Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0037276

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
30. april 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde pålagt et tømrerselskab efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag på i alt 134.779 kr. for perioden december 2021 til februar 2022 på baggrund af to fakturaer fra underleverandører, som Skattestyrelsen anså for fiktive og for at dække over sorte lønninger. Selskabet gjorde gældende, at det i god tro havde indlejet arbejdskraft til et byggeprojekt i en lufthavn via en samarbejdspartner, at arbejdet faktisk var udført, og at selskabet ikke havde udbetalt løn til de pågældende personer. Landsskatteretten lagde vægt på, at fakturaerne led af indholdsmæssige mangler, at der ikke var fremlagt arbejdssedler eller oplysninger om, hvem der udførte arbejdet, at underleverandørerne ikke havde registrerede ansatte, og at selskabets egne ansatte ikke kunne have genereret den bogførte omsætning. Retten fandt derfor, at udgifterne dækkede over løn til uregistrerede ansatte, at selskabet hæftede efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2016.9.BR
  • SKM2018.578.BR
  • SKM2019.332.ØLR
  • SKM2023.213.ØLR

Fuldtekst

Journalnr. 25-0037276 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat 66.412 kr. 0 kr. Stadfæstelse Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag 10.500 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat 49.967 kr. 0 kr. Stadfæstelse Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag 7.900 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS (Tidligere [virksomhed1] ApS), herefter selskabet, blev stiftet den 1. maj 2014. Selskabet skiftede navn til [virksomhed1] ApS den 15. november 2021 indtil 30. juli 2025, hvor navnet blev ført tilbage til [klager] ApS. [person1] var direktør for selskabet fra 16. oktober 2021 til 12. august 2025, hvor der blev anmodet om opløsning efter selskabslovens § 225. Selskabet kom under konkurs den 29. august 2025. Selskabet var frem til 14. oktober 2021 registeret med branchekode 682030 ”Anden udlejning af boliger”, derefter har selskabet været registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Selskabets formål var at investere i ejendomme samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet blev momsregistreret 15. oktober 2021 og arbejdsgiverregistreret den 1. november 2021. Selskabet har haft forskudt regnskabsår med start 1.7 til 30.6. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med 1-10 ansatte fordelt som følger: Periode Antal ansatte Årsværk 2021 2 0,23-1,22 2022 1-3 0,25-1,88 Selskabet har ifølge de fremlagte regnskabsoplysninger for 2021-2022 omsat for 3.613.132 kr. inkl. moms og i 2022-2023 blev der omsat for 5.993.452 kr. Heraf har selskabet bogført udgifter til fremmed arbejde for 1.156.442 kr. inkl. moms for 2021-2022 og 487.630 kr. inkl. moms for 2022-2023. Selskabet har angivet følgende momstilsvar i perioden for Skattestyrelsens afgørelse: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 2021-2022 806.580 kr. 630.804 kr. 175.776 kr. 2022-2023 1.500.429 kr. 1.009.055 kr. 491.374 kr. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet det er Skattestyrelsen opfattelse, at der er udstedt fakturaer til selskabet. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med samlet 134.779 kr. for perioden 1. december 2021 til 28. februar 2022. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 46.000 kr. for udgifter vedrørende to underleverandører, som de anser for at have udstedt fiktive fakturaer. Følgende oplysninger gør sig gældende for de to underleverandører: [virksomhed2], CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], er stiftet den 15. december 2016. [virksomhed2] er ejet af [virksomhed3] Limited fra [Kina] og drives af [person2], der er direktør. [virksomhed2] har frem til 31. december 2024 været registreret med branchekode 631200 ”Webportaler”, derefter står [virksomhed2] registreret med 603900 ”Anden distribution af medieindhold”. [virksomhed2]’ formål er finansielle mobile transaktioner og udstedelse af forudbetalte kort. Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke haft registrerede ansatte i perioden for samhandlen. Som dokumentation for samhandlen har selskabet fremlagt fakturaen: Fakturadato Fakturanr. Tekst på faktura Beløb ekskl. moms kr. Moms kr. Beløb inkl. moms kr. 02.12.2021 12 Uge 45-46-47 lufthavnen 105.000,00 26.250,00 131.250,00 Fakturaen er opgjort med 420 timer og en timepris på 250 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om hvilket arbejde der er udført og hvilke personer der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2]’ indberettede salgsmoms afviger markant fra summen af de udstedte fakturaer. På baggrund af en kontrol af [virksomhed2] er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] alene har haft til formål at udstede fakturaer med henblik på at opnå et uberettiget fradrag for moms og dække over sort løn. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed4], er stiftet den 23. januar 2018 og opløst efter konkurs den 25. juni 2025. [virksomhed4] hed frem til 2. maj 2021 [virksomhed5] ivs, samtidig med navneskiftet skiftede [virksomhed4] fra et iværksætterselskab til et anpartsselskab. [virksomhed4] har været registreret med branchekode 108600 ”Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad” frem til 23. juli 2021, hvor det ændres til 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. I perioden for samhandlen har [virksomhed4]’s formål været at udføre bygge og anlægsopgaver samt handel og service indenfor samme. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte. Som dokumentation for samhandlen har selskabet fremlagt fakturaen: Fakturadato Fakturanr. Tekst på faktura Beløb ekskl. moms kr. Moms kr. Beløb inkl. moms kr. 15.02.2022 22020707 Mandskab [by1] Lufthavn uge 4-5-6 79.000,00 19.750,00 98.750,00 Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1 under antal. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har udstedt fakturaer til forskellige brancher, herunder rengøring, kørsel og køkkenassistance. [virksomhed4]’s indberettede salgsmoms er, ifølge Skattestyrelsen, i åbenlyst misforhold til den bogførte salgsmoms. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at der af [virksomhed4]’s kontoudtog fremgår transaktioner med angivelsen ”Løn”, uden selskabet har indberettet løn. På baggrund af en kontrol af [virksomhed4] er det Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] alene har haft til formål at udstede fakturaer med henblik på at opnå et uberettiget fradrag for moms og dække over sort løn. Skattestyrelsen afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat indeholdelse af A-skat til 116.380 kr. og indeholdelse af AM-bidrag til 18.400 kr. for perioden 1. december 2021 til 28. februar 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 3.3. Vores bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet i indkomståret 2022 har betalt underleverandørfakturaer, som af Skattestyrelsen anses for fiktive. Der henvises til oversigten i afsnit 1.3.1. og begrundelsen i afsnit 1.1.1. Det samlede fakturabeløb ifølge bogføring og betalinger på selskabets konto udgør 230.000 kr. inklusiv moms. Der henvises til specifikation i Bilag 8. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at betalingerne for fakturaerne udelukkende er sket, for at selskabet kan opnå et uberettiget moms- og skattefradrag. Skattestyrelsen mener, at betalingerne af fakturaerne dækker over betalinger af sorte lønninger til en for Skattestyrelsen ukendt personkreds. Dette begrundes med, at selskabet leverer ydelser, som kræver arbejdskraft. Der er henset til, at selskabet i indkomståret 2022 har haft en omsætning på 3.613.132 kr. og en lønudgift på 305.319 kr. Det vurderes derfor, at der er medgået yderligere arbejdskraft til opnåelse af denne omsætning. Herudover er der henset til, at udgifter til fiktive underleverandører er bogført som arbejdsudførende personer, idet de fiktive fakturaer er bogført på kontoen for ”Fremmed arbejde”. Selskabet fremsætter i deres indsigelsesbrev af 28. marts 2025 at de ikke har været bekendte med det faktiske grundlag for deres betalinger af fiktive fakturaer og dermed ikke mener, de kan hæfte for A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at vi ingen oplysninger har om, hvorledes betalingerne af den ukendte personkreds er sket, men det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet enten ikke kan være uvidende om, eller som minimum holdt sig bevidst uvidende om, at de pågældende fakturaer er foranlediget af udbetaling af sorte lønninger. Henset til, at [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] ApS ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de på de udstedte fakturaer anførte ydelser, mener Skattestyrelsen, at selskabet hæfter for en beregnet A-skat og AM-bidrag opgjort på baggrund af de betalte fiktive fakturaer. Dette begrundes med, at Skattestyrelsen mener, at disse betalinger dækker over aflønninger af en ukendt personkreds. Dermed udgør betalingerne A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at de fiktive underleverandørfakturaer er betalt af selskabet for at dække over udgifter til sorte lønninger, og dermed udgør A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Denne opfattelse understøttes af flere domme; blandt andet SKM2018.578.BR, som Østre Landsret har stadfæstet. Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i selskabet til en ukendt kreds af lønmodtagere svarende til de afholdte udgifter til fiktive fakturaer inklusiv moms. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke kan have været uvidende omkring indeholdelsespligten, jf. kildeskattelovens § 46, da selskabet allerede er registreret som arbejdsgiver. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse udvist forsømmelighed og selskabet hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Selskabet er også pligtigt at beregne og indeholde AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 49B og hæfter for manglende indeholdelse af AM-bidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69, stk. 1. Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit A.D.5.2.2. Det er uden betydning, at selskabet har anvendt underleverandører, som kan have været med til at generere omsætningen. Det afgørende er, at de nævnte virksomheder i punkt 2.1.1. ikke har kunnet levere arbejdskraften, hvorfor betalingerne til disse anses for at vedrøre fiktive fakturaer. Der henvises til SKM2016.9.BR, hvor retten lagde til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og AM-bidrag for. Der er endvidere henset til SKM2019.332.ØLR. Med henvisning til opgørelsen af fiktive fakturaer i Bilag 8 kan beskatningsgrundlaget opgøres til følgende: Fakturadato Udsteder af faktura Afregnet beløb 02-12-2021 [virksomhed2] A/S 131.250,00 15-02-2022 [virksomhed4] ApS 98.750,00 I alt vedrørende fiktive fakturaer 230.000,00 Selskabets lønudgift til sorte lønninger udgør på baggrund af ovenstående 230.000 kr. i 2022. Selskabet har som konsekvens heraf ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag i den udbetalte løn i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46, stk. 1 og § 49 A, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af et regnskab, som viser hvor meget, der er udbetalt og til hvem, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og AM-bidrag efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Selskabet har ikke dokumenteret at have modtaget skattekort, bikort eller frikort og skal derfor jf. kildeskattelovens § 46 stk. 8 indeholde A-skat med 55 %. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Ikke angivet A-skat og AM-bidrag kan herefter beregnes til følgende (nedrundet til hele kroner): 2022 Betaling til fiktive underleverandører 230.000 AM-bidrag heraf udgør 8 % 18.400 Beskatningsgrundlag 211.600 A-skat heraf udgør 55 % 116.380 Efterbetaling af A-skat og AM-bidrag i alt 134.780 A-skat og AM-bidrag fordeles efter fakturadatoen, fordi det antages, at udstedelse af fakturaen er sket i nær tidsmæssig forlængelse af det udførte arbejde. Fordeling på perioder fremgår af Bilag 9. Skattestyrelsen efteropkræver 134.780 kr. i 2022 i A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Forældelse af krav (A-skat og AM-bidrag) Forældelsesfristen er 3 år jf. forældelsesloven § 3. Hvis Skattestyrelsen ikke har kendskab til fordringens eksistens, skydes forældelsesfristen, så den løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik eller burde have fået kendskab til eksistensen af fordringen jf. forældelsesloven § 3, stk. 2. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vi tidligst har fået kendskab til fordringen vedrørende kontrolperioden i forbindelse med modtagelsen af selskabets bogføring den 30. juli 2024, der indeholder oplysninger om, hvem selskabet har anvendt som underleverandører i perioden. Vi anser kundskabstidspunktet i relation til forældelsesfristen for at være den 30. juli 2024. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har i udtalelse af 28. juli 2025 fastholdt den påklagede afgørelse. Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af selskabets manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag på hhv. 116.380 kr. og 18.400 kr. for perioden 1. december 2021 til 28. februar 2022 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Som det fremgår på side 1 i Afgørelsen har Skattestyrelsen (meget minutiøst) gennemgået Selskabets momsforhold for perioden 1. oktober 2021 — 30. juni 2024, dvs. for en periode på næsten 3 år. For den nævnte periode på 3 år er det lykkedes Skattestyrelsen at finde 2 — to — fakturaer, som Skattestyrelsen anser for at være fiktive fakturaer. Den ene faktura er udstedt af [virksomhed2] A/S den 2. december 2021, og udgør et beløb på Igl.250 kr. (inklusive moms) (se Afgørelsen side 7). Den anden faktura er udstedt af [virksomhed4] ApS den 15. februar 2022, og udgør et beløb på 98.750 kr. (inklusive moms) (se Afgørelsen side 8). Allerede på grundlag af dette faktum undrer det, hvordan Skattestyrelsen har fået den idé, at [virksomhed1] aktivt skulle have deltaget med et bevidst køb af fiktive fakturaer for at kunne dække over sort løn. Hvis [virksomhed1] havde haft ønsker om at købe fiktive fakturaer for at kunne dække over sort løn, ville Selskabet næppe kun have købt to fakturaer tilbage ved årsskiftet 2021/2022, dvs. mere end to år før Skattestyrelsen i juni 2024 henvendte sig til Selskabet. Som forklaret til Skattestyrelsen havde [virksomhed1] et større byggeprojekt på [by1] Lufthavn, og havde på daværende tidspunkt bemandingsproblemer med at færdiggøre [by1] lufthavn. Derfor indlejede [virksomhed1] folk fra andre firmaer, [virksomhed1] samarbejdede med [virksomhed6], hvor [virksomhed1] havde en kontakt med direktør [person3], som også havde indlejet medarbejdere fra andre virksomheder, og som satte [virksomhed1] i forbindelse med de to omhandlede firmaer. [virksomhed1] stolede på [person3], og havde derfor ingen anledning til at tro, at det var fakturafabrikker. [virksomhed1] har i god tro indlejet arbejdskraft, som rent faktisk mødte op og udførte arbejde for [virksomhed1]. Når arbejdet var overstået, modtog [virksomhed1] en helt sædvanlig faktura herfor fra [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] betalte ingen lønninger — hverken officielt eller uofficielt — til de pågældende indlejede personer, og de har aldrig en lønbetaling fra [virksomhed1]. Der var heller ingen besparelse for [virksomhed1] forbundet med at betale for den indlejede arbejdskraft, i stedet for alternativt at have lønnet personale. Det er vanskeligt at forstå, hvilken motivation [virksomhed1] skulle have haft for at begå kriminalitet ved at betale sorte lønninger — som påstået af Skattestyrelsen — i stedet for blot at betale fradragsberettigede "hvide" lønninger. [virksomhed1] har da heller ikke har haft nogen intention overhovedet om at indgå i et svindelcirkus, og [virksomhed1] har på intet tidspunkt klart over dette. Jeg tager således skarpt afstand fra Skattestyrelsens fuldstændigt løsrevne og injurierende påstande om, jf. ovenfor, at formålet for [virksomhed1] var at opnå et fiktivt momsfradrag og at udbetale sorte lønninger. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 134.779 kr. for perioden 1. december 2021 til 28. februar 2022 på baggrund af selskabets to overførsler til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed4]. Retsgrundlaget Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7. Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i klagesagen med j.nr. [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. oktober 2021 til 30. juni 2024 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed4]. Retten har anset selskabets fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed4] for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter hertil. Henset til, at fakturaerne lider indholdsmæssige mangler, at selskabet ikke har fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller lignende oplysninger om, hvem der har udført det fakturerede arbejde, finder retten, at udgifterne ikke dækker over reelle leverancer. Retten har endvidere lagt vægt på, at underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, at [virksomhed2] har været registreret med branchekode og formål som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser og at [virksomhed4] har udstedt fakturaer indenfor forskellige brancher og nu er ophørt efter konkurs. Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets regnskaber haft en omsætning på 3.613.132 kr. inkl. moms for 2021/2022 og for 5.993.452 kr. for 2022/2023. Retten finder, at selskabets egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed4] dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de angivne underleverandører i den påklagede periode. Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer (jnr. 25-0037276) · skattewiki.dk