Beskatning af fejlregistrerede pensionsindbetalinger på § 53 A-ordning

Journalnr. 25-0027675 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Ekstraordinær ansættelse Ja - Nej Indbetaling til pension anset for skattepligtig indkomst 83.191 kr. 0 kr. Annulleret Indkomståret 2021 Indbetaling til pension anset for skattepligtig indkomst 101.851 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af indbetalinger til pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A konstateret, at klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] A/S for perioden 1. juli 2019 til 30. november 2021 har indberettet til Skattestyrelsen, at der på klagerens arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret blev indbetalt 83.191 kr. i indkomståret 2020 og 101.851 kr. i indkomståret 2021. Imidlertid har Skattestyrelsen endvidere konstateret, at indbetalingerne er foretaget på klagerens pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A uden bortseelsesret, hvor beholdningen fra indkomståret 2019 til indkomståret 2021 steg fra 42.418 kr. til 268.575 kr., og gik i 0 kr. i indkomståret 2022. Den 6. februar 2025 har klageren på anmodning fra Skattestyrelsen indsendt fire lønsedler til Skattestyrelsen. Lønsedlerne er for januar og december måned 2020 og for januar og november måned 2021. Det fremgår af lønsedlerne, at klageren blev ansat hos [virksomhed1] A/S den 1. juli 2019, at klagerens eget pensionsbidrag udgjorde 5 % og [virksomhed1] A/S’ pensionsbidrag udgjorde 10 % af klagerens løn før skat. Endvidere fremgår det, at klageren fik fradrag for sit eget pensionsbidrag og at [virksomhed1] A/S’ pensionsbidrag ikke blev medregnet ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har den 12. februar 2025 sendt et forslag til afgørelse til klageren, hvor Skattestyrelsen har foreslået at forhøje klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2020 og 2021 med henholdsvis 83.191 kr. og 101.851 kr. Klageren har ikke indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvorefter Skattestyrelsen har sendt den påklagede afgørelse til klageren. Den 16. april 2025 har [virksomhed2] A/S (herefter [virksomhed2] A/S) rettet henvendelse til Skattestyrelsen med anmodning om tilladelse til at korrigere klagerens pensionsordning fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. Som begrundelse for anmodningen har [virksomhed2] A/S oplyst, at [virksomhed2] A/S ved en fejl ikke fik registreret klagerens anmodning om at få ændret pensionsordningen til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med virkning fra den 1. januar 2020, hvorved pensionsordningen fejlagtigt fortsatte som en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. [virksomhed2] A/S har endvidere bla. oplyst følgende i henvendelsen til Skattestyrelsen: ”[…] Når en arbejdsgiver indbetaler til [virksomhed2] medsendes der kun informationer om, hvilken medarbejder beløbet tilhører og den periode, indbetalingen vedrører. Der er ingen informationer om, hvordan arbejdsgiver skattemæssigt har håndteret pensionsbidraget. [virksomhed2] har derfor ikke på baggrund indbetalingerne kunne se, at [virksomhed1] har fratrukket [klager]’s pensionsbidrag før beregning af den skattepligtige indkomst og derfor har det ikke givet anledning til, at [virksomhed2] har kunne opdage fejlen tidligere. […] [klager] har henvendt sig til os i februar 2025 med ønske om at få tilsendt et indbetalingsoverblik og spørgsmål til, om det er korrekt, at der ikke er betalt Skat af den pension, som vi har indberettet. Ingen af disse henvendelser har givet os anledning til at undre os og undersøge, om der skulle være sket en fejl i [virksomhed2]. Derfor er fejlen først opdaget nu, hvor vi får tilsendt jeres afgørelse. Ordningen er overført til ud af [virksomhed2] tilbage i 2022. Vi er bevidste om, at en ændring samtidig kræver, at * [klager] ikke helt eller delvist har fået udbetalt den del af pensionsordningen, der vedrører indbetalingen fra hans arbejdsgiver [virksomhed1] i perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. * Selskabet, som pensionsordningen er placeret hos nu, accepterer at foretage flytning af værdien fra §53 A til Kapitel 1. […]” [virksomhed2] A/S har den 28. april 2025 rettet henvendelse til [virksomhed3] og oplyst [virksomhed3] om fejlen, samt bedt [virksomhed3] bekræfte følgende: “[…] 1) Der er ikke foretaget helt eller delvist udbetaling af den del af ordningen, der stammer fra §53A overført fra [virksomhed2]. 2) Hvis [virksomhed2] får accept fra Skattestyrelsen til at ændre indberetningen med tilbagevirkende kraft, vil I sikre, at værdien bliver flyttet fra §53A til KAP1 med baggrund i oplysninger fra [virksomhed2]. […]” Følgende fremgår af en mail sendt fra [virksomhed3] til [virksomhed2] A/S den 22. maj 2025: “[…] Den overførte §53A-værdi er på nuværende tidspunkt fortsat i [virksomhed3], og der er ikke sket udbetaling fra ordningen. Når i får Skats accept på rettelsen, så kan vi godt flytte værdien på vores ordning. Det kræver naturligvis, at i sender os en kopi af afgørelsen og andre nødvendige informationer herunder informationer om evt. forrentning i relation til PAL […]” [virksomhed2] A/S har oplyst, at [virksomhed2] A/S på klagerens vegne oprettede en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A den 1. juli 2019. Det fremgår af en mail fra [virksomhed4] A/S sendt til [virksomhed2] A/S den 23. december 2019, at klageren ønskede at overgå fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med virkning fra den 1. januar 2020. Det fremgår, at [virksomhed2] A/S ved mail af 3. januar 2020 bekræftede overfor [virksomhed4] A/S, at klagerens pensionsordning var ændret til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Endvidere oplyste [virksomhed2] A/S følgende i mailen: ”[…] Når det er kapitel 1 til §53a så skal vi have begæring og egenerklæring. (Begæring, fordi vi skal være sikre på at arbejdsgiver er indforstået, med at betale skatten og egenerklæring, fordi vi skal vide hvilke lande, vi skal indbrette den skattefrie aftale til […] §53a begæringen indeholder egenerklæring i Pensionbroker […] Når det er fra §53a til kapitel 1, så er det nok med en mail. (Da vi ikke skal være sikre på, at firma ikke betaler skat (fordi vi gør det) og vi ikke skal indberette skattepligtige aftaler til andre lande, så er det fint med en mail […]) […]” Skattestyrelsen har den 16. juni 2025 sendt en afgørelse til klageren i den særskilte sag om korrektion, hvor Skattestyrelsen ikke har givet tilladelse til, at klageren kan få korrigeret sine pensionsindbetalinger for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021. Som begrundelse har Skattestyrelsen bl.a. anført, at hele værdien af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A er ophævet/udbetalt i løbet af indkomståret 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021 med henholdsvis 83.191 kr. og 101.851 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen kan genoptage din skat ordinært for indkomståret 2021 til og med den 1. maj 2025. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For indkomståret 2020 kan Skattestyrelsen genoptage din skat ekstraordinært, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Dette er tilfældet, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Din arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...1], har til Skattestyrelsen indberettet, at der på din arbejdsgiveradministreret pension med bortseelsesret er indbetalt i alt 83.191 kr. i indkomståret 2020 og 101.851 kr. i indkomståret 2021. Vi har ingen oplysninger fra bank eller pensionsselskab om, at der er indbetalt på en arbejdsgiverordning med bortseelsesret. Vi kan se, at der er sket en ændring fra 2019 til 2021 på din § 53 A pensionsordning fra 42.418 kr. til 268.575 kr. Dette er en ordning, hvor der ikke er bortseelsesret. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, at præmier eller bidrag ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere medregnes præmier og bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren i den skattepligtige indkomst. Du har fremsendt lønsedler for 2020 og 2021, hvor det fremgår, at du har fået fradrag for din egen andel og er ikke blevet beskattet af firma andelen. Dette betyder, at indbetalingerne på din § 53 A pensionsordning ikke er blevet behandlet skattemæssigt korrekt. Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at der som minimum er tale om grov uagtsomhed. I vores vurdering har vi lagt vægt på, at du har valgt en § 53 A pensionsordning, hvor der ikke er fradrag eller bortseelsesret for indbetalinger og hvor indbetalinger fra en arbejdsgiver skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Det fremgår af dine lønsedler, at du har fået fradrag for din egen andel og er ikke blevet beskattet af firma andelen med det resultat, at indbetalingerne hverken bliver beskattet på ind – eller udbetalingstidspunktet. Vi har ved bedømmelsen således lagt vægt på, at du ved at kontrollere dine lønsedler for indkomstårene, burde have konstateret, at der er sket en manglende beskatning af dine pensionsindbetalinger. Vi har derudover lagt vægt på, at beløbene er af anseelig størrelse. Vi vurderer, at du som minimum har undladt at udvise den påkrævede agtpågivenhed, ved kontinuerligt ikke at reagere på urigtige skatteansættelser. Det forhold, at din arbejdsgiver har indberettet beløbene på vegne af dig, kan ikke føre til andet resultat. Se hertil byrettens dom SKM2023.32.BR, Ekstraordinær genoptagelse – medarbejderaktier. Kundskabstidspunktet jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, er tidligst den 6. februar 2025, hvor Skattestyrelsen kommer i besiddelse af dine lønsedler for januar og december 2020 og januar og november 2021. På dette tidspunkt var det med sikkerhed muligt for Skattestyrelsen at konstatere, at der faktisk var indbetalt på en § 53 A pensionsordning, og at der ikke var beregnet skat af indbetalingerne. Vi vurderer således, at der først på dette tidspunkt var tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse, se hertil SKM2018.481.HR. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er derved overholdt i forhold til varslingen af ændringen. Din lønindkomst forhøjes derfor yderligere med i alt 83.191 kr. for 2020 og 101.851 kr. for 2021. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. juni 2025 udtalt følgende: ”[…] Klager skriver i dokumentet Oplysninger til sagen, at ”Vi ser dog de to sager i Skattestyrelsen som hængende sammen, da de omhandler det samme. Derfor har vi også nævnt dem begge i vores klage til Skatteankestyrelsen.” Klager henviser her til sagsID [sag1] hos Persondata 10. På tidspunktet for klagen var der ikke sendt afgørelse i sagsID [sag1] – det er der nu. Som jeg læser klagen, så er det nærmere indholdet af denne afgørelse, som de påklager. […]” Skattestyrelsen har endvidere sendt følgende udtalelse den 25. august 2025: ”[…] Skattestyrelsen har besluttet at frafalde genoptagelsen af indkomståret 2020. Det vurderes, at borgeren ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med den manglende beskatning af indbetalingerne til borgers pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2020 ikke er opfyldt. Vedrørende indkomståret 2021 finder Skattestyrelsen ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen, som giver anledning til at ændre den tidligere vurdering. Forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2021 fastholdes derfor. […]” Klagerens opfattelse [virksomhed2] A/S har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal ændres. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] [virksomhed2] ønsker på vegne af vores tidligere kunde [klager] at klage over afgørelse med Sags-id [sag2]. I afgørelsen lægges der vægt på, at [klager]’s tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...1] har indberettet, at pensionsindbetalingen er sket på en arbejdsgiveradministreret pension med bortseelsesret, men at der fra pensionsselskabet (læs [virksomhed2]) er indberettet, at indbetalingen er sket på en § 53 A pensionsordning. [virksomhed2] har gennemgået sagen og kan konstatere, at der er sket en fejl i [virksomhed2]s behandling af [klager]’s pensionsordning. [virksomhed2] opretter en §53 A pensionsordning pr. 1.7.2019. Den 23. december 2019 modtager [virksomhed2] en mail fra [klager]’s pensionsrådgiver hos [virksomhed4] med information om, at pensionsordningen hos [virksomhed2] pr. 1. januar 2020 ikke længere skal være omfattet af § 53 A, men skal ændres til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret. Den 3. januar 2020 bekræfter [virksomhed2] overfor [virksomhed4], at [virksomhed2] har foretaget den ønskede ændring pr. 1. januar 2020. Ændringen foretages dog ikke i [virksomhed2]s systemer, og fortsætter derfor fejlagtigt som en arbejdsgiveradministreret §53 A pensionsordning. Når en arbejdsgiver indbetaler til [virksomhed2] medsendes der kun informationer om, hvilken medarbejder beløbet tilhører og den periode, indbetalingen vedrører. Der er ingen informationer om, hvordan arbejdsgiver skattemæssigt har håndteret pensionsbidraget. [virksomhed2] har derfor ikke på baggrund indbetalingerne kunne se, at [virksomhed1] har fratrukket [klager]’s pensionsbidrag før beregning af den skattepligtige indkomst og derfor har det ikke givet anledning til, at [virksomhed2] har kunne opdage fejlen tidligere. Pensionsordning er i 2022 overført direkte til [virksomhed3], og [klager] har derfor aldrig haft pengene til disposition. Vi har af [virksomhed3] fået bekræftet, at de ikke har foretaget udbetaling af de overførte midler, og at de godt kan flytte værdien fra § 53A til KAP1 med baggrund i en accept fra Skattestyrelsen. Vi er fra [klager] informeret om, at han har været i kontakt med [virksomhed3], der har afvist, at der kan ske udbetaling så længe, at [klager] er i sit nuværende ansættelsesforhold. [klager] kan derfor fortsat ikke disponere over pengene. [virksomhed2] har søgt Skattestyrelsen om tilladelse til at rette [klager]’s pensionsordninger for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021, fra § 53A til Kapitel 1 ordning. Denne ansøgning, der har Sags-id [sag1], er i Skattestyrelsens forslag til afgørelse blevet afvist med begrundelsen, at en overførsel af § 53A midler fra ét pensionsselskab til et andet betragtes som en udbetaling til kunden. Vi mener ikke, at det skal komme [klager] til skade, at [virksomhed2] har begået en fejl, og at [klager] tilfældigvis har skiftet arbejdsgiver – og dermed også pensionsleverandør – i mellemtiden. [virksomhed2] ønsker tilladelse til at rette [klager]’s pensionsordning for perioden 1. januar 2020 til 1. december 2021, fra § 53 A til Kapitel 1 ordning. Vi anser sagen for at være principiel idet, at sagens afgørelse hos Skatteankestyrelsen kan have stor betydning for den fremadrettede håndtering af overførsel af § 53 A midler mellem pensionsselskaber. […]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentanten har ikke indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skatteansættelse vedrørende pensionsindbetalinger til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A for indkomstårene 2020 og 2021 med henholdsvis 83.191 kr. og 101.851 kr., og i den forbindelse om det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget ansættelsen for indkomståret 2020 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2. Retsgrundlaget Reglerne om fradrags- og bortseelsesret for pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 fremgår af pensionsbeskatningsloven § 18 og § 19: ”[…] § 18 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-8 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1, bortset fra præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1 […] § 19 Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. […]” Følgende fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, stk. 2, og stk. 5: ”[…] § 53 A Reglerne i stk. 2-5 gælder for livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B. Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende. […] Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse. […]” Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår: ”[…] § 26 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. […]” Følgende fremgår af § 1, stk. 1, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold: ”§ 1 Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde: Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2. Når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen. Når SKAT agter at nedsætte en skatteansættelse. Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. […] ”§ 3 Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist. […]” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, fremgår: ”[…] § 27 Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: […] 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” […] Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.124 Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. […]” Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.468.LSR, det betænkeligt at fastslå, at der forelå grov uagtsomhed ved den manglende reaktion fra klagerens side, idet det i sagen omhandlede forkerte fradrag for en ratepension skyldes en forkert indberetning fra pensionsselskabet, og da oplysningen stod i et låst felt, som klageren ikke kunne rette i. Desuden fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at fastslå, at der forelå grov uagtsomhed på grund af klagerens manglende reaktion vedrørende et fradrag for bidrag til en livsvarig livrente, idet det tilsvarende skyldtes en forkert indberetning fra pensionsselskabet, at det var tale om et mindre beløb og sammenhængen mellem pensionsordningerne i øvrigt. Landsskatterettens begrundelse og resultat Der er ikke fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvilket modsvares af, at udbetalingerne fra ordningen er skattefrie, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 og stk. 5. Har der været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for en indbetaling, skal indbetalingen medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, 1. pkt. Ifølge de af klageren fremlagte lønsedler, fremgår det, at klageren har fået fradrag for sit eget pensionsbidrag og at [virksomhed1] A/S’ pensionsbidrag ikke er medregnet ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 18 og § 19 – svarende til samlet 83.192 kr. i indkomståret 2020 og 101.851 kr. i indkomståret 2021. Imidlertid er disse pensionsindbetalinger indgået på en pensionsordning efter pensionsionsbeskatningslovens § 53 A. Klageren har således haft fradrag og bortseelse for disse indbetalinger, men er ikke blevet beskattet af de konkrete indbetalinger i forbindelse med udbetalingen af ordningen fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed3] i indkomståret 2022. Af disse årsager finder Landsskatteretten, at indbetalingerne på henholdsvis 83.192 kr. og 101.851 kr. udgør skattepligtig indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen kan ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen har sendt varsel og afgørelse til klageren henholdsvis den 12. februar 2025 og den 4. marts 2025, hvorved Skattestyrelsen har iagttaget fristen for ordinær ansættelse af indkomståret 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For så vidt angår indkomståret 2020, er fristen for ordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke iagttaget, da fristen herfor udløb henholdsvis 1. maj 2024 og 1. august 2024. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse foretaget ansættelsen ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Ved udtalelse af 25. august 2025 har Skattestyrelsen udtalt, at klageren ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt i forbindelse med den manglende beskatning af indbetalingerne til pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan anses for at have handlet groft uagtsomt. Der er herved henset til, at det anses for dokumenteret, at det er [virksomhed2] A/S, der ved en fejl ikke fik registreret klagerens anmodning om ændring af klagerens pensionsordning fra en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Der er lagt vægt på, at [virksomhed2] A/S bekræftede, at anmodningen var registreret og havde virkning fra den 1. januar 2020, at [virksomhed1] A/S foretog indberetning af bidrag i overensstemmelse hermed, og at [virksomhed2] A/S har bekræftet, at fejlen beror på en fejltagelse hos [virksomhed2] A/S. På den baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsens ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 er således ugyldig og annulleres. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2021 og annullerer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2020.