Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0025315

Fiktive underleverandørfakturaer omkvalificeret til løn og udokumenterede udgifter

Myndigheden fik medholdStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
13. februar 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik et entreprenørselskabs skattepligtige indkomst for 2021-2023, hvor Skattestyrelsen efter kontrol af betalinger til kendte fakturafabrikker nægtede fradrag for udgifter til seks underleverandører på ca. 1,57 mio. kr. ekskl. moms som fiktive, men i stedet godkendte fradrag for lønudgifter til uregistreret arbejdskraft, hvilket netto nedsatte indkomsten for 2021 og 2022. For 2023 forhøjede Skattestyrelsen indkomsten med 344.996 kr. for udokumenterede udgifter, da selskabet ikke havde fremlagt regnskabsmateriale. Selskabet gjorde gældende, at underleverandørfakturaerne var reelle, og at indkomsten skulle fastholdes som oplyst. Landsskatteretten fandt, at underleverandørerne havde ingen eller få ansatte, manglede reelle driftsudgifter og i vid udstrækning var opløst efter konkurs, og at fakturaerne og samarbejdsaftalerne ikke dokumenterede levering. Retten foretog alene mindre korrektioner for 2021 som følge af beløbsfejl i de tilknyttede moms- og indeholdelsessager og stadfæstede i øvrigt afgørelsen for 2022 og 2023.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR
  • SKM2011.208.HR

Fuldtekst

Journalnr. 25-0025315 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Skattepligtig indkomst -151.090 kr. 186.422 kr. -117.340 kr. Indkomståret 2022 Skattepligtig indkomst 4.968.040 kr. 5.024.000 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Skattepligtig indkomst -4.786 kr. -349.782 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 10. juli 2020 af [person1]. Selskabet har i perioden 10. juli 2022 til 3. februar 2022 været registreret under branchekoden 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”, og selskabet har fra den 4. februar 2022 været registreret under branchekoden 433500 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Selskabets formål er at drive entreprise, herunder rydning af byggepladser samt hermed beslægtet virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har selskabet i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte: Periode Antal ansatte Årsværk April 2023 0 0 Oktober 2022 10 11 September 2022 5 5 August 2022 13 13 Juli 2022 2 1,48 Juni 2022 Maj 2022 April 2022 Marts 2022 Februar 2022 Januar 2022 December 2021 November 2021 Oktober 2021 13 24 25 22 16 12 9 9 9 13 24 24 19 15 10 8 9 9 September 2021 8 6 Selskabet har ifølge den angivne salgsmoms for 2021 haft en omsætning på (1.147.423 kr. x 4 =) 4.589.692 kr. I 2022 har selskabet ifølge den angivne salgsmoms haft en omsætning på (4.585.095 kr. x 4 =) 18.340.380 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet for indkomståret 2021 har angivet løn på i alt 1.437.717 kr. og for indkomståret 2022 på i alt 7.706.960 kr. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af selskabet, idet Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har overført betalinger til kendte fakturafabrikker. Skattestyrelsen har den 15. november 2022 anmodet selskabet om at fremlægge regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2022, herunder saldobalancer, kontospecifikationer, momsafstemninger, kontoudskrifter og underliggende bilag. Skattestyrelsen har ikke modtaget det efterspurgte materiale. Skattestyrelsen har derfor den 8. december 2022 anmodet [finans1] om kopi af selskabets kontoudskrifter, som Skattestyrelsen har modtaget den 9. december 2022. Videre har Skattestyrelsen den 9. december 2022 indkaldt materiale fra [virksomhed1] A/S, som selskabet har samhandel med. Skattestyrelsen har ikke modtaget materiale fra [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen har den 15. oktober 2024 indkaldt yderligere materiale hos selskabet, da Skattestyrelsen har udvidet kontrollen til også at omfatte perioden 1. juli 2022 til 30. september 2024. Selskabets repræsentant har den 27. november 2024 fremlagt en række bilag, herunder supplerende fakturagrundlag og samarbejdsaftaler. På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen den 16. januar 2025 varslet at ændre selskabets momstilsvar, indeholdelsespligt og skattepligtige indkomst. Selskabet repræsentant er den 3. februar 2025 fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Skattestyrelsen har efterfølgende truffet den påklagede afgørelse den 11. februar 2025 vedrørende selskabets momstilsvar, indeholdelsespligt og skattepligtige indkomst, hvori Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 337.512 kr. og 55.960 kr. for indkomstårene 2021 og 2022 og forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 344.996 kr. for indkomståret 2023. Skattestyrelsens ændringer fordeler sig således: Indkomståret 2021 Beløb Oplyst skattepligtig indkomst 186.422 kr. Udgifter til underleverandører 1.350.046 kr. Lønudgifter -1.687.558 kr. Opgjort skattepligtig indkomst -151.090 kr. Indkomståret 2022 Beløb Oplyst skattepligtig indkomst 5.024.000 kr. Udgifter til underleverandører 223.840 kr. Lønudgifter -279.800 kr. Opgjort skattepligtig indkomst 4.968.040 kr. Indkomståret 2023 Beløb Oplyst skattepligtig indkomst -349.782 kr. Udokumenterede udgifter 344.996 kr. Opgjort skattepligtig indkomst -4.786 kr. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har for indkomståret 2021 ikke godkendt selskabet fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 1.350.046 kr. eksklusive moms og godkendt fradrag for udgifter til lønninger med i alt 1.687.558 kr. Videre har Skattestyrelsen for indkomståret 2022 ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 223.840 kr. eksklusive moms og godkendt fradrag for udgifter til lønninger med i alt 279.800 kr. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgifter til nedenstående seks underleverandører, men i stedet godkendt fradrag for løn, da Skattestyrelsen har anset selskabet for indeholdelsespligtig af udgifterne: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Indkomståret 2021 [virksomhed2] ApS 81.960 kr. 20.490 kr. 102.450 kr. [virksomhed3] ApS 200.000 kr. 50.000 kr. 250.000 kr. [virksomhed4] 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. [virksomhed5] ApS 588.086 kr. 147.022 kr. 735.108 kr. [virksomhed6] 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. [virksomhed7] ApS 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. I alt 1.350.046 kr. 337.512 kr. 1.687.558 kr. Indkomståret 2022 [virksomhed5] ApS 223.840 kr. 55.960 kr. 279.800 kr. I alt 223.840 kr. 55.960 kr. 279.800 kr. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 29. oktober 2018 af [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...3]. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 741010 ”Industriel design og produktdesign”, og [virksomhed2]’ formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed2] er den 20. januar 2023 opløst efter konkurs. [virksomhed2] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte efter juni 2020. Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms for nedenstående faktura fra [virksomhed2]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 02.12.2021 31 Mandskab udlejning 81.960 kr. 20.490 kr. 102.450 kr. På fakturaen er der anført tekst i form af mandskabsudlejning med angivelse af et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvad det udførte arbejde består i, hvor og hvornår arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale med [virksomhed2]. Det fremgår af aftalens punkt 2.1, at selskabet indlejer mandskab til brug for selskabets opgaver. Det fremgår videre af aftalens punkt 4.2, at [virksomhed2] skal fremsende en faktura pr. uge til selskabet. Derudover fremgår det af aftalens punkt 5.1, at samarbejdsaftalen er gyldig fra den 1. september 2021, hvor aftalen også er signeret. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed2]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har faktureret mange forskelligartede ydelser til kunder inden for forskelligartede brancher. Derudover, at der ikke er tegn på, at [virksomhed2] har afholdt almindelige driftsomkostninger, at [virksomhed2] har overført næsten samtlige modtagne betalinger til udenlandske konti umiddelbart efter modtagelse, og at [virksomhed2] ikke har angivet moms i perioden for udstedelse af faktura til selskabet. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 9. oktober 2017 af [person2]. [virksomhed3] har i perioden 9. oktober 2017 til 14. oktober 2021 været registreret som et iværksætterselskab. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”, og [virksomhed3]’s formål er at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed3] er den 7. februar 2025 opløst efter konkurs. [virksomhed3] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms for nedenstående faktura fra [virksomhed3]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 29.09.2021 803 Mandskab indlejet 200.000 kr. 50.000 kr. 250.000 kr. På fakturaen er der anført tekst i form af mandskabsudlejning med angivelse af et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvad det udførte arbejde består i, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Det fremgår af fakturaen, at leveringsdatoen er den 29. september 2021, og at fakturabeløbet skal overføres til reg.nr. [...], kontonr. [kontonr.1]. Skattestyrelsen er i besiddelse af en anden version af fakturanr. 803. Denne version er identisk med den faktura, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for med den modifikation, at fakturabeløbet udgør i alt 200.000 kr. inklusive moms. Det fremgår af selskabets kontoudskrifter, at selskabet har overført et beløb på 100.000 kr. to gange den 30. september 2021 til den på fakturaen anviste konto. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed3]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har drevet nedrivningsvirksomhed med almindelige driftsomkostninger frem til medio 2021, hvorefter [virksomhed3] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter. Derudover, at [virksomhed3] har skiftet fra at have udstedt fakturaer via [virksomhed9] til at anvende [virksomhed10], at [virksomhed3] har faktureret inden for andre brancher end nedrivning, at den på fakturaen anførte bankkonto ikke tilhører [virksomhed3], og at [virksomhed3]s konto systematisk tømmes for indsatte beløb fra medio 2021. [virksomhed4], CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. juli 2014 af [person3]. [virksomhed4] har været aktiv i perioden 1. juli 2014 til 3. november 2022. [virksomhed4] har været registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibrancherne 811000 ”Kombinerede service”, 782000 ”Vikarbureauer” og 561020 ”Pizzariaer, grillbarer, isbarer mv.”. [virksomhed4] har ifølge CVR været registreret med to ansatte svarende til under to årsværk i september og oktober 2021. Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms for nedenstående to fakturaer fra [virksomhed4]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 28.10.2021 130 Arbejdsmænd hverdagstimer Arbejdsmænd weekend 236.775 kr. 59.193 kr. 295.968 kr. 10.11.2021 131 Kreditering af fejl i antal timer -76.775 kr. -19.193 kr. -95.968 kr. I alt 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. På fakturanr. 130 er der anført tekst i form af arbejdsmænd, at arbejdet er udført på [adresse1] i perioden ”21.09-20.10”, og at der er faktureret for 1.123,25 hverdagstimer á 200 kr. og 48,50 weekendtimer á 250 kr. Fakturaen er ikke specificeret med angivelse af, hvad det udførte arbejde består i eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Kreditnotanr. 131 er angivet at være en kreditnota for en del af fakturanr. 130. Kreditnotaen er sparsomt udført og vedrører ”fejl i time antal”. Det fremgår ikke, hvor mange timer, der krediteres. Det fremgår videre ikke, hvilken timesats, der anvendes. På fakturanr. 130 er der videre anført, at fakturabeløbet skal overføres til reg.nr. [...], kontonr. [kontonr.2]. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen tilhører [person3] personligt. Det fremgår af selskabets kontoudskrifter, at selskabet har overført et beløb på 100.000 kr. to gange den 30. december 2021 til den på fakturanr. 130 anviste konto. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed4]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] har haft store indgående betalinger, som hovedsageligt er ført videre til udenlandske virksomheder. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 12. november 2019 af [person4]. [virksomhed5] er registreret med branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed5] er videre registreret med binavnet [virksomhed11] ApS. [virksomhed5]’s formål er at drive virksomhed med gennemførelse af byggeprojekter samt hermed relateret virksomhed. [virksomhed5] er den 7. februar 2023 opløst efter konkurs. [virksomhed5] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte efter juni 2021. Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms for nedenstående fakturaer fra [virksomhed5]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 17.11.2021 3026 Indlejning af mandskab 95.000 kr. 23.750 kr. 118.750 kr. 17.11.2021 3027 Indlejning af mandskab -95.000 kr. -23.750 kr. -118.750 kr. 17.11.2021 3028 Indlejning af mandskab 76.000 kr. 19.000 kr. 95.000 kr. 17.11.2021 3027 Indlejning af mandskab 95.000 kr. 23.750 kr. 118.750 kr. 25.11.2021 3034 Manskab indlejning til bygge arbejde 80.200 kr. 20.050 kr. 100.250 kr. 25.11.2021 3035 Manskab indlejning til bygge arbejde 79.800 kr. 19.950 kr. 99.750 kr. 26.11.2021 126 Manskab indlejning til bygge arbejde opgaver 103.350 kr. 25.838 kr. 129.188 kr. 26.11.2021 127 Manskab indlejning til bygge arbejde opgaver 56.650 kr. 14.163 kr. 70.813 kr. 26.11.2021 128 Manskab indlejning til bygge arbejde opgaver -56.650 kr. -14.163 kr. -70.813 kr. 26.11.2021 2003 Manskab indlejning til bygge arbejde opgaver 56.650 kr. 14.163 kr. 70.813 kr. 29.11.2021 1009 Manskab udlejning 56.000 kr. 14.000 kr. 70.000 kr. 01.12.2021 541 Manskab udlejning 41.086 kr. 10.271 kr. 51.357 kr. 15.02.2022 4047 Manskab og antal medarbejder 223.840 kr. 55.960 kr. 279.800 kr. I alt 811.926 kr. 202.982 kr. 1.014.908 kr. På fakturaerne er anført tekst i form af ”mandskab” med angivelse af et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Fakturaerne er ikke udstedt fortløbende eller specificerede med nærmere angivelse af, hvad det udførte arbejde består i, hvor og hvornår arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Kreditnotanr. 128 er angivet at være en kreditering af fakturanr. 127. Tilsvarende er kreditnotanr. 3027 angivet at være en kreditering af fakturanr. 3026. Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse, at kreditnotanr. 3027 indgår som både en debitering og en kreditering . Det fremgår af fakturaerne, at fakturabeløbene skal overføres til forskellige bankkonti. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale med [virksomhed5]. Det fremgår af aftalens punkt 2.1, at selskabet indlejer mandskab til brug for selskabets opgaver. Det fremgår videre af aftalens punkt 4.2, at [virksomhed5] skal fremsende en faktura pr. uge til selskabet. Derudover fremgår det af aftalens punkt 5.1, at den er gyldig fra den 2. august 2021. Endelig fremgår det af aftalen, at den er dateret den 27. juli 2021 ved selskabets underskrift, mens aftalen er dateret den 27. juli 2020 ved [virksomhed5]’s underskrift. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed5]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har angivet moms. Derudover, at [virksomhed5] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at de lønninger, [virksomhed5] har indberettet i 2021 er indberettet med tilbagevirkende kraft, hvorfor Skattestyrelsen har anset indberetningerne for fiktive, og oplyst at [virksomhed5] ikke har indberettet lønninger i 2022, og at [virksomhed5] har videreført modtagne betalinger til konti i udlandet. [virksomhed6], CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 10. juli 2020 af [person5]. [virksomhed6] har været aktiv i perioden 10. juli 2020 til 7. juli 2023. [virksomhed6] har været registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchen 467200 ”Engroshandel med metaller og metalmalme”. [virksomhed6] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for nedenstående faktura fra [virksomhed6]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 20.08.2021 51 Uge 30 til uge 33 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. På fakturaen er der anført tekst i form af en periode med angivelse af et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvad det udførte arbejde består i, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. På fakturaen er der angivet, at fakturabeløbet skal overføres til regnr. [...], kontonr. [kontonr.3]. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen tilhører [person6], som ikke har tilknytning til virksomheden. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed6]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] enten ikke har angivet moms eller korrekt moms. Derudover, at [virksomhed6] har udstedt fakturaer af så mangelfuld karakter, at Skattestyrelsen ikke har kunnet afgøre, hvad der skulle have været leveret, og at [virksomhed6] har anført betalingsoplysninger på udstedte fakturaer, som ikke tilhører [virksomhed6]. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 5. december 2017 af [person7]. [virksomhed7] er registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og bibranchen 422100 ”Anlæg af ledningsnet til væsker”. [virksomhed7] har den 10. januar 2023 skiftet navn til [virksomhed12] ApS. [virksomhed7]’ formål er vognmandsvirksomhed samt anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed7] har ifølge CVR været registreret med tre ansatte svarende til tre årsværk i november 2021. Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms for nedenstående faktura fra [virksomhed12]: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 08.11.2021 284 Mandskabs udlejning 160.000 kr. 40.000 kr. 200.000 kr. På fakturaen er der anført tekst i form af mandskabsudlejning med angivelse af et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvad det udførte arbejde består i, hvor og hvornår arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. På fakturaen fremgår det, at det er [virksomhed7] ApS, som har udstedt fakturaen. Der er videre på fakturaen angivet, at fakturabeløbet skal overføres til reg.nr. [...], kontonr. [kontonr.2]. Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke vides, hvem kontoen tilhører. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed7]. Skattestyrelsen har oplyst, [virksomhed7] er blevet forelagt flere fakturaer, som [virksomhed7] ikke er bekendt med. Skattestyrelsen har vurderet, at der er tale om falske fakturaer, som ikke er udstedt af [virksomhed7]. Skattestyrelsen har videre oplyst, at Skattestyrelsen ikke har kendskab til, hvem der har udstedt den fremlagte faktura. Udokumenterede udgifter Selskabet har for afgiftsperioderne i 2023 angivet købsmoms med i alt 86.249 kr. svarende til udgifter på i alt (86.249 kr. x 4 =) 344.996 kr. eksklusive moms. Skattestyrelsen har efter anmodninger ikke modtaget det efterspurgte regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har derfor ikke godkendt fradrag for i alt 344.996 kr. eksklusive moms for indkomståret 2023, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021 og 2022 nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt 394.472 kr. som konsekvens af, at Skattestyrelsen har anset selskabet for indeholdelsespligtig af udgifter medgået til seks underleverandører på i alt 1.967.358 kr. inklusive moms. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 344.996 kr. for indkomståret 2023 grundet manglende dokumentation. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”… 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger Selskabet har ikke oplyst en korrekt selskabsindkomst. Skattestyrelsen har opgjort selskabets udgifter til et lavere beløb end det selskabet har oplyst, idet der ikke kan mødekommes fradrag for udgifter der ikke er dokumenteret eller til fiktive underleverandører. Der henvises til punkt 1. 3 og 2.3. Selskabet har ikke dokumenteret og/eller sandsynliggjort udgifterne der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, litra a, hvorfor der ikke godkendes skattemæssigt fradrag for udgifterne. Skattestyrelsen har lagt den oplyste selskabsindkomst til grund for nedenstående opgørelse. Ændringen af den skattepligtige indkomst udgør herefter som følger: Oplyst selskabsindkomst 186.422 kr. Ikke godkendt udgifter til underleverandører, fiktive fakturaer +1.350.046 kr. Godkendt fradrag for lønudgifter til en ukendt personkreds -1.687.558 kr. Opgjort selskabsindkomst -151.090kr. Indkomståret 2022 Oplyst selskabsindkomst, skøn 5.024.000 kr. Ikke godkendt udgifter til underleverandører, fiktive fakturaer +223.840 kr. Godkendt fradrag for lønudgifter til en ukendt personkreds -279.800 kr. Opgjort selskabsindkomst 4.968.040 kr. Indkomståret 2023 Oplyst selskabsindkomst -349.782 kr. forhøjelse vedr. ikke godkendt udgifter, omregnet +344.996 kr. Opgjort selskabsindkomst - 4.786 kr. Indkomståret 2024 ændres ikke, da selvangivelsesfristen ikke er overskredet. Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets indsigelse: Det fremgår af indsigelsen vedrørende ændring af den skattepligtige indkomst for 2021, 2022 og 2023, at der ikke skal ske ændring af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen kan sluttelig oplyse, at selskabet ikke er fremkommet med nye oplysninger som ændrer de faktiske forhold, og Skattestyrelsen fastholder de påtænkte forhøjelser. Der henvises til punkt 1.3 og 2.3. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 30. april 2025 udtalt (uddrag): ”… Selskabet har efter at Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse, modtaget bemærkninger dertil. Disse bemærkninger er indarbejdet i afgørelsen. Disse bemærkninger indgår også i klagen, hvorfor disse ikke er gennemgået endnu engang. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2021 og 2022 forhøjes med i alt 393.472 kr., og at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2023 nedsættes med i alt 334.996 kr. Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført (uddrag): ”… 2 SAGSFREMSTILLING Den 11. februar 2025 traf Skattestyrelsen afgørelse i klagers sag. Afgørelsen fremlægges som bilag 1. Afgørelsen indeholder 3 ændringer: 1) Nægtelse af fradrag for købsmoms, 2) skønsmæssig opgørelse af A-skat og AM-bidrag og 3) ændring af selskabsindkomsten. … 2.3 Ændring af selskabsindkomsten På baggrund af det ovenfor anførte vedrørende realiteten bag fakturaerne, gør klager naturligvis også gældende, at selskabsindkomsten ikke ændres som foreslået. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har i udtalelse af den 5. januar 2026 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har den 20. januar 2026 fastholdt påstandene om selskabets skattemæssige opgørelser for indkomstårene 2021-2023. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen for indkomstårene 2021 og 2022 har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt 394.472 kr. som konsekvens af, at Skattestyrelsen har anset selskabet for indeholdelsespligtig af udgifter medgået til seks underleverandører på i alt 1.967.358 kr. inklusive moms. Derudover angår sagen, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 344.996 kr. for indkomståret 2023 grundet manglende dokumentation. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne den skattepligtige at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på skatteydernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om skatteydernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede skatteyderne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om den skattepligtiges forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler – i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det fremgår af skattekontrollovens § 74: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. … Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på i alt 393.472 kr. for selskabets udgifter til seks underleverandører for afgiftsperioderne i 2021 og 2022 og skattemæssigt fradrag for de dertilhørende udgifter på i 1.573.886 kr. eksklusive moms i indkomstårene 2021 og 2022, idet Skattestyrelsen har anset selskabet udgifter til underleverandørerne for at være fiktive. I denne sag, hvor underleverandørerne enten har været registreret med ingen eller få ansatte, hvor størstedelen af underleverandørerne ikke har afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift, og hvor underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] er ophørt eller opløst efter konkurs, finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt, herunder at selskabet ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering i henhold til de afholdte udgifter til de seks underleverandører. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at selskabets afholdte udgifter til underleverandørerne ikke kan anses for reelle. Den af selskabet fremlagte dokumentation, herunder samarbejdsaftaler, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke foreligger oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Landsskatteretten har i afgørelserne af klagesagerne med sagsnummer [sag1] og [sag2] fundet, at selskabet alene i indkomståret 2021 har afholdt en udgift på 200.000 kr. inklusive moms til [virksomhed3], og ikke 250.000 kr. inklusive moms, som lagt til grund af Skattestyrelsen. Det ikke godkendte fradrag skal derfor nedsættes med 40.000 kr., som udgør differencen mellem det fradrag, Skattestyrelsens ikke har godkendt, på 200.000 eksklusive moms og det faktiske opgjorte fradrag på 160.000 kr. eksklusive moms vedrørende fakturanr. 803 fra [virksomhed3]. Derudover har Landsskatteretten i afgørelserne af klagesagerne med sagsnummer [sag1] og [sag2], for så vidt angår kreditnotanr. 3027 fra [virksomhed5], fundet, at Skattestyrelsen uretmæssigt har medregnet kreditnotaen i opgørelsen over ikke godkendt fradrag og indeholdelsespligt for indkomståret 2021. Det ikke godkendte fradrag skal derfor nedsættes med 95.000 kr. eksklusive moms for indkomståret 2021. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, idet ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører for indkomståret 2021 ændres fra 1.350.046 kr. til (1.350.046 kr. – 40.000 kr. – 95.000 kr. = 1.215.046 kr.), mens ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører for indkomståret 2022 stadfæstes. Lønudgifter Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag2] vedrørende selskabets indeholdelsespligt for indkomstårene 2021 og 2022 anset selskabets faktiske betalinger til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] for at dække over udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft. Selskabet er dermed pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2021 og 2022. Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har givet selskabet et fradrag for lønudgifter for indkomstårene 2021 og 2022. Henset til de foretagne ændringer i Landsskatterettens afgørelser i klagesagerne med sagsnummer [sag1] og [sag2] ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabets fradrag for lønudgifter for indkomståret 2021 ændres fra 1.687.558 kr. til 1.518.808 kr., mens selskabets fradrag for lønudgifter for indkomståret 2022 stadfæstes. Udokumenterede udgifter Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] ikke godkendt selskabet fradrag for købsmoms med i alt 86.249 kr. for afgiftsperioderne i 2023. Det ikke godkendte fradrag svarer til udgifter på i alt 344.996 kr. eksklusive moms. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for fradragene. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har fradrag udgifterne på 344.996 kr., idet selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med det anførte.

Fiktive underleverandørfakturaer omkvalificeret til løn og udokumenterede udgifter (jnr. 25-0025315) · skattewiki.dk