Momspligt og skønsmæssig momsansættelse ved udeholdt omsætning

Journalnr. 25-0024824 Skattestyrelsen har anset virksomheden som momspligtig efter momslovens § 48, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Virksomheden [klager], med cvr. [...1], som har startdato den 22. juli 2022. Branchekoden er 532000 Andre post- og kurertjenester. Virksomheden er ejet af [person1]. Virksomheden har for 3. kvartal og 4. kvartal i 2022 angivet salgsmoms for 6.543 kr. og købsmoms for 1.500 kr. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] truffet afgørelse om at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse, hvori Skattestyrelsen har anset en række indsætninger på virksomhedsejerens konti for at være udeholdt omsætning i en uregistreret virksomhed. Indsætningerne udgør henholdsvis 63.000 kr. i 2020, 128.644 kr. i 2021 og 268.773,35 kr. i 2022. Det fremgår af virksomhedsejerens kontoudtog, at der i perioden 2. januar 2020 til 4. februar 2020, blev indsat 51.000 kr. på kontoen. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset virksomhedens for at være momspligtig fra den 2. januar 2020. Skattestyrelsen har herefter ændret virksomhedens salgsmoms med i alt 12.600 kr. for 2020, 25.728 kr. for 2021 og 47.211 for 2022 og købsmoms med 1.200 kr. for 2022, i alt 86.739 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: ”(…) Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet (salgsmoms). Se momslovens § 4, stk. 1. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Se momslovens § 37, stk. 1. Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 50.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Se momslovens § 48, stk. 1. Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr. Se SKM2018.277.LSR. Vi anser dig for at være momspligtig fra den 3. januar 2020, da der fra den 3. januar til den 13. januar 2020 bliver indsæt i alt 50.000 kr. på dine bankkonti, som vi anser vedrører udeholdt omsætning i din uregistreret virksomhed. Vi anser derfor, at det var åbenbart fra den 3. januar 2020, at den momspligtige omsætning vil overstige grænsen på 50.000 kr. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af momsstilsvaret for hver momsperiode, og for kontrollen af om momstilsvaret er korrekt. Se momslovens § 55. Salgs- og købsmomsen skal opgøres for hver afgiftsperiode, og virksomhedens afgiftstilsvar skal afregnes efter reglerne i opkrævningsloven. Se momslovens § 56, stk. 1. Salgs- og købsmomsen skal angives efter udløbet af hver afgiftsperiode. Se momslovens § 57, stk. 1. Hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den moms, som påhviler virksomheden, kan vi foretage en skønsmæssig ansættelse af den moms virksomheden skal betale. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2. Salgs- og købsmomsen er opgjort på baggrund af de afledte ændringer, som vi har foretaget i punkt 2.4, hvor vi har ændringer til virksomhedens omsætning og omkostninger. Vi har opgjort virksomhedens moms for hvert kvartal. Se momslovens § 56, stk. 2 og § 57, stk. 1. Salgsmoms Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen/ydelsen er leveret. Hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen der er leveringstidspunktet. Hvis betalingen finder sted helt eller delvist inden levering finder sted, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Se momslovens § 23, stk. 1-3. Grundlaget for beregningen af moms er vederlaget. Se momslovens § 27, stk. 1. Momssatsen udgør 25% af vederlaget. Se momslovens § 33. I de tilfælde hvor en virksomhed ikke har betalt moms af hele sin omsætning, men hvor der skulle have været beregnet moms, er beregningen af momsen afhængig af, om den bygger på tal, der er inklusiv eller eksklusiv moms. Da beløbene anses for at være inklusive moms, udgør momsen 20% af de beløb, der er indsat på virksomhedens bankkonti. Du har for 2022 angivet salgsmoms i 3. og 4. kvartal på henholdsvis: Momsoplysninger 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Totalt Salgsmoms 2.091 4.452 6.543 Vi angiver i punkt 2 hvilke beløb på dine bankkonti, som vi anser for at være yderligere omsætning i virksomheden, hvor der skal beregnes salgsmoms af. Se bilag B for specifikation af beløbene. Købsmoms Virksomheden kan fratrække købsmoms af varer og ydelser som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens drift. Se momslovens § 37, stk. 1. For at kunne få fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer, afregningsbilag med mere. Se momsbekendtgørelsens § 83. Uanset at virksomheden måtte dokumentere købsmoms ved fremsendelse af bilag, forudsætter godkendelse af fradrag, at bilagene opfylder momslovens dokumentationskrav. Vi kan ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger opgøre virksomhedens købsmoms skønsmæssigt, da vi ikke ud fra de modtagne kontoudtog kan identificere eventuelle driftsomkostninger herunder afgrænse dem til køb der er uvedkommende for selskabets aktivitet eller afgøre, hvorvidt hævninger på bankkontoen vedrører momsbelagte køb. Se SKM2021.456.LSR, hvor det ikke var tilstrækkeligt, at der er en formodning for at der er afholdt momsbelagte udgifter. Moms i alt På baggrund af vores skønsmæssige opgørelse, opkræver vi moms til betaling efter opkrævnings- lovens § 5, stk. 2, således: Vores opgørelse af moms: 2020 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Salgsmoms 10.200 kr. 100 kr. 200 kr. 2.100 kr. 12.600 kr. Købsmoms 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 10.200 kr. 100 kr. 200 kr. 2.100 kr. 12.600 kr. 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Salgsmoms 0 kr. 9.006 kr. 8.082 kr. 8.640 kr. 25.728 kr. Købsmoms 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 9.006 kr. 8.082 kr. 8.640 kr. 25.728 kr. 2022 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Salgsmoms 6.000 kr. 1.100 kr. 10.101 kr. 36.553 kr. 53.754 kr. Købsmoms 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 6.000 kr. 1.100 kr. 10.101 kr. 36.553 kr. 53.754 kr. Dine momsangivelser 2022 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Salgsmoms 0 kr. 0 kr. 2.091 kr. 4.452 kr. 6.543 kr. Købsmoms 0 kr. 0 kr. 0 kr. -1.200 kr. -1.200 kr. 0 kr. 0 kr. 2.091 kr. 3.252 kr. 5.343 kr. Ændringer 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Salgsmoms 6.000 kr. 1.100 kr. 8.010 kr. 32.101 kr. 47.211 kr. Købsmoms 0 kr. 0 kr. 0 kr. 1.200 kr. 1.200 kr. Moms og afgifter i alt 6.000 kr. 1.100 kr. 8.010 kr. 33.301 kr. 48.411 kr. Ændringerne vil medføre, at vi hæver din salgsmoms med i alt 12.600 kr. for 2020, 25.728 kr. for 2021 og 47.211 for 2022 og din købsmoms med 1.200 kr. for 2022, i alt 86.739 kr. (…)” Virksomhedens opfattelse Virksomheden har fremsat påstand om, at virksomheden ikke er momspligtig. Til støtte for påstanden har virksomheden anført, at de kontante indsætninger blandt andet stammer fra, at virksomhedsejeren har hjulpet venner og familie med at modtage husleje og depositum, at det er tilbagebetaling af gæld fra andre, depositum, valutaveksling fra andre, låntagning og private handler, såsom salg af motorcykel, bil og varer. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen fastholder således, at vi har været berettiget til at beskatte klager af indtægter ved udlejning på [adresse1], [by1] samt af indtægter i klagers enkeltmandsvirksomhed og uregistrerede virksomhed i indkomstårene 2020-2022. Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at vi har været berettiget til at opgøre klagers fradrag for udgifter ved værelsesudlejning efter ligningslovens § 15 Q, stk. 3. Endelig fastholder Skattestyrelsen, at det er med rette, at vi har nægtet klager fradrag for kørsel og udgifter til drift og vedligeholdelse af køretøjer i enkeltmandsvirksomheden, da klager ikke har løftet bevisbyrden for berettigelsen af et fradrag. Vi henviser til begrundelserne som anført i den påklagede afgørelse og Skatteankestyrelsens indstilling. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Jeg fremsender hermed mine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Jeg anmoder samtidig om, at sagen fortsat behandles på et retsmøde. 1. Jeg har bemærkninger til både udtalelsen og forslaget til afgørelse Jeg gør udtrykkeligt opmærksom på, at jeg er uenig i flere faktiske forudsætninger og vurderinger i sagen, og jeg ønsker derfor at indsende yderligere dokumentation og forklaring. 2. Jeg bekræfter, at jeg ønsker retsmøde Selvom jeg tidligere har anmodet om et retsmøde, bekræfter jeg hermed på ny, at jeg fortsat ønsker et retsmøde i denne sag. 3. Vedrørende “husleje”, “room” og “rent” posteringer De posteringer, der fremgår af mine bankkontoudtog som “husleje”, “room” og “rent”, er ikke alle relateret til min egen bolig. Jeg anerkender kun de personer som mine lejere, hvis deres CPR-adresse er registreret på min adresse, og de samtidig bor fysisk hos mig. Personer, der har CPR-adresse et andet sted, er ikke mine lejere. De betalinger, der kommer fra disse personer, vedrører ikke udlejning af min bolig, men er beløb, jeg midlertidigt har hjulpet andre med at modtage på deres vegne. Min bolig har kun få værelser og kan fysisk ikke rumme det store antal personer, som Skattestyrelsen har lagt til grund. Hvis I ønsker det, vil jeg fremlægge en detaljeret opdeling af: reelle lejere, som både bor hos mig og har CPR registreret på min adresse personer, som ikke bor hos mig, men hvor jeg blot har hjulpet med at modtage husleje på vegne af en anden udlejer 4. Vedrørende udgifter Jeg har samtlige bilag til mine faktiske udgifter, og disse er tidligere fremsendt. Alle udgifter (varme, vand, el, forsikring, reparation mv.) kan også verificeres digitalt via leverandørernes online portaler. Hvis I ønsker det, vil jeg genfremsende en samlet og struktureret dokumentation, så der ikke opstår tvivl. 5. Vedrørende virksomhedens indtægter Jeg vil udarbejde og indsende en fuldstændig specifikation af virksomhedens omsætning, udgifter, resultat og privat hævning, så Skatteankestyrelsen får et korrekt og retvisende billede af virksomhedens faktiske økonomi. 6. Vedrørende kørelsesfradrag (kilometer) Min erhvervsmæssige kørsel var automatisk registreret i [virksomhed1]-appen, som lagrer alle ture, datoer og kilometertal. Men [virksomhed1] har senere lukket min konto, og jeg har derfor ikke længere adgang til at hente disse data. Jeg anmoder derfor om, at retten – hvis nødvendigt – indhenter oplysningerne direkte fra [virksomhed1] som led i sagsbehandlingen. 7. Jeg befinder mig midlertidigt i udlandet, og al relevant dokumentation, bilag og elektroniske filer befinder sig fysisk på min computer i Danmark. Jeg har derfor ikke mulighed for at skaffe, gennemgå og udarbejde materialet inden for den nuværende 14-dages frist. Sagen vedrører en omfattende mængde oplysninger om både udlejning, kontobevægelser, virksomhed og kørselsdata, som kræver tid til korrekt gennemgang og strukturering, så Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten får et retvisende og fyldestgørende billede. (…)” Indlæg under retsmødet Klageren har ved brev af 23. februar 2026 anmodet om udsættelse af retsmødet med den begrundelse, at klageren først for nyligt er blevet opmærksom på, at den skønsmæssige ansættelse er baseret på bankmateriale, som klageren ikke mener, at han har haft fuld adgang til. Klageren anførte, at han alene har modtaget en sammenfatning i PDF-form og derfor ikke har haft mulighed for at foretage en gennemgang og af samtlige posteringer. Skatteankestyrelsen har ved brev af 24. februar 2026 fastholdt retsmødedatoen og bl.a. anført, at klageren under retsmødet ville kunne fremføre sine synspunkter omkring bilagsmaterialet. Klageren anførte på retsmødet af 24. februar 2026, at han ikke havde haft adgang til det materiale, som Skattestyrelsen har haft i form af bakkontoudskrifter for perioden 2020 – 2022, hvor alle ind- og udbetalinger kan følges. Han havde alene modtaget en pdf-oversigt over de indsætninger i banken, som var anset for skattepligtige. Sagen var på den baggrund ikke tilstrækkeligt oplyst, og han ønskede derfor, at sagen blev udsat for at kunne gennemgå alle indbetalinger og udbetalinger. Klageren anførte videre, at antallet af indbetalinger, som indgik i Skattestyrelsens forhøjelse af lejeindtægter, ikke stemmer overens med dem, der reelt havde betalt lejeindtægter og boet i ejendommen. Klageren forklarede, at han havde udlejet for andre, og at han havde modtaget provision af udlejningen for andre. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for at være momspligtig i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022, samt om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er korrekt. Retsgrundlaget Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, afgiftspligtige personer. Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. Efter momslovens §§ 23, stk. 1-3, indtræder momspligten på det tidspunkt, hvor varen/ydelsen er leveret. Hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen der er leveringstidspunktet. Hvis betalingen finder sted helt eller delvist inden levering finder sted, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Efter den dagældende (lovbekendtgørelse 2019-09-26 nr. 1021 om merværdiafgift) momslovs § 48, stk. 1, er bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer på 50.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Pligten til at lade sig registrere, indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr. Dette følger af Landsskatterettens afgørelse af 14. juni 2018, offentliggjort som SKM2018.277.LSR. Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af momsstilsvaret for hver momsperiode, og for kontrollen af om momstilsvaret er korrekt. Efter momslovens § 56, stk. 1, skal salgs- og købsmomsen opgøres for hver afgiftsperiode, og virksomhedens afgiftstilsvar skal afregnes efter reglerne i opkrævningsloven. Efter momslovens § 57, stk. 1, skal salgs- og købsmomsen angives efter udløbet af hver afgiftsperiode. Efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af den moms virksomheden skal betale, hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af momsen. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har ikke nærmere konkretiseret, hvilke bilag og oplysninger klageren angiveligt ikke har modtaget eller ikke har haft adgang til forud for retsmødet, og der foreligger for Landsskatteretten ingen oplysninger, der viser, at dette skulle være tilfældet. Landsskatteretten træffer derfor afgørelse på det foreliggende grundlag. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] stadfæstet de punkter i Skattestyrelsens afgørelse, der vedrører udeholdt omsætning på henholdsvis 63.000 kr. i 2020, 128.644 kr. i 2021 og 268.773,35 kr. i 2022. Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset virksomheden for momspligtig fra 3. januar 2020, da virksomhedens omsætning fra dette tidspunkt oversteg bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer efter dagældende momslovs § 48, stk. 1. Landsskatteretten finder endvidere ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgs- og købsmoms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Herved er lagt vægt på, at klageren ikke i øvrigt har fremlagt dokumentation, der gør det muligt at opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.