Revisor nægtet virksomhedsordning og fradrag for udokumenterede udgifter

Journalnr. 25-0024490 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomstår 2018 Virksomhedsordning kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Udeholdt omsætning vedr. indbetalingerne fra revisors efteruddannelse 120.355 kr. 141.347 kr. Stadfæstelse Fradrag for renteudgifter 0 kr. 87.859 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til personale og mindre anskaffelser 0 kr. 4.603 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til gaver og blomster 0 kr. 5.745 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring 0 kr. 75.624 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til kontor og el 0 kr. 20.390 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til avishold 0 kr. 7.387 kr. Stadfæstelse Fradrag for repræsentation 0 kr. 3.889 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2019 Virksomhedsordning kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Udeholdt omsætning vedr. indbetalingerne fra revisors efteruddannelse 73.392 kr. 44.408 kr. Stadfæstelse Fradrag for lønudgifter 3.912 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til personale 0 kr. 3.282 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til repræsentation 0 kr. 7.265 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til gaver og blomster 0 kr. 5.998 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring 0 kr. 52.759 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til kontor og el 0 kr. 25.683 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til avishold 0 kr. 7.009 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til advokat og erstatninger 0 kr. 9.128 kr. Stadfæstelse Indkomstår 2020 Virksomhedsordning kan anvendes Nej Ja Stadfæstelse Fradrag for renteudgifter 0 kr. 3.418 kr. Stadfæstelse Fradrag for lønudgifter 0 kr. 32.345 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til mindre anskaffelser 0 kr. 2.952 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til repræsentation 0 kr. 1.991 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til gaver og blomster 0 kr. 7.340 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring 0 kr. 44.176 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til kontor 0 kr. 20.896 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til forsikring 0 kr. 3.567 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til avishold 0 kr. 8.619 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til kvalitetskontrol og erstatning 0 kr. 5.949 kr. Stadfæstelse Fradrag for repræsentation 0 kr. 1.361 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, driver virksomheden [revisionsfirma1] med CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev startet den 19. april 1979 under branchekoden 702040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”. I de påklagede indkomstår var virksomheden registreret under branchekoden 692000 ”Bogføring og revision, skatterådgivning”. Virksomheden har i indkomstperioden haft 2-4 ansatte, og har haft adresse på [adresse1], [by1]. Klageren har i den påklagede indkomstperiode haft sin private adresse på [adresse2], [by1]. Klageren har i indkomstperioden ejet andele i virksomheden K/S [virksomhed1], CVR-nr. [...2], hvis formål var, at erhverve, eje og udleje ejendomme beliggende [adresse3], [Tyskland]. K/S [virksomhed1] ophørte den 16. februar 2021. Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordning for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, hvori der også indgik andele af virksomheden K/S [virksomhed1], hvis aktiviteter foregik i udlandet. Skattestyrelsen har udtaget virksomheden til kontrol, og har den 4. oktober 2021 anmodet klageren om at indsende regnskabsmateriale mv. Klageren har ikke reageret på Skattestyrelsens anmodning, og Skattestyrelsen har derfor den 16. marts 2023 indhentet virksomhedens bankkontoudtog for konto [kontonr.1] for indkomstperioden 29. december 2017 til 14. april 2020. Skattestyrelsen har efterfølgende sendt adskillige rykkerskriver vedrørende virksomhedens regnskabsmateriale, herunder eksempelvis den 25. marts 2024. Skattestyrelsen har i en tidligere afgørelse den 15. februar 2020 ansat virksomhedens indkomst for indkomståret 2018 skønsmæssigt, da der ikke blev selvangivet rettidigt. Det opsparede overskud i virksomhedsordningen blev som en konsekvens heraf hævet med 87.245 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren efterfølgende har oplyst virksomhedens indkomst, men ikke rettet beløbet for hævet opsparet overskud, og at klageren derfor både har hævet opsparet overskud, og har opsparet overskud for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden den 17. april 2023 har fremsendt virksomhedens saldobalancer og kontokort for indkomstårene 2019 og 2020, bilag for indkomstårene 2019 og 2020, årsrapport og virksomhedsordning for indkomstårene 2018-2020 samt materialer vedrørende K/S [virksomhed1] for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har oplyst, at den vedrørende indkomstårene 2019 og 2020 modtog de sidste oplysninger fra klageren den 2. maj 2024, i form af en delvis besvarelse på Skattestyrelsens spørgsmål. Skattestyrelsen modtog den 17. juni 2024 virksomhedens saldobalancer, kontokort og bilag vedrørende indkomståret 2018. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 23. juli 2024. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har haft store helbredsmæssige problemer, og derfor ad flere omgange har bedt Skattestyrelsen om fristudsættelse. Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens repræsentant i forbindelse med fristudsættelserne har accepteret, at ansættelsesfristen samtidig blev udsat. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren for indkomstårene 2018 og 2019 har undladt at medregne indkomst på henholdsvis 120.355 kr. ekskl. moms. og 73.392 kr. ekskl. moms., som klageren har modtaget fra revisorernes efteruddannelse og uberettiget fradraget omkostninger på henholdsvis 113.751 kr., 107.213 kr. og 127.836 kr., som enten vedrører klagerens private forbrug, eller udgifter, som ikke er dokumenteret med en faktura. Skattestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at det må forventes, at klageren som er revisor har kendskab til, hvilken indkomst, som er skattepligtig og hvilke udgifter, der kan og ikke kan fradrages, samt hvilke dokumentationskrav, der er hertil. Skattestyrelsens har den 21. marts 2025 truffet afgørelse på baggrund af det fremlagte materiale af den 17. juni 2024 og den 2. maj 2024. Udeholdt omsætning Repræsentanten har i klage til Skatteankestyrelsen af 15. maj 2025 anerkendt, at virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019, skal forhøjes med indbetalingerne fra revisors efteruddannelse med henholdsvis 141.347 kr. ekskl. moms for indkomståret 2018 og 44.408 kr. for indkomståret 2019. Klageren har i sin besvarelse til Skattestyrelsen vedrørende banktransaktioner vedrørende konto med kontonummer [kontonr.1] oplyst, at beløbene på 141.347 kr. ekskl. moms og 44.408 kr. ekskl. moms vedrører resultat af kursusvirksomhed, som ikke er medregnet i virksomhedens skattepligtige indkomst. Virksomheden har ikke fremlagt salgsfakturaer eller en specificeret opgørelse over indsættelserne. Skattestyrelsen har oplyst, at indbetalingerne fra revisors efteruddannelse udgør i alt 193.747 kr. ekskl. moms på baggrund af virksomhedens bankkontoudtog med kontonummer [kontonr.1], og ikke 185.755 kr., ekskl. moms som oplyst af repræsentanten. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens skattepligtige indkomst fra revisorers efteruddannelse med i alt 193.747 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens omsætning, som følge af manglende beskatning af indkomst vedr. efteruddannelse for indkomståret 2018 (forhøjelse med 120.355 kr.) og for indkomståret 2019 (forhøjelse med 73.392 kr.) Repræsentanten har desuden i klagen anerkendt, at virksomheden i de påklagede indkomstår skal beskattes af fri telefon med henholdsvis 2.800 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 og 2.900 kr. for indkomståret 2020. Repræsentanten har ikke påklaget Skattestyrelsen reguleringer vedrørende differencer mellem resultat af virksomhed ifølge bogføring, og selvangivet resultat af virksomhed fra revisionsvirksomheden. Skattestyrelsen har ændret virksomhedens skatteansættelser med følgende: 2018 2019 2020 Resultat ifølge bogføring 907.371 kr. 603.879 kr. 195.922 kr. Oplyst resultat af virksomhed 1.005.859 kr. 613.825 kr. 164.933 kr. Forskel -98.487 kr. -9.946 kr. 30.989 kr. Virksomhedsordning For de påklagede indkomstår har klageren selvangivet anvendelsen af virksomhedsordning. Af årsrapporterne for de to virksomheder og kontospecifikationer for revisionsvirksomheden, fremgår blandt andet følgende: Indkomstår 2018 Indkomstår 2019 Indkomstår 2020 Revisionsvirksomhed Resultat før finansielle udgifter og indtægter 927.428 kr. 533.880 kr. 543.681 kr. Renteudgifter bank -9.721 -7.039 kr. -1.775 kr. Renteudgifter SKAT -2.358 kr. Renteindtægter 1.690 kr. 664 kr. 834 kr. Kursreguleringer aktier 0 kr. -40.155 kr. 39.134 kr. Resultat efter renter 919.393 kr. 487.350 kr. 579.516 kr. K/S [virksomhed1] Resultat før finansielle poster 19.180.393 kr. 1.007.777 kr. -49.636 kr. Øvrige finansielle omkostninger -783.798 kr. -3.908.360 kr. -9.586 kr. Resultat efter renter 18.396.595 kr. -2.900.583 kr. -59.222 kr. Klageren har selvangivet følgende resultater og renter for indkomstårene 2018 – 2020: Indkomstår 2018 Indkomstår 2019 Indkomstår 2020 Resultat af virksomhed DK 1.005.859 kr. 613.825 kr. 164.933 kr. Renteindtægter i virksomhed 664 kr. 43.634 kr. Renteudgifter DK -97.579 kr. -47.194 kr. -5.204 kr. Resultat efter renter 908.280 kr. 567.295 kr. 203.363 kr. Resultat af udenlandsk virksomhed 180.063 kr. 3.845.472 kr. 0 kr. Renteudgifter udenlandsk virksomhed -87.859 kr. -449.030 kr. 0 kr. Resultat efter renter 92.204 kr. 3.393.442 kr. 0 kr. Resultat før renter (I alt) 1.185.922 kr. 4.459.297 kr. 164.933 kr. Renteindtægter (i alt) 0 kr. 664 kr. 43.634 kr. Renteudgifter (i alt) -185.438 kr. -496.224 kr. -5.204 kr. Resultat efter renter 1.000.484 kr. 3.963.737 kr. 203.363 kr. For alle tre indkomstår er der fremlagt årsrapport for revisionsvirksomheden og udkast til årsrapport for K/S. For revisionsvirksomheden foreligger der kontobalancer og kontospecifikationer. Der er ikke fremlagt skattemæssigt regnskab for K/S [virksomhed1], og klagerens ejerandel er ikke oplyst. Der er ikke fremlagt samlede skattemæssige specifikationer til brug for virksomhedsordninger, herunder hvordan klageren kommer fra virksomheders årsrapporter til de skattemæssige resultater, og specifikationer under virksomhedsordningen. Af opgørelserne for virksomhedsordningen for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fremgår blandt andet: Indkomståret 2018 Skattemæssigt resultat før renter 1.093.063 kr. Renteudgifter -99.101 kr. Skattemæssigt resultat efter renter 993.962 kr. Hævet i året -901.505 kr. Opsparet overskud 92.457 kr. Kapitalafkastgrundlag primo 0 kr. Kapitalafkastgrundlag ultimo 0 kr. Indskudskonto 0 kr. Hensat til senere hævning primo 0 kr. Hensat til senere hævning ultimo 0 kr. Af K/S regnskabet og revisionsvirksomheden fremgår erhvervsmæssige aktiver og passiver. Af revisionsvirksomhedens kontokort fremgår ikke en ”hævekonto”, men der er posteret private hævninger på konto 6135 mellemregning. Denne udgør ultimo 2018 en saldo på 756.407 kr. Der er ikke muligt at konstatere, hvordan klageren kommer frem til de samlede hævninger på 901.505 kr. Indkomståret 2019 Skattemæssigt resultat for året før renter 6.678.692 kr. Renteindtægter 664 kr. Renteudgifter -496.224 kr. Skattemæssigt resultat efter renter 6.183.132 kr. Hævet i alt -2.230.465 kr. Hensat til senere hævning primo 32.677 kr. Hensat til senere hævning ultimo -465.645 kr. Opsparet overskud 3.519.699 kr. Kapitalafkastgrundlag primo Hensat til senere hævning primo -32.677 kr. Kapitalafkastgrundlag ultimo Skattemæssigt indestående før mellemregning 3.723.545 kr. Hensat til senere hævning ultimo -465.645 kr. Kapitalafkastgrundlag ultimo 3.257.900 kr. Af revisionsvirksomhedens saldobalance fremgår der ikke en ”hævekonto”, men der er ført private hævninger på konto 6135 mellemregning, der udgør 2.245.465 kr. Der er ikke muligt at konstatere, hvordan klageren kommer frem til de samlede hævninger på 2.230.465 kr. Indkomståret 2020 Skattemæssigt resultat for året 164.933 kr. Renteindtægter 43.634 kr. Renteudgifter -5.204 kr. Skattemæssigt resultat efter renter 203.363 kr. Hævet i alt -1.461.412 kr. Hensat til senere hævning primo 465.645 kr. Hensat til sener hævning ultimo 0 kr. Hævet af tidligere opsparet overskud 792.404 kr. Af revisionsvirksomhedens saldobalance fremgår der ikke en ”hævekonto”, men der er ført private hævninger på konto 6135 mellemregning, der udgør 1.311.808 kr. Der er ikke muligt at konstatere, hvordan klageren kommer frem til de samlede hævninger på 1.461.412 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for nedenstående udgifter til lønninger, personale og mindre anskaffelser, repræsentation, gaver og blomster, erhvervsmæssig befordring, kontor, el, forsikring, avishold, advokat, kvalitetskontrol og erstatninger på 117.639 kr. ekskl. moms i indkomståret 2018, 107.213 kr. ekskl. moms i indkomståret 2019 og 129.196 kr. ekskl. moms i indkomståret 2020. Fradrag for udgifter til lønninger Virksomheden har for indkomståret 2019 bogført udgifter til lønninger på 395.715,27 kr. til AER på 398,98 kr. samt til ATP på 189,30 kr. i alt 396.303,55 kr. Udgifterne er blevet bogført på konto 2210, 2222 og 2223. Virksomheden har for indkomståret 2020 bogført udgifter til lønninger på 481.345,87 kr., til ferie 18.827,51 kr. til AER på 1.207,80 kr., til ATP på 5.443,79 kr. samt til ferieforpligtelse på 10.000 kr., i alt 516.524,97 kr. Udgifterne er blevet bogført på konti 2210, 2211, 2222, 2223 og 2280. Virksomheden har indberettet A-indkomst for indkomståret 2019 på 400.215,27 kr. og for indkomståret 2020 på 484.180,10 kr. Virksomhedens bogførte udgifter til aflønning af medarbejder for indkomstårene 2019 og 2020, stemmer ikke overens med de indberettede udgifter til løn. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at virksomheden ikke anvender et lønbureau, og virksomheden har ikke indsendt lønsedler sammen med de øvrige bilag. Virksomheden har bogført udbetalt løn, skyldig skat og feriepenge separat, og Skattestyrelsen har ikke været i stand til at spore fejlene, men har bemærket, at lønomkostningerne i to tilfælde er modregnet på virksomhedens mellemregningskonto. Skattestyrelsen har oplyst, at to ud af tre ansatte i virksomheden, er i familie med klageren. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens fradragsberettigede lønomkostninger for indkomståret 2019 med 3.912 kr. og for indkomståret 2020 nedsat med 32.345 kr., så fradrag for lønudgifter svarer til det der er indberettet til e-indkomst. Fradrag for udgifter til personale og mindre anskaffelser Virksomheden har for indkomståret 2018 bogført udgifter til køb af briller hos [virksomhed2] på 2.192 kr. samt udgifter til [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og gave til [person1] på i alt 2.411 kr. Udgifterne er blevet bogført på konto 2241 ”Personaleudgifter”. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter for de øvrige to bogførte udgifter på konto 2241 ”Personaleudgifter” på i alt 2.100 kr. vedr. udgifter til ”[forening1]-kursus 11.09.108” og ”Julegaver personale”. Virksomheden har som dokumentation for udgifter til køb af briller fremlagt faktura af den 1. maj 2018 fra [virksomhed2] vedr. køb af briller på 2.195 kr. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedr. de øvrige bogførte udgifter. Virksomheden har for indkomståret 2019 bogført udgifter til [virksomhed6] kaffe, [virksomhed7], gave, [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] samt [virksomhed4] på i alt 3.282 kr. Udgifterne er blevet bogført på konto 2241 ”Personaleudgifter”. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende de bogførte udgifter. Virksomheden har for indkomståret 2020 bogført udgifter til skærmbriller på 2.952 kr. på konto 3617 ”Mindre anskaffelser”. Virksomheden har som dokumentation for udgiften fremlagt faktura af den 4. marts 2020 fra [virksomhed2] vedrørende køb af brille inkl. letvægtsglas på 2.952 kr. Fradrag for udgifter til repræsentation Virksomheden har for indkomståret 2018 bogført udgifter til bl.a. [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16] og [virksomhed17] på i alt 5.185 kr. moms på konto 2750 ”Restaurantbesøg”. Virksomheden har som dokumentation fremlagt kvittering fra [virksomhed17] på 440 kr., kvittering fra [virksomhed13] på 578 kr., kvittering fra [virksomhed15] på 620 kr. og kvittering fra [virksomhed14] på 762 kr. På kvitteringerne er anført med håndskreven skrift henholdsvis ”Kundemøde” og ”Kundemøde og 4 deltagere”. Virksomheden har desuden fremlagt kvitteringer fra [virksomhed11] og [virksomhed12] på henholdsvis 440 kr. og 563 kr. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for ovenstående udgifter med 25 % af 5.185,25 kr., svarende til 3.888,94 kr. Virksomheden har for indkomståret 2019 bogført udgifter til [virksomhed18], [virksomhed19], [virksomhed13], [virksomhed20] og [virksomhed21] på 6.745 kr. og udgifter til brød, kaffe, [virksomhed5] og [virksomhed22] på 515 kr. Udgifterne er blevet bogført på konto 2750 ”Restaurationsbesøg” og konto 2760 ”Øvrig repræsentation”. Virksomheden har for indkomståret 2020 bogført udgifter til [virksomhed23], og [virksomhed24] på i alt 3.805,70 kr. på konto 2750 ”Restaurationsbesøg”. Virksomheden har ikke fremlagt faktura eller andet materiale vedrørende udgifterne til [virksomhed24] og [virksomhed23] på 1.991 kr. Virksomheden har bogført udgifter til [virksomhed17] kundemøde på 1.814,50 kr. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til [virksomhed17] kundemøde på 25 % af 1.814,50 kr., svarende til 453,50 kr. Fradrag for udgifter til gaver og blomster Virksomheden har for indkomståret 2018 bogført udgifter til [virksomhed25]gaver på 5.745 kr. på konto 2754 ”Gaver og blomster”. Virksomheden har som dokumentation for udgiften fremlagt faktura fra [virksomhed25] af 9. december 2018 vedrørende køb af 48 forskellige vinflasker. Virksomheden har for indkomståret 2019 bogført udgifter til [virksomhed26], [virksomhed27], [virksomhed28], [virksomhed29] og [virksomhed30] på i alt 5.998 kr. på konto 2754 ”Gaver og blomster”. Virksomheden har som dokumentation for køb af vin fremlagt kvittering af 23. november 2019 fra [virksomhed29] på 1.195 kr. Af kvitteringen fremgår ”1 á 1.195,00 Bourgogne”. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende de øvrige bogførte udgifter til vin og blomster. Virksomheden har for indkomståret 2020 bogført udgifter til gave til [virksomhed31], [virksomhed27] og [virksomhed25] på i alt 7.340 kr. på konto 2754 ”Gaver og blomster”. Virksomheden har som dokumentation for køb af vin fremlagt faktura fra [virksomhed25] af 4. december 2020 på 4.164 kr Af fakturaen fremgår køb af 36 forskellige vinflasker. Der er ikke fremlagt dokumentation for de øvrige bogførte udgifter. Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring Virksomheden har for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 bogført udgifter til erhvervsmæssig befordring på henholdsvis 75.624 kr., 52.759 kr. og 44.176 kr. på konto 3170 ”Erhvervsmæssig kørsel”. I bogføringsteksten fremgår henholdsvis ”Erhvervsmæssig kørsel”, ”1482 km a kr. 3,56” og ”12550 km a 3,52”. Klageren har i de påklagede indkomstår ejet en personbil med mærket BMW 5-Serie med reg.nr. [reg.nr.1], som blev indregistreret med hvide plader den 1. november 2013. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har ført kørselsregnskab for de påklagede indkomstår 2018, 2019 og 2020. Klagerens repræsentant har oplyst, at der i de påklagede indkomstår var en betydelig kørsel forbundet med klagerens udgående revisor i form af møder med klienter og samarbejdspartnere, afhentning og aflevering af regnskabsmateriale mv. Klagerens repræsentant har ikke fremsendt yderligere materiale vedr. erhvervsmæssig kørsel i form af f.eks. aftaler med klienter, mailkorrespondancer, fakturaer mv. Fradrag for udgifter til kontor og el for klagerens private adresse Virksomheden har i indkomståret 2018 bogført udgifter til klagerens kontor på [adresse1] på 19.293 kr. pr. kvartal, og 4.819 kr. pr. kvartal for udgifter til kontor på klagerens private bopæl på [adresse2]., som svarer til 15 % af klagerens private huslejeudgifter på 32.126 kr. pr. kvartal. Udgifterne er blevet bogført på konto 3411 ”Husleje u/moms”. Virksomheden har fremlagt fakturaer vedrørende huslejebetalingen. Af fakturaerne fremgår udgifter til privat husleje på [adresse2] på 34.826 kr. pr. kvartal og udgifter til kontor på [adresse1] på 19.293 kr. Af klagerens bankkonti med kontonumre [kontonr.2] og [kontonr.1] fremgår, at klageren har afholdt udgifter til privat husleje på 34.826 kr. pr. kvartal og udgifter til kontor på 19.293 kr. pr. kvartal. Virksomheden har desuden i indkomståret 2018 bogført udgifter til el med i alt 1.079 kr. vedr. kontor for klagerens private adresse på [adresse2] på konto 3420 ”El, vand og gas”. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til kontor og el for klagerens private adresse på [adresse2] for indkomståret 2018 på henholdsvis 19.311 kr. og 1.079 kr. Virksomheden har i indkomståret 2019 bogført udgifter til husleje på 24.613 kr. for 1.-3. kvartal 2019 og 25.770 kr. for 4. kvartal 2019. Udgifterne er blevet bogført på konto 3411 ”Husleje u/moms”. Af klagerens bankkonto med kontonummer [kontonr.2]fremgår, at klageren har afholdt udgifter til kontor på [adresse1] på 19.794 kr. pr. kvartal. Virksomheden har desuden bogført udgifter til el på i alt 8.372,39 kr. på konto 3420 ”El, vand og gas”. Virksomheden har som dokumentation for udgifterne til el fremlagt fire fakturaer fra [virksomhed32] A/S. Fakturaerne er opdelt i elforbrug vedrørende [adresse2]., som er klagerens private bopæl og [adresse1], som er klagerens erhvervslejemål. Udgifterne til el på fakturaerne vedrørende klagerens private adresse udgør i alt 6.407,86 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje og el for indkomståret 2019 på henholdsvis 19.276 kr. og 6.407 kr. Virksomheden har i indkomståret 2020 bogført udgifter til husleje på 25.534 kr. pr. kvartal på konto 3411 ”Husleje u/moms”. Af klagerens bankkontoudtog med kontonummer [kontonr.2] fremgår, at klageren har afholdt udgifter til kontor på [adresse1] på 20.310 kr. pr. kvartal. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til husleje for indkomståret 2020 på 20.896 kr. Fradrag for udgifter til forsikring Virksomheden har i indkomståret 2020 bogført udgifter til sundhedsforsikring på 3.567 kr. på konto 3450 ”Forsikringer ”lokale). Virksomheden har ikke som dokumentation for udgiften fremlagt én faktura. Fradrag for udgifter til avishold Virksomheden har i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 bogført udgifter til [virksomhed33], [virksomhed34], [virksomhed35] og [virksomhed36] på 7.387 kr. i indkomståret 2018, 7.009 kr. i indkomståret 2019 og 8.619 kr. i indkomståret 2020. Udgifterne er blevet bogført på konto 3601 ”Avishold”. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende udgifterne. Fradrag for udgifter til advokat, kvalitetskontrol og erstatninger Virksomheden har i indkomståret 2019 bogført udgifter til advokat på 4.128 kr. og udgifter til erstatning på 5.000 kr. på konti 3645 ”Advokat” og 3730 ”Erstatning”. Udgiften til erstatning er bogført med teksten ”[...]”. Virksomheden har for indkomståret 2020 bogført udgifter til kvalitetskontrol på 3.548,74 kr. på konto 3655 ”Kvalitetskontrol” og udgifter til erstatning på 2.400 kr. på konto 3730 ”Erstatninger”. Udgiften til erstatning er bogført med teksten ”Erstatning under byen” og ”[person2]s erstatning”. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedrørende de bogførte udgifter til advokat, erstatninger og kvalitetskontrol. Fradrag for renteudgifter Virksomheden har for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 selvangivet under personlig indkomst (rubrik 117), renteudgifter i virksomheden til følgende. 2018 97.579 kr. 2020 5.204 kr. Klageren har derudover selvangivet renteudgifter fra udenlandsk virksomhed for indkomstårene 2018 og 2020 med henholdsvis 87.859 kr. og 0 kr. Virksomheden har i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 bogført følgende i renteudgifter på bogføringskonto 4410 ”Renteudgifter, bank”: 2018 9.720 kr. 2020 1.775,43 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden for indkomståret 2018 tilsyneladende har lagt renteudgifterne for virksomheden sammen med renteudgifterne for K/S [virksomhed1], og dermed fradraget de samme renter to gange. Skattestyrelsen har ændret de fradragsberettigede renteudgifter i virksomheden for indkomstårene 2018 og 2020 til følgende beløb, som bankerne har indberettet til Skattestyrelsen: 2018 9.720 kr. 2020 1.786 kr. Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens rentefradrag for indkomstårene 2018 med 87.859 kr. og indkomståret 2020 med i alt 3.418 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til løn, personale, mindre anskaffelser, repræsentation, gaver, blomster, erhvervsmæssig befordring, kontor, avishold, advokat, forsikring og erstatning på i alt 354.048 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 samt ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 87.859 kr. for indkomståret 2018 og 3.418 kr. for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har desuden forhøjet virksomhedens omsætning, som følge af manglende beskatning af indkomst vedrørende efteruddannelse for indkomståret 2018 med 120.355 kr. ekskl. moms og 73.392 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har derudover nægtet virksomheden anvendes af virksomhedsordningen for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 2 oplyse om sin indkomst til Skattestyrelsen og ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som Skatteministeren har fastsat herfor. Kravene til regnskabet findes i bogføringsloven i almindelighed og mere specifikt i 'mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder'. Reglerne om at vi kan bede om regnskabet, står i § 6 i 'mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder', hvor du også kan læse om kravene til det skattemæssige årsregnskab. Efter mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 skal det skattemæssige regnskab være udarbejdet efter skattemæs­sige principper. Regnskabet skal kunne udledes af bogføringen jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og opbevares i mindst 5 år jf. § 10. For at et regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal det være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, hvilket fremgår af bogfø­ringslovens § 6, § 7 og § 8. Enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag jf. bogførings­lovens § 9, stk. 1. Du har indsendt regnskabsmateriale og bilag til dokumentation, dog med visse mangler. Dit regn­skab opfylder ovenstående krav, og vi godkender regnskabet. Vi vil derfor kun foretage ændringer i de tilfælde, hvor vi vurderer, at det indeholder konkrete fejl eller mangler. 1.3.1 Forskel mellem bogført og oplyst resultat Det resultat for din virksomhed, som fremgår af den indsendte bogføring, stemmer ikke med de beløb, som du har oplyst som skattepligtig indkomst. Vi bemærker, at du ikke har indsendt et skat­teregnskab. Du har indsendt årsrapporter, men kun 2019 stemmer med din bogføring. Resultat ifølge din bogføring aflæser vi ud fra saldobalancerne som 'resultat før renter' plus ekstraordinære poster og regulering af goodwill. Skattestyrelsens ændringer af din skattepligtige indkomst er i forhold til det oplyste resultat, mens ovenstående gennemgang er i forhold til din bogføring. Det er derfor nødvendigt at korrigere for forskellen imellem din bogføring og det resultat, som du har oplyst til Skattestyrelsen. 2018 2019 2020 Resultat ifølge bogføring 907.371 kr. 603.879 kr. 195.922 kr. Oplyst resultat af virksomhed 1.005.859 kr. 613.825 kr. 164.933 kr. Forskel -98.487 kr. -9.946 kr.. 30.989 kr. Ved opgørelse af Skattestyrelsens ændringer til din skatteansættelse nedsættes din virksomheds re­sultat med 98.487 kr. i 2018 og 9.946 kr. i 2019 mens det forhøjes med 30.989 kr. i 2020. 1.3.2 Din virksomheds omsætning Efter gennemgang af din bogføring og bankkonti har Skattestyrelsen konstateret ikke beskattede indkomst i form af modtagne indbetalinger fra Revisorers Efteruddannelse i 2018 og 2019. Af statsskattelovens § 4 fremgår det, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. I brev af 25. marts 2024 har vi bedt dig redegøre for disse indbetalinger, til hvilket du svarer: "Beløbene vedrører resultat af kursusvirksomhed som ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst For 2018 udgør resultatet b-. 176.684 For 2019 udgør resultatet b-. 55.510 For 2020 udgør resultatet b-. 0" Du har opgjort beløbene pr. år, men ikke indsendt dokumentation f.eks. i form af faktura. Du opgør selv beløbet til i alt 232.194 kr., mens vi har opgjort det til 242.184 kr. - se bilag 1. Din opgørelse er ikke udspecificeret, så vi kan ikke se, hvori forskellen skulle bestå, og vi kan heller ikke følge din periodisering. Da du ikke har indsendt dokumentation for din opgørelse, tilsidesætter vi den til fordel for Skattestyrelsens opgørelse, som er foretaget ud fra dine bankkonti. Vi periodiserer beløbene efter den dato, hvor de er indsat i banken. Din virksomhed er momsregistreret, og vi anser din omsætning for momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Ifølge momslovens § 27, stk. 1, udgør afgiftsgrundlaget 80 % af den modtagne betaling i tilfælde, hvor betalingen finder sted før eller uden at der udstedes en faktura. Vi anser derfor indbetalingerne for omsætning inkl. moms. Beløb modtaget Moms Nettoomsætning Revisorers Efteruddannelse 2018 150.444,00 30.088,80 120.355,20 Revisorers Efteruddannelse 2019 91.740,00 18.348,00 73.392,00 Med henvisning til statsskattelovens § 4 forhøjer Skattestyrelsen din virksomheds omsætning med 120.355 kr. i 2018 og 73.392 kr. i 2019. 1.3.3 Dine fradragsberettigede driftsomkostninger Efter gennemgang af din bogføring og bilagsmaterialer har Skattestyrelsen konstateret fradraget omkostninger, som vi ikke kan godkende, for i alt 113.751 kr. i 2018, 107.213 kr. i 2019 og 127.836 kr. i 2020. Begrundelserne er manglende bilag, privatudgifter og et enkelt forhold, hvor beløbene ikke stemmer. I brev af 25. marts 2024 har vi sendt dig en liste over de fradraget omkostninger i 2019 og 2020, som vi ikke umiddelbart kunne godkende. Vi opfordrede dig til at indsende kommentar eller yder­ligere dokumentation. I dit svar af 2. maj 2024 har du ikke kommenteret eller dokumenteret nogen af de efterspurgte omkostninger. Af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a fremgår det, at driftsomkostninger afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Udgifter til privatforbrug kan jf. statsskattelovens § 6, stk. 2, ikke anses som fradragsberettigede driftsomkostninger Fradraget udgifter skal dokumenteres ved bilag jf. bogføringslovens § 9, stk. 1. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, på­hviler i udgangspunktet den skattepligtige. Det følger bl.a. af Højesterets dom SKM2004.162.HR og Landsretsdom SKM2020.446.VLR. I den første godkendte domstolen, at Skattestyrelsen havde nedsat en skatteyders befordringsfradrag, idet han ikke kunne dokumentere eller sandsynliggøre kørslen havde fundet sted. I Landsretsdommen blev der nægtet fradrag for lønninger, selv om det var ubestridt, at der var ansatte i virksomheden. Skatteyderen havde ikke dokumenteret størrelsen af udgifterne, eller at udgifterne vedrørte de beskattede indtægter. Vi vil nu gennemgå og begrunde de bogførte omkostninger, som vi ikke kan godkende. Du kan se yderligere detaljer om de enkelte posteringer i bilag 2, hvor de for overskuelighedens skyld, er ind­delt efter bogføringskonto. 2210 Lønninger Dine bogførte udgifter til aflønning af medarbejdere mellem januar 2019 og april 2020 stemmer ikke med dine indberetninger til e-indkomst. Du anvender ikke et lønbureau, og har ikke indsendt lønsedler sammen med dine bilag. Du har bogført udbetalt løn og skyldig skat og feriepenge separat. Vi har ikke været i stand til at spore fejlene, men har bemærket, at i 2 tilfælde er lønomkostninger modposteret på din mellemregnings-konto samt, at dine balancekonti for skatteafregning og feriepenge ikke udlignes. Vi bemærker, at du har et familiært forhold til 2 ud af dine 3 medarbejdere. Retspraksis har ved Højesteretsdom SKM2011.209.HR fastslået, at der ikke kan godkendes fradrag for eventuelle sorte lønninger. Vestre Landsret etablerede ved dom SKM2020.446.VLR, at det er skatteyder, der skal dokumentere størrelsen af lønudgifter. Heraf følger, at der kun kan opnås fradrag for de lønudgifter, som er indberettet til Skattestyrelsen. Vi retter derfor dine fradrag for lønudgifter, så de stemmer med dine indberetninger. Da vi ikke kan spore fejlene, kan vi ikke korrigere de en­kelte lønafregninger, og foretager rettelsen på summen af lønudgifter for årene som helhed. 2019 2020 2210 Lønninger 395.715,27 kr. 481.345,87 kr. 2211 Feriepenge & SH 18.527,51 kr. 2222 AER (Samlet betaling) 398,98 kr. 1.207,80 kr. 2223 ATP 189,30 kr. 5.443,79 kr. 2280 Feriepengeforpligtigelse, reg. 10.000,00 kr. Bogførte lønudgifter i alt 396.303,55 kr. 516.524,97 kr. Bidragspligtig A-indkomst (indberettet) -400.215,27 kr. -484.180,10 kr. Rettelse -3.911,72 kr. 32.344,87 kr. Skattestyrelsen forhøjer dine fradragsberettigede omkostninger for lønninger med 3.911,72 kr. i 2019, og nedsætter dem med 32.344,87 kr. i 2020. 2241 Personaleudgifter I 3617 Mindre anskaffelser 1 2018 og 2020 har du fradraget udgifter til indkøb af briller, som du har bogført som en personaleudgift i 2018 og en mindre anskaffelse i 2020. Vi kan konstatere ud fra fakturaerne, at det er almindelige briller. Vi vurderer, at de indkøbte briller ikke er tilstrækkeligt specialiseret til driften til at være fradragsberettiget. Vi henviser til retspraksis ved SKM2011.98.BR, hvor retten ikke godkendte fradrag for skærmbriller med henvisning til, at brillen kunne anvendes privat, og derfor måtte anses for en privat udgift. Alle de øvrige udgifter på kontoen for personaleudgifter vedrører diverse indkøb af mad og gaver, og er ikke dokumenteret ved bilag. Udgifterne til mad skal formodentligt også anses for private udgifter, men fradrag nægtes med henvisning til, at de ikke er dokumenteret. De ikke godkendte fradrag udgør 4.603 kr. i 2018, 3.281 kr. i 2019 og 2.952 kr. i 2020. 2750 Restaurationsbesøg Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter kræves, at det er no­teret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne. Dette er etableret ved retspraksis i dom SKM2003.559.ØLR, hvor fradrag for repræsentationsudgifter blev nægtet med henvisning til, at bilagene ikke var påført anledning og deltager. At skatteyder påførte navne på deltagere efter indgivelsen af selvangivelsen, ændrede ikke resultatet. I 10 tilfælde har du fradraget repræsentationsudgifter, som du ikke har indsendt bilag for. Beløbsmæssig udgør de ikke godkendte fradrag her 6.749 kr. i 2019 og 1.991 kr. i 2020. 2754 Gaver og blomster På denne konto har du fradraget udgifter til blomster og vin. Af dine 4 udgifter til vin er kun 1 dokumenteret ved bilag, men bilaget er ikke påført anledning. Fradragsretten forudsætter, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, som kan dokumenteres. Hen­set til, at vin er egnet til privat forbrug, og til den nærliggende risiko for misbrug, stilles der betyde­lige krav til dokumentation, for at fradrag for repræsentationsudgifter kan godkendes, jf. praksis ved SKM2003.559.ØLR. I denne sag blev oplysninger om deltagere påført bilagene under sagens kla­gebehandling, men Landsretten godkendte stadig ikke fradrag med henvisning til den nærliggende risiko for misbrug. Du har ikke dokumenteret, hvem der har modtaget vinen eller i hvilken anledning. At der foreligger kvitteringer fra køb af vin, dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om en udgift til repræsentation. Vi godkender derfor ikke fradrag for denne udgift. De øvrige udgifter på denne konto vedrører blomster, og nægtes med begrundelsen, at de ikke er dokumenteret. Beløbsmæssigt nægtes i alt 5.745 i 2018, 5.998 kr. i 2019 og 7.340 i 2020. 2760 Øvrig repræsentation Denne konto anvendes kun i 2019, og indeholder 3 indkøb af mad og 1 gave. Da ingen af udgifterne er dokumenteret ved bilag, godkender vi ikke fradrag for det samlede beløb på 515 kr. 3170 Erhvervsmæssig kørsel Du har fradraget kørselsudgifter med standardsatserne for kørselsgodtgørelse i henhold til lignings- lovens § 9 B. Du har fradraget henholdsvis 75.624 kr. i 2018, 52.759 kr. i 2019 og 44.176 kr. i 2020. Dit køretøj er indregistreret på hvide plader. Når bilen også anvendes privat, skal de udgifter, der er forbundet med den erhvervsmæssige kørsel, dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller sandsyn­liggøres på anden måde f.eks. ved hjælp af en kørebog. Du har ikke indsendt kørebog selvom vi har efterspurgt denne i vores brev af 25. marts 2024. Vi henviser til praksis ved SKM2004.162.HR, hvor Højesteret fastslog, at fradrag for kørsel skal kunne dokumenteres, eller i hvert fald sandsynliggøres. Da du ikke har dokumenteret din kørsel ved kørebog eller på anden vis, kan vi ikke godkende fradrag. Din virksomheds aktiviteter må forventes primært at foregå på eget kontor, hvormed dit erhvervs­mæssige behov for kørsel hovedsageligt forventes at være besøg hos klienter samt afhente / bringe regnskabsmaterialer. Henset til din branche, og dit betydelige forbrug af porto og fragt, vurderer vi, at din erhvervsmæssige kørselsbehov er særdeles begrænset. Vi anser det derfor ikke er nødvendigt at yde et skønsmæssigt fradrag for kørsel. Beløbsmæssigt nedsættes dine fradraget omkostninger for kørsel med 75.624 kr. i 2018, 52.759 kr. i 2019 og 44.176 kr. i 2020. 3411 Husleje u/moms I 3420 El, vand og gas Din virksomhed har kontor på [adresse1], mens din private adresse er [adresse2]. Foruden huslejen til [adresse1] fradrager du 15% af husleje og forbrug vedrørende [adresse2]. Efter praksis kan fradrag for arbejdsværelse i hjemmet som udgangspunkt ikke indrømmes. Undta­gelse herfra gøres kun, hvis værelsets særlige indretning gør det uanvendeligt til almindeligt boligformål, eller den indkomstskabende aktivitet, der udføres fra værelset, ikke kan udføres andetsteds. Retspraksis har fastlagt, at arbejdsværelse skal anvendes i betydeligt omfang, og det vægtes om skatteyder har andet kontor til rådighed f.eks. ved dom SKM2003.488.HR, hvor en revisor brug af et arbejdsværelse i 1-3 timer om aftenen ikke blev anset for tilstrækkeligt. Landsskatteretten lagde i afgørelse SKM2015.276.LSR vægt på, hvorvidt arbejdsværelset tjente som hovedarbejdssted, og i dom SKM2002.29.HR blev fradrag for arbejdsværelse nægtet med henvisning til, at skatteyder havde kontorfaciliteter til rådighed hos sin arbejdsgiver. Du lejer lokaler til kontorbrug i lejligheden ved siden af din private bolig. Du har således ubegrænset og ubesværet adgang til dine erhvervsmæssige lokaler, hvorved vi ikke ser et særligt behov for også at have kontorfaciliteter til rådighed i din private bolig. Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for dine udgifter til husleje og forbrug vedrørende [adresse2]. De ikke godkendte fradrag udgør samlet 19.311 kr. og 1.079 kr. i 2018, 19.276 kr. og 6.407 kr. i 2019 samt 20.896 kr. og 0 kr. i 2020. 3450 Forsikringer (lokale) Du har fradraget 1 udgift på 3.568,79 kr. i 2020 med betegnelsen "sundhedsforsikring". Selvom ens helbred er relevant for ens arbejdsevne, anses medarbejderes generelle sundhedstilstand skatteretligt for et privat anliggende. Disse udgifter falder derfor uden for driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, og vi nægter fradrag for dem. Dette understøttes af praksis ved SKM2007.46.ØLR, hvor landsretten tiltrådte Skattestyrelsens vur­dering, at et selskab ikke kunne fradrag udgifter til direktørens behandling af smerter i lænd, nakke og ryg. Vi anser din sundhedsforsikring for en privatudgift, og nægter fradrag for 3.569 kr. i 2020. 3601 Avishold Du har fradraget udgifter til aviser. Udgifter til avishold er som udgangspunkt en privat udgift, som efter statsskattelovens § 6, stk. 2 ikke kan fradrages, medmindre der kan påvises en direkte og na­turlig forbindelse med virksomhedens drift. Tilgodeses personlige interesser, er der tale om en pri­vatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Du har ikke godtgjort, at udgifterne har været nødvendige for udøvelsen af dit erhverv. Vi vurderer derfor, at dine avisabonnementer højest har haft en mindre og indirekte erhvervsmæssig betydning for din virksomhed, og godkender ikke fradrag herfor. Vi anser dine udgifter til avishold for en privatudgift, og godkender ikke fradrag for 7.387 kr. i 2018, 7.009 kr. i 2019 og 8.619 kr. i 2020. 3645 Advokat 13655 Kvalitetskontrol I 3730 Erstatninger Disse 3 konti indeholder i alt 5 udgifter, som ikke er dokumenteret ved bilag, som påkrævet af bogføringslovens § 9, stk. 1. Posteringsteksterne giver ikke en klar indikation af udgiftens indhold. Men vores begrundelse for ikke at godkende fradragene er, at de ikke er dokumenteret. Beløbsmæssigt udgør disse samlet 9.128 kr. i 2019 og 5.948 kr. i 2020. Samlet overblik af ikke godkendte fradrag Nedenstående tabel viser et samlet overblik for de bogførte fradrag, som Skattestyrelsen ikke kan godkende. Bogføringskonto 2018 2019 2020 2210 Lønninger -3.911,72 kr. 32.344,10 kr. 2241 Personaleudgifter 4.603,49 kr. 3.281,75 kr. 2750 Restaurationsbesøg 6.749,75 kr. 1.991,20 kr. 2754 Gaver og blomster 5.745,00 kr. 5.998,00 kr. 7.340,00 kr. 2760 Øvrig repræsentation 515,00 kr. 3170 Erhvervsmæssig kørsel 75.624,00 kr. 52.759,20 kr. 44.176,00 kr. 3411 Husleje u/moms 19.311,61 kr. 19.276,00 kr. 20.896,00 kr. 3420 El, vand og gas 1.079,04 kr. 6.407,86 kr. 3450 Forsikringer (lokale) 3.568,79 kr. 3601 Avishold 7.387,90 kr. 7.009,71 kr. 8.619,43 kr. 3617 Mindre anskaffelser 2.952,00 kr. 3645 Advokat 4.128,00 kr. 3655 Kvalitetskontrol 3.548,74 kr. 3730 Erstatninger 5.000,00 kr. 2.400,00 kr. I alt 113.751,04 107.213,55 kr. 127.836,26 kr. Med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a nedsætter Skattestyrelsen dine fradragsberet­tigede driftsomkostninger med i alt 113.751 kr. i 2018, 107.213 kr. i 2019 og 127.836 kr. i 2020. 1.3.4 Fradragsbegrænsning af repræsentationsudgifter I ovenstående afsnit har vi nægtet fradrag for en række repræsentationsudgifter, med henvisning til manglende dokumentation. De resterende repræsentationsudgifter, som vi kan godkende fradrag for, skal fradragsbegrænses efter ligningslovens § 8, stk. 4. Fradrag for udgifter til repræsentation begrænset til 25 %. I din bogføring har du kun fradragsbegrænset momsen af denne udgift. 2018 2019 2020 Bogført repræsentantaionsudgifter 5.185,25 kr. 6.749,75 kr. 3.805,70 kr. Ikke godkendt fradrag 0 kr. 6.749,75 kr. 1.991,20 kr. Godkendt repræsentationsudgifter 5.185,25 kr. 0 kr. 1.814,50 kr. Fradragsbegrænsning 75% 3.888,94 kr. 0 kr. 1.360,88 kr. Med henvisning til ligningslovens § 8, stk. 4 nedsætter vi dine fradragsberettigede driftsomkost­ninger med 3.888 kr. i 2018 og 1.360 kr. i 2020. … 1.3.6 Samlet opgørelse af skattepligtigt resultat af virksomhed Efter gennemgang af din regnskabsmaterialer og bankkonti har Skattestyrelsen opgjort følgende ændringer til din skattepligtige indkomst fra revisionsvirksomhed. 2018 2019 2020 Udeholdt omsætning 120.355 kr. 73.392 kr. 0 kr. Ikke-godkendte fradrag for driftsomkostninger 113.751 kr. 107.213 kr. 127.836 kr. Fradragsbegrænsning af repræsentation 3.888 kr. 0 kr. 1.360 kr. Fri telefon 2.800 kr. 2.800 kr. 2.900 kr. Fradrag for begrænset momsfradrag af telefon -1.905 kr. -2.056 kr. -2.062 kr. Forskel mellem bogført og oplyst resultat -98.487 kr. -9.946 kr. 30.989 kr. Samlet forhøjelse af resultat 140.402 kr. 171.403 kr. 161.023 kr. Oplyst resultat af virksomhed 1.005.859 kr. 613.825 kr. 164.933 kr. Resultat af virksomhed efter gennemgang 1.146.261 kr. 785.228 kr. 325.956 kr. Med henvisning til statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1 litra a forhøjer Skattestyrelsen dit skatteplig­tige resultat af virksomhed med i alt 140.402 kr. i 2018, 171.403 kr. i 2019 og 161.023 kr. i 2020. 1.3.7 Renteudgifter Efter statsskattelovens 6, stk. 1 litra e kan renteudgifter fradrages i indkomsten. De renteudgifter, som du har oplyst for din virksomhed, stemmer kun i 2019 med de oplysninger, som bankerne har indberettet til Skattestyrelsen. I 2018 har du tilsyneladende lagt renteudgifter for din revisionsvirksomhed sammen med renteudgifterne i K/S [virksomhed1], som du også har oplyst som renteudgifter i udenlandsk virksomhed. Dermed har du fradraget de samme renter 2 gange. For 2020 kan vi ikke umiddelbart se nogen forklaring på, hvorfor de oplyste renteudgifter hverken stemmer med oplysninger, vi har modtaget fra bankerne, eller din egen bogføring. Vi retter dine fradragsberettigede renteudgifter i virksomhed til de beløb, som bankerne har oplyst vedrørende bankkonti registreret til dit cvr-nummer. 2018 2020 Oplyst renteudgifter i virksomhed 97.579 kr. 5.204 kr. Renteudgifter for bankkonti cvr nr. [...1] 9.720 kr. 1.786 kr. Nedsættelse af renteudgift i virksomhed 87.859 kr. 3.418 kr. Med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e nedsætter Skattestyrelsen dine fradragsberet­tigede renteudgifter i virksomhed med 87.859 kr. i 2018 og 3.418 kr. i 2020. 1.3.8 Virksomhedsskatteordningen Du har valgt at anvende virksomhedsskatteordningen for 2018, 2019 og 2020. Ifølge virksomheds­skattelovens § 2, stk. 1 er anvendelsen betinget af, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøko­nomi og en privatøkonomi. Bogføringslovens § 7 stk. 1 og § 8 kræver, at alle transaktioner registre­res nøjagtigt, og med et transaktionsspor der gør, at registreringerne kan følges til de omhandlende regnskaber, opgørelser eller opstillinger samt at sammensatte registreringer kan opløses. Din opgørelse af virksomhedsordningen opfylder ikke kravene i bogføringsloven, da transaktions­sporet ikke kan følges. Opgørelserne består af sammensatte beløb for både din revisionsvirksomhed og K/S [virksomhed1], som ikke kan opløses. De enkelte registreringer kan ikke følges til din bogføring, og stemmer ikke med de oplysninger, som du har indberettet til Skattestyrelsen. Vi vurderer derfor, at du ikke opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 for at anvende virksomhedsordningen. Da du ikke kan anvende virksomhedsordningen, vil din oplyste indkomst til virksomhedsbeskatning blive tilbageført for alle 3 indkomstår, hvilket har følgende konsekvenser: - Efter virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1 skal du betale skat i 2018 af dit opsparede overskud på 87.245 kr. - Efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, vil den virksomhedsskat på 19.194 kr., som du allerede har betalt, blive modregnet i din skat for 2018. - Det overskud, som du efter virksomhedsskattelovens §10, stk. 2 har opsparet, tilbageføres. I 2018 er dette på 118.535 kr. og 2.633.406 kr. i 2019. - Det overskud på 1.015.903 kr., som du i 2020 har hævet efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, tilbageføres. Beskatningen af de 87.245 kr. og den tilhørende godskrivning er foretaget på din nuværende årsop­gørelse for 2018, og udgør således ikke en ændring. Med henvisning til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 forhøjer Skattestyrelsen din skattepligtige indkomst fra virksomhed med 118.535 kr. i 2018 og 2.633.406 kr. i 2019 samt nedsætter den med 1.015.903 kr. i 2020. 1.3.9 Genoptagelse Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændring af en skatteansættelse varsles senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ændringer kan varsles senere, hvis en eller flere kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 er opfyldt. Indkomstårene 2018, 2019 og 2020 genoptages alle efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 punkt 5, som giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætteligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansæt­telse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. I 2018 og 2019 har du undladt at medregne indkomst for henholdsvis 150.444 kr. og 91.740 kr., som du har modtaget fra Revisorers Efteruddannelse. Indkomst, som du vidste, eller burde have vidst var skattepligtig. Herudover har du uberettiget fradraget omkostninger for henholdsvis 113.751 kr., 107.213 kr. og 127.836 kr., som vedrører dit private forbrug og / eller du ikke har dokumenteret. Som revisor må du forventes have fyldestgørende kendskab til reglerne for, hvilke udgifter der kan og ikke kan fradrages, samt hvilke dokumentationskrav der er hertil. Vi vurderer, at disse forhold udgør mindst grov uagtsomhed, som har bevirket, at dine skatteansæt­telser blev foretaget på et urigtigt grundlag. Vi anser derfor kriteriet i punkt 5 af skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1 for opfyldt, hvormed vi kan genoptage din skatteansættelse selvom vores forslag er sendt senere end fristen for ordinær genoptagelse. Fristen for det ældste indkomstår var 1. maj 2022. For indkomståret 2018 har vi modtaget de sidste nødvendige oplysninger den 18. juni 2024 i form af bogføring og bilag. For 2019 og 2020 modtog vi de sidste nødvendige oplysninger den 2. maj 2024 i form af din besvarelse af vores konkrete spørgsmål. Du modtog vores forslag den 23. juli 2024, hvilket er mindre end 6 herefter, hvormed reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Fristen er 6 måneder, og løber fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har relevante og tilstrækkelige oplysninger til at udarbejde et forslag til ansættelsesændringen, og vi henviser til praksis ved SKM2014.214.ØLR, hvor kundskabstidspunktet blev anset for tidspunktet, hvor skatteyder udeblev fra aftalt møde. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal skatteansættelsen foretages senest 3 måneder efter varslingen. Skattestyrelsen skal imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse, hvis det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser. Din advokat [person3] har oplyst, at du har store sundhedsmæssige udfordringer. Han har derfor flere gange bedt om, at fristen for at indsende bemærkninger blev forlænget. I forbindelse hermed, har han accepteret, at ansættelsesfristen samtidig blev udsat. Skattestyrelsen har imødekommet disse anmodninger i flere omgange. Den 18. februar 2025 vurde­rede vi, at yderligere udsættelser ikke længere kunne anses for rimeligt. Vi accepterede en sidste udsættelse for at indsende bemærkninger til den 17. marts 2025 med tilhørende udskydelse af an­sættelsesfristen til 17. maj 2025. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. juni 2025 udtalt følgende: ”… Overordnet påstand om dokumenteret udgifter og kørselsudgifter: Bilags pdf’er er udtræk fra e-conomic og dermed i nummerrækkefølge. Der er et antal manglende bilag i samlingen, og I har ikke modtaget nogen yderligere bilag. De fradragne kørselsudgifter er ikke dokumenteret idet ingen kørebog er modtaget. Vurderingen at ’aktiviteter primært foregået på kontor’ taler kun til, hvorvidt Skattestyrelsen burde skønne et fradrag trods den manglende dokumentation. Klagens forklaring / påstand vurderes ikke til at være tilstrækkelig specifik til at sandsynliggøre et skønnet fradrag. Virksomhedsordningen Det regnskab, vi godkender med visse mangler, henviser kun til revisionsvirksomhedens regnskab. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 kræver, at både regnskab for virksomhederne & opgørelsen af virksomhedsordningen opfylder bogføringslovens krav. Vi afviser anvendelse af virksomhedsordningen på grund af fejl og mangler i opgørelsen af selve virksomhedsordningen. Resultat og hævninger kan i flere tilfælde ikke afstemmes. Der er både beløbsforskelle mellem opgørelserne og bogføringen & mellem opgørelserne og oplyst til skat. Opgørelserne er ikke udspecificeret, hvorved vi ikke kan se hvor fejlen opstår. Dette er især problematisk for hævningerne, da private hævninger ikke blot er lig med mellemregningskontoen. 2018: vso stemmer hverken med beløb oplyst for indkomst eller regnskabsmaterialer. Oplyst indkomst stemmer ikke med regnskabsmaterialer 2019: Opgjorte hævninger stemmer hverken med indkomstoplysninger eller regnskabsmaterialer. 2020: Opgjorte hævninger stemmer hverken med indkomstoplysninger eller regnskabsmaterialer. Resultat stemmer ikke med bogføring. Da tallene ikke er udspecificeret kan vi ikke rette i opgørelsen uden at måtte spekulere i, hvordan Skatteyder egentlig har lavet ordningen. Skattestyrelsen vil i dette tilfælde ikke kunne rette, men vil skulle opgøre vso på ny. Det er Skattestyrelsen praksis, at vi ikke laver vso for skatteyder. Skatteyder har ikke indsendt nogen nye oplysninger eller opgørelser, der gør os i stand til at afstemme hans virksomhedsordning. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til fuld stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse. Med de grunde, der er anført i afgørelsen og Skatteankestyrelsens indstilling, fastholder vi derfor fortsat, at: 1) Klager ikke opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2018-2020, 2) Klager ikke har løftet bevisbyrden for at være berettiget til fradrag for udgifter til personale, mindre anskaffelser, repræsentation, gaver, blomster, erhvervsmæssig befordring, kontor, avishold, advokat, forsikring og erstatning på i alt 354.049 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, og udgifter til renter på 87.859 kr. for indkomståret 2018 og 3.418 kr. for indkomståret 2020, 3) Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens omsætning som følge af manglende beskatning af indkomst vedrørende efteruddannelse, og 4) Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagers skatteansættelser for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 ekstraordinært. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes udgifter til løn, personale, mindre anskaffelser, repræsentation, gaver, blomster, erhvervsmæssig befordring, kontor, avishold, advokat, forsikring og erstatning på 117.639 kr. for indkomståret 2018, 107.213 kr. for indkomståret 2019 og 129.196 kr. for indkomståret 2020 samt fradrag for udgifter til renter på 87.859 kr. for indkomståret 2018 og 3.418 kr. for indkomståret 2020. Virksomhedens repræsentant har desuden fremsat påstand om, at virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019, skal forhøjes med indbetalingerne fra revisors efteruddannelse med henholdsvis 141.347 kr. ekskl. moms for indkomståret 2018 og 44.408 kr. for indkomståret 2019, i alt 185.408 kr. ekskl. moms. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Ved opgørelsen af påstanden om nedsættelse af den skattepligtige indkomst er medtaget ændringerne ved nægtelse af konkrete fradrag med samlet, kr. 117.639 i 2018, kr. 107.213 i 2019 og kr. 129.196 i 2020 samt nedsættelse af rentefradrag i virksomheden med kr. 87.859 i 2018 og kr. 3.418 i 2020. Det anerkendes, at [klager]s skatteansættelser og momstilsvar for årene 2018 og 2019 skal forhøjes med indbetalingerne fra Revisors Efteruddannelse med henholdsvis kr. 176.684 i 2018 og kr. 55.510 i 2019. Herudover anerkendes det, at [klager] i de omhandlede indkomstår 2018-2020 skal beskattes af fri telefon med henholdsvis kr. 2.800 i 2018 og 2019 og kr. 2.900 i 2020. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de omkostninger og renteudgifter, der er fratrukket i virksomhedens regnskaber i indkomstårene 2018-2020, er dokumenteret og udgør fuldt ud fradragsberettigede erhvervsmæssige omkostninger og udgifter. Det skal særligt fremhæves, at kørselsudgifterne fradraget i indkomstårene 2018- 2020 er tilstrækkeligt dokumenteret og naturlige henset til virksomhedens karakter. Den af Skattestyrelsen indsatte forudsætning om, at ”Din virksomheds aktiviteter må forventes primært at foregå på eget kontor”, hvorved den erhvervsmæssige kørsel – ifølge Skattestyrelsen – må anses for ”særdeles begrænset” er fuldstændig udokumenteret og i øvrigt ikke korrekt. Det bestrides ikke, at [klager] i de omhandlede indkomstår 2018-2020 udførte en del af sit arbejde på virksomhedens kontor. Dette faktum ændrer imidlertid ikke på, at der i indkomstårene 2018-2020 var en betydelig kørsel forbundet med [klager]s udgående revision i form af møder med klienter og samarbejdspartnere, afhentning og aflevering af regnskabsmateriale m.v. Det forhold, at det øvrige arbejde er udført i virksomhedens eget kontor, er på inden måde afgørende eller tilstrækkeligt til at nægte fradrag for dokumenterede reelle erhvervsmæssige omkostninger. Det gøres videre helt overordnet gældende, at bogføringen i virksomheden har været tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at foretage en klar opdeling mellem virksomhedsøkonomi og privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsen anfører i sin begrundelse (bilag 1, side 14, nederst), at: ”Du har valgt at anvende virksomhedsskatteordningen for 2018, 2019 og 2020. Ifølge virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 er anvendelsen betinget af, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Bogføringslovens § 7, stk. 1 og § 8 kræver, at alle transaktioner registreres nøjagtigt, og med et transaktionsspor der gør, at registreringerne kan følges til de omhandlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger samt at sammensatte registreringer kan opløses. Din opgørelse af virksomhedsordningen opfylder ikke kravene i bogføringsloven, da transaktionssporet ikke kan følges. Opgørelserne består af sammensatte beløb for både din revisionsvirksomhed og K/S [virksomhed1], som ikke kan opløses. De enkelte registreringer kan ikke følges til din bogføring, og stemmer ikke med de oplysninger, som du har indberettet til Skattestyrelsen. Vi vurderer derfor, at du ikke opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 for at anvende virksomhedsordningen.” Det bestrides, at det ikke er muligt at foretage en opdeling af de regnskabsmæssige opgørelser for henholdsvis [revisionsfirma1] og K/S [virksomhed1]. Der er for samtlige af de omhandlede indkomstår 2018-2020 udarbejdet et selvstændigt regnskab for K/S [virksomhed1] baseret på det i K/S’et underliggende bogføringsmateriale. Det gøres gældende, at det allerede, henset hertil er muligt at foretage en opdeling af de regnskabsmæssige opgørelser for [revisionsfirma1] og K/S [virksomhed1] i de enkelte indkomstår 2018-2020. Det forekommer endvidere direkte modstridende – og i øvrigt inkonsekvent – når Skattestyrelsen finder, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, i henhold til virksomhedskattelovens § 2, stk. 1, ikke er opfyldt med henvisning til, at transaktionssporet ikke kan følges, samtidig med Skattestyrelsen i sin afgørelse af 21. marts 2025 (bilag 1, side 5, nederst) anfører, at: ”[…] For at et regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal det være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, hvilket fremgår af bogføringslovens § 6, § 7 og § 8. Enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag, jf. bogføringslovens § 9, stk. 1. Du har indsendt regnskabsmateriale og bilag til dokumentation, dog med visse mangler. Dit regnskab opfylder ovenstående krav, og vi godkender regnskabet. Vi vil derfor kun foretage ændringer i de tilfælde, hvor vi vurderer, at det indeholder konkrete fejl eller mangler.” (Mine fremhævninger). Skattestyrelsen godkender således indledningsvist virksomhedens regnskaber med henvisning til, at bogførings- og regnskabsmaterialet opfylder kravene i bogføringslovens §§ 6-9, herunder kravet om at det skal være muligt at følge transaktionssporet i henhold til bogføringslovens § 7, stk. 1 og § 8. Der fremgår også med klarhed af sagen, at Skattestyrelsen, ved sin gennemgang af bogførings- og regnskabsmaterialet, har været i stand til at foretage eventuelle rettelser, der måtte være i relation til bogføringen og fradragsretten for konkrete udgifter ved en efterfølgende kontrol. Dette indebærer med al tydelighed, at der er en tilstrækkelig og retvisende bogføring, der kan danne baggrund for benyttelse af virksomhedsordningen. Det følger af virksomhedsskatteloven og forarbejderne hertil, at såfremt det er muligt at gennemføre rettelser og ændringer af skatteansættelsen, vil det som udgangspunkt ikke medføre, at retten til at benytte virksomhedsordningen kan nægtes, jf. i denne sammenhæng Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.5.2.3, hvoraf det fremgår, at: Hvis de formelle krav i bogføringsloven og i mindstekravbekendtgørelsen ikke er opfyldt, fører det ikke i sig selv til, at regnskabet tilsidesættes. For at tilsidesætte anvendelsen af virksomhedsordningen med baggrund i regnskabskravene, skal en eventuel mangel ved regnskabet være af en sådan betydning, at regnskabet må anses for at give et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder af adskillelsen mellem virksomhedens økonomi over for den private økonomi.” Det er alene i tilfælde af groft misbrug eller decideret og absolut uegnede regnskaber og bogføring, at en skatteyders benyttelse af virksomhedsordningen kan nægtes. Dette er på ingen måde tilfældet i nærværende sag. Tværtimod finder Skattestyrelsen, at det indsendte regnskabs- og bogføringsmateriale opfylder de relevante bestemmelser i bogføringsloven og mindekravsbekendtgørelsen, hvorfor Skattestyrelsen godkender regnskaberne (bilag 1, side 5, nederst). Det synes dermed at være i direkte strid med såvel virksomhedsskatteloven og forarbejderne hertil som det ovenfor citerede afsnit i Den juridiske vejledning, når Skattestyrelsen på den ene side godkender virksomhedens regnskaber for de omhandlede indkomstår 2018-2020, men samtidig på den anden side finder, at [klager] i de omhandlede indkomstår ikke kan anvende virksomhedsordningen med henvisning til, at bogføringen ikke opfylder betingelserne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Det gøres gældende, at [klager] på det foreliggende grundlag er berettiget til at anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2018-2020. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 22. august 2025 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”Repræsentanten oplyste, at han er uforstående over, at Skattestyrelsen i afgørelsen har gjort gældende, at klageren ikke kan gøre brug af virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår. Repræsentanten har i den forbindelse oplyst, at bogføringen i virksomheden er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at foretage en klar opdeling af virksomhedsøkonomi og privatøkonomi, og at det er modstridende, at Skattestyrelsen finder, at betingelserne for at anvende virksomhedsordning ikke er opfyldt, men at Skattestyrelsen i afgørelsen anfører, at virksomhedens regnskab opfylder kravene i bogføringsloven.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. På dette grundlag skal jeg venligst anmode om, at vi får lejlighed til at deltage i et møde med Landsskatteretten forud for, at der træffes endelig afgørelse i sagen. Det er særligt spørgsmålet om [klager]s regnskabsgrundlag og betingelserne for at benytte virksomhedsordningen, som, efter vores opfattelse, kvalificeres grundlæggende forkert ved Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vores bemærkninger og indsigelser på det kommende møde med Landsskatteretten forventes således hovedsageligt at være disponeret med henblik på at godtgøre de fejl og misforståelser, forslaget til afgørelse synes at bero på vedrørende denne problemstilling. Der er, efter vores opfattelse, ikke hjemmel til at tilsidesætte retten til benyttelse af virksomhedsordningen. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordning for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Herudover angår sagen, om der kan godkendes fradrag for udgifter til personale, mindre anskaffelser, repræsentation, gaver, blomster, erhvervsmæssig befordring, kontor, avishold, advokat, forsikring og erstatning på i alt 354.049 kr. for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, og om der skal godkendes fradrag for udgifter til renter på 87.859 kr. for indkomståret 2018 og 3.418 kr. for indkomståret 2020. Sagen angår desuden om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens omsætning, som følge af manglende beskatning af indkomst vedrørende efteruddannelse for indkomståret 2018 med 120.355 kr. ekskl. moms og 73.392 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelser ekstraordinært for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. Udgifter til arbejdsværelse I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse. Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, og Østre Landsrets dom af 25. september 1998 offentliggjort i TfS 1998, 692. Udgifter til repræsentation Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til repræsentation i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. For så vidt angår udgifter afholdt over for personer, der er knyttet til virksomheden som medarbejdere, vil der være tale om personaleudgifter, der er fuldt fradragsberettigede, hvoraf modsætningsvis følger, at udgifter afholdt over for personer, der ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere sædvanligvis vil kunne karakteriseres som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret. Ved arrangementer med deltagelse af både selskabets forretningsforbindelser og dets medarbejdere skelnes der mellem repræsentationssammenkomster med begrænset fradragsret for alle udgifterne, og interne sammenkomster med begrænset fradrag for den forholdsmæssige del af udgifterne, der vedrører de deltagende forretningsforbindelser. Undtagelsesvis kan et arrangement dog have en så reklamemæssig effekt, at udgifterne kan trækkes fra som reklameudgifter. Betingelserne herfor er, at der er åben adgang for offentligheden eller for en større ubestemt kreds af personer, og at der er tale om et mindre traktement, der ikke har karakter af egentlig bespisning. Udgifter til rente Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, kan renteudgifter fradrages i indkomsten. Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1. Udgifter til erhvervsmæssig befordring Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter: befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, befordring mellem arbejdspladser og befordring inden for samme arbejdsplads. Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst. Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav: Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning Datoen for kørslen Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR. Virksomhedsordning Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Såfremt der overføres beløb mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal disse beløb bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4. Hvis den selvstændige driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed under virksomhedsordningen. Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, sidste punktum, fremgår følgende: ”Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.” Højesteret har i dom af 24. september 2003, offentliggjort som SKM2003.413.HR, taget stilling til en lignende problemstilling, hvor der var enighed om, at skatteyderen ikke var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Herefter foretog skattemyndighederne almindelig ophørsbeskatning i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, hvilket Højesteret var enig i. Skatteyderen havde gjort gældende, at han heller ikke i de tidligere indkomstår havde været berettiget til at anvende virksomhedsordningen, og at der derfor var indtrådt forældelse vedrørende beskatningen af det opsparede overskud i virksomheden. Højesteret lagde vægt på, at skatteyderen havde valgt at benytte virksomhedsordningen i årene forud for det omhandlede indkomstår, at indkomsten alene var undergivet en foreløbig beskatning, og at skatteyderen var ophørt med at anvende virksomhedsordningen. Herefter tog Højesteret SKATs påstand om frifindelse til følge. Østre Landsret fandt i en dom af 24. juni 2013, offentliggjort som SKM2013.542.ØLR19, at regnskabsmaterialet var misvisende for virksomhedens økonomiske forhold, herunder at der ikke var en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi. Den erhvervsdrivende blev derfor nægtet anvendelse af virksomhedsordningen. Byretten fandt i dom af 21. juli 2020, offentliggjort som SKM2020.367.BR, at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke var opfyldt, idet regnskaberne såvel samlet som hver for sig var ufyldestgørende til brug for såvel en korrekt skatteberegning som for adskillelsen af den private økonomi og virksomhedens økonomi. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. Dette fremgår af bogføringslovens § 5, stk. 2. Af bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2 fremgår følgende: ”Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger.” Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 har virksomheder pligt til at sikre kontrolsporet ved bilag. Af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse 2018-11-14 nr. 1296) § 7 og § 8 fremgår: ”§7 Det skattemæssige årsregnskab, som skal indgives på anfordring efter § 6, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet, jf. kapitel 5-9. (…) Stk. 3. Regnskabet med tilhørende oplysninger, jf. § 8, skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Det skattemæssige årsregnskab og de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. (…) § 8 (…) Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Udeholdt omsætning Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019, skal forhøjes med indbetalingerne fra revisors efteruddannelse med henholdsvis 141.347 kr. ekskl. moms for indkomståret 2018 og 44.408 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019, i alt 185.755 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har på baggrund af virksomhedens bankkontoudtog medkontonummer [kontonr.1], opgjort virksomhedens skattepligtige indtægt fra revisorernes efteruddannelse med 120.355 kr. ekskl. moms. og 73.392 kr. ekskl. moms, i alt 193.747 kr. ekskl. moms. Landsskatteretten finder, at virksomhedens skattepligtig indtægt fra revisors efteruddannelse udgør i alt 193.747 kr. ekskl. moms, og ikke det af repræsentanten oplyste beløb på i alt 185.755 kr. ekskl. moms, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at korrigere omsætningen på baggrund af indsætninger på virksomhedens bankkonto, som er vurderet at hidrøre fra den skattepligtige omsætning, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen har været berettiget til at periodisere beløbene efter den dato, hvor de er indsat i banken, eftersom virksomheden ikke har fremlagt salgsfakturaer eller en specificeret opgørelse over indsættelserne. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til personale og mindre anskaffelser Virksomheden har for indkomstårene 2018 og 2020 fratrukket udgifter til køb af briller på henholdsvis 2.192 kr. og 2.952 kr. Virksomheden har desuden for indkomstårene 2018 og 2019 fratrukket udgifter til bl.a. [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], gave til [person1] [virksomhed6] kaffe, [virksomhed7], gave, [virksomhed8] samt bageri [virksomhed4] på 5.692 kr. Som dokumentation for udgifterne til køb af briller har virksomheden fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2]. Af fakturaerne fremgår udgifter til køb af briller inkl. letvægtsglas med tillæg 1500 DG PL PC Pro HD. Retten finder, at fakturaerne vedrører køb af almindelige briller, som ikke har betydning for indkomsterhvervelsen. De afholdte udgifter til briller er private udgifter, som der ikke er fradrag for, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Der er henset til, at udgiften efter sin art kan være private udgifter, og at klageren ikke har godtgjort at udgiften er erhvervsmæssig. Der henvises til SKM2011.98.BR, hvor byretten ikke godkendte fradrag for udgifter til skærmbriller med henvisning til, at brillen kunne anvendes private, og derfor måtte anses for en privat udgift. Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 har virksomheder pligt til at sikre kontrolsporet ved bilag. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation vedr. de fratrukne udgifter til bl.a. [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], gave til [person1] [virksomhed6] kaffe, [virksomhed7], gave, [virksomhed8] samt bageri [virksomhed4] på 5.692 kr., hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne. Retten skal desuden bemærke, at udgifterne efter sin art kan være af privat karakter, som der ikke er fradrag for i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 2. Der henvises til SKM.2010.549.HR., hvor Højesteret har udtalt, at der ved typiske private udgifter er en formodning for, at udgiften også rent faktisk er privat. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til repræsentation Virksomheden har for indkomståret 2019 fratrukket udgifter til [virksomhed18], [virksomhed19], [virksomhed13], [virksomhed20], [virksomhed21], brød, kaffe, [virksomhed5] og [virksomhed22] på i alt 7.265 kr. Virksomheden har for indkomståret 2020 fratrukket udgifter til [virksomhed24] og [virksomhed23] på 1.991 kr. Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således sædvanligvis et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Dette fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM 2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for disse udgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor. Virksomheden har desuden for indkomstårene 2018 og 2020 bogført udgifter til repræsentation på henholdsvis 5.185 kr. og 1.814 kr. Virksomheden har vedrørende disse udgifter fremlagt kvitteringer fra forskellige spisesteder. På kvitteringerne er anført, at bespisningen vedrører kundemøde med 4 deltagere. Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse, hvorved der godkendes fradrag for udgifter til de dokumenterede repræsentationsudgifter med 25 % af de afholdte udgifter i henhold til LL § 8, stk. 4, svarende til i alt 1.749 kr. Klageren har fratrukket hele udgiften i regnskabet. Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten med fradragsbegrænsningen for repræsentantionsudgifter på i alt 5.249 kr., svarende til 75 % af henholdsvis 5.185 kr. og 1.814 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til gaver og blomster Virksomheden har for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fratrukket udgifter til vin, vingaver og blomster på i alt 19.083 kr. Virksomheden har som dokumentation for bogført udgift til vin for indkomståret 2019 fremlagt kvittering af 23. november 2019 fra [virksomhed29] på 1.195 kr. vedrørende udgifter til køb af Bourgogne. For bogførte udgifter til vin for indkomstårene 2018 og 2020 har virksomheden fremlagt fakturaer fra [virksomhed25] af henholdsvis 9. december 2018 og 4. december 2020 vedrørende køb af 84 forskellige flasker vin. Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter, jf. Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM 2003.559 ØLR. Retten kan ikke ud fra fremlagte bon og faktura lægge til grund, at der er tale om en repræsentationsudgift. Af dokumentationen fremgår ikke, hvem vinene er givet til og i hvilken anledning. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne. Virksomheder har ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 pligt til at sikre kontrolsporet ved bilag. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for de øvrige bogførte udgifter til vin og blomster, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifterne. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring Virksomheden har for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fratrukket udgifter til erhvervsmæssig befordring på henholdsvis 75.624 kr., 52.759 kr. og 44.176 kr. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret den erhvervsmæssige befordring, som klageren har haft i forbindelse med virksomhedens aktiviteter. Klagerens køretøj er indregistreret på hvide plader, og køretøjet kunne derfor anvendes både til privat- og erhvervsmæssig kørsel. Klageren har ikke fremlagt et kørselsregnskab for de påklagede indkomstår, som viser fordelingen af privat- og erhvervsmæssig kørsel. Der kan henvises til SKM2004.162.HR. Klageren har desuden ikke på anden vis godtgjort erhvervsmæssige kørsel i form af f.eks. aftaler med kunder, mailkorrespondancer med kunder indeholdende mulige aftaler, fakturaer mv. Retten finder på baggrund heraf, at den erhvervsmæssige befordring, ikke kan fastsætte skønsmæssigt. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til kontor og el på klagerens private adresse Virksomheden har for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 fratrukket udgifter til kontor på klagerens private adresse på [adresse2] på i alt 221.056 kr. og udgifter til el på 9.451 kr. Klagerens arbejdsværelse på klagerens private adresse kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR. Retten finder, at kontoret på klagerens private adresse ikke har været anvendt som klagerens hovedarbejdssted, inden for normal arbejdstid. Klageren har i indkomstårene lejet kontor i lejligheden ved siden af sin private bolig, og har dermed haft ubesværet adgang til sit lejede kontor. Det lejede kontor må formodes at have været anvendt som klagerens hovedarbejdssted, hvorved retten finder, at der ikke har været et særligt behov for også at have kontorfaciliteter til rådighed i klagerens private bolig, som i øvrigt ligger på samme etage. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til forsikring Virksomheden har i indkomståret 2020 bogført udgifter til sundhedsforsikring på 3.567 kr. på konto 3450 ”Forsikringer ”lokale). Virksomheden har ikke som dokumentation for udgiften fremlagt én faktura. Retten finder, at udgifter til sundhedsforsikringer er af privat karakter, og har således ikke været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til SKM2007.46.ØLR, hvor Landsskatteretten fandt, at et selskab ikke kunne fradrage udgifter til direktørens behandling af smerter i lænd, nakke og ryg. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til avishold Virksomheden har i indkomstårene 2018, 2019 og 2020 bogført udgifter til [virksomhed33], [virksomhed34], [virksomhed35] og [virksomhed36] på 7.387 kr. i indkomståret 2018, 7.009 kr. i indkomståret 2019 og 8.619 kr. i indkomståret 2020. Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 har virksomheder pligt til at sikre kontrolsporet ved bilag. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for de bogførte udgifter til [virksomhed33], [virksomhed34], [virksomhed35] og [virksomhed36], hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for udgifter til advokat, kvalitetskontrol og erstatninger Virksomheden har i indkomstårene 2019 og 2020 bogført udgifter til advokat, erstatning og kvalitetskontrol på henholdsvis 9.128 kr. i indkomståret 2019 og 5.949 kr. i indkomståret 2020. Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 har virksomheder pligt til at sikre kontrolsporet ved bilag. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for de bogførte udgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Lønudgifter i indkomstårene 2019 og 2020 Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens fradragsberettigede lønomkostninger for indkomståret 2019 med 3.912 kr. og nedsat virksomhedens fradragsberettigede lønomkostninger for indkomståret 2020 med 32.345 kr. i overensstemmelse med det der er indberettet til e-indkomst. Ifølge klagerens skatteoplysninger har der været indberettet A-indkomst for indkomståret 2019 på 400.215,27 kr. og for indkomståret 2020 på 484.180,10 kr. Virksomheden har for indkomstårene 2019 og 2020 bogført udgifter til lønninger på henholdsvis 396.303,55 kr. og 516.524,97 kr. Klageren har ikke dokumenteret lønudgifterne der fremgår af bogføringen. Ifølge SKM2020.446.VLR, er det skatteyderen, der skal dokumentere størrelsen af lønudgifter, og at der kun kan opnås fradrag for de lønudgifter, som er indberettet til Skattestyrelsen. Klageren har ikke indsendt bilag sammen med lønsedlerne. Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til fradrag for lønudgifter, som klageren har indberettet for indkomstårene 2019 og 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Renteudgifter i indkomstårene 2018 og 2020 Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens fradragsberettigede renteudgifter med 87.859 i indkomståret 2018 og 3.418 kr. i indkomståret 2020. Ifølge klageres skatteoplysninger er der selvangivet renteudgifter i virksomheden i indkomstårene 2018 og 2020 på henholdsvis 97.579 kr. og 5.204 kr. Derudover har klageren for indkomståret 2018 selvangivet 87.859 kr. vedrørende renteudgifter i virksomheden fra udlandet. Af oplysninger fra pengeinstitutterne fremgår, at virksomheden har haft renteudgifter i indkomståret 2018 på 9.720 kr. og i indkomståret 2020 på 1.786 kr. Klageren har ikke dokumenteret, at klageren er berettiget til fradrag for de selvangivne renteudgifter i virksomheden i Danmark på 97.579 kr. i indkomståret 2018 og 5.204 kr. i indkomståret 2020. Retten skal hertil bemærke, at virksomhedens oplyste renteudgifter for indkomståret 2018, svarer til summen af de renteudgifter, som virksomheden har bogført vedrørende renteudgifter fra banken, og de oplyste renteudgifter for virksomheden K/S [virksomhed1] på 87.859 kr. for indkomståret 2018. Klageren har derudover selvangivet renteudgifter fra udenlandsk virksomhed med 87.859 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Regnskabsgrundlaget og virksomhedsordningen Landsskatteretten finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordning for indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge tallene fra de fremlagte årsrapporter til de skattemæssige specifikationer vedrørende virksomhedsordningen, herunder resultatet, balanceposter, hævninger, mellemregninger jf. kravene i mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven. Der er ikke fremlagt et samlet regnskab for virksomhedsordningen, hvor de skattemæssige resultater, hævninger mv. fremgår og kan følges. Landsskatteretten har også lagt vægt på, at de fremlagte specifikationer til virksomhedsordningen er mangelfulde, og at specifikationerne for indkomstårene 2018 og 2019 ikke afstemmes til det der er selvangivet. For alle de påklagede indkomstår kan specifikationerne ikke afstemmes til årsrapporterne. For indkomståret 2018 er der oplyst 0 kr. i aktiver og passiver under kapitalafkastordningen, som ikke harmonerer med de fremlagte årsrapporter. For indkomståret 2019, er der anført hensat til senere hævning primo, uden at der var en hensættelse ultimo 2018. Som anført ovenfor, kan resultater og de samlede hævninger, som er afgørende for en korrekt overskudsdisponering efter virksomhedsskattelovens § 5 og 10, ikke afstemmes til skattemæssige specifikationer eller årsrapporter. Virksomhedens regnskab kan dermed ikke lægges til grund for anvendelse af virksomhedsordningen, hvorfor klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2018, 2019 og 2020. Der er således ikke fremlagt en samlet bogføring der sikrer en adskilt økonomi, som er afgørende for, at der kan opgøres en korrekt overskudsdisponering. Som følge heraf vil indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen blive beskattet som personlig indkomst, jf. virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Formalitet – ekstraordinær genoptagelse Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 23. juli 2024. Da fristen for at varsle en ændring af virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 udløb henholdsvis den 1. maj 2022, den 1. maj 2023 og den 1. maj 2024, er den varslede ændring for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 ikke sket inden for den ordinære ansættelsesfrist. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at skatteforvaltningen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Skattestyrelsen har af flere omgange anmodet om materiale fra virksomheden, senest den 25. marts 2024. Skattestyrelsen har den 18. juni 2024 modtaget den efterspurgte bogføring vedrørende indkomstperioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. Skattestyrelsen har den 2. maj 2024 modtaget besvarelsen af Skattestyrelsens spørgsmål vedrørende indkomstperioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Landsskatteretten finder, at klageren, som er revisor, må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt, ved at have undladt at medregne indkomst fra revisorers efteruddannelse i indkomstårene 2018 og 2019 på henholdsvis 120.355 kr. ekskl. moms. og 73.392 kr. ekskl. moms og fratrukket private udgifter og udgifter, som ikke er dokumenteret med afregningsbilag i de påklagede indkomstår på henholdsvis 113.751 kr., 107.213 kr. og 127.836 kr. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst den 18. juni 2024 vedrørende indkomståret 2018 og den 2. maj 2024 vedrørende indkomstårene 2019 og 2020, ved modtagelsen af henholdsvis virksomhedens bogføring og besvarelsen af Skattestyrelsens spørgsmål, kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der var grundlag for ekstraordinær fastsættelse af virksomhedens skatteansættelser. Derfor er det tidligst fra 2. maj 2024, at fristen på 6 måneder begyndte at løbe. Varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., var derfor ikke overskredet, da der blev udsendt forslag til afgørelse den 23. juli 2024. I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal ansættelsesændringen foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår dog af § 27, stk. 2, 3. pkt., at hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen i 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af sagen, at virksomhedens repræsentant under henvisning til indehaverens helbredsmæssige udfordringer har bedt om fristudsættelser ad flere gange. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen den 18. februar 2025 vurderede, at der skulle gives en sidste fristudsættelse til 17. marts 2025 med tilhørende udskydelse af ansættelsesfristen til 17. maj 2025. Skattestyrelsen foretog ansættelsesændringen den 21. marts 2025. Fristen i § 27, stk. 2, 2. pkt., ses således at være forlænget som følge af repræsentantens anmodning. Skattestyrelsens ændringer af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 er således rettidigt foretaget. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.