af pensionsordningen, selv om ordningens værdi er indbetalt til en lignende ordning i et andet pensionsselskab. 1.3.1 Skattestyrelsens bemærkninger til bemærkningerne fra [virksomhed2] af den 26. maj 2025: [virksomhed2] har henvist til, at de overførte midler ikke er eller har været til disposition for dig. Ved Skattestyrelsens vurdering af, at pensionsordningen er ophævet/udbetalt, har vi lagt vægt på at pensionsordningen ved [virksomhed2] ikke længere er placeret ved [virksomhed2]. Selv om ordningen er overført direkte til [virksomhed3], vil § 53 A pensionsordningen ved [virksomhed2] blive ophævet/udbetalt på tidspunktet, hvor denne overføres til [virksomhed3]. Dette skyldes, at der i pensionsbeskatningsloven ikke er angivet en separat hjemmel til overførsel mellem § 53 A pensionsordninger uden at dette anses for en hævning/udbetaling. I pensionsbeskatningslovens § 41 er det positivt nævnt, hvilke overførsler der ikke behandles som en ind- og udbetaling til/fra en pensionsordning. En overførsel af en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 41. Da pensionsbeskatningslovens § 41 nævner de situationer, hvor en overførsel af en pensionsordning ikke bliver betragtet som en ind- og udbetaling, og overførsel af en § 53 A pensionsordning ikke er nævnt, er det Skattestyrelsens vurdering at en overførsel af en § 53 A pensionsordning per definition er en udbetaling hos det afgivende pensions- eller pengeinstitut og en indbetaling i det modtagende pensions- eller pengeinstitut. Derfor er det også Skattestyrelens opfattelse, at det ikke ændrer ved vurderingen af om § 53 A pensionsordningen er ophævet/udbetalt, at ejeren af forsikringen ikke har haft dispositionsret over beløbet på ordningen. Skattestyrelsen fastholder derfor vurderingen af, at vi ikke kan give tilladelse til at indbetalingerne kan flyttes til en kapitel 1 pensionsordning, da § 53 A pensionsordningen er ophævet/udbetalt, og det er Skattestyrelsens vurdering at vi ikke kan give tilladelse til at flytte indbetalinger fra en pensionsordning som er ophævet/udbetalt. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 8. juli 2025 udtalt til klagen, at der ikke foreligger nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen. Klagerens opfattelse [virksomhed2] A/S har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal give tilladelse til, at [virksomhed2] A/S kan korrigere klagerens pensionsindbetalinger for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021 fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en ordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) [virksomhed2] ønsker på vegne af vores tidligere kunde [klager] og [virksomhed2] selv at klage over afgørelse med Sags-id [sag1]. […] I afgørelsen lægges der vægt på, at [klager]’s tidligere pensionsordning omfattet af §53 A skulle være ophævet/udbetalt, og at der derfor ikke kan gives tilladelse til, at [virksomhed2] ændrer pensionsindbetalingerne fra 53 A til Kapitel 1. [virksomhed2] har gennemgået sagen og kan konstatere, at der er sket en fejl i [virksomhed2]s behandling af [klager]’s pensionsordning. [virksomhed2] opretter en §53 A pensionsordning pr. 1.7.2019. Den 23. december 2019 modtager [virksomhed2] en mail fra [klager]’s pensionsrådgiver hos [virksomhed4] med information om, at pensionsordningen hos [virksomhed2] pr. 1. januar 2020 ikke længere skal være omfattet af § 53 A men skal ændres til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret. Den 3. januar 2020 bekræfter [virksomhed2] overfor [virksomhed4], at [virksomhed2] har foretaget den ønskede ændring pr. 1. januar 2020. Ændringen foretages dog ikke i [virksomhed2]s systemer, og fortsætter derfor fejlagtigt som en arbejdsgiveradministreret §53 A pensionsordning. Når en arbejdsgiver indbetaler til [virksomhed2] medsendes der kun informationer om, hvilken medarbejder beløbet tilhører og den periode, indbetalingen vedrører. Der er ingen informationer om, hvordan arbejdsgiver skattemæssigt har håndteret pensionsbidraget. [virksomhed2] har derfor ikke på baggrund indbetalingerne kunne se, at [virksomhed1] har fratrukket [klager]’s pensionsbidrag før beregning af den skattepligtige indkomst og derfor har det ikke givet anledning til, at [virksomhed2] har kunne opdage fejlen tidligere. Pensionsordning er i 2022 overført direkte til [virksomhed3], og [klager] har derfor aldrig haft pengene til disposition. Vi har af [virksomhed3] fået bekræftet, at de ikke har foretaget udbetaling af de overførte midler, og at de godt kan flytte værdien fra § 53A til KAP1 med baggrund i en accept fra Skattestyrelsen. Vi er fra [klager] informeret om, at han har været i kontakt med [virksomhed3], der har afvist, at der kan ske udbetaling så længe, at [klager] er i sit nuværende ansættelsesforhold. [klager] kan derfor fortsat ikke disponere over pengene. [virksomhed2] har søgt Skattestyrelsen om tilladelse til at rette [klager]’s pensionsordninger for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021, fra § 53A til Kapitel 1 ordning. Denne ansøgning, der har Sags-id [sag1], er i Skattestyrelsens forslag til afgørelse blevet afvist med begrundelsen, at en overførsel af § 53A midler fra ét pensionsselskab til et andet betragtes som en udbetaling til kunden. Vi mener ikke, at det skal komme [klager] til skade, at [virksomhed2] har begået en fejl, og at [klager] tilfældigvis har skiftet arbejdsgiver – og dermed også pensionsleverandør – i mellemtiden. [virksomhed2] ønsker tilladelse til at rette [klager]’s pensionsordning for perioden 1. januar 2020 til 1. December 2021, fra § 53 A til Kapitel 1 ordning. Vi anser sagen for at være principiel idet, at sagens afgørelse hos Skatteankestyrelsen kan have stor betydning for den fremadrettede håndtering af overførsel af § 53 A midler mellem pensionsselskaber. […]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentanten har ikke indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har tilladt korrektion af klagerens pensionsindbetalinger fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. Retsgrundlaget Pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, stk. 2, og stk. 5, har følgende ordlyd: ”[…] § 53 A Reglerne i stk. 2-5 gælder for livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B. Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende. […] Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse. […]” Følgende fremgår af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1: ”[…] Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 10 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 10, stk. 1, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog stk. 9, hvis overførslen sker: mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger bortset fra ophørende livrenter, fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en pensionsordning med løbende udbetalinger bortset fra en ophørende livrente, jf. dog stk. 8, fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre kun en af pensionsordningerne omfattes af § 15 A eller der er tale om en overførsel efter første udbetaling fra en af ordningerne, jf. dog stk. 10, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, jf. dog stk. 8, fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger, eller fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en supplerende engangsydelse, til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 12 i lov om firmapensionskasser, som led i en bestandsoverdragelse efter §§ 195 og 196 i lov om forsikringsvirksomhed eller som led i en fusion som nævnt i selskabsskattelovens § 13 H. […]” Vedrørende åbenbare fejldispositioner fremgår bl.a. følgende af Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.7.2: ”[…] Skattestyrelsen tillader efter praksis korrektion af ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven i tilfælde, hvor der er sket en åbenbar fejldisposition. Tilladelse til korrektion gives derimod som udgangspunkt ikke i tilfælde, hvor den påberåbte fejl beror på ejerens misforståelse af reglerne. Fejldispositioner inden- og udenfor ansættelsesforhold En stor del af disse fejl kan korrigeres efter reglerne i PBL §§ 22 C, 22 D, 22 E og 22 F men der kan være situationer, som ikke er omfattet af disse bestemmelser. Korrektionsmuligheden er som hovedregel forbeholdt tilfælde, hvor ordningen er oprettet i ansættelsesforhold, idet den ansatte i denne situation ofte er uden indflydelse på den opståede fejl. I konkrete tilfælde kan der dog også gives tilladelse til korrektion af fejl fortaget af ejeren af pensionsordningen uden for ansættelsesforhold. Fælles for korrektionspraksis både inden- og udenfor ansættelsesforhold er, at det skal dokumenteres, at der er tale om en åbenbar fejldisposition, som kan annulleres civilretligt. Det vil altid være en konkret vurdering om der foreligger en åbenbar fejldisposition. […]” Fejldispositionen skal have været så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS 1999, 738. Landsskatteretten fandt ved kendelse af 22. september 1999, offentliggjort i TfS 2000, 798, at der kunne tillades korrektion af en fejlkontering, der skyldes en registreringsfejl i forbindelse med overgang til et nyt edb-system hos forsikringsselskabet. Fejlen indebar, at forsikringsselskabet i strid med aftalen, der var indgået mellem forsikringsselskabet, arbejdsgiverens og de skattepligtige, havde indbetalt for meget på en kapitalforsikring. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering i afgørelse af 4. december 2017, offentliggjort som SKM2017.735.LSR, at der uden afgiftsbetaling kunne ske tilbagebetaling af et beløb hidrørende fra et ejendomssalg i udlandet indbetalt til en alderspension. Banken ville normalt have afvist indbetalingen, da den oversteg den maksimale indbetalingsgrænse, og skatteyderen reagerede hurtigt efter overførslen ved at tage kontakt til banken. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.10.4.2.3.4 om beskatning af udbetalinger: ”[…] Efter praksis kan en udenlandsk pensionsordning dermed overføres til en anden ordning for samme person eller for en arving, hvis der foreligger et ubrudt forløb, hvor midlerne ikke forlader pensionssfæren og hvor en sådan overførsel er hjemlet i det pågældende lands lovgivning, på en sådan måde at overførslen ikke i det pågældende land anses for en udbetaling, en førtidig hævning eller lignende. Det bemærkes dog, at praksis ikke kan tages som udtryk for, at der er indført en generel adgang til at overføre PBL § 53 A-ordninger uden skattemæssige konsekvenser. Der er i det hele tale om en samlet konkret vurdering af samtlige forhold, som fører til, at der i den konkrete sag er tale om samme pensionsordning eller de samme midler, som er overført uden derved, at forlade pensionssfæren. Det indgår som et led i vurderingen, at overførslen af midlerne - og deres fortsatte status som pensionsmidler - skal være reguleret i det pågældende lands lovgivning. Derfor vil praksis ikke kunne anvendes på eksempelvis danske PBL § 53 A-ordninger. Det skyldes, at dansk ret ikke hjemler skatte-/afgiftsfri overførsel af danske PBL § 53 A-ordninger. Findes en sådan overførselsadgang ikke i det konkret omhandlede land, vil ordningen skattemæssigt blive anset for ophævet i forbindelse med overførslen, og evt. beskatning efter PBL § 53 A, stk. 5 skal finde anvendelse på overførsels-/ophævelsestidspunktet. […]” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har den 23. december 2019 anmodet [virksomhed2] A/S om at ændre hans pensionsordning fra en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A til en ordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med virkning fra den 1. januar 2020. [virksomhed2] A/S har overfor klageren bekræftet ændringen, men ved en fejl blev ændringen ikke registreret korrekt i [virksomhed2] A/S’ system. Denne fejl har resulteret i, at klageren har fået fradrag for egne indbetalinger og ikke er blevet beskattet af arbejdsgiverens indbetalinger, og samtidig er indbetalingerne blevet indsat på en pensionsordning efter § 53 A hos [virksomhed2] A/S i perioden fra 1. januar 2020 til 1. december 2021. [virksomhed2] A/S har den 16. april 2025 anmodet Skattestyrelsen om tilladelse til at korrigere fejlen med tilbagevirkende kraft, således indbetalingerne i perioden fra 1 januar 2020 til 1. december 2021 skal anses for indbetalt på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Denne anmodning har Skattestyrelsen ikke imødekommet med den begrundelse, at pensionsordningen, der ønskes korrigeret, er udbetalt/ophævet i indkomståret 2022. Der er ikke bortseelsesret for indbetalinger til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, og modsat er udbetalingerne som udgangspunkt skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens 53 A, stk. 2, og stk. 5. Har den skattepligtige haft hel eller delvis bortseelsesret ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, skal den del af udbetalingerne beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Som udgangspunkt skal der være en konkret hjemmel til korrektion af en pensionsordning. Foretagne indbetalinger skal derfor anses for indbetalt på den konkrete pensionsordning og kan derfor kun udbetales til ejeren af ordningen mod betaling af afgift eller overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Til trods for, at der i pensionsbeskatningsloven generelt ikke er hjemmel til at tillade korrektion af foretagne indbetalinger til eller udbetalinger fra en pensionsordning, tillades der korrektion i konkrete tilfælde, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A og §§ 22, 22 B, 22 C, 22 D, 22 E og 22 F. Den i sagen omhandlede situation kan ikke henføres til de oplistede pensionstyper i pensionsbeskatningslovens § 41 og kan ikke henføres til de konkrete angivet tilfælde i pensionsbeskatningslovens § 21 A og § § 22, 22 B, 22 C, 22 D, 22 E og 22 F. Der skal herefter foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om en åbenbar fejldisposition, der ikke giver anledning til tvivl, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 1999, offentliggjort i TfS 1999, 738. Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der er tale om en sådan åbenbar fejl, der ikke giver anledning til tvivl om, at det er [virksomhed2] A/S, der ved en fejl ikke har registreret klagerens anmodning om ændring korrekt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren anmodede om en ændring af sin pensionsordning fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1, at [virksomhed2] A/S bekræftede, at anmodningen var registreret og havde virkning fra den 1. januar 2020, at klagerens arbejdsgiver foretog indberetning af bidrag i overensstemmelse hermed, og at [virksomhed2] A/S har bekræftet, at fejlen beror på en fejlregistrering hos [virksomhed2] A/S. Landsskatteretten finder imidlertid, at de indbetalte beløb på den omhandlede pensionsordning hos [virksomhed2] A/S skal anses for hævet/udbetalt i indkomståret 2022, hvor den samlede beholdning blev overført til [virksomhed3], med den konsekvens, at der ikke kan tillades korrektion af indbetalingerne foretaget i perioden fra 1. januar 2020 til 1. december 2021. Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der i medfør af pensionsbeskatningslovens regler ikke er en generel adgang til at overføre en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A uden skattemæssige konsekvenser. Klagerens pensionsordning hos [virksomhed2] A/S anses herefter for skattemæssig ophævet i forbindelse med overførslen af den samlede beholdning til [virksomhed3] i indkomståret 2022, og de indbetalinger, som ønskes korrigeret, anses for udbetalt. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.