Journalnr. 25-0029873
Rentefiksering, underprisudlejning og fri bil i familieejet selskab
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 31. august 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs skattepligtige indkomst med i alt ca. 7,56 mio. kr. for indkomstårene 2019-2023 som følge af rentefiksering af et uforrentet tilgodehavende hos det engelske moderselskab (diskontoen + 4 pct.), udlejning af en lejet villa til kapitalejernes mor til under den leje selskabet selv betalte, samt manglende lejeindtægter for en VW Touareg og en hestetrailer anset for stillet til rådighed for kapitalejerne. Selskabet gjorde gældende, at markedsrenten var nul eller negativ, at kun halvdelen af ejendommen var udlejet, at bilen alene var brugt erhvervsmæssigt af moderselskabets direktør, at hestetraileren var udlejet til tredjemand, og at 2019 og 2020 var forældede, da de fire kapitalejere med hver 25 pct. ikke havde bestemmende indflydelse. Landsskatteretten stadfæstede rentefikseringen, lejefikseringen af ejendommen og forhøjelsen vedrørende bilen samt hestetraileren for 2022, idet selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for armslængdevilkår eller afkræftet rådighedsformodningen. Retten fandt, at der var tale om kontrollerede transaktioner omfattet af den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Alene forhøjelsen vedrørende hestetraileren for 2023 (161.508 kr.) blev nedsat til 0 kr. på baggrund af fremlagt lejekontrakt og erklæring fra lejeren.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2002.435.LSR
- SKM2002.547.HR
- SKM2005.138.HR
- SKM2007.114.ØLR
- SKM2007.635.HR
- SKM2007.83.ØLR
- SKM2009.247.VLR
- SKM2009.27.HR
- SKM2009.28.ØLR
- SKM2009.93.ØLR
- SKM2010.349.SR
- SKM2010.607.ØLR
- SKM2010.831.BR
- SKM2012.716.SR
- SKM2014.504.HR
- SKM2015.309.BR
- SKM2018.122.LSR
- SKM2018.447.LSR
- TfS 1998.199
- TfS 2000.740
- TfS 2000.936
Fuldtekst
Journalnr. 25-0029873 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Rentefiksering af lån til moderselskab 1.087.554 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2020 Rentefiksering af lån til moderselskab 1.025.943 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af ejendom 266.501 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af selskabets bil 136.048 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Rentefiksering af lån til moderselskab 912.212 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af ejendom 278.336 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af selskabets bil 141.002 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Rentefiksering af lån til moderselskab 875.512 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af ejendom 299.204 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af selskabets bil 147.688 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af hestetrailer 73.023 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Rentefiksering af lån til moderselskab 1.704.470 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af ejendom 287.653 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af selskabets bil 159.366 kr. 0 kr. Stadfæstelse Udleje af hestetrailer 161.508 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [klager] ApS (herefter ”selskabet”) blev stiftet den 18. juli 2013 af [person1]. Selskabet har siden stiftelsen været ejet 100 pct. af [virksomhed1] Ltd. [person2] har været registreret som direktør i selskabet i perioden 7. oktober 2015 – 4. april 2024, mens [person1] var registreret som direktør i perioden 4. april 2024 og frem. [virksomhed1] Ltd. er ejet af [person3], [person4], [person5] og [person6] med hver 25 pct. [person7] er registreret som direktør i [virksomhed1] Ltd. Det er oplyst, at [person3] er datter af [person7] og [person8]. [person4] og [person5] er døtre af [person7] og [person1]. [person6] er datter af [person1] og [person9]. Selskabet er registreret under branchekode ”661200 Værdipapir- og varemægling”, og selskabets formål er ”han- del med ejendomme og værdipapirer, herunder finansiering samt i øvrigt efter direktionens skøn dermed beslæg- tet virksomhed”. Rentefiksering af lån til moderselskab Selskabet har haft en mellemregning med [virksomhed1] Ltd. Selskabet har ifølge regnskabet pr. 31. december haft følgende tilgodehavender hos [virksomhed1] Ltd. Regnskabsår Beløb i kr. Regnskabsåret 2019 27.499.336,00 Regnskabsåret 2020 25.822.665,00 Regnskabsåret 2021 22.805.294,00 Regnskabsåret 2022 21.880.387,00 Regnskabsåret 2023 24.006.616,00 Af kontospecifikationerne fremgår det, at selskabet har haft følgende renteindtægter på tilgodehavendet med [virksomhed1] Ltd.: Regnskabsår Beløb i kr. Regnskabsåret 2019 12.419,00 Regnskabsåret 2020 6.963,00 Regnskabsåret 2021 0,00 Regnskabsåret 2022 0,00 Regnskabsåret 2023 0,00 Selskabets repræsentant har oplyst, at tilgodehavendet til [virksomhed1] Ltd. ikke har været forrentet i 2021-2023, idet markedsrenten i årene 2019-2022 har været negativ, hvorfor der ikke har været grundlag for at beregne en højere rente. Der har været følgende udvikling i Nationalbankens diskonto i årene 2019-2023. Dato Diskonto 30. juni 2019 0 pct. 30. juni 2020 0 pct. 30. juni 2021 0 pct. 30. juni 2022 0 pct. 30. juni 2023 3,10 pct. Skattestyrelsen har på baggrund af regnskabsmaterialet, kontospecifikationerne og Nationalbankens diskonto, opgjort tilgodehavendet og rentefikseret selskabets tilgodehavende med diskontoen med tillæg af 4 pct. Indkomstår Hovedstol i kr. Rentefod Betalt rente Rente til beskatning 2019 27.499.336,00 4,00 pct. - 12.419,00 1.087.554,00 2020 25.822.665,00 4,00 pct. - 6.963,00 1.025.943,00 2021 22.805.294,00 4,00 pct. 0,00 912.212,00 2022 21.880.387,00 4,00 pct. 0,00 875.215,00 2023 24.006.616,00 7,10 pct. 0,00 1.704.470,00 Udleje af ejendom Selskabet har lejet ejendommen beliggende [adresse1], [by1], af tredjemand. Det fremgår af en lejekontrakt dateret den 5. april 2018 mellem selskabet som lejer og [person10] som udlejer, at lejekontrakten vedrører udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Lejeforholdet begyndte den 1. juli 2018, og lejeforholdet kan opsiges med tre måneders varsel. Lejekontrakten er underskrevet af udlejer og lejer. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgør ca. 270 bestående af syv værelser, og at den årlige leje udgør 354.000 kr. svarende til 29.500 kr. pr. måned. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet er en villa, og at ejendommen ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til andet end beboelse og delvis erhverv ved kontorformål. Selskabet har videreudlejet ejendommen til [person1], som er mor til [person4], [person5] og [person6]. Det fremgår af en lejekontrakt mellem selskabet som udlejer og [person1] som lejer, at lejekontrakten vedrører udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Lejeforholdet begyndte den 1. juli 2018, og lejeforholdet kan opsiges med tre måneders varsel. Lejekontrakten er ikke underskrevet eller dateret. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgør 270 bestående af syv værelser, og at den årlige leje udgør 180.000 kr. svarende til 15.000 kr. pr. måned. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet er en villa, og at ejendommen ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til andet end beboelse og delvis erhverv ved kontorformål. Selskabet har i indkomstårene 2020-2023 haft følgende indtægter og udgifter vedrørende lejemålet: Indkomståret 2020 Beløb i kr. Konto 3411 Husleje 363.150,00 Konto 3420 El, gas og varme 52.994,00 Konto 3621 [virksomhed2] 14.384,00 Konto 3662 [virksomhed3] 15.973,00 446.501,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 266.501,00 Indkomståret 2021 Konto 3411 Husleje 363.734,00 Konto 3420 El, gas og varme 65.166,00 Konto 3621 [virksomhed2] 13.653,00 Konto 3662 [virksomhed3] 15.783,00 458.336,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 278.336,00 Indkomståret 2022 Konto 3411 Husleje 375.827,00 Konto 3420 El, gas og varme 71.511,00 Konto 3621 [virksomhed2] 13.881,00 Konto 3662 [virksomhed3] 17.985,00 479.204,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 299.204,00 Indkomståret 2023 Konto 3411 Husleje 395.154,00 Konto 3420 El, gas og varme 42.477,00 Konto 3621 [virksomhed2] 14.421,00 Konto 3662 [virksomhed3] 15.601,00 467.653,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 287.653,00 Selskabets repræsentant har oplyst, at ejendommen ifølge lejekontrakten er registreret som privatbolig og delvis erhverv. Selskabets repræsentant har desuden oplyst, at [person1] har beboet halvdelen af boligen, mens selskabet og [virksomhed4] ApS har haft rådighed over den resterende del af boligen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at ejendommen har været anvendt som oplyst af repræsentanten. Det fremgår af BBR, at ejendommen alene er registreret som bolig. Udleje af selskabets bil Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet har været registreret med følgende bil i perioden 2018-2023: Reg. nr. Mærke Anvendelse 1. gang registreret Tilgang Afgang [reg.nr.1] VW Toureg Privat personkørsel 27. januar 2015 10. september 2018 Selskabets repræsentant har oplyst, at bilen er stillet til rådighed for [person7], når han har opholdt sig i Danmark. Det er oplyst, at [person7] ikke har været ansat eller modtaget løn fra selskabet i perioden 2020-2023. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [person7] var fraflyttet Danmark i perioden 2020-2023. Selskabet har ikke bogført indtægter fra udleje af bil, og selskabet har desuden ikke for perioden 2020-2022 lønangivet værdi af fri bil for [person7]. Selskabet har i indkomstårene 2020-2022 afholdt følgende udgifter til bilen: Indkomståret 2020 Beløb i kr. Brændstof 27.328,39 Vægtafgift 10.475,00 Reparation 25.134,19 I alt 62.937,58 Indkomståret 2021 Brændstof 28.391,69 Vægtafgift 21.242,86 Reparation 45.695,01 I alt 95.329,56 Indkomståret 2022 Brændstof 42.662,85 Parkering 2.740,00 Bilforsikring 17.565,57 Vægtafgift 19.370,83 Reparation 33.190,45 I alt 115.529,70 Indkomståret 2023 Brændstof 37.703,73 Parkering 1.190,00 Bilforsikring 20.270,51 Vægtafgift 29.585,00 Reparation 22.263,53 I alt 110.612,04 Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det af synsrapporterne fremgår, at selskabets bil løbende har været brugt i de omhandlede indkomstår. Selskabets revisor har til Skattestyrelsen den 14. august 2023 oplyst, at der ikke er ført kørebog for bilen. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af, at selskabet ikke har modtaget lejeindtægter for udleje af bilen. De manglende lejeindtægter er opgjort efter reglerne om beskatning af værdien af fri bil: Beløb i kr. Antal måneder Indkomståret 2020 136.048,00 12 måneder Indkomståret 2021 141.002,00 12 måneder Indkomståret 2022 147.688,00 12 måneder Indkomståret 2023 159.366,00 12 måneder I alt 584.104,00 Skattestyrelsen har desuden beskattet selskabets fire kapitalejere af værdien af fri bil. Udleje af hestetrailer Selskabet har den 16. august 2022 erhvervet en Ford [...]. Det er oplyst, at køretøjet er registreret til dyretransport og er oplyst til blandet erhverv- og privat benyttelse. Køretøjet er bogført som en hestetrailer i anlægskartoteket til en værdi på 675.750 kr. Der er fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed5] af 15. august 2022, hvorefter selskabet erhverver en Ford [...] til en pris på i alt 675.750 kr. Selskabets revisor har til Skattestyrelsen den 25. juni 2024 oplyst, at selskabet ikke har ført kørebog over hestetraileren. Selskabets repræsentant har oplyst, at hestetraileren er anskaffet med henblik på udlejning, og at den udelukkende har været anvendt til dette formål. Det fremgår af selskabets bogføring, at der på konto ”1030 – Salg til kunder u/moms” den 31. december 2023 er bogført 31.250 kr. vedrørende udlejning af hestetrailer. Der er i forbindelse med udsendelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremlagt en lejekontrakt udstedt af selskabet til [virksomhed6] ved [person11] dateret den 1. januar 2023 og underskrevet af begge parter. Det fremgår af lejekontrakten, at [virksomhed6] lejer Ford [...] i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023 til en pris på i alt 31.250 kr. Der er desuden fremlagt en erklæring fra [person11], der bekræfter, at [virksomhed6] har haft den omhandlede hestetrailer opbevaret og brugt den i den omhandlede periode. Der er fremlagt en faktura udstedt af selskabet til [virksomhed6] dateret den 1. maj 2024, hvorefter [virksomhed6] skal betale 12.500 kr. for leje af hestetraileren for perioden 1. januar 2024 – 30. april 2024. Det er oplyst, at [person1] tidligere har drevet stutterivirksomhed, og at selskabet ikke ejer heste. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af, at selskabet ikke har modtaget lejeindtægter for udleje af hestetraileren. De manglende lejeindtægter er opgjort efter reglerne om beskatning af værdien af fri hestetrailer: Beløb i kr. Antal måneder Indkomståret 2022 73.023,00 5 måneder Indkomståret 2023 161.508,00 12 måneder I alt 234.531,00 Skattestyrelsen har desuden beskattet selskabets fire kapitalejere af værdien af fri hestetrailer. Formalitet Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 14. november 2024 og herefter truffet den påklagede afgørelse den 5. marts 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.087.554 kr., 1.428.492 kr., 1.331.550 kr., 1.395.427 kr. og 2.312.997 kr., i alt 7.556.020 kr., for indkomstårene 2019-2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1. Forrentning af lån til [virksomhed1] … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Ved samhandel mellem interesseforbundne parter skal der benyttes priser og vilkår som var samhandel sket mellem uafhængige parter. Det gælder også for låneaftaler jf. ligningslovens § 2 stk. 1. Jf. ligningslovens § 2 stk. 2 forstås bestemmende indflydelse som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. [klager] ApS er ejet af [virksomhed1] Ltd., som ejer 100% af kapitalen i [klager] ApS. Betingelserne i ligningslovens § 2 stk. 2. om interesseforbundne parter er således opfyldt. Selskabets revisor har den 25. maj 2024 oplyst, at der var tale om et anfordringslån og der ikke er oprettet et lånedokument i forbindelse med lånet mellem [klager] ApS og [virksomhed1] Ltd. Endvidere har selskabets revisor oplyst, at lånet ikke er forrentet da markedsrenten i perioden var negativ. Den 3. juli 2024 oplyser selskabets revisor at der er ikke ydet et lån til [virksomhed1] Ltd. [...], hvorfor der ikke er udarbejdet en låneaftale, det er et almindeligt mellemværende mellem to selskaber. Der er ikke sket forrentning af mellemværendet, idet markedsrenten i årene 2020 – 2022 har været negativ. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der har været tale om et løbende låneforhold mellem to interesse-forbundne selskaber, hvor der skal ske en løbende forrentning af lånet. Der har løbende været ændringer af mellemregningen med moderselskabet [virksomhed1] Ltd. [...]. For indkomstårene 2019 til 2023 er der således kun været beregnet en mindre rente på låneforholdet mellem moderselskabet [virksomhed1] Ltd. som låntager og [klager] ApS som långiver i 2019 og 2020. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der på lån mellem interesseforbundne parter skal beregnes en forrentning af lånebeløbet. Af den juridiske vejledning C.D.11.1.1. fremgår det at ”ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal der anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Se LL § 2, stk. 1. De kontrollerede transaktioner, som er nævnt i bestemmelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne. Som eksempel kan nævnes levering af varer, tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver der stilles til rådighed mv. Alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også fx forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen, der omfattes af bestemmelsen. Transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet, eller et fast drifts- sted i udlandet og et dansk hovedkontor, er også omfattet af bestemmelsen.” Det fremgår af den juridiske vejledning C.C.11.1.3 at armslængdeprincippet er lovfæstet i ligningslovens § 2, stk.1, hvori anføres, at der ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lån mellem uafhængige parter vil være forrentet med en markedsrente. At Nationalbankens diskonto i perioden har været 0 eller negativ har ikke i den pågældende periode betydet, at det har været gratis at låne penge i banken. Der har været følgende udvikling i Nationalbankens diskonto: Pr. 30. juni 2019 0 % Pr. 30. juni 2020 0 % Pr. 30. juni 2021 0 % Pr. 30. juni 2022 0 % Pr. 30. juni 2023 3.10 % Det fremgår videre af den juridiske vejledning C.B.3.7 at hvis en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab, skal der betales en sædvanlig markedsrente. Se ligningslovens § 2. stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Renten er fradragsberettiget for selskabet og skattepligtig for hovedaktionæren. En eventuel rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt, begrundet anses desuden for et skattepligtigt tilskud for selskabet. Se statsskattelovens §§ 4 og 6. I SKM.2007.635.HR bestemte Højesteret, at der skulle fikseret en rente på diskontoen + 4%. 1. Rentefiksering og forenelighed med MRK Uforrentet mellemregningskonto med aktionærerne tilsidesat under hensyn til oplysningerne om, at selskabet var i besiddelse af en ikke ubetydelig værdipapirbeholdning, at selskabet købte og solgte værdipapirer, at selskabets underskud i det væsentlige skyldtes kursudvikling på værdipapirerne og ikke konsulentvirksomheden, og at selskabet var eller ved salg af værdipapirerne kunne komme i besiddelse af en likviditet, der gav mulighed for at betale forretningsmæssigt begrundede renter af mellemregningskontoen. Endvidere fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighederne skøn, hvorefter renten sattes til diskontoen + 4 pct. Endelig ikke grundlag for at antage, at afgørelsen eller sagsbehandlingen skulle være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 2. Ny påstand for Højesteret om adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 afvist. I SKM2002.435.LSR udtalte Landsskatteretten Selskaber m.fl., der er interesseforbundne, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen er en lovfæstelse af den praksis vedrørende rentefiksering, som lå forud for Højesterets dom, som refereret i TfS 1998.199. Bestemmelsen medfører bl.a., at der ved lån mellem interesseforbundne parter skal betales sæd- vanlig markedsrente. I modsat fald kan der fikseres en rente, som er fradragsberettiget hos lånta- ger og skattepligtig hos långiver. En rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt begrundet anses endvidere for et skattepligtigt tilskud hos låntager. Hjemlen hertil er statsskattelovens §§ 4 og 6. Da der ikke har været aftalt eller beregnet rente af det omhandlede lån, finder retten, at den på- klagede ansættelse med rette er foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2. Retten bemærker, at der efter ligningslovens § 2, stk. 4, er mulighed for at undgå den sekundære justering ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de efter ligningslovens § 1, stk. 1, fastsatte priser og vilkår. Retten finder, at et rentefrit lån er omfattet af adgangen til korrektion ef- ter denne bestemmelse. Den skattepligtige skal påtage sig betalingsforpligtelsen i tilknytning til gennemførelsen af korrektionen efter ligningslovens § 2, stk. 1, jf. i det hele bl.a. bemærkningerne til L-432 af 26. juni 1998. Skattemyndigheden er forpligtet til at vejlede om muligheden for at foretage betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 4, jf. Told- og Skattestyrelsens notat om betalingskorrektion og omgørelse som refereret i TfS 2000.740. Det bemærkes, at den stedlige skattemyndighed ikke ses at have givet en sådan vejledning. Med disse bemærkninger stadfæstes den foretagne ansættelse. I den pågældende sag havde skattemyndighederne fastsat renten til diskontoen + 4%. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at renten for hver af indkomstårene 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 kan fastsattes til følgende: Indkomstår Hovedstol Rentefod Betalt rente Rente 2019 27.499.336 4,00 -12.419 1.087.554 2020 25.822.665 4,00 -6963 1.025.943 2021 22.805.294 4,00 0 912.212 2022 21.880.387 4,00 0 875.215 2023 24.006.616 7,10 0 1.704.470 Den ordinære ligningsfrist udløber jf. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. [virksomhed1] Ltd [...] ejer 100% af kapitalen i [klager] ApS. Hvis transaktionen foregår mellem interesseforbundne parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse, og ejer mere end 50 % af kapitalen jf. skattekontrollovens § 37 stk. 1 udløber frist for ændringer af den skattepligtige indkomst i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb jf. skatteforvaltningslovens § 26. stk. 5. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet er omfattet af skattekontrollovens § 37 stk. 1 såle- des at der gælder en forlænget ligningsfrist på op til 6 år. For indkomståret 2019 udløber den forlængede ligningsfrist den 1. maj 2025. Selskabets skattepligtige indkomst skal således forhøjes med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra e og ligningslovens § 2 for beregnede rente for udlån til jeres moderselskab [virksomhed1] Ltd. [...] for indkomståret 2019 med 1.087.554 kr. For indkomståret 2020 med 1.025.943 kr. For indkomståret 2021 med 912.212 kr. For indkomståret 2022 med 875.215 kr. og for indkomståret 2023 med 1.704.470 kr. Selskabet har den 15. januar 2025 fremsendt indsigelse mod Skattestyrelsens forslag til ændring af selskabet skattepligtige indkomst for renter på koncerninternt lån. Selskabet anfører, at renten i den pågældende periode har været nul eller negativ. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at renten mellem interesseforbundne parter beregnes til diskontoen + 4%, og skal henvise til SKM.2007.635.HR som nævnt ovenfor. Det betyder, at selv om renten i den pågældende periode er 0 skal der beregnes en rente på 4% og den beregnede periode ikke kan være 0. ”Tillægget” på 4% beregnes jf. Højesterets dom med udgangspunkt i diskontoen. Skattestyrelsen fastholder, at selskabet er omfattet af skattekontrollovens § 37 stk. 1 således at der gælder en forlænget ligningsfrist på op til 6 år. For indkomståret 2019 udløber den forlængede ligningsfrist den 1. maj 2025. Selskabets skattepligtige indkomst skal således forhøjes med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra e og ligningslovens § 2 for beregnede rente for udlån til selskabets moderselskab [virksomhed1] Ltd. [...] for indkomståret 2019 med 1.087.554 kr. For indkomståret 2020 med 1.025.943 kr. For indkomståret 2021 med 912.212 kr. For indkomståret 2022 med 875.215 kr. og for indkomståret 2023 med 1.704.470 kr. … 2. Manglende lejeindtægt – [adresse1] … 2.3. Vores bemærkninger og begrundelse Selskabet har udlejet [adresse1] til [person1] for 180.000 kr. i 2020, 2021 og 2022. Selskabet har haft flere omkostninger til leje af ejendommen end selskabet har haft i indtægter. Selskabet har i 2020 haft et underskud ved udlejning af [adresse1] på 266.501 kr., I 2021 er der et underskud på udlejning af [adresse1] på 262.553 kr. og i 2022 et underskud på 281.219 kr. [person1] er mor til 3 af selskabets 4 ultimative ejere. Der har således været tale om at selskabet har udlejet ejendommen til en nærtstående. Det fremgår af den juridiske vejledning C.H.3.2.2.2.1 at Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, fx indtægt ved udleje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se Statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt. Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje. Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. Landsretten fandt, at der efter sammenhængen mellem Statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2 og 3. pkt., var hjemmel til at fiksere en lejeindtægt i en situation, hvor en ejer fremlejede nogle erhvervslokaler vederlagsfrit til sin ægtefælle. Se TfS 2000, 936 VLD. Denne praksis er blevet konfirmeret af Højesteret i en dom i 2002. Højesteret udtalte, at bestemmelsen i Statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., om bl.a. skattepligt ved udlejning af fast ejendom indeholder - sammenholdt med bestemmelsen i 2. pkt., hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom beregnes som indtægt for ejeren, hvad enten denne har gjort brug af sin beboelsesret eller ej - tilstrækkelig hjemmel for at anse ejeren af en beboelsesejendom for skattepligtig af en skønnet lejeværdi, når ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person. Se SKM2002.547.HR. I visse situationer er tidligere ægtefæller efter en konkret vurdering anset for nærtstående, se fx SKM2007.114.ØLR, SKM2007.83.ØLR, SKM2010.349.SR og SKM2012.716.SR. Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler. I lejeloven og boligreguleringsloven er der fastsat regler for, hvor højt huslejeniveauet må være. I alle private udlejningsboliger opført efter 1991 kan udlejer og lejer dog frit aftale huslejens størrelse. Der er altså for disse ejendomme ingen central regulering af huslejen. Lejeloven Efter lejeloven kan en aftalt husleje nedsættes, hvis den overstiger værdien af det udlejede. Se lejelovens § 49. Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Se lejeloven § 47. Boligreguleringsloven I kommuner, der er omfattet af boligreguleringsloven, gælder endvidere særlige regler for fastsættelsen af lejen. For ejendomme med over seks beboelseslejemål gælder reglerne om omkostningsbestemt leje. For lejligheder, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende modernisering, kan lejen i stedet fastsættes til det lejedes værdi. For ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål (småejendomme) finder disse regler ikke direkte anvendelse. Ved fastsættelsen af lejen i beboelseslejemål i småejendomme gælder, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Hvis der ikke kan findes sammenlignelige lejemål, kan lejen fastsættes efter et skyggebudget. Se boligreguleringsloven. Ved lov nr. 818 af 9. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene mv. er der bl.a. indført en karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejningsejendomme. Karensperioden er på 5 år og indebærer, at en udlejer først får adgang til at aftale fastsættelse af lejen til det lejedes værdi efter en gennemgribende forbedring af lejemålet, når udlejer har ejet eller rådet over lejemålet i en periode på 5 år fra det seneste kontrolskifte. Se boligreguleringslovens § 5, stk. 4. Fastsættelse af lejen og konsekvenser for lejeren Når lejen fastsættes til et beløb, der er lavere end markedslejen, er den økonomiske fordel herved som udgangspunkt skattepligtig for lejeren. Den skattemæssige behandling af den økonomiske fordel afhænger efter retspraksis af, om lejemålet er uopsigeligt i mindst 10 år, eller lejemålet stilles til rådighed indtil videre. Ad a. Lejemålet er uopsigeligt i mindst 10 år Når lejemålet er uopsigeligt, bliver lejeren indkomstbeskattet af den løbende udnyttelse af lejefordelen. Modsætningsvis er der som udgangspunkt fradrag for ydelsen hos udlejer efter LL § 12, stk. 5, i det omfang fradragsretten ikke er begrænset efter bestemmelsen i stk. 6. Se afsnit (C.C.6.8.3), om beskatningen af løbende ydelser. Ad b. Lejemålet stilles til rådighed indtil videre Når lejemålet kun er stillet til rådighed indtil videre, fx ved en almindelig lejekontrakt, skal de økonomiske fordele ved en lav leje anses for gaver, der er ydet i de enkelte indkomstår. Hvis lejeren (gavemodtageren) er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, skal der ikke betales indkomstskat men gaveafgift af fordelen. Der skal dog kun betales gaveafgift i det omfang, gavernes samlede værdi i det enkelte indkomstår overstiger det afgiftsfrie beløb. Se Boafgiftsloven § 22, stk.2. Når gavemodtageren ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, skal gavemodtageren årligt medregne gavens værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gældende praksis i forbindelse med hel eller delvis fribolig er fastslået ved Højesterets dom, offentliggjort som SKM2009.27.HR. Bemærk I alle tilfælde skal udlejeren beskattes af den objektive lejeværdi, også selv om der ikke betales fuld leje. [adresse1] er opført efter 1991, og huslejen kan derfor fastsættes frit, og der er ingen central fastsættelse af lejens størrelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, markedslejen for [adresse1] er den leje som er aftalt mellem selskabet og udlejeren. Lejekontrakten er indgået mellem uafhængige parter. Selskabet har således udlejet [adresse1] til en leje under markedslejen, og selskabets indkomst skal derfor forhøjes af forskellen. Til markedslejen skal også tillægges det af selskabet afholdte omkostninger til el og [virksomhed2] etc. da det normalt er en omkostning, som betales af lejer. Det fremgår af den juridiske vejledning, at hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje. Selskabets indkomst skal således forhøjes med differencen mellem den faktisk betalte husleje på 180.000 kr. som er betalt af [person1] og de faktiske afholdte udgifter af selskabet i de 3 indkomstår 2020, 2021 og 2022. Med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b skal selskabets skattepligtige indkomst således forhøjes for yderligere leje af differencen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen med 278.336 kr. for indkomståret 2021, for indkomståret 2022 med 299.204 kr. og for indkomståret 2023 med 287.653 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har en selvstændig økonomisk interesse i at stille en bolig til rådighed for [person1] til en pris under hvad selskabet har haft af omkostninger til leje og drift af ejendommen. Der skal dermed ske beskatning af selskabets hovedanpartshavere da lejen af [adresse1] anses for at have passeret hovedanpartshavernes økonomi. Skattestyrelsen skal henvise til den juridiske vejledning C.A.5.13.1.2.2., hvor det anføres at en hovedaktionær, der får stillet en bolig til rådighed af et datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab vedkommende er hovedaktionær i, skal beskattes efter LL § 16 A, stk. 5. Efter praksis anses rådigheden over boligen som maskeret udbytte fra moderselskabet samtidig med, at moderselskabet anses for selv at have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet. Aktionæren kan også blive beskattet af maskeret udbytte, selv om boligen ikke er til rådighed for denne personligt, men for en person, virksomhed eller organisation, som aktionæren har en personlig interesse i. Det er således ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bor i eller bruger den bolig, selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, om godet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren. Reglen i Ligningslovens § 16 A, stk. 5, gælder, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej. Selskabet har udlejet [adresse1] med underskud til [person1] da 3 af selskabets 4 hovedanpartshavere er datter af [person1]. Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har haft en selvstændig økonomisk interesse i at leje [adresse1] af [person10] og videreudleje ejendommen til [person1]. I SKM.2015.309.BR fandt retten at udlejning af en lejlighed, som var ejet af hovedaktionærens selskab og udlejet til hans børn, var sket som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor godet måtte anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af fri bolig som maskeret udbytte. I 2021.721.ØLR tiltrådte Østre Landsret, at A for indkomstårene 2008-2012 skulle beskattes af rådigheden over en helårsbolig, der var udlejet til hans forældre af et selskab, som han ejede i lige andele med sin bror (50/50). For så vidt angik indkomstårene 2008 og 2009 var forhøjelsen varslet ifølge den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og byretten tiltrådte, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder at der mellem brødrene var indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. For landsretten angik sagen kun spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne af ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 var varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Appellantens indsigelse var, at han ikke havde bestemmende indflydelse over selskabet, fordi der ikke var indgået en aftale mellem ham og broren om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem de to anpartshavere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten lagde vægt på en række momenter, herunder at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillagde anpartshaverne vetoret. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. I SKM.2018.447.LSR fandt Landsskatteretten, at en hovedanpartshavers udleje af en bolig til forældre til underpris var omfattet af rådighedsbeskatningen efter ligningslovens § 16 A. Der var ikke indtrådt forældelse, idet Landsskatteretten fandt, at der på baggrund af en anpartshaveroverenskomst forelå bestemmende indflydelse, således at der forelå en kontrolleret transaktion omfattet af fristen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. Der var således en forlænget ligningsfrist efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, stk. 5. Selskabets hovedanpartshavere skal beskattes af forskellen mellem selskabets omkostninger og lejeindtægt som maskeret udlodning med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 2 litra 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] skal beskattes af den økonomiske fordel efter boafgiftslovens § 22 stk. 1 litra c. Selskabets advokat har den 15. januar 2025 fremsendt indsigelse mod Skattestyrelsens forslag til forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for manglende lejeindtægter. Selskabet gør i sin indsigelse gældende, at kun halvdelen af lejemålet i alt 95 kvm. har stået til rådighed for [person1]. 2 værelser har stået til rådighed for selskabet samt kælderen har været benyttet til selskabets arkiv. Selskabets advokat oplyser, at [adresse1] har et boligareal på 182 kvm. og 88 kvm. kælder. Af den fremsendte lejekontrakt fremgår det at boligens samlede areal er 270 kvm. Der er ikke anført at en del af boligen er erhvervsareal. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hele boligens areal på 270 kvm. jf. kontrakten har været lejet som bolig og ikke til erhverv. Selskabet har ikke i sin indsigelse fremlagt dokumentation for at dele af boligen kun har kunnet bruges til erhvervsmæssige formål, og ikke private. [klager] ApS sælger konsulentydelser. Når der henses til selskabets omsætning og der ikke udbetales løn anser Skattestyrelsen det ikke for dokumenteret at 2 lokaler på [adresse1] udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at hele boligen har stået til rådighed for [person1]. De 4 hovedanpartshavere ejer hver 25% af anparterne i selskabet og opfylder således betingelserne for at blive anset som hovedanpartshaver efter aktieavancebeskatningslovens § 4 herunder ligningslovens § 16A stk. 5. Selskabet har ikke dokumenteret, at de har en selvstændig økonomisk interesse i at leje [adresse1] for at videreudleje ejendommen til [person1] med et tab. Skattestyrelsen er derfor fortsat af den opfattelse, at godet har passeret hovedanpartshaverne, og der skal ske beskatning af disse. Skattestyrelsen skal henvise til de nævnte domme ovenfor. Med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b skal selskabets skattepligtige indkomst således forhøjes for yderligere leje af differencen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen med 278.336 kr. for indkomståret 2021, for indkomståret 2022 med 299.204 kr. og for indkomståret 2023 med 287.653 kr. … 3. Lejeindtægt VW Toureg … 3.3. Vores bemærkninger og begrundelse Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har stillet et gratis gode til rådighed for [person7]. [person7] er ikke ansat i selskabet, og det ses ikke at han har udført arbejde for selskabet. Der er købt brændstof hver måned. Baseret ud fra køb af brændstof vurdere Skattestyrelsen at selskabets VW Toureg har kørt omkring 20.000 – 25.00 km om året. Af selskabets 4 hovedanpartshavere er 3 af disse [person7]s døtre. Selskabet har således stillet fri bil til rådighed fordi [person7] er far til 3 af selskabets 4 hovedanpartshavere. Det fremgår af den juridiske vejledning C.B.3.5.3.1 at hvis et selskab mangler en indtægt, og selskabet synes at have givet afkald på den i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og ligningslovens § 16 A, stk.1. Om selskabet har givet afkald på en indtægt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab stiller en ydelse eller et aktiv til rådighed for en person eller virksomhed, som aktionæren har en personlig interesse i. Der kan også være grundlag for at statuere maskeret udbytte, hvis en hovedaktionær modtager ydelser m.m. fra sit selskabs datterselskab. I praksis anses hovedaktionæren i så fald for at have modtaget maskeret udbytte fra moderselskabet, mens moderselskabet anses for at have modtaget skattefrit udbytte fra datterselskabet. Uanset hvem der yder, og hvem der er modtager, så forudsætter beskatning af maskeret udbytte hos aktionæren, at selskabets manglende indtægt skyldes interessesammenfaldet mellem selskabet og aktionæren. Hvis selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet eller ydelsen til rådighed for en person eller virksomhed med tilknytning til aktionæren, så kan der ikke statueres maskeret udbytte. Skattestyrelsen vurdere, at selskabet ikke har haft en selvstændig interesse i at stille bil til rådighed for [person7] da han ikke har været ansat i selskabet, og omfanget af selskabets aktiviteter ses ikke at have krævet at selskabet har skulle stille en bil til rådighed for [person7]. Selskabets indkomst skal derfor forhøjes med værdi af manglende indtægt for udleje af bil til [person7], jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a. Skattestyrelsen har opgjort denne værdi til samme beløb som opgjort efter reglerne om fri bil. Da der ikke er ansatte i selskabet kan fri bil ikke betragtes som lønaccessorium, men derimod som udbytte. Selskabets hovedanpartshavere beskattes af værdien af fri bil, som opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16A stk. 5 jf. ligningslovens § 16 stk. 4. Beskatningen af hovedanpartshaverne er personlig indkomst efter pesonskattelovens § 3 stk. 1. I personskattelovens § 4a stk. 2, 2. punktum fremgår det, at der ikke er tale om aktieindkomst, selvom fri bil betragtes som udbytte. Selskabets bil er indregistreret 1. gang den 27. januar 2015. Selskabet har anskaffet bilen den 10. september 2018. Bilen er anskaffet mere end 36 måneder fra 1. indregistrering af selskabet for 527.750 kr. Det er således anskaffelsesprisen, som skal danne grundlag for beskatning. Værdi af fri bil kan således opgøres: [TABEL UDELADT] Med hjemmel i statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a skal selskabets indkomst for 2020 forhøjes med 136.048 kr. For 2021 skal indkomsten forhøjes med 141.002 kr. for 2022 skal indkomsten forhøjes med 147.688 kr. og for 2023 skal indkomsten forhøjes med 159.366 kr. vedrørende manglende indtægter ved udleje af bil til [person7]. Selskabet har ikke fradrag for beløbet til beskatning hos hovedaktionærerne, da selskabet ingen ansatte har, ligesom [person7] ikke er ansat i selskabet og ikke anses at have udført arbejde for selskabet, hvorved beløbene ikke kan anses for lønomkostninger. Den manglende indtægt i selskabet anses at have passeret hovedanpartshavernes økonomi, og de er skattepligtige af den økonomiske fordel som maskeret udbytte med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 2 litra 1. Skattestyrelsen fastholder, at selskabets indkomst skal forhøjes med den manglende indtægt. Selskabets revisor har oplyst, at selskabets bil har været stillet til rådighed for [person7] samt at selskabet ikke har ført kørebog. [person7] har ikke modtaget løn fra selskabet i perioden. Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at [person7] ikke har været ansat af selskabet. Selskabet har ikke fremsendt dokumentation for hvilket arbejde [person7] har udført for selskabet samt i hvilke perioder. [person7] bor ikke i Danmark, og er ikke skattepligtig til Danmark. Hovedanpartshavere beskattes ikke af den faktiske brug af en bil men af rådigheden. Det har derfor ikke betydning hvor meget bilen er benyttet. Da selskabet efter det oplyste ikke har ført kørebog har selskabet ikke dokumenteret at bilen ikke har stået til rådighed for en eller flere hovedanpartshavere. At hovedanpartshaverne selv har en bil betragter Skattestyrelsen ikke som en effektiv afskæring af råderetten og brugen af selskabets bil. … 4. Lejeindtægt FORD, [...] hestetransport … 4.3. Vores bemærkninger og begrundelse Da selskabet ikke ejer heste er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har haft en forretningsmæssig begrundelse for købet af hestetransporteren. Købet af hestetransporteren har efter Skattestyrelsens opfattelse været begrundet i ejerne af selskabets private interesse for heste. Hestetransporteren har således stået til rådighed for selskabets hovedanpartshavere til privat transport af heste, og der skal ske beskatning af fri bil til rådighed af selskabets 4 hovedanpartshavere. Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.14.1.2 at hovedaktionærer, som ikke samtidig er ansatte, er ikke omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4. Der er særskilt beskatningshjemmel for udbytter i form af bl.a. fri bil, som stilles til rådighed for en hovedaktionær. Se LL § 16 A, stk. 5, hvor det dog også fremgår, at værdien af fri bil skal opgøres efter LL § 16, stk. 4. Fri bil stillet til rådighed for en hovedaktionær, der ikke samtidig kan anses for lønmodtager i selskabet, beskattes således som udbytte efter LL §§ 16 A, stk. 5, og 16, stk. 4. Se afsnit C.B.3.5.3.2 Fri helårsbolig, bil, sommerbolig, lystbåd og motorcykel. Da der ikke er ansatte i selskabet kan fri bil ikke betragtes som lønaccessorium, men derimod som udbytte. Selskabets hovedanpartshavere beskattes af værdien af fri bil, som opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16A stk. 5 jf. ligningslovens § 16 stk. 4. Beskatningen af hovedanpartshaverne er personlig indkomst efter personskattelovens § 3 stk. 1. I personskattelovens § 4a stk. 2, 2. punktum fremgår det, at der ikke er tale om aktieindkomst, selvom fri bil betragtes som udbytte. Jf. den juridiske vejledning C.B.3.5.3.2. gælder der en særregel for hovedaktionærer som medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af de nævnte aktiver, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over de nævnte aktiver. Se SKM2009.93.ØLR og SKM2010.831.BR. Der står bl.a. følgende i den juridiske vejledning C.B.3.5.3.2.: En ansat hovedaktionær er omfattet af formodningsreglen for rådighed over sommerbolig og lystbåd. Hvis en ansat hovedaktionær får stillet en sommerbolig eller lystbåd til rådighed, formodes den ansatte hovedaktionær som udgangspunkt at have haft rådighed over aktivet hele året. Det er derfor hovedaktionæren, der skal afkræfte en formodning for rådighed. Reglen finder også anvendelse for andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Se LL § 16, stk. 5 og 6. Hvis en hovedaktionær efter en konkret vurdering ikke anses for at have haft rådighed over selskabets bil, hus, sommerbolig eller lystbåd, er han ikke omfattet af særreglen. Han er i stedet omfattet af hovedreglen og brug af selskabets aktiver skal beskattes som udbytte. Se ovenfor. Hovedaktionæren kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, med tilknytning til hovedaktionæren. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Se SKM2009.247.VLR. Selskabets revisor har oplyst, at selskabet ikke har ført kørebog for selskabets biler. Selskabets revisor har ikke oplyst noget om brugen af selskabets hestetransporter. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har afkræftet at selskabets hestetransporter ikke har stået til rådighed for selskabets hovedanpartshavere og der skal derfor ske beskatning af selskabets hovedanpartshavere. Selv hvis hestetransporteren ikke er stillet direkte til rådighed for hovedanpartshaverne men for et familiemedlem må det anses for at have passeret hovedanpartshavernes økonomi. Selskabet har ikke fradrag for lønomkostningen i forbindelse med fri bil da hovedanpartshaverne ikke er ansatte i selskabet. Værdien af fri bil skal opgøres efter ligningslovens § 16 stk. 4, jf. § 16 A stk. 5. For indkomståret 2022 sættes værdi af fri bil til 24 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 21% af resten af bilen værdi over 300.000 kr. Dertil kommer miljøtillæg med 250 % af den betalte afgift. Værdien af fri bil kan således beregnes. [TABEL UDELADT] Selskabets skattepligtige indkomst skal således forhøjes for indkomståret 2023 med 161.508 kr. af manglende indtægt, som vi har opgjort som værende det samme som værdien af fri bil stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshavere, med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. Selskabets hovedanpartshavere skal beskattes af beløbet med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5. Beskatningen af hovedanpartshaverne er personlig indkomst efter personskattelovens § 3 stk. 1. I personskattelovens § 4a stk. 2, 2. punktum fremgår det, at der ikke er tale om aktieindkomst, selvom fri bil betragtes som udbytte. Selskabet har i indsigelsen oplyst, at hestetransporteren har været udlejet til [virksomhed6], [person11] CVR nr. [...1] med fakturering i 2023 og 2024. Selskabet har ikke fremsendt kopi af lejekontrakt eller dokumentation for betaling for lejen af selskabets hestetransporter i 2023 eller 2024. Skattestyrelsen har også sendt forslag om beskatning for 2022. Selskabet har ikke kommenteret på brugen af selskabets hestetransporter i 2022. Ved opslag på motorregisteret står [klager] ApS registreret som bruger og ejer af hestetransporter. [virksomhed6] er ikke registreret som bruger af hestetransporteren. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at hestetransporteren har været udlejet til [virksomhed6] men at den har stået til rådighed for selskabets hovedanpartshavere. Selskabet har således ikke dokumenteret, at hestetransporteren ikke har stået til rådighed for [person11]. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at hestetransporteren har stået til rådighed for selskabet og selskabets hovedanpartshavere. Skattestyrelsen fastholder således, at selskabets skattepligtige indkomst for 2022 og 2023 skal forhøjes med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. [TABEL UDELADT] Selskabets hovedanpartshavere skal beskattes af beløbet med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5. Beskatningen af hovedanpartshaverne er personlig indkomst efter personskattelovens § 3 stk. 1. I personskattelovens § 4a stk. 2, 2. punktum fremgår det, at der ikke er tale om aktieindkomst, selvom fri bil betragtes som udbytte. … 5. Ændring af underskud til fremførsel … 5.3. Vores bemærkninger og begrundelse Som følge af at den skattepligtige indkomst for 2019 til 2023 ændres, medfører dette at selskabets underskud til fremførsel ændres tilsvarende. Ændring af selskabets skattepligtige indkomst for de enkelte år samt ændring af underskud til fremførelse ultimo fremgår af nedenstående opgørelse. [TABEL UDELADT] Skattestyrelsen fastholder, at selskabets saldo for underskud ændres som anført ovenfor. Ændringen af underskudssaldoen er en konsekvens ændring af punkt 1 til 4. …“ Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. juni 2025 udtalt: ”… Skattestyrelsens kommentar: Klager gør gældende, at forhøjelsen f.s.v.a. indkomståret 2019 er forældet. Klagers advokat har dog ikke i klagen anført en begrundelse for hvorfor indkomståret 2019 er forældet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager som hovedanpartshaver er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 hvorfor Skattestyrelsen har hjemmel til at forhøje klagers indkomst for indkomståret 2019. For transaktioner mellem interesseforbundne parter gælder der en forlænget ligningsfrist på 6 år. Forrentning af lån til [virksomhed1] Skattestyrelsen fastholder, at selskabets indkomst skal forhøjes med beregnet rente for lån til [virksomhed1]. Skattestyrelsen skal henvise til den juridiske vejledning C.B.3.7. om fikseret rente: Fikseret rente Hvis en hovedaktionær låner penge ud til sit selskab, skal der betales en sædvanlig markedsrente. Se LL § 2. stk. 1. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have fastsat i et tilsvarende låneforhold. Renten er fradragsberettiget for selskabet og skattepligtig for hovedaktionæren. En eventuel rentefordel, der ikke er forretningsmæssigt, begrundet anses desuden for et skattepligtigt tilskud for selskabet. Se SL §§ 4 og 6. At diskontoen i en periode har været nul eller negativ bevirker ikke at der ikke skal ske forrentning af lånet med diskontoen + 4%, som anført af klager. 2. Udleje [adresse1] under markedsleje Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af klagers indkomst for 2020 – 2023 for udleje til under markedslejen. [klager] ApS har jf. den vedlagte lejekontrakt lejet [adresse1] af [person10]. Den årlige leje er aftalt til 354.000 kr. I klagen er det klagers påstand, at [adresse1] benyttes både til privat og erhvervsmæssigt brug fordelt 50/50%. Det er derfor klagers opfattelse, at [person1] har betalt korrekt leje i forhold til hendes brug af huset. Klager har ikke i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen eller i klagen fremsendt nærmere dokumentation for, at boligen har været opdelt på en sådan måde, at halvdelen af boligen ikke har kunnet bruges privat, men kun erhvervsmæssigt. I BBR er boligen alene registreret som bolig. For at en andel af en privat bolig kan anses for erhvervsmæssig skal indretningen være således, at den ikke kan benyttes privat, f.eks. et værksted. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager eller selskabets hovedanpartshavere ikke har dokumentereret, at [adresse1] har været indrettet på en sådan måde, at et kontor på 90 kvm. har været effektivt afskåret fra [person1]s private brug. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken [klager] ApS eller selskabets hovedanpartshavere har dokumenteret boligen har været effektivt opdelt. Her lægger Skattestyrelsen også vægt på BBR registreringen som ”bolig” er at betragte som en privat bolig. [person1] har betalt en årlig aftalt leje på 180.000 kr. Der er ikke udover den aftalte leje betalt for løbende forbrug af el, vand, varme og andre forbrugsgoder afholdt af [klager] ApS. I forhold til fastsættelse af den skattemæssige værdi af lejen har vi følgende bemærkninger: Det fremgår af den juridiske vejledning C.H.3.2.2.2.1 at Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, fx indtægt ved udleje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se Statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt. Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje. Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. TfS 2000, 936 VLD: Landsretten fandt, at der efter sammenhængen mellem Statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2 og 3. pkt., var hjemmel til at fiksere en lejeindtægt i en situation, hvor en ejer fremlejede nogle erhvervslokaler vederlagsfrit til sin ægtefælle. Denne praksis er blevet konfirmeret af Højesteret i en dom i 2002. Højesteret udtalte, at bestemmelsen i Statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., om bl.a. skattepligt ved udlejning af fast ejendom indeholder - sammenholdt med bestemmelsen i 2. pkt., hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom beregnes som indtægt for ejeren, hvad enten denne har gjort brug af sin beboelsesret eller ej tilstrækkelig hjemmel for at anse ejeren af en beboelsesejendom for skattepligtig af en skønnet lejeværdi, når ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person. Se SKM2002.547.HR. I visse situationer er tidligere ægtefæller efter en konkret vurdering anset for nærtstående, se fx SKM2007.114.ØLR, SKM2007.83.ØLR, SKM2010.349.SR og SKM2012.716.SR. Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler. I lejeloven og boligreguleringsloven er der fastsat regler for, hvor højt huslejeniveauet må være. I alle private udlejningsboliger opført efter 1991 kan udlejer og lejer dog frit aftale huslejens størrelse. Der er altså for disse ejendomme ingen central regulering af huslejen. Lejeloven: Efter lejeloven kan en aftalt husleje nedsættes, hvis den overstiger værdien af det udlejede. Se lejelovens § 49. Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Se lejeloven § 47. Boligreguleringsloven: I kommuner, der er omfattet af boligreguleringsloven, gælder endvidere særlige regler for fastsættelsen af lejen. For ejendomme med over seks beboelseslejemål gælder reglerne om omkostningsbestemt leje. For lejligheder, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende modernisering, kan lejen i stedet fastsættes til det lejedes værdi. For ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål (småejendomme) finder disse regler ikke direkte anvendelse. Ved fastsættelsen af lejen i beboelseslejemål i småejendomme gælder, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Hvis der ikke kan findes sammenlignelige lejemål, kan lejen fastsættes efter et skyggebudget. Se boligreguleringsloven. Ved lov nr. 818 af 9. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene mv. er der bl.a. indført en karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejningsejendomme. Karensperioden er på 5 år og indebærer, at en udlejer først får adgang til at aftale fastsættelse af lejen til det lejedes værdi efter en gennemgribende forbedring af lejemålet, når udlejer har ejet eller rådet over lejemålet i en periode på 5 år fra det seneste kontrolskifte. Se boligreguleringslovens § 5, stk. 4. Fastsættelse af lejen og konsekvenser for lejeren: Når lejen fastsættes til et beløb, der er lavere end markedslejen, er den økonomiske fordel herved som udgangspunkt skattepligtig for lejeren. Den skattemæssige behandling af den økonomiske fordel afhænger efter retspraksis af, om lejemålet er uopsigeligt i mindst 10 år, eller lejemålet stilles til rådighed indtil videre. Lejemålet er uopsigeligt i mindst 10 år: Når lejemålet er uopsigeligt, bliver lejeren indkomstbeskattet af den løbende udnyttelse af lejefordelen. Modsætningsvis er der som udgangspunkt fradrag for ydelsen hos udlejer efter LL § 12, stk. 5, i det omfang fradragsretten ikke er begrænset efter bestemmelsen i stk. 6. Se afsnit (C.C.6.8.3), om beskatningen af løbende ydelser. Lejemålet stilles til rådighed indtil videre: Når lejemålet kun er stillet til rådighed indtil videre, fx ved en almindelig lejekontrakt, skal de økonomiske fordele ved en lav leje anses for gaver, der er ydet i de enkelte indkomstår. Hvis lejeren (gavemodtageren) er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, skal der ikke betales indkomstskat men gaveafgift af fordelen. Der skal dog kun betales gaveafgift i det omfang, gavernes samlede værdi i det enkelte indkomstår overstiger det afgiftsfrie beløb. Se Boafgiftsloven § 22, stk.2. Når gavemodtageren ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, skal gavemodtageren årligt medregne gavens værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gældende praksis i forbindelse med hel eller delvis fribolig er fastslået ved Højesterets dom, offentliggjort som SKM2009.27.HR. Bemærk I alle tilfælde skal udlejeren beskattes af den objektive lejeværdi, også selv om der ikke betales fuld leje. [adresse1] er opført efter 1991, og huslejen kan derfor fastsættes frit, og der er ingen central fastsættelse af lejens størrelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, markedslejen for [adresse1] er den leje som er aftalt mellem selskabet og udlejeren [person10]. Lejekontrakten er indgået mellem uafhængige parter. Selskabet har således videreudlejet [adresse1] til en leje under markedslejen, og selskabets indkomst skal derfor forhøjes med forskellen. Til markedslejen skal også tillægges det af selskabet afholdte omkostninger til el og [virksomhed2] etc. da det normalt er en omkostning, som skal betales af lejer. Det fremgår af den juridiske vejledning, at hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje. Selskabets indkomst skal således forhøjes med differencen mellem den faktisk betalte husleje på 180.000 kr. som er betalt af [person1] og de faktiske afholdte udgifter af selskabet i de 3 indkomstår 2020, 2021 og 2022. Det sker med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har en selvstændig økonomisk interesse i at stille en bolig til rådighed for [person1] til en pris under hvad selskabet har haft af omkostninger til leje og drift af ejendommen. Der skal dermed ske beskatning af selskabets hovedanpartshavere da lejen af [adresse1] anses for at have passeret hovedanpartshavernes økonomi. Skattestyrelsen skal henvise til den juridiske vejledning C.A.5.13.1.2.2., hvor det anføres at en hovedaktionær, der får stillet en bolig til rådighed af et datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab vedkommende er hovedaktionær i, skal beskattes efter LL § 16 A, stk. 5. Efter praksis anses rådigheden over boligen som maskeret udbytte fra moderselskabet samtidig med, at moderselskabet anses for selv at have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet. Aktionæren kan også blive beskattet af maskeret udbytte, selv om boligen ikke er til rådighed for denne personligt, men for en person, virksomhed eller organisation, som aktionæren har en personlig interesse i. Det er således ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bor i eller bruger den bolig, selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, om godet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren. Reglen i Ligningslovens § 16 A, stk. 5, gælder, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej. Selskabet har udlejet [adresse1] med underskud til [person1], da 3 af selskabets 4 hovedanpartshavere er datter af [person1]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har haft en selvstændig økonomisk interesse i at leje [adresse1] af [person10] og videreudleje ejendommen til [person1]. I SKM.2015.309.BR fandt retten at udlejning af en lejlighed, som var ejet af hovedaktionærens selskab og udlejet til hans børn, var sket som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor godet måtte anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af fri bolig som maskeret udbytte. I 2021.721.ØLR tiltrådte Østre Landsret, at A for indkomstårene 2008-2012 skulle beskattes af rådigheden over en helårsbolig, der var udlejet til hans forældre af et selskab, som han ejede i lige andele med sin bror (50/50). For så vidt angik indkomstårene 2008 og 2009 var forhøjelsen varslet ifølge den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og byretten tiltrådte, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder at der mellem brødrene var indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. For landsretten angik sagen kun spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne af ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 var varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Appellantens indsigelse var, at han ikke havde bestemmende indflydelse over selskabet, fordi der ikke var indgået en aftale mellem ham og broren om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem de to anpartshavere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten lagde vægt på en række momenter, herunder at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillagde anpartshaverne vetoret. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. I SKM.2018.447.LSR fandt Landsskatteretten, at en hovedanpartshavers udleje af en bolig til forældre til underpris var omfattet af rådighedsbeskatningen efter ligningslovens § 16 A. Der var ikke indtrådt forældelse, idet Landsskatteretten fandt, at der på baggrund af en anpartshaveroverenskomst forelå bestemmende indflydelse, således at der forelå en kontrolleret transaktion omfattet af fristen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. Der var således en forlænget ligningsfrist efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, stk. 5. Selskabets hovedanpartshavere skal beskattes af forskellen mellem selskabets omkostninger og lejeindtægt som maskeret udlodning med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 2 nr. 1. 3. Fri bil WV Toureg Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil stillet til rådighed af [klager] ApS. Selskabets hovedanpartshavere har ikke i indkomstårene været ansat og modtaget løn fra [klager] ApS. I forbindelse med sagens behandling har revisor for [klager] ApS oplyst, at selskabet ikke har ført kørebog for brugen af selskabets bil. Det er oplyst, at bilen er stillet til rådighed for [person7]. [person7] har ikke været ansat eller modtaget løn i [klager] ApS. I klagen oplyser klagers advokat [person12], at bilen har været anvendt af [person2] da han var direktør for [klager] ApS, og af [person7], når han var på besøg i Danmark i sin egenskab som direktør for moderselskabet [virksomhed1] Ltd [...]. Bilen har således været stillet til rådighed for et andet selskab end [klager] ApS, som er ejer af bilen. Kørsel for andet selskab betragtes som privat kørsel for hovedanpartshaverne. Det oplyses, at bilen har stået på selskabets adresse [adresse1], som også er bolig for [person1]. Ved ikke at fører kørebog for brugen af selskabets VW Toureg har selskabet ikke dokumenteret, at bilen udelukkende er benyttet i forbindelse med indkomsterhvervelsen for [klager] ApS. Beskatning af fri bil sker ikke af den faktiske brug men af råderetten. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken selskabet eller selskabets hovedanpartshavere har løftet bevisbyrden for; at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, og at bilen ikke har været brugt privat, da selskabet ikke har ført kørebog for brugen af selskabets bil. Skattestyrelsen skal også henvise til den juridiske vejledning C.A.5.14.1.11 Vurderingen af, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel. 4. Værdi af fri bil. [virksomhed5] hestetrailer Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af fri bil. Klager gør i indsigelsen gældende at hestetraileren i hele perioden har været udlejet til [virksomhed6]. Der er ikke dokumentation for at [virksomhed6] cvr-nummer [...1] har betalt leje for hestetraileren til [klager] ApS. [virksomhed6] har ikke i det centrale motorregister været registreret som bruger. I hele perioden har [klager] ApS stået som ejer og bruger af bilen. [klager] ApS har ikke bogført en lejeindtægt eller tilgodehavende fra udleje. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hverken selskabet eller klager har dokumenteret, at selskabet har udlejet hestetraileren til [virksomhed6] cvr-nummer [...1]. ...“ Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2019-2023. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Skattestyrelsen har anført, at der gælder en forlænget indsigelsesfrist, hvilket ikke kan tiltrædes, hvorfor der er indtrådt forældelse og Skattestyrelsen derfor ikke har kunnet genoptage alle min klients skatteansættelser til behandling. I relation hertil vil jeg gerne omkring familieforholdene mellem de 4 hovedaktionærer for god ordens skyld præcisere: [person3] er datter af [person7] og [person8] [person4] og [person5] er datter af [person7] og [person1] [person6] er datter af [person1] og [person9]. I Skattestyrelsens afgørelse er der ikke forholdt præcist hertil, da [person6] ikke kan anses som nærtstående i forhold til [person7] og Frederikke Ørbekker kan ikke anses som nærtstående i forhold til [person1]. Der syntes således ikke i afgørelsen ikke at være sondret imellem mine klienters forskellige relationer til [person1] og [person7], hvilket der skal, da de ikke kan anses som nærtstående i alle relationerne. Ligeledes kan det ikke tiltrædes, at selskabets skattepligtige indkomst og de opbyggede og fremførebare underskud ændres, idet selskabet fastholder, at de opgivne indkomster og de som følge deraf fremførebare underskud, er korrekt opgjort. Det er følgende forhold i Skattestyrelsens afgørelse, der påklages til Skatteankestyrelsen: 1. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år ved tillæg af renter på mellemregning mellem selskabet og dettes moderselskab. 2. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år ved nægtelse af fradrag for omkostninger på og leje af [adresse1], [by1] og forhøjelse af lejeindtægten fra [person1]. 3. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år med påstand om, at automobil VW Touareg har været til rådighed for aktionærerne og der skal tillægges selskabets skattepligtige indkomst en beregnet lejeindtægt herfor. 4. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år med påstand om, at en automobil Ford [...] [virksomhed5] hestetrailer har været til rådighed for aktionærerne og der skal tillægges selskabets skattepligtige indkomst en beregnet lejeindtægt herfor. Ad 1. - Forretning af lån til moderselskabet [virksomhed1] Ltd. Angående renteberegningen på mellemregningen gøres det gældende, at uanset Skattestyrelsens påstand har renten i årene 2019 til 2022 de facto været negativ og der har derfor ikke været grundlag for, at der skulle beregnes en højere rente på mellemregningen. Det bemærkes, at renten på f.eks. realkreditlån i perioden har været negativ og i den konkret forliggende situation er det alene renten, som dette vedrører og denne har på trods af markedsrenter på 0% eller derunder ikke været negativ alene på grund af gebyrer mv. Det gøres i denne sammenhæng gældende, at det for dette spørgsmål i denne sag er uden betydning hvorvidt eksempelvis bankerne ved gebyrer eller andet har kunnet yde lån til kunder i de pågældende år med eksempelvis gebyrer som kunder skulle betale for at opnå sådanne lån. De afgørelser, som der henvises til af Skattestyrelsen er alle fra en tidsperiode før begrebet negative renter eksisterede som aktuelle og fra et tidspunkt, hvor næppe nogen havde forestillet sig, at der kunne opstå en situation, hvor markedsrenten var negativ. Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er noget grundlag for at forhøje selskabets indtægt med en kunstig fikseret rente, der ikke afspejler rentevilkårene i markedet i den relevante periode, hvorfor de af Skattestyrelsen foreslåede ændringer ikke kan accepteres af selskabet. Ad 2. manglende lejeindtægt – [adresse1] Ejendommen er lejet af [klager] ApS og ifølge lejekontrakten med ejendommens ejer [person10] må ejendommen benyttes ikke kun til bolig, men også til delvist erhverv. Der er ifølge BBR 182 kvm bolig i ejendommen samt en dyb kælder, hvoraf 8 kvm må benyttes til bolig. Derudover er der 88 kvm kælder, som er dyb kælder og derfor kun anvendeligt til opbevaring. I lejekontrakten mellem ejendommens ejer og [klager] ApS er det anført, at lejemålet kan benyttes til bolig og delvis erhverv. Selskaberne [klager] ApS og [virksomhed4] ApS har begge siden den 03/07/2018 haft adresse på ejendommen, jfr. registreringerne i Erhvervsstyrelsen. Selskaberne har ikke haft p-adresser andre steder og selskaberne har benyttet to værelser i ejendommen til kontor mv, ligesom kælder har været benyttet til arkiv for selskaberne. Det følger heraf, at det ikke er mere end halvdelen af det samlede areal, jfr. ovenfor, der er blevet benyttet af [person1]. Det er på ovenstående baggrund, at lejen for [person1] er fastsat til DKK 180.000, svarende til halvdelen af den i lejeaftalen mellem [klager] ApS og ejendommens ejer fastsatte leje. Halvdelen af det registrerede boligareal svarer til 95 kvm, hvilket således repræsenterer en leje på knapt DKK 1.900 pr. kvm, hvilket ikke kan anses som urimeligt , jfr. hvad der udlejes til i området, hos eksempelvis hos [virksomhed7]: [site1] , Som det kan ses heraf, er dette tæt på det nuværende lejeniveau. For så vidt angår driftsomkostningerne til el, gas og varme skal de korrekt også fordeles i samme forhold. Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at der i påkommende tilfælde alene være tale om en forhøjelse for en andel af omkostninger til el, gas og varme, idet udgiften til alarm og [virksomhed2] primært er i selskabernes interesse. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende: (a) At uanset om alle mine 4 klienter kan anses som hovedaktionærer, er det kun 3 af dem, der kan betragtes som nærtstående; (b) At selskaberne [klager] ApS og [virksomhed4] ApS har benyttet en del af ejendommen som domicil, hvorfor lejemålet ikke kan anses som ikke havende en selvstændig interesse for [klager] ApS eller [virksomhed4] ApS, men i stedet det modsatte; (c) At den opkrævede leje hos [person1], svarer til markedslejen, når det tages i betragtning, hvor meget af det lejede, der har været til rådighed for [person1]; (d) At der maksimalt kan blive tale om beskatning af halvdelen af udgifterne til el, gas og varme. Subsidiært gøres det gældende, at det er den, der bebor ejendommen, som i påkommende tilfælde skal beskattes af det modtagne gode og da [person1] har beboet ejendommen og samtidig er direktør i [virksomhed4] ApS, som har haft adresse på ejendommen under hele udlejningen, må det, såfremt der ikke kan opnås enighed om værdien og dermed den af [person1] de facto betalte leje, være [person1], som skal beskattes af en eventuel for lav lejefastsættelse. Ad 3. Lejeindtægt VW Toureg De generelle betragtninger vedrørende familierelationerne, som er beskrevet og gjort gældende ovenfor, gøres ligeledes gældende for så vidt angår bilen VW Touareg, herunder også i relation i relation til en forlænget ligningsfrist som anført ovenfor. Det er korrekt, at bilen har været benyttet af [person7], når denne har været på ophold i Danmark og at der ikke er betalt leje herfor. Bilen har imidlertid ikke været til rådighed for andre og kun været parkeret på selskabets adresse på [adresse1]. Bilen har alene været anvendt af den tidligere direktør i selskabet [person2] (indtil 2020) udover som anført ovenfor af [person7]. [person7] er direktør i [virksomhed1] Ltd, som er det engelske moderselskab for henholdsvis [virksomhed4] ApS og [klager] ApS og bilen er benyttet i forbindelse med dennes besøg i datterselskaberne i Danmark. Da [person7] ikke er ejer af [klager] ApS eller direktør i dette eller bosiddende i Danmark, men alene direktør i det engelske moderselskab, foreligger der ikke noget grundlag for beskatning af den lejlighedsvise brug af bilen, som [person7] har haft. Bilen har befundet sig på selskabets adresse og ikke andre steder og der er ikke tale om en luksusbil eller sportsvogn, som ikke egner sig til kun erhvervsmæssig kørsel. Der er tværtimod tale om en praktisk bil, som er egnet til virksomhedsbrug og indregistreret på papegøjeplader med 2 siddepladser. Der er således ikke særlige forhold, som dokumenterer eller taler for, at bilen har været brugt til private formål af aktionærerne i [klager] ApS eller været til rådighed for samme. Det har således intet haft at gøre med den familiemæssige relation til aktionærerne, at bilen er stillet til rådighed i den erhvervsmæssige relation, som der har som anført ovenfor har været mellem moderselskabet og datterselskaberne. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med en ikke opkrævet lejeindtægt bestrides. Re 4. Værdi af fri bil - [virksomhed5] hestetrailer De generelle bemærkninger og anbringender, som er anført ovenfor, gøres også gældende for så vidt angår hestetraileren. Der er heller ikke i denne sammenhæng tale om en dyr bil eller en sportsvogn og bilen har ikke henstået andet sted end på lejers adresse i [by2], og den har aldrig henstået i [by3], hvad også vil fremgå af en GPS- undersøgelse. Bilen har i hele perioden været udlejet, hvilket fremgår af bekræftelsen fra [virksomhed6], [person11] CVR nr. [...1]. Den omstændighed, at [person1] tidligere har drevet stutteri, er uden betydning, da hun ikke i den på det i dette henseende relevante tidspunkt driver stutteri eller er ejer af en hest. Der er alene tale om en bil, der er erhvervet med udlejning for øje og den er kun blevet anvendt til dette formål. Det giver i sagens natur ingen mening at anvende en hestetrailer til privat bilkørsel, hvis man ikke har heste og i øvrigt kræver det en særlig køretilladelse for overhovedet at køre med en hestetrailer, hvilken tilladelse efter det oplyste ikke findes. Efter det oplyste har lejeren betalt leje for lejeperioden, i det supplerende bemærkes, at dette principielt ikke har nogen betydning for brugen af hestetraileren Endeligt bemærkes, i overensstemmelse med det ovenfor anførte, at såfremt der skal ske beskatning, er der intet grundlag for nogen fuld beskatning af alle aktionærerne men alene en forholdsmæssig beskatning. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og tiltræder derfor Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Med de grunde, som er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 5. marts 2025 suppleret af Skatteankestyrelsens indstilling i nærværende sag, vurderer Skattestyrelsen fortsat, at Klager skal forhøjes for så vidt angår renteindtægter, lejeindtægter for [adresse1], lejeindtægter for VW Toureg samt lejeindtægter for Hestetrailer for indkomståret 2022, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Som følge af det under klagesagsbehandlingen fremlagte materiale, tilslutter Skattestyrelsen sig efter en konkret vurdering Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår forhøjelse af lejeindtægter for Hestetrailer relateret til indkomståret 2023, hvorefter beskatningen bortfalder. Skattestyrelsen er endvidere enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til, at der ikke forelægger formalitetsmangler, da forholdene er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 om kontrollerede transaktioner. …” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Under henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelser af 5. marts 2026 med bilag på skal jeg herved på vegne ovenstående knytte nedenstående bemærkninger til de i de anførte skrivelser indeholdte forslag til de enkelte sagers afgørelser, respektive Skattestyrelsens udtalelse af 3. marts 2026: 1. Ad året 2020 1.1 Det fastholdes generelt, at de foretagne, respektive foreslåede ændringer i relation til skattepligt for året 2020 ikke er berettigede, idet det gøres gældende: (i) At ejerskabet til de danske selskab alene foreligger indirekte idet selskabet er ejet 100% af et engelsk selskab, hvilket er det selskab, som kapitalejerne er deltagere i; (ii) At bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, der henviser til kapitel 4 i skattekontrolloven om “kontrollerede transaktioner”, ikke finder anvendelse i den konkret foreliggende situation; (iii) At de anførte bestemmelsers anvendelse forudsætter eksistensen af en faktuel situation, hvor ejerne i forening har så meget kontrol over det relevante selskab, at transaktionerne (konkret udlejning af fast ejendom og anvendelse af fri bil) anses som kontrollerende; (iv) At noget sådant forudsætter en ejerandel på mindst 50% eller mere, hvad der ikke foreligger i nærværende sag, hvor de 4 kapitalejere alene hver er kapitalejere for 25% af aktiekapitalen i det engelske selskab; (v) At når Skattestyrelsen gør gældende, at udlejningen til [person1] er sket, fordi kapitalejerne har “fælles bestemmende indflydelse” i selskabet, bestrides dette; jfr. (vi) At søskende ikke anses som ”nærtstående” efter de i denne henseende relevante bestemmelser, hvorfor det eksisterende ejerforhold ikke er omfattet af de skærpede regler for kontrollerede transaktioner; (vii) At kapitalejerne i selskabet, der hver har en ejerandel på 25% i selskabets engelske moderselskab, ikke gennem denne kapitalbesiddelse ikke hver har nogen kontrollerende indflydelse i hverken det engelske selskab eller i det danske datterselskab; (viii) At der ikke i selskaberne foreligger vedtægtsbestemmelser eller en ejeraftaler eller noget andet retligt grundlag, der har til konsekvens, at nogen af de enkelte kapitalejere i moderselskabet individuelt kan udøve kontrol over hverken dette eller datterselskabet; (ix) At der således i relation til selskaberne er der ikke den fælles kontrol, som kræves for at der kan foreligge en kontrollerende indflydelse; (x) At det af de ovenfor anførte følger, at, der ikke består noget retligt grundlag for at foretage ændringer i relation til skatteåret 2020, herunder på grund af forældelse. 1.2 Såfremt Skatteankestyrelsen ikke kan tiltræde ovenstående gøres i relation til år 2020 de samme anbringender gældende overfor forhøjelserne for skatteåret 2020 som de anbringender, der nedenfor er gjort gældende overfor forhøjelserne for årene 2021 til 2023. 1.3 Endvidere gøres det for samtlige aktiver/ydelser, som der sket forhøjelse for, gældende: (i) At ingen af disse aktiver/ydelser har været stillet til rådighed for nogen af de fire kapitalejere; (ii) At disse aktiver/ydelser (hvis dette faktuelt har været tilfældet) i så fald må anses at være stillet til rådighed for [person1] med de skattemæssige konsekvenser for hende; (iii) At boligen på [adresse1], [by1] således alene har været beboet af [person1]; (iv) At ejendommen [adresse1], [by1] ikke på noget tidspunkt været stillet til rådighed for eller benyttet af de fire kapitalejere; (v) At en eventuel beskatning af fri bolig med differencen mellem den betalte leje og markedslejen således ikke kan pålægges de fire kapitalejere, jfr. de tidligere fremsatte anbringender og indsigelser vedrørende fastsættelse af differencen og hvor meget af det lejede, som [person1] rådede over og havde adgang til, når selskaberne samtidig havde adresse i lejemålet. 1.4 Det gøres i fortsættelse af det i p. 1.3 anførte omkring bilen Tuareg yderligere gældende: (i) At lige såvel som bilen VW Touareg kun har henstået sig på adressen [adresse1], [by1], har nøglerne til denne befundet sig der, når bilen ikke har været benyttet; (ii) At bilen ikke på noget tidspunkt har været til rådighed for de fire kapitalejere, som dels alle selv har biler; (iii) At såfremt Skatteankestyrelsen desuagtet finder grundlag for at forhøjelse af de fire kapitalejeres indkomst med maskeret udbytte for fri bil, skal en sådan forhøjelse fordeles med 25% på hver af kapitalejerne, da ingen af disse har direkte rådighed over bilen og slet ikke fuld rådighed, som alene har bestået for [person1]. (iv) At det forbeholdes at fremkomme med yderligere anbringender, når Skatteankestyrelsen har truffet afgørelse og det korrekte lovgrundlag og den skattemæssige konsekvens heraf er kendt. 1.5 Det gøres i fortsættelse af det i p. 1.4 anførte omkring bilen VW Touareg i relation til eksistensen af en hestetrailer yderligere gældende: (i) At traileren aldrig har været til rådighed for kapitalejerne eller [person1], dels da den med henvisning til vedlagte erklæring fra [virksomhed6], aldrig har været opbevaret på adressen [adresse1], [by1] eller på nogen af de fire kapitalejeres private adresser; (ii) At det er en kendsgerning, at det derudover ikke har eller ville have været muligt for nogen af kapitalejerne at benytte traileren på nogen måde, da ingen af kapitalejerne er i besiddelse af det særlige kørekort som forlanges efter den gældende lovgivning for lovligt at kunne til en sådan hestetrailer 1.6 Afsluttende bemærkes, at den tidligere fremsatte begæring om et retsmøde i Landsskatteretten opretholdes. …” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.087.554 kr., 1.428.492 kr., 1.331.550 kr., 1.395.427 kr. og 2.312.997 kr., i alt 7.556.020 kr., for indkomstårene 2019-2023 på baggrund af rentefiksering af et tilgodehavende med selskabets moderselskab samt udleje af henholdsvis en ejendom, en bil og en hestetrailer. Retsgrundlaget Følgende fremgår af nedenstående lovbestemmelser: Statsskattelovens § 4: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi … b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning.” Ligningslovens § 2: ”Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B. Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, … Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse …” Skatteforvaltningslovens § 26: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. … Stk. 5 Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.” Skattekontrollovens § 37: ”Ved følgende begreber i denne paragraf og i §§ 38-46 forstås: 1) Bestemmende indflydelse: Herved forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. nr. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. nr. 5, eller af fonde eller truster stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.” Landsskatteretten har i afgørelse af 1. marts 2018, offentliggjort som SKM2018.122.LSR, fastslået, at en fordring mellem en hovedanpartshaver og et selskab skulle forrentes, og at renten skulle fastsættes efter en konkret vurdering af den korrekte rentefod, der kunne opnås mellem uafhængige parter i henhold til lånets størrelse, den stillede sikkerhed og låntagers kreditværdighed. Rentesatsen kunne ikke uden videre fastsættes til nationalbankens diskonto + 4 %. Landsskatteretten har i afgørelsen henvist til SKM2009.28.ØLR. Det fremgår af bl.a. SKM2010.607.ØLR og SKM2007.635.HR, at domstolene i de konkrete sager har anerkendt en fiksering af renten svarende til diskontoen + 4%. Som udgangspunkt skal den leje, der er aftalt mellem parter, respekteres, medmindre ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en ikke uvæsentlig lavere husleje end markedslejen. I disse tilfælde beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Rentefiksering af lån til moderselskab Selskabet har i indkomstårene 2019-2023 haft et tilgodehavende hos moderselskabet [virksomhed1] Ltd. Selskabets tilgodehavende har været forrentet med en rente på under 0,05 pct. i indkomstårene 2019 og 2020, mens tilgodehavendet ikke har været forrentet i indkomstårene 2021-2023. Skattestyrelsen har forhøjet forrentningen på tilgodehavendet ved moderselskabet [virksomhed1] Ltd. til diskontoen med tillæg 4 pct. Selskabet og [virksomhed1] Ltd. er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten bemærker, at det er selskabet der har bevisbyrden for, at lånet er indgået i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Bevisbyrden er skærpet, når parterne er nærtstående. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens rentefiksering af tilgodehavendet hos [virksomhed1] Ltd., svarende til diskontoen med tillæg af 4 pct. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt konkret dokumentation, der understøtter selskabets oplysninger, og i mangel af konkrete holdepunkter kan markedsrenten i overensstemmelse med praksis fastsættes til diskontoen med tillæg af 4 pct. Det kan ikke føre til et andet resultat, at markedsrenten i de omhandlede indkomstår har været nul eller negativ, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at det vil være muligt at optage et tilsvarende lån på samme vilkår ved en tredjepart uden sikkerhedsstillelse. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nærværende punkt. Udleje af ejendom Selskabet har lejet en ejendom beliggende [adresse1], [by1], af 3. mand, som selskabet efterfølgende har udlejet til [person1]. Det fremgår af en lejekontrakt mellem selskabet som lejer og [person10] som udlejer, at selskabet lejer ejendommen på ca. 270 for en årlig leje på i alt 354.000 kr., svarende til 29.500 kr. pr. måned. Selskabet har videreudlejet ejendommen til [person1] for en årlig leje på 180.000 kr., svarende til 15.000 kr. pr. måned. [person1] er mor til tre af kapitalejerne. Selskabet og [person1] er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets udlejning af ejendommen til [person1] for en månedlig leje på 15.000 kr. er sket på markedsvilkår, og at den fastsatte husleje mellem selskabet og [person1] er på et niveau, som en uafhængig tredjepart ville kunne leje lejemålet for. Landsskatteretten har lagt vægt på, at selskabet ifølge lejekontrakterne lejer ejendommen af tredjemand og samme dag videreudlejer hele ejendommen til [person1], og at denne videreudlejning skete til en markant lavere husleje end den husleje, som selskabet betaler til tredjemand. En så stor difference mellem huslejen på samme lejemål finder Landsskatteretten ikke kan være på markedsvilkår. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det er oplyst, at [person1] udelukkende har beboet halvdelen af ejendommen, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet reelt har udlejet en mindre andel af ejendommen. Den månedlige husleje kan på den baggrund ansættes til den husleje, der er aftalt og betalt mellem selskabet som lejer og [person10] som udlejer. Det er herefter korrekt, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med differencen mellem den betalte husleje, afholdte udgifter og lejeindtægterne fra [person1]. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nærværende punkt. Udleje af selskabets bil Selskabet har i perioden 2018-2023 været ejer af en VW Toureg med registreringsnummer [reg.nr.1], som er registreret til privat personkørsel. Det er oplyst, at bilen har været stillet til rådighed for [person7], når han har opholdt sig i Danmark. [person7] har ikke været ansat eller modtaget løn fra selskabet i de omhandlede indkomstår. Selskabet har ikke bogført indtægter fra udleje af bil, og selskabet har ikke lønangivet værdi af fri bil for [person7] for indkomstårene 2020-2023. Der er ikke ført kørebog for bilen. [person7] er far til tre af kapitalejerne i selskabet. Der er ikke fremlagt kørselsregnskab, frasigelseserklæring eller anden dokumentation for, at andre ansatte har haft bilen stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten finder på baggrund af de faktiske forhold, herunder bilens indregistrering til personkørsel, at der er en formodning for, at bilen har været stillet til rådighed for kapitalejernes private kørsel. Det er selskabet, der skal afkræfte denne formodning ved som minimum at sandsynliggøre, at bilen ikke har været stillet til rådighed for kapitalejernes private kørsel. Der henvises til SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har afkræftet formodningen om, at bilen har været stillet til kapitalejernes rådighed. Herved er lagt vægt på, at bilen lejlighedsvis har været benyttet af [person7], og at der ikke er fremlagt kørebog, hvorfor det ikke er muligt at konstatere, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Der er desuden ikke fremlagt skriftlig fraskrivelse af privat kørsel i bilen. Bilen anses således for at have stået ubegrænset til rådighed for kapitalejerne. Selskabet er herefter skattepligtig af den manglende lejeindtægt af bilen i indkomstårene 2020-2023, skønsmæssigt ansat til henholdsvis 136.048 kr., 141.002 kr., 147.688 kr. og 159.366 kr., svarende til rådighedsbeskatningen af selskabets kapitalejere. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nærværende punkt. Udleje af hestetrailer Selskabet har siden den 16. august 2022 været ejet af en Ford [...], som er registreret til dyretransport og oplyst til blandet erhvervs- og privat benyttelse. Bilen er bogført som en hestetrailer til en værdi på 675.750 kr. Selskabet har bogført 31.250 kr. i indtægt fra udleje af hestetraileren for perioden 2022-2023. Der er ikke ført kørebog for hestetraileren. Det fremgår af en lejekontrakt, at [virksomhed6] lejede køretøjet i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023 for i alt 31.250 kr. Det fremgår desuden af en erklæring, at [person11] bekræfter at have haft opbevaret og benyttet hestetraileren i den omhandlede periode. Landsskatteretten finder på baggrund af de faktiske forhold, at der er en formodning for, at bilen har været stillet til rådighed for kapitalejernes private kørsel siden erhvervelsen og frem til den 31. december 2022. Herved er lagt vægt på, at selskabet ikke har haft en selvstændig interesse i erhvervelsen af hestetraileren, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at hestetraileren i perioden har været udlejet af selskabet. Det er selskabet, der skal afkræfte denne formodning ved som minimum at sandsynliggøre, at bilen ikke har været stillet til rådighed for kapitalejernes private kørsel. Der henvises til SKM2014.504.HR og SKM2005.138.HR. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har afkræftet formodningen om, at hestetraileren har været stillet til kapitalejernes rådighed i perioden siden erhvervelsen frem til den 31. december 2022. Herved er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kørebog, hvorfor det ikke er muligt at konstatere, at hestetraileren alene har været anvendt erhvervsmæssigt, samt at der ikke fremlagt skriftlig fraskrivelse af privat kørsel af hestetraileren. Hestetraileren anses således for at have stået ubegrænset til rådighed for kapitalejerne fra erhvervelsestidspunktet til den 31. december 2022. Landsskatteretten finder dog, at hestetraileren i indkomståret 2023 har været udlejet til tredjemand og dermed ikke været stillet til rådighed for kapitalejerne i denne periode. Herved er henset til den fremlagte lejekontrakt mellem selskabet og [virksomhed6] samt den fremlagte erklæring sammenholdt med den bogførte indtægt i regnskabet. Selskabet er herefter skattepligtig af den manglende lejeindtægt af hestetraileren i indkomståret 2022, skønsmæssigt ansat til henholdsvis 73.023 kr., svarende til rådighedsbeskatningen af selskabets kapitalejere. Selskabet er ikke skattepligtig af den manglende lejeindtægt opgjort til 161.508 kr. for indkomståret 2023. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med 161.508 kr. for indkomståret 2023. Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 vedrørende nærværende punkt stadfæstes. Formalitet Skattemyndighederne skal varsle ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatte- forvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristen for varsling om ordinær ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019-2023 udløb henholdsvis den 1. maj 2023, 1. maj 2024, 1. maj 2025, 1. maj 2026 og 1. maj 2027. Skattestyrelsen har den 14. november 2024 sendt forslag til afgørelse og i forlængelse heraf har truffet den påklagede afgørelse den 5. marts 2025. Skattestyrelsens varsling af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder, at der er tale om kontrollerede transaktioner angående rentefiksering af selskabets lån til moderselskabet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.Herved er henset til, at selskabet i indkomstårene 2019 og 2020 har været den reelle ejer af [virksomhed1] Ltd. og dermed har haft den bestemmende indflydelse over selskabet, og at Skattestyrelsens ansættelsesændringer vedrører økonomiske transaktioner mellem selskabet og [virksomhed1] Ltd. Der henvises til Højesterets dom af 2. februar 2012, offentliggjort som SKM2012.92.H. Landsskatteretten finder desuden, at det for så vidt angår udleje af ejendommen, må lægges til grund, at de fire hovedanpartshavere har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse jf. skattekontrollovens § 37, stk. 1, nr. 1, ved at udleje henholdsvis ejendommen til under markedsprisen til [person1] som følge af, at hun er mor til tre af hovedanpartshaverne. Da transaktionerne udgør kontrollerede transaktioner, udløber fristen for at udsende varsel først den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, dvs. den 1. maj 2026. Skattestyrelsens ændring af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020. som vedrører rentefiksering af selskabets lån til moderselskab og udleje af ejendom, ligger således inden for ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet Skattestyrelsen den 14. november 2024 har sendt forslag til afgørelse og i forlængelse heraf har truffet den påklagede afgørelse den 5. marts 2025. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med 161.508 kr. for indkomståret 2023. Den resterende del af Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.