Kryptovaluta: bankindsætninger var interne overførsler, men anskaffelsessum fortsat 0 kr.

Journalnr. 25-0030257 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Skattestyrelsen har efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved salg af kryptovaluta i relation til spekulation til 284.770 kr. Andet beløb 296.982 kr. Indbetalinger på klagerens bankkonto fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1] anses for personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, er opgjort til 111.143 kr. 0 kr. 0 kr. Skattestyrelsen har opgjort klagerens tab (ligningsmæssigt fradrag) ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, til 8.215 kr. Andet beløb 4.252 kr. Nettoindkomst ved handel med finansielle kontrakter i form af stablecoins, skal medregnes som kapitalindkomst i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Tab kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Beløbet er opgjort til -114 kr. Andet beløb Stadfæstelse Faktiske oplysninger Baggrunden for sagens opstart er, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra Skattestyrelsens projekt Money Transfer. Heraf fremgår, at klageren for indkomståret 2021 har modtaget 14.938 EUR (111.143 kr.) på sin bankkonto i [finans1]. Overførslen stammer fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1], der primært tilbyder handel med kryptovaluta. På denne baggrund anmodede Skattestyrelsen om dokumentation for klagerens samlede dispositioner med kryptovaluta samt klagerens hensigt hermed. Den 27. januar 2025 fremsendte klageren til Skattestyrelsen en transaktionsoversigt fra [vekslingstjeneste2] for indkomståret 2021. Af dokumentation fremgår det, at klageren har foretaget 85 transaktioner, herunder en række krydshandler. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af klagerens avance indsat negative beholdninger af kryptovalutaerne ETH, EOS og XTZ, da klageren har foretaget et større antal salg end han har oplyst i sin beholdning. Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af sagen efterspurgt yderligere materiale den 3. februar 2025. Da Skattestyrelsen fortsat ikke har modtog yderligere materiale blev skatterapporten udfærdiget på baggrund af det indsendte materiale. Ifølge skatterapporten har klageren haft følgende fortjenester og tab fordelt ud på de forskellige kryptovalutaer: Kryptovaluta Køb Salg Fortjenester Tab ADA 16.580,000000 stk. 12.016,580003 stk. 34.055,27 kr. 0,02 kr. AVAX 165,599474 stk. 157,019236 stk. 0 1.037,71 kr. BTC 0,624458 stk. 0,077798 stk. 0 7.178,10 kr. EOS 0 950,000003 stk. 23.489,83 kr. 0 ETH 0 0,008636 stk. 80,27 kr. 0 LUNA 18,523946 stk. 0,018524 stk. 0 0 QRDO 462,865599 stk. 0,462866 stk. 0 0,01 kr. SUSHI 239,305352 stk. 0,239305 stk. 0 0,01 kr. XTZ 7,000003 stk. 8.700,009003 stk. 227.145,54 kr. 0 I alt 284.770,91 kr. 8.215,85 kr. Klageren har desuden fået indsat 111.143,66 kr. fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1] på sin bankkonto i [finans1] for indkomståret 2021. Indsætninger på din bankkonto i [finans1] fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1] udgør følgende: Dato Tekst Beløb 06-01-2021 [vekslingstjeneste1] LIMITED [adresse1] [England] [adresse1] 11.934,80 kr. 26-10-2021 [vekslingstjeneste1] LIMITED [adresse1] [England] [adresse1] 99.208,83 kr. Kilde: Indberettede oplysninger fra Skattestyrelsens projekt Money Transfer 5, jf. skatterådsafgørelse SKM2023.193.SKTST gældende for indkomstårene 2020-2022. Det fremgår ikke af klagerens årsopgørelse for 2021, at der er registreret personlig indkomst svarende til 111.143,66 kr. udover løn fra klagerens arbejdsgiver. Det fremgår endvidere af dokumentationen, at klageren har handlet med stablecoins på vekslingstjenesten [vekslingstjeneste2] for indkomståret 2021. En oversigt over dine handler fremgår af Skattestyrelsens skatterapport: Kryptovaluta Køb Salg Fortjeneste Tab Nettoindkomst UST 20.414,758469 stk. 20.411,815009 stk. 0,01 kr. 114,02 kr. 114,01 kr. Aftalevilkår for UST TerraUSD (UST) var en algoritmisk stablecoin designet til at opretholde en stabil værdi ved at være knyttet (pegged) til den amerikanske dollar (USD) i forholdet 1:1. I modsætning til traditionelle stablecoins, der er bakket op af fysiske reserver som kontanter eller værdipapirer, opretholdt UST sin peg gennem en algoritmisk mekanisme i samarbejde med Terra-netværkets native token, LUNA. Denne mekanisme involverede en "bum and mint equilibrium", hvor LUNA blev brændt for at mint UST og omvendt, afhængigt af efterspørgslen, for at stabilisere prisen på UST. I maj 2022 oplevede UST en betydelig destabilisering og mistede sin peg til USD, hvilket resulterede i et drastisk fald i værdien af både UST og LUNA. Denne hændelse rejste alvorlige spørgsmål om levedygtigheden af algoritmiske stablecoins uden fysiske reserver. I forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren indsendt nye oplysninger vedrørende klagerens handler med kryptovaluta. Skattestyrelsen har foretaget en ny beregning på baggrund af klagerens oplysninger, og det fremgår heraf, at man godkender, at klagerens bankindsætninger på samlet 111.143 kr. vedrører klagerens salg af bitcoins, hvor beløbet efterfølgende er overført internt til vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1]. Det forhold, at bankindsætningerne vedrører salg af bitcoins bevirker, at der sker nogle forskydninger ved opgørelsen af fortjeneste og tab. Salgene af bitcoins medfører således, at fortjeneste og tab ved køb og salg af kryptovaluta er blevet opgjort til henholdsvis 296.982 kr. og 4.252 kr. I relation til opgørelsen af klagerens handler med finansielle kontrakter er der ikke foretaget ændringer. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 opgjort klagerens fortjeneste ved køb og salg af kryptovaluta til 284.770 kr. samt opgjort klagerens ligningsmæssige fradrag til 8.215 kr. Endvidere har Skattestyrelsen anset indbetalinger på klagerens bankkonto på 111.143 kr. som skattepligtig indkomst. Endelig er klagerens handler med stablecoins opgjort til et nettotab på 114 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skattemæssig klassifikation Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. SKM2018.104.SR. Idet du ikke har redegjort for din hensigt med erhvervelse af kryptovaluta, vurderer vi, at din hensigt har været spekulation. Det lægges til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt anses for at være spekulationsobjekter. Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og dine tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis, jf. SKM2024.592.VLR. Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf. Opgørelse af fortjenester og tab Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta på anvendte vekslingstjenester har vi opgjort dine fortjenester og tab. Opgørelsen fremgår af vedlagte skatterapport: Skatterapport Tabel 2021 Tabel 1.1. – skattepligtige fortjenester og tab Handelsomkostninger I henhold til skatterådsafgørelse SKM2018.130.SR kan handelsomkostninger (fees) i forbindelse med køb og salg af kryptovaluta henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. I opgørelsen af fortjenester og tab medregnes de ved handlerne direkte afholdte købs- og salgsomkostninger, kommission og netværksgebyr (miner-fee), vedrørende kryptovalutaer erhvervet med spekulationshensigt til anskaffelsessummen henholdsvis fradrages i afståelsessummen. Negative beholdninger I forbindelse med udarbejdelse af Skattestyrelsens FIFO-opgørelse opstår der negative balancer i løbet af handelsperioden. Disse fremgår af afsnittet Fiktive køb i forbindelse med negative beholdninger i vedlagte skatterapport. Dette indebærer, at der er solgt kryptovaluta, som ikke fremgår af din beholdning. For at imødegå denne ubalance indsætter vi fiktive køb på det tidspunkt den negative beholdning finder sted, svarende til den negative balance for den pågældende kryptovaluta. Anskaffelsessummen sættes til 0 kr., idet vi ikke har modtaget dokumentation for selve købstransaktionen, herunder oplysninger om handelsdato, anskaffelsessum og betalingsmiddel. Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb af kryptovaluta. FIFO-princippet Ved delafståelse af kryptovaluta, særligt ved flere køb, kan det være vanskeligt at identificere de solgte enheder og deres anskaffelsessum. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, kræver særskilt opgørelse af tab og gevinst, men regulerer ikke metodevalg ved delafståelser af ensartede aktiver med spekulationshensigt. Når de solgte kryptovalutaer ikke kan identificeres, anvendes FIFO (First In First Out), hvor de først anskaffede enheder anses for solgt først. Se fx SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet bekræftede FIFO-princippets anvendelse. Skattestyrelsens afgørelse Da vi ikke har modtaget dine bemærkninger til dette punkt, fastholder vi vores tidligere forslag af 11. marts 2025. (…) 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Bankindsætninger Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætninger på 111.143 kr. i indkomståret 2021 på dine konti i [finans1] er uvedkommende for din skatteansættelse. Ud fra dine kontoudtog kan vi ikke kontrollere, at indsætningerne ikke vedrører din indkomst. Det påhviler dig at godtgøre, at de indsatte beløb er skattefrie eller allerede beskattede, jf. SKM2008.905H. Modtager du kontante indbetalinger, der ikke ses at være selvangivet, skal du redegøre herfor, jf. SKM2013.274.BR og SKM2020.316.ØLR. Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og du skal selvangive denne. Hvis du ikke har oplyst fyldestgørende, kan skatteansættelsen ske skønsmæssigt. Ved uoplyste indtægter af en vis størrelse kan indkomsten forhøjes, medmindre du dokumenterer, at beløbene er skattefri eller allerede beskattede, jf. SKM2011.208H. Da du ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er kapital- eller aktieindkomst, gavebeløb, skattefrie eller allerede beskattede midler, anses det samlede beløb som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 skal skattepligtige personer betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag af vederlag i penge eller naturalier, jf. § 2. Beløb, der ikke udgør vederlag for en ydelse, falder uden for bestemmelsen. Overførsler til dine konti i [finans1] stammer fra [vekslingstjeneste1], som ifølge Skattestyrelsens oplysninger fungerer som en investeringsplatform for bl.a. handel med kryptovaluta. Oplysningerne er modtaget via projekt Money Transfer 5, jf. SKM2023.193.SKTST for indkomstårene 2020-2022. Vi vurderer, at overførslerne ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Din personlige indkomst forhøjes derfor med 111.143 kr. for indkomståret 2021. Efter skattekontrollovens § 2 vurderer vi, at du ikke har overholdt din pligt til at oplyse Skattestyrelsen om din indkomst. Skattestyrelsens afgørelse Da vi ikke har modtaget dine bemærkninger til dette punkt, fastholder vi vores tidligere forslag af 11. marts 2025. (…) 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger Handel med stablecoins Skattemæssig klassifikation Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede stablecoins. Det er Skattestyrelsens vurdering, at de omhandlede stablecoins skattemæssigt skal anses for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29 med beskatning efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33. Stablecoins adskiller sig fra almindelige kryptovalutaer (fx bitcoins), idet deres værdi typisk følger værdien af et andet aktiv, eksempelvis USD eller EUR, med forholdet 1:1. Omhandlede stablecoins handles på de førnævnte aftalevilkår, som er fastsat af udsteder, jf. udsteders hjemmeside. Ifølge SKM2022.300.SR skal et aktiv opfylde tre betingelser for at være omfattet af kursgevinstlovens § 29: Der skal foreligge en bindende aftale. Der skal være tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt. Der skal være aftalt en afviklingspris eller kurs. Skattestyrelsen vurderer, at disse betingelser er opfyldt, idet køb af stablecoins sker på grundlag af en bindende, tidsubegrænset aftale med udstederen. Der er en tidsmæssig forskydning mellem købet og muligheden for indfrielse, og der er på forhånd aftalt en afviklingspris svarende til det underliggende aktiv (fx 1 USD/EUR). Skattestyrelsen finder henset hertil, at de pågældende stablecoins er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Kontrakten er ikke undtaget efter kursgevinstlovens § 30. Gevinst og tab skal derfor opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33. Opgørelse af nettoindkomst ved handel med stablecoins Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med stablecoins, har vi opgjort din nettoindkomst. En oversigt over din nettoindkomst fremgår af vedlagte skatterapport: Skatterapport Tabel 2021 Tabel 2.1. – Skattepligtige fortjenester og tab Tab Dine samlede tab ved handel med stablecoins (ikke-aktiebaserede fmansielle kontrakter) indberettes i rubrik 85, og kan fradrages i de efterfølgende indkomstårs nettogevinster på fmansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 4. Vi har anvendt lagerprincippet ved opgørelse af nettoindkomsten i henhold til kursgevinstlovens § 33. Hvad er lagerprincippet? Lagerprincippet betyder, at du årligt beskattes af både realiserede og urealiserede gevinster eller tab på din investering. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og årets slutning. Ved køb eller salg i løbet af året erstattes disse værdier af henholdsvis anskaffelses- eller afståelsessummen. Skattestyrelsens afgørelse Da vi ikke har modtaget dine bemærkninger til dette punkt, fastholder vi vores tidligere forslag af 11. marts 2025.” Skattestyrelsens udtalelse Skattestyrelsen har ved udtalelse af 13. oktober 2025 anført følgende til klagerens oplysninger af 18. september 2025: ”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: I forlængelse af indsendelse af dokumentation fra borgers brugerkonti på [vekslingstjeneste1] og [vekslingstjeneste2] Borger har i forbindelse med klagen indsendt nye oplysninger i form af nye transaktionshistorikker fra sine brugerkonti hos [vekslingstjeneste1] og [vekslingstjeneste2]. På baggrund af disse nye oplysninger, har Skattestyrelsen foretaget nye beregninger i borgerens sag, der fører til ændringer i borgers beregnede fortjeneste og tab for indkomståret 2021. Blandt de nye oplysninger er dokumentation for handler vi tidligere var nødt til at beskatte på baggrund af bankindsætninger på borgers konto. Da vi nu har dokumentation for disse handler, skal borger efter de nye beregninger ikke længere beskattes på baggrund af bankindsætninger. Resultatet af de nye beregninger er følgende: Indkomstår Kryptovaluta Finansielle kontrakter Personlig indkomst Ligningsmæssigt fradrag Kapitalindkomst 2021 296.982 kr. -4.252 kr. -114 kr. Indberetning Rubrik 20 Rubrik 58 Rubrik 85 (…)” Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens talmæssige opgørelse er forkert. Til støtte for påstanden er anført: ”Afgørelse om forhøjelse af personlig skatteansættelse. Jeg har i fbm. handel med kryptovaluta modtaget en afgørelse, der regner et meget stort beløb ud i skat. Skatten ansættes til næsten 400,000, selvom min gevinst er omkring 100.000. Det synes ikke at passe.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 11. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagsfremstillingen: ”Jeg har gennemgået Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse og ønsker at komme med følgende bemærkninger. 1. Indbetalinger fra [vekslingstjeneste1] (111.143 kr.) De indbetalinger, der er registreret på min bankkonto fra [vekslingstjeneste1], udgør ikke ny eller yderligere indkomst, men er udbetalinger af midler fra de handler, som i forvejen indgår i Skattestyrelsens opgørelse. Når både handlerne og de efterfølgende udbetalinger beskattes, indebærer det en dobbeltbeskatning, hvilket ikke kan være korrekt. 2. Uoverensstemmelse mellem gevinst og faktisk provenu Det kan ikke være rigtigt, at min skattepligtige gevinst opgøres til 284.770 kr., når det samlede provenu fra mine handler i 2021 kun udgjorde 111.143 kr. – hvilket også er det beløb, der blev udbetalt til min bankkonto. Årsagen til den kunstigt forhøjede gevinst er Skattestyrelsens metode, hvor: Der indsættes “fiktive køb” til 0 kr., hvilket automatisk genererer urealistiske gevinster. Hver enkelt handel bogføres isoleret med gevinst, uden hensyn til at jeg reelt har tabt eller gået i nul på de samlede positioner. Den faktiske sammenhæng mellem handlerne og de udbetalte midler ikke inddrages. Denne fremgangsmåde fører til et resultat, hvor den beregnede gevinst overstiger det beløb, jeg reelt har haft til rådighed, og medfører i praksis en urimelig og urealistisk beskatning. 3. Dokumentation Jeg er i gang med at indhente yderligere dokumentation i form af fulde transaktionsoversigter fra de anvendte børser samt bankkontoudtog, som vil kunne dokumentere pengestrømmene. Dokumentationen vil vise, at de udbetalte beløb fra [vekslingstjeneste1] alene er tilbagebetaling af allerede handlede midler og derfor ikke kan anses som særskilt indkomst .4. Anmodning Jeg anmoder derfor om, at Skattestyrelsens talmæssige opgørelse korrigeres, så den afspejler mit faktiske nettoresultat: det beløb, jeg reelt kunne hæve efter handel med kryptovaluta. Jeg anmoder om fristforlængelse til at dokumentere dette. Jeg anmoder samtidig om, at der afholdes retsmøde i Landsskatteretten, så jeg kan uddybe min opfattelse af sagen.” Klageren har den 18. september 2025 fremsat følgende yderligere bemærkninger til sagsfremstillingen: ”(…) - Skattestyrelsen har opgjort min gevinst til 284.770 kr. og herefter behandlet bankoverførsler fra [vekslingstjeneste1] på 111.143 kr. som særskilt personlig indkomst. - Dette indebærer en åbenbar dobbeltbeskatning, idet bankoverførslerne allerede er den realiserede værdi af de handler, hvor gevinsten opstod. - Den samlede gevinst kan aldrig overstige de faktiske bankudbetalinger på 111.360 kr., idet samtlige coins blev solgt i 2021. - Mine handler var finansieret af Tezos (XTZ), som jeg erhvervede ved det første offentlige salg (ICO) i 2017. - Disse Tezos blev i marts 2021 indsat på [vekslingstjeneste2], hvorfra de blev handlet videre. - Samtlige Tezos fra ICO’en blev solgt i forbindelse med handlerne i 2021, og midlerne herfra blev realiseret via bankoverførsler. - Skattestyrelsens opgørelse bygger derfor på fejlagtige forudsætninger om anskaffelsessum = 0, og resultatet er misvisende. For fuld dokumentation af rådata henvises til Bilagsdossieret (Bilag F–H). Bilag A: [vekslingstjeneste1] transaktioner og bankudbetalinger 2021 Dato Salg Udbetaling Valuta DKK (ca.) 06-01-2021 2005,68 USD 1991,92 USD USD 12.151 26-10-2021 13.403,74 EUR 13.334,52 EUR EUR 99.209 Bilag B: [vekslingstjeneste2] – Completed krypto-indskud Dato Valuta Beløb 01-03-2021 XTZ 5.999 18-03-2021 XTZ 5.000,92 08-02-2022 CCD 504 Bilag C: Oprindelse af Tezos (ICO 2017) Jeg deltog i Tezos’ første offentlige salg (ICO) i 2017 og erhvervede de Tezos (XTZ), der senere blev indsat på [vekslingstjeneste2] i marts 2021. Samtlige af disse Tezos blev realiseret i forbindelse med handlerne i 2021, og der er således ingen resterende beholdning. Dette understøtter, at anskaffelsessummen ikke kan fastsættes til 0 kr., som Skattestyrelsen fejlagtigt har gjort. Bilag D: Beregning af gevinst baseret på ICO-pris - Indskudte Tezos: 10.999,92 stk. - Anskaffelsessum: ca. 33.605 kr. - Realiseret værdi (bankudbetalinger 2021): 111.360 kr. - Nettogevinst: ca. 77.755 kr. Da samtlige Tezos fra ICO’en blev solgt i 2021, dækker denne beregning hele forløbet. Dette viser også, at Skattestyrelsens gevinstopgørelse på 284.770 kr. er urealistisk, fordi den overstiger det beløb, der faktisk kom ind på bankkontoen. Bilag E: Sammenligning Skattestyrelsen Korrigeret (med ICO-pris) Opgjort gevinst 284.770 kr. ca. 77.755 kr. Bankoverførsler +111.143 kr. 111.360 kr. Samlet skattepligtig indkomst ca. 395.913 kr. ca. 77.755 kr. Bemærk: Forskellen mellem Skattestyrelsens opgørelse og den korrigerede skyldes dels en fejlagtig antagelse om anskaffelsessum = 0 kr., dels at Skattestyrelsen har medtaget bankoverførslerne oveni gevinsten, hvilket medfører dobbeltbeskatning. 7. Konklusion På baggrund af ovenstående er det min klare opfattelse, at Skattestyrelsens opgørelse ikke kan lægges til grund: - Den indebærer dobbeltbeskatning. - Den fastsætter en gevinst, der overstiger den faktiske bankudbetaling. - Den tilsidesætter dokumenteret anskaffelsessum fra ICO 2017. Jeg anmoder derfor Landsskatteretten om at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse og i stedet lægge den korrigerede beregning til grund, hvor den skattepligtige gevinst udgør ca. 77.755 kr.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” (…) Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling af 14. november 2025 i sin helhed, med dertilhørende begrundelse. Skattestyrelsen er enig i, at den påklagede afgørelse skal ændres i overensstemmelse med Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 13. oktober 2025. Handler med kryptovaluta Skattestyrelsen fastholder at gevinst og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Af den talmæssige opgørelse for klagers handler med kryptovaluta er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ved det under klagesagen fremlagte materiale har dokumenteret at indsætningerne på i alt 111.143 kr. vedrører interne overførsler og derfor ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Af den grund ændres den talmæssige opgørelse af klagers fortjeneste og tab ved handel med kryptovaluta til henholdsvis 296.982 kr. og 4.252 kr. Finansielle kontrakter Skattestyrelsen er enig i, at klagers handler med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter skal opgøres i overensstemmelse med Skattestyrelsens rapport af oktober 2025. Skattestyrelsen fastholder at klagers nettoindkomst ved handel med finansielle kontrakter skal opgøres til -114 kr.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Som det fremgår af det vedhæftede Bilag I, dokumenterer blockchain-historikken for min wallet [wallet1], at de solgte XTZ stammer fra Tezos’ ICO i 2017, og derfor kan anskaffelsessummen ikke fastsættes til 0 kr. (…) 5. Alle tokens realiseret i 2021 Walleten modtog aldrig andre XTZ end ICO-aktiveringens balance. Alle tokens er dokumenteret solgt i 2021. Der er derfor: ● ingen resterende beholdning ● ingen yderligere anskaffelser ● ingen uoplyste køb ● ingen mulighed for alternative forklaringer Samtlige solgte XTZ stammer fra ICO’en. 6. Retlig betydning Når oprindelsen af kryptovaluta kan dokumenteres, foreligger der ingen hjemmel til at sætte anskaffelsessum til 0 kr. Retspraksis (fx SKM2020.400.LSR) giver alene adgang til 0-kr-metoden i tilfælde hvor: ● der ikke er dokumentation for anskaffelsen ● oprindelsen er ukendt ● der mangler wallet-historik Her foreligger komplet dokumentation for: 1. Wallet-adresse ([wallet1]) 2. ICO-aktivering 3. Reveal + delegation 4. Overførsel af XTZ til [vekslingstjeneste2] 5. Realisation i 2021 6. Bankoverførslerne Korrekt anskaffelsessum er derfor ICO-prisen (~0,47 USD pr. XTZ) og ikke 0 kr. 7. Konklusion ● Wallet-aktiviteten beviser, at de solgte tokens er ICO-anskaffede ● Hele transaktionskæden er verificeret ● Der er ingen uoplyste køb eller manglende historik ● Anskaffelsessum kan ikke sættes til 0 kr ● Gevinstopgørelsen skal bruge ICO-prisen (2017) som grundlag Der er dermed fuldt grundlag for at korrigere Skattestyrelsens opgørelse og erstatte 0-kr-metoden med den dokumenterede ICO-anskaffelsessum.” Indlæg under retsmødet Klageren mødte ikke frem til retsmødet. Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med tidligere udtalelser. Der skal således reguleres for, at klageren har dokumenteret, at bankindsætningerne vedrører kryptovaluta og således ikke skal beskattes heraf. Som konsekvens heraf ansættes klagerens skattepligtige fortjeneste og tab til henholdsvis 296.982 kr. og 4.252 kr. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af klagerens handler med kryptovaluta er opgjort forkert. Retsgrundlaget Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter. Til indkomsten henregnes, ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i 1) - 11). Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4. Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kursgevinstlovens § 29: ”Stk. 1 Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7. Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.” Højesteretsdom af 4. juni 2025, offentliggjort som SKM2025.541.HR, der stadfæster Vestre Landsret dom af 29. oktober 2024, offentliggjort som SKM2024.592.VLR, hvor landsretten, med henvisning til ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, fandt, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter mv., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2. Som følge heraf kan tab ikke fradrages i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Tabet kan derimod fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist. I dom af 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.187.HR, var spørgsmålet, om klagerens køb af 359 bitcoin skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at klagerens mulighed for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en rolle ved købene i 2011-2012. Den omstændighed, at klageren også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoin og udvikle software hertil, kunne ikke føre til et andet resultat. Desuden lagde Højesteret til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. I Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.HR, fandt Højesteret, at det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indsatte beløb på bankkonti, ikke skal beskattes. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR. I [byretten]s dom af 19. juli 2024, der er offentliggjort i SKM2024.529.BR, fandt byretten, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at indsætninger på den skattepligtiges bankkonto var den skattepligtige indkomst uvedkommende. Byretten fandt, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at indbetalingerne på hans konto stammede fra handel med kryptovaluta uanset, at de var blevet overført fra en kryptovekslingstjeneste. Den skattepligtiges overførsler til kryptovekslingstjenesten blev ligeledes ikke anset for anskaffelsessummer i relation til indbetalingerne på den skattepligtiges bankkonto. I Landsskatterettens afgørelse af 8. september 2023, offentliggjort som SKM2023.480.LSR, blev klageren spekulationsbeskattet af sine handler med kryptovaluta, og ved opgørelsen af avancen anvendes FIFO, ligesom anskaffelsessummer fastsættes til 0 kr. i de tilfælde, hvor klageren ikke har dokumenteret anskaffelsessummerne, jf. Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2020, offentliggjort som SKM2020.400.LSR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Handler med kryptovaluta Klageren har i indkomståret 2021 handlet med forskellige kryptovalutaer og investeret i finansielle kontrakter (stablecoins) på vekslingstjenesten [vekslingstjeneste2]. Under henvisning til SKM2023.187.HR og det forhold, at klageren ikke har begrundet sin hensigt med erhvervelserne af kryptovaluta, finder Landsskatteretten, at klagerens erhvervelser er sket i spekulationsøjemed. Landsskatteretten finder således, at såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, når erhvervelsen af kryptovaluta sker med spekulationshensigt, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § § 4 og 5, stk. 1, litra a. Endvidere følger det af personskattelovens § 3, stk. 1, at alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst, er personlig indkomst. Gevinsten på handel med kryptovaluta er ikke en del af de indkomsttyper, som udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, (kapitalindkomst) og § 4 a, stk. 1 (aktieindkomst). Der er således tale om personlig indkomst og skal derfor beskattes som sådan. For så vidt angår den talmæssige opgørelse, har Skattestyrelsen opgjort klagerens avance på baggrund af de oplysninger, som klageren selv har sendt ind, og på dette grundlag udarbejdet en skatterapport opgjort efter FIFO-princippet, jf. SKM2023.480.LSR. Det fremgår af skatterapporten, at klageren har haft negative beholdninger vedrørende nogle af kryptovalutaerne, idet antallet af salg overstiger klagerens beholdning af de nævnte kryptovalutaer, ligesom klageren ikke dokumenteret anskaffelsessummen vedrørende erhvervelserne af kryptovalutaen XTZ. Når det er tilfældet ansættes anskaffelsessummerne for disse kryptovaluta til 0 kr., jf. SKM2020.400.LSR. Det forhold, at klageren har modtaget sine XTZ i forbindelse med et crowdsale ændrer ikke på, at anskaffelsessummen ikke er dokumenteret. For så vidt angår opgørelsen af klagerens tab finder Landsskatteretten, under henvisning til højesteretsdom af 4. juni 2025, offentliggjort som SKM2025.541.HR, at tab skal opgøres som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist. Retten til fradrag i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, er begrænset til de udgifter, der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2. Som følge heraf kan tab ikke fradrages i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Efter en gennemgang af Skattestyrelsens skatterapport, samt klagerens nye oplysninger, finder Landsskatteretten, at klageren har godtgjort, at bankindsætningerne vedrører interne overførsler, som er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Skatteankestyrelsen har i den anledning anmodet Skattestyrelsen om at foretage en ny beregning af klagerens handler. Det fremgår heraf, at klagerens fortjeneste og tab ved handel med kryptovaluta skal opgøres til henholdsvis 296.982 kr. og 4.252 kr., idet indsætningerne vedrører klagerens handler med bitcoin, og som konsekvens heraf, sker der ændringer i opgørelsen. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens nye opgørelse. Handler med finansielle kontrakter For så vidt angår opgørelsen af klagerens handler med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter, har Skattestyrelsen anset handlerne for at være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Efter kursgevinstlovens § 32, stk. 4, kan tab fremføres i følgende indkomstårs nettogevinster. Da klageren ikke har redegjort konkret for, hvor der i opgørelsen skulle være fejl i skatterapporten vedrørende opgørelsen af klagerens køb og salg af stablecoins, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens rapport ikke skal tilsidesættes. Der er således ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.