Fradrag for underleverandørudgifter og sorte lønninger

Journalnr. 25-0032951 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Ikke godkendt fradrag vedr. udgifter til underleverandører 200.320 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ansat fradrag for skønnet udgift til løn 184.070 kr. 0 kr. Hjemvisning Indkomståret 2020 Ikke godkendt fradrag vedr. udgifter til underleverandører 637.890 kr. 0 kr. Nedsættes til 497.890 kr. Ansat fradrag for skønnet udgift til løn 432.224 kr. 0 kr. Hjemvisning Ansat fradrag for skønnet udgift til løn vedrørende fiktive fakturaer 200.150 kr. 0 kr. Forhøjes til 250.187 kr. Indkomståret 2021 Yderligere omsætning 908.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Ikke godkendt fradrag vedr. udgifter til underleverandører 72.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Ansat fradrag for skønnet udgift til løn 700.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Indkomståret 2022 Ikke godkendt fradrag vedr. udgifter til underleverandører 500.048 kr. 0 kr. Nedsættes til 475.248 kr. Ansat fradrag for skønnet udgift til løn 992.600 kr. 0 kr. Hjemvisning Indkomståret 2020 - aktieindkomst Maskeret udlodning – køb af ur 100.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse. Faktiske oplysninger Klageren har siden den 17. januar 2011 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekoden 439100 Murerarbejde. Klageren har tillige været ejer af [virksomhed2] ApS, som er stiftet den 14. marts 2019 og er opløst efter konkurs den 28. februar 2025. [virksomhed2] ApS var ejer af [virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3]. [virksomhed3] er under konkurs ved dekret af 5. juli 2024. [virksomhed3] har indtil den 29. marts 2023 haft navnet [virksomhed4] ApS. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 433410 Maleraktiviteter og med formålet at drive murermesterforretning med reparationer og nybyggeri samt dermed beslægtet virksomhed efter ledelsens beslutning. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) har virksomheden i perioden været registreret med ansatte svarende til 2-6 årsværk: [virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte. Klageren har på møde med Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed3] blev oprettet efter anbefaling fra virksomhedens tidligere revisor, da virksomheden fik en større opgave, og derfor skulle virksomheden overdrages til selskabet. Dette er efterfølgende ikke sket. Klageren har endvidere oplyst, at [virksomhed3]s og virksomhedens bogføring ikke har været optimal, bl.a. da der har været en sammenblanding af indtægter og udgifter, bl.a. på grund af, at virksomhedens ansatte har udført opgaver, som hørte til [virksomhed3]. Klageren, virksomheden, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] har alle haft adresse på [adresse1], [by1], i ovennævnte periode. Personlig indkomst Klageren har oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 således: 2019 825.215 kr. 2020 710.958 kr. 2021 997.332 kr. Da klageren ikke har oplyst resultat af virksomhed for indkomståret 2022, har Skattestyrelsen ansat resultatet til 1.030.000 kr. I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen har klageren forsøgt at ændre resultatet til 111.887 kr., men grundet Skattestyrelsens igangværende kontrol er det oplyste resultat ikke ændret. Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysninger vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører udtaget klagerens skatteansættelse og virksomhedens momstilsvar til kontrol for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, herunder fakturaer vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører. Virksomheden har i første omgang ikke fremlagt materialet til Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet klagerens og virksomhedens bankkontoudtog samt oplysninger om virksomhedens bogføring i regnskabsprogrammet E-conomic. Efterfølgende har klageren fremlagt årsrapporter, balancer, kontospecifikationer og én bilagsmappe for perioden. Ifølge Skattestyrelsen har virksomheden ikke fremlagt alle virksomhedens bilag, og virksomheden har ikke bogført løbende, ligesom ikke alle bogførte beløb kan følges til et bilag, bl.a. da bilagsnummeret fremgår som ”0” vedrørende flere posteringer. Virksomhedens udgifter til underleverandører ekskl. moms har ifølge virksomhedens saldobalancer udgjort 1.098.192 kr. i 2019, 778.132 kr. i 2020, 1.247.043 kr. i 2021 og 2.312.686 kr. i 2022. Skattestyrelsens kontrol har ikke resulteret i en ændring af det selvangivne resultat af virksomhed for indkomståret 2019 og 2020, men styrelsen har foretaget reguleringer i opgørelsen af resultatet, herunder bl.a. i forhold til ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører og ansat fradrag for yderligere lønudgifter. Der er tale om følgende reguleringer: 2019 2020 Ikke godkendt fradrag vedr. udgifter til underleverandører 200.320 kr. 637.890 kr. Betalinger vedr. fiktive fakturaer anset som yderligere løn* 0 kr. -200.150 kr. Betalinger fra [virksomhed3] anset som yderligere løn -184.070 kr. -432.224 kr. Nettopåvirkning resultat +16.250 kr. +5.516 kr. * (sammensat af 101.750 kr. + 98.400 kr.) Skattestyrelsens kontrol har endvidere resulteret i en forhøjelse af virksomhedens resultat for indkomstårene 2021 og 2022, herunder bl.a. i forhold til ikke godkendt fradrag for underleverandørudgifter og ansat fradrag for yderligere lønudgifter. Der er tale om følgende reguleringer: 2021 2022 Yderligere omsætning vedrørende arbejde på klagerens ejendom 908.000 kr. 0 kr. Yderligere løn vedrørende arbejde på klagerens ejendom -700.000 kr. 0 kr. Ikke godkendt fradrag vedr. udgifter til underleverandører 72.000 kr. 500.048 kr. Betalinger fra [virksomhed3] anset som yderligere løn 0 kr. -992.600 kr. Ikke godkendte fradrag for private udgifter 5.522 kr. Nettopåvirkning resultat +280.000 kr. -487.030 kr. Klagen angår ovennævnte reguleringer, bortset fra ikke godkendt fradrag for private udgifter. De yderligere ansatte lønudgifter har resulteret i en forhøjelse af virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, som behandles i en særskilt afgørelse. Overførsel på 1.135.000 kr. fra privat konto via [virksomhed3]s konto Den 2. september 2021 er der overført 1.135.000 kr. til virksomhedens bankkonto. Af posteringsteksten fremgår ”Overførsel 1134145”. Overførslen er sket fra [virksomhed3]s bankkonto. Af kontoudtog over klagerens og klagerens ægtefælles private bankkonto i [finans1] med konto nr. [kontonr.1] fremgår, at der den 2. september 2021 er overført 1.135.000 kr. til [virksomhed3]s bankkonto i [finans1]. Af posteringsteksten fremgår ”ovf til Firma/lån”. Klageren og klagerens repræsentant har på et møde med Skattestyrelsen oplyst, at bankrådgiveren ved en fejl har overført beløbet fra den private konto til [virksomhed3]s bankkonto. Beløbet skulle være overført direkte fra den private bankkonto til virksomhedens bankkonto. Beløbet kan ifølge klageren henføres til ”en vitaminindsprøjtning fra privatøkonomien” i forbindelse med en manglende betaling fra en kunde. Den 2. september 2021 er der overført 1.135.188,13 kr. fra virksomhedens konto med posteringsteksten ”FI-kort [...1]”. Klageren har oplyst, at overførslen kan henføres til en betaling til Skattestyrelsen. Begge de ovenstående beløb er bogført på konto 6030 ”[finans1]” og modposteret på konto 6205 ”Årets hævninger”. Af fremlagt SMS-korrespondance af 2. september 2021 fremgår, at klagerens ægtefælle har anmodet bankrådgiveren om at overføre 1.135.000 kr. som lån fra ”vores huskøb” til virksomheden og efterfølgende overføre 1.135.188,13 til Skattestyrelsen. Ifølge bankkontoudtog over den private konto og virksomhedens konto fremgår, at der fra og med den 9. marts 2022 til den 21. juni 2022 er overført flere større beløb til virksomheden med posteringsteksten ”Lån til firma”, ”lån til [klager]”, ”lån til [virksomhed4]” osv. Samlet set udgør overførslerne 1.530.000 kr. Skattestyrelsen har anset, at det overførte beløb på 1.135.000 kr. til virksomhedens konto kan henføres til materialer og arbejdsløn til mandskab, som virksomheden har stillet til rådighed i forbindelse med opførelsen af ægtefællernes tidligere hus beliggende [adresse2], [by2]. Klageren har oplyst, at han og ægtefællen har opført huset. Ifølge oplysninger fra BBR er der tale om et murstenshus, som er opført i 2017. Huset blev solgt pr. 20. juni 2021 til en salgssum på 9.495.000 kr. På den private konto er der den 1. september 2021 indgået 4.783.170,79 kr., hvor det fremgår, at det indsatte beløb vedrører låneafregning. Af posteringsteksten fremgår ”Delvis frigivelse”. Skattestyrelsen har ikke indhentet oplysninger om og opgjort, hvilke udgifter ægtefællerne har afholdt til opførelse af huset. Skattestyrelsen har bl.a. ikke indhentet bankkontoudtog fra før indkomståret 2019. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens omsætning for indkomståret 2021 med 908.000 kr., svarende til det overførte beløb ekskl. moms, og har samtidig skønsmæssigt ansat et yderligere fradrag for sorte lønninger på 700.000 kr. Fradrag for underleverandører - Fiktive fakturaer Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at virksomheden har betalt for fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed5] A/S, herefter [virksomhed5], og [virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6]. [virksomhed5] [virksomhed5] (binavn [virksomhed7] A/S) med CVR-nr. [...2] er stiftet den 30. april 2012 og er under konkurs ved dekret af 8. april 2021. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 259900 Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n, og selskabets formål er produktion. Ifølge CVR har [virksomhed5] været registreret med 9-10 ansatte i 2. kvartal 2020. Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til virksomheden: Dato Fakturanr. Tekst Beløb ekskl. moms Beløb inkl. moms Moms 28.04.2020 2020253 Mandskabsudlejning 2 mand a 185 timer 101.750 kr. 127.187,50 kr. 25.437,50 kr. 01.05.2020 2020270 Mandskabsudlejning 2 mand a 185 timer 101.750 kr. 127.187,50 kr. 25.437,50 kr. Virksomheden har ifølge virksomhedens bankkontoudtog kun foretaget én betaling til [virksomhed5]. Det er sket den 4. maj 2020. Virksomheden har tillige kun bogført og angivet én faktura fra [virksomhed5]. Klageren har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne. Fakturaerne er sparsomt udfærdiget og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” 370,00 timer og under ”Enhed” en stk. pris på 275 kr. Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af [virksomhed5] og har anset, at [virksomhed5] er en stråmandsvirksomhed, som har udstedt fiktive fakturaer. Det er bl.a. ud fra, at [virksomhed5] har overført modtagne betalinger for mere end 100 mio. kr. til udenlandske virksomheder indenfor meget forskellige brancher, samt at [virksomhed5] fra og med den 30. juni 2020 ikke har angivet moms og efter den 1. juli 2020 ikke har indbetalt indberettet A-skat og AM-bidrag. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed5]s direktør i forbindelse med en retssag har tilstået, at [virksomhed5] har udstedt fiktive fakturaer. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt skattemæssigt fradrag for udgifter svarende til 101.750 kr. (afrundet) for indkomståret 2020 og har samtidig anset, at udgiften er gået til aflønning af uregistreret arbejdskraft, og har således godkendt fradrag for udgiften som en lønudgift. [virksomhed6] [virksomhed6] med CVR-nr. [...3] er stiftet den 8. juni 2020 og er opløst efter konkurs den 19. august 2022. [virksomhed6] var registreret under branchekoden 466400 Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien, og selskabets formål var at drive engroshandel med køb og salg af varepartier, køb og salg af ejendomme, samt hermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed6] været registreret med 9-10 ansatte i 2. kvartal 2020. Skattestyrelsen har modtaget følgende faktura udstedt til virksomheden: Dato Fakturanr. Tekst Beløb ekskl. moms Beløb inkl. moms Moms 15.12.2020 827 [adresse3], [by3] Oplægning af jern, samt nedrivning af vægge. Pris iht fremsendte tilbud 98.400 kr. 123.000 kr. 24.600 kr. Virksomheden har ifølge virksomhedens bankkontoudtog foretaget betalingen den 15. december 2020. Klageren har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen, herunder det tilbud, som der henvises til. Den på fakturaen anførte betalingskonto tilhører ikke [virksomhed6]. Fakturaen er sparsomt udfærdiget og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Af fakturaen fremgår under ”Antal” 1,00 stk., og under ”Enhedspris” fremgår 98.400 kr. Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af [virksomhed6] og har anset, at [virksomhed6] er en stråmandsvirksomhed, som har udstedt fiktive fakturaer. Dette bl.a. ud fra, at [virksomhed6] ikke har haft egen bankkonto, at [virksomhed6] ikke har haft ansatte til at udføre det på fakturaerne angivne arbejde, at [virksomhed6] ikke har ejet biler, at [virksomhed6] i det første år har haft en omsætning på ca. 12. mio. kr., og at [virksomhed6] kun har angivet moms i de to første kvartaler, hvor [virksomhed6] eksisterede, samt at [virksomhed6] ikke har betalt angivet A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt skattemæssigt fradrag for udgifter svarende til 98.400 kr. (afrundet) for indkomståret 2020 og har samtidig anset, at udgiften er gået til aflønning af uregistreret arbejdskraft, og har således godkendt fradrag for udgiften som en lønudgift. Virksomhedens overførsler til [virksomhed5] og [virksomhed6] udgør således samlet set 250.187 kr. inkl. moms. (127.187 kr. (afrundet) + 123.000 kr.). [virksomhed8] ApS (binavn) Virksomheden har bogført og angivet købsmoms vedrørende udgifter til [virksomhed8] ApS på 4.935 kr. i 1. halvår 2020 og 20.000 kr. i 2. halvår 2020. Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt af [virksomhed8] ApS til virksomheden: Dato Fakturanr. Tekst Beløb i kr. ekskl. moms Moms i kr. 08.01.2020 98 [adresse4], [by2] Opsætning af gasbeton 19.740 4.935 17.09.2020 189 Arbejde udført, jf. aftale i henhold til tilbud 80.000 20.000 I alt 99.740 kr. 24.935 kr. Betaling af fakturaen med nummer 98 er sket den 20. januar 2020 fra virksomhedens konto i [finans2], og betaling af fakturaen med nummer 189 er sket den 21. september 2020 fra virksomhedens konto i [finans1]. Betalingerne er overført til [person1]s og [person2]s konto i [finans3] med posteringsteksten ”udlån.”, hvilket ikke er den betalingskonto, som fremgår af fakturaen. I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant på ny fremlagt fakturanr. 189, hvor der nu med håndskrift er anført ” Har udført arbejde på [adresse4], [by2], opsætning af gasbeton, fundament, gravearbejde.” Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt tre salgsfakturaer af 4. december 2019, 21. december 2020 og 30. januar 2021 stilet til ejerne på [adresse4], [by2], hvor fakturabeløbet inkl. moms udgør henholdsvis 375.000 kr., 298.750 kr. og 51.181,25 kr. Af den ene af fakturateksterne fremgår ”Vedr. Tilbygning [adresse4]”. Der henvises også til et tilbud/en aftale. Ifølge Skattestyrelsen har virksomheden udstedt en kreditnota vedrørende fakturaen af 4. december 2019. [virksomhed9] ApS, herefter [virksomhed9], med CVR-nr. [...3] er stiftet den 17. november 2014 og er opløst efter konkurs den 29. juli 2022. [virksomhed9] var registreret under branchekoden 773900 Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n. og bibranchekoden 422100 Anlæg af ledningsnet til væsker. [virksomhed9]’s formål var at drive virksomhed med udlejning af maskiner, udførelse af kloakanlæg og service og dermed beslægtet virksomhed. [person1] har ejet og været direktør i [virksomhed9]. Ifølge CVR har [virksomhed9] været registreret med én ansat i 1 og 2. halvår 2020. Fakturaerne er sparsomt udfærdiget og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde, og hvornår det er udført. Endvidere har virksomheden ikke fremlagt oplysning om hvilke personer, der har udført arbejdet. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” 1,00 stk., og under ”Stk. pris” fremgår henholdsvis 80.000 kr. og 19.740 kr. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed9] været involveret i kædesvig i form af brug af fiktive fakturaer og sort arbejdskraft. Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende fakturagrundlaget. Dette har klageren ikke imødekommet, og klageren har derfor ikke fremlagt det tilbud, som der henvises til, eller en samarbejdsaftale med [virksomhed9], timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt fradrag for udgifterne på 99.740 kr. i indkomståret 2020. Fradrag øvrige underleverandører [virksomhed10] I virksomhedens regnskab er fratrukket udgifter vedrørende betalinger til [virksomhed10] med 200.320 kr. i indkomståret 2019 og 100.000 kr. i indkomståret 2020. Ifølge CVR er [virksomhed10] en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret under branchekoden 321200 Fremstilling af smykker og lignende varer. Klageren har til støtte for udgiften på 200.320 kr. fremlagt en faktura af 20. december 2019 udstedt til virksomheden, hvor fakturabeløbet inkl. moms udgør 412.900 kr., og købsmoms udgør 82.580 kr. Af fakturaen fremgår, at den kan henføres til ”Div. spcial arbejer, Tre D Scan af emner. Fræsearbejde og støbning. Design Slibning og Polering af emner. Levering”. Af fakturateksten fremgår også ”Beslag Dørhåndtag, Sparkelister Nøglehuls beslag”. Under Antal fremgår 1, og under stk. pris fremgår 330.320 kr. Det fremgår ikke af fakturaen hvortil, der er sket levering. Med håndskrift er anført ”Betalt Aconto” henholdsvis den 2. august 2019, 7. august 2019, 16. august 2019 og 26. september 2019, og efter datoerne er anført henholdsvis 29.000 kr., 12.870 kr., 62.500 kr. og 146.030 kr. Virksomheden har betalt fire acontobeløb på i alt 250.400 kr. i perioden 2. august 2019 – 26. september 2019. Købsmomsen heraf svarer til 50.080 kr. Betalingerne er sket fra virksomhedens konto i [finans2]. Virksomheden har ifølge kontospecifikationerne for 2019 fratrukket købsmomsen på i alt 50.080 kr. i takt med, at acontobetalingerne er foretaget. Klageren har på møde med Skattestyrelsen oplyst, at det fakturerede arbejde udført af [virksomhed10] kan henføres til en kontrakt, som [virksomhed3] har indgået med [adresse5] i [by4]. Klageren har også oplyst, at virksomheden og [virksomhed3] i et vist omfang har benyttet de samme underleverandører, og at underleverandørerne ikke altid har vidst, hvem arbejdet blev udført for. Ifølge sagens oplysning har virksomheden den 6. november 2019 udstedt en faktura til [virksomhed3] vedrørende arbejde på [adresse5]. Af fakturaen fremgår alene murerarbejde. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften på 200.320 kr. for indkomståret 2019, da den ikke er anset at vedrøre virksomheden. Skattestyrelsen har henset til, at klageren trods styrelsens opfordring hertil ikke har fremlagt en faktura, der viser, at de opkrævede ydelser konkret er viderefaktureret til [virksomhed3]. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgiften på 100.000 kr. for indkomståret 2020, da klageren ikke har fremlagt dokumentation i form af en faktura eller lignende. [virksomhed11] Virksomheden bogført to fakturaer (faktura nummer 1 og faktura nummer 354), hvor det bl.a. fremgår, at arbejdet er udført på [adresse6], [by2]. Klageren og ægtefællen har i 2021 købt et hus på [adresse6], [by2]. Ægteparret har renoveret huset og opført en tilbygning. Faktura nummer 1 er udstedt til virksomheden den 16. juni 2022, og fakturabeløbet udgør 11.092 kr.(afrundet). Der er ikke beregnet og opkrævet moms. Virksomheden har bogført 8.874 kr. på konto 1220 Fremmed arbejde og det resterende beløb på 2.218 kr. på konto 6902 Indgående afgift. Faktura nummer 354 er udstedt den 2. august 2022, og fakturabeløbet udgør 67.546 ekskl. moms (afrundet). Virksomheden har bogført 67.546 kr. (afrundet) på konto 1220 Fremmed arbejde. Da arbejdet er udført på klagerens private ejendom, har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifterne på samlet 76.420 kr. i indkomståret 2022. [virksomhed12] Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på henholdsvis 36.900 kr. bogført den 3. maj 2021 og 35.100 kr. bogført den 17. maj 2021, da klageren, ifølge Skattestyrelsen, ikke har fremlagt dokumentation i form af en faktura til støtte herfor. I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant bl.a. fremlagt følgende to fakturaer fra [virksomhed12]: Dato Fakturanr. Tekst Beløb i ekskl. moms Moms 23.04.2021 625 [virksomhed13] [adresse7], Fugning af murerværk, incl materialer og arbejdskraft. 36.900 kr. 9.225 kr. 29.04.2021 628 [virksomhed13] [adresse7], Fugning af murerværk, incl materialer og arbejdskraft. 35.100 kr. 8.775 kr. I alt 72.000 kr. 18.000 kr. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” henholdsvis 78 og 82, under ”Pris” fremgår af begge fakturaer 450,00, ligesom det fremgår, at levering er sket henholdsvis den 23. april 2021 og 29. april 2021. [virksomhed14] ApS Skattestyrelsen har på baggrund af, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for bogførte udgifter på 238.000 kr. vedrørende betalinger til [virksomhed14] ApS i indkomståret 2020 ikke godkendt fradrag herfor. Udgifterne kan henføres til tre posteringer, som er bogført den 23. januar 2020 med 120.000 kr., 23. marts 2020 med 20.000 kr. og 30. juni 2020 med 98.000 kr. Der er tale om bilag 34, 120 og ”0”. Af CVR fremgår, at [virksomhed14] ApS´ formål er ”at drive virksomhed med tømrer og bygningssnedkervirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed.” Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremlagt seks fakturaer fra [virksomhed14] ApS stilet til [klager]. Fakturaerne er ikke påført bilagsnummer. Der er bl.a. tale om følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms 29. december 2019 0191 120.000 kr. 30.000 kr. 6. februar 2020 0201 20.000 kr. 5.000 kr. Af faktura nummer 0191 fremgår, at arbejdet vedrører en tilbygning på [adresse4], [by2], og ”Aconto 01. vedr.punkt 1 ”build-up tag:”, og af faktura nummer 0201 fremgår, at arbejdet vedrører ekstra arbejde vedrørende tilbygning [adresse4] og ”Afskæring af spærender” og ”Levering og montering af akustikplader”. På begge fakturaer henvises til tilbud og aftale med [klager]. Af fakturaerne fremgår en henvisning til tømrermester [person3] og tømrermester [person4]. Den 23. marts 2020 har virksomheden bogført en udgift på 98.000 kr. Der er tale om bilagsnummer 119. Skattestyrelsen har godkendt fradrag herfor, og udgiften er ikke en del af Skattestyrelsens afgørelse. Klageren har fremlagt følgende faktura, hvor fakturabeløbet ekskl. moms udgør 98.000 kr.: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms 7. marts 2020 0207 98.000 kr. 24.500 kr. Klageren har udover de ovennævnte salgsfakturaer af 4. december 2019, 21. december 2020 og 30. januar 2021 vedrørende [adresse4], [by2], fremlagt et udbudsbrev, en beskrivende tilbudsliste af 29. maj 2019 og diverse tegninger mv. vedrørende en tilbygning og en ombygning af et hus på [adresse4], [by2]. Klageren har endvidere fremlagt en mail fra virksomheden til [virksomhed14] ApS af 27. juni 2019, hvor det fremgår, at virksomheden har bedt [virksomhed14] ApS om at regne et tilbud vedrørende tilbygningen. Af mail af 6. juli 2019 fra [virksomhed14] ApS til virksomheden fremgår, at [virksomhed14] ApS har sendt et tilbud. Tilbuddet er ikke fremlagt. Af tilbudslisten fremgår bl.a., at der skal opbygges en tagkonstruktion på tilbygningen til 250.000 kr. [virksomhed15] På konto 1220 ”Fremmed arbejde” har virksomheden samlet bogført udgifter til [virksomhed15] på 52.492 kr. ekskl. moms i indkomståret 2022. Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed15] af 29. marts 2022 med fakturanr. 12126 og 1211. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed4] ApS, men ”ApS” er slettet/overstreget, og CVR-nr. er overstreget, hvorefter virksomhedens CVR-nr. er tilføjet. Det er sket med håndskrift. Fakturabeløbene ekskl. moms udgør henholdsvis 13.098 kr. og 8.800 kr., dvs. i alt 21.898 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifterne på 52.492 kr. i indkomståret 2022. Af beløbet er 30.594 kr. ikke dokumenteret ved en faktura. I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant endvidere fremlagt tre fakturaer af 29. marts 2022 fra [virksomhed15] med fakturanr. 1212, 12125 og 12126. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed4] ApS. Fakturabeløbene udgør henholdsvis 3.235 kr., 13.098 kr., 13.098 kr., dvs. i alt 29.431 kr. [virksomhed16] ApS Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på 371.136 kr. i indkomståret 2022, da klageren ifølge Skattestyrelsen ikke har fremlagt fakturaer. Beløbet kan henføres til otte efterposteringer, hvor der under ”Bilag” er anført ”9999”, og under posteringsteksterne er henvist til ”[virksomhed16]”. Af CVR fremgår, at [virksomhed16] ApS er registreret under branchekoden 433200 Installation af vvs-, varme og klimaanlæg. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen vedrørende ovenstående posteringer fremlagt nedenstående syv fakturaer fra [virksomhed16] ApS, som er stilet til virksomheden: Fakturadato Bogføringsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms i 29. juni 2022 1. juli 2022 151062 30.000,00 kr. 7.500,00 kr. 29. juni 2022 1. juli 2022 151085 55.000,00 kr. 13.750,00 kr. 22. juli 2022 22. juli 2022 151442 70.000,00 kr. 17.500,00 kr. 22. august 2022 22. august 2022 151804 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 5. september 2022 5. september 2022 152166 41.336,45 kr. 10.334,11 kr. 30. september 2022 30. september 2022 152644 24.800,00 kr. 6.200,00 kr. 29. november 2022 29. november 2022 154060 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. I alt (afrundet) 371.136 kr. 92.784 kr. Af faktura nummer 151062 af 29. juni 2022, faktura nummer 151085 af 29. juni 2022, faktura nummer 151442 af 22. juli 2022, faktura nummer 151804 af 22. august 2022 og faktura nummer 154060 af 29. november 2022 fremgår udelukkende ”Aconto 1 pr. 30.06”, ”ACONTO NR 1”, ”Aconto 2” og ”Aconto 3” og en samlet pris. Det fremgår ikke, hvor arbejdet er udført. Af faktura nummer 152166 af 5. september 2022 fremgår ”aconto 1, Materialer, Arbejdsløn”. Det fremgår ikke, hvor arbejdet er udført. Af faktura nummer 152644 af 30. september 2022 fremgår følgende: ”Tilbudspris iht. fremsendte tilbud uden styring. - Opsætning af gulvvarmeshunt. - Lægning af gulvarmeslange. - Afmontering af 2 stk. radiator samt afpropning af rør” Leveringsadressen er angivet med navn og adresse. Ikke godkendt fradrag for underleverandørudgifter kan herefter opgøres således: Indkomstår 2019 2020 2021 2022 [virksomhed5] ([virksomhed7] A/S) 0 kr. 101.750 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed6] ([virksomhed17]) 0 kr. 98.400 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed8] 0 kr. 99.740 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed10] 200.320 kr. 100.000 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed11]. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 76.420 kr. [virksomhed12] 0 kr. 0 kr. 72.000 kr. 0 kr. [virksomhed14] ApS 0 kr. 238.000 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed15] 0 kr. 0 kr. 0 kr. 52.492 kr. [virksomhed16] ApS 0 kr. 0 kr. 0 kr. 371.136 kr. I alt 200.320 kr. 637.890 kr. 72.000 kr. 500.048 kr. Skattestyrelsen har herefter ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører for perioden med 1.410.258 kr. Ansat fradrag for udgift til sorte lønninger vedrørende betalinger fra [virksomhed3] Virksomheden har haft samhandel med [virksomhed3]. [virksomhed3] har i indkomstårene 2019, 2020 og 2022 overført 3.097.960 kr. ekskl. moms til virksomheden. Der er tale om nedenstående overførsler, som fremgår af virksomhedens bankkonti: Dato Posteringstekst Beløb inkl. moms Moms Beløb ekskl. moms 05.10.2019 f. 429 250.000 kr. 50.000 kr. 200.000 kr. 12.11.2019 f. 440 1.200.000 kr. 240.000 kr. 960.000 kr. 27.11.2019 f. 442 500.000 kr. 100.000 kr. 400.000 kr. I alt 1.950.000 kr. 390.000 kr. 1.560.000 kr. 06.01.2020 f 448 200.000 kr. 40.000 kr. 160.000 kr. 21.01.2020 f. 462 150.000 kr. 30.000 kr. 120.000 kr. 26.02.2020 f. 464 312.500 kr. 62.500 kr. 250.000 kr. 28.12.2020 F.571 19.200 kr. 3.840 kr. 15.360 kr. I alt 681.700 kr. 136.340 kr. 545.360 kr. 01.12.2022 F. 923 178.250 kr. 35.650 kr. 142.600 kr. 21.12.2022 F.924 1.000.000 kr. 200.000 kr. 800.000 kr. 30.12.2022 F. 927 62.500 kr. 12.500 kr. 50.000 kr. I alt 1.240.750 kr. 248.150 kr. 992.600 kr. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at styrelsen alene er i besiddelse af de af de ovennævnte fakturaer, som er bogført fra den 28. december 2020. Af faktura nummer 571 fremgår ”Brandstof/diesel til Biler for 12 måneder”. Af faktura nummer 923 fremgår, at der er tale om ”Nyt Badeværelse [adresse8]”. I fakturaen refereres såvel til levering af arbejdsydelser og materialer. Af faktura nummer 924 fremgår udelukkende ”jf. aftale. Udført”, og af faktura nummer 927 fremgår ”Diverse” og ”Diverse udlæg. Diesel og leasing”. Betalingerne, bortset fra faktura nummer 571, har virksomheden bogført som omsætning. Skattestyrelsen har anset, at virksomheden har anvendt hele eller dele af betalingerne til at betale sorte lønninger. Skattestyrelsen har ikke oplyst hvilke overførsler fra virksomhedens konti, som styrelsen har anset at kunne henføres til betaling af sorte lønninger. Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat lønningerne til 1.608.894 kr. De er fordelt således: Indkomstår 2019 2020 2021 2022 Løn 184.070 kr. 432.224 kr. 0 kr. 992.600 kr. Skattestyrelsen har foretaget skønnet med udgangspunkt i, at virksomheden ikke har afleveret fyldestgørende regnskabsmateriale, at virksomheden ikke har foretaget bogføring løbende, og at ikke alle bogførte beløb kan følges til et bilag. Derudover har styrelsen henvist til, at virksomheden har betalt for fiktive fakturaer. I relation til opgørelsen af de skønsmæssigt ansatte lønninger for 2019 og 2020 har Skattestyrelsen i afgørelsen anført følgende: ”For 2019 og 2020, kan beløb anvendt til betaling af sorte lønninger, passende ansættes til et beløb svarende til, at virksomhedsresultat udgør 0 kr., idet det ikke anses som sandsynligt, at der er betalt sorte lønninger med et beløb der overstiger virksomhedens overskud.” Skattestyrelsens afgørelse indeholder ikke oplysning om, hvilke kriterier styrelsen har henset til vedrørende de skønnede udgifter til sorte lønninger for indkomståret 2022, herunder hvorfor alle betalinger ekskl. moms er anset at være udbetalt til sorte lønninger. Ifølge Skattestyrelsen har virksomheden angivet løn til eIndkomst med følgende beløb: 2019 1.178.190 kr. 3-4 årsværk 2020 1.593.215 kr. 4 årsværk 2021 2.263.486 kr. 5 årsværk 2022 1.824.069 kr. 4 årsværk Klageren har arbejdet i virksomheden på fuld tid, og klagerens ægtefælle har tillige arbejdet i virksomheden. I ovenstående beløb indgår virksomhedens angivelse af ægtefællens løn med 132.086 kr. i 2020, 363.699 kr. i 2021 og 393.660 kr. i 2022. Virksomhedens omsætning har udgjort 4.482.478 kr. i 2019, 5.380.272 kr. i 2020, 6.322.842 kr. i 2021 og 5.273.317 kr. i 2022. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed3] haft en omsætning inkl. moms på 7,3 mio. kr. i 2019 og 6,4 mio. kr. i 2020, hvilket svarer til henholdsvis 5,84 mio. kr. og 5,12 mio. kr. ekskl. moms. Skattestyrelsens afgørelse indeholder ikke oplysninger om [virksomhed3]s omsætning for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har ud fra virksomhedens lønindberetninger opgjort, at virksomheden inkl. klageren har haft ansatte svarende til 4-5 årsværk i 2019, 5 årsværk i 2020, 6 årsværk i 2021 og 5 årsværk i 2022. Skattestyrelsen har anset, at disse årsværk ikke har kunnet oppebære virksomhedens omsætning, omsætningen i [virksomhed3] og den ansatte omsætning vedrørende ovennævnte overførsel på 1.135.000 kr. Klageren har på møde med Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed3] har anvendt underleverandører, herunder de samme underleverandører, som virksomheden har anvendt. Skattestyrelsens afgørelse indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om [virksomhed3]s udgifter til underleverandører i indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens afgørelse, om styrelsen ved skønnet har henset til, at virksomheden har haft udgifter til underleverandører, hvor styrelsen har godkendt fradrag for udgifterne. De samlede ansatte sorte lønninger vedrørende betalinger fra [virksomhed3] udgør 1.608.894 kr. Skattestyrelsens afgørelse har resulteret i, at styrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med 942.806 kr. Dette behandles i en særskilt afgørelse med sagsnummer [sag1]. De samlede skønsmæssigt ansatte lønninger kan opgørelse således: Indkomstår 2019 2020 2021 2022 Løn vedrørende betaling på 1.135.000 kr. 0 kr. 0 kr. 700.000 kr. 0 kr. Løn vedrørende fiktive fakturaer 0 kr. 200.150 kr. 0 kr. 0 kr. Løn vedrørende overførsler fra [virksomhed3] mv. 184.070 kr. 432.224 kr. 0 kr. 992.600 kr. 184.070 kr. 632.374 kr. 700.000 kr. 992.600 kr. Aktieindkomst Køb af Rolex ur Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet [virksomhed3] ApS, som klageren har ejet via [virksomhed2] ApS, har betalt en udgift på 100.000 kr. inkl. moms vedrørende køb af et rolex ur i indkomståret 2020. Ifølge fremlagt faktura af 9. oktober 2020 er uret købt hos [virksomhed18], og fakturaen er stilet til [person5], [adresse9], [by2]. Klageren har oplyst, at selskabet har købt uret som en investering og med henblik på videresalg. Klageren har tillige oplyst, at selskabet har solgt uret igen. Han husker ikke præcist hvornår, men anslår at det var i 2021 eller 2022. Skattestyrelsen har anset, at udgiften ikke vedrører [virksomhed3] ApS og har som følge heraf forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020 med 100.000 kr., da der er tale om maskeret udbytte. Formalitet Skattestyrelsen har senest modtaget regnskabsmateriale til brug for sagen den 27. september 2024. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 6. december 2024. På mødet med Skattestyrelsen den 27. januar 2025 har klageren og virksomhedens repræsentant fremlagt yderligere oplysninger. Skattestyrelsen har den 30. januar 2025 bedt om dokumentation for de oplysninger, som blev givet på mødet, og klageren har fået en absolut frist for indsendelse hertil til den 20. februar 2025. Virksomheden har ikke fremsendt yderligere materiale, og Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 5. marts 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har blandt andet forhøjet klagerens virksomheds omsætning med 908.000 kr. for indkomståret 2021 og ikke godkendt fradrag for betalinger til underleverandører med i alt 1.410.258 kr. for indkomståret 2019, 2020, 2021 og 2022. Endvidere har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens lønudgifter med 2.509.044 kr. for indkomståret 2019, 2020, 2021 og 2022. Endelig har Skattestyrelsen forhøjet klagerens aktieindkomst med 100.000 kr. for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført: ”3.3. Vores begrundelse og bemærkninger Idet det indleverede regnskabsmateriale ikke anses at opfylde bogføringslovens bestemmelser og derfor ikke kan lægges til grund ved opgørelsen af virksomhedens faktiske indtægter og udgifter, er Skattestyrelsen berettiget til at ansætte din indkomst skønsmæssigt, efter Skattekontrollovens § 74, stk. 2 jf. samme lovs § 53, stk. 3. Der er ved den skønsmæssige ansættelse taget udgangspunkt i de forhold, der er lagt til grund ved opgørelsen af den momspligtige indkomst. Der er her, blandt andet, taget udgangspunkt i virksomhedens bogføring. Der er foretaget reguleringer fra bogføringens regnskabsmæssige resultat, med ikke fradragsberettiget andel af repræsentation med 75 % af udgiften, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, regnskabsmæssige kontra skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens § 5, straksafskrivninger efter afskrivningslovens § 6, bøder og private udgifter, efter statsskattelovens § 6, litra a. Skattemæssige afskrivninger og straksafskrivninger fremgår af virksomhedens regnskabstal fra selvangivelsen. Derudover er der indarbejdet ikke fradragsberettigede udgifter til underleverandører og fradrag for yderligere lønudgifter, samt regulering af finansieringsomkostninger, fradragsberettigede efter ligningslovens § 5, i forhold til selvangivet beløb og beløb som fremgår af saldobalancen. Der henvises tillige til opgørelsen i vedlagte bilag 1: (…) De opgjorte skattepligtige indkomster er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbene ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1. Reguleringerne fra det regnskabsmæssige til skattemæssigt resultat følger af de almindelige regnskabsmæssige bestemmelser. Der kan dog tilknyttes følgende bemærkninger, for de enkelte år: (…) Det skattemæssige fradrag for underleverandører er betinget af, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, litra a. Det er i punkt 1.3., hvortil der henvises, konstateret, at udgifterne for en række underleverandørers vedkommende ikke er dokumenteret ved et grundbilag, fordi der er rejst tvivl om at levering reelt er foretaget, eller fordi det ikke er dokumenteret at virksomheden er rette omkostningsbærer, da den indtægt udgiften knytter sig til, reelt vedrører dit selskab [virksomhed3] ApS. Det er derfor ikke dokumenteret på fyldestgørende vis, at der er tale om en, for virksomheden, erhvervsmæssig udgift, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a. De enkelte ikke godkendte underleverandører og beløb, fremgår af de talmæssige opstillinger ovenfor i punkt 1.3. For 2020 er det konstateret, at der er fratrukket fiktive fakturaer fra [virksomhed7] A/S og [virksomhed17] på i alt 200.150 kr. ekskl. moms. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der på baggrund af de faktiske forhold der er opstillet under punkt 1.1. ovenfor, kan rejses tvivl om hvorvidt de to virksomheder har leveret de ydelser de har faktureret til deres kunder. Når der kan rejses tvivl herom, er det dig der har skærpet bevisbyrde for at arbejdet rent faktisk er udført. Det er skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Omkring den skærpede bevisbyrde henvises til Østre Landsretsdom, SKM.2009.325.ØLR, hvori der påhviler køberen af underleverandørydelser en skærpet forpligtigelse til at dokumentere fakturaers realitet, hvis der kan rejses tvivl herom. Overskud af virksomhed for 2022 er ansat i overensstemmelse med saldobalancen, reguleret med ikke godkendte udgifter til underleverandører og yderligere ansat løn. Den øvrige ansættelse af den skattepligtige indkomst for 2022, er foretaget ud fra de 3. mands indberetninger, der er foretaget til Skattestyrelsen. Der er tillige pålagt skattetillæg for dette år på 5.000 kr. jf. bestemmelserne i skattekontrollovens § 73. Der er således alene for 2022 henset til det materiale der er indleveret og ikke til det resultat på 111.877 kr. der er forsøgt indberettet til TastSelv den 24. oktober 2024. (…) Frister for ændring af skatteansættelsen efter skatteforvaltningsloven Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at der kan sendes varsel om ændring af indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og at ændringen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan skatteansættelsen ændres hvis den skattepligtige, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, alene fordi der er anvendt fiktive fakturaer, hvorfor de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26 suspenderes og lovens § 27, stk. 1 nr. 5 finder anvendelse. Af samme bestemmelse stk. 2 fremgår, at ændring eller ansættelsen kun kan foretages efter stk. 1, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ændring, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Skattestyrelsen har fået de sidste regnskabsbilag den 27. september 2024, hvorfor Skattestyrelsen med forslaget til afgørelse af den 6. december 2024, overholdte 6. måneders fristen, hvorefter ingen af de behandlede indkomstår er forældede. Fristen om at afgørelse skal sendes senest 3. måneder efter forslag er afsendt overholdes med denne afgørelse. Aktieindkomsten Det fremgår af regnskabsmaterialet for selskabet [virksomhed3] ApS, som du er hovedaktionær i, i kraft at dit ejerskab af selskabets moderselskab [virksomhed2] ApS, at der er betalt for et Rolex ur og Sage espressomaskine med henholdsvis 100.000 kr. og 12.298 kr. Se bilag 6. Du har oplyst, at espressomaskinen står placeret på virksomhedens lager, som må formodes også at have været [virksomhed3] Aps’ lager, inden selskabet blev taget under konkursbehandling. Der foretages derfor ikke yderligere vedrørende espressomaskinen. Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der vedrørende uret er tale om betaling af udgifter, der er selskabet uvedkommende. Udgifterne er afholdt i din private interesse og udelukkende afholdt af selskabet, i kraft af din bestemmende indflydelse på selskabets økonomiske transaktioner. Det er i den sammenhæng uden betydning, at uret er solgt igen og om beløbet er indsat på selskabets bankkonto, idet det følger af ligningslovens § 16 E, at et direkte eller indirekte lån til en hovedanpartshaver, som ikke sker som en almindelig forretningsmæssig disposition, behandles som hævning uden tilbagebetalingspligt. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at det er uden betydning om lånet tilbagebetales. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at bestemmelsen medfører, at kapitalejeren skal beskattes allerede på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af lånet ikke medfører genoptagelse af skatteansættelsen hos kapitalejeren. Beløbet på 100.000 kr. anses som maskeret udlodning til dig. Beløbet er skattepligt efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1 nr. 1. Frister for ændring af skatteansættelsen efter skatteforvaltningsloven Transaktioner mellem en skattepligtig og et selskab, som den skattepligtige udøver bestemmende indflydelse over, som defineret i skattekontrollovens § 37, er omfattet af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 som er den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. De her omhandlede transaktioner er foretaget i 2020, hvorfor ansættelsen kan ændres indtil 1. maj 2026. Afgørelsen skal være afsendt senest 1. august 2026, jf. samme bestemmelse. Ændringen er således foretaget rettidigt. (…) Nedenfor er indsat uddrag af Skattestyrelsens afsnit 1.3. og 2.3 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger (…) Hovedvægten af kontrollen har været rettet mod virksomhedens underleverandører, samt overførs­ler fra privatsfæren og fra selskabet [virksomhed3] ApS. (…) Opførelse af ejendomme Du og din ægtefælle [person6], har opført parcelhus på [adresse2] i [by2] og senere ombyg­get hus på [adresse6], ligeledes i [by2]. Det er dokumenteret, at I har betalt udgifter på mere end 3 mio. kr. for ombygning af huset på [adresse6]. [adresse2] Skattestyrelsen er uvidende om, hvad der er betalt fra egne bankkonti i perioden før 1. januar 2019, til huset på [adresse2]. Huset er på 262 m2 og er solgt for 9.495.000 kr. med tinglyst skøde den 20. juni 2021. Men da 1.135.000 kr. er overført fra jeres fælles bankkonto, og ikke dine per­sonlige bankkonti, og lige efter at salgssummen for [adresse2] er frigivet, forudsættes det, at der er tale om betaling af lønninger og materiale i virksomheden, anvendt til opførelse af huset på [adresse2]­. Denne opfattelse støttes af, at det ikke ses at være i [person6]s interesse, at der overføres mid­ler fra jeres fælles bankkonto, til en virksomhed som hun ikke er medejer af. Overførslen den 2. september 2021 er således ikke et udtryk for, at der er afholdt lønninger og/eller udgifter, på dette tidspunkt, i virksomheden til [adresse2] i 2021. Men et udtryk for, at betalingen til virksomheden sker på det tidspunkt, hvor provenu i forbindelse med salget udbetales. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne på 1.135.000 kr., overført fra din og [person6]s fælles konti, via dit selskab [virksomhed3] ApS, reelt vedrører betalinger for arbejde fra virksomheden – herunder materiale og mandskab. Skattestyrelsen er uvidende om, hvem der har udført arbejdet – herunder om det et betalt med lønninger, der er angivet til Skattestyrelsen. Dette behandles nærmere i nedenstående punkt 2. Denne opfattelse underbygges af, at den genererede omsætning ikke har kunne oppebæres at den lønudgift der er angivet i virksomheden. For nærmere beskrivelse af dette forhold, henvises ligele­des til afsnit 2 nedenfor. [adresse6] Ejendommen er købt for 5.015.000 kr. den 22. marts 2021. Det er ikke muligt at se hvor stort huset er, da det stadig står under ombygning i BBR. I har betalt mere end 3 mio. kr. yderligere for ombygningen af huset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at der er fratrukket udgifter i virksomheden til ombygning af huset. Der er her også henset til, at I haf haft midlerne til rådighed fra salget af [adresse2]. Det skal bemærkes, at der er overført beløb fra dine private konti til virksomheden. Disse overførsler er anset som indskud i virksomheden. (…) 2019: [virksomhed10]., cvr.nr. [...4] - der findes ingen grundbilag til en del af posteringerne (2., 7., og 16. august + 17. september), da der er tale om a conto betaling. Fakturaen er posteret den 26. sep­tember 2019, med bilag nr. 341. Men den er først udstedt den 20. december 2019 fra [virksomhed10]. [virksomhed10]. er en guldsmed som laver smykker og der er tale om en udgift på 330.320 kr. ekskl. moms. Ifølge bilaget er der tale om Tre D Scan af emner, fræsearbejde og støbning. Design, slib­ning og polering af emner og levering. Varerne er beslag, dørhåndtag, sparkelister og nøglehulsbe­slag. Virksomheden har udstedt faktura til [virksomhed4] ApS (nu [virksomhed3] ApS), vedrørende [adresse5], ved salgsfaktura 440 den 6. november 2019, for 960.000 kr. ekskl. moms. På faktu­raen står der dog kun murerarbejde. Af [virksomhed4] ApS’ (nu [virksomhed3] ApS) fakturaer til [virksomhed19] ApS, som vedrører arbejde udført på [adresse5], fremgår der imidlertid intet om køb og opsæt­ning af indkøbet fra [virksomhed10]. Der er bedt om dokumentation for at udgiften, til [virksomhed10], er faktureret videre, og at der såle­des er tale om en erhvervsmæssig udgift. Der er intet modtaget vedrørende dette. Udgifterne på 23.200 kr., 10.296 kr., 50.000 kr. og 116.824 kr. kan ikke godkendes, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at indtægten fra arbejde udført på [adresse5], er indtægtsført i selskabet [virksomhed3] ApS, hvorfor selskabet også må anses at være rette udgiftsbærer. Der er tillige fratrukket 130.000 kr., som tilbageføres i 2020, hvorfor disse ikke medtages her. Ikke godkendt beløb udgør i alt 200.320 kr. ekskl. moms. [person3] (Formentlig [virksomhed14] ApS cvr.nr. [...5]) en efterpostering på 120.000 kr. Der er ikke bogført moms på denne postering. Der er intet bilagsnr. på posteringen og derfor ikke muligt at se om der forefindes faktura i materialet. Udgiften er ikke dokumenteret – men da den tilbageføres igen i 2020, foretages der ikke yderli­gere for 2019. 2020: [virksomhed10]. Der er i dette år fratrukket 100.000 kr. ekskl. moms til [virksomhed10]. Der tilbageføres tillige 130.000 kr. ekskl. moms, med posteringsteksten ”[virksomhed10] hensat 31.12.2019”. Beløbet blev fratrukket i 2019. Der er kun faktura 2000005 fra [virksomhed10]. på i alt 330.320 kr. inkl. moms. Der er i alt bogført udgifter til [virksomhed10]. som følger: (…) Tabel udeladt Der er således umiddelbart fratrukket 30.000 kr. ekskl. moms for lidt. Men der er ikke modtaget dokumentation for at udgiften vedrører virksomheden - se 2019. Udgiften på 100.000 kr. ekskl. moms i 2020, kan derfor ikke godkendes fratrukket. [virksomhed14] ApS, cvr.nr. [...5] Der er bogført 120.000 kr. uden moms i 2019. Beløbet tilbageføres her i 2020. Der bogføres tillige 120.000 kr. ekskl. moms ved bilag 34, 20.000 kr. ekskl. moms ved bilag 120 og 98.000 kr. ekskl. moms bilag 0, i alt 238.000 kr. Der er bedt om dokumentation for udgifterne. Der er imidlertid ikke modtaget dokumentation, hvorfor udgiften på i alt 238.000 kr. ekskl. moms ikke kan godkendes. [virksomhed9] ApS, cvr.nr. [...6] Binavn [virksomhed8] ApS – formål at udleje maskiner og udførelse af kloakanlæg og kloakservice. Bogført i alt 99.740 kr. ekskl. moms. ved bilag 25 og 354. Der betales 24.675 kr. (faktura 98) den 20. januar 2020 fra konto [kontonr.2] i [finans2] til bankkonto [kontonr.3] og 100.000 kr. (faktura 189) den 20. september 2020 fra bankkonto [kontonr.4] i [finans4] til bankkonto [kontonr.5]. Sidstnævnte, faktura 189, står med posteringsteksten ”Udlån”. Kontonummeret er ikke det num­mer, der fremgår af fakturaen og modtager er ikke en virksomhed, men privatpersonerne [person1] og [person2]. [person1] er ejer af [virksomhed8] ApS. Selskabet ophører 29. juli 2022. Det har været involveret i kædesvig, i form af brug af fiktive fakturaer og anven­delse af sort arbejdskraft. På faktura 98 står angivet, at der er tale om ”Opsætning af gasbeton” og der er angivet adressen [adresse4], [by2]. På faktura 189 står der kun arbejde udført jf. aftale i henhold til tilbud. For at dokumentere at der ikke er tale om en fiktiv faktura, er der bedt om indsendelse af det til­bud, der henvises til og dokumentation for, at virksomheden har udført arbejde på et projekt som tilbuddet vedrører. Der indsendes alene fakturanr. 98 og 189, som vi allerede er i besiddelse af. Der er ingen bemærk­ninger indsendt. Bevisbyrden for, at arbejdet reelt er udført, eller at det er udført af [virksomhed8] ApS, ses ikke løftet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. Ikke godkendt beløb 99.740 kr. ekskl. moms. [virksomhed7] og [virksomhed17] er fiktive fakturaer udstedt af fakturafabrikker – se nærmere under de faktiske forhold i punkt 1.1. Fradrag på henholdsvis 101.750 kr. og 98.400 kr., begge ekskl. moms, kan ikke godkendes. Beløbene anses tillige anvendt til sorte lønninger – se nærmere i punkt 2 nedenfor. 2021: [virksomhed12], cvr.nr. evt. [...7]. Betalt i alt 101.250,00 kr. ekskl. moms. Beløbet er fordelt på 3 betalinger bilag - 193 på 36.900 kr., bilag 212 på 35.100 kr. og bilag 217 på 29.250 kr. Der er ingen bilag, hvorfor der er anmodet om dokumentation for udgifterne. Modtaget materiale i form af faktura nr. 633 (bilag 217) på 29.250 kr. Men der mangler fortsat do­kumentation for bilag 193 på 36.900 kr. og bilag 212 på 35.100 kr., i alt 72.000 kr. ekskl. moms, der ikke kan godkendes fradrag for. 2022: Der er foretaget køb af tøj i [virksomhed20] med 6.100 kr. ved bilag 153 (Moncler vindjakke), som er bogført i bank, moms og arbejdstøj. Ved bilag 518 er der køb for 799 kr. (Ralph Lauren sweats­hirt), som er bogført på årets hævninger, moms og personale omkostninger. Begge køb anses som private og kan derfor hverken fratrækkes skatte- eller momsmæssigt. Momsmæssigt efter momslovens § 37 modsætningsvis. Vedrørende det skattemæssige fradrag henvises til punkt 3 nedenfor. Købsmoms skal reduceres med 1.379 kr. [virksomhed15], cvr.nr. ukendt Det er bemærket i bogføringens tekstfelt, at virksomheden ikke er momsregistreret. Der er bogført en del beløb – men flere udligner hinanden. Samlet set er der bogført en udgift på 52.492,00 kr. Det er [virksomhed15] cvr.nr. [...8] og kontonr. [kontonr.6] på bilag 178 og cvr.nr. [...9] og kontonr. [kontonr.7] på bilag 179. Bilag 178 har fakturanr. 12126 og bilag 179 fakturanr. 1211. Fakturaerne er udskrevet til [virksomhed4] selskab – men ApS og cvr.nr. er streget ud med tusch og så er der håndskrevet virksomhedens cvr.nr. [...8] [virksomhed21] ApS – kontohaver af [kontonr.6]. [virksomhed22] ApS er et af selskabets binavne. [...9] [virksomhed23] ApS – kontohaver af [kontonr.7]. Ejer af begge selskaber er [person7]. På trods af, at begge fakturaer er udskrevet den 29. marts 2022, er der mange ting der er forskel­lige (cifre i fakturanr, cvr.nr. og kontonr.). Der står at virksomheden ikke er momsregistreret, og der er heller ikke er angivet moms på faktu­raerne. Skattestyrelsen er alene i besiddelse af bilag 178 og 179. Øvrige udgifter er der anmodet om doku­mentation for og der er generelt anmodet om redegørelse for bogføringen. Samlet er der bogført som følger (farverne viser hvad der udligner hinanden): (…) Tabel udeladt Der er intet modtaget omkring [virksomhed15] ApS. Udgifterne kan ikke godkendes fratrukket – da der som udgangspunkt ikke er tale om, at virksomheden er rette omkostningsbærer og udgifterne er tillige ikke fyldestgørende dokumenteret. Ikke godkendt udgift på 52.492 kr. ekskl. moms. [virksomhed16] ApS, cvr.nr. [...10]. Der er i alt 11 posteringer med et samlet beløb ekskl. moms på 659.036,45 kr. Der er bogført ved bilag 103 på 59.300 kr., 104 på 41.600 kr., 214 på 27.000 kr. og 309 160.000 kr. i alt 287.900 kr., som alle findes i bilagsmaterialet. Øvrige er bogført ved 9999 (efterpostering) og der er ingen bilag til posteringerne. Der er anmodet om dokumentation for de manglende posteringer på 30.000 kr., 55.000 kr., 70.000 kr., 50.000 kr., 41.336,45 kr., 24.800 kr. og 100.000 kr. I alt 371.136,45 kr. Der er ikke modtaget noget materiale vedrørende [virksomhed16] ApS for 2022. Der er heller ikke indsendt nogen forklaring på de efterposteringer, der er foretaget. Der er alene dokumenteret 287.900 kr. og der mangler således dokumentation for 371.136,45 kr. ekskl. moms, som der ikke kan godkendes fradrag for. [virksomhed11], cvr.nr. [...11]. Der er bogført 6 bilag med i alt 526.808,5 kr. ekskl. moms. Der er ifølge fakturaer tale om diverse materiale og mandetimer/arbejdsleje. Faktura 1, bilag 254, har faktura dato 16. juni 2022. Faktura før har nr. 323, bilag 231, og faktura­dato 24. maj 2022. Fakturaen efter har nr. 354, bilag 346, og har fakturadato 2. august 2022. Udover at fakturaen ikke stemmer overens med de øvrige fakturanr. er fakturaen udskrevet ekskl. moms. Der er anmodet om dokumentation for at denne faktura ikke er fejlbehæftet – eventuelt via forklaring fra underleverandøren. Der er intet modtaget vedrørende denne faktura. Da der ikke er angivet moms på fakturaen, kan købsmomsen ikke fradrages. Der er tale om et beløb på 2.218 kr. som der gives yderligere skatte­mæssigt fradrag for – og som købsmomsen reduceres med. Det har efterfølgende vist sig, at både faktura 1 og faktura 354, vedrører arbejde udført på [adresse6], som er din private bolig. Udgifterne kan derfor ikke fratrækkes i virksomheden. Der er allerede i forslag til afgørelsen nægtet fradrag for købsmomsen af faktura 1. Udgiften ekskl. moms på faktura 354 udgør 67.546,50 kr. Købsmoms heraf udgør 16.886,63 kr., som ikke kan fradages. For den skattemæssige behandling af udgiften henvises til punkt 3 nedenfor. Samlet talmæssig konklusion Samlet er der beløbsmæssigt ikke godkendt fradrag for følgende beløb efter momslovens § 37, idet udgifterne ikke er dokumenteret på fyldestgørende måde efter momsbekendtgørelsens § 81 (§ 82 for 2022): (…) Tabel udeladt Det skal bemærkes, at specifikationsgraden på flere fakturaer fra underleverandører er så sparsom, at det ikke er muligt at verificere hvilket arbejde der reelt er udført. Du gøres opmærksom på, at du fremadrettet skal være i stand til at henføre udgifterne til de indtægter de præcis relaterer sig til, før det kan forventes at udgiften godkendes. Fiktive fakturaer Uanset at der afleveres købsbilag, kan der ikke forventes fradrag for betalingerne til [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS, da de anses som stråmandsvirksomheder, der har udstedt fiktive fakturaer. Endvidere anses fakturaerne fra [virksomhed5] A/S ikke at opfylde specifikationskravet i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Kontohaver på betalingskontoen an­ført på fakturaen fra [virksomhed6] ApS, har intet at gøre med [virksomhed6] ApS. Skattestyrelsen finder, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket levering mod vederlag og at leveringen er sket mellem to afgiftspligtige personer. Af EU-domstolens dom C-712/17, EN.SA Srl, præmis 20 til 25 fremgår, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag. Dansk retspraksis: Østre Landsret har i dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Østre Landsret har i dom af 3. maj 2019, SKM 2019.332.ØLR stadfæstet byrettens dom (SKM 2018.578.BR) og fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning. Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der fandtes ingen opgørelse, som kunne doku­mentere, at fakturaerne dækkede over et reelt timearbejde. Der var ingen kontrakt mellem selska­bet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse. Underleverandøren havde ingen ansatte og beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning. Østre Landsret fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde. Højesteret har i dom af 26. marts 2019, SKM 2019.231.HR fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betyd­ning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens. Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges. Dette føl­ger af SKM.2023.213.ØLR. Alle reguleringer fremgår, for den periode beløbet vedrører, i vedlagte bilag 1. (…) 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger De samlede årlige lønangivelser udgør som følger og svarer, udover hvad der er angivet til [person6], til følgende antal årsværk. Et årsværk er beregnet ud fra en årsløn på 350.000-400.000 kr.: 2019: 1.178.190 kr. svarende til yderligere 3-4 årsværk. 2020: 1.593.215 kr. svarende til yderligere ca. 4 årsværk. 2021: 2.263.486 kr. svarende til yderligere ca. 5 årsværk. 2022: 1.824.069 kr. svarende til yderligere ca. 4 årsværk. Herudover arbejder du selv fuldtids i virksomheden hvilket betyder, at der samlet set, ud over [person6] som ikke forventes at arbejde som murer, er ansat hvad der svarer til 4-5 årsværk i år 2019, 5 årsværk i år 2020, 6 årsværk i år 2021 og 5 årsværk i år 2022. Virksomhedens omsætning inkl. igangværende arbejde ekskl. moms, fordelt på medarbejdere ud­gør som følger: 2019 4.482.478 kr./4,5 = 996.102 kr. 2020 5.380.274 kr./5 = 1.076.055 kr. 2021 6.322.839 kr./6 = 1.053.807 kr. 2022 5.273.317 kr. /5 = 1.054.663 kr. Der skal hertil tillægges arbejde, som ikke er udført at dig selv, på din og [person6]s private på [adresse2] i 2019 og/eller 2020. Det er ikke sandsynligt, at hver medarbejder, ud over arbejdet på dine og [person6]s private ejendom i 2019 og/eller 2020, har oppebåret en omsætning på ca. 1 mio. kr. ekskl. moms årligt. Virksomheden har udført arbejde for dit selskab [virksomhed3] ApS, med overførsler, som fremgår af faktiske forhold i punkt 2.1. ovenfor. [virksomhed3] ApS har en omsætning på 7,3 mio. inkl. moms i år 2019 og 6,4 mio. kr. inkl. moms i år 2020. Men selskabet har ingen ansatte. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at oppebære en omsætning i den størrelsesorden, uden ansatte. Betalingen fra selskabet på 1.950.000 kr. i 2019 og 681.700 kr. i 2020 udgør ifølge fakturaerne fra og med faktura 571, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, brændstof biler 12 mdr., betaling 2021 på 41.000 kr., har vi ikke faktura for, faktura 923 er nyt badeværelse [adresse8], faktura 924 ”Jf. aftale – udført” og faktura 927 ”Diverse udlæg – diesel og leasing”. Uanset at de fulde beløb reelt skulle være betaling af virksomhedens arbejdskraft for selskabet, kan de ikke forklare en omsætning i selskabet af størrelsesorden 6,4 – 7,3 mio kr. inkl. moms. Uoverensstemmelsen mellem personale og omsætning indikere, at en del af arbejdet reelt er udført af ansatte i virksomheden, som er aflønnet sort. Det er ligeledes Skattestyrelsen opfattelse, at betaling for fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS, er et dække for betaling af sorte lønninger. Der er således flere ting der indikerer, at der har været udført arbejde, der ikke er indberettet løn­ninger for. Idet der ikke er afleveret fyldestgørende regnskabsmateriale, da flere af virksomhedens bilag ikke er afleveret og bogføring ikke er foretaget løbende, kan regnskabet ikke anvendes til opgørelse af virksomhedens løn, hvorefter Skattestyrelsen er berettiget til at ansætte lønnen skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Idet selskabet [virksomhed3] ApS ikke har ansatte, på trods af at selskabet har en omsætning på 7,3 mio. inkl. moms i år 2019 og 6,4 mio. kr. inkl. moms i år 2020, anses en del af betalinger fra sel­skabet til virksomheden for reelt at vedrører selskabets betaling af lønninger i virksomheden for arbejde udført i selskabet, uden at disse lønninger er angivet og som der dermed ikke er betalt skat af. At betalingerne er maskeret som udgifter mellem de to virksomheder, ses udelukkende at være gennemført som følge af din bestemmende indflydelse på begge virksomheders økonomiske dis­positioner. Skattestyrelsen vurderer tillige, at størstedelen af de overførsler fra din og [person6]s person­lige fælleskonti i 2021, til virksomhedens konto, er lønbetaling for arbejde som virksomheden har udført på jeres fælles ejendom på [adresse2], uden at disse lønninger er angivet og som der dermed ikke betalt skat af. Skattestyrelsen er ikke vidende om, hvorvidt det er de registrerede ansatte i virksomheden, eller en for Skattestyrelsen ukendt kreds af personer, der har udført det sorte arbejde. (…) For 2019 og 2020, kan beløb anvendt til betaling af sorte lønninger, passende ansættes til et beløb svarende til, at virksomhedsresultat udgør 0 kr., idet det ikke anses som sandsynligt, at der er betalt sorte lønninger med et beløb der overstiger virksomhedens overskud. Beregningsgrundlaget for yderligere lønninger er herefter opgjort som følger og fremgår tillige af vedhæftede bilag 1:” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. maj 2025 udtalt: “Klagen vedrører Skattestyrelsen afgørelse af den 5. marts 2025 for indkomstårene 2019-2022. Afgørelsen vedrører klagers personlige virksomhed [virksomhed1], cvr.nr. er [...1] og klagers personlige indkomstforhold. Det skal bemærkes, at der har været tale om en langvarig sagsbehandling. Sagen er opstartet ved materialeindkaldelse den 24. marts 2023 og først afsluttet med afgørelsen den 5. marts 2025. Dette skyldes hovedsageligt, at enten klager selv, eller han ved sin repræsentant, har fået fristudsættelse og/eller ikke har overholdt de aftalte frister. Der blev afholdt møde den 27. januar 2025 med klager og dennes repræsentant på repræsentantens kontor. På mødet blev afleveret enkelte fakturaer og en mappe vedrørende arbejdet på [adresse5]. Det blev ved afslutningen af mødet klarlagt hvilken dokumentation der fortsat manglede, og aftalt hvornår Skattestyrelsen senest skulle have den manglende dokumentation. Klager blev efterfølgende i brev orienteret om, præcis hvilket materiale der var tale om. Mappen, der blev udleveret på mødet, indeholder diverse arbejdstegninger, et referat fra et byggemøde, hvoraf det fremgår at [virksomhed4] er med til mødet og så en entreprisekontrakt, indgået med [virksomhed4] ApS. Klager bad efter mødet om at få tilsendt virksomhedens regnskabsmateriale, som blev sendt til ham den 30. januar 2025. Det blev dog flere gange præciseret, allerede på mødet den 27. Januar 2025, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke ville finde det manglende materiale i regnskabsmaterialet, med i stedet anbefalede klager at indhente det hos 3. mand. Der blev herefter flere gange givet fristudsættelse, blandt andet fordi klager ikke havde fået besked fra [virksomhed24] om, at det fra Skattestyrelsen fremsendte regnskabsmateriale, var klar til afhentning på et af [virksomhed24]s afhentningssteder. Da materialet på trods af flere fristudsættelser ikke blev modtaget, traf Skattestyrelsen afgørelse på baggrund af de oplysninger Skattestyrelsen var i besiddelse af. Det ses i denne forbindelse ikke, ud fra indholdet i den på mødet udleverede mappe, hverken sandsynliggjort eller dokumenteret, at virksomheden skulle være rette udgiftsbærer af de betalinger der knytter sig til arbejdet på [adresse5]. Tværtimod bevises det, at aftalen er indgået med [virksomhed4] ApS (efterfølgende navn [virksomhed3] ApS). Det samlede sagsforløb fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat. Klager har haft yderligere en periode fra afgørelsesdatoen 5. marts 2025 og indtil klagedatoen den 28. april 2025 til at forsøge, at indhente materialet fra 3. mand, hvilket efter Skattestyrelsen vurdering ville have været muligt for en del af materialets vedkommende. Klager har dog valgt ikke at indhente og indsende det manglende materiale sammen med klagen. I stedet er klagen indsendt alelerede den 28. april 2025, mere end en måned før klagefristen udløber den 5. juni 2025. Der er således ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at der med klagen ikke er kommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatte- og momsansættelserne.” Skattestyrelsen har desuden den 5. december 2025 udtalt følgende vedrørende virksomhedens supplerende indlæg af 18. november 2025: ”1.1 [virksomhed10], indkomståret 2019 Det er skattestyrelsens opfattelse at det fortsat ikke er dokumenteret, at virksomhedens salgsfaktura 440 af 6. november 2019 til [virksomhed4] ApS (nu [virksomhed3] ApS), vedrører arbejde med opsætning af indkøbet fra [virksomhed10]., herunder viderefakturering af indkøbet hos [virksomhed10]. Det skal hertil bemærkes, at fakturaen fra [virksomhed10]. først er udstedt den 20. december 2019. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet [virksomhed3] ApS er rette omkostningsbærer af udgiften. 1.2 [virksomhed14] ApS, indkomståret 2020 Det er korrekt at der er medsendt de manglende fakturaer for de 3 udgifter, hvorfor det, som udgangspunkt, er Skattestyrelsens opfattelse at udgiften på 59.500 kr. i købsmoms godkendes. Se dog nedenstående under punkt 1.3 vedrørende udgifter på arbejdet på [adresse4]. 1.3 [virksomhed9] ApS, indkomståret 2020 Der er indsendt 3 salgsfakturaer udstedt til [person8] og [person9], [adresse4], [by2], sammen med fakturaerne fra [virksomhed9] ApS, som er indsendt tidligere. Salgsfakturaer er nr. 443 fra 4. december 2019 på 300.000 kr. ekskl. moms, nr. 572 fra 21. december 2020 på 239.000 kr. ekskl. moms og nr. 595 fra 30. januar 2021 på 40.945 kr. ekskl. moms. Faktura 443 er der imidlertid udstedt kreditnota på den 21. december 2020. Der er således ifølge det indsendte og ud fra de salgsfakturaer der er indhentet fra E-conomic, alene udstedt fakturaer for arbejdet på [adresse4] på 279.945 kr. ekskl. moms. Men der er ifølge fakturaer fra [virksomhed14] ApS og [virksomhed9] ApS, udgifter på 417.940 kr. vedrørende [adresse4]. Det skal dog bemærkes, at salgsfakturaer fra E-conomic, først er fra faktura nr. 539, som er udstedt den 29. september 2020. Så bortset fra faktura 443, er Skattestyrelsen ikke vidende om hvorvidt der er udstedt flere fakturaer vedrørende arbejdet på [adresse4]. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at bevisbyrden for, at arbejdet reelt er udført, eller at det er udført af [virksomhed8] ApS, ikke er løftet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. De samme overvejelser bør gøres gældende i forhold til de fratrukne udgifter vedrørende [adresse4], til [virksomhed14] APS. Klager bør som minimum dokumentere, at der er udstedt yderligere salgsfakturaer vedrørende [adresse4] 1.4 [virksomhed12], indkomståret 2021 Det er korrekt, at der er medsendt de manglende fakturaer for de 2 udgifter, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse at udgiften på 18.000 kr. i købsmoms godkendes. 1.5 [virksomhed15], indkomståret 2022 Der er fortsat ikke modtaget redegørelse for udgifterne, som der er anmodet om, da der er mange mærkelige forhold omkring fakturaerne, der kan rejse tvivl om hvorvidt der er er tale om en reel virksomhed. Det skal igen bemærkes, at der ikke er angivet moms på fakturaerne og virksomheden ikke er momsregistreret. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der fortsat ikke skal gives fradrag for udgifterne til [virksomhed15]. 1.6 [virksomhed16] ApS, indkomståret 2022 De manglende fakturaer er indsendt. Alle fakturaer fra [virksomhed16] ApS, er meget begrænsede i specifikationen og størstedelen, 7 ud af 11, af fakturaerne er a conto beløb, hvor der alene fremgår ”a conto”. Men der er ingen fakturaer med slutafregninger der kan sammenholdes til a contobetalingerne. Det er ikke muligt, ud fra de sparsomme specifikationer, at efterprøve fakturaerne i forhold til hvilket arbejdet der er udført og hvor det er udført. For at dokumentere fakturaernes realitet og opnå det ønskede fradrag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager må fremlægge entreprise aftaler eller lign., hvoraf det fremgår hvilket arbejde a contobetalingerne vedrører og dokumentation for at det pågældende arbejde er faktureret til klagers kunder. (…) 3. Begrundelsesmangler Repræsentanten anfører at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af væsentlige mangler efter skatteforvaltningslovens § 19. Ifølge repræsentanten er der tale om følgende mangler: Bilag 5 – Div. fra E-conomic, fordi bilaget ikke er læsbart. Bilag 3 – Bilag underleverandører. Bilaget indeholder fakturaer fra de underleverandører som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for. Men indgår også fakturaer fra [virksomhed25], som ikke er en del af de ikke godkendte fakturaer. Skattestyrelsens bemærkninger: Det fremgår af forvaltningslovens § 22 og skatteforvaltningslovens § 19, at Skattestyrelsen skal begrunde deres afgørelser. Er afgørelsen ikke begrundet, så er den ugyldig. Der skal dog være tale om væsentlige mangler for, at der er tale om ugyldighedsgrund. Bilag 3 - Div. fra E-conomic. Der er tale om materiale fra klagers egen bogføring i bogføringssystemet E-conomic. Klager har altså adgang til det omhandlede og har i øvrigt haft lejlighed til at nævne at bilaget var fejlbehæftet, da det samme bilag er udsendt allerede sammen med forslag til afgørelse. Det af Skattestyrelsens udtagne materiale fra E-conomic bestod, foruden det der var forsøgt vedlagt som afgørelsens bilag 3, tillige af klagers salgsfakturaer. De var ikke vedlagt som bilag, på grund af omfanget, men kunne eftersendes hvis klager ønskede dette, hvilket er meddelt i afgørelsen på side 8, øverst. Kun salgsfakturaerne har været anvendt til Skattestyrelsens ansættelse af klagers momstilsvar og skattepligtige indkomst, da det øvrige fra E-conomic ikke var brugbart. Dette er oplyst i afgørelsens side 7 nederst; ” Der er alene foretaget bogføring af salgsfakturaer og dette først fra 29. september 2020. Det er også kun salgsfakturaer, der er tilgængelige på E-conomic og lidt oplysninger om kunders adresser og lignende.” Bilag 5 – Bilag underleverandører. Det er korrekt at Skattestyrelsen øverst på side 20 oplyser, at de bilag der ikke er godkendt fradrag for, er vedhæftet i bilag 5, idet omfang Skattestyrelsen er i besiddelse af bilagene. Det er også korrekt, at der fejlagtigt er 3 fakturaer fra [virksomhed25], som indgår i de vedhæftede fakturaer. Det er imidlertid udførligt beskrevet i både forslag og afgørelse hvilke fakturaer der ikke kunne godkendes fradrag for, herunder hvem der er udsteder af ikke godkendte fakturaer. Skattestyrelsen har tillige skriftligt orienteret klager, og repræsentant, om præcis hvilke grundbilag der ikke var dokumenteret. Der kan derfor ikke have været tvivl om hvilke udgifter der ikke er godkendt, herunder hvilke fakturaer der var tale om. Det kan undre at det bemærkes, at den ene faktura er stilet til selskabet, idet der er tale om fakturaer, som er udtaget fra klagers egne bilagsmapper vedrørende hans personlig drevne virksomhed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om fejl i de to bilag, som i forhold til begrundelsen er uden betydning og dermed ikke kan føre til at Skattestyrelsens afgørelse kan anses som ugyldig på grund af manglende begrundelse efter forvaltningslovens § 22 og skatteforvaltningslovens § 19.” Skattestyrelsen har desuden den 2. februar 2025 udtalt følgende vedrørende yderligere fremsendt materiale: “Der er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke med det nye indsendte materiale, er kommet nye oplysninger til sagen. Der kan knyttes følgende bemærkninger til det nu indsendte materiale fra klagers repræsentant. Lønudgifter 700.000 kr. og salgsmoms. I forhold til overførslen af 1.135.000 kr., fra parrets private konto til virksomhedens konto, er det efter Skattestyrelsens opfattelse sagen uvedkommende, hvad virksomheden har valgt at bruge pengene til. Skattestyrelsens har ikke yderligere bemærkninger til det indsendte materiale vedrørende dette punkt, udover hvad Skattestyrelsen allerede har beskrevet i tidligere udtalelser i klagesagen. Fakturaer fra [virksomhed14]. Skattestyrelsen har ikke konkluderet, at der ikke kan være underskud på en entreprise. Skattestyrelsen har derimod vurderet, er der er forhold hos de anvendte underleverandører der fører til, at der rejses tvivl om hvorvidt de fakturerede ydelser reelt er leveret. Denne vurdering skærpes af, at entreprisen samlet giver et stort underskud Det følger af retspraksis, at det, når der kan rejses tvivl om hvorvidt en levering reelt har fundet sted, er skatteyder der bærer bevisbyrden for, at leveringen har fundet sted. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Henvisning til retspraksis fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at der skal indrømmes fradrag for alle de af virksomheden bogførte udgifter til underleverandører, at der ikke skal ansættes yderligere lønudgifter end de angivne, at forhøjelsen af virksomhedens omsætning skal bortfalde, samt at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst skal bortfalde. Repræsentanten har desuden fremsat subsidiær påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstandene anført: 2a “(…)Det gøres i første række overordnet gældende, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at alle de erhvervsmæssige udgifter, hvorfor der er grundlag for forhøjelse af fradrag for købsmomsen. Det gøres i anden række overordnet gældende, at Skattestyrelsen har skønnet forkert ved opgørelsen af salgsmoms. I tredje række gøres det gældende, at der ikke er handlet minimum groft uagtsomt, hvorfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 skal overholdes. For så vidt angår udgiften til [virksomhed10] for indkomstårene 2019 og 2020 gøres det gældende, at der foreligger en erhvervsmæssig udgift i form af arbejde med at lave diverse håndtag, fodtrin m.v. i forbindelse med arbejdet på [adresse5]. På den baggrund gøres det gældende, at der for indkomståret 2019 skal anerkendes momsfradrag for beløbet på kr. 200.320 ekskl. moms, idet der foreligger en dokumenteret erhvervsmæssige udgift. For indkomståret 2020 gøres det ligeledes gældende, at der skal anerkendes momsfradrag på kr. 100.000, idet der foreligger en dokumenteret erhvervsmæssig udgift. Vedrørende købsfakturaen fra [virksomhed14] ApS gøres det gældende, at der også her er tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger erhvervsmæssige udgifter, som giver grundlag for et momsfradrag på kr. 238.000 for indkomståret 2020. Der er desuden købt en ydelse af [virksomhed8] ApS, som har udført et stykke arbejde. Det gøres gældende, at det er bevist, at [virksomhed8] ApS rent faktisk har udført arbejde, samt at udgiften er erhvervsmæssig, hvorfor momsfradrag på kr. 99.740 skal godkendes. I indkomståret 2021 blev der udført arbejde på [institution1], i hvilken forbindelse der skete tre betalinger til [virksomhed12]. Det gøres gældende, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger erhvervsmæssige udgifter, som giver anledning til momsfradrag på kr. 72.000. Omhandlende fakturaerne for [virksomhed7] A/S og [virksomhed17] ApS gøres det gældende, at det var [klager]s opfattelse, at disse leverandører faktisk har leveret en ydelse, og han har ikke haft kendskab til, hvad der konkret skete hos disse to underleverandører i øvrigt. Det gøres gældende, at der skal gives fradrag for udgifterne hertil, idet det er dokumenterede erhvervsmæ-ssige udgifter. [klager] har således været i god tro, idet han har betalt for et stykke arbejde, som er blevet leveret uden at være bekendt med underleverandørens forhold. For så vidt angår købsmomsen vedrørende [virksomhed16] ApS gøres det gældende, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der også for de kr. 371.126,45 ekskl. moms skal godkendes fradrag. Det gøres desuden gældende, at der ikke er handlet minimum groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan genoptage momsansættelsen for indkomstårene 2019-2021.” Klagerens repræsentant har endvidere i supplerende indlæg af 18. november 2025 udtalt: ”1 Købsmomsfradrag Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for en række udgifter, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, s. 25. Det er vores overordnet opfattelse, at [klager] er berettiget til fradrag for de omtvistede udgifter, jf. vores gennemgang nedenfor. 1.1 [virksomhed10], indkomståret 2019 Skattestyrelsen har nægtet fradrag på 50.080 kr. for udgifter relateret til [virksomhed10]. Nægtelsen er begrundet i, at enkeltmandsvirksomheden ifølge Skattestyrelsen ikke har haft indtægter fra arbejdet vedrørende [adresse5] i 2019. På den baggrund har Skattestyrelsen vurderet, at enkeltmandsvirksomheden ikke har haft været berettiget til købsmomsfradrag for de omhandlende udgifter til [virksomhed10]. Denne opfattelse bestrides. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at enkeltmandsvirksomheden har udstedt en salgsfaktura til [virksomhed3] ApS den 6. november 2019. Dermed har enkeltmandsvirksomheden ligeledes haft en indtægt fra arbejdet på [adresse5], fordi virksomheden har udstedt en faktura for sit arbejde. Udgiften til [virksomhed10] er følgelig fradragsberettiget for enkeltmandsvirksomheden efter momslovens § 37, idet udgiften er anvendt til enkeltmandsvirksomhedens leverancer (der er udstedt en salgsfaktura vedrørende [adresse5]). 1.2 [virksomhed14] ApS, indkomståret 2020 Skattestyrelsen har nægtet en række fradrag med henvisning til, at udgifterne ikke er dokumenteret. Som dokumentation for udgifterne henvises derfor til fakturaer fra [virksomhed14] ApS, jf. bilag 2, herunder faktura af 7. marts 2020 på 98.000 kr. ekskl. moms, faktura af 6. februar 2020 på 20.000 kr. ekskl. moms samt faktura af 29. december 2019 på 120.000 kr. ekskl. moms. Der foreligger således dokumentation for de pågældende udgifter, hvorfor købsmomsfradrag med i alt 59.500 kr. skal godkendes iht. momslovens § 37. 1.3 [virksomhed9] ApS Der er fremlagt fakturaer for udgifterne til ovenstående selskab, hvorfor der allerede af den grund skal indrømmes fradrag for købsmomsen iht. momslovens § 37. Det er ikke korrekt, når Skattestyrelsen i afgørelsen hævder, at der ikke har været udført et arbejde fra det pågældende selskab, og det fastholdes, at [virksomhed9] ApS har udført arbejde, der ligger til grund for de omtvistede fakturaer. 1.4 [virksomhed12] Som dokumentation for udgifterne henvises til fakturaer fra [virksomhed12], jf. bilag 2, herunder faktura af den 23. april 2021 på 36.900 kr., faktura af den 29. april 2021 på 35.100 kr. samt faktura af den 10. maj 2021 på 29.250 kr. Der er således fremlagt dokumentation for samtlige udgifter, hvorfor der skal godkendes købsmomsfradrag med i alt 18.000 kr. vedrørende udgifter til denne virksomhed. 1.5 [virksomhed15] Til dokumentation for, at moms vedrørende udgifter til den nævnte virksomhed kan fradrages, henvises til bilag 2, hvor følgende fakturaer fremgår: Faktura af den 29. marts 2022 på 13.098 kr. samt faktura af den 29. marts 2022 på 17.496 kr. (eksklusive rykkergebyr mv.). Det bemærkes, at fakturaerne fra [virksomhed15] ved en fejl er stilet til [virksomhed4] ApS, men rettelig skulle have været stilet til enkeltmandsvirksomheden. Det kan hertil oplyses, at [virksomhed15] har nægtet af tilrette/ændre navnet på fakturamodtageren. Det er imidlertid ubestridt, at enkeltmandsvirksomheden har betalt de pågældende fakturaer. På den baggrund gøres det gældende, at [klager] skal indrømmes købsmomsfradrag med 13.123 kr. vedrørende disse udgifter. 1.6 [virksomhed16] ApS Til dokumentation for, at købsmoms vedrørende udgifter til den nævnte virksomhed skal godkendes, henvises til bilag 2, hvor følgende fakturaer fremgår: (…) Der er således dokumenteret udgifter for i alt 371.136,45 kr., hvorfor der skal indrømmes købsmomsfradrag med 92.784 kr.” (…) 3 Begrundelsesmangler Det er en betingelse, at Skattestyrelsen skal fremkomme med en kvalificeret begrundelse for den trufne afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Begrundelsen for en forvaltningsafgørelse er en retsgarantiforskrift. En manglende begrundelse vil som udgangspunkt være væsentlig og føre til afgørelsens ugyldighed. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2016, journalnummer 15-0077959, hvor Landsskatteretten tilsidesatte Skattestyrelsens afgørelse med henvisning til begrundelsesmangler. Landsskatteretten anførte følgende: ” Reglerne vedrørende partshøring og begrundelse er garantiforskrifter, og manglende overholdelse heraf fører som udgangspunkt til afgørelsens ugyldighed. Uanset at klager de facto har været bekendt med, hvad den varslede ændring i årsopgørelsen måtte antages at bero på, ses der ikke at være grundlag for at anse sagsbehandlingsmanglerne for konkret uvæsentlige. Landsskatteretten tilsidesætter derfor SKATs afgørelse som ugyldig.” (egen understregning). Videre kan der henvises til SKM2013.595.LSR, der er fremhævet i Skattestyrelsens juridiske vejledning om begrundelsesmangler, afsnit A.A.7.4.7. I den pågældende afgørelse havde Skattestyrelsen nægtet en skatteyder henstand, medmindre skatteyderen kunne stille sikkerhed for henstanden. Af Landsskatterettens præmisser fremgår: ”Det bemærkes, at det materiale, som SKAT har henvist til i afgørelsen, dvs. SKATs afgørelse og sagsfremstilling i selve skattesagen og forslag af 3. april 2012 til skatteansættelse, ikke var vedlagt afgørelsen. Det er ej heller angivet i afgørelsen, hvad det nærmere konkret er af oplysninger i det nævnte materiale, som SKAT har ønsket at inddrage i begrundelsen. Selskabets regnskaber for 2008-2010 var ligeledes ikke vedlagt afgørelsen. Indholdet af materialet kan derfor efter Landsskatterettens opfattelse ikke anses for en bestanddel af afgørelsens begrundelse. Endvidere bemærkes, at materialet ej heller blev indsendt af SKAT til Landsskatteretten ved Landsskatterettens anmodning om indsendelse af alt det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. For så vidt angår SKATs interne notater samt den vedlagte formue- og indkomstopgørelse bemærkes, at dette materiale ikke er omtalt i afgørelsen eller på anden måde udleveret til klageren eller klagerens advokat som led i sagsbehandlingen. Notaterne er alene udleveret til klagerens advokat som følge af begæring om aktindsigt. Indholdet af dette materiale kan derfor på ingen måde udgøre en bestanddel af begrundelsen i afgørelsen. Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse, særligt på grund af det manglende tilstrækkeligt klarlagte og oplyste grundlag, er behæftet med mangler, der er konkret væsentlige. Afgørelsen er derfor ugyldig.” (egne understregninger) På baggrund ovennævnte offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten kan det således udledes, at en afgørelses gyldighed afhænger af, at relevante dokumenter vedlægges selve afgørelsen, idet dokumenterne i modsat fald ikke udgør en del af afgørelsen. I SKM2013.595.LSR havde det betydning for afgørelsen om henstand, at selskabets regnskabsmateriale var vedlagt. Det pågældende materiale var imidlertid ikke vedlagt, hvorfor afgørelsen af den årsag var ugyldighed. ... ... Skattestyrelsens bilag 3 Af Skattestyrelsens afgørelses side 3 fremgår, at der tilsyneladende skulle foreligge bogføringsmateriale vedrørende enkeltmandsvirksomheden i Skattestyrelsens bilag 3. Det kan dog ud fra bilag 3 konstateres, at der hos Skattestyrelsen må være sket en fejl ved konverteringen af den pågældende fil til PDF-format, idet filen indeholder 118 sider med indhold, som ikke er læsbart og som ikke giver mening. Der er tale om en række tomme sider samt sider, der fremstår uklare i dets indhold. Bilag 3 skulle tilsyneladende have været en fil med virksomhedens bogføring af salgsfakturaer, varenumre og ordrelinjer. Bilaget indeholder imidlertid ikke disse oplysninger. Da materialet skulle have indgået som bilag til afgørelsen, må det formodes, at materialet har haft betydning for afgørelsens indhold. Når bilaget imidlertid er fremsendt i et ikke-læsbart format, gøres det gældende, at dette udgør en forvaltningsretlig begrundelsesmangel, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse under alle omstændigheder er ugyldig, idet afgørelsen ikke er tilstrækkelig begrundet, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Skattestyrelsens bilag 5 indeholder bilag, der ikke er relevante Om bilag 5 fremgår af Skattestyrelens afgørelse, s. 20: ”… På baggrund af ovenstående, er der ikke godkendt fradrag for følgende udgifter og dermed ikke godkendt fradrag for købsmomsen på udgifterne efter momslovens § 37. Nedenfor nævnte fakturaer og bilag er, i det omfang Skattestyrelsen er i besiddelse heraf, vedlagt som bilag 5:”’ I bilag 5 fremgår en række fakturaer, der ikke er relevante for behandlingen af sagen. Det drejer sig om fakturaerne vedrørende [virksomhed25], ligesom én af fakturaerne fra [virksomhed25], er stilet til selskabet. Dette er samlet set med til at sløre begrundelsen for afgørelsen, da det for [klager] er usikkert, hvorfor disse fakturaer er medtaget. Også dette forhold er således samlet set med til at bevirke, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Grundet det uklare indhold i Skattestyrelsens bilag 3 og bilag 5, gøres gældende, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, der er væsentlige, hvorfor afgørelsen under alle omstændigheder er ugyldig.” Klagerens repræsentant har endvidere i supplerende indlæg af 16. og 22. januar 2026 udtalt: ”Lønudgifter på 700.000 kr. Som allerede beskrevet i vores supplerende bemærkninger har vi gjort gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge hæftelse for A-skat og AM-bidrag på samlet 1.470.297 kr. I denne påstand ligger også, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende hæftelsen for A-skat og AM-bidrag som følge af den påståede lønbetaling på 700.000 kr. den 2. september 2021, bestrides. Skattestyrelsens afgørelse bygger på en forkert antagelse om, at overførslen fra [klager] og hans hustrus konto den 2. september 2021 på i alt 1.135.000 kr. skulle dække over betaling materialer samt sorte lønninger i forbindelse med arbejde på ejendommen beliggende på [adresse2], [by2]. Denne opfattelse er fra Skattestyrelsens side fuldstændig udokumenteret. Overførslen fra parrets konto til [virksomhed3] ApS konto skete ved en fejltagelse. Derfor overførte selskabet midlerne videre til [klager]s enkeltmandsvirksomhed samme dato. Som også fremhævet under sagens behandling ved Skattestyrelsen ved mødet den 27. januar 2025, udgjorde betalingen en vitaminindsprøjtning fra privatøkonomien i forbindelse med manglende betaling fra en kunde. Der er derfor ikke tale om, at [klager]s enkeltmandsvirksomhed skulle have ”solgt” eller stillet arbejdskraft/materiale til rådighed for parret i forbindelse med renoveringen af [adresse2] i [by2] for samlet 1.135.000 kr. Salgsmoms Skattankestyrelsen har anmodet om vores stillingtagen til Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen. Af Skattestyrelsens bilag 1 og 2 fremgår, at salgsmomsen for 3. kvartal 2021 er forhøjet med 227.000 kr., idet Skattestyrelsen har anset overførslen på 1.135.000 kr. den 2. september 2021 som betaling fra [klager] og hans hustru for materialer og arbejdskraft leveret af enkeltmandsvirksomheden Heraf har Skattestyrelsen fundet, at 227.000 kr. af beløbet på 1.135.000 kr. udgør salgsmoms. Som redegjort ovenfor foreligger der ikke grundlag for at anse overførslen af den 2. september 2021 som betaling for hverken materialeindkøb eller arbejdskraft. Der er derfor heller ikke grundlag for at forhøje virksomhedens salgsmoms med 227.000 kr. Fakturaer fra [virksomhed14] (fakturanr. 0191 og 0201) Som bilag 13 fremlægges en e-mailkorrespondance mellem [klager] og [virksomhed14] vedrørende projektet på [adresse4]. Som bilag 14 fremsendes en beskrivende tilbudsliste vedrørende [adresse4] med dertilhørende bilag. Overordnet fastholdes, at der ikke er grundlag, er for at nægte købsmomsfradrag i relation til fakturaerne fra [virksomhed14]. Det er uklart, hvorfor Skattestyrelsen i sin skrivelse af den 5. december 2025 mener, at ”Klager bør som minimum dokumentere, at der er udstedt yderligere salgsfakturaer vedrørende [adresse4]”. Skattestyrelsens synes at drage den konklusion, at fordi udgifterne på projektet vedrørende [adresse4] måtte være højere end indtægterne, så kan der ikke indrømmes købsmomsfradrag. Det forhold, at projektet på [adresse4] måtte indebære flere udgifter end indtægter for virksomheden, er dog ikke et argument i sig selv for at nægte købsmomsfradrag, og argumentationen synes heller ikke at være understøttet i retspraksis. Det er ikke usædvanligt, at der i entreprenørbranchen kan opstå fejlberegninger, som medfører tab. En sådan omstændighed kan imidlertid ikke føre til nægtelse af købsmomsfradrag. (…) Som bilag 15 fremlægges en besked fra [klager]s hustru til deres bank fra den 2. september 2021. Af beskeden kan det konstateres, at hustruen har anmodet banken om at overføre det omtvistede beløb på 1.135.188,13 kr. til skat. Beløbet vedrører således en indbetaling til skat. Der er derfor absolut intet grundlag for at lægge til grund, at beløbet måtte have vedrørt betaling for arbejdsydelser eller materialer.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling. (…) Formelt Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til det af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende formalitetsindsigelsen. Skattestyrelsen kan tilslutte sig de anførte begrundelser i Skattankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende punkterne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., samt spørgsmålet om ”ugyldighed som følge af mangler ved bilag”. Materielt Skattestyrelsen har bemærkninger til den af Skatteankestyrelsens anførte, hvor det anføres, at virksomheden har godtgjort, at det overførte beløb på 1.135.000 kr., ikke udgør omsætning i virksomheden i indkomståret 2021 og at 700.000 kr. heraf således heller ikke kan henføres til yderligere lønudgifter. Skattestyrelsen er uenig med Skatteankestyrelsen, om at det er det overførte beløb på 1.135.000 kr. er virksomhedens omsætning uvedkommende. Vi mener tværtimod, at det skal anses for virksomhedens omsætning. Idet 1.135.000 kr. er overført fra parrets fælles bankkonto, og ikke klagerens personlige bankkonti, og lige efter at salgssummen for [adresse2] er frigivet, forudsættes det, at der er tale om betaling af lønninger og materiale i virksomheden, anvendt til opførelse af huset på [adresse2]. Denne opfattelse støttes af, at det ikke ses at være i [person6]s interesse, at der overføres midler fra parrets fælles bankkonto til en virksomhed som hun ikke er medejer af. Overførslen den 2. september 2021 er således ikke et udtryk for, at der er afholdt lønninger og/eller udgifter på dette tidspunkt i virksomheden til [adresse2] i 2021, men et udtryk for, at betalingen til virksomheden sker på det tidspunkt, hvor provenu i forbindelse med salget udbetales. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne på 1.135.000 kr., overført fra parrets fælles konti, via klagerens selskab [virksomhed3] reelt, og vedrører betalinger for arbejde fra virksomheden – herunder materiale og mandskab. Skattestyrelsen er uvidende om, hvem der har udført arbejdet – herunder om det et betalt med lønninger, der er angivet til Skattestyrelsen. Denne opfattelse underbygges af, at den genererede omsætning ikke har kunne oppebæres at den lønudgift der er angivet i virksomheden. I og med, at klageren selv har oplyst, at der ikke har været afholdt lønninger i selskabet, og selskabet ikke har afholdt udgifter til underleverandører der på nogen måde kan forklare selskabets omsætning, må det anses som sandsynligt at en del af overførslerne mellem selskab og personlig virksomhed vedrører de lønninger som virksomheden har afholdt for at opnå den omsætning der er faktureret i selskabet. Klageren har tilsvarende oplyst under et møde med Skattestyrelsen, at der var tale om en sammenblanding af selskabets og virksomhedens økonomi, hvor der blev afholdt lønninger i virksomheden. Dette på trods af, at der var en omsætning i selskabet i 2019 og 2020 5.380.272 kr. Klageren har på intet tidspunkt løftet bevisbyrden for, at betalingerne skulle vedrøre andre udgifter end lønudgifter. I og med at beløbene er anset som dækning af lønudgifter, er de af Skattestyrelsen fradraget ved opgørelsen af det skattepligtige overskud i selskabet. Skattestyrelsen fastholder dermed forhøjelserne. Ad betalinger fra [virksomhed3]: Skattestyrelsen fastholder, at 1.608.894 kr. er anvendt til sorte lønninger. Ad hjemvisning Skatteankestyrelsen indstiller til en hjemvisning, men giver fradrag for yderligere underleverandørudgifter for indkomståret 2020, hvilket resulterer i et ændret resultat for indkomståret 2020 For så vidt angår spørgsmålet om hjemvisning vedrørende ansat fradrag for skønnet udgift til løn, finder Skattestyrelsen, at der ikke skal ske hjemvisning for de nævnte indkomstår. Dette skyldes dels, at Skatteankestyrelsen er enig med Skattestyrelsen i, at regnestykket ikke kan lægges til grund, da bogføringen ikke er ført løbene og grundbilag ikke er fyldestgørende. Der således mulighed for, at der kan være skjult betaling af sorte lønninger i virksomheden. Det er derefter klageren, der bærer bevisbyrden for at hans påstand om, at der ikke har været betaling af sorte lønninger. Denne bevisbyrde ses fortsat ikke at være løftet. Derimod har klageren selv oplyst, at udgifterne til lønninger for arbejde udført i selskabet, er fratrukket i virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteankestyrelsen ikke kan påvise, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af de sorte lønninger ikke er begrundet eller åbenbart forkerte. Desuden er det allerede påvist, at der er udgifter til fiktive fakturaer i 2020 på i alt 299.890 kr. ekskl. moms. Skatteankestyrelsen er enig med os i, at [virksomhed5] og [virksomhed6] kan være anvendt til sorte lønninger. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at Skatteankestyrelsen mangler oplysninger om, hvad der sker i selskabet i 2021 og 2022. Det fremgår dog af afgørelsen og/eller af Skattestyreslsens udtalelser, at selskabet ingen omsætning har i de år, men de har købt og istandsat en lejlighed, som er solgt igen i 2022 (efter regnskabsårets udløb). Lønninger kan være anvendt til arbejdskraft ved istandsættelse af lejligheden og/eller til renovering/ombygning af parrets private bolig på [adresse6]. Skattestyrelsen skal bemærke, at klageren er anmodet om at redegøre for udgifterne til dette – afholdt fra parrets fælles konto, men det er aldrig sket. Skattestyrelsen har i forvejen taget stilling til regnskabet, og har i forlængelse hertil fundet, at regnskabet ikke kan lægges til grund, hvorfor regnskabet heller ikke er godkendt. Skattestyrelsen finder, at det er selvmodsigende, når Skatteankestyrelsen selv har forhøjet ansat fradrag for skønnet udgift til løn vedrørende fiktive fakturaer fra 200.150 kr. kr. til 250.187 kr., men samtidig mener, at der skal ske hjemvisning på grund af manglende oplysninger. Skattestyrelsen stiller sig uforstående overfor Skatteankestyrelsens hjemvisning, når Skatteankestyrelsen alligevel indstiller til at give fradrag for yderligere underleverandørudgifter for indkomståret 2020, som resulterer i et ændret resultat for indkomståret 2020. Skattestyrelsen kan tilslutte sig forhøjelsen, men ikke hjemvisningen for indkomstårene 2019-2020 + 2022. Skattestyrelsen finder fortsat, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 100.000 kr. for indkomståret 2020.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Det bemærkes, at vi fastholder vores tidligere fremførte anbringender og påstande. Derudover giver kontorindstillingerne anledning til følgende bemærkninger: A-skat og AM-bidrag (betalinger fra [virksomhed3]) Skatteankestyrelsen har skrevet følgende i sin kontorindstilling i 25-0032951 i afsnittet om sorte lønninger vedrørende betalinger fra [virksomhed3]: ”Skattestyrelsen har desuden ikke oplyst, hvilke overførsler fra virksomhedens konti, der skulle være anvendt til betaling af de sorte lønninger.” På den baggrund har Skatteankestyrelsen indstillet til en hjemvisning af opgørelsen af AM-bidrag og A-skat vedrørende betalinger fra [virksomhed3] i den sammenholdte sag, [sag1]. Skatteankestyrelsen er således enig i, at der ikke er nogen oplysninger om overførsler fra virksomhedens konti, der måtte vedrøre udbetaling af sorte lønninger vedrørende dette punkt. Det bemærkes også, at Skattestyrelsen i sin udtalelse i [sag1] heller ikke har henvist til nogen konkrete overførsler, der måtte vedrøre udbetaling af sorte lønninger. Allerede fordi der ikke foreligger nogen overførsler fra virksomhedens konto, som relaterer sig til sorte lønninger vedrørende dette punkt, er der ikke grundlag for hjemvisning. I stedet vil det mest korrekte resultat være en nedsættelse af A-skat og AM-bidrag til 0 kr. vedrørende betalinger fra [virksomhed3]. Såfremt Landsskatteretten ikke kan tiltræde vores synspunkt om en nedsættelse til 0 kr. vedrørende denne del, er vi dog enige i, at der under alle omstændigheder skal ske hjemvisning.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og gennemgik og uddybede anbringenderne til støtte herfor i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten fremsatte en mere subsidiær påstand om, at afgørelserne skulle hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afgørelser var yderst kritisable blandt andet fordi, at Skattestyrelsen havde lagt bevisbyrden over på klageren uden selv at have fremlagt nogen form for dokumentation, og fordi Skattestyrelsens skøn byggede på ren spekulation. Skattestyrelsen var ikke enig i Skatteankestyrelsens indstillinger udover formalitetsdelen, der vedrørte spørgsmålet om ugyldighed. Skattestyrelsen gennemgik styrelsens synspunkter i overensstemmelse med tidligere udtalelse. For så vidt angik repræsentantens anbringender om bevisbyrde, var det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde anvendt sort arbejde. Der var ikke grundlag for at hjemvise afgørelserne til fornyet behandling, men styrelsen kunne subsidiært acceptere en hjemvisning, hvis Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at stadfæste afgørelserne. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens omsætning med 908.000 kr. for indkomståret 2021, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for betalinger til underleverandører med i alt 1.410.258 kr. for indkomståret 2019, 2020, 2021 og 2022, samt at styrelsen har forhøjet virksomhedens lønudgifter vedrørende sorte lønninger for indkomståret 2019, 2020, 2021 og 2022 med samlet 2.509.044 kr. Sagen angår også, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 100.000 kr. for indkomståret 2020. Sagen angår endelig, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at den lider af konkrete væsentlige mangler. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 3. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. I situationer, hvor udgifterne knytter sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter, er denne bevisbyrde skærpet. Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle. Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2, fremgår (uddrag): ”§ 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. (…) § 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. (…) Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Omsætning og yderligere lønudgifter Klagerens virksomhed har modtaget 1.135.000 kr. fra klagerens og ægtefællens bankkonto den 2. september 2021. Skattestyrelsen har anset, at beløbet kan henføres til betaling for materialer og murerarbejde udført af virksomheden i forbindelse med opførelsen af et hus, som ægtefællerne har solgt i 2021. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens omsætning med 908.000 kr. og har ansat et fradrag for yderligere lønudgifter på 700.000 kr. for indkomståret 2021. Huset er ifølge BBR opført i 2017. Skattestyrelsen har ikke indhentet oplysninger om, hvilke udgifter ægtefællerne har afholdt på huset, og er ikke i besiddelse af hverken virksomhedens eller ægtefællernes bankkontoudtog fra 2017. Klageren har oplyst, at der er tale om et lån til virksomheden, hvilket også fremgår af posteringsteksterne og SMS-korrespondancen med banken. I 1. halvår af 2022 har ægtefællerne overført flere større beløb til virksomheden med posteringstekster ”Lån til firma” og lignende. Samme dag, som beløbet på 1.135.000 kr. er overført til virksomheden, er der fra virksomhedens konto overført 1.135.188,13 kr. til Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder på baggrund af sagens oplysninger og efter en samlet konkret vurdering, at virksomheden har godtgjort, at det overførte beløb på 1.135.000 kr. ikke udgør omsætning i virksomheden i indkomståret 2021, og at de 700.000 kr. således heller ikke kan henføres til yderligere lønudgifter, som ikke er angivet. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsætter forhøjelsen af virksomhedens omsætning for indkomståret 2021 fra 908.000 kr. til 0 kr. Retten nedsætter tillige forhøjelsen af virksomhedens lønudgifter for indkomståret 2021 fra 700.000 kr. til 0 kr. Underleverandørfakturaer fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed9] Fakturaerne fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed9], hvor virksomheden har fratrukket udgifter på henholdsvis 101.750 kr., 98.400 kr. og 99.740 kr., indeholder ikke konkrete oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvornår arbejdet er udført. Klageren har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed9]. I to fakturaer henvises til et tilbud, som ikke er fremlagt. Klageren har desuden ikke bevaret kopi af timesedler og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed9], jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Herudover har [virksomhed5] ikke afregnet moms siden den 1. juli 2020, og [virksomhed6] har kun afregnet moms i to kvartaler, jf. SKM2024.101.BR, ligesom [virksomhed6] ikke har haft en bankkonto, og [virksomhed5] har overført modtagne betalinger til konti i udlandet. Desuden er betalingen vedrørende den ene faktura fra [virksomhed9] sket til [virksomhed9]’s ejers og direktørs private bankkonto og med teksten ”udlån”. Endvidere er [virksomhed5] under konkursbehandling, og [virksomhed6] og [virksomhed9] er opløst ved konkurs. [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed9] har tillige været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte og fremlagte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den på ny fremlagte købsfaktura fra [virksomhed9], som nu med håndskrift er forsynet med oplysning om, hvor arbejdet er udført, og de fremlagte salgsfakturaer, som ifølge virksomheden kan henføres til de fakturerede ydelser fra [virksomhed9], kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at salgsfakturaerne, hvor den ene er udskrevet før fakturaerne fra [virksomhed9], ikke godtgør, at det er [virksomhed9], der har leveret de fakturerede ydelser. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette heller ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Øvrige underleverandørudgifter Fakturaer fra [virksomhed10] Af fakturaen på 200.320 kr., som er fratrukket i virksomhedens regnskab for indkomståret 2019, fremgår, at den kan henføres til fræsearbejde, støbning og polering af beslag, dørhåndtag, sparkelister mv. Klageren har oplyst, at virksomheden har viderefaktureret ydelserne til [virksomhed3], da de kan henføres til arbejde udført for [adresse5] i [by4], jf. indgået kontrakt mellem [virksomhed3] og [adresse5]. Til støtte herfor har klageren henvist til faktura af 6. november 2019 fra virksomheden til [virksomhed3]. Af fakturaen fremgår alene, at virksomheden har leveret murerarbejde til [virksomhed3]. Fakturaen er desuden, udstedt inden virksomheden har modtaget fakturaen fra [virksomhed10]. Landsskatteretten finder herefter, at det fremlagte ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften på 200.320 kr. vedrører virksomheden, og at den er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgiften fratrukket med 100.000 kr. i indkomståret 2020, kan der ikke godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Fakturaer fra [virksomhed11] I virksomhedens regnskab for indkomståret 2022 er fratrukket udgifter på i alt 76.420 kr. vedrørende to fakturaer fra [virksomhed11], hvor arbejdet er udført på klagerens og klagerens ægtefælles ejendom. Landsskatteretten finder herefter, at der er tale om private udgifter, som ikke vedrører virksomheden, hvorfor der ikke er fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Fakturaer fra [virksomhed12] Klageren har i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt to fakturaer fra [virksomhed12], hvor det fremgår, at [virksomhed12] har udført arbejde for virksomheden, og at udgiften har udgjort 72.000 kr. På baggrund heraf finder retten, at udgifterne kan fradrages i virksomhedens indkomst for indkomståret 2021, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer virksomhedens fradrag for udgifter til underleverandører med 72.000 kr. for indkomståret 2021, hvilket er tiltrådt af Skattestyrelsen. Fakturaer fra [virksomhed14] ApS Virksomheden har i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed14] ApS. Fakturaerne er ikke forsynet med et bilagsnummer, men ifølge klageren kan de henføres til udgifter fratrukket med 238.000 kr. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at virksomheden med fakturaerne af 29. december 2019 og 6. februar 2020, den fremlagte mailkorrespondance, udbudsbrevet og tilbudslisten mv. har dokumenteret, at udgifter bogført den 23. januar 2020 og 23. marts 2020 og fratrukket med 120.000 kr. og 20.000 kr. kan henføres til arbejde udført for virksomheden. På baggrund heraf finder retten, at udgifterne kan fradrages i virksomhedens indkomst for indkomståret 2021, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder, at udgiften på 98.000 kr., som er bogført den 30. juni 2020, fortsat ikke er dokumenteret, hvorfor den ikke kan fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har lagt vægt på, at virksomheden også har bogført en udgift på 98.000 kr. den 23. marts 2020, og at den fremlagte faktura af 7. marts 2020 må anses at kunne henføres hertil. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer virksomhedens fradrag for udgifter til underleverandører med 140.000 kr. Fakturaer fra [virksomhed15] I virksomhedens regnskab for indkomståret 2022 er fratrukket en udgift på 52.492 kr. vedrørende fakturaer, som ikke er udstedt til virksomheden. Landsskatteretten finder, at udgiften ikke vedrører virksomheden og ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at klageren har foretaget ændringer i fakturamodtageren, ændrer ikke herved. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. [virksomhed16] ApS I virksomhedens regnskab for indkomståret 2022 er fratrukket udgifter på 371.136 kr., som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, da klageren ikke havde fremlagt fakturaer. Klageren har nu fremlagt syv fakturaer fra [virksomhed16] ApS. Af den ene faktura, hvor udgiften udgør 24.800 kr., fremgår hvilket arbejde, der er udført, samt hvor og for hvem arbejdet er udført. På baggrund heraf finder retten, at udgiften kan fradrages i virksomhedens indkomst for indkomståret 2022, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af de seks øvrige fakturaer, hvor udgifterne udgør 346.336 kr., fremgår alene ”Aconto 1 pr. 30.06”, ”ACONTO NR 1”, ”Aconto 2”, ”Aconto 3”, ”Aconto” og ”aconto 1, Materialer, Arbejdsløn” samt en samlet pris. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de seks udstedte og fremlagte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer virksomhedens fradrag for udgifter til underleverandører med 24.800 kr. På baggrund af ovenstående kan ikke godkendte udgifter til underleverandører opgøres således: Indkomstår 2019 2020 2021 2022 [virksomhed5] ([virksomhed7] A/S) 0 kr. 101.750 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed6] ([virksomhed17]) 0 kr. 98.400 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed8] 0 kr. 99.740 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed10] 200.320 kr. 100.000 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed11]. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 76.420 kr. [virksomhed12] 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed14] ApS 0 kr. 98.000 kr. 0 kr. 0 kr. [virksomhed15] 0 kr. 0 kr. 0 kr. 52.492 kr. [virksomhed16] ApS 0 kr. 0 kr. 0 kr. 346.336 kr. I alt 200.320 kr. 497.890 kr. 0 kr. 475.248 kr. Yderligere lønudgifter vedrørende underleverandørfakturaer fra [virksomhed5] og [virksomhed6] Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. [sag1] ændret Skattestyrelsens afgørelse af 5. marts 2025 vedrørende indeholdelse, hvor virksomhedens overførsler til [virksomhed5] og [virksomhed6] ekskl. moms anses som udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft, og hvor virksomheden dermed er pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag i indkomståret 2020. Landsskatteretten har anset, at indeholdelsespligten gælder for overførslerne inkl. moms. Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har ansat et fradrag for yderligere lønudgifter i indkomståret 2020, men styrelsen har alene ansat lønudgifterne til 200.150 kr. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer lønudgifterne til 250.187 kr. Ansatte udgifter til sorte lønninger på 1.608.893 kr. vedrørende betalinger fra [virksomhed3] [virksomhed3] har i indkomståret 2019, 2020 og 2022 overført i alt 3.097.960 kr. ekskl. moms til virksomheden for virksomhedens arbejde for [virksomhed3]. De 10 af 11 fakturaer er bogført som omsætning i virksomheden. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i virksomhedens og [virksomhed3] omsætning samt en overførsel fra klageren på 1.135.000 kr. anset, at virksomhedens ansatte og klagerens arbejdsindsats i virksomheden ikke har været i stand til at oppebære den opgjorte omsætning. Skattestyrelsen har anset, at 1.608.894 kr. af ovennævnte overførsler er anvendt til betaling af sorte lønninger og har godkendt fradrag herfor. Skattestyrelsen har samtidig forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Henset til, at virksomheden ikke har bogført løbende, at ikke alle regnskabsbilag er fremlagt, og at ikke alle bogførte beløb kan følges til et bilag, finder Landsskatteretten, at grundlaget for at foretage et skøn er til stede. Skattestyrelsen har anset, at de sorte lønninger vedrørende indkomståret 2019 og 2020 passende kan ansættes således, at virksomhedens resultat udgør 0 kr. Landsskatteretten har ændret Skattestyrelsens afgørelse og godkendt yderligere fradrag for underleverandørudgifter for indkomståret 2020, hvilket bl.a. resulterer i et ændret resultat for indkomståret 2020. I relation til overførslen på 1.135.000 kr., som Skattestyrelsen har anset som omsætning i virksomheden i indkomståret 2021, har styrelsen skønnet en yderligere udgift til sorte lønninger på 700.000 kr. Landsskatteretten har ændret styrelsens afgørelse, således at virksomhedens omsætning ekskl. moms er nedsat med 908.000 kr., ligesom de sorte lønninger er nedsat til 0 kr. Da Skattestyrelsens afgørelse ikke indeholder oplysning om [virksomhed3] for indkomståret 2022, fremgår det ikke, hvilken samlet omsætning styrelsen har henset til ved skønnet for indkomståret 2022. Skattestyrelsens afgørelse indeholder således ikke oplysning om, hvad der ligger til grund for, at de ansatte lønninger for indkomståret 2022 svarer fuldt ud til fakturabeløbene, desuagtet at fakturaerne indeholder levering af såvel ydelser som materialer. Skattestyrelsen har desuden ikke oplyst, hvilke overførsler fra virksomhedens konti, der skulle være anvendt til betaling af de sorte lønninger. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, hvis førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller hvis den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, hvis sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. På baggrund af ovenstående hjemviser Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt til fornyet behandling. Aktieindkomst – indkomståret 2020 Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020 med 100.000 kr. svarende til en udgift til et Rolex-ur, som [virksomhed3] anses at have afholdt i klagerens private interesse. Alt, hvad der af selskaber udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1. Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i anpartshaverens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. SKM2017.294.ØLR, SKM2009.262.VLR og SKM2010.623.VLR. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjes klagerens aktieindkomst med 100.000 kr. Retten har lagt vægt på, at klageren er ejer af [virksomhed3], at [virksomhed3]s formål er at drive murermesterforretning og dermed beslægtet virksomhed, og at et køb af et Rolex-ur derfor ikke kan anses at kunne henføres til selskabets indkomsterhvervelse og dermed vedrøre selskabet. Rolex-uret må dermed anses at være afholdt i klagerens private interesse, hvorfor udgiften er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende. Det af klageren oplyste om, at selskabet har købt uret som en investering med henblik på videresalg, og at selskabet efterfølgende har solgt uret, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, hvorfor det oplyste ikke kan føre til et andet resultat. Retten finder herefter, at de 100.000 kr. udgør maskeret udbytte og derved skal indgå i klagerens aktieindkomst for indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Formalitet Formalitet indkomståret 2019 og 2020 Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 6. december 2024 genoptaget klagerens skatteansættelser uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved bl.a. at fratrække udgifter vedrørende fiktive fakturaer og fakturaer, hvor det fakturerede ikke vedrører virksomheden. Skattestyrelsen har på baggrund heraf været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 og 2020 efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Skattestyrelsen er tidligst den 27. september 2024 kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde det endelige forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 6. december 2024, hvilket er mindre end 6 måneder efter, at Skattestyrelsen modtog oplysningerne fra klageren. Skattestyrelsen har fremsendt afgørelsen den 5. marts 2025, hvilket er mindre end 3 måneder efter udsendelsen af forslaget til afgørelse, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., også er overholdt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er således opfyldt. Ugyldighed som følge af mangler ved bilag Klageren har videre gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da bilag 3 til afgørelsen ikke er læsbart, og da bilag 5 indeholder fakturaer, som ikke er en del af sagen. Efter en konkret væsentlighedsvurdering finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger sådanne mangler, der kan medføre afgørelsens ugyldighed. Der er herved henset til, at klageren har haft mulighed for at orientere sig i bilag 5 og afgørelsen for derefter at udskille de fakturaer, som indgår i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende udgifter til underleverandører. I relation til oversigten over salgsfakturaer i E-conomic, som ikke er læsbar, har retten lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens omsætning alene angår overførslen på 1.135.000 kr., dvs. at forhøjelsen af omsætningen ikke kan henføres til en salgsfaktura. Retten har endelig lagt vægt på, at klageren har haft mulighed for at anmode Skattestyrelsen om at sende opdaterede bilag. De påviste mangler ses ikke at have haft afgørende betydning for klagerens mulighed for at vurdere og anfægte afgørelsen. På denne baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for ugyldig. Hjemvisning Bortset fra ansættelsen af udgifter til sorte lønninger vedrørende betalinger fra [virksomhed3], foreligger der ikke forhold, som taler for, at sagens øvrige punkter bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten tager derfor ikke hjemvisningspåstanden til følge.