Fiktive underleverandørfakturaer og udokumenteret værktøjsindskud – forhøjelse stadfæstet

Journalnr. 25-0025312 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2023 Forhøjelse af overskud af virksomhed 72.825 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev stiftet den 1. september 2020 af [klager], herefter klageren. Virksomheden er registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter” og bibranchen 433410 ”Maleraktiviteter”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i indkomståret 2023 været registreret med et årsværk i november måned 2023, og virksomheden har ifølge Skattestyrelsens oplysninger angivet løn med i alt 20.910 kr. i indkomståret 2023. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momstilsvar, indeholdelsespligt og overskud af virksomhed. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anset disse underleverandører for at være fiktive og har i forbindelse hermed konstateret, at virksomheden har betalt beløb til disse underleverandører i 2023. På baggrund heraf har Skattestyrelsen den 1. marts 2024 anmodet virksomheden om at indsende skattemæssigt årsregnskab for 2023. Da virksomheden ikke har besvaret materialeindkaldelsen, har Skattestyrelsen den 10. april 2024 indkaldt virksomhedens kontoudskrifter fra henholdsvis [finans1] og [finans2]. Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens kontoudskrifter henholdsvis den 10. april 2024 og den 26. april 2024. Videre har Skattestyrelsen modtaget underbilag fra [finans1] den 1. august 2024. Derudover har Skattestyrelsen anmodet om og modtaget oplysninger fra [revisionsfirma] den 1. august 2024. Virksomheden har efterfølgende i perioden 28. august 2024 til 6. januar 2025 sendt materiale på forespørgsel fra Skattestyrelsen. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden haft en omsætning på i alt 1.061.140 kr. i indkomståret 2023, og virksomheden har oplyst et overskud af virksomhed med i alt 240.546 kr. i indkomståret 2023. På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen den 20. februar 2025, efter en gennemgang af virksomhedens regnskabs- og bogføringsmateriale, varslet at ændre virksomhedens momstilsvar, indeholdelsespligt og klagerens overskud af virksomhed. Virksomheden er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvorfor Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 24. marts 2025 vedrørende virksomhedens momstilsvar, indeholdelsespligt og klagerens overskud af virksomhed, hvori Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med i alt 72.825 kr. for indkomståret 2023. Skattestyrelsens forhøjelse fordeler sig således: Overskud af virksomhed Beløb Udgifter til underleverandører 425.900 kr. Lønudgifter -532.375 kr. Udokumenterede udgifter 80.000 kr. Udgifter til værktøj 99.300 kr. Forhøjelse 72.825 kr. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 425.900 kr. ekskl. moms og godkendt fradrag for udgifter til sorte lønninger med i alt 532.375 kr. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til nedenstående tre underleverandør, men i stedet godkendt fradrag for løn, da Skattestyrelsen har anset virksomheden for indeholdelsespligtig af udgifterne: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed2] 247.100 kr. 61.775 kr. 308.875 kr. [virksomhed3] ApS 87.000 kr. 21.750 kr. 108.750 kr. [virksomhed4] ApS 91.800 kr. 22.950 kr. 114.750 kr. I alt 425.900 kr. 106.475 kr. 532.375 kr. Virksomheden har i 2023 bogført udgifterne til ovennævnte underleverandører på konto 1315 ”Underleverandører”. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed2], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 22. september 2022 af [person1]. [virksomhed2] har været aktiv i perioden 22. september 2022 til 24. oktober 2023, og [virksomhed2] har i samhandelsperioden heddet [virksomhed2]. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 431100 ”Nedrivning” og bibrancherne 681000 ”Køb og salg af fast ejendom” og 811000 ”Kombinerede ydelser”. [virksomhed2] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har i indkomståret 2023 fratrukket i alt 247.100 kr. for nedenstående tre fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.05.2023 143 [adresse1] 130.050,00 kr. 32.512,50 kr. 162.562,50 kr. 30.06.2023 216 Udført opgaver efter aftale i [adresse1] – Sagsnr. 10210 Foran T50: støbning af ventilations skakt + materiale Sagsnr. 10211 T40 og T50: Isolering og montering af stålplader under vinduer, samt fugning omkring pladerne Materiale køb: Vinduer afdækket med plastik i ET + materiale 69.050,00 kr. 17.262,50 kr. 86.312,50 kr. 30.06.2023 217 Mandskabsudlejning til byggeplads i [adresse1], Periode 29. Maj – 28. Juni 48.000,00 kr. 12.000,00 kr. 60.000,00 kr. I alt 247.100,00 kr. 61.775,00 kr. 308.875,00 kr. Fakturaerne er udstedt af [virksomhed2]. På fakturanr. 143 er der angivet et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Derudover er der anført tekst i form af: ”udført arbejde efter aftale: tætning af 18 skakter, rundt om rør støbning af 18 skakter arbejde udført i uge 17+18” På fakturanr. 216 er der angivet et antal enten ”1” eller ”91” ud fra opgavebeskrivelserne og en enhedspris på mellem ”300,00” og ”29.750,00”. På fakturanr. 217 er der angivet et antal på ”160,00” og en enhedspris på ”300,00”. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet. Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed2] fremlagt virksomhedens viderefakturering til [virksomhed5] ApS. Derudover har virksomheden til fakturanr. 216 og 217 fremlagt underliggende timesedler, hvoraf der blandt andet fremgår: ”NAVN PÅ MEDARBEJDER: [person1] EVT. CVR NR.: [...2]” På timesedlerne til fakturanr. 216 fremgår et timeantal på i alt 91 timer, og på timesedlerne til fakturanr. 217 fremgår et timeantal på i alt 144 timer. Derudover har virksomheden fremlagt kopi af e-mailkorrespondance med [virksomhed2] fra perioden 15.-16. juni 2023. Af korrespondancen fremgår, at virksomheden den 15. juni 2023 har oplyst [virksomhed2] om, at ”Der er nogle fejl ved de sidste opgaver som i har lavet i opgang T40 og T50, samt at plastikken i ET er røget af”. Derudover har virksomheden oplyst, at ”Vi er nødt til at gennemgå opgaverne sammen, da [person2] gerne vil have det afsluttet for ellers kan jeg ikke få betalingen, og dermed kommer det til at gå udover jeres betaling også”. Herefter bliver det mellem virksomheden og [virksomhed2] aftalt at mødes mandag kl. 8 for en gennemgang. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed2]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger, at [virksomhed2] har udstedt fakturaer inden for flere forskellige brancher, og at [virksomhed2] har anvendt ni forskellige kontonumre. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 1. juli 2022 af [virksomhed6], CVR-nr. [...4]. [virksomhed3] har siden den 1. august 2022 været ejet og drevet af [person3], og [virksomhed3] har i samhandelsperioden været registreret med branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3]’ formål er at drive rengørings- og oprydningsvirksomhed på byggepladser samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed3] er den 18. oktober 2023 taget under konkursbehandling. [virksomhed3] har ifølge CVR været registreret med to ansatte i maj og juni måned 2023 svarende til 1,04-1,12 årsværk. Virksomheden har i indkomståret 2023 fratrukket i alt 87.000 kr. for nedenstående to fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.06.2023 670 Udført opgave efter aftale – med fast pris på følgende ; Lukning af huller med beton i opgangen T40 og T50 (Uge 25+26) 21. – 22. Juni) Ekstra arbejde udført efter aftale; montering af kabler i huller, med bånd 15 timer af 300 81.000,00 kr. 20.250,00 kr. 101.250,00 kr. 30.06.2023 671 Udført følgende opgaver ; - Fjernet net fra gulvet rundt om parkeringen - Skåret plader af, plus delt dem rundt om parkeringen - Fejet gulv efter gravning rundt om parkeringen - Samlet værn på et sted 6.000,00 kr. 1.500,00 kr. 7.500,00 kr. I alt 87.000,00 kr. 21.750,00 kr. 108.750,00 kr. På fakturaerne er der angivet en ”UNIT PRICE” og en ”AMOUNT” på mellem ”300.00” og ”76,500.00” eksklusive moms. Derudover er der på fakturaerne anført, at de vedører ”Sags nr. 10211” og ”Sags nr. 10283”. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed3] fremlagt virksomhedens viderefakturering til [virksomhed5] ApS. Derudover har virksomheden fremlagt underliggende timesedler, hvoraf der blandt andet fremgår: ”NAVN PÅ MEDARBEJDER: [person3] EVT. CVR NR.: [...3]” På timesedlerne til fakturanr. 670 fremgår et timeantal på i alt 15 timer, og på timesedlerne til fakturanr. 671 fremgår et timeantal på i alt 20 timer. Derudover har virksomheden fremlagt et screenshot af en hjemmeside tilhørende [virksomhed3]. Af hjemmesiden fremgår, at [virksomhed3] ”er stiftet for, at finde hurtige og effektive løsninger for problemer indenfor (bygning og renovering services)”. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed3]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger, og at kurator har oplyst, at indehaveren [person3] anses for at være stråmand. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. juni 2022 af [person4]. [virksomhed4] er registreret med branchekoden 410000 ”Opførelse af bygninger” og bibranchen 782000 ”Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling”. [virksomhed4] er den 11. december 2024 taget under konkursbehandling. [virksomhed4] har ifølge CVR i 4. kvartal 2023 været registreret med én ansat svarende til 0,41 årsværk i oktober måned 2023. Virksomheden har i indkomståret 2023 fratrukket i alt 91.800 kr. for nedenstående to fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 31.10.2023 10242 Sags nr. 10208-8220 [by1] 86 timer af 300kr. ex - Diverse byggeplads arb i oktober efter aftale Sags nr. 10211 [by1] Udført opgaver efter aftale, Uge 40, 42 og 44 33 timer af 300kr ex - drænhuller lavet: T50, T30, erhv. Bygningen + dåse opsætning -toilet T40 og T50 -motor mont. T40 og oprydning Sags nr. 10283 [by2] Uge 43 og 44 13 timer af 300ex - vindue afdækning med vintermåtter Sags nr. 10210 [by1] Uge 42,42 og 43 32 timer af 300kr 49.200,00 kr. 12.300,00 kr. 61.500,00 kr. 30.11.2023 10299 Uge 44 Sagsnr 10208 (24 t) Oprydning pdæk, kantine, diverse Sagsnr. Uge 45 Sagsnr. 10208(22 t) Døre montering, oprydning, diverse Uge 46 Sagsnr 10208 (6 t) Diverse Sagsn nr 10210 (28 t) Fjerning af beton glasparti, ståldør montering, håndtag og lås, gasbeton fjerning og ny opsat, oprydning diverse Sagns nr 10283 [by2] (7 t) Diverse byggeplads opgaver Uge 47 Sagns nr 1028 (16 t) Diverse, brædder skraldrum, vandrør fjernelse, afdækning af glas om trappe,vand støvsug,pap fjerning, gulv rengøring varm central Uge 48 Sags nr 10208 (32 t) Afmontering afdækning af loft, loftspær,vægge,afsaltning, affald fjerning, gips kørsel, oprydning kantine, elevator afdækning, diverse Sags nr 10283 [by2] (7 t) Diverse byggeplads opgaver 42.600,00 kr. 10.650,00 kr. 53.250,00 kr. I alt 91.800,00 kr. 22.950,00 kr. 114.750,00 kr. På fakturaerne er der angivet en ”UNIT PRICE” på ”300,00” og en ”AMOUNT” på fakturabeløbet eksklusive moms. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed4] fremlagt virksomhedens viderefakturering til [virksomhed5] ApS. Derudover har virksomheden fremlagt underliggende timesedler, hvoraf der blandt andet fremgår: ”NAVN PÅ MEDARBEJDER: [person4] EVT. CVR NR.: [...5]” På timesedlerne til fakturanr. 10242 fremgår et timeantal på i alt 164 timer fordelt på forskellige sagsnumre, og på timesedlerne til fakturanr. 10299 fremgår et timeantal på i alt 142 timer. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed4]. Skattestyrelsen har i e-mail af 13. februar 2025 forespurgt [by3]s Politi om, hvorvidt politiet anser anpartshaveren i [virksomhed4], [person4], for at have udført det arbejde, som fremgår af virksomhedens fremlagte timesedler. [by3]s Politi har besvaret forespørgslen ved e-mail af den 14. februar 2025 og anført: ”… Vi kan i vores efterforskning konstatere, at [person4] har været indsat som stråmandsdirektør i selskabet [virksomhed4] ApS. I den forbindelse har han været anholdt og sigtet, og fortalt, at han har været indsat som stråmand og blevet instrueret i sin rolle som direktør. Dette er også bekræftet ved udlæsning af hans telefon, hvor der er korrespondance med bagmændene. Heri oplyser [person4] om sit arbejde og sin vagtplan til bagmændene, og nævner ikke noget om det arbejde, du forespørger. I forbindelse med ovenstående er han blevet afhørt, og vi har gennemgået hans årsopgørelse og bankkontoudskrifter. Han har ikke til afhøring nævnt, at han skulle varetage det forespurgte arbejde. Der er ikke politiets opfattelse, at [person4] kan have udført det arbejde, du forespørger. [person4] har haft fuldtidsarbejde som portør på et hospital i de angive uger, hvorfor det skønnes utroværdigt, at han ved siden af skulle kunne lægge 30-40 timer i de opgaver du henviser til. Dertil har vi gennemgået hans kontoudskrifter fra hans bankkonto ved [finans1], hvor han modtager sin løn og har sine daglige udgifter. På denne konto fremgår der ingen lønoplysninger fra andre end sit arbejde som portør, og løn for sin rolle som direktør i [virksomhed4]. Det samme gør sig gældende på hans årsopgørelse. …” Udokumenterede udgifter Skattestyrelsen har videre ikke godkendt fradrag med i alt 80.000 kr. ekskl. moms for to bogførte udgifter på konto 1315 ”Underleverandører”. Beløbet fordeler sig således: Konto 1315 ”Underleverandører” Bogføringsdato Bilag Posteringstekst Beløb ekskl. moms 31.01.2023 1059 Underleverandør 45.000 kr. 28.02.2023 1060 Underleverandør 35.000 kr. I alt 80.000 kr. Virksomheden har bogført udgifterne uden købsmoms, og virksomheden har ikke fremlagt tilhørende fakturaer. Derudover har virksomheden ikke betalt beløbene på de kontoudskrifter, som Skattestyrelsen har indhentet. Klageren har om beløbene overfor Skattestyrelsen forklaret følgende: ”… Ifølge dine oplysninger vedrører beløbene udgifter til akut brug for håndværker, som du fik etableret på pladsen. Håndværkeren arbejdede i forvejen for en anden håndværkervirksomhed på pladsen. Du fik aldrig tilsendt en faktura, trods I havde aftalt timepris og opgaver. Du oplyser, at du har bogført beløbet i regnskabet, dog uden moms, da tanken var at medregne momsen, når du fik fakturaen, som aldrig skete. De to poster er blevet tilbageført i regnskabet i 2024, da der hverken er modtaget faktura eller tilbagemelding/kontakt fra håndværkeren. …” Køb af værktøj Skattestyrelsen har videre ikke godkendt fradrag med i alt 99.300 kr. ekskl. moms for fire bogførte udgifter på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms”. Beløbet fordeler sig således: Konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” Bogføringsdato Bilag Posteringstekst Beløb ekskl. moms 20.02.2023 1061 Værktøj 25.500 kr. 25.05.2023 1062 Værktøj maskine 32.000 kr. 15.09.2023 1063 Værktøj maskiner 19.500 kr. 10.10.2023 1064 Værktøj og maskiner 22.300 kr. I alt 99.300 kr. Af bogføringsbilag 1061, 1062, 1063 og 1064 fremgår ”Værktøj køb” af henholdsvis finecutter, stamper, stillads, rundsav, krydslaser, højtryksmaler, kompressor, dykpumpe, gulv liv, kombi stige, teleskop stige, industri støvsuger, kapsav, fugepistol, skruemaskiner, slagboremaskine, højtryksrenser, stige, stigetræ, motorsav, løvsuger blæser, sømpistol, skruemaskine, affugter, ventilator og lamper. Bogføringsbilagene fremstår med en ”oplistning” af købene og er påført en dato og et beløb. Det fremgår ikke, hvem værktøjet er købt af, og beløbene ses ikke betalt på de kontoudskrifter, som Skattestyrelsen har indhentet. Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der er tale om værktøj, som han personligt har købt og ejet gennem flere år. Eftersom behovet for værktøj opstod i virksomheden, er værdien af værktøjet anført i virksomhedens regnskab, da klageren har læst sig frem til, at man som privatperson gerne må indskyde aktiver i sin virksomhed. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med i alt 72.825 kr. for indkomståret 2023, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for flere af virksomhedens driftsudgifter til underleverandører og værktøj, men i stedet godkendt fradrag for lønudgifter. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”… 3. Overskud af virksomhed … 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger På baggrund af Skattestyrelsens gennemgang af det modtagne materiale fastholder vi at korrigere vi dit overskud af virksomhed således: Oplyst overskud virksomhed 240.546 Difference Ikke godkendt underleverandørudgifter (fiktive) +425.900 Godkendte yderligere løn til ukendt kreds -532.375 Ikke godkendte driftsudgifter: Bilag 1059 (konto 1315) 45.000 Bilag 1060 (konto 1315) 35.000 Bilag 1061 (konto 1310) 25.500 Bilag 1062 (konto 1310) 32.000 Bilag 1063 (konto 1310) 19.500 Bilag 1064 (konto 1310) 22.300 Total +179.300 Ansat overskud *313.371 72.825 *I vores forslag til afgørelse var der en slåfejl, da beløbet stod med 278.371 kr. og ikke 313.371 kr. Den faktiske indkomstforhøjelse var dog korrekt med 72.825 kr. i forslaget, hvorfor denne slåfejl ikke tillægges betydning. Skattestyrelsen forhøjer derfor din indkomst for 2023 med i alt 72.825 kr. Vores korrektion begrundes med følgende: Efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i virksomheden fradrages driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fiktive fakturaer Betalinger til [virksomhed2], [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS i alt 425.900 kr. er ifølge sagsfremstillingens punkt 1 anset for fiktive og ikke reelle udgifter til underleverandør, som de er bogført, hvorfor dette beløb ikke godkendes som driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Din indkomst forhøjes hermed. Ifølge sagsfremstillingens punkt 2 har vi om-konverteret de bogførte underleverandørudgifter til løn for en ukendt kreds af ansatte med de betalte beløb i alt 532.375 kr. Vi godkender fradrag for disse lønninger i opgørelsen af dit overskud af virksomhed, idet der er tale om driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Din indkomst nedsættes derfor med dette beløb. De fremsendte bemærkninger har ikke givet anledning til at godkende disse udgifter, hvortil der henvises til vores begrundelse under punkt 1.3. Da samme beløb er godkendt fratrukket i opgørelsen af det skattepligtige overskud i form af løn, har det videre ingen påvirkning. Udgifter bogført uden fyldestgørende dokumentation På konto 1315 for underleverandørudgifter har du bogført og fratrukket to beløb med i alt 80.000 kr. som ifølge dine oplysninger vedrører akut leje af en medarbejder fra en anden virksomhed, hvor du efterfølgende aldrig modtog en faktura. Skattestyrelsen godkender ikke fradrag disse beløb, da du ikke har fremlagt bilag, som er et krav efter bogføringslovens § 9. Du har derved ikke dokumenteret at der er tale om driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. På konto 1310 for omkostninger med moms har du bogført og fratrukket en række udgifter med i alt 117.300 kr., der ifølge fremlagte bilag vedrører køb af diverse værktøj mv. Bilag 1013 ses betalt og er dokumenteret med sælger, hvorfor beløbet 18.000 kr. godkendes, som bogført. De øvrige bogførte beløb i alt 99.300 kr. ses ikke betalt og sælger af det nævnte værktøj, materiel mv. fremgår ikke af bilagene. Du har oplyst, at der er tale om privatejet værktøj, købt som hobby gennem årene men nu indskudt i din virksomhed, da der var brug for dette virksomheden. Der fremlægges ingen dokumentation for de oprindelig køb, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er sket betaling herfor til leverandøren. Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke godkendes fradrag for disse beløb, da de fremlagte bilag alene viser en egen oplistning af en værktøj, dato og beløb og ikke er dokumenteret yderligere. Vi mener derfor ikke, at de fremlagte bilag dokumenterer, at der er tale om driftsomkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Samlet godkender vi ikke driftsudgifter med i alt 179.300 kr. (80.000 kr. + 99.300 kr.). …” Udtalelser fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen 15. oktober 2025 udtalt følgende til indlæg af den 10. september 2025: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen har dog ne­denstående 6 kommentarer til de nye oplysninger. Klager anfører, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til, om underleverandørerne kan have lønnet medarbejdere på anden vis. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at: [virksomhed2] ikke er arbejdsgiverregistreret og at der af virksomhedens ni bank­konti ikke sker betalinger til andre virksomheder. Skattestyrelsen er således ikke i besiddelse af oplysninger, der underbygger at virksomheden har gjort brug af underleverandører eller lønnede medarbejdere på anden vis. Officiel ejer af virksomheden [person1] har lønindkomst fra andre virksomheder i den pågældende periode og anses af Skattestyrelsen som stråmand. Klager anfører at han var i dialog med de enkelte medarbejdere, hvilket ikke kan have været [person1]­, som det påstås af timesedlerne. Den fremlagte e-mail mellem klager og [mail1] viser videre ikke, at der korresponderes med [person1]­og efterlader ikke et indtryk af det påståede samarbejde. [virksomhed3] ApS har angivet et mindre lønbeløb, der ikke står i forhold til omfanget af udstedte fakturaer, har ingen udgifter til andre virksomheder og har ifølge Skattestyrelsens opfattelse fore­taget proforma lønangivelser vedrørende [person3]. Skattestyrelsen er således ikke i besiddelse af oplysninger, der underbygger at selskabet har gjort brug af underleverandører eller lønnede medarbejdere på anden vis. Klager anfører at han var i dialog med de enkelte medarbej­dere, hvilket ikke kan have været [person3], som det påstås af timesedlerne. [virksomhed4] ApS har angivet proforma løn vedrørende [person4], idet [person4] selv har oplyst til politiet, at han ikke har udført noget arbejde for selskabet. Den løn han har modtaget har været for at agere stråmand for selskabet. Skattestyrelsen er således ikke i besid­delse af oplysninger, der underbygger at selskabet har gjort brug af underleverandører eller løn­nede medarbejdere på anden vis. Klager anfører at han var i dialog med de enkelte medarbejdere, hvilket ikke kan have været [person4], som det påstås af timesedlerne. Klager forholder sig ikke til de oplysninger som Skattestyrelsen har modtaget fra politiet vedrø­rende selskabet [virksomhed4] ApS. [person4] har til politiet oplyst, at han har været indsat som stråmandsdirektør i selskabet, at han blev instrueret i sin rolle som direktør, at han ikke har udført noget arbejde for selskabet, men alene modtaget beløb for at være stråmand. Til underbygning af [person4] oplysninger, har politiet ved udlæsninger af [person4] telefon konstateret korrespondance med bagmænd (reelle ejere af selskabet), hvor der ikke fremgår korrespondance om arbejde, han selv udfører for selskabet. Af [person4] private kontoudskrifter fremgår der tillige ingen lønudbetalinger fra andre end sit arbejde som portør. Den indberettede løn til Skattestyrelsen vedrørende [person4] er derfor proforma. Timesedler fremlagt vedrørende [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS er ikke fuldstændig identificerbare til navnene [person3] og [person4], idet navnene på timesed­lerne ikke er skrevet fuldt ud. Der mangler tillige timesedler for resterende timer hos [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, hvorved de fremlagte oplysninger ikke ses fyldestgø­rende. Klagers fremlagte dokumentation bidrager derfor samlet set ikke med de oplysninger, som faktu­raerne mangler. Klager anfører, at Skattestyrelsen formegentligt allerede har kontaktet klagers kunder og der­igennem er i besiddelse af oplysninger om, hvilke personer der har udført arbejdet. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at vi ikke har indhentet nogen form for dokumentation eller oplysninger hos klagers kunder. Klager anfører, at konkurs eller insolvens ikke i sig selv kan fratage kunden fradragsretten og tilsvarende, at kundens fradragsret ikke kan nægtes alene med henvisning til manglende indberet­ning af moms eller få fakturafejl. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at vi er enige i, at der isoleret set for hvert forhold alene ikke kan nægtes fradrag. I nærværende sag er der nægtet fradrag på baggrund af en lang række forhold og ikke på baggrund af insolvens alene, ikke på baggrund af manglende angivelse alene eller på baggrund af mangler på fakturaer alene. Skattestyrelsen har konstateret, at de fratrukne fakturaer er fiktive og alene af den grund ikke er fradragsberettigede. Klager henviser til Landsskatterets afgørelse j.nr. 21-0107773 hvor retten lagde vægt på, at fradragsret for moms bortfalder ikke som følge af, at leverandøren har undladt at indberette kor­rekt. Det afgørende er, at der for kunden er tale om en reel og betalt leverance. Klager har videre henvist til en række yderligere EU og danske domme og afgørelser, herunder Den Juridiske Vejledning, hvor der i konkrete sager godkendes fradrag hos køber, trods mang­lende indberetning hos leverandøren. I de nævnte sager betvivles selve leverancen ikke, alene dokumentationskravet. Når der ikke er tvivl om realiteten i leverancen, vil man kunne støtte ret på de afgørelser som klager henviser til. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at vi i nærværende sag netop har konstateret, at der ikke er tale om en reelle leverancer, som Landsskatterettens afgørelse j.nr. 21-010773 netop anfører er af­gørende. Klager henviser til en række domme hvor retten ikke kom til at der var udvist forsømmelighed. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at der i de fremhævede domme og afgørelser er tale om iden­tificerede medarbejdere, der fik løn, hvilket ikke er sammenligneligt med denne sag. Klager henviser videre til retspraksis omkring uskyldig uvidenhed hvor der henvises til fx tilfælde af indkodningsfejl i arbejdsgivers lønsystemer, som ikke kan sammenlignes med denne sag. Klager anfører, at Skattestyrelsen helt har undladt at begrunde på hvilket grundlag Skattesty­relsen anser klager for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelses-ansvar. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at klager i forvejen er arbejdsgiverregistreret, hvorfor der ikke kan være i tvivl om de gældende regler. Udover ovenstående punkter skal Skattestyrelsen bemærke i forhold til klagers nye oplysninger: Skattestyrelsen skal bemærke, at der på siden 11, 2. afsnit fremgår [virksomhed7] (en anden virk­somheds navn), som ikke vedrører denne sag, hvorfor Skattestyrelsen kan være i tvivl om, hvorvidt oplysningerne i den modtagne klage alene vedrører nærværende sag. …” Skattestyrelsen har videre den 17. oktober 2025 på forespørgsel fra Skatteankestyrelsen udtalt: ”… Skattestyrelsens skal bemærke, at det efter klagers oplysninger indskudte værktøj i alt med 99.300 kr. ikke betalt fra virksomhedens konto til indehaver og at der fremlægges ikke dokumentation for de oprindelige køb privat. Vi mener derfor ikke, at klager har dokumenteret, at virksomheden reelt har indkøbt inventar til afskrivning efter afskrivningsloven. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ophæves, subsidiært hjemvises til fornyet behandling og mere subsidiært, at de opgjorte beløb nedsættes væsentligt. Klageren har i klage af den 14. april 2025 anført (uddrag): ”… 1. Beskrivelse af den oprindelige afgørelse: Jeg har modtaget en afgørelse fra Skattestyrelsen d. 24.marts 2025. Skattestyrelsens afgørelse af ændring af moms med ikke godkendt fradrag for købsmoms på 106.475 kr., opgjort yderligere A-skat og Am-bidrag på 311.972 kr. og forhøjelse af overskud i virksomheden med i alt 72.825 kr., hvortil jeg har fået en opkrævning på ovennævnte beløb for perioden 2023. Jeg er ikke enig i afgørelsen fra Skattestyrelsen. … ”De øvrige bogførte beløb i alt 99.300 kr. ses ikke betalt og sælger af det nævnte værktøj, materiel mv. fremgår ikke af bilagene. Du har oplyst, at der er tale om privatejet værktøj, købt som hobby gennem årene men nu indskudt i din virksomhed, da der var brug for dette virksomheden. Der fremlægges ingen dokumentation for de oprindelig køb, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er sket betaling herfor til leverandøren.” ”Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke godkendes fradrag for disse beløb, da de fremlagte bilag alene viser en egen oplistning af en værktøj, dato og beløb og ikke er dokumenteret yderligere.” Vi mener derfor ikke, at de fremlagte bilag dokumenterer, at der er tale om driftsomkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har bedt dokumentation for værktøjer som er købt/indskudt i virksomheden, hvorfor de har fået bilag som understøtter udgifterne. Da jeg personligt har været ejer af værktøjerne gennem årene, er der tale om mig selv som person som Skattestyrelsen beskriver som leverandør der ikke er sket en betaling til. Jeg har været ops på kravet om at den pris jeg fastsætter, kan betragtes som realistisk for brugt markedsprisen på det tidspunkt, hvor jeg skyder værktøjerne ind. Grunden til at den er bogført i driften, er fordi der er taget udgangspunkt i værktøjernes pris enkeltvis. Jeg har været åben for råd fra Skattestyrelsen, om hvor jeg evt. skulle bogføre dem, hvis der skulle være tale om det kommer ind under materielle aktiver. Jeg er derfor ikke enig i at jeg ikke kan/må indskyde værktøjer eller andet materielle aktiver i virksomheden, og jeg mener ikke at jeg skal have overført beløbene til mig selv, når jeg har valgt at indskyde det. Ud fra det fremlagte, dokumenteret og uddybet underleverandører udgifter samt andet udgifter, kan jeg konkludere at Skattestyrelsen ikke har håndteret denne sag korrekt. Derfor klager jeg over afgørelserne og vil bede Skatteankestyrelsen om at vurdere denne afgørelse på ny. …” Videre har klagerens repræsentant i indlæg af den 10. september 2025 anført (uddrag): ”… Klager kan sagtens forstå Skattestyrelsens ræsonnement. Klager er endvidere bekendt med, at Skattestyrelsen foretager konkrete vurderinger i ift. hver enkelt underleverandør. Dette ændrer dog ikke på den omstændighed, at Skattestyrelsen henviser til mere generelle forhold vedr. de enkelte leverandører uden at der foretages en konkret vurdering vedr. det konkrete samarbejde. Der henvises med andre ord til interne forhold hos underleverandørerne, som Klager hverken vidste eller burde have haft viden om. Skattestyrelsen har da heller ikke henvist til særlige handlinger eller undladelser hos Klager. Skattestyrelsen har derimod klart tilkendegivet i sin afgørelse, at Klager ikke gøres ansvarlig for underleverandørernes handlinger, ligesom Klagers gode tro ikke har betydning i relation til spørgsmålet vedr. retten til fradrag af udgifter til underleverandørerne. I enkelte tilfælde har Skattestyrelsen endda konstateret, at Klager har handlet, samarbejdet og korresponderet med ledelsen i et selskab, idet telefonnummeret kunne henføres til denne. Nærmere herom længere nede i klagen. Klager er af den opfattelse, at der er udført arbejde og betalt herfor. Hvad underleverandørerne helt konkret har foretaget sig ift. medarbejdere og Skattestyrelsen, kan Klager af gode grunde ikke udtale sig om. Det er netop dette overblik og denne indsigt, som bankerne og Skattestyrelen burde være i besiddelse af. Det fastholdes derfor også, at Skattestyrelsen og bankerne var nærmest til at konstatere evt. svig. Landsskatteretten bør således træffe endelig afgørelse efter Klagers påstand. … Sagsfremstilling og anbringender Om underleverandørerne Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der reelt er udført arbejde, men at arbejdet ikke kan være udført af de anførte underleverandører. Dette begrundet med, at disse underleverandører ifølge Skattestyrelsen ikke kan have udfør arbejdet, henset til de interne forhold i selskaberne, herunder oplysninger, der er givet til myndighederne. Der er i denne sammenhæng ikke taget stilling til, om underleverandørerne kan have lønnet medarbejderne på anden vis. Særligt henset til, at medarbejderne jo har udført arbejdet og ikke ville have udført arbejde uden aflønning. Hertil kommer, at der er tale om et fåtal af arbejdstimer, der sagtens kan have været udført af en enkelt ansat eller to. Det kræver således ikke, at underleverandøren har et stort antal medarbejdere ansat. Der er derfor ikke i tvivl om, at de pågældende medarbejdere var ansat hos underleverandørerne. Idet disse medarbejdere jo ikke har været ansatte hos Klager og Skattestyrelsen heller ikke har dokumenteret sådan en antagelse, kan forholdet naturligvis ikke lægges til grund. Det fastholdes, at arbejdet er udført af underleverandører, der er selvstændige enheder uden relation til Klager. Klager gjorde sit ypperste for at sikre, at den gængse skattelovgivning mv. blev overholdt og fakturaerne blev godtgjort til selskaber, der var momsregistrerede samt kunne levere arbejdskraft. Klager foretog en behørig undersøgelse af sine underleverandører, før Denne valgte at indgå aftale med disse. Fælles for disse kan anføres, at Klager sørgede for samarbejdsaftaler, som samtlige underleverandører skulle leve op til. Der blev endvidere udarbejdet timesedler i forbindelse med arbejdet. Disse timesedler blev udleveret til Klager, der herefter gennemgik disse og godkendte antallet af timer for udført arbejde. Disse opgørelser dannede herefter grundlag for fakturaerne, der blev udstedt af underleverandøren og godtgjort af Klager. Forud for indgåelse af samarbejdet sikrede Klager sig, at Selskaberne var momsregistrerede og i drift. Klager havde løbende dialog med underleverandørerne og sikrede sig levering på bedste vilkår. Hertil kommer, at arbejdet jo utvivlsomt er udført, ligesom fakturaerne er godtgjort elektronisk og i overensstemmelse med aftalen og de fremsendte timesedler. Hvorledes underleverandørerne efterfølgende har godtgjort medarbejdernes lønninger, havde Klager af gode grunde ikke indblik i. Denne kunne alene konstatere, at underleverandørens medarbejdere udførte arbejdet og generelt var tilfredse. Klager var i dialog med underleverandørerne og var tillige i dialog med de enkelte medarbejdere for at sikre sig, at forholdende var i overensstemmelse med aftalerne. Hverken forhold omkring underleverandørerne eller disses medarbejdere, gav anledning til mistanke om, at underleverandørerne ikke efterlevede aftalerne. Det overrasker således, at visse af underleverandørerne er kendt i svigs sammenhænge. Klager har været samarbejdsvillig og har fremsendt al ønsket materiale, herunder kontaktoplysninger vedr. underleverandørerne. Fakturaerne er i overensstemmelse med det udfakturerede arbejde og der er således ingen forhold vedr. Klager der giver anledning til at antage, at underleverandørerne ikke har udført arbejdet. Der foreligger ej heller dokumentation på udført ”sort” arbejde. Det er en kendsgerning, at kunderne som Klager har kørt for, er bekendte med, hvilke konkrete personer der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har formentlig allerede kontaktet Klagers kunder og er i besiddelse af materiale herom. Det overrasker således, at Skattestyrelsen fortsat finder, at arbejdet er udført af Klagers medarbejdere og derved har forhøjet selskabets A-skat og am-bidrag. Hertil kommer, at satsen er fastsat højere, idet Skattestyrelsen ikke er i konkret besiddelse af dokumentation for enkelte medarbejdere. Forhøjelserne er således alene støttet af antagelser fra Skattestyrelsen samt forhold vedr. underleverandørerne. Dette er årsagen til beregning af en skat på 55 %. Klager havde naturligvis ikke indblik i underleverandørernes interne forhold, herunder forholdet til Skattestyrelsen. Klager kunne alene konstatere, at Selskaberne var behørigt registrerede og momsregistrede. Medarbejderne gav da heller ikke anledning til at betvivle, at disse blev aflønnet af underleverandørerne. Det må naturligvis kunne lægges til grund, at medarbejderne ikke ville have udført arbejdet, såfremt disse ikke blev lønnet af deres respektive arbejdsgivere. Der foreligger således ikke konkrete forhold vedr. Klager der kan medføre en antagelse om, at Denne vidste eller burde vide, at underleverandørerne ikke indberettede og indbetalte skatter og udgifter. Skattestyrelsen samt underleverandørernes banker var nærmest til at konstatere dette. Klager kunne således med rette antage, at underleverandørerne betalte skatter og afgifter, når disse fortsat fremstod som registrerede herfor. Skattestyrelsen har ikke henvist til et eneste forhold hos Klager. Der henvises alene til forhold os underleverandørerne, idet disse overfor Skattestyrelsen ikke har oplyst hvor mange ansatte der var og hvorledes disse blev aflønnet. Hverken Skattestyrelsen eller bankerne ses at have reageret i tide. Alligevel pålægges Klager ansvaret og pålægges at godtgøre skatter og afgifter, som Denne allerede har godtgjort en gang ved sine fakturabetalinger. Skattestyrelsen har da også bekræftet, at Klager ikke kan gøres ansvarlig for underleverandørernes handlinger og der synes en enighed om Klagers gode tro. Det under da også, at lønningerne er fastsat svarende til det fakturerede, idet det må antages at en underleverandør også har overskud. Selv i tilfælde hvor der fastsættes lønninger, bør disse blive fastsat i overensstemmelse med den gængse timeløn og med en sats der svarer til omegnen af 38% frem for 55 %, idet der af timesedlerne fremgår konkrete navne på medarbejdere. Nedenfor redegøres nærmere for underleverandørerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne sendt til Skattestyrelsen og som fremgår af afgørelsen. [virksomhed2] [virksomhed2] har leveret ydelser til flere byggeprojekter for klager. Skattestyrelsen anfører, at selskabet senere gik konkurs og at dette taler imod realitet. Dette er imidlertid uden betydning. Konkurs eller insolvens hos en leverandør kan ikke i sig selv fratage kunden fradragsretten. Landsskatteretten har i afgørelse j.nr. 22-0047902 udtrykkeligt fastslået: “Det forhold, at leverandøren efterfølgende er erklæret konkurs, kan ikke i sig selv føre til, at fradragsretten bortfalder, når der foreligger objektiv dokumentation i form af faktura og bankoverførsel.” Tilsvarende fremgår af afgørelse j.nr. 13-3155042, hvor Landsskatteretten udtalte: “Kundens fradragsret kan ikke nægtes alene med henvisning til leverandørens manglende indberetning eller insolvens, så længe der er fremlagt dokumentation for betaling og sammenhæng med virksomhedens drift.” Klager har fremlagt fakturaer, bankoverførsler samt timesedler. Viderefakturering til hovedentreprenører dokumenterer sammenhængen mellem indkøb og salg. Dermed er de objektive kriterier i Den Juridiske Vejledning 2025-1, afsnit D.A.11.1.4.2 opfyldt, hvoraf det fremgår; “Bevis for realitet vil som udgangspunkt kunne anses for tilvejebragt, når der foreligger en faktura, betaling kan dokumenteres, og ydelsen kan knyttes til virksomhedens momspligtige aktivitet.” [virksomhed3] ApS [virksomhed3] ApS er den mest centrale underleverandør i sagen. Skattestyrelsen har henvist til, at kurator i konkursboet har haft vanskeligheder ved at få en fyldestgørende forklaring fra direktøren [person3] og derfor har udtrykt en formodning om, at han kunne være en stråmand. Dette er dog alene en subjektiv vurdering fra kurator og kan ikke tillægges vægt over for de objektive forhold, der foreligger. 1) CVR-registreret telefonnummer til [virksomhed3] ApS tilhører [person3], og klager har haft direkte kontakt med ham på dette nummer. 2) Der er indberettet løn til eIndkomst for direktøren, hvilket viser, at han reelt har arbejdet i selskabet. 3) Klager har betalt fakturaerne via bankoverførsel og i flere tilfælde modtaget timesedler for arbejdet. Landsskatteretten har i afgørelse j.nr. 20-0095598 udtalt: “Myndighederne kan ikke tilsidesætte en virksomheds fradrag alene på baggrund af forklaringer eller formodninger, når der foreligger objektiv dokumentation for leverancer.” Dette synspunkt er gentaget i j.nr. 22-0111678, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at fakturaer, betalinger og timesedler udgjorde tilstrækkelig dokumentation, selvom leverandøren senere viste sig at have uregelmæssigheder. Den Juridiske Vejledning 2025-1, D.A.11.1.4.2 fastslår: “Bevisbyrden for, at en faktura er fiktiv, påhviler Skattestyrelsen. Skatteyderen kan som udgangspunkt støtte ret på en udstedt faktura, når betaling og anvendelse i virksomheden er dokumenteret.” Når Skattestyrelsen selv i afgørelsen anfører, at Klager ikke vidste eller burde vide, at der kunne være uregelmæssigheder, må det lægges til grund, at klager har handlet i god tro. I en sådan situation kan fradragsretten ikke nægtes. [virksomhed4] ApS [virksomhed4] ApS har leveret arbejdskraft til flere af klagers projekter. Her er dokumentationen særlig omfattende, idet timesedler, fakturaer og bankoverførsler kan afstemmes direkte mod viderefakturering til klagers kunder. Dette viser, at ydelserne er reelt leveret. Landsskatteretten har i j.nr. 21-0097351 lagt vægt på: “Når timesedler og fakturaer kan sammenholdes med viderefakturering til kundens aftagere, foreligger der tilstrækkelig dokumentation for realitet.” Tilsvarende i j.nr. 21-0107773, hvor retten udtalte: “Kundens fradragsret for moms bortfalder ikke som følge af, at leverandøren har undladt at indberette korrekt. Det afgørende er, at der for kunden er tale om en reel og betalt leverance.” Den Juridiske Vejledning understøtter dette og fremhæver, at kundens fradragsret ikke påvirkes af leverandørens eventuelle forsømmelser, så længe kunden selv har dokumenteret betaling og anvendelse i momspligtig virksomhed. Samlet vurdering Samlet set foreligger der for alle tre underleverandører omfattende dokumentation i form af fakturaer, bankoverførsler, timesedler og viderefakturering. Landsskatterettens praksis fastslår, at insolvens, konkurs eller formodninger fra kurator ikke kan føre til nægtelse af fradrag, når den objektive dokumentation foreligger. Skattestyrelsen har anerkendt, at klager ikke vidste eller burde vide, hvis der var uregelmæssigheder. I Den Juridiske Vejledning fremgår, at bevisbyrden for fiktivitet påhviler myndighederne. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Derfor må det konkluderes, at klager har handlet i god tro, at leverancerne er reelle, og at fradragsretten skal anerkendes. Skattestyrelsens afgørelse bør ophæves. Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør særligt henlede opmærksomheden på [virksomhed3] ApS, idet samtlige forhold vedr. Dette selskab taler for, at der er tale om en reel leverance. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 15. oktober 2025: ”… Overordnede bemærkninger til udtalelsen Skattestyrelsen anfører, at nægtelsen af fradrag beror på fiktivitet. Udtalelsen indeholder imidlertid ikke dokumentation, der påviser, at de omhandlede leverancer er fiktive. De samlede bilag i sagen — herunder fakturaer, dokumenterede bankoverførsler, timesedler, korrespondance og sammenhængen til viderefakturering — understøtter tværtimod, at arbejdet er udført, og at betaling er sket i overensstemmelse med de fremlagte aftaler. Skattestyrelsens synspunkter hviler overvejende på formodninger om interne forhold hos leverandørerne, som Klager ingen indsigt havde eller kunne have. Vedrørende [virksomhed3] ApS Skattestyrelsen gør gældende, at det ikke kan være selskabets direk­tør, der har udført arbejdet. Dette er en udokumenteret antagelse, som ikke kan lægges til grund. Det er tværtimod dokumenteret i sa­gen, at dialogen har været med direktøren selv, at telefonnummeret i kommunikationen svarer til selskabets officielle oplysninger, og at samme person også har været i dialog med kurator. Der foreligger endvidere screenshots fra selskabets professionelle hjemmeside, der bekræfter telefonoplysningerne. At en direktør i en mindre virksomhed deltager i eller koordinerer praktisk arbejde, er ikke usædvanligt. Manglende eller mangelfuld indberetning fra leverandørens side kan ikke anvendes som bevis for, at leverancen ikke er reel. Når de objek­tive kendetegn på realitet — faktura, betaling, timesedler og udført ar­bejde - foreligger, påhviler det Skattestyrelsen at påvise fiktivitet. Dette er ikke sket. Dette forhold bekræftes netop i Skattestyrelsens indlæg, hvor det understreges, at afvisningen alene er baseret på på­stand om fiktive fakturaer. En påstand der end ikke er sandsynliggjort. Vedrørende '[person1]' ([virksomhed2]) Skattestyrelsen anfører, at Klager ikke kan have haft dialog med [person1]­, eller at [person1] ikke kan have udført arbejdet, bl.a. fordi vedkom­mende angiveligt har fået løn andetsteds, og fordi mailkorrespondance ikke var underskrevet med navn. Der er ingen dokumentation for, at dialogen ikke har fundet sted. Klager havde konkret korrespon­dance med [person1] og mødte efterfølgende den samme person på byggepladsen, hvor vedkommende bekræftede dialogen og henviste til mails. At en mail ikke bærer en navnesignatur, er ikke usædvanligt og kan skyldes praktiske eller tekniske forhold, ligesom nogle vælger neutral signatur. Dette kan ikke tillægges bevismæssig vægt til støtte for, at personen ikke var rette kontakt. Sammenholdt med fakturaer, betaling og udført arbejde peger materialet samlet set på, at leveran­cen er reel. Vedrørende [person4] ([virksomhed4] m.v.) Skattestyrelsen anfører, at [person4] skulle have haft dialog med 'bagmænd', og at han derfor ikke selv skulle have stået for driften. Dette vedrører forhold, som Klager aldrig har haft indsigt i, og som heller ikke var kendt af andre eksterne parter i samtiden (herunder Skattestyrelsen og bankerne). Netop dette understøtter, at det var [person4]­, der udadtil repræsenterede virksomheden og var den legi­time kontakt. Klager har haft løbende og professionel dialog med [person4]­og har ikke haft grund til at betvivle identiteten. At Klager ikke har set ID på personen ændrer ikke ved, at samarbejdet udadtil var legitimt og dokumenteret ved fakturaer, bankbetalinger og leveret arbejde. Om den påståede fiktivitet og bevisbyrden Skattestyrelsen anfører, at fradraget alene nægtes under henvisning til fiktivitet. Fiktivitet forudsætter positiv bevisførelse for, at en faktura ikke afspejler en reel levering. En generel mistanke eller henvisning til leverandørens interne uregelmæssigheder er ikke tilstrækkelig. I nær­værende sag foreligger objektiv dokumentation for levering og beta­ling, samt forretningsmæssig sammenhæng til Klagers momspligtige aktivitet. Skattestyrelsen har ikke påvist, hvilke konkrete leverancer der ikke skulle være udført, eller fremlagt dokumentation for, at de navn­givne personer ikke deltog i samarbejdet. Skattestyrelsens udtalelse må derfor anses for udokumenteret i relation til fiktivitet. Det medgives, at forholdet omkring [person4] kan anses som pro­blematisk qua Politiets involvering. Klager har uanset dette været i god tro. Det er dog problematisk, at dette forhold også henføres til de øvrige underleverandører, hvor der ikke foreligger sådanne forhold. Bemærkninger til mødereferatet Klager har en kort bemærkning til mødereferatet. Det blev under mø­det præciseret, at korrespondancen med [person1] er bekræftet af ved­kommende på byggepladsen, og at det udadtil var [person4], der repræsenterede virksomheden. Disse forhold ønskes indarbejdet som en del af sagens faktiske grundlag. Samtidig er indsendt screenshots vedr. [virksomhed3] ApS hjemmeside. I øvrigt er flere af de udeladte ting allerede indeholdt af tidligere klageskrivelser, hvorfor møderefe­ratet bekræftes. Fastholdelse af tidligere anbringender og præcisering Klager fastholder samtlige tidligere anbringender og henvisninger i klagen, herunder henvisninger til Den Juridiske Vejledning og relevant praksis. Det bemærkes samtidig, at en tidligere henvisning til '[virksomhed7]­' beror på en skrivefejl som følge af parallel behandling af flere sa­ger; forholdet bedes bortset fra i den videre behandling. Afsluttende bemærkninger På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Skattestyrelsens udtalelse ikke indeholder nye, dokumenterede oplysninger, der kan tilsidesætte den eksisterende objektive dokumentation for realitet. Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for fiktivitet. Det påstås der­for, at fradrag for købsmoms vedrørende de omhandlede underleve­randører anerkendes i fuldt omfang, og at Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. Det være sig særlig vedr. [virksomhed3] ApS og [virksomhed2], hvor der end ikke foreligger oplysninger om mulig svig. …” Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke ønsker at have flere ansatte i virksomheden, da arbejdsmængden i virksomheden er varierende. Derfor gør virksomheden i stedet brug af underleverandører, når behovet opstår. Om kontakten til underleverandørerne oplyste klageren, at han fik kontakt til underleverandørerne på byggepladserne. Videre oplyste klageren, at han forud for et samarbejde har kontrolleret, om underleverandørerne har været aktive og registreret med ansatte. Videre forklarede klageren, at der har været tale om fastprisaftaler med underleverandørerne, hvorfor der alene er indgået mundtlige aftaler. Dette fordi klageren har givet en fast pris til eksempelvis [virksomhed5] ApS, hvorfor underleverandørernes pris alene skulle være lavere. Derudover forklarede klageren, at han har haft kontakt med de personer, som har været registreret som ejer af underleverandørerne. Endelig forklarede klageren om indkøbet af værktøj i overensstemmelse med den indgivne klage. Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse Klagerens repræsentant har den 14. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse (uddrag): ”… Klager fastholder, at der foreligger fuld realitet i de leverede ydelser, at arbejdet er udført, og at betaling er sket via bank. Der er ingen beviser for fiktivitet, og afgørelsen bør tilsidesættes eller hjemvises. Skatteankestyrelsens forslag gengiver alene Skattestyrelsens vurdering og tilføjer ingen selvstændig bevismæssig analyse. Der lægges fejlagtigt til grund, at Skattestyrelsen har “dokumenteret fiktive fakturaer”, selvom der hverken foreligger dokumentation for, at ydelserne ikke er leveret, eller at fakturaerne ikke afspejler reelle forhold. De fremlagte fakturaer, bankoverførsler, timesedler og korrespondance viser tværtimod et reelt samarbejde. Skatteankestyrelsen har heller ikke forholdt sig til, at Skattestyrelsenselv har anført, at klager ikke var i ond tro, men at forhøjelsen blev gennemført med henvisning til udefrakommende forhold. Dette er et væsentligt element, som bør præciseres i den endelige afgørelse. Herudover henvises til bilag, der vedhæftes nærværende skrivelse. Det ene bilag udgør Klagers egne bemærkninger til sagen, der medsendes som et supplement. Herudover har Klager udarbejdet et excel ark vedr. det urdførte arbejde og det reelle timeregnskab. 2. Omfanget af udført arbejde samt ansatte Skattestyrelsen og nu Skatteankestyrelsen anfører, at mængden af udført arbejde skulle indikere, at Klager ikke selv kan have udført opgaverne, og at der derfor må have været ansatte. Dette er ikke korrekt og savner faktuelt grundlag. Som ejer af en mindre håndværksvirksomhed arbejder Klager langt ud over normal arbejdstid. Det er velkendt i byggebranchen, at virksomhedsejere selv udfører hovedparten af arbejdet – ofte langt mere end 160 timer pr. måned. De gange, hvor der blev anvendt underleverandører, skyldtes det, at Klager havde behov for fridage eller måtte håndtere parallelle projekter. Det var både økonomisk og praktisk mest forsvarligt at anvende underleverandører frem for at have ansatte, som virksomheden ikke kunne beskæftige kontinuerligt. Der er ingen dokumentation for, at der har været beskæftiget ansatte hos Klager. Det er derfor fejlagtigt, når Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten med A-skat og AM-bidrag og tilmed lagt topskat til grund på baggrund af en hypotetisk formodning. Arbejdet er i realiteten udført af Klager selv samt enkelte underleverandører. 3. Vedrørende [virksomhed3] ApS Det er stærkt kritisabelt, at Skatteankestyrelsen uden selvstændig prøvelse lægger Skattestyrelsens udokumenterede antagelser til grund for [virksomhed3] ApS. Der sondres ikke mellem leverandørerne, men samtlige behandles som om de har samme karakter – uanset at der ikke er fremlagt noget som helst, der indikerer fiktivitet hos [virksomhed3]. Samarbejdet med [virksomhed3] ApS er detaljeret redegjort for og dokumenteret med fakturaer, betalinger, samt korrespondance direkte med selskabets direktør. Telefonnummeret i kommunikationen stemmer med selskabets officielle oplysninger i CVR og på hjemmesiden, og det er dokumenteret, at den samme direktør havde dialog med kurator i konkursboet og at telefonnummeret reelt tilhørte denne. At en direktør i en mindre virksomhed deltager aktivt i udførelsen af arbejdet er ikke unormalt. At der internt i [virksomhed3] ikke er registreret løn medfører ikke, at der ikke har været aktivitet – direktøren har haft lønindkomst og adgang til selskabets midler. Når Skatteankestyrelsen undlader at forholde sig hertil, fremstår afgørelsesgrundlaget mangelfuldt og i strid med officialmaksimen. Det er Klagers opfattelse, at hvis [virksomhed3] havde været den eneste anvendte leverandør, ville Skattestyrelsen have anerkendt realiteten. Det er alene, fordi én anden leverandør senere er konstateret at have uregelmæssigheder, at [virksomhed3] fejlagtigt er “trukket med i faldet”. Dette er bevismæssigt uforsvarligt og uforholdsmæssigt. 4. Forholdet vedrørende [person1] og [person4] De afsnit i forslaget, der vedrører “[person1]” og “[person4]”, omhandler tredjemands interne forhold og ikke Klagers egne dispositioner. Som tidligere redegjort i klagens bemærkninger, i svaret på Skattestyrelsens udtalelse og under mødet med Skattestyrelsen, er disse forhold allerede detaljeret gennemgået. Klager henviser derfor til de tidligere indsendte redegørelser og bemærkninger, hvor det er udførligt beskrevet, at samarbejdet har været reelt, og at Klager har handlet i fuld god tro. Der henvises særligt til de afsnit, der dokumenterer, at arbejdet blev udført, at der foreligger betaling via bank, og at eventuelle uregelmæssigheder hos underleverandørerne er tredjemands forhold, som Klager ikke kunne eller burde have haft kendskab til. 5. Værktøj og udstyr Skatteankestyrelsen anfører, at visse værktøjer ikke er dokumenteret som erhvervsmæssige. Klager har forklaret, at de pågældende værktøjer blev købt privat, længe før virksomheden blev etableret, og senere indskudt i virksomheden som driftsaktiver. Klager har altid haft en personlig interesse for byggeri og renovering og ejede allerede det nødvendige udstyr. Dette forklarer, hvorfor udstyret findes i virksomheden uden særskilt køb. Der er således ingen uregelmæssighed på dette punkt. 6. Virksomhedsform samt god tro Det må tillægges væsentlig betydning, at klager har drevet sin virksomhed som enkeltmandsvirksomhed og dermed hæfter personligt for samtlige forpligtelser. En person, der havde til hensigt at unddrage skat eller anvende fiktive fakturaer, ville ikke vælge en virksomhedsform, der indebærer fuld gennemsigtighed og personlig hæftelse. Tværtimod viser erfaringen fra sager om reel momssvig og systematisk misbrug, at sådanne dispositioner typisk sker gennem selskaber med begrænset hæftelse og ofte via stråmænd eller personer uden reel ledelsesmæssig kontrol. Disse strukturer anvendes netop for at skjule det reelle ejerskab og undgå personlig risiko. I nærværende sag forholder det sig modsat: [klager] har drevet en åben og lovlig virksomhed, registreret i eget navn, med gennemsigtige banktransaktioner og fuld adgang for myndighederne til regnskab og dokumentation. Der er således intet, der indikerer forsøg på at skjule forhold eller omgå regler. Tværtimod har klager været en “åben bog” og udvist ærlighed og samarbejdsvilje gennem hele forløbet. Der har ikke været ansatte, og anvendelsen af underleverandører har alene haft praktiske og økonomiske årsager. Dette er ikke udtryk for svig, men for almindelig drift i en mindre virksomhed. At sanktionere dette på linje med organiseret momssvig er uproportionelt og uden støtte i praksis. 7. Skattestyrelsens bevisbyrde Fiktivitet kan ikke antages ud fra mistanke. Det følger af praksis, at det er Skattestyrelsen, der bærer bevisbyrden for, at en faktura ikke afspejler en reel leverance. Kun i særligt grove tilfælde, kan der anvendes en omvendt bevisbyrde, hvilket ikke foreligger i nærværende. I nærværende sag er der intet bevis for, at fakturaerne er fiktkive. Skattestyrelsen henviser alene til underleverandørers interne fejl, men ikke til noget konkret hos Klager. Alle objektive kendetegn på realitet – fakturaer, betalinger, timesedler og udført arbejde – peger i retning af realitet og ikke fiktivitet. 8. Betydningen af god tro Det skal understreges, at Skattestyrelsen i sin oprindelige afgørelse udtrykkeligt anførte, at Klager ikke var i ond tro, men at forhøjelsen blev foretaget på baggrund af udefrakommende forhold hos leverandørerne og en solidarisk hæftelse. Dette er afgørende for forståelsen af sagen. Det dokumenterer, at der ikke er grundlag for at tillægge klager subjektiv skyld eller forsæt. Klager har handlet i tillid til registrerede og aktive leverandører og har udvist sædvanlig omhu. Når Skatteankestyrelsen i sit forslag undlader at medtage dette og i stedet beskriver sagen som en fiktivitetssag, opstår der et fejlagtigt billede, der kan få utilsigtede konsekvenser i den videre sagsbehandling. Det er velkendt, at straffesagsenheden i Skattestyrelsen ofte baserer sin vurdering direkte på Skatteankestyrelsens endelige afgørelse, uden at foretage en yderligere detaljeret undersøgelse. Det skal understreges, at straffesagsenheden oftest ikke har indblik i de skatteretlige samt praktiske forhold, men alene forholder sig til skyldsspørgsmålet. Derfor er det af væsentlig retssikkerhedsmæssig betydning, Skatteankestyrelsen i sin endelige afgørelse tydeligt anfører, at der ikke er dokumenteret ond tro, forsæt eller grov uagtsomhed hos klager. Manglende præcisering heraf kan føre til en uberettiget strafferetlig vurdering på et ufuldstændigt grundlag 9. Afsluttende bemærkninger Klager fastholder alle tidligere anbringender og henvisninger til Den Juridiske Vejledning og retspraksis. … Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse Skattestyrelsen har den 25. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (uddrag): ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse. Skattestyrelsen henviser til den påklagede afgørelse samt Skattestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Klagers overskud af virksomhed forhøjes med 72.825 kr. for indkomståret 2023. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klageren har den 28. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… Vi henholder os til de tidligere indsendte bemærkninger, der ikke er medtaget i indstillingen men som naturligvis skal indgå i Landsskatterettens afgørelse. Vi fastholder derfor vores uenighed og henholder os til tidligere anførte vedr. samtlige af de verserende sager vedr. [klager].” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed fra 240.546 kr. til 313.371 kr. i indkomståret 2023. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skattepligtig har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne den skattepligtige at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på skatteyderens bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om skatteyderens indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om den skattepligtiges forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler – i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det fremgår af skattekontrollovens § 74: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. … Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomheden fradrag for købsmoms på i alt 106.475 kr. for virksomhedens udgifter til tre underleverandører for afgiftsperioderne i 2023 og skattemæssigt fradrag for de dertilhørende driftsudgifter på i 425.900 kr. ekskl. moms i indkomståret 2023, idet Skattestyrelsen har anset virksomhedens udgifter til underleverandørerne for at være fiktive. I denne sag, hvor underleverandørerne enten har været registreret med ingen eller få ansatte, hvor underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke har afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift, hvor den registrerede ejer af underleverandøren [virksomhed4] er anset som stråmand af politiet, og hvor underleverandørerne er ophørt eller under konkurs, finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6 er opfyldt, herunder at virksomheden ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering i henhold til de afholdte udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at virksomhedens afholdte udgifter til underleverandørerne ikke kan anses for reelle. Den af virksomheden fremlagte dokumentation, herunder timesedler, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke foreligger oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Derfor finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har fradrag for udgifterne til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] på i alt 425.900 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Lønudgifter Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens indeholdelsespligt for indkomståret 2023 anset virksomhedens samlede betalinger til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] for at dække over udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft. Virksomheden er dermed pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag i indkomståret 2023. Skattestyrelsen har anset virksomhedens bruttoudgifter for at udgøre beregningsgrundlaget for indeholdelsespligten. Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har givet virksomheden et fradrag for lønudgifter på i alt 532.375 kr. for indkomståret 2023. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udokumenterede udgifter og køb af værktøj Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomheden fradrag for to bogførte udgifter til underleverandører på 80.000 kr. Derudover har Skattestyrelsen ikke godkendt virksomheden fradrag for bogførte udgifter til køb af værktøj på 99.300 kr. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for de to bogførte udgifter til underleverandører, og virksomheden har fremlagt bogføringsbilag til de bogførte udgifter til køb af værktøj. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at virksomheden ikke har betalt de bogførte udgifter på virksomhedens bankkonti. Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har fradrag for de bogførte udgifter til underleverandører på 80.000 kr. og de bogførte udgifter til køb af værktøj på 99.300 kr., idet virksomheden ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., er opfyldt. Forklaringerne fra klageren kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for klagerens oprindelige påståede udgifter til anskaffelse af værktøjet til privat brug. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Klagerens påstande kan derfor ikke tages til følge. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.