Credit-lempelse for norsk pension og nægtet fradrag for trygdeavgift

Journalnr. 25-0032703 Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 anset klageren for skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalinger fra Norge. Skattestyrelsen har godkendt fradrag i skatten med et beløb svarende til den betalte norske skat (credit-lempelse) for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 ikke anset klageren for at være berettiget til fradrag for betalt social sikring i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har udtaget klagerens oplysningsskemaer for indkomstårene 2021, 2022 og 2023, idet klageren tidligere har oplyst, at han modtager pension fra Norge. Klageren har således for indkomståret 2018 oplyst udenlandsk pensionsindkomst på 550.500 kr. og udenlandsk betalt skat på 208.613 kr. Disse beløb er på klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 automatisk skrevet på, da klageren ikke har opdateret dem siden 2018. Skattestyrelsen har i materialeindkaldelse af 16. december 2024 anmodet klageren om at indsende årsopgørelse ”skatteopgjør” fra Norge for indkomstårene 2021-2023 samt specifikation og dokumentation for den betalte skat. Klageren har indsendt norske (skatteoppgjør) for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 til Skattestyrelsen. Indkomståret 2021 Af klagerens ”skatteoppjør for 2021” af 27. april 2022 fremgår en indkomst på 878.196 NOK og beregnet skat heraf på i alt 201.403 NOK. Det fremgår desuden, at ”trygdeavgift” er beregnet med 5,1% af 878.196 NOK, eller i alt 44.788 NOK. Det fremgår af ”grunnlag for skatt 2021”, at indkomsten på 878.196 NOK er fordelt således: Personinntekt og alminnelig inntekt: Alderspensjoner 110.708 NOK Andre pensjoner 767.488 NOK I alt 878.196 NOK Indkomståret 2022 Af klagerens ”skatteoppjør for 2022” af 22. november 2023 fremgår en indkomst på 918.108 NOK og beregnet skat heraf på i alt 216.489 NOK. Det fremgår desuden, at ”trygdeavgift” er beregnet med 5,1% af 918.108 NOK, eller i alt 46.824 NOK Det fremgår af ”grunnlag for skatt 2022”, at indkomsten på 918.108 NOK er fordelt således: Personinntekt og alminnelig inntekt: Alderspensjoner 115.268 NOK Andre pensjoner 802.840 NOK I alt 918.108 NOK Indkomståret 2023 Af klagerens ”skatteoppjør for 2023” af 12. juni 2024 fremgår en indkomst på 917.872 NOK og beregnet skat heraf på i alt 215.109 NOK. Det fremgår desuden, at ”trygdeavgift” er beregnet med 5,1% af 917.872 NOK, eller i alt 46.811 NOK, svarende til 30.574 kr. ved anvendelse af Nationalbankens gennemsnitskurs for året på 65,3143. Det fremgår af ”grunnlag for skatt 2023”, at indkomsten på 917.872 NOK er fordelt således: Personinntekt og alminnelig inntekt: Alderspensjoner 280.880 NOK Andre pensjoner 636.992 NOK I alt 917.872 NOK Skatteankestyrelsens brev af 7. november 2025 I brev til klageren af 7. november 2025 har Skatteankestyrelsen anført: ”For at behandle sagen på et bedre grundlag, skal du Sende dokumentation i form af f.eks. en afgørelse fra Udbetaling Danmark eller anden lignende dokumentation, som viser at du har været fritaget for at være omfattet af dansk social sikring i de påklagede indkomstår 2021, 2022, 2023 og …. Du skal sende materialet til os inden 14 dage. Hvis du ikke gør det, behandlere vi sagen ud fra de oplysninger vi har.” Skatteankestyrelsen har ikke modtaget svar på ovennævnte brev. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomstårene 2020-2023 givet fradrag i skatten svarende til betalt skat i Norge (credit-lempelse) Skattestyrelsen har ikke anset klageren for at være berettiget til fradrag for betalt social sikring i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Skattestyrelsen har gennemgået din skat. … Sagsfremstilling og begrundelse 1. Pensionsindkomst fra Norge Vores begrundelse og bemærkninger Korrektion af din skatteansættelse for 2021, 2022 og 2023 Skattestyrelsen kan genoptage din skat ordinært for indkomståret 2021 til og med den 1. maj 2025, og for 2022 til og med den 1. maj 2026 og for 2023 til og med 1. maj 2027. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Du er fuldt skattepligtig til Danmark, da du har bopæl her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Når du er fuldt skattepligtig til Danmark, er indkomst uanset om den hidrører fra Danmark eller udlandet, skattepligtig til Danmark. Det står i statsskattelovens § 4. Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal hvert år oplyse sine indkomster til os. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Der er dermed en pligt for alle borgere til selv at oplyse om indkomster. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi korrigere din skatteansættelse i forbindelse med vores kontrol. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1. Pensionsindkomst fra Norge For at undgå dobbeltbeskatning, har Danmark og Norge indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der regulerer hvilket land der har beskatningsretten til en given indkomst, og hvordan der lempes for betalt skat i et af landene. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1, (som ændret ved lov nr. 1193 af 11. december 2008), at Norge kan beskatte din indkomst. Endvidere følger det af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 1, litra a, at Danmark skal give nedslag i den danske skat, med et beløb svarende til den skat du har betalt i Norge. Det fremgår af de indsendte skatteoppgjør fra Norge, at du har betalt trygde i Norge. Trygde er et social sikringsbidrag og ikke en skat. Dette følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, stk. 3, litra e. Du kan læse mere om social sikringsbidrag i den Juridiske Vejledning C.F.6.2.2 – Udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Betaling til obligatoriske social sikring behandles efter reglerne i ligningslovens § 8 M. Det fremgår af ligningslovens § 8 M, at for personer der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, fragår udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hvis: Personen ikke er hjemmehørende i fremmed stat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst og Personen er omfattet af social socialsikringslovgivningen i fremmed stat i medfør af EU lovgivning. Det er vores vurdering, at du ikke opfylder betingelserne for at få fradrag for social sikring i Norge, da der kun gives fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag. I indkomståret 2021, 2022 og 2023 har du haft lønindkomst i Danmark, derfor er du i 2021, 2022 og 2023 social sikret i Danmark, og den betalte trygde er ikke obligatorisk. Hertil kan der henvises til følgende: Ifølge EF-forordning nr. 883/2004 om social sikring fremgår det af artikel 11, at en person kun kan være social sikret i et land. Hertil fremgår det af artikel 13, stk. 1, litra a, at hvis man arbejder i to eller flere medlemsstater, er man social sikret i det land, hvor man udfører en væsentlig del af sin virksomhed mm. … 1.4 Det juridiske grundlag …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. juli 2025 udtalt: ”Der er blevet sendt to anmodninger om materiale fra Skatteankestyrelsen, angående [klager] henholdsvis den 4. juli 2025 og 7. juli 2025. Begge anmodninger vedrører det samme, nemlig afgørelse af 2. april 2025 angående indkomståret 2021, 2022 og 2023. Derfor vedrører denne udtalelse begge anmodninger. Sags-nr. [sag1] og 25-0032703 Skattestyrelsen er bekendt med, at skatteyder har betalt skat af sin norske pension til Norge i indkomståret 2021, 2022 og 2023. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1, (som ændret ved lov nr. 1193 af 11. december 2008), at Norge kan beskatte pensionsindkomsten. Endvidere følger det af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 1, litra a, at Danmark skal give nedslag i den danske skat, med et beløb svarende til den skat der dokumenteret betalt i Norge. Skatteyder har tidligere indsendt sin skatteoppgjør fra Norge for indkomståret 2021, 2022 og 2023 som er vedhæftet på sagen her, hvor det dokumenteres, at han har betalt skat til Norge. Disse skatteoppgjør er de samme, som de skatteoppgjør skatteyder har indsendt i forbindelse med sin klage den 4. juli 2025. Skatteyder har derfor fået en credit lempelse på den betalte skat i indkomståret 2021, 2022 og 2023 som beskrevet i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 25, stk. 1, litra a. Det fremgår også, at skatteyder har betalt trygdeafgift i indkomståret 2021, 2022 og 2023. Trygdeafgift er et social sikringsbidrag og ikke en skat. Dette følger af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 2, stk. 3, litra e, hvorfor skatteyder ikke har fået en credit lempelse på den betalte trygdeafgift. Der er heller ikke givet fradrag for sociale sikringsbidrag, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at skatteyder er social sikret i Danmark. Der er lagt vægt på, at skatteyder har bolig til rådighed efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt det at skatteyder i indkomståret 2021, 2022 og 2023 modtager lønindkomst i Danmark. Det følger af EF-forordning nr. 883/2004 om social sikring artikel 11, at en person kun kan være social sikret i et land. Hertil fremgår det af artikel 13, stk. 1, litra a, at hvis man arbejder i to eller flere medlemsstater, er man social sikret i det land, hvor man udfører en væsentlig del af sin virksomhed mm. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at skatteyder ikke opfylder betingelserne for at få fradrag for betalt social sikringsbidrag i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, da der kun gives fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag. På baggrund af ovenstående, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er taget hensyn til den betalte skat i Norge for indkomståret 2021, 2022 og 2023, og derfor er afgørelse af 2. april 2025 ikke i strid med den nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst. De ny tilkommende dokumenter ændrer ikke på vores opfattelse af sagen. Det skyldes, at de indsendte skatteoppgjør for indkomståret 2021, 2022 og 2023 i klage af 4. juli 2025, er de samme som skatteyder tidligere har indsendt i forbindelse med den påklagede afgørelse. Den skatteoppgjør skatteyder har indsendt i klage af 7. juli 2025 vedrører indkomståret 2024, som Skattestyrelsen ikke har behandlet. …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at klageren er blev dobbeltbeskattet af udbetalt pension fra Norge. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg klager over at jeg bliver dobbelt beskattet af min pension udbetalt fra Norge. Jeg har betalt skat i Norge og vedhæfter dokumentation fra Satteetaten.no.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren er blevet korrekt beskattet af pension fra Norge, herunder om klageren har betalt skat både i Norge og Danmark af samme indkomst, og om klageren er berettiget til fradrag for betalt socialt sikringsbidrag i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Retsgrundlaget Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår bl.a.: ”Afsnit I. Skattepligten § 1 Stk. 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet, …” Af statsskattelovens § 4 fremgår: ”§ 4 Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. … c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige; …” Der fremgår følgende af ligningslovens § 8 M, stk. 2: ”… Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.” Af forordning (EF) 833/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fremgår bl.a.: ”… Afsnit II Artikel 11 Almindelige regler Stk. 1. Personer, som er omfattet af denne forordning, er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmål om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Ved anvendelse af dette afsnit anses personer, som modtager en kontantydelse i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, for at udøve nævnte aktivitet. Dette gælder ikke i forbindelse med invalide-, alderdoms- eller efterladtepensioner, pensioner ved arbejdsulykker eller erhvervssygdomme eller kontante ydelser ved sygdom, der dækker tidsubegrænset behandling. Stk. 3. Med forbehold af artikel 12-16 er en person, der udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i en medlemsstat, omfattet af denne medlemsstatslovgivning. … er alle andre personer, som ikke falder ind under litra a)-d), omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, dog uden at tilsidesætte bestemmelser i denne forordning, som sikrer de pågældende ret til ydelser efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater.” Artikel 16 Undtagelser fra artikel 11-15 … Stk. 2. En person, som modtager pension efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er bosat i en anden medlemsstat, kan efter anmodning blive fritaget for at være omfattet af lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat, når han ikke er omfattet af denne lovgivning i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.” Forordning 883/2004 af 29. april 2004 trådte i kraft for EFTA-landene Norge, Island og Lichtenstein den 1. juni 2012. Af Den juridiske vejledning, 2022-1, afsnit C.A.4.1.11 Fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske sociale bidrag, fremgår bl.a.: ”Eksempel 2 Hvis en pensionist med bopæl i Danmark udelukkende modtager pension fra Norge, hvor Danmark er pensionistens bopælsland, er pensionisten ifølge Udbetaling Danmark omfattet af dansk social sikring efter EU-forordning 883/2004. Det betyder, at betingelserne for fradrag for trygdeavgift (socialt bidrag i Norge) ikke er opfyldt. Se LL 8 M, stk. 2. For at opfylde betingelserne efter LL § 8 M, stk. 2 skal pensionisten have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om at være fritaget for omfattet af dansk social sikring jf. § 2, stk. 3 i BEK nr. 590 af 25. maj 2023. Først når pensionisten har fremlagt en afgørelse om fritagelse for at være omfattet af dansk social sikring fra Udbetaling Danmark, kan Skattestyrelsen tage stilling til fradragsretten for udenlandske obligatoriske sociale bidrag efter LL § 8 M, stk. 2.” Af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996 fremgår bl.a.: ”Artikel 2 De af overenskomsten omfattede skatter Stk. 1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves. Stk. 2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse. Stk. 3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er: a) I Danmark: 1) indkomstskatten til staten, 2) den kommunale indkomstskat, 3) den amtskommunale indkomstskat, og 4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven, (herefter omtalt som »dansk skat«); …” ”Artikel 4 Skattemæssigt hjemsted Stk. 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. …” Ved lov nr. 1193 af 11. december 2008 tiltrådte Danmark den ændring af artikel 18, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, der fulgte af protokol af 4. april 2008, hvorved ordene ”kan kun beskattes” udgik og blev erstattet med ordene ”kan beskattes”, og som har virkning fra den 1. januar 2009. Efter ændringen har dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1, følgende ordlyd: ”Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat.” Af kommentarerne til artikel 18 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår: ”Ifølge denne overenskomst kunne pensioner, livrenter og udbetalinger i henhold til sociallovgivningen, herunder orlovsydelser, jf. præciseringen i det nye stk. 2 i protokolpunkt VII, tidligere kun beskattes i kildestaten. I henhold til protokol af 4/4 2008, artikel V er art. 18 nu ændret således, at pensionsudbetaling m.v. ikke kun kan beskattes i kildestaten. Det betyder, at også bopælslandet kan beskatte pensionsudbetalinger m.v. Bestemmelsen omfatter – i modsætning til OECD-modeloverenskomsten – såvel offentlige som private pensioner.” Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25 fremgår: ”Artikel 25 Stk. 1. Danmark: Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det lægges til grund, at klageren i den omhandlende periode havde bopæl i Danmark, mens klageren modtog pensionsudbetalinger fra Norge. Klageren er derfor fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2021, 2022 og 2023 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ligesom klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996 som er ændret ved protokol af 4. april 2008. Det følger af den fulde skattepligt, at klageren er skattepligtig her til landet af al skattepligtig indkomst, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet, jf. globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Klageren er derfor skattepligtig til Danmark af pensioner fra Norge efter statsskattelovens § 4. Det lægges til grund, at de udbetalte pensioner ”Alderspensjon fra folketrygden og andre pensjoner” er omfattet af artikel 18, stk. 1, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996, som er ændret ved protokol af 4. april 2008. Det er ubestridt, at klageren ud fra de fremlagte skatteoppjør for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 har modtaget alderspensjon fra folketrygden og andre pensjoner. Danmark skal herefter som bopælsland sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning ved at indrømme fradrag i klagerens danske indkomstskat med et beløb svarende til den i Norge betalte indkomstskat af udbetalingerne for alderspensjon fra folketrygden og andre pensjoner. Det følger af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 25, stk. 1, litra a. Fradraget kan dog ikke overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i Norge. Af klagerens skatteoppjør for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 fremgår, at klageren har betalt skat af norske pensioner. Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens opgørelse af nedslag for betalt norsk skat efter artikel 25, stk. 1. litra a, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter klagerens er indrømmet fradrag i den danske skat med et beløb svarende til den betalte skat i Norge. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Trygdeavgift Sociale sikringsbidrag som ”trygdeavgift” er ikke en skat og derfor ikke omfattet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts regler om lempelse, da denne alene finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2. I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Et fradrag efter bestemmelsen forudsætter, at den sikrede efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke er hjemmehørende i den pågældende fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i de påklagede indkomstår og har ikke dokumenteret skattemæssigt hjemsted til noget andet land i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Klageren er således omfattet af den personkreds, som kan fratrække udenlandske obligatoriske sociale bidrag i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Et fradrag for social sikrings bidrag er yderligere betinget af, at der er tale om obligatoriske sociale bidrag, det vil sige, at klageren er omfattet af obligatorisk social sikringslovgivning. I dette tilfælde norsk social sikring. Det følger af artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, der trådte i kraft den 1. maj 2010, at en person alene er undergivet reglerne om social sikring i én medlemsstat. Fradrag for social sikrings bidrag er betinget af, klageren dokumenterer at være omfattet af en udenlandsk social skiringslovgivning, og at der er fremlagt dokumentation for størrelsen af de faktisk betalte obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag, påhviler som udgangspunkt klageren, jf. Højesterets som af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Til trods for opfordringen herom har klageren ikke fremlagt dokumentation for, at klageren i indkomståret 2021, 2022 og 2023 var omfattet af norsk social sikring. Uanset at klageren har dokumenteret at have betalt socialt sikringsbidrag i Norge har klageren ikke godtgjort, at klageren var forpligtet til at betale obligatoriske sociale bidrag i Norge. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har godtgjort at være berettiget til fradrag for betalt trygdeavgift i Norge i medfør af ligningslovens § 8 M, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.