Ekstraordinær genoptagelse afslået trods kræftsygdom og norsk indkomst

Journalnr. 25-0037338 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2016 Ekstraordinær genoptagelse Nej Ja Nej Faktiske oplysninger Klageren er dansk statsborger og har ifølge CPR haft bopæl i Danmark siden 8. februar 2020. Klageren arbejdede i indkomstårene 2014-2017 i Norge. Ifølge skatteoplysningerne (R75) for indkomståret 2016 var klageren udvidet selvangivelsespligtig. Den 23. juni 2017 påmindede SKAT (nu Skattestyrelsen) klageren om selvangivelsesfristen for indkomståret 2016. Fristen for at indgive udvidet selvangivelse til SKAT var for indkomståret 2016 den 1. juli 2017. Klageren kontaktede den 16. november 2017 SKAT telefonisk. Af SKATs telefonnotat fremgik bl.a. følgende: ”2017: [person1] er gået på pension fra 011117. Han har søgt folkepension, som ca. er 12.300 pr. mdr. Han mener også, at han begynder at få udbetaling fra en pensionsordning gennem arb.giver. Han undersøger, hvor meget han forventer at få udbetalt pr. mdr. og vender tilbage. OBS: Forskud 2018 skal også tilpasses.” Skattestyrelsen har i relation til telefonsamtalen af 16. november 2017 oplyst til Skatteankestyrelsen, at det blev noteret i det interne system, at klageren manglede at selvangive for indkomståret 2016, og at klageren havde oplyst, at denne ville blive indberettet i uge 47 (2017). Den 13. marts 2019 foreslog Skattestyrelsen at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 ud fra et skøn, idet klageren ikke havde selvangivet for indkomståret 2016. Af forslaget fremgik bl.a. følgende: ”[…] Forslag: Vi vil fastsætte din skat efter et skøn over din indkomst Du har ikke selvangivet for 2016. Derfor foreslår Skattestyrelsen, at vi fastsætter grundlaget for din skat til: Anden udenlandsk personlig indkomst 397.247 kr. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om hvor du er socialt sikret eller om evt betalt skat i udlandet. Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. 239 kr. Gaver til godkendte foreninger LL § 8 A -600 kr. Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser -2.185 kr. Indkomst fra udlandet er skønnet. Vi har taget udgangspunkt i det beløb, som din udenlandske indkomst var på årsopgørelsen for 2015. De øvrige beløb for 2016 har andre indberettet til Skattestyrelsen. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os på skat.dk/tastselv Skatteoplysninger. Beløbene kan være overført fra din forskudsopgørelse for 2016. Så vil det stå i dit servicebrev, som du også kan se på skat.dk/tastselv. Vælg Årsopgørelse Vælg dokument Servicebrev. Selvangiv de rigtige tal – og se resultatet med det samme Hvis du vil undgå, at Skattestyrelsen fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv senest den 5. april 2019. Log på skat.dk/tastselv Ret årsopgørelsen/selvangivelsen for 2016. Skriv dine oplysninger og afslut med Godkend. TastSelv viser resultatet med det samme. Får du ikke vist resultatet med det samme, kan du se det i løbet af cirka 14 dage. Hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden på [telefon1], mens du sidder ved computeren. Hvis du ikke har pligt til selvangive digitalt, kan du udfylde og sende selvangivelsen til os. Så får du senere en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad du skal betale i skat for 2016. Du kan få genoptaget grundlaget for din skat indtil 1. maj 2020. Hvis du selvangiver, kan du se bort fra vores forslag ovenfor. Efter den 5. april 2019 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde, underskrive og sende selvangivelsen til Skattestyrelsen. Du kan få genoptaget grundlaget for din skat indtil 1. maj 2020. Hvis du ikke selvangiver Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15 dage. Hvis du ikke den 5. April 2019 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen på skat.dk/tastselv. Har vi beregnet din indkomst for lavt, skal du ringe eller skrive til os, senest 4 uger efter at du har fået årsopgørelsen. Hvis du ikke gør det, kan det være strafbart. […]” Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke fremsatte bemærkninger til Skattestyrelsen vedrørende det udsendte forslag til afgørelse af 13. marts 2019. Den 10. april 2019 blev klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2016 dannet i TastSelv i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse. Årsopgørelsen blev udskrevet den 7. maj 2019 og udviste en restskat inkl. procenttillæg til betaling på 171.081 kr. Af årsopgørelsen fremgik det endvidere, at Skattestyrelsen havde skønnet klagerens personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag til at udgøre 365.707 kr. for indkomståret 2016. Af de supplerende oplysninger vedrørende skatteberegningen på klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2016 fremgik bl.a. følgende: “[…] Ud fra vores oplysninger er du ikke berettiget til seniornedslag. For at være berettiget skal man være født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, være i arbejde og opfylde en række betingelser. Hvis man opfylder betingelserne, får man seniornedslag i de år, hvor man fylder 64 og 65 år. Du kan se mere om seniornedslag i TastSelv under Se årsopgørelsen. […]” Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse og årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2016 blev sendt til klagerens digitale postkasse, ligesom dokumenterne var tilgængelige i klagerens skattemappe på TastSelv. Klageren har oplyst, at Skattestyrelsen tilbage i 2019 sendte breve, hvor klageren var af den opfattelse, at der var tale om svindel, idet bogstaverne var erstattet med spørgsmålstegn og andre tegn på klagerens iPad, som gjorde teksten ulæselig. Den 20. juli 2022 rettede klageren henvendelse til Skattestyrelsen, hvoraf følgende bl.a. fremgik: ”[…] i påstår at jeg ikke selangivet min indkomst fra Norge jeg arbejde i Norge fra 2014 til 2017 til jeg gik på pension sender kopi af min løn og betalt skat i Norge […]” Vedlagt klagerens henvendelse var klagerens norske årsopgørelser for indkomstårene 2014-2017. Af skatteopgørelsen for indkomståret 2016 fremgik bl.a. følgende: ”[…] Beregningsgrunnlag Skatt og avgift Inntekstskatt til: Staten (fellesskatt) 543 949 51 927 [Norge] kommune og fylket 543 949 71 123 Staten, trinnskatt av personinntekt 649 218 15 043 Trygdeavgift: Lønn mv. (8,2 %) 649 218 53 236 Beregnet skatt 191 329 Avregning: Forskuddstrekk 174 627- Restskatt 16 702 Rentetillegg 72+ Å betale – innbetalingskort bliver tilsendt senere 16 774 […] Skattestyrelsen besvarede den 12. september 2022 klagerens henvendelse således: ”[…] Det fremgår, af dine skatteansættelser for 2014 - 2017, at du i de respektive år, har oplyst om lønindkomst fra udlandet. Skattemæssigt har du derfor oplyst om indkomsten fra udlandet.” Ifølge Skattestyrelsens telefonnotat af 7. marts 2023 vedrørende en samtale med klageren, fremgik bl.a. følgende: ”[…] [klager] er ikke enig i den udenlandske am-bidrags pligtige indkomst der er blevet indberettet i 2016, hvorfor indkomståret ønskes åbnet.” Den 9. marts 2023 sendte Skattestyrelsen en e-mail til klageren. Heraf fremgik bl.a. følgende: ”Det er ikke muligt at åbne indkomståret 2016, da indkomståret er forældet. Anmodning om genoptagelse skal være indgivet sendes den 1. maj i det 4. år efter indkomståret udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.” Klageren henvendte sig den 12. juni 2023 til Skattestyrelsen. Af Skattestyrelsens telefonnotat herom fremgik bl.a. følgende: ”[person1] ønsker genoptagelse af sag fra 2016 og afgørelse fra 2019. [person1] siger at han ikke har modtaget nogen breve fra os. Han vil søge om ekstra ordinær genoptagelse af sagen.” Af Skattestyrelsens telefonnotat vedrørende telefonsamtale med klageren den 19. juni 2024 fremgik bl.a. følgende: “[…] Derudover henvendte han sig ang. årsopgørelse fra 2016. Jeg har sagt, at han kan prøve at søge om ekstraordinær genoptagelse, da han har været i et kræftforløb og derfor ikke har kunnet reagere på sin årsopgørelse i tide. Derudover har jeg vejledt til, at han i den ekstraordinære genoptagelse kan vedlægge årsopgørelse fra Norge samt bevis for social sikring i Norge. […]” Skattestyrelsen modtog den 27. september 2024 klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Af anmodningen fremgik bl.a. følgende: ”[…] Jeg skriver til jer for at anmode om en ekstraordinær genoptagelse af min skattesag fra 2016. Jeg er en ældre mand og har i øjeblikket sygdom (kræft), som har gjort det svært for mig at håndtere mine skatteforhold korrekt. På grund af min alvorlige sygdom har jeg været ude af stand til at følge med i mine skatteforpligtelser, og jeg mener, at der er forhold i min skattesag, som bør genovervejes. Jeg håber, at I vil tage hensyn til min nuværende situation og overveje min anmodning. På de efterfølgende to sider har jeg skrevet en redegørelse, som jeg håber, er til at forstå, og jeg har vedhæftet dokumenter og bilag. […]” Klageren har fremlagt journaloplysninger for perioden 19. juli 2018 til og med 8. januar 2022, hvoraf det bl.a. fremgår, at der var mistanke om kræft i klagerens urinveje. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] Fristen for genoptagelse for indkomståret 2016 udløb 1. maj 2020. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder. Vi mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, eftersom der ikke foreligger en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Du har adskillige gange henvendt dig til Skattestyrelsen, samt været på TastSelv, hvorfor du havde mulighed for at følge op på indkomståret 2016, da årsopgørelsen for 2016 lå tilgængelig for dig. Vi har ligeledes sendt dig et taksationsbrev, hvor du ikke har reageret på brevet. Af denne grund, blev din årsopgørelse dannet ud fra vores skøn. Desuden har Skattestyrelsen flere gange vejledt dig i, at søge genoptagelse for indkomståret 2016. I forbindelse med dit sygedomsforløb vurderes det, at det ikke er en særlig omstændighed, da du tidligere har været i kontakt med Skattestyrelsen og tilgået TastSelv via internettet. I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har oplyst for store beløb. Se Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, som er 6 måneder fra, du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen. Du har flere gange henvendt dig til Skattestyrelsen og været inde i TastSelv, hvorfor du havde mulighed for at tilgå årsopgørelsen for indkomståret 2016, da årsopgørelsen lå tilgængelig for dig. Du nævner i din anmodning, at du i 2019 var bekendt med, at Skattestyrelsen havde sendt dig post, hvoraf du ikke reagerede på dette. Ligeledes har Skattestyrelsen flere gange vejledt dig om at søge ekstraordinær genoptagelse, hvorfor dette ikke ses. Af denne grund, vurderes det, at du ikke har overholdt reaktionsfristen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er derfor vores opfattelse, at din anmodning ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. juli 2025 udtalt følgende: ”Skattestyrelsen vurderer fortsat, at et sygdomsforløb i 2021 og 2022 ikke kan begrunde særlige omstændigheder i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, for indkomståret 2016. Særligt gælder dette, da skatteyder allerede i november 2017 var i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende den manglende indsendelse af oplysninger til årsopgørelsen for 2016. Derudover har skatteyder i perioden for indberetning af oplysninger til årsopgørelsen 2016, været i gentagen kontakt med Skattestyrelsen og har fx indberettet oplysninger til årsopgørelsen for 2017 i februar 2019 – hvilket skete to måneder før han blev takseret og 15 måneder før den endelige frist for at oplyse sine skatteforhold for 2016.” Den 29. september 2025 har Skattestyrelsen bl.a. udtalt følgende: ”[…] Skatteyder har ringet ind til Skattestyrelsen den 16-11-2017, og Skattestyrelsen har i den forbindelse noteret i system 55, at det er oplyst at skatteyder mangler at lave selvangivelse. Skatteyder har derefter oplyst at det vil blive lavet i uge 47. Det fremgår af det tidligere indsendte bilag ” Kontakt om indberetning af oplysninger for indkomståret 2016” Ud over notatet i system 55, er der lavet et notat i Kundeoverblik, som ikke nævner den manglende årsopgørelse for 2016. Denne registrering i Kob er vedlagt. Efterfølgende har skatteyder har skatteyder samme dato har været inde og ændre forskudsskema for 2017 og 2018, som det fremgår af bilag ”hændelses log for 2017 a […]” Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 skal imødekommes. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] Jeg skriver til jer for at anmode om en ekstraordinær genoptagelse af min skattesag fra 2016. Jeg er en ældre mand og har i øjeblikket sygdom (kræft), som har gjort det svært for mig at håndtere mine skatteforhold korrekt. På grund af min alvorlige sygdom har jeg været ude af stand til at følge med i mine skatteforpligtelser, og jeg mener, at der er forhold i min skattesag, som bør genovervejes. Jeg håber, at I vil tage hensyn til min nuværende situation og overveje min anmodning. På de efterfølgende to sider har jeg skrevet en redegørelse, som jeg håber, er til at forstå, og jeg har vedhæftet dokumenter og bilag. Jeg er villig til at fremskaffe eventuelle manglende dokumenter og oplysninger, som måtte være påkrævet for at hjælpe med behandlingen af min sag. […] Historik og redegørelse […] Jeg har aldrig været særlig teknologisk anlagt og har aldrig haft en computer, jeg har kun haft en simpel mobiltelefon og iPad. Tilbage i 2019 fik jeg nogle breve fra Skat, som jeg ærligt troede var svindel, fordi bogstaverne var erstattet med spørgsmålstegn og andre underlige tegn på min iPad-skærm, hvilket gjorde teksten ulæselig. Jeg fik senere at vide, at min iPad var blevet for gammel, da den ikke længere kunne opdateres. Min plan var derfor at købe en ny - men så blev jeg syg med kræft og resten af verden stod på vent. Kræften bredte sig og kræfterne svandt. De næste år pendulerede jeg ind og ud af hospitalet og fik flere operationer, hvor de efterhånden har fjernet alle mine tarme og givet mig en stomi pose. I starten af 2022 var jeg kommet så pas på benene, at livet og verden kunne genoptages. Jeg købte en ny iPad og først da gik det op for mig, at der faktisk var en sag hos Skat. Det var ikke fup, det var alvor. Den gik tilbage til 2016. Der var noget at gribe fat i! I første omgang prøvede jeg at rede trådene ud selv. Men selv efter mange telefoner til jer, uendelige omstillinger rundt til forskellige afdelinger, vente i kø som nr. 42 og ligeså mange forskellige forklaringer, råd og løsninger ift min sag - ja, så var det stadig svært at hitte rede i. I starten af 2022 modtager jeg pludselig en ældrecheck, som jeg ikke har bedt om, og får udbetalt 14.800 kr. til min konto. I 2023 kommer der igen en ældrecheck, dog kun på ca 387 kr. Lige efter udbetalingen får jeg besked fra jer om, at jeg ikke er berettiget til ældrecheck, og at I derfor kræver derfor alle udbetalte penge tilbage. Penge, som på det tidspunkt var brugt. Nu var der to sager. I 2023 tog jeg kontakt til [rådgiver] i håb om at få noget hjælp i første omgang til ældrechecken. Det kostede mig 5.000 kr. Til gengæld lykkedes det dem at finde ca. 8-9.000 kr., som jeg havde betalt for meget i skat i 2020-21, og som i sidste ende kunne dække noget tilbagebetaling af ældrechecken. Sagen fra 2016 var dog stadig uløst. Endelig, sidst på året 2023, møder jeg et behageligt, fornuftigt og tålmodigt menneske, [navn udeladt], i telefonen hos Skat. Hun tog sig tid og var behjælpelig på en forståelig måde. Jeg tog notater, og [navn udeladt] afsluttede med: Du skal skaffe papirer på at du arbejdede i Norge i 2016. Du skal søge om en ekstraordinær genoptagelse af skattesag for 2016. Og så skal du skal finde dig en dygtig skatteadvokat. I starten af februar i år lavede jeg en aftale med en kompetent skatteadvokat, som tog min sag. Han krævede betaling up front, og jeg betalte naturligvis, og tiden gik... Den 27. juni hørte jeg fra ham igen. Han var ked af det, var blevet ramt af personlige omstændigheder og måtte trække sig fra min sag. Det kan jo ske for os alle, men han beholdt dog det fulde honorar og jeg var lige langt med sagen. (Emails med skatteadvokat [advokat] er vedlagt som bilag.) Jeg har i mit aktive arbejdsliv arbejdet en del år oppe i Norge, og i de aktive år har jeg indbetalt til det norske trygde-system (pension). I 2018, da jeg fyldte 65 år, blev jeg berettiget til en lille norsk pension. Omregnet modtager jeg ca. 25.000 danske kroner i året, hvilket giver i overkant af 2.000 kr. pr. måned. I skattesagen fra 2016, mener I, at jeg skylder ca. 190.000 kr, fordi I - som jeg (og [navn udeladt]) har forstået det, mangler bevis for at jeg arbejdede i Norge det år. Jeg har vedhæftet min årsopgørelse for 2016 fra Norge. Er det nok? Skal I bruge andet? Pr. 23. november 2023 var denne skattegæld på 187.663 kr. I trækker mig automatisk 1.000 kr. hver måned. Jeg har fået lidt hjælp til det med internettet, og har prøvet jeres “Beregn betaling af din gæld”. Svaret er nedslående. Du er gældfri om: 50 år og 9 måneder. Beregningen er vejledende, da den ikke tager højde for særlige forhold i din økonomiske situation. Jeg har hverken formue eller jordisk gods af betydning - og jeg kender kun ét evt særligt forhold, som jeg skulle være berettiget til, men har ikke kunnet finde svar. Måske kan I hjælpe? Jeg har hørt, at for os som er født 1946 - 52, og som arbejder indtil man fylder 65 år i stedet for at gå på efterløn ved 62 år, er berettiget til 100.000 i fradrag. Hvis det er korrekt, er det så noget man skal ansøge ekstraordinært om at få? […]” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Da jeg fandt ud af at det var alvor bad jeg skat om at sende afgørelsen fra 2019 havde de bare sendt sendt de papir til mig i 19 eller før havde det her ikke været nødvendigt på grund af min gamle ipat og jeg havde sparet 12000 kr ind til nu erglige penge at komme af med plus det skat trækker hver måneden og når jeg bliver 75 år mister jeg den norske pension og noget dansk pension hvad så jeg syntes det er en hård straf for ikke at selvangive sig selv som skat påstår […]” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Retsgrundlaget Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd: ”§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet, […]” Den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, og § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), har følgende ordlyd: ”§ 1 Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. […] § 4 Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. […] Stk. 3. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag. […]” § 5. […] Stk. 3. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.” Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 1 og 2, 1. pkt., har følgende ordlyd: ”§ 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. […] § 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. 2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. 3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. 4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. 9) En sag i medfør af regler om fremgangsmåde ved gensidige aftaler i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international overenskomst eller konvention, ifølge hvilken ansættelses- og inddrivelsesprocedurer skal stilles i bero, mens der søges en løsning med den kompetente myndighed i den anden stat, er afsluttet uden en sådan løsning af alle forhold. Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. […]” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004). Af de specielle bemærkninger i lovforslagets § 1, nr. 2 (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love), fremgår bl.a.: "[…] Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. […]" Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2. Af bemærkningerne (samme lovforslag som ovenfor) fremgår bl.a.: "[…] Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skatte­pligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse. […]" Som udgangspunkt skal det sandsynliggøres, at genoptagelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring. Der skal således fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan danne grundlag for en ændring. Dette kan eksempelvis udledes af Retten i [by1]s dom af 10. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.433.BR. Efter praksis kan der ikke ske genoptagelse som følge af oversete eller glemte fradrag. Dette kan bl.a. udledes af Retten i [by2]s dom af 24. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.902.BR. Alvorlig sygdom kan ikke i sig selv begrunde genoptagelse, medmindre det påvises, at sygdommen har været årsagen til den mangelfulde eller forkerte skatteansættelse. Det kan bl.a. udledes af Retten i [by3]s domme af henholdsvis 30. september 2016 og 28. maj 2018, offentliggjort som SKM2017.22.BR og SKM2018.408.BR. I Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.242.VLR, fandt landsretten det ikke godtgjort, at skatteyderen i hele den relevante periode på grund af sygdom havde været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen, hvorfor der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse. Det kan udledes af Østre Landsrets dom af 25. marts 2013, offentliggjort som SKM2013.343.ØLR, at adgangen til at dispensere fra 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, er meget restriktiv. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse lagt til grund, at klageren først anmodede Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 den 27. september 2024. Landsskatteretten finder imidlertid, at klagerens henvendelse af 20. juli 2022 til Skattestyrelsen burde have været behandlet som en anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Retten har herved henset til, at det af henvendelsen fremgår, at det drejer sig om indkomst fra Norge for bl.a. indkomståret 2016, og henvendelsen bl.a. var vedlagt årsopgørelse for indkomståret 2016 fra de norske skattemyndigheder. Fristen for ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 udløb den 1. maj 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og var således udløbet på tidspunktet for klagerens anmodning om genoptagelse den 20. juni 2022. Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 kan derfor alene ændres, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Oplistningen af betingelserne i bestemmelsen er udtømmende. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 og 9, indeholder en række objektive forhold, der kan begrunde genoptagelse. Landsskatteretten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 og 9. Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Særlige omstændigheder kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom, ligesom borgeren skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne er opfyldt. Klageren var i indkomståret 2016 fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og var forpligtet til at selvangive, herunder også selvangive norsk indtægt, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, 1. pkt. Klageren indberettede imidlertid ikke en selvangivelse for indkomståret 2016 til Skatteforvaltningen, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, pkt. Skattestyrelsen foretog herefter en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016, idet klageren ikke havde indberettet sin selvangivelse, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Den skønsmæssige ansættelse blev foretaget med udgangspunkt i det beløb, som klagerens udenlandske indkomst var på årsopgørelsen for indkomståret 2015. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har begået myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016. Da der ikke foreligger en myndighedsfejl i forbindelse med klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, finder retten endvidere, at der ikke er grundlag for at inddrage overvejelser om, hvorvidt det er åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomståret 2016. Dette er således alene relevant i en situation, hvor der rent faktisk er begået en myndighedsfejl, som dog ikke er ansvarspådragende, og hvor fejlen har resulteret i en ukorrekt skatteansættelse. Det er ikke tilfældet her. Det fremgår således af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at det ikke er tilstrækkeligt, at der foreligger en ukorrekt skatteansættelse, der er åbenbart urimelig at opretholde. På grundlag af sagens oplysninger finder retten desuden, at det ikke er godtgjort, at klageren både på selvangivelsestidspunktet og på tidspunktet for modtagelsen af årsopgørelsen for indkomståret 2016 den 10. april 2019 ikke har været i stand til at indgive korrekt selvangivelse eller anmode om ændring af skatteansættelsen. Retten finder således ikke, at de konkret foreliggende oplysninger i tilstrækkelig grad understøtter, at klageren kan anses for vedvarende og gennem så lang tid at have været ude af stand til først at indgive korrekt selvangivelse og efterfølgende anmode om ændring af skatteansættelsen eller at søge bistand hertil, selv når klagerens helbred og situation i øvrigt tages i betragtning. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at klagerens sygdomsforløb efter det fremlagte angår efterfølgende perioder i 2021 og 2022, og sygdomsforløbet f.eks. ikke kan anses for at have hindret klageren i at selvangive rettidigt for indkomståret 2016, hvor selvangivelsesfristen udløb den 2. juli 2017, jf. dagældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3. Den omstændighed, at klageren ikke reagerede på digital post sendt fra Skattestyrelsen i 2019, idet klageren var af den opfattelse, at der var tale om spammail som følge af fejl i visningen på hans iPad, kan heller ikke tillægges betydning, da det skyldes klagerens egne forhold, og klageren i øvrigt ikke reagerede ved f.eks. at rette kontakt til Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Det er samtidig en yderligere betingelse for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016, at klageren har fremsat anmodningen herom senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at være kommet til kundskab om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2016 senest på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for indkomståret 2016 var tilgængelig i klagerens skattemappe, som var den 10. april 2019. Klageren burde på dette tidspunkt være bekendt med den foretagne skatteansættelse, der er årsagen til anmodningen om ekstraordinær genoptagelse. Da anmodningen først er indgivet den 22. juli 2022, er der forløbet mere end 6 måneder efter det tidspunkt, hvor klageren senest kom til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen, og reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Retten finder ikke grundlag for at dispensere fra 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., allerede fordi betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt. Retten har også lagt vægt på, at det heller ikke i denne sammenhæng kan anses for tilstrækkelig godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan dispenseres fra fristen, når der henses til, at klageren ikke kan anses for vedvarende og i så lang en periode at have været ude af stand til at reagere i forhold til skatteansættelsen for indkomståret 2016. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.