Ekstraordinær genoptagelse nægtet trods norsk beskatning af lønindkomst

Journalnr. 25-0028400 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2014 Nej Ja Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af oplysninger fra CPR, at klageren har boet på følgende adresser i indkomstårene 2011 til 2014: Adresse Gældende fra Gældende til adressestatus Ret/fotryd [adresse1] ([kommune]) 06.07.2007 21.10.2010 [Norge] 21.10.2010 08.03.2011 Udrejst/Indrejst [adresse1] ([kommune]I) 08.03.2011 01.01.2012 [adresse2] ([kommune]) 01.01.2012 01.01.2012 Rettet [adresse3] ([kommune]) 01.01.2012 01.06.2015 [adresse1-3] beliggende i [kommune] har postnummeret [by1]. Af udskrift fra logbogen i TastSelv fra 2010 og frem med overskriften ”Oversigt over hændelser” fremgår blandt andet følgende: Dato Tid Hændelse (…) 12-03-2010 15:09 E-mail adresse er indberettet/ændret 13-03-2010 15:10 Papirsårsopgørelsen mv. er fravalgt (…) 08-11-2010 23:27 Mail vedr. information om forskudsopgørelsen i skattemappen (…) 05-03-2011 19:27 Mail vedr. information om årsopgørelse i skattemappen (…) 16-05-2011 12:59 Papirsårsopgørelsen mv. er tilvalgt 17-05-2011 14:10 Mail vedr. information om forskudsopgørelse i skattemappen 18-05-2011 14:08 Mail vedr. information om årsopgørelse i skattemappen (…) 09-11-2011 06:40 Mail vedr. information om forskudsopgørelse i skattemappen (…) 07-03-2012 00:24 E-mail om selvangivelsen er sendt 26-06-2012 16:54 Mail med påmindelse om frist for at selvangive er sendt (…) 06-07-2012 14:56 Mail overskredet frist for at selvangive er sendt (…) 26-10-2012 14:03 Mail om ny årsopgørelse er sendt (…) 10-11-2012 10:50 Mail vedr. information om forskudsopgørelse i skattemappen 27-12-2012 14:23 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 29-01-2013 14:52 Mail om betaling af restskat er sendt 26-02-2013 14:56 Mail om betaling af restskat er sendt 06-03-2013 20:06 E-mail om selvangivelsen er sendt 26-03-2013 15:06 Mail om betaling af restskat er sendt 30-04-2013 15:17 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 25-06-2013 16:29 Mail med påmindelse om selvangivelsesfrist er sendt 25-06-2013 16:29 Mail om betaling af restskat er sendt 30-07-2013 14:36 Mail om betaling af restskat er sendt 27-08-2013 15:46 Mail om betaling af restskat 24-09-2013 15:52 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 29-10-2013 15:23 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 11-11-2013 10:46 Mail vedr. information om forskudsopgørelse i skattemappen (…) 23-12-2013 14:26 Mail om årsopgørelse er sendt (…) 28-01-2014 15:09 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 25-02-2014 15:48 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 14-03-2014 17:00 Mail om selvangivelsen er sendt 26-03-2014 14:28 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 29-04-2014 15:19 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 24-06-2014 14:36 Mail om betaling af restskat er sendt 25-06-2014 15:49 Mail med påmindelse om selvangivelse er sendt 07-07-2014 14:37 Mail om overskredet frist for at selvangive er sendt 29-07-2014 14:32 Mail om betaling af restskat 26-08-2014 15:30 Mail om betaling af restskat er sendt 30-09-2014 15:41 Mail om betaling af restskat er sendt 28-10-2014 16:22 Mail om betaling af restskat er sendt (…) 07-11-2014 14:45 Mail om ny årsopgørelse er sendt 11-11-2014 16:35 Mail vedr. information om forskudsopgørelsen i skattemappen (…) 09-03-2015 15:21 Mail om ny årsopgørelse er sendt 28-03-2015 08:33 Mail vedr selvangivelsen er sendt (…) 13-05-2015 14:22 Betalingspåmindelse sendt med digital post 15-06-2015 14:18 Betalingspåmindelse sendt med digital post 13-07-2015 14:32 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 13-08-2015 14:12 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 14-09-2015 14:47 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 14-10-2015 14:12 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 13-06-2015 14:10 Betalingspåmindelse sendt med digital post 13-08-2015 14:12 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 13-11-2015 14:10 Betalingspåmindelse sendt med digital post 14-12-2015 14:14 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 24-02-2016 14:03 Mail vedr. ny årsopgørelse er sendt (…) 13-05-2016 14:11 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 10-06-2016 14:09 Mail vedr. ny årsopgørelse er sendt 13-06-2016 14:10 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 13-07-2016 15:09 Betalingspåmindelse sendt med digital post 15-08-2016 14:18 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 01-09-2016 14:14 Mail vedr. ny årsopgørelse er sendt 13-09-2016 14:14 Betalingspåmindelse sendt med digital post 13-10-2016 14:37 Betalingspåmindelse sendt med digital post 14-11-2016 14:32 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) 16-11-2016 19:23 Mail vedr. information om forskudsopgørelse i TastSelv 13-12-2016 14:15 Betalingspåmindelse sendt med digital post (…) Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010, at klagerens skattepligt til Danmark ophørte den 21. oktober 2010. Af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2011 med skattemappedato den 25. oktober 2012 fremgår det, at klageren blev registreret til at genindtræde i den fulde skattepligt til Danmark den 8. marts 2011, og at ”skattepligtige dage” udgjorde 299. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2011, at klageren har arbejdet hos [virksomhed1] A/S i perioderne 12. marts 2011 til 26. marts 2011 og 3. december 2011 til den 31. december 2011, samt hos [virksomhed2] i perioderne 1. april 2011 til den 30. juli 2011 og 1. december 2011 til den 31. december 2011. Skattestyrelsen sendte et servicebrev til klageren den 2. marts 2012, hvor det blandt andet fremgik: ” (…) Vi har registreret, at du er blevet skattepligtig til Danmark den 08-03-2011. I skatteberegningen på årsopgørelsen bliver din indkomst automatisk omregnet til helårsindkomst. Hvis du i stedet ønsker at bruge den faktiske indkomst for året, skal du kontakte et skattecenter. (…) ” Skattestyrelsen sendte den 25. september 2012 følgende forslag om skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2011, hvor fristen for bemærkninger var den 18. oktober 2012: ” (…) Du har ikke selvangivet for 2011. Anden udenlandsk personlig indkomst, [virksomhed3] ApS 209.939 kr. Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil mv. 37.700 kr. Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. 122 kr. Renteudgifter bank m.v. -39 kr. Arbejdsgiveradministreret kapitalpension 1 kr. Indtægt fra udlandet er skønnet ud fra oplysninger fra din arbejdsgiver. Du kan få fradrag for den betalte skat i udlandet (credit). Vi har ikke oplysninger om betalt skat, og skatten sættes til 0 kr. De øvrige beløb for 2011 har andre indberettet til SKAT. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os, i din skattemappe. Log ind på skat.dk/tastselv og vælg Personlige skatteoplysninger. Selvangiv de rigtige tal Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 18. oktober 2012. Du finder blanketten på skat.dk/borger Blanketter Skat; selvangivelse og forskud - personer 04.012. Har du ikke haft udenlandsk indtægt, skal du på TastSelv sætte ”flueben” i rubrik 496. Hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden på tlf. [telefon1], mens du sidder ved computeren. Du kan også sende selvangivelsen til os. Så får du senere en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad du skal betale i skat for 2011. Hvis du ikke selvangiver Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 14 dage. Hvis du ikke den 18. oktober 2012 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen i din skattemappe på skat.dk/tastselv. Har vi beregnet din indkomst for lavt, skal du kontakte os, senest 4 uger efter at du har fået årsopgørelsen. Hvis du ikke gør det, kan det være strafbart. (…) ” Klageren fremkom ikke med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen fastsatte efterfølgende klagerens indkomst for indkomståret 2011, i overensstemmelse med forslaget, ved årsopgørelse nr. 1 med skattemappedato 25. oktober 2012. Årsopgørelsen indeholdt en klagevejledning. Klageren påklagede ikke årsopgørelsen. Skattestyrelsen sendte følgende mail til klageren den 8. november 2012: ” (…) Vi har fundet nogle papirer fra dig i vores ekspedition (fundet den 31/10 2012) men vi har ikke talt med digl. Jeg har sendt dig et brev om 2011. Du skal derfor kontakte mig pr. mail eller telefon, så vi kan find ud, hvad der skal ske. (…) ” Skattestyrelsen sendte følgende materialeindkaldelse til klageren den 26. november 2012: ” (…) Du har tidligere sendt os materiale for 2011. Vi har brug for mere materiale, før vi kan behandle opgørelsen af din skat, og derfor vil vi bede dig sende følgende: Nærmere oplysning om din indkomst for 2011. Vi har fundet nogle papirer fra dig i vores ekspedition (fundet den 31/10 2012) men vi har ikke talt med dig. Jeg sendte dig en mail den 8/11 2012, men har ikke hørt fra dig. Vi beder dig sende os materialet, så vi har det senest den 19. december 2012. Husk at skrive cpr-nr. på. (…) ” Skattestyrelsen sendte følgende mail til klageren den 2. januar 2013: ” (…) Jeg returnerer hermed dit materiale, da jeg ikke har hørt fra dig igen. Jeg har sendt dig en mail den 8/11 2012 og et brev den 26/11 2012. SKAT foretager sig ikke yderligere angående din skat for 2011, før du kontakter os igen. (…) ” Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at Skattestyrelsen den 4. september 2013 sendte en mail med påmindelse om selvangivelsesfristen for indkomståret 2012 og at mailen blev sendt til [mail], som klageren havde registreret i TastSelv. Den 4. april 2013 sendte Skattestyrelsen et servicebrev til klageren vedrørende beskatning af indkomst fra udlandet. Skattestyrelsen foreslog den 21. november 2013 at foretage følgende forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012, hvor fristen for bemærkninger var den 16. december 2013: ” (…) Du har ikke selvangivet for 2012. Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til: Anden udenlandsk personlig indkomst 83.128 kr. Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser -137 kr. Indkomst fra udlandet er skønnet ud fra oplysninger fra din arbejdsgiver. De øvrige beløb for 2012 har andre indberettet til SKAT. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os på skat.dk/tastselv Skatteoplysninger. Selvangiv de rigtige tal – og se resultatet med det samme Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 16. december 2013. Log på TastSelv Borger Ret årsopgørelsen/selvangivelsen 2012. Har du ikke haft udenlandsk indkomst, skal du på TastSelv vælge Ja ved rubrik 496. TastSelv viser resultatet med det samme. Får du ikke vist resultatet med det samme, kan du se det i løbet af cirka 14 dage. Hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden på tlf. [telefon1], mens du sidder ved computeren. Du kan også sende selvangivelsen til os. Så får du senere en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad du skal betale i skat for 2012. Hvis du selvangiver, kan du se bort fra vores forslag ovenfor. Efter den 16. december 2013 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde og sende selvangivelsen til SKAT. Hvis du ikke selvangiver Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 14 dage. Hvis du ikke den 16. december 2013 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen på skat.dk/tastselv (…) ” Klageren fremkom ikke med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen fastsatte efterfølgende klagerens indkomst for indkomståret 2012, i overensstemmelse med forslaget, ved årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2012 med dato i TastSelv den 22. december 2013. Årsopgørelsen indeholdt en klagevejledning. Klageren påklagede ikke årsopgørelsen. Den 13. marts 2014 sendte Skattestyrelsen et servicebrev til klageren vedrørende beskatning af indkomst fra udlandet. Skattestyrelsen foreslog den 5. februar 2015 at foretage følgende forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013, hvor fristen for bemærkninger var den 2. marts 2015: ” (…) Du har ikke selvangivet for 2013. Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til: Renteudgifter pengeinstitutter, pensionskasser -8 kr. Renteudgifter offentlig gæld -3.091 kr. Anden udenlandsk personlig indkomst (a conto AM-bidrag med videre) 205.000 kr. Indkomst fra udlandet er skønnet ud fra et passende privatforbrug. De øvrige beløb for 2013 har andre indberettet til SKAT. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os på skat.dk/tastselv Skatteoplysninger. Selvangiv de rigtige tal – og se resultatet med det samme Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 2. marts 2015. Log på skat.dk/tastselv Ret årsopgørelsen/ selvangivelsen 2013. Har du ikke haft udenlandsk indkomst, skal du på TastSelv vælge Ja ved rubrik 496. TastSelv viser resultatet med det samme. Får du ikke vist resultatet med det samme, kan du se det i løbet af cirka 14 dage. Hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden på tlf. [telefon1], mens du sidder ved computeren. Du kan også sende selvangivelsen til os. Så får du senere en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad du skal betale i skat for 2013. Hvis du selvangiver, kan du se bort fra vores forslag ovenfor. Efter den 2. marts 2015 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde og sende selvangivelsen til SKAT. Hvis du ikke selvangiver Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15 dage. Hvis du ikke den 2. mart 2015 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen på skat.dk/tastselv. Har vi beregnet din indkomst for lavt, skal du ringe eller skrive til os, senest 4 uger efter at du har fået årsopgørelsen. Hvis du ikke gør det, kan det være strafbart. (…) ” Klageren fremkom ikke med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen fastsatte efterfølgende klagerens indkomst for indkomståret 2013, i overensstemmelse med forslaget, ved årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2013 med dato i TastSelv 8. marts 2015. Årsopgørelsen indeholdt en klagevejledning. Klageren påklagede ikke årsopgørelsen. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at der er betalt restskat for 2011 på 1.928 kr. den 22. oktober 2013. Den 6. marts 2014 sendte Skattestyrelsen et servicebrev til klageren vedrørende beskatning af indkomst fra udlandet. Skattestyrelsen foreslog den 25. januar 2016 at foretage følgende forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, hvor fristen for bemærkninger var den 17. februar 2016: ” (…) Du har ikke selvangivet for 2014. Derfor foreslår SKAT, at vi fastsætter grundlaget for din skat til: Anden udenlandsk personlig indkomst (a conto AM-bidrag med videre) 205.000 kr. Renteudgifter offentlig gæld -756 kr. Indkomst fra udlandet er skønnet. Vi har taget udgangspunkt i det beløb, som din udenlandske indkomst var på årsopgørelsen for 2013. Betalt skat i udlandet er skønnet til 0 kr. Der gives fradrag for betalt udenlandsk skat ved dokumentation. De øvrige beløb for 2014 har andre indberettet til SKAT. Du kan se, hvem der har indberettet oplysninger til os på skat.dk/tastselv Skatteoplysninger. Selvangiv de rigtige tal – og se resultatet med det samme Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 17. februar 2016. Log på skat.dk/tastselv Ret årsopgørelsen/ selvangivelsen 2014. Har du ikke haft udenlandsk indkomst, skal du på TastSelv vælge Ja ved rubrik 496. TastSelv viser resultatet med det samme. Får du ikke vist resultatet med det samme, kan du se det i løbet af cirka 14 dage. Hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden på tlf. [telefon2], mens du sidder ved computeren. Du kan også sende selvangivelsen til os. Så får du senere en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad du skal betale i skat for 2014. Hvis du selvangiver, kan du se bort fra vores forslag ovenfor. Efter den 17. februar 2016 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde og sende selvangivelsen til SKAT. Hvis du ikke selvangiver Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15 dage. Hvis du ikke den 17. februar 2016 har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af cirka 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat. Du kan se årsopgørelsen på skat.dk/tastselv. Har vi beregnet din indkomst for lavt, skal du ringe eller skrive til os, senest 4 uger efter at du har fået årsopgørelsen. Hvis du ikke gør det, kan det være strafbart. (…) ” Klageren fremkom ikke med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen fastsatte efterfølgende klagerens indkomst for indkomståret 2014, i overensstemmelse med forslaget, ved årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014 med dato i TastSelv den 23. februar 2016. Årsopgørelsen indeholdt en klagevejledning. Klageren påklagede ikke årsopgørelsen. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren for indkomstårene 2015 til 2021 har modtaget årsopgørelser med overskydende skatter, som var sendt til modregning ved Gældsstyrelsen. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at der blev anmodet om genoptagelse den 30. april 2024: ” (…) Jeg har i dag talt med skat (jeg fik ikke navnet på den søde dame) vedrørende min søn skattekrav fra Danmark selvom, der er betalt skal i Norge. Jeg vil gerne have SKAT til at undersøge, om der ikke er sket en fejl. Jeg repræsenterer min søn, [klager], (…). Fuldmagt vedhæftet. Skatteoppgjør fra Norge vedr. årene 2011, 2012, 2013 og 2014. Varsel om tvangsinnfordring fra skatteetaten i Norge. ” Der blev til Skattestyrelsen fremsendt klagerens norske skatteopgørelse for indkomståret 2010. Skattestyrelsen modtog den 22. maj 2024 en genoptagelsesblanket vedrørende anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 til 2014, hvor det fremgik: ” (…) fra 21.10.10 til 08.03.11 var jeg i Norge for at arbejde. I perioden 08.03.11 til 01.05.11 var jeg ledig i DK, på dette tidspunkt skulle jeg have nyt sygesikringskort og var derfor nødt til at opgive en adresse i DK. Jeg rejse igen Norge 1.maj 2011 for at arbejde, jeg blev ikke registreret til at være i udlandet, fordi jeg fik ud fra, at min registrering som værende i udlandet stadigvæk var gældende. Adresserne i på [adresse1-3] var kun et sted til opbevaring af personlige ejendele i tilfælde af, at jeg kom retur til DK, som jeg så aldrig gjorde. i 2021 skulle jeg have trailerkørerkort i Norge, her blev jeg gjort opmærksom på, at der var uorden i nogle registreringer i DK. Jeg har ikke arbejdet i Danmark siden 21.10.10. Jeg er af den opfattelse, at jeg ikke skal betale skat dobbeltskat. Dette på vegne af min søn [klager], [cpr1]. Sagen ligger nu Gældsstyrelsen, som har sendt skatteopkrævninger videre til den norske skatteetat for indeholdelse i løn (…) ” Ved anmodningen havde klageren blandt andet vedlagt norske skatteopgørelser for indkomstårene 2011 til 2014, samt ”varsel om tvangsinnfordring og utleggstrekk”, som var en følge af skattekrav fra en udenlandsk skattemyndighed. Ved kvitteringsbrev af 27. maj 2024 modtog klageren en orientering om, at Skattestyrelsen havde modtaget klagerens henvendelse om ændring af beskatning for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren afmeldte sig Digital Post den 28. maj 2024. Den 31. maj 2024 modtog Skattestyrelsen følgende skrivelse: ” (…) [klager] har planer om at få et lån og dermed indfri Gældsstyrelsens krav mod ham. [klager] kan kun acceptere en del af kravet, nemlig de poster, der drejer sig om : Grøn ejerafgift 3028,89 Rt af grøn ejerafgift 1430,63 DSB + Politi incl gebyr og rente 12600,38 17059.90 Resten af kravet kr. 415470,82 kan ikke accepteres. Idet han fortsat er af den opfattelse, at han ikke skal betale skat af en indkomst, som aldrig har været eksisterende. Også fordi hans indkomt er blevet fuldt beskattet i Norge, hvor han har arbejdet og opholdt sig fra 2010, dog med et kortvarigt ophold i Danmark i 2011, pga ledighed uden danske sociale ydelser. Allerede i 2010 bliver [klager] registreret i CPR, som værende i Udlandet Under sit korte ophold i Danmark i 2011 har [klager] en adresse i [kommune], [klager] beholder sin bolig til opbevaring af en seng og nogle ganske få personlige ejendele. Boligen bruges udelukkende som overnatningssted i forbindelse med nogle ganske få swipture til DK. Max 12-15 dage om året. 7. juni 2011 får [klager] igen et ansættelseforhold i Norge og har arbejdet og boet der siden. 1. juni 2015 bliver [klager] registreret med Ukendt Adresse i [kommune]. Jeg ved ikke hvem, der fortager denne registrering. [klager] tager til NO for at arbejde i 2010, og har læst alle regler omkring skatteforhold ved at arbejde i NO. Hvorlænge man skal være i NO om året for at være fuld skattepligtig i NO. Derudover er der dobbeltbeskatningsaftaler mellem DK og NO, og man kan aldrig komme til at betale skat af den samme indkomst i 2 lande. Det kan godt være at skattefolk vil siger, at der skal sættes i X et eller andet sted, for at ovenstående holder i retten. Men som [klager] siger, nu er jeg jo ikke skattemand men jord-og betonarbejder. I 2021 bliver [klager] at de norske myndigheder gjort opmærksom på, at han ikke var registreret indrejst i NO. Samtidigt bliver han registreret udrejst i DK. Årsagen til, at [klager] vil forsøge at betale nu, er udelukkende, at rentetilskrivningen vil fortsætte i en en uendelighed. Sagen vil tilsyneladende aldrig stoppe hos Gældsstyrelsen, det bliver et livsproject. Jeg vil endvidere spørge om, hvorfor Gældsstyrelses krav mod [klager] først nu primo 2024 sendes til lønindeholdelse. Skulle det ikke være sket for mange år siden? Og hvorfor sender Gældsstyrelsen ikke hele kravet til lønindeholdelse. Gældsstyrelsen sender kun det beløb, der ligger i det system som kaldes DMI, hvad med det krav, der ligger i PSRM? Er der flere "skeletter i skabet"? Gældsstyrelsen er lidt heldig med, at en ny lov om forlængelse af forældelsesfristen er trådt i kraft. En lov med baggrund i at EFI systemet ikke har fungeret. [klager] har omvendt efter jeres udsagn mistet sin ret. Ifølge Skatteforvaltningsloven §27 har en borger ret til at få ændret en ansættelse, når den skattepligtige anmoder herom. (jeg har tidligere indsendt en anmodning om ekstraordinær genoptagelse) Jeg indrømmer, at [klager] har udvist en vis uagtsomhed, ved ikke at tage hånd om den digitale postkasse, som blev obligatorisk november 2014. Men som han siger, jeg har ikke haft adresse i DK siden 1-6-2015. [klager] har aldrig haft åbnet sin digitale postkasse. [klager] forhold til igangsætning af digital postkasse er så langt væk i hans verden, fordi han ikke opholder sig Danmark. Foregår opkrævninger fra Gældsstyrelsen udelukkende gennem henvendelse til en digital postkasse? Forsøger Gældsstyrelsen aldrig at finde en borger på anden vis? På [klager] CPR står alle oplysninger om ham. Skal de offentlige instanser ikke også forsøge at hjælpe en borger, det er vel ikke kun den ene vej. Er der ingen i Skattestyrelsen, der har studset over, at en person uden tilknytning til det danske arbejdsmarked og uden lønindkomst i Danmark skal betale skat af en indtægt, som aldrig er optjent. Foregår al sagsbehandling fuldstændig udelukkende på autopilot? Er der ingen personer ind over, som kan undres? Og som kan tage ansvar for en borger? Hvis lønindeholdese var blevet sat i gang for mange år siden, så ville denne her "sag" aldrig været kommet så vidt. Hvis det var sket, så ville [klager] have haft mulighed for at tage hånd om sine danske årsopgørelser. også indenfor den almindelige forældelsesfrist. Så kravet mod ham kunne annulleres. Personligt vil jeg sige, at det ser ud til, at [klager] kommer totalt i klemme mellem indførsel af digitale postkasser, fejl i EFI systemet og langsom sagsbehandling i diverse Styrelser. Og at kravet er ikke eksisterende. (…) ” Skattestyrelsen sendte den 15. april 2025 forslag til afgørelse om ikke at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 til 2014 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, da betingelserne herfor ikke var opfyldt. Den 23. april 2025 modtog Skattestyrelsen følgende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse: ” (…) at [klager] ikke kan godkende Skattestyrelsens forslag til, at han ikke kan få genoptaget skatteansættelserne for ovennævnte år, samt at han endnu engang anmoder om at få ændret skatte opgørelserne fra 2011-2014, idet han mener, at ansættelserne skete på et urigtigt grundlag. [klager] har nu fundet mails fra Skattestyrelsen, fra 8. november 2012 og frem. Jeg har fået et udsnit af disse mails fra ham. Som det fremgår, så har Skattestyrelsen sendt påmindelser om, at tjekke op på årsopgørelser og forskudsopgørelser. [klager] begrundelse for ikke at have taget hånd om disse mails dengang, er udelukkende 1. at han var i den tro, at hans udrejse registrering fra 2010 stadig var gældende 2. fordi han ingen planer havde om et ansættelsesforhold i Danmark, men udelukkende ventede på et nyt ansættelsesforhold i Norge og tage permanent ophold i Norge 3. at han på ingen måde havde i tankerne, at han skulle tage stilling til årsopgørelser og forskudsopgørelse i Danmark, da han var oprettet som skatteborger i Norge allerede i 2010 og har været det lige siden. 4. fordi han overordnet kender skattelovgivningen og ved, at han ikke skal betale dobbelt skat, naturligvis. I en §27 står der, at en borger kan anmode om en ændring indkomstskat uanset tidsfristerne. [klager] indrømmer set i bakspejlet, at han ved sin uagtsomhed har bevirket at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag. Jeg undrer mig over, at Skattestyrelsen ikke gør [klager] opmærksom på omfanget af skatte kravenes størrelse, samt ikke meddeler hvilke beløb, der videregives til Gældsstyrelsen. Det havde nok givet anledning til en reaktion fra ham. De her skattekrav med efterfølgende rentetilskrivninger i Gældsstyrelse kan jo ruinere en borger, her [klager], som på ingen måde ville snyde eller bedrage den danske stat for skatteunddragelse. Personlig forstår jeg slet ikke, hvordan disse urigtige skattekrav kan ligge i Gældsstyrelsen tilbage fra 2012 uden at [klager] bliver kontaktet per mail. Jeg tænker, at Gældsstyrelsen må have haft [klager] mailadresse ligesom Skattestyrelsen har. Først i foråret 2024 bliver [klager] kontaktet med krav om lønindeholdelse gennem det norske skatteverket. (…) ” Skattestyrelsen traf afgørelse om ikke at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 til 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, da betingelserne herfor ikke var opfyldt. Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at de af Skattestyrelsen udøvede skøn for indkomstårene 2011 til 2014 er foretaget på et fejlagtigt grundlag og er åbenbart urimelige, da der ikke er taget højde for, at klageren har betalt skat af sin lønindtægt til Norge og da der således er sket dobbeltbeskatning. Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren blev registreret med adressen på [adresse1], [by1], med henblik på at få udleveret et dansk sygesikringskort, da han blev syg og skulle tilses af en læge under hans korte ophold i indkomståret 2011. Endvidere er det oplyst, at det beror på en myndighedsfejl, begået af [kommune], at kommunen fejlagtigt registrerede klageren som indrejst i Danmark. Klagerens repræsentant har derudover oplyst, at klageren har iagttaget 6 måneders fristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., da han reagerede straks efter at han blev opmærksom på forholdet, som var ved de norske inddrivelsesmyndigheders henvendelse vedrørende inddrivelse af gælden til de danske skattemyndigheder. Ifølge repræsentanten, kan klageren ikke erindre at have modtaget skrivelse eller lignende fra Skattestyrelsen, ud over enkelte e-mails, som han ikke tænkte nærmere over, da han blev anset for at være fuldt skattepligtig i Norge. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt norske skatteopgørelser for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014, adresseret til ”[klager], [adresse1], [by1], DANMARK”, hvor det blandt andet fremgår: Skatteopgjør 2011 (…) Beregningsgrundlag Skatt og avgift Inntektsskatt til: Staten (fellesskatt) 184.388 22.333 [Norge] kommune og fylket 184.388 22.174 Utliknet skat 44.507 Avregning: Forskuddstrekk 59.101- Overskytende 14.594 Rentegodtgjørelse 239+ Til gode 14.833 (…) Skatteopgjør 2012 (…) Beregningsgrundlag Skatt og avgift Inntektsskatt til: Staten (fellesskatt) 153.350 22.333 [Norge] kommune og fylket 153.350 22.174 Trygdeavgift Lønn mv (7,8%) 154.131 12.022 Utliknet skat 42.262 Avregning: Forskuddstrekk 73.927- Overskytende 31.665 Rentegodtgjørelse 443+ Til gode 32.108 (…) Skatteopgjør 2013 (…) Beregningsgrundlag Skatt og avgift Inntektsskatt til: Staten (fellesskatt) 406.000 49.342 [Norge] kommune og fylket 406.000 51.136 Trygdeavgift Lønn mv (7,8%) 487.295 38.009 Utliknet skat 138.487 Avregning: Forskuddstrekk 141.556- Overskytende 3.069 Rentegodtgjørelse 32+ Til gode 3.101 (…) Skatteopgjør 2014 (…) Beregningsgrundlag Skatt og avgift Inntektsskatt til: Staten (fellesskatt) 281.801 30.174 [Norge] kommune og fylket 281.801 32.737 Trygdeavgift Lønn mv (7,8%) 365.942 30.007 Utliknet skat 92.918 Avregning: Forskuddstrekk 91.533- Overskytende 1.385 Rentegodtgjørelse 14+ Til gode 1.399 (…) Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om at ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011 til 2014. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 1.1 Vores begrundelse og bemærkninger Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011-2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2015 (2011), 1. maj 2016 (2012), 1. maj 2017 (2013) og den 1. maj 2018 (2014). Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse. Vi kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Hvis de objektive kriterier ikke er opfyldt, kan skatteansættelsen kun genoptages, hvis der er særlige omstændigheder, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 særlige omstændigheder, kan sådanne særlige omstændigheder f.eks. være svig fra tredjemand, helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller myndighedsfejl. Det er vores opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2011-2014 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen. Du er registreret til at indtræde i den fulde danske skattepligt til den 8. marts 2011. Du har været registreret fuldt skattepligtig til Danmark frem til din framelding ifølge CPR-registeret den 8. januar 2021. Som fuldt skattepligtig til Danmark er du omfattet globalindkomstprincippet, som det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1. Udenlandsk indkomst har derfor skulle oplyses til Danmark for indkomstår, hvor du er registreret som fuldt skattepligtig. For indkomstårene 2011-2014 har du ikke indsendt selvangivelse. Du er derfor skønsmæssig ansat ud fra de foreliggende oplysninger og eventuelt beregnet privatforbrug. For indkomstårene 2011-2012 har vi modtaget oplysninger fra daværende arbejdsgiver [virksomhed3] Ap om arbejde udført i udlandet. Du er vejledt om, at betalt skat i udlandet blev skønnet til 0 kr., da vi ikke havde oplysninger herom på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse. For indkomstårene 2013-2014 har vi skønnet udenlandsk indkomst på baggrund af beregnet privatforbrug henset til, du var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Det forhold, at Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, som skatteyderen bagefter dokumenterer, er for højt ansat, betyder som udgangspunkt ikke, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl. Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse åbenbart er for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse er foretaget, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Skatteyderens sociale, personlige eller økonomiske forhold kan normalt ikke i sig selv begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det forhold, at du ikke har været bekendt med at du var registreret bosiddende i Danmark, anses ikke at være en særlig omstændighed, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Du ses ikke at have kontaktet os i forbindelse med din udrejse til Norge den 1. maj 2011 for at få vurderet din skattepligt til Danmark. Du har derfor været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark frem til, du blev registreret udrejst 7. januar 2021. Det beror derfor ikke på en fejl fra vores side, at du forsat var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, henset til du ikke har kontaktet os i forbindelse med din fraflytning. Ydermere har du formelt været registreret som bossende i Danmark frem til 2021. Der henvises til SKM2024.148.HR: Borgeren var fraflyttet Danmark i 2005 og havde meldt flytning på folkeregisteret, men ikke hos de lokale skattemyndigheder. For indkomståret 2011 modtog han en årsopgørelse, hvor det fremgik; "Ingen skattepligt, udgår af mandtal". I 2016 flyttede borgeren tilbage til Danmark og søgte i den forbindelse beskatning efter forskerskatteordningen i KSL § 48 E. Skattemyndighederne fandt, at betingelsen efter KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse har været skattepligtig til Danmark efter blandt andet kildeskattelovens § 1, ikke var opfyldt. Borgeren begærede derfor ekstraordinær genoptagelse. Højesteret fastslog, at det ikke beroede på en fejl fra skattemyndighedernes side, at borgeren i indkomstårene 2006-2010 fortsat blev ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Borgeren havde ikke sørget for, at skattemyndighederne blev tilvejebragt grundlag for at kunne tage stilling til, om hans fraflytning indebar et ophør af den fulde skattepligt til Danmark. Der forelå derfor ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Det forhold, at du ikke har været bekendt med reglerne, anses ikke som en særlig omstændighed. Du havde pligt til at indsende selvangivelser samt at kontrollere dine årsopgørelser, som det fremgår af dagældende skattekontrollov § 1 og § 16. Det er ydermere ikke dokumenteret, at du ikke har haft mulighed for at søge om ordinær genoptagelse inden for reglerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det forhold, at du ikke har haft adgang til din digitale postkasse, samt ophold i udlandet, anses ikke at være en særlig omstændighed, der kan medføre genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Vi foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2011-2014 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Bemærkninger til modtagne indsigelse Vi har gennemgået modtagne bemærkninger til vores forslag. Det er vores opfattelse, at der ikke er nye oplysninger, som ikke allerede er behandlet i vores forslag. Til modtagne indsigelse skal det bemærkes, at det fremgår af logbog i TastSelv, at der flere gange er sendt betalingspåmindelser til din digitale postkasse fx 13. juni 2016 og 13. november 2015, samt mails om betaling af restskat fx den 28. oktober 2014. Da der ikke er nye oplysninger i modtagne indsigelse, træffes der afgørelse identisk med vores forslag. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. juni 2025 udtalt følgende: ”(…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Ad 1: Manglende nedslag for betalt skat i udlandet 2011-2014 Det fremgår af modtagne klage, at der gøres indsigelse mod, at SKAT ikke ved sine skønsmæssige ansættelser for indkomstårerne 2011-2014 har givet nedslag for betalt skat i udlandet. Det bemærkes hertil, at det fremgår at udsendte forslag til skønsmæssig ansættelse, at der ikke er givet nedslag for betalt skat i udlandet som følge af manglende oplysninger/dokumentation herfor. De skønsmæssige ansættelser er foretaget på baggrund af de oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser og således ikke foretaget på et fejlagtigt grundlag. Borger har således været bekendt med, at der ikke blev givet nedslag for betalt skat i udlandet. Det er ydermere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at borger har været afskåret fra at an­mode om genoptagelse inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26. Hertil henvi­ses til sagsid [sag1] for indkomståret 2011, hvor SKAT har indledt en genoptagelsessag som følge af modtagne materiale fra borger, som blev henlagt som følge af manglende materiale fra borger. Borger må således have været bekendt med, at han var registreret skattepligtig til Danmark og skønsmæssig ansat fra indkomståret 2011.1 relation hertil anses reaktionsfristen, jf. SFL § 27, stk. 2 ydermere ikke for overholdt. Der henvises ligeledes til SKM2019.654.BR. Ad 2: Myndighedsfejl ifm. registrering af tilflytning Det fremgår af modtagne klage, at der gøres gældende, at der er tale om myndighedsfejl ifrn. at borger blev registreret indrejst til Danmark. Det bemærkes hertil, at borger er registreret tilflyttet Danmark den 8. marts 2011 til adressen [adresse1], [by1], som ses at være samme adresse borger udrejste Danmark fra den 21. oktober 2010. Borger er den 1. december 2012 registreret flyttet til adressen [adresse3], [by1]. Der henvises til bilag 46. Hertil bemærkes det, at det fremgår at SKATs udsendte servicebrev for indkomståret 2011, jf. bi­lag 26, at borger var registreret som skattepligtig til Danmark fra den 8. marts 2011. Det fremgår af borgers personlige skatteoplysninger for indkomståret 2011, jf. bilag 42, at borger i indkomståret 2011 har udført arbejde i Danmark for flere danske arbejdsgivere i flere perioder af indkomståret 2011, jf. modtagne 3. partsoplysninger således: I perioden 12/3-26/3-2011 [virksomhed1] ApS, Cvr.nr. [...1] I perioden 1/4-30/7-2011 [virksomhed2] CVR.nr. [...2] I perioden 1/12-31/12-2011 [virksomhed2] CVR.nr. [...2] I perioden 3/12-31/12-2011 [virksomhed1] ApS, Cvr.nr. [...1] Der ses således ikke at være tale om kortvarigt ophold alene i foråret 2011, henset til borger har udført erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark over flere perioder i indkomståret 2011. Borger er påbegyndt erhvervsmæssig ansættelse i Danmark den 12. marts 2011, kort tid efter den registre­rede tilflytning. Det fremgår af indsendt materiale i genoptagelsesanmodningen jf. bilag 14, at borger ses at have bopæl til rådighed i Danmark: " Under sit korte ophold i Danmark i 2011 har [klager] en adresse i [kommune], [klager] beholder sin bolig til opbevaring af en seng og nogle ganske få personlige ejendele. Boligen bruges udelukkende som overnatningssted i forbindelse med nogle ganske få swipture til DK. Max 12". Uagtet hvorvidt en anden myndighed har begået myndighedsfejl er det vores opfattelse, at borger havde bopæl til rådighed her i Danmark i indkomståret 2011, samt at borger har udført erhvervs­mæssig beskæftigelse i Danmark i indkomståret 2011, hvorfor det er vores opfattelse, at borger er indtrådt i den fulde danske skattepligt i indkomståret 2011, jf. KSL § 7, stk. 1, nr. 1, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2025-1 afsnit C.f.1.2.2. Som følge heraf og da borger ikke har indsendt selvangivelse for indkomstårerne 2011-2014 er borger skønsmæssig ansat iht. foreliggende oplysninger på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser, jf. også ad 1. Det fremgår ydermere af borgers norske årsopgørelser for 2011-2014, at de norske skattemyndig­heder har anvendt borgers danske adresse, hvorfor borger må have være bekendt med registrerin­gen i Danmark allerede ifm. modtagelse af sine norske årsopgørelser for 2011-2014. Norsk årsop­gørelse for indkomståret 2011 er dateret den 17. oktober 2012, jf. bilag 4. Fsva. myndighedsfejl fremgår det af Den juridiske vejledning 2011-1, afsnit A.A.8.2.3.10, at hvis klageren har betalt kirkeskat tilbage i tid uden at have været medlem af folkekirken, kan der under alle omstændigheder ske genoptagelse og tilbagebetaling af kirkeskat inden udløbet af den ordi­nære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Hvis denne frist er overskredet, vil genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, være betinget af, at den fejlag­tige betaling af kirkeskat skyldes en ansvarspådragende fejl begået af skatte- og register­myndighederne. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, vil således normalt ikke finde an­vendelse, hvis fejlen er sket hos de kirkelige myndigheder. Som følge heraf bør en klager opfor­dres til at forsøge at skaffe en redegørelse om medlemskab fra folkekirken. Hvis en sådan redegø­relse ikke kan dokumentere årsagen til den fejlagtige kirkeskattebetaling, skal der ske en konkret vurdering og ved denne vurdering kan indgå en formodning om, at fejlen er sket hos skatte- og re­gistermyndighederne, hvis relevante oplysninger ikke i øvrigt kan fremskaffes." (vores understreg­ning). Det er derfor vores opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Der henvises ligeledes til SKM2019.654.BR. Ad 3 reaktionsfristen, jf. SFL § 27, stk. 2 Det gøres gældende i modtagne klage, at reaktionsfristen, jf. SFL § 27, stk. 2 er overholdt, herunder evt. dispensation fra reaktionsfristen, jf. SFL § 27, stk. 2, sidste punktum. Det er vores opfattelse, at reaktionsfristen, jf. SFL § 27, stk. 2 ikke er opfyldt. Fsva. indkomståret 2011 henvises der til bilag 27, 28 og 29 vedr. sagsid [sag1], hvorved det lægges til grund, at borger har søgt om genoptagelse af indkomståret 2011. Det gøres ligeledes gældende, at 6-månedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal regnes fra de datoer, hvor årsopgørelserne for hhv. 2011, 2012, 2013 og 2014 blev gjort tilgængelige for sagsøgeren i hans elektroniske skattemappe i TastSelv, jf. bilag 25, bilag 30, bilag 34 og bilag 36. Hertil bemærkes det, at SKAT ikke har modtaget udsendte forslag til skønsmæssige ansættelser for 2011-2014 (bilag 24, 31, 35 og 38) herunder udsendte materialeindkaldelse og, jf. bilag 27 og udsendte henlæggerbrev, jf. bilag 28 i sagsid [sag1] retur. Det bemærkes ligeledes, at borgers danske adresser er anført på de norske årsopgørelser for årerne 2011-2014, jf. bilag 4-7. Borger har således været bekendt med registreringen på tidspunktet for dannelse af disse. Den norske årsopgørelse for 2011 er udskrevet den 17. oktober 2012, den nor­ske årsopgørelse for 2012 er udskrevet den 16. oktober 2013, den norske årsopgørelse for 2013 er udskrevet den 25. juni 2014 og den norske årsopgørelse for 2014 er udskrevet den 24. juni 2015. Det er ydermere vores opfattelse, at der ikke grundlag for at dispensere fra fristen efter § 27, stk, 2, sidste pkt. Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan dispensere fra reaktionsfristen. Som anført under ad 1 og ad 2 er det vores opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl, ligesom der ikke udøvet skøn på et fejlagtige grundlag. Der henvises til bemærk­ninger under ad 1 og ad 2. Det er ydermere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at borger har været afskåret fra at søge om genoptagelse inden for de ordinære frister, jf. SFL § 26. Fsva. indkomståret 2011 henvises der til sagsforløbet i sagsid [sag1]. Der henvises ligeledes til SKM2019.654.BR. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011 til 2014. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for at genoptage [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 ekstraordinært, er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2. Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at såfremt en skatteyder ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal denne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmoder en skatteyder ikke om ordinær genoptagelse inden for de ovennævnte frister, kan skatteyderen anmode om ekstraordinær genoptagelse, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er helt overordnet to betingelser, der skal være opfyldt for, at en skatteyder kan få sine skatteansættelser genoptaget ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. Først og fremmest skal et de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 oplistede forhold være til stede, førend en skatteyder kan anmode skattemyndighederne om ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår blandt andet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan opnås ekstraordinær genoptagelse i de tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder. Den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27 er en direkte videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35. Af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens og andre love fremgår, at forslaget til bestemmelsen indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret vurdering og bedømmelse af forholdene. Det fremgår om anvendelsesområdet, at der kan ske genoptagelse, når der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne men også i de tilfælde, hvor fejlen ikke kan anses for ansvarspådragende, når blot fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde denne. Videre dækker anvendelsesområdet de situationer, hvor myndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Endelig tilsiger forarbejderne, at der ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder kan henses til, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Det anses for væsentligt, når der er tale om en indkomstændring på mere end kr. 5.000. Det fremgår videre af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.2.8, at: ”Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsregel, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i SFL § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2023.344.HR. Indholdet af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, svarer til indholdet af den tidligere gældende bestemmelse i SSL § 4, stk. 2, hvorfor afgørelser i henhold til denne bestemmelse har betydning for fastlæggelse af anvendelsesområdet for SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom. Borgeren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Denne bevisbyrde kan være tungere at løfte, jo ældre år der er tale om. Er der tale om indkomstår langt tilbage i tid, hvor Skatteforvaltningen ikke ligger inde med selvangivelsesmateriale, skal borgeren efter omstændighederne være i stand til selv at fremlægge kopi af det relevante materiale. […] Myndighedsfejl Det centrale anvendelsesområde for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at Skatteforvaltningen har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos Skatteforvaltningen ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt forkert ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.” (Mine fremhævninger). Det fremgår således af det citerede afsnit fra Den juridiske vejledning, at skatteyderen blot skal sandsynliggøre, at betingelserne i henhold til skatteforvaltningslovens § § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Det kan ligeledes af ovenstående udledes, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er udtømmende opregnet i relation til hvilke situationer, der anses for særlige omstændigheder, men at der i hvert enkelt tilfælde er tale om en konkret vurdering. Det kan videre af ovenstående udledes, at der er adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, når et af følgende forhold er gældende: 1) Skattemyndighederne har begået fejl ved den oprindelige ansættelse, 2) ansættelsen er åbenbart forkert, eller 3) det er urimeligt at opretholde ansættelserne ... ... Såfremt et af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 oplistede forhold er til stede, er det herefter en betingelse for, at en skatteyder kan få genoptaget sine skatteansættelser ekstraordinært, at skatteyderen iagttager reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Reaktionsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteyderen er kommet til kundskab om de(t) forhold, der begrunder en afvigelse af fristerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. Iagttager skatteyderen ikke reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er udgangspunktet, at skatteyderen er afskåret fra at få sine skatteansættelser genoptaget ekstraordinært. Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, at: ”Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Der kan således dispenseres fra 6-månedersfristen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., hvornår der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en dispensation fra 6-måndersfristen, i henhold til 1. pkt. i bestemmelsen, men dette vil blandt andet være tilfældet, hvis der er tale om myndighedsfejl begået af Skattestyrelsen. ... ... Det gøres gældende, at der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse af [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det gøres nærmere gældende, at det af daværende SKAT udøvede skøn for indkomstårene 2011-2014 er foretaget på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat. SKAT har ikke ved udøvelsen af sit skøn for de enkelte indkomstår 2011-2014 taget højde for, at [klager] har betalt skat af sin lønindtægt oppebåret i Norge i de omhandlede indkomstår. [klager] norske skatteopgørelser for indkomstårene 2011-2014 fremlægges som bilag 2. Konsekvensen af det af SKAT udøvede skøn er dermed, at der sker dobbeltbeskatning af den lønindkomst, som [klager] oppebar i Norge i de omhandlede indkomstår 2011-2014. Det gøres gældende, at der allerede henset hertil er foreligger sådanne særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse af [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. ... ... Det gøres videre gældende, at det beror på en myndighedsfejl, at [klager], ved sit korte ophold her i landet i foråret 2011, mens han var ledig og søgte nyt arbejde i Norge, blev registeret som indrejst til Danmark. [klager] blev under sit ophold i Danmark i foråret 2011 alvorligt syg, og var derfor nødsaget til at blive tilset af en læge. Da det var en forudsætning, at [klager] var registreret med adresse i [kommune] for at få udstedt et dansk sygesikringskort, blev [klager] formelt registret med adresse på ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. [klager] registrering af adresse på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], skete dermed alene med henblik på at få udstedt et dansk sygesikringskort. Det bemærkes i den forbindelse, at [klager] siden sin fraflytning i Danmark i maj 2011 hverken har opholdt sig på ejendommen beliggende [adresse1], [by1] eller øvrige adresser i [kommune]. Det gøres gældende, at den fejlagtige registrering af [klager] som værende indrejst til Danmark i foråret 2011 med overvejende sandsynlighed er sket i forbindelse [kommune] Kommunes udstedelse af et dansk sygesikringskort til [klager]. Den fejlagtige registrering af [klager] som indrejst i Danmark beror således på en myndighedsfejl begået af [kommune]. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det ikke kun er myndighedsfejl begået af Skatteforvaltningen, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, men tillige myndighedsfejl begået af øvrige myndigheder, jf. i denne sammenhæng Landsskatterettens afgørelse af 16. September 2010 (j.nr. 10-00702). Sagen omhandlede helt overordnet, hvorvidt der var grundlag for at genoptage den pågældende skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 1999-2005 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 med henblik på tilbagebetaling af kirkeskat, som følge af at skatteyderen fejlagtigt have været registreret som medlem af Folkekirken. Det fremgår af Landsskatterettens begrundelse, at: ”[…] Landsskatteretten bemærker, at det må antages, at registreringen af, at klageren var medlem af folkekirken må bero på en myndighedsfejl, formentlig i forbindelse med den elektroniske overførsel af data til CPR-registeret. Retten bemærker endvidere, at det i overensstemmelse med klagerens forklaring til skattecenteret må lægges til grund, at han i forbindelse med anmodningen om genoptagelse netop var blevet opmærksom på fejlen, hvorefter han var blevet opkrævet kirkeskat. Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2, er opfyldte, idet den skete fejlregistrering hos folkeregistermyndigheden må kvalificeres som særlige omstændigheder, ligesom klageren må anses for at have rettet henvendelse til skattecenteret inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor han blev opmærksom på myndighedsfejlen […]” (Min fremhævning). ... ... Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse af [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. Det gøres gældende, at [klager], straks han blev opmærksom på forholdene, anmodede Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. [klager] blev først opmærksom på forholdene i forbindelse med, at de norske inddrivelsesmyndigheder – på vegne af Gældsstyrelen – i foråret 2024 rettede henvendelse med henblik på at inddrive gæld udspringende af SKATs taksationer vedrørende indkomstårene 2011-2014. Forud for denne henvendelse fra de norske inddrivelsesmyndigheder havde [klager] været af den opfattelse, at han korrekt var registreret som udrejst af Danmark i 2010. Det gøres gældende, at [klager] således, ved sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse af 30. april 2024, har iagttaget 6-månedersfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. 1. pkt. Måtte Skatteankestyrelsen – mod forventning – finde, at [klager] ikke har iagttaget reaktionsfristen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., gøres det gældende, at [klager] fortsat er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum. Der kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum dispenseres fra reaktionsfristen på 6 måneder, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Det gøres gældende, at idet der er begået myndighedsfejl samt det af SKAT udøvede skøn er åbenbart urimeligt, jf. ovenfor, foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal ses bort fra [klager] manglende iagttagelse af reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum. Til støtte herfor kan der fra praksis henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2023, optrykt som SKM2023.267.LSR, hvoraf det fremgår, at: ”[…] Retten finder dog, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 kan genoptages, selv om fristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overhold. Retten lægger vægt på, at det alene skyldes en myndighedsfejl, at klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. Retten lægger desuden vægt på, at klageren gav daværende SKAT meddelelse om sin flytning til udlandet i 2007. Retten finder derfor, at den fejlagtige registrering af klageren som fuldt skattepligtig ikke kan bebrejdes klageren. Sagens karakter og klagerens personlige forhold taler derfor for, at der dispenseres fra overskridelsen af 6-måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Retten ændrer således sin afgørelse af 24. november 2021 samt Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2020.” (Min fremhævning). Fuldstændigt ligesom tilfældet i SKM2023.267.LSR, er der i nærværende sag tale om, at der er begået myndighedsfejl, som på ingen måde kan bebrejdes [klager]. [klager] skal derfor, selv i det tilfælde, hvor Skatteankestyrelsen måtte nå frem til, at [klager] ikke har iagttaget reaktionsfristen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., tillades ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punkt. ... ... Sammenfattende gøres det gældende, at betingelserne for at genoptage [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 ekstraordinært er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2, 1. pkt. og sidste punktum. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: Repræsentanten oplyste, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse på baggrund af særlige omstændigheder, at afgørelsen er truffet på et fejlagtigt grundlag og at afgørelsen er urimelig at opretholde. Ifølge repræsentanten er der tale om myndighedsfejl, da klageren ikke var indrejst, men kun havde et kort ophold. Repræsentanten oplyste, at han mente, at klageren havde oplyst til kommunen, da han opsagde lejemålet i Danmark og at det ved klagerens adressetilmelding i indkomståret 2011 blev oplyst til kommunen, at opholdet var af midlertidig karakter. Ifølge repræsentantens oplysninger, havde kommunen af egen drift registreret klageren som indrejst. Repræsentanten oplyste, at klageren ikke havde tænk videre over, at klagerens danske adresse stod på de norske årsopgørelser, da han blev behandlet som fuldt skattepligtig i Norge. Endvidere blev det oplyst, at klageren havde iagttaget 6 måneders fristen, da han reagerede så snart han opdagede, at han blev beskattet i Danmark. Anser man fristen for ikke være overholdt, består der, ifølge repræsentanten, grundlag for dispensation som følge af myndighedsfejl. Klagerens repræsentant har den 6. oktober 2025 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ” (…) Det kan oplyses, at [klager] på nuværende tidspunkt ikke kan erindre, hvilke oplysninger [kommune] Kommune præcist havde brug for og spurgte ind til i forbindelse med, at han skulle have udstedt sygesikringskortet. Det er imidlertid [klager] bedste opfattelse, at han på ingen måde skulle have indikeret over for [kommune], at han havde planer om at tage permanent ophold her i landet i 2011. [klager] kan heller ikke på nuværende tidspunkt erindre, hvorvidt han kontaktede [kommune] i forbindelse med, at han i maj 2011 vendte retur til Norge. Videre kan det oplyses, at [klager], efter bedste erindring, i de omhandlede indkomstår 2010-2014 ikke har modtaget skrivelser eller lignende fra Skattestyrelsen. Dette med undtagelse af enkelte e-mails, som [klager], da han af de norske skattemyndigheder blev anset for at være fuldt skattepligtig til Norge, ikke tænkte nærmere over. For god ordens skyld bemærkes det, at [klager] fortsat er ved at undersøge, hvorvidt der kan fremskaffes dokumentation eller lignende for hans henvendelse til [kommune] i 2011. Der tages derfor forbehold for at eftersende eventuelt yderligere materiale og dokumentation til belysning af sagens faktiske forhold og omstændigheder.” Klagerens repræsentant er den 11. november 2025 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til sagsfremstilling af 30. oktober 2025: ” (…) Vi er grundlæggende uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 30. oktober 2025. Det er fastholdes, at betingelserne for at genoptage [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2, er opfyldt. Det fastholdes således, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse af [klager] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, samt at [klager] har iagttaget 6-månders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2. (…) ” Landsskatterettens afgørelse Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2014. Retsgrundlaget Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet,” Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2: ”Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9, er opfyldt. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. (…)” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fremgår: ”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.” Af bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovforslag nr. L 175 af 12. marts 2003), som er videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslag nr. L 130 af 24. november 2004 sammenholdt med lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, fremgår: ”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor. Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes. Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale. (…) Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen. Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.” Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde. Det kan udledes af bl.a. Højesterets dom af 21. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.224.HR, Højesterets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.192.HR, Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR, Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR, og Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR. Det forhold, at der er tale om en forkert skatteansættelse er heller ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Det kan udledes af bl.a. Retten i [by2]’ dom af 8. august 2018, offentliggjort som SKM2018.496.BR. Genoptagelse kan ikke ske som følge af oversete eller glemte fradrag. Det kan bl.a. udledes af Retten i [by3]s dom af 24. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.902.BR og Vestre Landsretsdom af 24. april 2014, offentliggjort som SKM2014.332.VLD. Problemer med at anvende elektroniske løsninger kan ikke anses for at udgøre særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det kan udledes af Retten i [by4]s dom af 16. januar 2017, offentliggjort som SKM2017.177.BR. Efter almindelige forvaltningsretlige principper bør en forvaltningsmyndighed som udgangspunkt anvende den kommunikationsform, som parten har brugt i sin henvendelse til myndigheden. Dette udgangspunkt er imidlertid fraveget ved lov om Digital Post fra offentlige afsendere, der indeholder en generel hjemmel for forvaltningsmyndigheder til at anvende digital kommunikation over for borgerne. Af § 3, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (dagældende L 2012-06-11 nr. 528 Offentlig Digital Post og LBKG 2016-06-13 nr. 801 Offentlig Digital Post) fremgår: ”Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.” Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (dagældende L 2012-06-11 nr. 528 Offentlig Digital Post og LBKG 2016-06-13 nr. 801 Offentlig Digital Post) fremgår: ”Stk. 4. Hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, medmindre den pågældende anmoder om fritagelse. Anmodning om fritagelse skal ske i henhold til regler, der fastsættes i medfør af § 5, stk. 1. ” Af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (dagældende L 2012-06-11 nr. 528 Offentlig Digital Post og LBKG 2016-06-13 nr. 801 Offentlig Digital Post) fremgår: ”Finansministeren fastsætter regler om fritagelse af fysiske personer fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kommunikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 4, medfører altid fritagelse.” Det fremgår af § 10, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (dagældende L 2012-06-11 nr. 528 Offentlig Digital Post og LBKG 2016-06-13 nr. 801 Offentlig Digital Post): ” Meddelelser, der sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post, anses for 1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, og 2) at være afsendt af den angivne afsender. ” Det fremgår af § 2, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1094 af 13. september 2017 om ændring af bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.: ”Stk. 2. En fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, jf. § 1, efter reglerne i §§ 3-7, medmindre andet følger af anden lovgivning.” Af § 3, nr. 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1094 af 13. september 2017 om ændring af bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v., fremgår: ”En fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen afgiver en underskrevet erklæring om at være omfattet af mindst én af følgende fritagelsesgrunde: (…) Personen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst af Danmark.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2014 blev modtaget 30. april 2024, og fristen for ordinær genoptagelse er således overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår skal derfor afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 samt nr. 9. Klageren vil herefter alene kunne få ekstraordinær ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 til 2014, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og såfremt fristen på 6 måneder ligeledes er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er herved lagt vægt på, at klageren selv har registreret sig med den danske adresse [adresse1], [by1], i indkomståret 2011, hvor han i løbet af indkomståret 2011 har udført arbejde for danske arbejdsgivere. Der er ikke fremlagt dokumentation, hvor det fremgår, at klageren efterfølgende har afmeldt sig en dansk adresse, men klageren har i den pågældende periode også været registreret med adresserne [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1]. Det fremgår desuden af de norske skatteopgørelser for indkomstårene 2011 til 2014, at disse er adresseret til ”[adresse1], [by1], DANMARK”, ligesom klageren blev orienteret sin indtræden i dansk skattepligt den 8. marts 2011, ved både servicebrev af 2. marts 2012, samt ved årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2011 med skattemappedato den 25. oktober 2012. Landsskatteretten har desuden henset til, at klageren selv har oplyst sin e-mail i TastSelv den 12. marts 2010, hvorefter Skattestyrelsen flere gange har sendt e-mails, blandt andet vedrørende forskudsopgørelser, årsopgørelser, udenlandsk indkomst, frister for selvangivelser med mere. Skattestyrelsen har derudover sendt flere betalingspåmindelser med videre via digital post. Klageren har ikke afmeldt sin e-mail og har først afmeldt Digital Post den 28. maj 2024. Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at Skattestyrelsen har foretaget åbenbart urigtige skatteansættelser som følge af forhold, der kan tilregnes Skattestyrelsen, eller en anden myndighed i øvrigt, som myndighedsfejl, eller på grund af andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes klageren. Landsskatteretten finder, at det alene beror på klagerens egne forhold, at Skattestyrelsen foretog skønsmæssige ansættelser af klagerens indkomst for indkomstårene 2011 til 2014, idet klageren ikke tilvejebragte grundlag for, at Skattestyrelsen kunne tage stilling til eventuelle spørgsmål om skattepligt til Danmark eller eventuel betalt skat i udlandet. Landsskatteretten finder herefter ikke, at den omstændighed, at klageren registrerede sig som udrejst af Danmark i indkomståret 2010, hvorved klageren ikke har gjort eller har fundet anledning til at gøre sig bekendt med de meddelelser, som klageren modtog i henholdsvis skattemappen, e-mail og digital post, udgør sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 til 2014, er opfyldt. Klageren har desuden ikke fremsat sin genoptagelsesanmodning senest 6 måneder efter, at han kom til kundskab om det forhold, der skulle begrunde fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Der er herved lagt vægt på, at kundskabstidspunktet er den 25. oktober 2012 for indkomståret 2011, den 22. december 2013 for indkomståret 2012, den 8. marts 2015 for indkomståret 2013 og den 23. februar 2016 for indkomståret 2014, hvor de relevante årsopgørelser blev tilgængelige for klageren i skattemappen/TastSelv. Da der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra overskridelse af 6-måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse. Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 til 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 1-9 og § 27, stk. 2. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.