Momsfradrag og salgsmoms for murerfirma

Journalnr. 25-0020131 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 1. og 2. halvår 2019 Ændring købsmoms -50.080 kr. 0 kr. Stadfæstelse 1. og 2. halvår 2020 Ændring købsmoms -159.472 kr. 0 kr. Nedsættes til -124.472 kr. 1.-4. kvartal 2021 Ændring salgsmoms +227.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Ændring købsmoms -18.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. 1.- 2. kvartal 2022 Ændring købsmoms -16.559 kr. -1.218 kr. Nedsættes til -3.436 kr. 3.-4. kvartal 2022 Ændring salgsmoms +718.506 kr. 0 kr. Forhøjes til +723.506 kr. Ændring købsmoms +487.871 kr. -161 kr. Hjemvisning Faktiske oplysninger [person1] (herefter indehaveren) har siden den 17. januar 2011 drevet enkelmandsvirksomheden [klager]. Virksomheden er registreret under branchekoden 439100 Murerarbejde. Indehaveren har tillige været ejer af [virksomhed1] ApS, som er stiftet den 14. marts 2019 og opløst efter konkurs den 28. februar 2025. [virksomhed1] ApS var ejer af [virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2]. [virksomhed2] er under konkurs ved dekret af 5. juli 2024. [virksomhed2] har indtil den 29. marts 2023 haft navnet [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 433410 Maleraktiviteter og med formålet at drive murermesterforretning med reparationer og nybyggeri samt dermed beslægtet virksomhed efter ledelsens beslutning. Indehaveren har på møde med Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed2] blev oprettet efter anbefaling fra virksomhedens tidligere revisor, da virksomheden fik en større opgave, og derfor skulle virksomheden overdrages til selskabet. Dette er efterfølgende ikke sket. Indehaveren har endvidere oplyst, at [virksomhed2]s og virksomhedens bogføring ikke har været optimal, bl.a. da der har været en sammenblanding af indtægter og udgifter, bl.a. på grund af, at virksomhedens ansatte har udført opgaver, som hørte til [virksomhed2]. Indehaveren, virksomheden, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] har haft adresse på [adresse1], [by1], i ovennævnte periode. Virksomheden har afregnet moms halvårligt i 2019 og 2020 og kvartalsvis i 2021 og 2022. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har virksomheden i perioden været registreret med ansatte svarende til 2-6 årsværk: [virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte. Ifølge indehaveren har virksomheden og [virksomhed2] anvendt underleverandører og i nogle tilfælde de samme underleverandører. Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysninger vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører udtaget indehaverens skatteansættelse og virksomhedens momstilsvar til kontrol for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022, herunder fakturaer vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører. Virksomheden har i første omgang ikke fremlagt materialet til Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet indehaverens og virksomhedens bankkontoudtog samt oplysninger om virksomhedens bogføring i regnskabsprogrammet E-conomic. Efterfølgende har indehaveren fremlagt årsrapporter, balancer, kontospecifikationer og én bilagsmappe for perioden. Ifølge Skattestyrelsen har virksomheden ikke fremlagt alle virksomhedens bilag, og virksomheden har ikke bogført løbende, ligesom ikke alle bogførte beløb kan følges til et bilag, bl.a. da bilagsnummeret fremgår som ”0” vedrørende flere posteringer. Virksomheden har angivet følgende momstilsvar: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 2019 1.059.919 kr. 518.786 kr. 541.133 kr. 2020 1.437.419 kr. 567.676 kr. 869.743 kr. 2021 1.484.022 kr. 628.081 kr. 855.941 kr. 2022 589.211 kr. 604.967 kr. -15.756 kr. Total 4.570.571 kr. 2.319.510 kr. 2.251.061 kr. 3. og 4. kvartal 2022 er tidligere foreløbigt fastsat af Skattestyrelsen til henholdsvis 70.000 kr. og 12.000 kr., da virksomheden ikke har angivet moms. Salgsmoms 3. kvartal 2021 Overførsel på 1.135.000 kr. fra privat konto Den 2. september 2021 er der overført 1.135.000 kr. til virksomhedens bankkonto. Af posteringsteksten fremgår ”Overførsel 1134145”. Overførslen er sket fra [virksomhed2]s bankkonto. Af kontoudtog over indehaverens og indehaverens ægtefælles private bankkonto i [finans1] med konto nr. [kontonr.1] fremgår, at der den 2. september 2021 er overført 1.135.000 kr. til [virksomhed2]s bankkonto i [finans1]. Af posteringsteksten fremgår ”ovf til Firma/lån”. Indehaveren og virksomhedens repræsentant har på et møde med Skattestyrelsen oplyst, at bankrådgiveren ved en fejl har overført beløbet fra den private konto til [virksomhed2]s bankkonto. Beløbet skulle være overført direkte fra den private bankkonto til virksomhedens bankkonto. Beløbet kan ifølge indehaveren henføres til ”en vitaminindsprøjtning fra privatøkonomien” i forbindelse med en manglende betaling fra en kunde. Den 2. september 2021 er der overført 1.135.188,13 kr. fra virksomhedens konto med posteringsteksten ”FI-kort [...1]”. Virksomhedens indehaver har oplyst, at overførslen kan henføres til en betaling til Skattestyrelsen. Begge de ovenstående beløb er bogført på konto 6030 ”[finans1]” og modposteret på konto 6205 ”Årets hævninger”. Af fremlagt SMS-korrespondance af 2. september 2021 fremgår, at indehaverens ægtefælle har anmodet bankrådgiveren om at overføre 1.135.000 kr. som lån fra ”vores huskøb” til virksomheden og efterfølgende overføre 1.135.188,13 til Skattestyrelsen. Ifølge bankkontoudtog over den private konto og virksomhedens konto fremgår, at der fra og med den 9. marts 2022 til den 21. juni 2022 er overført flere større beløb til virksomheden med posteringsteksten ”Lån til firma”, ”lån til [person1]”, ”lån til [virksomhed3]” osv. Samlet set udgør overførslerne 1.530.000 kr. Skattestyrelsen har anset, at det overførte beløb på 1.135.000 kr. til virksomhedens konto kan henføres til materiale og arbejdsløn til mandskab, som virksomheden har stillet til rådighed i forbindelse med opførelsen af ægtefællernes tidligere hus beliggende [adresse2], [by2]. Indehaveren har oplyst, at han og ægtefællen har opført huset. Ifølge oplysninger fra BBR er der tale om et murstenshus, som er opført i 2017. Huset blev solgt pr. 20. juni 2021 til en salgssum på 9.495.000 kr. På den private konto er der den 1. september 2021 indgået 4.783.170,79 kr., hvor det fremgår, at det indsatte beløb vedrører låneafregning. Af posteringsteksten fremgår ”Delvis frigivelse”. Skattestyrelsen har ikke indhentet oplysninger om og opgjort, hvilke udgifter ægtefællerne har afholdt til opførelse af huset. Skattestyrelsen har bl.a. ikke indhentet bankkontoudtog fra før indkomståret 2019. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms for 3. kvartal 2021 med 20 % af 1.135.000 kr., svarende til 227.000 kr. Regulering for 3. og 4. kvartal 2022 i forhold til bogført salgsmoms Skattestyrelsen har konstateret, at virksomheden har bogført salgsmoms svarende til 267.599 kr. i 3. kvartal 2022 og 532.907 kr. i 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har ændret salgsmomsen for 3. og 4. kvartal 2022 i overensstemmelse hermed, således den udgør henholdsvis 197.599 kr. (267.599 kr. – 70.000 kr.) og 520.907 kr. (532.907 kr. – 12.000 kr.). I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er det konstateret, at den bogførte salgsmoms for 4. kvartal 2022 udgør 537.907 kr. Købsmoms 3. og 4. kvartal 2022 Virksomheden har bogført købsmoms svarende til 246.262 kr. i 3. kvartal 2022 og 351.440 kr. i 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens købsmoms for 3. og 4. kvartal 2022 i overensstemmelse med den bogførte købsmoms. I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er det konstateret, at den bogførte købsmoms for 4. kvartal 2022 i stedet udgør 251.440 kr. Skattestyrelsen har, jf. ovenstående, oplyst, at virksomheden ikke har indsendt alle bilag. Fradrag for underleverandører - Fiktive fakturaer Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at virksomheden har betalt for fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed4] A/S, herefter [virksomhed4], og [virksomhed5] ApS, herefter [virksomhed5]. [virksomhed4] [virksomhed4] (binavn [virksomhed6] A/S) med CVR-nr. [...2] er stiftet den 30. april 2012 og er under konkurs ved dekret af 8. april 2021. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 259900 Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n, og selskabets formål er produktion. Ifølge CVR har [virksomhed4] været registreret med 9-10 ansatte i 2. kvartal 2020. Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til virksomheden: Dato Fakturanr. Tekst Beløb ekskl. moms Beløb inkl. moms Moms 28.04.2020 2020253 Mandskabsudlejning 2 mand a 185 timer 101.750 kr. 127.187,50 kr. 25.437,50 kr. 01.05.2020 2020270 Mandskabsudlejning 2 mand a 185 timer 101.750 kr. 127.187,50 kr. 25.437,50 kr. Virksomheden har ifølge virksomhedens bankkontoudtog kun foretaget én betaling til [virksomhed4]. Det er sket den 4. maj 2020. Virksomheden har tillige kun bogført og angivet én faktura fra [virksomhed4]. Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne. Fakturaerne er sparsomt udfærdiget og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” 370,00 timer og under ”Enhed” en stk. pris på 275 kr. Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af [virksomhed4] og har anset, at [virksomhed4] er en stråmandsvirksomhed, som har udstedt fiktive fakturaer. Det er bl.a. ud fra, at [virksomhed4] har overført modtagne betalinger for mere end 100 mio. kr. til udenlandske virksomheder indenfor meget forskellige brancher, samt at [virksomhed4] fra og med den 30. juni 2020 ikke har angivet moms og efter den 1. juli 2020 ikke har indbetalt indberettet A-skat og AM-bidrag. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed4]s direktør i forbindelse med en retssag har tilstået, at [virksomhed4] har udstedt fiktive fakturaer. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt fradrag for købsmoms svarende til 25.437 kr. i 1. halvår 2020. (afrundet) [virksomhed5] [virksomhed5] med CVR-nr. [...3] er stiftet den 8. juni 2020 og opløst efter konkurs den 19. august 2022, [virksomhed5] var registreret under branchekoden 466400 Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien, og selskabets formål var at drive engroshandel med køb og salg af varepartier, køb og salg af ejendomme, samt hermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed5] været registreret med 9-10 ansatte i 2. kvartal 2020. Skattestyrelsen har modtaget følgende faktura udstedt til virksomheden: Dato Fakturanr. Tekst Beløb ekskl. moms Beløb inkl. moms Moms 15.12.2020 827 [adresse3], [by3] Oplægning af jern, samt nedrivning af vægge. Pris iht fremsendte tilbud 98.400 kr. 123.000 kr. 24.600 kr. Virksomheden har ifølge virksomhedens bankkontoudtog foretaget betalingen den 15. december 2020. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaen, herunder det tilbud, som henvises til. Den på fakturaen anførte betalingskonto tilhører ikke [virksomhed5]. Fakturaen er sparsomt udfærdiget og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Af fakturaen fremgår under ”Antal” 1,00 stk., og under ”Enhedspris” fremgår alene 98.400 kr. Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af [virksomhed5] og har anset, at [virksomhed5] er en stråmandsvirksomhed, som har udstedt fiktive fakturaer. Dette bl.a. ud fra, at [virksomhed5] ikke har haft egen bankkonto, at [virksomhed5] ikke har haft ansatte til at udføre det på fakturaerne angivne arbejde, at [virksomhed5] ikke har ejet biler, at [virksomhed5] i det første år har haft en omsætning på ca. 12. mio. kr., og at [virksomhed5] kun har angivet moms i de to første kvartaler, hvor [virksomhed5] eksisterede, samt at [virksomhed5] ikke har betalt angivet A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt fradrag for købsmoms svarende til 24.600 kr. i 2. halvår 2020. [virksomhed7] ApS (binavn) Virksomheden har bogført og angivet købsmoms vedrørende udgifter til [virksomhed7] ApS på 4.935 kr. i 1. halvår 2020 og 20.000 kr. i 2. halvår 2020. Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt af [virksomhed7] ApS til virksomheden: Dato Fakturanr. Tekst Beløb i kr. ekskl. moms Moms i kr. 08.01.2020 98 [adresse4], [by2] Opsætning af gasbeton 19.740 4.935 17.09.2020 189 Arbejde udført, jf. aftale i henhold til tilbud 80.000 20.000 I alt 99.740 kr. 24.935 kr. Betaling af fakturaen med nummer 98 er sket den 20. januar 2020 fra virksomhedens konto i [finans2], og betaling af fakturaen med nummer 189 er sket den 21. september 2020 fra virksomhedens konto i [finans1]. Betalingerne er overført til [person2]s og [person3]s konto i [finans3] med posteringsteksten ”udlån.”, hvilket ikke er den betalingskonto, som fremgår af fakturaen. I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har virksomhedens repræsentant på ny fremlagt fakturanr. 189, hvor der nu med håndskrift er anført ” Har udført arbejde på [adresse4], [by2], opsætning af gasbeton, fundament, gravearbejde.” Virksomhedens repræsentant har endvidere fremlagt tre salgsfakturaer af 4. december 2019, 21. december 2020 og 30. januar 2021 stilet til ejerne på [adresse4], [by2], hvor fakturabeløbet inkl. moms udgør henholdsvis 375.000 kr., 298.750 kr. og 51.181,25 kr. Af den ene af fakturateksterne fremgår ”Vedr. Tilbygning [adresse4]”. Der henvises også til et tilbud/en aftale. Ifølge Skattestyrelsen har virksomheden udstedt en kreditnota vedrørende fakturaen af 4. december 2019. [virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], med CVR-nr. [...3] er stiftet den 17. november 2014 og opløst efter konkurs den 29. juli 2022. [virksomhed8] var registreret under branchekoden 773900 Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n. og bibranchekoden 422100 Anlæg af ledningsnet til væsker. [virksomhed8]s formål var at drive virksomhed med udlejning af maskiner, udførelse af kloakanlæg og service og dermed beslægtet virksomhed. [person2] har ejet og været direktør i [virksomhed8]. Ifølge CVR har [virksomhed8] været registreret med én ansat i 1 og 2. halvår 2020. Fakturaerne er sparsomt udfærdiget og er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde, og hvornår det er udført. Endvidere har virksomheden ikke fremlagt oplysning om hvilke personer, der har udført arbejdet. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” 1,00 stk., og under ”Stk. pris” fremgår henholdsvis 80.000 kr. og 19.740 kr. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed8] været involveret i kædesvig i form af brug af fiktive fakturaer og sort arbejdskraft. Skattestyrelsen har anmodet virksomheden om at indsende fakturagrundlaget. Dette har virksomheden ikke imødekommet, og virksomheden har derfor ikke fremlagt det tilbud, som henvises til, eller en samarbejdsaftale med [virksomhed8], timesedler, korrespondance eller anden specifikation i tillæg til fakturaerne. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt fradrag for købsmoms svarende til 4.935 kr. i 1. halvår 2020 og 20.000 kr. i 2. halvår 2020. Fradrag øvrige underleverandører [virksomhed9] Virksomheden har bogført og angivet købsmoms vedrørende betalinger til [virksomhed9] på 50.080 kr. i 2. halvår 2019 og 25.000 kr. i 1. halvår 2020. Ifølge CVR er [virksomhed9] en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret under branchekoden 321200 Fremstilling af smykker og lignende varer. Virksomheden har til støtte for købsmomsen på 50.080 kr. fremlagt en faktura af 20. december 2019 udstedt til virksomheden, hvor fakturabeløbet inkl. moms udgør 412.900 kr., og købsmoms udgør 82.580 kr. Af fakturaen fremgår, at den kan henføres til ”Div. spcial arbejer, Tre D Scan af emner. Fræsearbejde og støbning. Design Slibning og Polering af emner. Levering”. Af fakturateksten fremgår også ”Beslag Dørhåndtag, Sparkelister Nøglehuls beslag”. Under Antal fremgår 1, og under stk. pris fremgår 330.320 kr. Det fremgår ikke af fakturaen hvortil, der er sket levering. Med håndskrift er anført ”Betalt Aconto” henholdsvis den 2. august 2019, 7. august 2019, 16. august 2019 og 26. september 2019, og efter datoerne er anført henholdsvis 29.000 kr., 12.870 kr., 62.500 kr. og 146.030 kr. Virksomheden har betalt fire acontobeløb på i alt 250.400 kr. i perioden 2. august 2019 – 26. september 2019. Købsmomsen heraf svarer til 50.080 kr. Betalingerne er sket fra virksomhedens konto i [finans2]. Virksomheden har ifølge kontospecifikationerne for 2019 fratrukket købsmomsen på i alt 50.080 kr. i takt med, at acontobetalingerne er foretaget. Indehaveren har på møde med Skattestyrelsen oplyst, at det fakturerede arbejde udført af [virksomhed9] kan henføres til en kontrakt, som [virksomhed2] har indgået med [adresse5] i [by1]. Indehaveren har også oplyst, at virksomheden og [virksomhed2] i et vist omfang har benyttet de samme underleverandører, og at underleverandørerne ikke altid har vidst, hvem arbejdet blev udført for. Indehaveren har endvidere oplyst, at [virksomhed2]s og virksomhedens bogføring ikke har været optimal, bl.a. da der har været en sammenblanding af indtægter og udgifter. Ifølge sagens oplysning har virksomheden den 6. november 2019 udstedt en faktura til [virksomhed2] vedrørende arbejde på [adresse5]. Af fakturaen fremgår alene murerarbejde. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 50.080 kr. 2. halvår 2019, da den ikke er anset at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer. Skattestyrelsen har henset til, at virksomheden trods styrelsens opfordring hertil ikke har fremlagt en faktura, der viser, at de opkrævede ydelser konkret er viderefaktureret til [virksomhed2]. Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt fradrag for den bogførte købsmoms på 25.000 kr. i 1. halvår 2020, da virksomheden ikke har fremlagt dokumentation i form af en faktura. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående ikke godkendt fradrag for købsmoms svarende til 50.080 kr. i 2. halvår 2019 og 25.000 kr. i 1. halvår 2020. [virksomhed10] Virksomheden har bogført to fakturaer (faktura nummer 1 og faktura nummer 354), hvor det bl.a. fremgår, at arbejdet er udført på [adresse6], [by2]. Indehaveren og ægtefællen har efter salget af [adresse2], [by2], købt et hus på [adresse6], [by2]. Ægteparret har renoveret huset og opført en tilbygning. Faktura nummer 1 er udstedt til virksomheden den 16. juni 2022, og fakturabeløbet udgør 11.092 kr.(afrundet). Der er ikke beregnet og opkrævet moms. Virksomheden har bogført 8.874 kr. på konto 1220 Fremmed arbejde og det resterende beløb på 2.218 kr. på konto 6902 Indgående afgift. Faktura nummer 354 er udstedt den 2. august 2022, og fakturabeløbet udgør 67.546 ekskl. moms (afrundet), og momsen udgør 16.886,63 kr. Virksomheden har bogført 67.546 kr. (afrundet) på konto 1220 Fremmed arbejde og købsmomsen på konto 6902 Indgående afgift. Da arbejdet er udført på indehaverens private ejendom, har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for købsmomsen. Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med henholdsvis 2.218 kr. i 2. kvartal 2022 og 16.886 kr. i 3. kvartal 2022. [virksomhed11] Virksomheden har bogført og angivet købsmoms vedrørende to betalinger til [virksomhed11] på i alt 18.000 kr. i 2. kvartal 2021. Da virksomheden ikke til Skattestyrelsen har fremlagt dokumentation i form af en faktura til støtte herfor, har Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 18.000 kr. i 2. kvartal 2021. I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har indehaverens repræsentant bl.a. fremlagt følgende to fakturaer fra [virksomhed11]: Dato Fakturanr. Tekst Beløb i ekskl. moms Moms 23.04.2021 625 [virksomhed12] [adresse7], Fugning af murerværk, incl materialer og arbejdskraft. 36.900 kr. 9.225 kr. 29.04.2021 628 [virksomhed12] [adresse7], Fugning af murerværk, incl materialer og arbejdskraft. 35.100 kr. 8.775 kr. I alt 72.000 kr. 18.000 kr. Af fakturaerne fremgår under ”Antal” henholdsvis 78 og 82, under ”Pris” fremgår af begge fakturaer 450,00, ligesom det fremgår, at levering er sket henholdsvis den 23. april 2021 og 29. april 2021. [virksomhed13] ApS Virksomheden har bogført og angivet købsmoms vedrørende udgifter til [virksomhed13] ApS på 59.500 kr. i 1. halvår 2020, men har ikke til Skattestyrelsen fremlagt dokumentation herfor. Skattestyrelsen har på baggrund heraf ikke godkendt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen kan henføres til tre posteringer, som er bogført den 23. januar 2020 med 30.000 kr., 23. marts 2020 med 5.000 kr. og 30. juni 2020 med 24.500 kr. Der er tale om bilag 34, 120 og 0. Af CVR fremgår, at [virksomhed13] ApS´ formål er ”at drive virksomhed med tømrer og bygningssnedkervirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed.” Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen fremlagt seks fakturaer fra [virksomhed13] ApS stilet til [person1]. Fakturaerne er ikke påført bilagsnummer. Der er bl.a. tale om følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms 29. december 2019 0191 120.000 kr. 30.000 kr. 6. februar 2020 0201 20.000 kr. 5.000 kr. Af faktura nummer 0191 fremgår, at arbejdet vedrører en tilbygning på [adresse4], [by2], og ”Aconto 01. vedr.punkt ”build-up tag:”, og af faktura nummer 0201 fremgår, at arbejdet vedrører ekstra arbejde vedrørende tilbygning [adresse4], ”Afskæring af spærender” og ”Levering og montering af akustikplader”. På begge fakturaer henvises til tilbud og aftale med [person1]. Af fakturaerne fremgår en henvisning til tømrermester [person4] og tømrermester [person5]. Den 23. marts 2020 har virksomheden bogført en købsmoms på 24.500 kr. Der er tale om bilagsnummer 119. Skattestyrelsen har godkendt fradrag herfor, og købsmomsen er ikke en del af Skattestyrelsens afgørelse. Virksomheden har fremlagt følgende faktura, hvor fakturabeløbet ekskl. moms udgør 98.000 kr. Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms 7. marts 2020 0207 98.000 kr. 24.500 kr. Virksomheden har udover de ovennævnte salgsfakturaer af 4. december 2019, 21. december 2020 og 30. januar 2021 vedrørende [adresse4], [by2], fremlagt et udbudsbrev, en beskrivende tilbudsliste af 29. maj 2019 og diverse tegninger mv. vedrørende en tilbygning og en ombygning af et hus på [adresse4], [by2]. Virksomheden har endvidere fremlagt en mail fra virksomheden til [virksomhed13] ApS af 27. juni 2019, hvor det fremgår, at virksomheden har bedt [virksomhed13] ApS om at regne et tilbud vedrørende tilbygningen. Af mail af 6. juli 2019 fra [virksomhed13] ApS til virksomheden fremgår, at [virksomhed13] ApS har sendt et tilbud. Tilbuddet er ikke fremlagt. Af tilbudslisten fremgår bl.a., at der skal opbygges en tagkonstruktion på tilbygningen til 250.000 kr. [virksomhed14] Virksomheden har på konto 1220 ”Fremmed arbejde” samlet bogført udgifter til [virksomhed14] på 52.492 kr. ekskl. moms i 1. og 2 kvartal 2022. Virksomheden har tillige bogført købsmoms på konto 6902 ”Indgående moms” med 0 kr. og har anført i posteringsteksten, at [virksomhed14] ikke er momsregistreret. Virksomheden har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed14] af 29. marts 2022, hvor det fremgår, at der ikke er beregnet og opkrævet moms. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed3] ApS, men ”ApS” er slettet/overstreget, og CVR-nr. er overstreget, hvorefter virksomhedens CVR-nr. er tilføjet. Det er sket med håndskrift. Skattestyrelsen har ikke godkendt skattemæssigt fradrag for 52.492 kr. og har samtidig nedsat virksomhedens købsmoms for 1. og 2. kvartal 2022 med henholdsvis 5.475 kr. i 1. kvartal 2022 og 7.648 kr. i 2 kvartal 2022, dvs. i alt 13.123 kr., svarende til 25 % af 52.492 kr.. Skattestyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at det beror på en fejl, at virksomhedens købsmoms er nedsat med 13.123 kr., da virksomheden samlet set ikke har angivet købsmoms i henhold til fakturaerne fra [virksomhed14]. [virksomhed15] ApS Virksomheden har angivet og bogført købsmoms med henholdsvis 67.784 kr. i 3. kvartal 2022 og 25.000 kr. i 4 kvartal 2022. Der er tale om efterposteringer, hvor der under ”Bilag” er anført ”9999”, og under posteringsteksterne er henvist til ”[virksomhed15]”. Skattestyrelsen har på baggrund af, at virksomheden ikke har fremlagt fakturaer, ikke godkendt fradrag for købsmomsen. Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen vedrørende ovenstående posteringer fremlagt nedenstående syv fakturaer fra [virksomhed15] ApS, som er stilet til virksomheden. 3. kvartal 2022: Fakturadato Bogføringsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms i 29. juni 2022 1. juli 2022 151062 30.000,00 kr. 7.500,00 kr. 29. juni 2022 1. juli 2022 151085 55.000,00 kr. 13.750,00 kr. 22. juli 2022 22. juli 2022 151442 70.000,00 kr. 17.500,00 kr. 22. august 2022 22. august 2022 151804 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 5. september 2022 5. september 2022 152166 41.336,45 kr. 10.334,11 kr. 30. september 2022 30. september 2022 152644 24.800,00 kr. 6.200,00 kr. I alt (afrundet) 271.136 kr. 67.784 kr. Af faktura nummer 151062 af 29. juni 2022, faktura nummer 151085 af 29. juni 2022, faktura nummer 151.442 af 22. juli 2022 og faktura nummer 151804 af 22. august 2022 fremgår udelukkende ”Aconto 1 pr. 30.06”, ”ACONTO NR 1”, ”Aconto 2” og ”Aconto 3” og en samlet pris. Det fremgår ikke, hvor arbejdet er udført. Af faktura nummer 152166 af 5. september 2022 fremgår ”aconto 1, Materialer, Arbejdsløn”. Det fremgår ikke, hvor arbejdet er udført. Af faktura nummer 152644 af 30. september 2022 fremgår følgende: ”Tilbudspris iht. fremsendte tilbud uden styring. - Opsætning af gulvvarmeshunt. - Lægning af gulvarmeslange. - Afmontering af 2 stk. radiator samt afpropning af rør” Leveringsadressen er angivet med navn og adresse. 4. kvartal 2022: Fakturadato Bogføringsdato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms i 29. november 2022 29. november 2022 154060 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. I alt 100.000 kr. 25.000 kr. Af faktura nummer 154060 fremgår udelukkende ”Aconto” og en samlet pris. Det fremgår ikke, hvor arbejdet er udført. Nedenfor fremgår Skattestyrelsens regulering i virksomhedens salgs- og købsmoms: 2019 Salgsmoms (afrundet) Købsmoms (afrundet) Samlet ændring tilsvar 1. halvår 2019 Regulering [virksomhed9] -50.080 kr. I alt 0 kr. -50.080 kr. +50.080 kr. 2. halvår 2019 Regulering 0 kr. 0 kr. 0 kr. +50.080 kr. 2020 Salgsmoms (afrundet) Købsmoms (afrundet) Samlet ændring tilsvar 1. halvår 2020 Regulering [virksomhed4] ([virksomhed6] A/S) -25.437 kr. [virksomhed9] -25.000 kr. [virksomhed13] ApS -59.500 kr. [virksomhed7] ApS -4.935 kr. I alt 0 kr. -114.872 kr. +114.872 kr. 2. halvår 2020 [virksomhed5] ([virksomhed16]) -24.600 kr. [virksomhed7] ApS -20.000 kr. I alt 0 kr. -44.600 kr. +44.600 kr. +159.472 kr. 2021 Salgsmoms (afrundet) Købsmoms (afrundet) Samlet ændring tilsvar 2. kvartal 2021 Regulering [virksomhed11] -18.000 kr. I alt 0 kr. -18.000 kr. +18.000 kr. 4. kvartal 2021 Overførsel fra privat 227.000 kr. 0 kr. I alt 227.000 kr. 0 kr. +227.000 kr. +245.000 kr. 2022 Salgsmoms (afrundet) Købsmoms (afrundet) Samlet ændring tilsvar 1. kvartal 2022 Regulering [virksomhed14] -5.475 kr. I alt 0 kr. -5.475 kr. +5.475 kr. 2. kvartal 2022 [virksomhed14] -7.648 kr. Tømrer - & Snedker… -2.218 kr. Køb af tøj til privat brug** -1.218 kr. I alt 0 kr. -11.084 kr. +11.084 kr. 3. kvartal 2022 [virksomhed15] ApS -67.784 kr. Tømrer - & Snedker… -16.886 kr. Køb af tøj til privat brug** -161 kr. Regulering ift. bogført moms* +197.599 kr. +246.262 kr. I alt +197.599 kr. +161.431 kr. +36.168 kr. 4. kvartal 2022 [virksomhed15] ApS -25.000 kr. Regulering ift. bogført moms* +520.907 kr. +351.440 kr. I alt +520.907 kr. +326.440 kr. +194.467 kr. 247.194 kr. *Efter fradrag af skønsmæssig ansat salgsmoms på henholdsvis 70.000 kr. og 12.000 kr. [...] ** Er ikke påklaget Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022 således forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 701.746 kr. (50.080 kr. + 159.472 kr. + 245.000 kr. + 247.194 kr.) Formalitet Skattestyrelsen har senest modtaget regnskabsmateriale til brug for sagen den 27. september 2024. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 6. december 2024. På mødet med Skattestyrelsen den 27. januar 2025 har indehaveren og virksomhedens repræsentant fremlagt yderligere oplysninger. Skattestyrelsen har den 30. januar 2025 bedt om dokumentation for de oplysninger, som blev givet på mødet, og indehaveren har fået en absolut frist for indsendelse hertil til den 20. februar 2025. Virksomheden har ikke fremsendt yderligere materiale, og Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 5. marts 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022 med i alt 701.746 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Der er ikke afleveret regnskab eller andet materiale, der kan anvendes til en korrekt opgørelse af virksomhedens momstilsvar, idet regnskabsmaterialet ikke indeholder alle virksomhedens grund­bilag og dermed ikke er anset som fyldestgørende. Skattestyrelsen er derfor berettiget til at ansætte momstilsvaret skønsmæssigt ifølge opkrævnings­lovens § 5, stk. 2. Der er ved opgørelsen taget udgangspunkt i virksomheden bankkonti og de salgsfakturaer, der er trukket ud af bogføringssystemet E-conomic, og i den bogføring og købsbi­lag, der er modtaget. Hovedvægten af kontrollen har været rettet mod virksomhedens underleverandører, samt overførs­ler fra privatsfæren og fra selskabet [virksomhed2] ApS. Salgsmoms Virksomheden er en momspligtig virksomhed efter momslovens § 3 og skal derfor betale moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet ifølge momslovens § 4 og § 46, stk. 1. Den bogførte moms ifølge det modtagne materiale, er afstemt til den angivne moms, som virk­somhedens er pligtig til at opgøre og angive efter bestemmelserne i momslovens § 55, stk. 1, § 56, stk. 1 og lovens § 57, stk. 1. Der er ingen bemærkninger til dette for årene 2019, 2020, og 2021 og for 1. og 2. kvartal 2022. For 3. og 4. kvartal 2022 er der ikke angivet moms, hvorfor momstilsvaret er ansat skønsmæssigt til henholdsvis 70.000 kr. og 12.000 kr. Af bogføringen fremgår følgende salgsmoms for de pågældende perioder: (…) Tabel udeladt Regulering af salgsmomsen i forhold til den bogførte moms, udgør som følger: (…) Tabel udeladt For de øvrige perioder er momsen ansat til det angivne tilsvar, med undtagelse af nedenstående: Som det fremgår under de faktiske forhold i punkt 1.1. ovenfor, er der fra din og [person6]s fælles private bankkonto overført penge til virksomhedens bankkonto. Opførelse af ejendomme Du og din ægtefælle [person6], har opført parcelhus på [adresse2] i [by2] og senere ombyg­get hus på [adresse6], ligeledes i [by2]. Det er dokumenteret, at I har betalt udgifter på mere end 3 mio. kr. for ombygning af huset på [adresse6]. [adresse2] Skattestyrelsen er uvidende om, hvad der er betalt fra egne bankkonti i perioden før 1. januar 2019, til huset på [adresse2]. Huset er på 262 m2 og er solgt for 9.495.000 kr. med tinglyst skøde den 20. juni 2021. Men da 1.135.000 kr. er overført fra jeres fælles bankkonto, og ikke dine per­sonlige bankkonti, og lige efter at salgssummen for [adresse2] er frigivet, forudsættes det, at der er tale om betaling af lønninger og materiale i virksomheden, anvendt til opførelse af huset på [adresse2]­. Denne opfattelse støttes af, at det ikke ses at være i [person6]s interesse, at der overføres mid­ler fra jeres fælles bankkonto, til en virksomhed som hun ikke er medejer af. Overførslen den 2. september 2021 er således ikke et udtryk for, at der er afholdt lønninger og/eller udgifter, på dette tidspunkt, i virksomheden til [adresse2] i 2021. Men et udtryk for, at betalingen til virksomheden sker på det tidspunkt, hvor provenu i forbindelse med salget udbetales. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne på 1.135.000 kr., overført fra din og [person6]s fælles konti, via dit selskab [virksomhed2] ApS, reelt vedrører betalinger for arbejde fra virksomheden – herunder materiale og mandskab. Skattestyrelsen er uvidende om, hvem der har udført arbejdet – herunder om det et betalt med lønninger, der er angivet til Skattestyrelsen. Dette behandles nærmere i nedenstående punkt 2. Denne opfattelse underbygges af, at den genererede omsætning ikke har kunne oppebæres at den lønudgift der er angivet i virksomheden. For nærmere beskrivelse af dette forhold, henvises ligele­des til afsnit 2 nedenfor. [adresse6] Ejendommen er købt for 5.015.000 kr. den 22. marts 2021. Det er ikke muligt at se hvor stort huset er, da det stadig står under ombygning i BBR. I har betalt mere end 3 mio. kr. yderligere for ombygningen af huset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at der er fratrukket udgifter i virksomheden til ombygning af huset. Der er her også henset til, at I haf haft midlerne til rådighed fra salget af [adresse2]. Det skal bemærkes, at der er overført beløb fra dine private konti til virksomheden. Disse overførsler er anset som indskud i virksomheden. (…) Købsmoms Som udgangspunkt er der fradrag for moms af indkøb, der er foretaget udelukkende til brug for virksomhedens drift efter momslovens § 37. Der er ved ansættelsen af virksomhedens købsmoms taget udgangspunkt i den bogførte købs­moms, som virksomheden er pligtig til at opgøre og angive efter bestemmelserne i momslovens § 55, stk. 1, § 56, stk. 1 og lovens § 57, stk. 1. Dette er imidlertid ikke sket i 3. og 4. kvartal 2022, hvor den moms, der fremgår af virksomhedens bogføring, ikke er angivet. Den bogførte købsmoms udgør som følger: (…) Tabel udeladt Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet. Det fremgår således af momsbekendtgørelsens § 82 (§ 81 for 2022), at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Fakturaerne skal leve op til de krav der fremgår af momsbekendtgørelsens § 58 (§ 57 for 2022). Dokumentation skal gøre det muligt, at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, her­under, at der er sket en momspligtig leverance, at selskabet er rette omkostningsbærer, at indkøbet vedrører den momspligtige virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt, at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a og dom C­664/16, Vãdan, præmis 44. Af EU-domstolens dom C-152/02, Terra Baubedarf-Handel GmbH, præmis 34 fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsret, at der er foretaget en levering af den fakturerede ydelse og at den der ønsker at opnå fradrag er i besiddelse af en faktura. På baggrund af ovenstående, er der ikke godkendt fradrag for følgende udgifter og dermed ikke godkendt fradrag for købsmomsen på udgifterne efter momslovens § 37. Nedenfor nævnte faktu­raer og bilag er, i det omfang Skattestyrelsen er i besiddelse heraf, vedlagt som bilag 5: 2019: [virksomhed9]., cvr.nr. [...4] - der findes ingen grundbilag til en del af posteringerne (2., 7., og 16. august + 17. september), da der er tale om a conto betaling. Fakturaen er posteret den 26. sep­tember 2019, med bilag nr. 341. Men den er først udstedt den 20. december 2019 fra [virksomhed9]. [virksomhed9]. er en guldsmed som laver smykker og der er tale om en udgift på 330.320 kr. ekskl. moms. Ifølge bilaget er der tale om Tre D Scan af emner, fræsearbejde og støbning. Design, slib­ning og polering af emner og levering. Varerne er beslag, dørhåndtag, sparkelister og nøglehulsbe­slag. Virksomheden har udstedt faktura til [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed2] ApS), vedrørende [adresse5], ved salgsfaktura 440 den 6. november 2019, for 960.000 kr. ekskl. moms. På faktu­raen står der dog kun murerarbejde. Af [virksomhed3] ApS’ (nu [virksomhed2] ApS) fakturaer til [virksomhed17] ApS, som vedrører arbejde udført på [adresse5], fremgår der imidlertid intet om køb og opsæt­ning af indkøbet fra [virksomhed9]. Der er bedt om dokumentation for at udgiften, til [virksomhed9], er faktureret videre, og at der såle­des er tale om en erhvervsmæssig udgift. Der er intet modtaget vedrørende dette. Udgifterne på 23.200 kr., 10.296 kr., 50.000 kr. og 116.824 kr. kan ikke godkendes, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at indtægten fra arbejde udført på [adresse5], er indtægtsført i selskabet [virksomhed2] ApS, hvorfor selskabet også må anses at være rette udgiftsbærer. Der er tillige fratrukket 130.000 kr., som tilbageføres i 2020, hvorfor disse ikke medtages her. Ikke godkendt beløb udgør i alt 200.320 kr. ekskl. moms. [virksomhed13] (Formentlig [virksomhed13] ApS cvr.nr. [...5]) en efterpostering på 120.000 kr. Der er ikke bogført moms på denne postering. Der er intet bilagsnr. på posteringen og derfor ikke muligt at se om der forefindes faktura i materialet. Udgiften er ikke dokumenteret – men da den tilbageføres igen i 2020, foretages der ikke yderli­gere for 2019. 2020: [virksomhed9]. Der er i dette år fratrukket 100.000 kr. ekskl. moms til [virksomhed9]. Der tilbageføres tillige 130.000 kr. ekskl. moms, med posteringsteksten ”[virksomhed9] hensat 31.12.2019”. Beløbet blev fratrukket i 2019. Der er kun faktura 2000005 fra [virksomhed9]. på i alt 330.320 kr. inkl. moms. Der er i alt bogført udgifter til [virksomhed9]. som følger: (…) Tabel udeladt Der er således umiddelbart fratrukket 30.000 kr. ekskl. moms for lidt. Men der er ikke modtaget dokumentation for at udgiften vedrører virksomheden - se 2019. Udgiften på 100.000 kr. ekskl. moms i 2020, kan derfor ikke godkendes fratrukket. [virksomhed13] ApS, cvr.nr. [...5] Der er bogført 120.000 kr. uden moms i 2019. Beløbet tilbageføres her i 2020. Der bogføres tillige 120.000 kr. ekskl. moms ved bilag 34, 20.000 kr. ekskl. moms ved bilag 120 og 98.000 kr. ekskl. moms bilag 0, i alt 238.000 kr. Der er bedt om dokumentation for udgifterne. Der er imidlertid ikke modtaget dokumentation, hvorfor udgiften på i alt 238.000 kr. ekskl. moms ikke kan godkendes. [virksomhed8] ApS, cvr.nr. [...6] Binavn [virksomhed7] ApS – formål at udleje maskiner og udførelse af kloakanlæg og kloakservice. Bogført i alt 99.740 kr. ekskl. moms. ved bilag 25 og 354. Der betales 24.675 kr. (faktura 98) den 20. januar 2020 fra konto [kontonr.2] i [finans2] til bankkonto [kontonr.3] og 100.000 kr. (faktura 189) den 20. september 2020 fra bankkonto [kontonr.4] i [finans4] til bankkonto [kontonr.5]. Sidstnævnte, faktura 189, står med posteringsteksten ”Udlån”. Kontonummeret er ikke det num­mer, der fremgår af fakturaen og modtager er ikke en virksomhed, men privatpersonerne [person2] og [person3]. [person2] er ejer af [virksomhed7] ApS. Selskabet ophører 29. juli 2022. Det har været involveret i kædesvig, i form af brug af fiktive fakturaer og anven­delse af sort arbejdskraft. På faktura 98 står angivet, at der er tale om ”Opsætning af gasbeton” og der er angivet adressen [adresse4], [by2]. På faktura 189 står der kun arbejde udført jf. aftale i henhold til tilbud. For at dokumentere at der ikke er tale om en fiktiv faktura, er der bedt om indsendelse af det til­bud, der henvises til og dokumentation for, at virksomheden har udført arbejde på et projekt som tilbuddet vedrører. Der indsendes alene fakturanr. 98 og 189, som vi allerede er i besiddelse af. Der er ingen bemærk­ninger indsendt. Bevisbyrden for, at arbejdet reelt er udført, eller at det er udført af [virksomhed7] ApS, ses ikke løftet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. Ikke godkendt beløb 99.740 kr. ekskl. moms. [virksomhed6] og [virksomhed16] er fiktive fakturaer udstedt af fakturafabrikker – se nærmere under de faktiske forhold i punkt 1.1. Fradrag på henholdsvis 101.750 kr. og 98.400 kr., begge ekskl. moms, kan ikke godkendes. Beløbene anses tillige anvendt til sorte lønninger – se nærmere i punkt 2 nedenfor. 2021: [virksomhed11], cvr.nr. evt. [...7]. Betalt i alt 101.250,00 kr. ekskl. moms. Beløbet er fordelt på 3 betalinger bilag - 193 på 36.900 kr., bilag 212 på 35.100 kr. og bilag 217 på 29.250 kr. Der er ingen bilag, hvorfor der er anmodet om dokumentation for udgifterne. Modtaget materiale i form af faktura nr. 633 (bilag 217) på 29.250 kr. Men der mangler fortsat do­kumentation for bilag 193 på 36.900 kr. og bilag 212 på 35.100 kr., i alt 72.000 kr. ekskl. moms, der ikke kan godkendes fradrag for. 2022: Der er foretaget køb af tøj i [virksomhed18] med 6.100 kr. ved bilag 153 (Moncler vindjakke), som er bogført i bank, moms og arbejdstøj. Ved bilag 518 er der køb for 799 kr. (Ralph Lauren sweats­hirt), som er bogført på årets hævninger, moms og personale omkostninger. Begge køb anses som private og kan derfor hverken fratrækkes skatte- eller momsmæssigt. Momsmæssigt efter momslovens § 37 modsætningsvis. Vedrørende det skattemæssige fradrag henvises til punkt 3 nedenfor. Købsmoms skal reduceres med 1.379 kr. [virksomhed14], cvr.nr. ukendt Det er bemærket i bogføringens tekstfelt, at virksomheden ikke er momsregistreret. Der er bogført en del beløb – men flere udligner hinanden. Samlet set er der bogført en udgift på 52.492,00 kr. Det er [virksomhed14] cvr.nr. [...8] og kontonr. [kontonr.6] på bilag 178 og cvr.nr. [...9] og kontonr. [kontonr.7] på bilag 179. Bilag 178 har fakturanr. 12126 og bilag 179 fakturanr. 1211. Fakturaerne er udskrevet til [virksomhed3] selskab – men ApS og cvr.nr. er streget ud med tusch og så er der håndskrevet virksomhedens cvr.nr. [...8] [virksomhed19] ApS – kontohaver af [kontonr.6]. [virksomhed20] ApS er et af selskabets binavne. [...9] [virksomhed21] ApS – kontohaver af [kontonr.7]. Ejer af begge selskaber er [person7]. På trods af, at begge fakturaer er udskrevet den 29. marts 2022, er der mange ting der er forskel­lige (cifre i fakturanr, cvr.nr. og kontonr.). Der står at virksomheden ikke er momsregistreret, og der er heller ikke er angivet moms på faktu­raerne. Skattestyrelsen er alene i besiddelse af bilag 178 og 179. Øvrige udgifter er der anmodet om doku­mentation for og der er generelt anmodet om redegørelse for bogføringen. Samlet er der bogført som følger (farverne viser hvad der udligner hinanden): (…) Tabel udeladt Der er intet modtaget omkring [virksomhed14] ApS. Udgifterne kan ikke godkendes fratrukket – da der som udgangspunkt ikke er tale om, at virksomheden er rette omkostningsbærer og udgifterne er tillige ikke fyldestgørende dokumenteret. Ikke godkendt udgift på 52.492 kr. ekskl. moms. [virksomhed15] ApS, cvr.nr. [...10]. Der er i alt 11 posteringer med et samlet beløb ekskl. moms på 659.036,45 kr. Der er bogført ved bilag 103 på 59.300 kr., 104 på 41.600 kr., 214 på 27.000 kr. og 309 160.000 kr. i alt 287.900 kr., som alle findes i bilagsmaterialet. Øvrige er bogført ved 9999 (efterpostering) og der er ingen bilag til posteringerne. Der er anmodet om dokumentation for de manglende posteringer på 30.000 kr., 55.000 kr., 70.000 kr., 50.000 kr., 41.336,45 kr., 24.800 kr. og 100.000 kr. I alt 371.136,45 kr. Der er ikke modtaget noget materiale vedrørende [virksomhed15] ApS for 2022. Der er heller ikke indsendt nogen forklaring på de efterposteringer, der er foretaget. Der er alene dokumenteret 287.900 kr. og der mangler således dokumentation for 371.136,45 kr. ekskl. moms, som der ikke kan godkendes fradrag for. [virksomhed10], cvr.nr. [...11]. Der er bogført 6 bilag med i alt 526.808,5 kr. ekskl. moms. Der er ifølge fakturaer tale om diverse materiale og mandetimer/arbejdsleje. Faktura 1, bilag 254, har faktura dato 16. juni 2022. Faktura før har nr. 323, bilag 231, og faktura­dato 24. maj 2022. Fakturaen efter har nr. 354, bilag 346, og har fakturadato 2. august 2022. Udover at fakturaen ikke stemmer overens med de øvrige fakturanr. er fakturaen udskrevet ekskl. moms. Der er anmodet om dokumentation for at denne faktura ikke er fejlbehæftet – eventuelt via forklaring fra underleverandøren. Der er intet modtaget vedrørende denne faktura. Da der ikke er angivet moms på fakturaen, kan købsmomsen ikke fradrages. Der er tale om et beløb på 2.218 kr. som der gives yderligere skatte­mæssigt fradrag for – og som købsmomsen reduceres med. Det har efterfølgende vist sig, at både faktura 1 og faktura 354, vedrører arbejde udført på [adresse6], som er din private bolig. Udgifterne kan derfor ikke fratrækkes i virksomheden. Der er allerede i forslag til afgørelsen nægtet fradrag for købsmomsen af faktura 1. Udgiften ekskl. moms på faktura 354 udgør 67.546,50 kr. Købsmoms heraf udgør 16.886,63 kr., som ikke kan fradages. For den skattemæssige behandling af udgiften henvises til punkt 3 nedenfor. Samlet talmæssig konklusion Samlet er der beløbsmæssigt ikke godkendt fradrag for følgende beløb efter momslovens § 37, idet udgifterne ikke er dokumenteret på fyldestgørende måde efter momsbekendtgørelsens § 81 (§ 82 for 2022): (…) Tabel udeladt Det skal bemærkes, at specifikationsgraden på flere fakturaer fra underleverandører er så sparsom, at det ikke er muligt at verificere hvilket arbejde der reelt er udført. Du gøres opmærksom på, at du fremadrettet skal være i stand til at henføre udgifterne til de indtægter de præcis relaterer sig til, før det kan forventes at udgiften godkendes. Fiktive fakturaer Uanset at der afleveres købsbilag, kan der ikke forventes fradrag for betalingerne til [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] ApS, da de anses som stråmandsvirksomheder, der har udstedt fiktive fakturaer. Endvidere anses fakturaerne fra [virksomhed4] A/S ikke at opfylde specifikationskravet i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Kontohaver på betalingskontoen an­ført på fakturaen fra [virksomhed5] ApS, har intet at gøre med [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsen finder, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket levering mod vederlag og at leveringen er sket mellem to afgiftspligtige personer. Af EU-domstolens dom C-712/17, EN.SA Srl, præmis 20 til 25 fremgår, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag. Dansk retspraksis: Østre Landsret har i dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Østre Landsret har i dom af 3. maj 2019, SKM 2019.332.ØLR stadfæstet byrettens dom (SKM 2018.578.BR) og fastholdt, at selskabet ikke kunne få fradrag for købsmoms for køb hos påståede underleverandører. Fakturaerne fra underleverandøren udgjorde en væsentlig del af selskabets omsætning. Fakturaerne indeholdt ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der fandtes ingen opgørelse, som kunne doku­mentere, at fakturaerne dækkede over et reelt timearbejde. Der var ingen kontrakt mellem selska­bet og underleverandør, som kunne dokumentere en aftale om arbejdsydelse. Underleverandøren havde ingen ansatte og beløb indsat på selskabets bankkonto blev videreført til en anden konto, umiddelbart efter indsætning. Østre Landsret fastholdt, at arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag for det udførte arbejde. Højesteret har i dom af 26. marts 2019, SKM 2019.231.HR fastslået, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betyd­ning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens. Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges. Dette føl­ger af SKM.2023.213.ØLR. Alle reguleringer fremgår, for den periode beløbet vedrører, i vedlagte bilag 1. Samlet ændring af momstilsvaret Det samlede momstilsvar og ændringen af momstilsvaret udgør som følger og fremgår tillige af vedlagte bilag 2: (…) Tabel udeladt Frister for ændring af skatteansættelsen efter skatteforvaltningsloven Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at der kan sendes varsel om ændring af momstilsvaret senest 3 år efter udløbet af angivelsesfristen. Ændringen skal gennemføres senest 3 måneder efter varsel er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et momstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsæt­ligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, alene fordi der er anvendt fiktive fakturaer, hvorfor de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31 suspende­res og lovens § 32, stk. 1 nr. 3 finder anvendelse. Af samme bestemmelse stk. 2 fremgår, at ændring eller ansættelsen kun kan foretages efter stk. 1, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring, der er varslet af Skattestyrel­sen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Skattestyrelsen har fået de sidste regnskabsbilag den 27. september 2024, hvorfor Skattestyrelsen med forslag til afgørelse af den 6. december 2024, overholdte 6. måneders fristen, hvorefter ingen del af perioden er forældet. 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 overholdes med denne afgørelse.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. maj 2025 udtalt: “Klagen vedrører Skattestyrelsen afgørelse af den 5. marts 2025 for indkomstårene 2019-2022. Afgørelsen vedrører klagers personlige virksomhed [klager], cvr.nr. er [...1] og klagers personlige indkomstforhold. Det skal bemærkes, at der har været tale om en langvarig sagsbehandling. Sagen er opstartet ved materialeindkaldelse den 24. marts 2023 og først afsluttet med afgørelsen den 5. marts 2025. Dette skyldes hovedsageligt, at enten klager selv, eller han ved sin repræsentant, har fået fristudsættelse og/eller ikke har overholdt de aftalte frister. Der blev afholdt møde den 27. januar 2025 med klager og dennes repræsentant på repræsentantens kontor. På mødet blev afleveret enkelte fakturaer og en mappe vedrørende arbejdet på [adresse5]. Det blev ved afslutningen af mødet klarlagt hvilken dokumentation der fortsat manglede, og aftalt hvornår Skattestyrelsen senest skulle have den manglende dokumentation. Klager blev efterfølgende i brev orienteret om, præcis hvilket materiale der var tale om. Mappen, der blev udleveret på mødet, indeholder diverse arbejdstegninger, et referat fra et byggemøde, hvoraf det fremgår at [virksomhed3] er med til mødet og så en entreprisekontrakt, indgået med [virksomhed3] ApS. Klager bad efter mødet om at få tilsendt virksomhedens regnskabsmateriale, som blev sendt til ham den 30. januar 2025. Det blev dog flere gange præciseret, allerede på mødet den 27. Januar 2025, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke ville finde det manglende materiale i regnskabsmaterialet, med i stedet anbefalede klager at indhente det hos 3. mand. Der blev herefter flere gange givet fristudsættelse, blandt andet fordi klager ikke havde fået besked fra [virksomhed22] om, at det fra Skattestyrelsen fremsendte regnskabsmateriale, var klar til afhentning på et af [virksomhed22]s afhentningssteder. Da materialet på trods af flere fristudsættelser ikke blev modtaget, traf Skattestyrelsen afgørelse på baggrund af de oplysninger Skattestyrelsen var i besiddelse af. Det ses i denne forbindelse ikke, ud fra indholdet i den på mødet udleverede mappe, hverken sandsynliggjort eller dokumenteret, at virksomheden skulle være rette udgiftsbærer af de betalinger der knytter sig til arbejdet på [adresse5]. Tværtimod bevises det, at aftalen er indgået med [virksomhed3] ApS (efterfølgende navn [virksomhed2] ApS). Det samlede sagsforløb fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat. Klager har haft yderligere en periode fra afgørelsesdatoen 5. marts 2025 og indtil klagedatoen den 28. april 2025 til at forsøge, at indhente materialet fra 3. mand, hvilket efter Skattestyrelsen vurdering ville have været muligt for en del af materialets vedkommende. Klager har dog valgt ikke at indhente og indsende det manglende materiale sammen med klagen. I stedet er klagen indsendt alelerede den 28. april 2025, mere end en måned før klagefristen udløber den 5. juni 2025. Der er således ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at der med klagen ikke er kommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatte- og momsansættelserne.” Skattestyrelsen har desuden den 5. december 2025 udtalt følgende vedrørende virksomhedens supplerende indlæg af 18. november 2025: ”Punkt 1 - Købsmomsfradrag 1.1 [virksomhed9], indkomståret 2019 Det er skattestyrelsens opfattelse at det fortsat ikke er dokumenteret, at virksomhedens salgsfaktura 440 af 6. november 2019 til [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed2] ApS), vedrører arbejde med opsætning af indkøbet fra [virksomhed9]., herunder viderefakturering af indkøbet hos [virksomhed9]. Det skal hertil bemærkes, at fakturaen fra [virksomhed9]. først er udstedt den 20. december 2019. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet [virksomhed2] ApS er rette omkostningsbærer af udgiften. 1.2 [virksomhed13] ApS, indkomståret 2020 Det er korrekt at der er medsendt de manglende fakturaer for de 3 udgifter, hvorfor det, som udgangspunkt, er Skattestyrelsens opfattelse at udgiften på 59.500 kr. i købsmoms godkendes. Se dog nedenstående under punkt 1.3 vedrørende udgifter på arbejdet på [adresse4]. 1.3 [virksomhed8] ApS, indkomståret 2020 Der er indsendt 3 salgsfakturaer udstedt til [person8] og [person9], [adresse4], [by2], sammen med fakturaerne fra [virksomhed8] ApS, som er indsendt tidligere. Salgsfakturaer er nr. 443 fra 4. december 2019 på 300.000 kr. ekskl. moms, nr. 572 fra 21. december 2020 på 239.000 kr. ekskl. moms og nr. 595 fra 30. januar 2021 på 40.945 kr. ekskl. moms. Faktura 443 er der imidlertid udstedt kreditnota på den 21. december 2020. Der er således ifølge det indsendte og ud fra de salgsfakturaer der er indhentet fra E-conomic, alene udstedt fakturaer for arbejdet på [adresse4] på 279.945 kr. ekskl. moms. Men der er ifølge fakturaer fra [virksomhed13] ApS og [virksomhed8] ApS, udgifter på 417.940 kr. vedrørende [adresse4]. Det skal dog bemærkes, at salgsfakturaer fra E-conomic, først er fra faktura nr. 539, som er udstedt den 29. september 2020. Så bortset fra faktura 443, er Skattestyrelsen ikke vidende om hvorvidt der er udstedt flere fakturaer vedrørende arbejdet på [adresse4]. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at bevisbyrden for, at arbejdet reelt er udført, eller at det er udført af [virksomhed7] ApS, ikke er løftet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. De samme overvejelser bør gøres gældende i forhold til de fratrukne udgifter vedrørende [adresse4], til [virksomhed13] APS. Klager bør som minimum dokumentere, at der er udstedt yderligere salgsfakturaer vedrørende [adresse4] 1.4 [virksomhed11], indkomståret 2021 Det er korrekt, at der er medsendt de manglende fakturaer for de 2 udgifter, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse at udgiften på 18.000 kr. i købsmoms godkendes. 1.5 [virksomhed14], indkomståret 2022 Der er fortsat ikke modtaget redegørelse for udgifterne, som der er anmodet om, da der er mange mærkelige forhold omkring fakturaerne, der kan rejse tvivl om hvorvidt der er er tale om en reel virksomhed. Det skal igen bemærkes, at der ikke er angivet moms på fakturaerne og virksomheden ikke er momsregistreret. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der fortsat ikke skal gives fradrag for udgifterne til [virksomhed14]. 1.6 [virksomhed15] ApS, indkomståret 2022 De manglende fakturaer er indsendt. Alle fakturaer fra [virksomhed15] ApS, er meget begrænsede i specifikationen og størstedelen, 7 ud af 11, af fakturaerne er a conto beløb, hvor der alene fremgår ”a conto”. Men der er ingen fakturaer med slutafregninger der kan sammenholdes til a contobetalingerne. Det er ikke muligt, ud fra de sparsomme specifikationer, at efterprøve fakturaerne i forhold til hvilket arbejdet der er udført og hvor det er udført. For at dokumentere fakturaernes realitet og opnå det ønskede fradrag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager må fremlægge entreprise aftaler eller lign., hvoraf det fremgår hvilket arbejde a contobetalingerne vedrører og dokumentation for at det pågældende arbejde er faktureret til klagers kunder. (…) 3. Begrundelsesmangler Repræsentanten anfører at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af væsentlige mangler efter skatteforvaltningslovens § 19. Ifølge repræsentanten er der tale om følgende mangler: Bilag 5 – Div. fra E-conomic, fordi bilaget ikke er læsbart. Bilag 3 – Bilag underleverandører. Bilaget indeholder fakturaer fra de underleverandører som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for. Men indgår også fakturaer fra [virksomhed23], som ikke er en del af de ikke godkendte fakturaer. Skattestyrelsens bemærkninger: Det fremgår af forvaltningslovens § 22 og skatteforvaltningslovens § 19, at Skattestyrelsen skal begrunde deres afgørelser. Er afgørelsen ikke begrundet, så er den ugyldig. Der skal dog være tale om væsentlige mangler for, at der er tale om ugyldighedsgrund. Bilag 3 - Div. fra E-conomic. Der er tale om materiale fra klagers egen bogføring i bogføringssystemet E-conomic. Klager har altså adgang til det omhandlede og har i øvrigt haft lejlighed til at nævne at bilaget var fejlbehæftet, da det samme bilag er udsendt allerede sammen med forslag til afgørelse. Det af Skattestyrelsens udtagne materiale fra E-conomic bestod, foruden det der var forsøgt vedlagt som afgørelsens bilag 3, tillige af klagers salgsfakturaer. De var ikke vedlagt som bilag, på grund af omfanget, men kunne eftersendes hvis klager ønskede dette, hvilket er meddelt i afgørelsen på side 8, øverst. Kun salgsfakturaerne har været anvendt til Skattestyrelsens ansættelse af klagers momstilsvar og skattepligtige indkomst, da det øvrige fra E-conomic ikke var brugbart. Dette er oplyst i afgørelsens side 7 nederst; ” Der er alene foretaget bogføring af salgsfakturaer og dette først fra 29. september 2020. Det er også kun salgsfakturaer, der er tilgængelige på E-conomic og lidt oplysninger om kunders adresser og lignende.” Bilag 5 – Bilag underleverandører. Det er korrekt at Skattestyrelsen øverst på side 20 oplyser, at de bilag der ikke er godkendt fradrag for, er vedhæftet i bilag 5, idet omfang Skattestyrelsen er i besiddelse af bilagene. Det er også korrekt, at der fejlagtigt er 3 fakturaer fra [virksomhed23], som indgår i de vedhæftede fakturaer. Det er imidlertid udførligt beskrevet i både forslag og afgørelse hvilke fakturaer der ikke kunne godkendes fradrag for, herunder hvem der er udsteder af ikke godkendte fakturaer. Skattestyrelsen har tillige skriftligt orienteret klager, og repræsentant, om præcis hvilke grundbilag der ikke var dokumenteret. Der kan derfor ikke have været tvivl om hvilke udgifter der ikke er godkendt, herunder hvilke fakturaer der var tale om. Det kan undre at det bemærkes, at den ene faktura er stilet til selskabet, idet der er tale om fakturaer, som er udtaget fra klagers egne bilagsmapper vedrørende hans personlig drevne virksomhed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om fejl i de to bilag, som i forhold til begrundelsen er uden betydning og dermed ikke kan føre til at Skattestyrelsens afgørelse kan anses som ugyldig på grund af manglende begrundelse efter forvaltningslovens § 22 og skatteforvaltningslovens § 19.” Skattestyrelsen har desuden den 2. februar 2025 udtalt følgende vedrørende yderligere fremsendt materiale: “Der er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke med det nye indsendte materiale, er kommet nye oplysninger til sagen. Der kan knyttes følgende bemærkninger til det nu indsendte materiale fra klagers repræsentant. Lønudgifter 700.000 kr. og salgsmoms. I forhold til overførslen af 1.135.000 kr., fra parrets private konto til virksomhedens konto, er det efter Skattestyrelsens opfattelse sagen uvedkommende, hvad virksomheden har valgt at bruge pengene til. Skattestyrelsens har ikke yderligere bemærkninger til det indsendte materiale vedrørende dette punkt, udover hvad Skattestyrelsen allerede har beskrevet i tidligere udtalelser i klagesagen. Fakturaer fra [virksomhed13]. Skattestyrelsen har ikke konkluderet, at der ikke kan være underskud på en entreprise. Skattestyrelsen har derimod vurderet, er der er forhold hos de anvendte underleverandører der fører til, at der rejses tvivl om hvorvidt de fakturerede ydelser reelt er leveret. Denne vurdering skærpes af, at entreprisen samlet giver et stort underskud Det følger af retspraksis, at det, når der kan rejses tvivl om hvorvidt en levering reelt har fundet sted, er skatteyder der bærer bevisbyrden for, at leveringen har fundet sted. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Henvisning til retspraksis fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling.” Virksomhedens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022 skal nedsættes til 700.367 kr. (701.746 kr. – 1.379 kr.) Repræsentanten har desuden fremsat subsidiær påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført: “Moms Det gøres i første række overordnet gældende, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at alle de erhvervsmæssige udgifter, hvorfor der er grundlag for forhøjelse af fradrag for købsmomsen. Det gøres i anden række overordnet gældende, at Skattestyrelsen har skønnet forkert ved opgørelsen af salgsmoms. I tredje række gøres det gældende, at der ikke er handlet minimum groft uagtsomt, hvorfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 skal overholdes. For så vidt angår udgiften til [virksomhed9] for indkomstårene 2019 og 2020 gøres det gældende, at der foreligger en erhvervsmæssig udgift i form af arbejde med at lave diverse håndtag, fodtrin m.v. i forbindelse med arbejdet på [adresse5]. På den baggrund gøres det gældende, at der for indkomståret 2019 skal anerkendes momsfradrag for beløbet på kr. 200.320 ekskl. moms, idet der foreligger en dokumenteret erhvervsmæssige udgift. For indkomståret 2020 gøres det ligeledes gældende, at der skal anerkendes momsfradrag på kr. 100.000, idet der foreligger en dokumenteret erhvervsmæssig udgift. Vedrørende købsfakturaen fra [virksomhed13] ApS gøres det gældende, at der også her er tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger erhvervsmæssige udgifter, som giver grundlag for et momsfradrag på kr. 238.000 for indkomståret 2020. Der er desuden købt en ydelse af [virksomhed7] ApS, som har udført et stykke arbejde. Det gøres gældende, at det er bevist, at [virksomhed7] ApS rent faktisk har udført arbejde, samt at udgiften er erhvervsmæssig, hvorfor momsfradrag på kr. 99.740 skal godkendes. I indkomståret 2021 blev der udført arbejde på [Institution1], i hvilken forbindelse der skete tre betalinger til [virksomhed11]. Det gøres gældende, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger erhvervsmæssige udgifter, som giver anledning til momsfradrag på kr. 72.000. Omhandlende fakturaerne for [virksomhed6] A/S og [virksomhed16] ApS gøres det gældende, at det var [person1]s opfattelse, at disse leverandører faktisk har leveret en ydelse, og han har ikke haft kendskab til, hvad der konkret skete hos disse to underleverandører i øvrigt. Det gøres gældende, at der skal gives fradrag for udgifterne hertil, idet det er dokumenterede erhvervsmæ-ssige udgifter. [person1] har således været i god tro, idet han har betalt for et stykke arbejde, som er blevet leveret uden at være bekendt med underleverandørens forhold. For så vidt angår købsmomsen vedrørende [virksomhed15] ApS gøres det gældende, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at der også for de kr. 371.126,45 ekskl. moms skal godkendes fradrag. Det gøres desuden gældende, at der ikke er handlet minimum groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan genoptage momsansættelsen for indkomstårene 2019-2021.” Virksomhedens repræsentant har endvidere i supplerende indlæg af 18. november 2025 udtalt: ”1 Købsmomsfradrag Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for en række udgifter, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, s. 25. Det er vores overordnet opfattelse, at [person1] er berettiget til fradrag for de omtvistede udgifter, jf. vores gennemgang nedenfor. 1.1 [virksomhed9], indkomståret 2019 Skattestyrelsen har nægtet fradrag på 50.080 kr. for udgifter relateret til [virksomhed9]. Nægtelsen er begrundet i, at enkeltmandsvirksomheden ifølge Skattestyrelsen ikke har haft indtægter fra arbejdet vedrørende [adresse5] i 2019. På den baggrund har Skattestyrelsen vurderet, at enkeltmandsvirksomheden ikke har haft været berettiget til købsmomsfradrag for de omhandlende udgifter til [virksomhed9]. Denne opfattelse bestrides. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at enkeltmandsvirksomheden har udstedt en salgsfaktura til [virksomhed2] ApS den 6. november 2019. Dermed har enkeltmandsvirksomheden ligeledes haft en indtægt fra arbejdet på [adresse5], fordi virksomheden har udstedt en faktura for sit arbejde. Udgiften til [virksomhed9] er følgelig fradragsberettiget for enkeltmandsvirksomheden efter momslovens § 37, idet udgiften er anvendt til enkeltmandsvirksomhedens leverancer (der er udstedt en salgsfaktura vedrørende [adresse5]). 1.2 [virksomhed13] ApS, indkomståret 2020 Skattestyrelsen har nægtet en række fradrag med henvisning til, at udgifterne ikke er dokumenteret. Som dokumentation for udgifterne henvises derfor til fakturaer fra [virksomhed13] ApS, jf. bilag 2, herunder faktura af 7. marts 2020 på 98.000 kr. ekskl. moms, faktura af 6. februar 2020 på 20.000 kr. ekskl. moms samt faktura af 29. december 2019 på 120.000 kr. ekskl. moms. Der foreligger således dokumentation for de pågældende udgifter, hvorfor købsmomsfradrag med i alt 59.500 kr. skal godkendes iht. momslovens § 37. 1.3 [virksomhed8] ApS Der er fremlagt fakturaer for udgifterne til ovenstående selskab, hvorfor der allerede af den grund skal indrømmes fradrag for købsmomsen iht. momslovens § 37. Det er ikke korrekt, når Skattestyrelsen i afgørelsen hævder, at der ikke har været udført et arbejde fra det pågældende selskab, og det fastholdes, at [virksomhed8] ApS har udført arbejde, der ligger til grund for de omtvistede fakturaer. 1.4 [virksomhed11] Som dokumentation for udgifterne henvises til fakturaer fra [virksomhed11], jf. bilag 2, herunder faktura af den 23. april 2021 på 36.900 kr., faktura af den 29. april 2021 på 35.100 kr. samt faktura af den 10. maj 2021 på 29.250 kr. Der er således fremlagt dokumentation for samtlige udgifter, hvorfor der skal godkendes købsmomsfradrag med i alt 18.000 kr. vedrørende udgifter til denne virksomhed. 1.5 [virksomhed14] Til dokumentation for, at moms vedrørende udgifter til den nævnte virksomhed kan fradrages, henvises til bilag 2, hvor følgende fakturaer fremgår: Faktura af den 29. marts 2022 på 13.098 kr. samt faktura af den 29. marts 2022 på 17.496 kr. (eksklusive rykkergebyr mv.). Det bemærkes, at fakturaerne fra [virksomhed14] ved en fejl er stilet til [virksomhed3] ApS, men rettelig skulle have været stilet til enkeltmandsvirksomheden. Det kan hertil oplyses, at [virksomhed14] har nægtet af tilrette/ændre navnet på fakturamodtageren. Det er imidlertid ubestridt, at enkeltmandsvirksomheden har betalt de pågældende fakturaer. På den baggrund gøres det gældende, at [person1] skal indrømmes købsmomsfradrag med 13.123 kr. vedrørende disse udgifter. 1.6 [virksomhed15] ApS Til dokumentation for, at købsmoms vedrørende udgifter til den nævnte virksomhed skal godkendes, henvises til bilag 2, hvor følgende fakturaer fremgår: (…) Der er således dokumenteret udgifter for i alt 371.136,45 kr., hvorfor der skal indrømmes købsmomsfradrag med 92.784 kr.” (…) 3 Begrundelsesmangler Det er en betingelse, at Skattestyrelsen skal fremkomme med en kvalificeret begrundelse for den trufne afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Begrundelsen for en forvaltningsafgørelse er en retsgarantiforskrift. En manglende begrundelse vil som udgangspunkt være væsentlig og føre til afgørelsens ugyldighed. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2016, journalnummer 15-0077959, hvor Landsskatteretten tilsidesatte Skattestyrelsens afgørelse med henvisning til begrundelsesmangler. Landsskatteretten anførte følgende: ” Reglerne vedrørende partshøring og begrundelse er garantiforskrifter, og manglende overholdelse heraf fører som udgangspunkt til afgørelsens ugyldighed. Uanset at klager de facto har været bekendt med, hvad den varslede ændring i årsopgørelsen måtte antages at bero på, ses der ikke at være grundlag for at anse sagsbehandlingsmanglerne for konkret uvæsentlige. Landsskatteretten tilsidesætter derfor SKATs afgørelse som ugyldig.” (egen understregning). Videre kan der henvises til SKM2013.595.LSR, der er fremhævet i Skattestyrelsens juridiske vejledning om begrundelsesmangler, afsnit A.A.7.4.7. I den pågældende afgørelse havde Skattestyrelsen nægtet en skatteyder henstand, medmindre skatteyderen kunne stille sikkerhed for henstanden. Af Landsskatterettens præmisser fremgår: ”Det bemærkes, at det materiale, som SKAT har henvist til i afgørelsen, dvs. SKATs afgørelse og sagsfremstilling i selve skattesagen og forslag af 3. april 2012 til skatteansættelse, ikke var vedlagt afgørelsen. Det er ej heller angivet i afgørelsen, hvad det nærmere konkret er af oplysninger i det nævnte materiale, som SKAT har ønsket at inddrage i begrundelsen. Selskabets regnskaber for 2008-2010 var ligeledes ikke vedlagt afgørelsen. Indholdet af materialet kan derfor efter Landsskatterettens opfattelse ikke anses for en bestanddel af afgørelsens begrundelse. Endvidere bemærkes, at materialet ej heller blev indsendt af SKAT til Landsskatteretten ved Landsskatterettens anmodning om indsendelse af alt det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. For så vidt angår SKATs interne notater samt den vedlagte formue- og indkomstopgørelse bemærkes, at dette materiale ikke er omtalt i afgørelsen eller på anden måde udleveret til klageren eller klagerens advokat som led i sagsbehandlingen. Notaterne er alene udleveret til klagerens advokat som følge af begæring om aktindsigt. Indholdet af dette materiale kan derfor på ingen måde udgøre en bestanddel af begrundelsen i afgørelsen. Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse, særligt på grund af det manglende tilstrækkeligt klarlagte og oplyste grundlag, er behæftet med mangler, der er konkret væsentlige. Afgørelsen er derfor ugyldig.” (egne understregninger) På baggrund ovennævnte offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten kan det således udledes, at en afgørelses gyldighed afhænger af, at relevante dokumenter vedlægges selve afgørelsen, idet dokumenterne i modsat fald ikke udgør en del af afgørelsen. I SKM2013.595.LSR havde det betydning for afgørelsen om henstand, at selskabets regnskabsmateriale var vedlagt. Det pågældende materiale var imidlertid ikke vedlagt, hvorfor afgørelsen af den årsag var ugyldighed. ... ... Skattestyrelsens bilag 3 Af Skattestyrelsens afgørelses side 3 fremgår, at der tilsyneladende skulle foreligge bogføringsmateriale vedrørende enkeltmandsvirksomheden i Skattestyrelsens bilag 3. Det kan dog ud fra bilag 3 konstateres, at der hos Skattestyrelsen må være sket en fejl ved konverteringen af den pågældende fil til PDF-format, idet filen indeholder 118 sider med indhold, som ikke er læsbart og som ikke giver mening. Der er tale om en række tomme sider samt sider, der fremstår uklare i dets indhold. Bilag 3 skulle tilsyneladende have været en fil med virksomhedens bogføring af salgsfakturaer, varenumre og ordrelinjer. Bilaget indeholder imidlertid ikke disse oplysninger. Da materialet skulle have indgået som bilag til afgørelsen, må det formodes, at materialet har haft betydning for afgørelsens indhold. Når bilaget imidlertid er fremsendt i et ikke-læsbart format, gøres det gældende, at dette udgør en forvaltningsretlig begrundelsesmangel, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse under alle omstændigheder er ugyldig, idet afgørelsen ikke er tilstrækkelig begrundet, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Skattestyrelsens bilag 5 indeholder bilag, der ikke er relevante Om bilag 5 fremgår af Skattestyrelens afgørelse, s. 20: ”… På baggrund af ovenstående, er der ikke godkendt fradrag for følgende udgifter og dermed ikke godkendt fradrag for købsmomsen på udgifterne efter momslovens § 37. Nedenfor nævnte fakturaer og bilag er, i det omfang Skattestyrelsen er i besiddelse heraf, vedlagt som bilag 5:”’ I bilag 5 fremgår en række fakturaer, der ikke er relevante for behandlingen af sagen. Det drejer sig om fakturaerne vedrørende [virksomhed23], ligesom én af fakturaerne fra [virksomhed23], er stilet til selskabet. Dette er samlet set med til at sløre begrundelsen for afgørelsen, da det for [person1] er usikkert, hvorfor disse fakturaer er medtaget. Også dette forhold er således samlet set med til at bevirke, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, jf. skatteforvaltningslovens § 19. Grundet det uklare indhold i Skattestyrelsens bilag 3 og bilag 5, gøres gældende, at afgørelsen lider af begrundelsesmangler, der er væsentlige, hvorfor afgørelsen under alle omstændigheder er ugyldig.” Virksomhedens repræsentant har endvidere i supplerende indlæg af 16. og 22. januar 2026 udtalt: ”Lønudgifter på 700.000 kr. Som allerede beskrevet i vores supplerende bemærkninger har vi gjort gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge hæftelse for A-skat og AM-bidrag på samlet 1.470.297 kr. I denne påstand ligger også, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende hæftelsen for A-skat og AM-bidrag som følge af den påståede lønbetaling på 700.000 kr. den 2. september 2021, bestrides. Skattestyrelsens afgørelse bygger på en forkert antagelse om, at overførslen fra [person1] og hans hustrus konto den 2. september 2021 på i alt 1.135.000 kr. skulle dække over betaling materialer samt sorte lønninger i forbindelse med arbejde på ejendommen beliggende på [adresse2], [by2]. Denne opfattelse er fra Skattestyrelsens side fuldstændig udokumenteret. Overførslen fra parrets konto til [virksomhed2] ApS konto skete ved en fejltagelse. Derfor overførte selskabet midlerne videre til [person1]s enkeltmandsvirksomhed samme dato. Som også fremhævet under sagens behandling ved Skattestyrelsen ved mødet den 27. januar 2025, udgjorde betalingen en vitaminindsprøjtning fra privatøkonomien i forbindelse med manglende betaling fra en kunde. Der er derfor ikke tale om, at [person1]s enkeltmandsvirksomhed skulle have ”solgt” eller stillet arbejdskraft/materiale til rådighed for parret i forbindelse med renoveringen af [adresse2] i [by2] for samlet 1.135.000 kr. Salgsmoms Skattankestyrelsen har anmodet om vores stillingtagen til Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen. Af Skattestyrelsens bilag 1 og 2 fremgår, at salgsmomsen for 3. kvartal 2021 er forhøjet med 227.000 kr., idet Skattestyrelsen har anset overførslen på 1.135.000 kr. den 2. september 2021 som betaling fra [person1] og hans hustru for materialer og arbejdskraft leveret af enkeltmandsvirksomheden Heraf har Skattestyrelsen fundet, at 227.000 kr. af beløbet på 1.135.000 kr. udgør salgsmoms. Som redegjort ovenfor foreligger der ikke grundlag for at anse overførslen af den 2. september 2021 som betaling for hverken materialeindkøb eller arbejdskraft. Der er derfor heller ikke grundlag for at forhøje virksomhedens salgsmoms med 227.000 kr. Fakturaer fra [virksomhed13] (fakturanr. 0191 og 0201) Som bilag 13 fremlægges en e-mailkorrespondance mellem [person1] og [virksomhed13] vedrørende projektet på [adresse4]. Som bilag 14 fremsendes en beskrivende tilbudsliste vedrørende [adresse4] med dertilhørende bilag. Overordnet fastholdes, at der ikke er grundlag, er for at nægte købsmomsfradrag i relation til fakturaerne fra [virksomhed13]. Det er uklart, hvorfor Skattestyrelsen i sin skrivelse af den 5. december 2025 mener, at ”Klager bør som minimum dokumentere, at der er udstedt yderligere salgsfakturaer vedrørende [adresse4]”. Skattestyrelsens synes at drage den konklusion, at fordi udgifterne på projektet vedrørende [adresse4] måtte være højere end indtægterne, så kan der ikke indrømmes købsmomsfradrag. Det forhold, at projektet på [adresse4] måtte indebære flere udgifter end indtægter for virksomheden, er dog ikke et argument i sig selv for at nægte købsmomsfradrag, og argumentationen synes heller ikke at være understøttet i retspraksis. Det er ikke usædvanligt, at der i entreprenørbranchen kan opstå fejlberegninger, som medfører tab. En sådan omstændighed kan imidlertid ikke føre til nægtelse af købsmomsfradrag. Arbejdstøj (fradrag for Monclar-jakke og Ralph Lauren sweatshirt) Skatteankestyrelsen har anmodet om, hvorvidt dette punkt er en del af klagesagen. Det kan bekræftes, at dette punkt ikke er en del af klagesagen. (…) Som bilag 15 fremlægges en besked fra [person1]s hustru til deres bank fra den 2. september 2021. Af beskeden kan det konstateres, at hustruen har anmodet banken om at overføre det omtvistede beløb på 1.135.188,13 kr. til skat. Beløbet vedrører således en indbetaling til skat. Der er derfor absolut intet grundlag for at lægge til grund, at beløbet måtte have vedrørt betaling for arbejdsydelser eller materialer.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: (uddrag) ” Skattestyrelsen er delvis enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen er enig i alt undtagen punktet vedrørende salgsoms af overførsel på 1.135.000 kr. Sagen er sammenholdt med klagesagen [sag1], hvor Skattestyrelsen med henvisning til begrundelserne anført i afgørelsen har fundet, at det overførte beløb på 1.135.000 kr., udgør omsætning i virksomheden i indkomståret 2021, hvor 700.000 kr. er henført til yderligere lønudgifter. Skattestyrelsen finder, at forhøjelsen af virksomhedens salgsmoms for 3. kvartal 2021 med 227.000 kr. er sket med rette, og vi er dermed ikke enig med Skatteankestyrelsen vedrørende nedsættelsen. Skattestyrelsen tiltræder de af Skatteankestyrelsens øvrige punkter.” Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Det bemærkes, at vi fastholder vores tidligere fremførte anbringender og påstande.” Indlæg under retsmødet Virksomhedens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande og gennemgik og uddybede anbringenderne til støtte herfor i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten fremsatte en mere subsidiær påstand om, at afgørelserne skulle hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsens afgørelser var yderst kritisable blandt andet fordi, at Skattestyrelsen havde lagt bevisbyrden over på virksomheden uden selv at have fremlagt nogen form for dokumentation, og fordi Skattestyrelsens skøn byggede på ren spekulation. Skattestyrelsen var ikke enig i Skatteankestyrelsens indstillinger udover formalitetsdelen, der vedrørte spørgsmålet om ugyldighed. Skattestyrelsen gennemgik styrelsens synspunkter i overensstemmelse med tidligere udtalelse. For så vidt angik repræsentantens anbringender om bevisbyrde, var det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at virksomheden ikke havde anvendt sort arbejde. Skattestyrelsen bemærkede afslutningsvist, at der ikke var grundlag for at hjemvise afgørelserne til fornyet behandling, men at styrelsen subsidiært kunne acceptere en hjemvisning, hvis Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at stadfæste afgørelserne. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 700.367 kr. for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset en overførsel fra indehaveren for at udgøre momspligtig omsætning og på baggrund heraf har forhøjet virksomhedens salgsmoms, og at styrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til en række underleverandører. Skattestyrelsen har bl.a. anset, at en del af de fremlagte fakturaer ikke er reelle. Endvidere har styrelsen grundet virksomhedens manglende angivelse af moms for 3. og 4. kvartal 2022 foretaget regulering mellem foreløbigt fastsat moms og bogført moms. Sagen angår endvidere, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af, at den lider af konkrete væsentlige mangler. Retsgrundlaget I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2: “Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.” Af momslovens § 37 fremgår (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, og § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anførte bl.a.: ”... Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. ...” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, fremgår (uddrag): ”§ 31 Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. (...) § 32 Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (...) 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. (...) Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Regulering af salgsmoms i 3. og 4. kvartal 2022 Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har foretaget en regulering af virksomhedens salgsmoms i henhold til det nu indsendte regnskabsmateriale. Der er imidlertid en fejl i Skattestyrelsens regulering af salgsmomsen for 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har ansat salgsmomsen til 532.907 kr., men ifølge regnskabsmaterialet udgør den 537.907 kr. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at salgsmomsen forhøjes med 5.000 kr. Regulering af købsmoms i 3. og 4. kvartal 2022 Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med urette har foretaget en regulering af virksomhedens købsmoms i henhold til det indsendte regnskabsmateriale og har ansat virksomhedens købsmoms for 3. og 4. kvartal 2022 til i alt 597.702 kr. Skattestyrelsen har ved reguleringen taget udgangspunkt i virksomhedens bogføring og har oplyst, at virksomheden ikke har indsendt alle de underliggende bilag. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke kan godkendes et fradrag for købsmoms alene med henvisning til den af virksomheden bogførte købsmoms. Retten henviser i den forbindelse til SKM2025.138.BR. Da virksomheden i et vist omfang har fremlagt underliggende bilag til støtte for den bogførte købsmoms, hjemvises opgørelsen af virksomhedens købsmoms for 3. og 4. kvartal 2022 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Salgsmoms af overførsel på 1.135.000 kr. Virksomheden har modtaget 1.135.000 kr. fra indehaverens og ægtefællens bankkonto den 2. september 2021. Skattestyrelsen har anset, at beløbet kan henføres til betaling for materialer og murerarbejde udført af virksomheden i forbindelse med opførelsen af et hus, som ægtefællerne har solgt i 2021. Skattestyrelsen har derfor forhøjet virksomhedens salgsmoms for 3. kvartal 2021 med 227.000 kr. Huset er ifølge BBR opført i 2017. Skattestyrelsen har ikke indhentet oplysninger om, hvilke udgifter ægtefællerne har afholdt på huset, og er ikke i besiddelse af hverken virksomhedens eller ægtefællernes bankkontoudtog fra 2017. Indehaveren har oplyst, at der er tale om et lån til virksomheden, hvilket også fremgår af posteringsteksterne og SMS-korrespondancen med banken. I 1. halvår 2022 har ægtefællerne overført flere større beløb til virksomheden med posteringstekster ”Lån til firma” og lignende. Samme dag, som beløbet på 1.135.000 kr. er overført til virksomheden, er der fra virksomhedens konto overført 1.135.188,13 kr. til Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder på baggrund af sagens oplysninger og efter en samlet konkret vurdering, at virksomheden har godtgjort, at det overførte beløb på 1.135.000 kr. ikke kan henføres til virksomhedens afgiftspligtige transaktioner. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsætter forhøjelsen af virksomhedens salgsmoms for 3. kvartal 2021 med 227.000 kr. Underleverandørfakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed8] Fakturaerne fra [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed8], hvor virksomheden har angivet købsmoms på henholdsvis 25.437 kr., 24.600 kr. og 24.935 kr., indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens dagældende § 57 og § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne fra [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed8]. I to fakturaer henvises til et tilbud, som ikke er fremlagt. Virksomheden har desuden ikke bevaret kopi af timesedler og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed8], jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Herudover har [virksomhed4] ikke afregnet moms siden den 1. juli 2020, og [virksomhed5] har kun afregnet moms i to kvartaler, jf. SKM2024.101.BR, ligesom [virksomhed5] ikke har haft en bankkonto, og [virksomhed4] har overført modtagne betalinger til konti i udlandet. Desuden er betalingen vedrørende den ene faktura fra [virksomhed8] sket til [virksomhed8]s ejers og direktørs private bankkonto og med teksten ”udlån”. Endvidere er [virksomhed4] under konkursbehandling, og [virksomhed5] og [virksomhed8] er opløst ved konkurs. [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed8] har tillige været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne fra [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed8]. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at virksomheden, ifølge repræsentanten, ikke var bekendt med de ovennævnte forhold hos underleverandørerne, kan ikke føre til et andet resultat. Den på ny fremlagte købsfaktura fra [virksomhed8], som nu med håndskrift er forsynet med oplysning om, hvor arbejdet er udført, og de fremlagte salgsfakturaer, som ifølge virksomheden kan henføres til de fakturerede ydelser fra [virksomhed8], kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at salgsfakturaerne, hvor den ene er udskrevet før fakturaerne fra [virksomhed8], ikke godtgør, at det er [virksomhed8], der har leveret de fakturerede ydelser. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette heller ikke kan heller ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Øvrige underleverandør udgifter Fakturaer fra [virksomhed9] Virksomheden har angivet købsmoms med 50.080 kr. i 2. halvår 2019 vedrørende en faktura af 20. december 2019 fra [virksomhed9], som beskæftiger sig med fremstilling af smykker og lignende varer. Af fakturaen fremgår bl.a., at udgiften kan henføres til fræsearbejde, støbning og polering af beslag, dørhåndtag, sparkelister mv. Ifølge indehaveren har virksomheden viderefaktureret ydelserne til [virksomhed2], da de kan henføres til arbejde udført for [adresse5] i [by1], jf. indgået kontrakt mellem [virksomhed2] og [adresse5]. Til støtte herfor har virksomheden henvist til faktura af 6. november 2019 fra virksomheden til [virksomhed2]. Af fakturaen fremgår alene, at virksomheden har leveret murerarbejde til [virksomhed2]. Fakturaen er desuden udstedt, inden virksomheden har modtaget fakturaen fra [virksomhed9]. Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ved det fremlagte ikke har godtgjort, at købsmomsen på 50.080 kr. kan henføres til virksomhedens momspligtige leverancer, hvorfor betingelserne i momslovens § 37 ikke er opfyldt. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for den bogførte købsmoms på 25.000 kr. i 1. halvår 2020, og virksomheden har således ikke godtgjort, at udgiften kan henføres til virksomhedens momspligtige leverancer, og betingelserne for fradrag i momslovens § 37 er dermed ikke opfyldt. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. [virksomhed10] Virksomheden har angivet købsmoms med 19.104 kr. i 2. og 3. kvartal 2022 (2.218 kr. + 16.886 kr.) vedrørende to fakturaer fra [virksomhed10], hvor arbejdet er udført på indehaverens og indehaverens ægtefælles ejendom. Da købsmomsen ikke kan henføres til virksomhedens momspligtige leverancer, er betingelserne i momslovens § 37 ikke opfyldt. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Fakturaer fra [virksomhed11] Virksomheden har i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt to fakturaer fra [virksomhed11], hvor det fremgår, at virksomheden har betalt købsmoms på 18.000 kr. i 2. kvartal 2021. På baggrund af de fremlagte fakturaer finder retten efter en konkret vurdering, at virksomheden har godtgjort, at betingelserne for fradrag, jf. momslovens § 37, er opfyldt. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer virksomhedens købsmoms med 18.000 kr. for 2. kvartal 2021, hvilket er tiltrådt af Skattestyrelsen. Fakturaer fra [virksomhed13] ApS Virksomheden har i forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed13] ApS. Fakturaerne er ikke forsynet med et bilagsnummer, men ifølge virksomheden kan de henføres til angivet købsmoms på 59.500 kr. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at virksomheden med fakturaerne af 29. december 2019 og 6. februar 2020, den fremlagte mailkorrespondance, udbudsbrevet og tilbudslisten mv. har godtgjort, at betingelserne, jf. momslovens § 37, er opfyldt vedrørende angivet købsmoms på henholdsvis 30.000 kr. og 5.000 kr., som er bogført den 23. januar 2020 og 23. marts 2020. Landsskatteretten finder endvidere, at angivet købsmoms på 24.500 kr., som er bogført den 30. juni 2020, fortsat ikke er dokumenteret, og at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne i momslovens § 37 er opfyldt. Retten har lagt vægt på, at virksomheden også har bogført en købsmoms på 24.500 kr. den 23. marts 2020, og at den fremlagte faktura af 7. marts 2020 må anses at kunne henføres hertil. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og forhøjer virksomhedens købsmoms med 35.000 kr. i 1. halvår 2020. Fakturaer fra [virksomhed14] Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med 5.475 kr. for 1. kvartal 2022 og 7.648 kr. for 2. kvartal 2022 vedrørende to fakturaer af 29. marts 2022 fra [virksomhed14]. Da virksomheden samlet ikke har bogført og angivet købsmoms vedrørende de pågældende fakturaer, ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og ændrer nedsættelsen af købsmomsen for 1. og 2. kvartal 2022 til 0 kr. Dette er tiltrådt af Skattestyrelsen. [virksomhed15] ApS Virksomheden har angivet købsmoms på 67.784 kr. i 3. kvartal 2022 og 25.000 kr. i 4 kvartal 2022, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, da virksomheden ikke havde fremlagt fakturaer. Virksomheden har nu fremlagt syv fakturaer fra [virksomhed15] ApS. Af den ene faktura fremgår hvilket arbejde, der er udført, samt hvor og for hvem arbejdet er udført. Købsmomsen udgør 6.200 kr. og kan henføres til 3. kvartal 2022. Retten finder, at virksomheden har godtgjort, at betingelserne for fradrag, jf. momslovens § 37, er opfyldt. Af de øvrige fakturaer fremgår alene ”Aconto 1 pr. 30.06”, ”ACONTO NR 1”, ”Aconto 2”, ”Aconto 3”, ”Aconto” og ”aconto 1, Materialer, Arbejdsløn” samt en samlet pris. Købsmomsen på fakturaerne udgør 86.584 kr., hvoraf 61.584 kr. kan henføres til 3. kvartal 2022 og 25.000 kr. til 4. kvartal 2022. De ovennævnte seks fakturaer indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens dagældende § 57 og § 58, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvornår arbejdet er udført. Virksomheden har derfor ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag, jf. momslovens § 37, er opfyldt. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt, således at købsmoms på 6.200 kr. skal godkendes for 3. kvartal 2022. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, med undtagelse af afgørelsen vedrørende 1. halvår 2020, 2.-3. kvartal 2021 og 1.- 4. kvartal 2022. For 1. halvår 2020 forhøjes købsmomsen med 35.000 kr. vedrørende fakturaerne fra [virksomhed13] ApS. For 2. kvartal 2021 forhøjes købsmomsen med 18.000 kr. vedrørende fakturaerne fra [virksomhed11], og for 3. kvartal 2021 nedsættes forhøjelsen af salgsmomsen fra 227.000 kr. til 0 kr. For 1. og 2. kvartal 2022 ændres nedsættelsen af købsmomsen med henholdsvis 5.475 kr. og 7.648 kr. til 0 kr., da virksomheden ikke har bogført og angivet købsmoms vedrørende fakturaerne fra [virksomhed14]. Salgsmomsen for 4. kvartal 2022 forhøjes med 5.000 kr. fra 532.907 kr. til 537.907 kr. på baggrund af faktisk bogført salgsmoms. Landsskatteretten hjemviser opgørelsen af købsmomsen for 3. og 4. kvartal 2022 til fornyet behandling med henblik på opgørelse af købsmomsen, hvor fradrag for købsmoms på 6.200 kr. vedrørende fakturaen fra [virksomhed15] ApS skal indgå. Formalitet I den påklagede periode var virksomheden registreret med halvårlig momsafregning i 2019 og 2020 og kvartalsvis afregning i 2021 og 2022. For 1. halvår 2019, 2. halvår 2019, 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 4, indberette moms senest den 1. september 2019, 1. marts 2020, 1. september 2020 og 1. marts 2021. For 1. kvartal 2021, 2. kvartal 2021 og 3. kvartal 2021 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 3, indberette moms senest den 1. juni 2021, 1. september 2021, 1. december 2021, Fristen for at varsle ændring af momstilsvaret for 1.-2. halvår 2019, 1.-2. halvår 2020 og 1.-3. kvartal 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således henholdsvis den 1. september 2022, 1. marts 2023, 1. september 2023, 1. marts 2024, 1. juni 2024, 1. september 2024 og 1. december 2024. Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 6. januar 2025 og den påklagede afgørelse af 5. marts 2025 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget virksomhedens momstilsvar for 1.-2. halvår 2019, 1.-2. halvår 2020 og 1.-3. kvartal 2021 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse af de pågældende perioder skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten finder, at virksomhedens angivelse af uberettigede fradrag for købsmoms anses for mindst groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er dermed opfyldt. Landsskatteretten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 27. september 2024 har modtaget regnskabsmateriale mv. Skattestyrelsen er dermed tidligst den 27. september 2024 kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde det endelige forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 6. december 2024, hvilket er mindre end 6 måneder efter, at Skattestyrelsen modtog oplysningerne fra virksomheden. Skattestyrelsen har fremsendt afgørelse den 5. marts 2025, hvorfor kendelsesfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., er overholdt. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32 for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for de ovennævnte perioder er således opfyldt. Ugyldighed som følge af mangler ved bilag Virksomheden har videre gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, da bilag 3 til afgørelsen ikke er læsbart, og da bilag 5 indeholder fakturaer, som ikke er en del af sagen. Efter en konkret væsentlighedsvurdering finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger sådanne mangler, der kan medføre afgørelsens ugyldighed. Der er herved henset til, at virksomhedens indehaver har haft mulighed for at orientere sig i bilag 5 og afgørelsen for derefter at udskille de fakturaer, som indgår i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende udgifter til underleverandører. I relation til oversigten over salgsfakturaer i E-conomic, som ikke er læsbar, har retten lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens omsætning alene angår overførslen på 1.135.000 kr., dvs. at forhøjelsen af salgsmomsen ikke kan henføres til en salgsfaktura. Retten har endelig lagt vægt på, at virksomhedens indehaver har haft mulighed for at anmode Skattestyrelsen om at sende opdaterede bilag. De påviste mangler ses ikke at have haft afgørende betydning for virksomhedens mulighed for at vurdere og anfægte afgørelsen. På denne baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar for ugyldig. Hjemvisning Bortset fra opgørelsen af købsmomsen for 3. og 4. kvartal 2022 foreligger der ikke forhold, som taler for, at sagens øvrige punkter bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten tager derfor ikke hjemvisningspåstanden til følge.