Journalnr. 25-0022625
Forskerskatteordning ved jobskifte under fritstilling godkendt
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 12. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om en lønmodtager, der var fritstillet fra sin tidligere arbejdsgiver med formel fratræden den 31. januar 2025, kunne fortsætte på forskerskatteordningen ved tiltrædelse af ny stilling hos en anden arbejdsgiver den 21. januar 2025, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Skattestyrelsen afslog med henvisning til, at fritstillingsperioden tæller med i ansættelsesperioden, og at den nye ansættelse derfor var tiltrådt før den gamle var ophørt, hvorfor undtagelsesreglen ikke fandt anvendelse. Klageren gjorde gældende, at ansættelsen reelt ophørte den 2. januar 2025, da hun meddelte sit nye job, og at jobskiftet lå inden for 1-månedsfristen. Landsskatteretten fandt, at ansættelsen formelt ophørte den 31. januar 2025, men at det afgørende er, at det nye ansættelsesforhold substituerer det gamle, og at et jobskifte i en fritstillingssituation, hvor den nye stilling tiltrædes inden udløbet af fritstillingsperioden, er omfattet af § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Skattestyrelsens afgørelse blev ændret, idet retten dog ikke tog stilling til de øvrige betingelser for ordningen.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2023.163.SR
Fuldtekst
Journalnr. 25-0022625 Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 21. januar 2025. Landsskatteretten anser klageren for at opfylde betingelserne i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt., og ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Faktiske oplysninger Klageren indrejste til Danmark fra USA den 17. december 2022. Hun blev ansat i [virksomhed1] ApS i en tidsbegrænset stilling fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 og blev registreret på forskerskatteordningen fra den 1. januar 2023. Klageren blev ansat i en ny tidsbegrænset stilling i [virksomhed1] ApS fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024. Af fratrædelsesaftale af 19. august 2024 mellem klageren og [virksomhed1] ApS fremgår bl.a.: “2. TERMINATION OF THE EMPLOYMENT 2.1 The Parties have agreed that the Employee's employment with the Company will terminate with a prolonged notice on 31 March 2025 (the "Effective Date of Termination"). 2.2 Effective as of 1 September 2024 (the "Date of Release”) the Employee will be released from the duty to work for the remainder of the notice period. 2.3 The Employee has a duty of mitigation, requiring the Employee to seek new employment in the notice period. If the Employee takes up new employment or sets up a business in the release period, the Employee must inform the Company thereof, stating the new income. On request, the Employee must provide relevant documentation such as pay slips, etc. If the Employee takes up other employment or sets up own business, the Company may not set off the Employee's salary in the notice period. 3. SALARY, ETC. 3.1 The Employee will receive the usual full salary until the Effective Date of Termination. The salary will still be paid monthly in arrears. … 7. ACCELERATED PAYMENT 7.1 The Employee may with a notice of 14 days to the end of a month request in writing to the Company, that the Effective Date of Termination is accelerated and terminate the Employee's employment with the Company (the "New Date of Termination"). On the New Date of Termination, the Employee will instead of receiving the monthly salary etc. during the remainder of the notice period receive a lump sum payment in which all payments to the Employee are included. The lump sum payment and any other payment will be payable no later than the New Date of Termination.” Af mailkorrespondance mellem klageren og [virksomhed1] ApS i januar 2025 fremgår, at klageren meddelte, at hun havde fået nyt arbejde, hvor hun skulle starte den 6. januar 2025, og at hun ønskede at få sit resterende vederlag udbetalt med det samme, hvilket [virksomhed1] ApS accepterede. Af brev af 26. marts 2025 fra [virksomhed1] ApS fremgår bl.a.: “[klager] notified [virksomhed1] in writing on January 2, 2025, about her newly accepted job offer, per the terms of her severance agreement. Hence her garden leave period was terminated and the remaining severance amount was paid out on January 31, 2025. In conclusion, I can confirm on behalf of [virksomhed1] that [klager] was no longer an employee at [virksomhed1] effective September 1, 2024, and has only stayed on payroll while on garden leave, until this was terminated on January 31, 2025.” Af brev af 10. juli 2025 fra [virksomhed1] ApS til klageren fremgår bl.a.: “This letter concerns the employment relationship between you (CPR: [cpr1]) and [virksomhed1] ApS (the “Company”). On behalf of the Company, I confirm that: The Company and you signed a separation agreement on August 21, 2024 (the “Severance Agreement”), establishing March 31, 2025, as the termination date of the employment. The Severance Agreement provided you with the option to terminate the employment earlier by giving 14 days notice to the end of the month. You notified the Company in writing on January 2, 2025, that you had accepted a new joboffer and, on January 8, 2025, you confirmed your intention to accelerate the termination date. As of January 8, 2025, you were no longer involved in the operations of the Company and, upon receipt of your notice, the Company initiated the formal offboarding process in accordance with the terms of the Severance Agreement.” Af brev af 20. marts 2025 fra [virksomhed2] ApS fremgår bl.a.: “Original start date was set to be 06.01.2025, however, due to work permit restrictions and application process time, the start date was pushed to 21.01.2025. As a sign of good faith and to minimize any disruption for [klager], salary was processed and paid for the period 06.01.2025 – 31.01.2025.” Klageren har den 27. januar 2025 anmodet om, at hun beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra ansættelsen i [virksomhed2] ApS den 21. januar 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 21. januar 2025 for vederlag fra [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Ved vurdering af, om beskatning kan ske efter kildeskattelovens §§ 48 E-F er det ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, en betingelse, at du bliver skattepligtig til Danmark i forbindelse med indtræden i forskerskatteordningen hos en dansk arbejdsgiver. Der er en undtagelse i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, hvor et nyt ansættelsesforhold skal påbegyndes senest 1 måned efter ophør af den tidligere ansættelse. Når det tidligere ansættelsesforhold således er ophørt, så ser man bort fra indtræden af skattepligten, når blot det nye ansættelsesforhold starter indenfor en måned efter ophøret af den tidligere ansættelse. Din fulde skattepligt til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 indtrådte den 17.12.2022. Du har fra den 01.01.2023 været ansat hos [virksomhed1] ApS. Dette ansættelsesforhold ophørte den 31.01.2025. Du har i det ansættelsesforhold været registreret på forskerskatteordningen. Fritstillingsperioden fra 01.09.2024 til 31.01.2025 tæller med i hele ansættelsesperioden. Dit nye ansættelsesforhold hos [virksomhed2] ApS startede den 21.01.2025. Det foreligger oplyst, at du oprindeligt skulle have startet ansættelsen pr. 06.01.2025, men da din arbejdstilladelse ikke var på plads på det tidspunkt, blev din ansættelse udskudt til den 21.01.2025. Som kompensation herfor har din arbejdsgiver dog givet dig løn fra og med den 10.01.2025, selvom du efter det oplyste reelt først er startet den 21.01.2025. Da din ansættelse hos [virksomhed1] ApS ikke er ophørt på det tidspunkt, du starter din ansættelse hos [virksomhed2] ApS, så kan du ikke anvende undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, da din ansættelse nr. 1 ikke er ophørt før du påbegynder ansættelse nr. 2. Da du ikke kan anvende undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, så omfattes du af hovedreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, og denne betinger at din skattepligt skal indtræde samtidig med starten af din ansættelse hos [virksomhed2] ApS. Det gør den ikke, da du er indtrådt i din skattepligt den 17.12.2022. Der henvises til det bindende svar i SKM2023.163.SR, hvoraf det fremgår, at man ikke kan anvende forskerskatteordningen i et ansættelsesforhold, der påbegyndes senere end det ansættelsesforhold, hvor ordningen anvendes samtidig med skattepligtens indtræden. Du kan således ikke være omfattet af forskerskatteordningen i din ansættelse hos [virksomhed2] ApS, fordi der ikke indtræder skattepligt i forbindelse med påbegyndelsen af denne ansættelse, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. juni 2025 udtalt følgende: ”[klager] ([klager]) er nægtet registrering på forskerskatteordningen hos [virksomhed2] ApS fra den 21.01.2025, idet ansættelsen hos tidligere arbejdsgiver først er ophørt den 31.01.2025. Spørgsmålet drejer sig om, hvornår [klager] er fratrådt sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S i forhold til ny ansættelse hos [virksomhed2] ApS fra den 21.01.2025, og hvor vidt fritstillingsperioden tæller med i ansættelsesperioden eller ikke gør. Forskere og højtlønnede personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens §48E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48F. I kildeskattelovens § 48E, stk. 1, er det bl.a. en af betingelserne, at skattepligten skal indtræde ved ansættelsens start. I undtagelsen i kildeskattelovens § 48F, stk. 2 fremgår det: ”Hvis et nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds begyndelse.” I henhold til SKM2023.163.SR er det præciseret, at personen bliver skattepligtig i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsen, hvor forskerordningen ønskes anvendt. Her kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørger kunne have to forskellige arbejdsgivere på samme tid under forskerskatteordningen, hvis kontrakt nr. 2 startede senere end kontrakt nr. 1. Forskerskatteordningen kan således ikke anvendes i et ansættelsesforhold, der påbegyndes senere end det ansættelsesforhold, hvor ordningen anvendes samtidig med skattepligtens indtræden. [klager] er af den opfattelse, at hendes ansættelse hos [virksomhed1] A/S reelt er ophørt pr. 02.01.2025, jf. mailkorrespondance fra 02.01.2025 til 08.01.2025 (appendix B) Skattestyrelsen har ikke været bekendt med denne mailkorrespondance, men vi mener ikke, at oplysningerne ændrer vores afgørelse. [klager] har ifølge ansættelseskontrakten (Appendix D) haft en tidsbegrænset stilling fra 01.01.2023 til 31.12.2024 hos [virksomhed1] A/S. Registreringen på forskerskatteordningen for denne ansættelse løb oprindeligt fra 01.01.2023 til den 31.12.2029, fordi der på det daværende indsendte ansøgningsskema var oplyst, at hun blev ansat i en tidsubegrænset stilling. Den 21.02.2025 har Skattestyrelsen sendt [virksomhed1] A/S og [klager] et brev med ophør af registrering på forskerskatteordningen pr. 31.01.2025, fordi arbejdsgiver har indberettet fratrædelsesdatoen den 31.01.2025 til E-indkomst. Hverken [virksomhed1] A/S eller [klager] har påklaget ophørsbrevet. Ifølge fratrædelsesaftale (Severance Agreement – Appendix A) underskrevet i august 2024 blev [klager] fritstillet den 01.09.2024 med fratrædelsesdato den 31.03.2025. (pkt. 2.1 og 2.2 i appendix A): … Ifølge pkt. 7 i Severance Agreement er det aftalt, at [klager] kan fremskynde fratrædelsesdatoen med et varsel på 14 dage til udgangen af en måned. Efter den nye fratrædelsesdato vil hun i stedet for månedsløn få udbetalt et engangsbeløb for den resterende periode. … Ifølge E-indkomst (se nedenfor) har [virksomhed1] A/S indberettet, at [klager] er fratrådt pr. 31.01.2025. Lønnen for januar 2025 er indberettet som forskerløn og lønnen for februar og marts er udbetalt som et engangsløn sammen med januar lønnen for 2025. De to sidste måneders løn er forskerbeskattet som jubilæumsgratiale. Der må stilles spørgsmålstegn ved, om ikke det er en fejl, at arbejdsgiver har beskattet løn for februar og marts 2025 som jubilæumsgratiale. … Ifølge brev af 26.03.2025 fra [virksomhed1] A/S v/[person1] (Appendic C) bekræftes det, at [klager] den 02.01.2025 underrettede dem om hendes jobskifte, og at fritstillingsperioden udløb den 31.01.2025. Ud fra en juridisk betragtning er det vores opfattelse, at en fritstillingsperiode tæller med i hele ansættelsesperioden, selvom man ikke arbejder fysisk i fritstillingsperioden. Ud fra formuleringen i pkt. 7 i fratrædelsesaftalen og de faktiske omstændigheder med januar måneds lønindberetninger til E-indkomst, idet arbejdsgiver har indberettet 31.01.2025 som fratrædelsesdato, og arbejdsgivers brev, hvori det bekræftes, at fritstillingsperioden stopper pr. 31.01.2025, er det vores opfattelse, at fratrædelsesdatoen er fremrykket fra den 31.03.2025 til den 31.01.2025, og ikke den 02.01.2025 som angivet af [klager]. Da fritstillingsperioden hos [virksomhed1] A/S er afsluttet pr. 31.01.2025, fastholder vi, at [klager] ikke opfylder undtagelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 48F, stk. 2, idet hendes nye ansættelse hos [virksomhed2] ApS den 21.01.2025 er startet før ansættelsen hos [virksomhed1] A/S er stoppet den 31.01.2025. [klager] oplyser, at hun ikke på noget tidspunkt har oplyst, at hun skulle være fratrådt den 20.01.2025, men i forbindelse med ansøgning om registrering på forskerskatteordningen hos ny arbejdsgiver [virksomhed2] ApS fra den 21.01.2025, er der på ansøgningsblanketten afkrydset, at hun tidligere har været registreret på forskerskatteordningen, og at ansættelsen er ophørt den 20.01.2025. Skattestyrelsen har dog tilsidesat ophørsdatoen den 20.01.2025, idet vi jf. ovenfor er af den opfattelse, at fritstillingsperioden tæller med i ansættelsesperioden, og at ansættelsen hos [virksomhed1] A/S reelt er stoppet pr. 31.01.2025.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om beskatning efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 21. januar 2025 i forbindelse med ansættelse i [virksomhed2] ApS. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”The basis for the rejection appears to stem from a misinterpretation of my employment status during January 2025—specifically, an assumption that there was an overlap between my former role at [virksomhed1] and my new employment with [virksomhed2]. The information presented below, supported by accompanying documentation, demonstrates that this was not the case and that my employment transition fully complies with the conditions outlined in Section 48F2 of the Danish Withholding Tax Act. As such, I respectfully request a reconsideration of my eligibility for the researcher taxation scheme. Grounds for Appeal: 1. Termination of Employment with [virksomhed1] ApS Skattestyrelsenʼs decision appears to rely on the assumption that my employment with [virksomhed1] continued until 31.01.2025, based on E-income reporting and my final severance payment. However, this reflects a misunderstanding of both the nature and timing of my employment and severance agreement. Section 1.1 of the decision letter states: “You have previously been registered on the researcher taxation scheme from 01.01.2023 to 31.01.2025 regarding employment with [virksomhed1] ApS, CVR no. [...1]. You have stated that your employment with [virksomhed1] ApS has ended on 20.01.2025, but [virksomhed1] ApS has reported to E-income that you have resigned from them on 31.01.2025.ˮ To clarify: I have never stated that my employment ended on 20.01.2025. This may be a misreading of my application submitted on 27.01.2025, in which I explained: “Previously covered on tax scheme while employed at [virksomhed1] ApS, with a prolonged severance agreement until March 31, 2025, but have now taken up new employment through [virksomhed2] beginning January 21, 2025. My final paycheck from [virksomhed1] will be given at the end of January at the same time my new salary from [virksomhed2] begins. I'm doing the same type of work in my new position as in my former position.ˮ My employment contract with [virksomhed1] was time-limited and set to expire automatically on 31.12.2024. I was formally laid off on 01.09.2024 following the companyʼs acquisition by [virksomhed3] and released from all work duties from that date forward. As of 01.09.2024, I was no longer actively employed at [virksomhed1]. The severance agreement, arranged by [virksomhed1] Appendix A in collaboration with the new ownership group [virksomhed3]), outlines salary continuation through the required notice period and up to a maximum end date of 31.03.2025. This agreement did not constitute an extension of employment, but rather provided post-employment compensation following my layoff. The lump-sum payment issued on 31.01.2025 was the net payout for the remainder of the severance owed, as stipulated in Section 7 of the agreement. The agreement further required that I notify [virksomhed1] immediately if and when I accepted a new offer of employment, at which point all payments would cease, and final termination would be processed. 2. Severance Agreement and Final Termination Date Per the terms of the severance agreement, I notified [virksomhed1] in writing on 02.01.2025, when staff returned to the office, that I had accepted a new position from [virksomhed2] over the holidays. This triggered the formal termination of the severance agreement and any remaining administrative ties to [virksomhed1]. A final severance payment was made on 31.01.2025, but this was solely due to administrative processing and was not tied to active employment. As confirmed in email correspondence with [virksomhed1]ʼs HR representative, [person1] Appendix B, and in the formal letter from [virksomhed1] Appendix C, all obligations ended on 02.01.2025. 3. New Employment at [virksomhed2] I accepted a new full-time position with [virksomhed2], initially scheduled to begin on 06.01.2025. However, due to internal delays at [virksomhed2] in submitting my new work permit application, my official start date was postponed to 21.01.2025 — the first day I was legally permitted to begin working for [virksomhed2] in Denmark, in accordance with guidance from SIRI, following the applicationʼs submission. During the interim period between 06.01.2025 and 21.01.2025, I remained in a holding pattern, during which I could not engage in work-related activities while awaiting proper legal authorization. [virksomhed2] chose to provide full compensation for January as a goodwill gesture, not tied to hours worked or an earlier start date. This is confirmed in a letter from [virksomhed2] Appendix E. 4. Compliance with Section 48F2 of the Danish Withholding Tax Act According to Section 48F2 of the Danish Withholding Tax Act: “If a researcher or highly paid employee, who has been subject to taxation under this scheme, is subsequently employed by a new employer within one month after the end of the previous employment, the person may again be subject to taxation under the scheme without interruption, provided all other conditions are met.ˮ My final termination from [virksomhed1] occurred on 02.01.2025, and my new employment with [virksomhed2] commenced on 21.01.2025 — a transition well within the one-month window. Accordingly, I meet the criteria for uninterrupted eligibility under the researcher taxation scheme. This timeline is fully consistent with both the letter and the intent of the law, which is to allow and support seamless transitions for highly skilled professionals between roles in Denmark. Timeline Overview For clarity, I have included a supporting timeline of events in Appendix F, which outlines: ● Relevant dates ● Administrative and financial actions ● Associated supporting documents This timeline provides a factual, chronological overview of my employment transition and compliance with legal and tax-related obligations. … I remain fully committed to transparency in this matter and am happy to provide further documentation or clarification as needed. I respectfully request that Skatteankestyrelsen reconsider its decision and approve my application for registration under the researcher taxation scheme based on the facts and documentation presented.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 27. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”I understand the importance of accuracy in tax matters and respect Skattestyrelsen’s role in maintaining the integrity of the Danish tax system. That said, I must respectfully contest the conclusions presented in the statement dated 16.06.2025, as I believe they are based on a misunderstanding of the nature and timing of my employment transition from [virksomhed1] ApS to [virksomhed2] ApS. Several interpretations appear misaligned with the intent of the law, the terms of my termination, and the facts documented. 1. Clarifying My Employment Status The primary issue seems to arise from the assumption that my employment with [virksomhed1] continued until 31.01.2025, overlapping with my new role at [virksomhed2], which began on 21.01.2025. I wish to clarify that this is not the case. I was officially released from all work duties at [virksomhed1] as of 01.09.2024. In accordance with my severance agreement, I notified [virksomhed1] on 02.01.2025 that I had accepted new employment, which triggered early termination of the severance arrangement. As a result, all contractual obligations concluded on 02.01.2025. I am currently working to obtain a formal letter from [virksomhed1] (via their new parent company, [virksomhed3]) confirming this, which I hope to submit within the next 3-4 weeks. The salary paid at the end of January 2025 included a net lump sum for the remaining severance period (February and March). This should not be interpreted as compensation for continued employment, active or passive. The 31.01.2025 date reported in E-indkomst reflects payroll processing logistics, not my legal employment status. 2. Clarification Regarding Application Form Entry I would also like to clarify that the date I entered in the original application form — 20.01.2025 — as the end date of my prior employment. This was a genuine clerical misunderstanding on my part. As a foreign national unfamiliar with the specific documentation expectations of the Danish tax system, I was unsure whether this field required the end of my prior researcher taxation registration, the severance payment date, or my last calendar day before starting a new job. In good faith, I entered the day before my start date at [virksomhed2], not realizing this could be viewed as a formal claim of an employment end date. I had no intention of misleading authorities, and I hope this explanation reinforces that this was not a substantive error but a simple misunderstanding and mistake. 3. Regarding the February Notification SKAT notes that I received a notification on 21.02.2025 concerning the termination of my researcher scheme registration on 31.01.2025. I did not contest this at the time because I thought it was administrative in nature and did not understand it would have material consequences. As someone with extremely limited Danish language skills navigating a foreign tax system, I genuinely believed the date was a formality and that my prior communication had already clarified my employment status. I never intended to ignore or withhold relevant information and have consistently done my best to comply with all requirements of the scheme. 4. Personal Context and Appeal for Understanding I want to express that I have made every effort to follow Danish tax laws accurately and honestly. The tax system here differs greatly from what I am used to in the United States, and navigating an appeal of this complexity—particularly when most communication is in Danish, with only brief English summaries—has been extremely challenging. As a single mother of two school-aged children working full-time in a demanding position, I am doing everything I can to comply with the law, contribute positively to Danish society, and meet my tax obligations. However, the volume and technical complexity of correspondence I’ve received have been overwhelming. The recent 14-day response deadline has added further pressure, especially given my responsibilities and compounded by the language barrier. I have spent countless hours trying to interpret correspondence, understand the legal framework, and request documentation from a company ([virksomhed1], my former employer) that no longer operates in Denmark as it once did. I respectfully ask for your empathy, understanding, and consideration of these circumstances as you review my case. I have cooperated fully throughout this process, complied with every request, and continue to seek clarity and evidence to resolve this matter. I am truly trying to do everything right in a system that is still very new to me. Next Steps: I am in the process of obtaining a formal clarification letter from representatives at [virksomhed1]/[virksomhed3], which I expect to submit within the next 3–4 weeks. I understand the importance of providing timely and accurate documentation and will forward this letter as soon as it becomes available. To support this case, I am also including the contact details of … one of the remaining [virksomhed1] employees who was involved in the financial and administrative aspects of my severance. While I am doing my best to gather and submit all relevant information, some key decisions—such as the reported termination date and severance payment timeline—were made by [virksomhed1] and communicated to SKAT independently of me. For example, I only recently learned that [virksomhed1] received the same letter from SKAT on 21.02.2025 regarding the termination of my researcher tax scheme and did not respond. I was not informed of this by [virksomhed1] at the time. I also understand that [person2] became aware of my appeal after I began corresponding with [person1] to request supporting documentation for my case. Following that, [person2] attempted to call SKAT, but they were unable to speak with her due to the absence of prior consent — something I was not aware of and had not been asked to provide. Shortly thereafter, [person1] was dismissed from [virksomhed1] by [virksomhed3] Spoons’ new management, further complicating communication and efforts to resolve the matter. I respectfully suggest it may be both appropriate and fair for SKAT to follow up directly with [virksomhed1]/[virksomhed3] to clarify the basis for their reporting and payment decisions. I have no insight into why certain actions were taken or why I was not informed, but I do believe [virksomhed1] supports my case and the facts outlined above, as I was a valued employee and both parties acted in good faith on all fronts. I am doing everything in my power to ensure transparency and provide all available documentation on my end. … Conclusion I continue to maintain that my employment transition between [virksomhed1] and [virksomhed2] fully complies with Section 48F(2) of the Danish Withholding Tax Act. My final employment date with [virksomhed1] was 02.01.2025, and I began at [virksomhed2] on 21.01.2025, which is well within the permitted one-month window. I kindly ask Skatteankestyrelsen to take this clarification into account and uphold my eligibility for the researcher taxation scheme. I am fully prepared to provide any additional documentation or information needed to support my case, as this decision directly impacts my ability to support my family.” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren ved jobskifte i forbindelse med fritstilling er omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt., og hendes lønindkomst fra [virksomhed2] ApS fra den 21. januar 2025 derfor kan beskattes efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E og F. Retsgrundlaget Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1 og stk. 3, samt § 48 F, stk. 1 og stk. 2, fremgår: ”§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. … Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6. … § 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforhold påbegyndelse. Tilsvarende perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det er en betingelse for beskatning efter forskerskatteordningen, at lønmodtageren bliver skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1. Hvis nyt ansættelsesforhold tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det dog ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Retten finder, at det afgørende for, om undtagelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt., kan finde anvendelse, er, at det nye ansættelsesforhold substituerer det gamle ansættelsesforhold, og at der maksimalt er en periode på 1 måned imellem de to ansættelsesforhold. Klageren blev fritstillet fra [virksomhed1] ApS den 1. september 2025. Ifølge fratrædelsesaftalen af 19. august 2024 ville ansættelsen ophøre endeligt den 31. marts 2025. Retten finder, at klagerens ansættelse i [virksomhed1] ApS ophørte endeligt den 31. januar 2025. Retten har herved lagt vægt på, at det af brev af 26. marts 2025 fra [virksomhed1] ApS fremgår, at ansættelsen ophørte den 31. januar 2025. Retten har desuden lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS i brev af 10. juli 2025 har henvist til fratrædelsesaftalen, hvoraf det fremgår, at klageren med et varsel på 14 dage til udgangen af en måned kunne afslutte opsigelsen tidligere end den 31. marts 2025, som var ophørsdatoen i fratrædelsesaftalen. Af brevet fremgår desuden, at klageren den 8. januar 2025 oplyste, at hun ønskede at fremrykke fratrædelsesdatoen. Pr. 8. januar 2025 var hun ikke længere involveret i virksomhedens drift, og efter modtagelsen af hendes opsigelse indledte virksomheden den formelle offboarding-proces i overensstemmelse med vilkårene i fratrædelsesaftalen. Af brev af 20. marts 2025 fremgår, at klagerens ansættelse i [virksomhed2] ApS blev påbegyndt den 21. januar 2025. Retten finder, at klagerens ansættelse i [virksomhed2] ApS er tiltrådt senest 1 måned efter ophør af det tidligere ansættelsesforhold. Retten har lagt vægt på, at fritstilling uigenkaldeligt fritager arbejdstageren fra sin pligt til at varetage sine arbejdsopgaver, inden ansættelsesforholdet formelt er ophørt. Heroverfor pålægges arbejdstageren som udgangspunkt en tabsbegrænsningspligt til at finde anden beskæftigelse med tiltrædelse inden udløb af fritstillingsperioden. På denne baggrund finder retten, at en almindelig substitution mellem ansættelsesforhold i en fritstillingssituation er karakteriseret ved, at det nye ansættelsesforhold kan tiltrædes inden udløbet af det tidligere ansættelsesforholds formelle og endelige sluttidspunkt. Retten finder derfor, at en sådan jobskiftesituation er omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Retten finder, at det ikke er afgørende, om der i en periode formelt er to ansættelsesforhold. Det er heller ikke en betingelse, at det nye ansættelsesforhold er tiltrådt efter, at den tidligere ansættelse formelt og endeligt er ophørt. Det forhold, at arbejdsgiveren i nærværende sag har frasagt sig retten til modregning i fritstillingsperioden, kan ikke ændre herpå. Under disse omstændigheder opfylder klageren betingelserne i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om klageren opfylder de øvrige betingelser for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F ved ansættelsen i [virksomhed2] ApS fra den 21. januar 2025.