Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer

Journalnr. 25-0017503 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat 269.382 kr. 0 kr. Stadfæstelse Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag 42.590 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev stiftet den 1. september 2020 af [person1]. Virksomheden er registreret med branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter” og bibranchen 433410 ”Maleraktiviteter”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i indkomståret 2023 været registreret med et årsværk i november måned 2023, og virksomheden har ifølge Skattestyrelsens oplysninger angivet løn med i alt 20.910 kr. i indkomståret 2023. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af underleverandørerne [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momstilsvar, indeholdelsespligt og overskud af virksomhed. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anset disse underleverandører for at være fiktive og har i forbindelse hermed konstateret, at virksomheden har betalt beløb til disse underleverandører i indkomståret 2023. På baggrund heraf har Skattestyrelsen den 1. marts 2024 anmodet virksomheden om at indsende skattemæssigt årsregnskab for 2023. Da virksomheden ikke har besvaret materialeindkaldelsen, har Skattestyrelsen den 10. april 2024 indkaldt virksomhedens kontoudskrifter fra henholdsvis [finans1] og [finans2]. Skattestyrelsen har modtaget virksomhedens kontoudskrifter henholdsvis den 10. april 2024 og den 26. april 2024. Videre har Skattestyrelsen modtaget underbilag fra [finans1] den 1. august 2024. Derudover har Skattestyrelsen anmodet om og modtaget oplysninger fra [revisionsfirma] den 1. august 2024. Virksomheden har efterfølgende i perioden 28. august 2024 til 6. januar 2025 sendt materiale på forespørgsler fra Skattestyrelsen. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden haft en omsætning på i alt 1.061.140 kr. i indkomståret 2023, og virksomheden har oplyst et overskud af virksomhed med i alt 240.546 kr. i indkomståret 2023. På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen den 20. februar 2025, efter en gennemgang af virksomhedens regnskabs- og bogføringsmateriale, varslet at ændre virksomhedens momstilsvar, indeholdelsespligt og overskud af virksomhed. Virksomheden er ikke fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvorfor Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 24. marts 2025 vedrørende virksomhedens momstilsvar, indeholdelsespligt og overskud af virksomhed, hvori Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 311.972 kr. for indkomståret 2023. Forhøjelsen fremkommer som en konsekvens af, at Skattestyrelsen ikke har godkendt virksomheden fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til nedenstående tre underleverandører. Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed1] 247.100 kr. 61.775 kr. 308.875 kr. [virksomhed2] ApS 87.000 kr. 21.750 kr. 108.750 kr. [virksomhed3] ApS 91.800 kr. 22.950 kr. 114.750 kr. I alt 425.900 kr. 106.475 kr. 532.375 kr. Virksomheden har i indkomståret 2023 bogført udgifterne til ovennævnte underleverandører på konto 1315 ”Underleverandører”. Skattestyrelsen har herefter opgjort virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således: Indkomståret 2023 Beregningsgrundlag 532.375 kr. AM-bidrag (8 % af 532.375 kr.) 42.590 kr. A-skat (55% af (532.375 kr. – 42.590 kr.)) 269.382 kr. Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt 311.972 kr. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed1], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed1], blev stiftet den 22. september 2022 af [person2]. [virksomhed1] har været aktiv i perioden 22. september 2022 til 24. oktober 2023, og [virksomhed1] har i samhandelsperioden heddet [virksomhed1]. [virksomhed1] er registreret med branchekoden 431100 ”Nedrivning” og bibrancherne 681000 ”Køb og salg af fast ejendom” og 811000 ”Kombinerede ydelser”. [virksomhed1] har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har i 2023 angivet købsmoms på i alt 61.775 kr. for nedenstående tre fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.05.2023 143 [adresse1] 130.050,00 kr. 32.512,50 kr. 162.562,50 kr. 30.06.2023 216 Udført opgaver efter aftale i [adresse1] – Sagsnr. 10210 Foran T50: støbning af ventilations skakt + materiale Sagsnr. 10211 T40 og T50: Isolering og montering af stålplader under vinduer, samt fugning omkring pladerne Materiale køb: Vinduer afdækket med plastik i ET + materiale 69.050,00 kr. 17.262,50 kr. 86.312,50 kr. 30.06.2023 217 Mandskabsudlejning til byggeplads i [adresse1], Periode 29. Maj – 28. Juni 48.000,00 kr. 12.000,00 kr. 60.000,00 kr. I alt 247.100,00 kr. 61.775,00 kr. 308.875,00 kr. Fakturaerne er udstedt af [virksomhed1]. På fakturanr. 143 er der angivet et antal på ”1” og en enhedspris svarende til fakturabeløbet eksklusive moms. Derudover er der anført tekst i form af: ”udført arbejde efter aftale: tætning af 18 skakter, rundt om rør støbning af 18 skakter arbejde udført i uge 17+18” På fakturanr. 216 er der angivet et antal enten ”1” eller ”91” ud fra opgavebeskrivelserne og en enhedspris på mellem ”300,00” og ”29.750,00”. På fakturanr. 217 er der angivet et antal på ”160,00” og en enhedspris på ”300,00”. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvem der har udført arbejdet. Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed1] fremlagt virksomhedens viderefakturering til [virksomhed4] ApS. Derudover har virksomheden til fakturanr. 216 og 217 fremlagt underliggende timesedler, hvoraf der blandt andet fremgår: ”NAVN PÅ MEDARBEJDER: [person2] EVT. CVR NR.: [...2]” På timesedlerne til fakturanr. 216 fremgår et timeantal på i alt 91 timer, og på timesedlerne til fakturanr. 217 fremgår et timeantal på i alt 144 timer. Derudover har virksomheden fremlagt kopi af e-mailkorrespondance med [virksomhed1] fra perioden 15.-16. juni 2023. Af korrespondancen fremgår, at virksomheden den 15. juni 2023 har oplyst [virksomhed1] om, at ”Der er nogle fejl ved de sidste opgaver som i har lavet i opgang T40 og T50, samt at plastikken i ET er røget af”. Derudover har virksomheden oplyst, at ”Vi er nødt til at gennemgå opgaverne sammen, da [person3] gerne vil have det afsluttet for ellers kan jeg ikke få betalingen, og dermed kommer det til at gå udover jeres betaling også”. Herefter bliver det mellem virksomheden og [virksomhed1] aftalt at mødes mandag kl. 8 for en gennemgang. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed1]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger, at [virksomhed1] har udstedt fakturaer inden for flere forskellige brancher, og at [virksomhed1] har anvendt ni forskellige kontonumre. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 1. juli 2022 af [virksomhed5], CVR-nr. [...4]. [virksomhed2] har siden den 1. august 2022 været ejet og drevet af [person4], og [virksomhed2] har i samhandelsperioden været registreret med branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed2]’ formål er at drive rengørings- og oprydningsvirksomhed på byggepladser samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed2] er den 18. oktober 2023 taget under konkursbehandling. [virksomhed2] har ifølge CVR været registreret med to ansatte i maj og juni måned 2023 svarende til 1,04-1,12 årsværk. Virksomheden har i 2023 angivet købsmoms på i alt 21.750 kr. for nedenstående to fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.06.2023 670 Udført opgave efter aftale – med fast pris på følgende ; Lukning af huller med beton i opgangen T40 og T50 (Uge 25+26) 21. – 22. Juni) Ekstra arbejde udført efter aftale; montering af kabler i huller, med bånd 15 timer af 300 81.000,00 kr. 20.250,00 kr. 101.250,00 kr. 30.06.2023 671 Udført følgende opgaver ; - Fjernet net fra gulvet rundt om parkeringen - Skåret plader af, plus delt dem rundt om parkeringen - Fejet gulv efter gravning rundt om parkeringen - Samlet værn på et sted 6.000,00 kr. 1.500,00 kr. 7.500,00 kr. I alt 87.000,00 kr. 21.750,00 kr. 108.750,00 kr. På fakturaerne er der angivet en ”UNIT PRICE” og en ”AMOUNT” på mellem ”300.00” og ”76,500.00” eksklusive moms. Derudover er der på fakturaerne anført, at de vedrører ”Sags nr. 10211” og ”Sags nr. 10283”. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed2] fremlagt virksomhedens viderefakturering til [virksomhed4] ApS. Derudover har virksomheden fremlagt underliggende timesedler, hvoraf der blandt andet fremgår: ”NAVN PÅ MEDARBEJDER: [person4] EVT. CVR NR.: [...3]” På timesedlerne til fakturanr. 670 fremgår et timeantal på i alt 15 timer, og på timesedlerne til fakturanr. 671 fremgår et timeantal på i alt 20 timer. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed2]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har afholdt almindelige driftsomkostninger, og at kurator har oplyst, at indehaveren [person4] anses for at være stråmand. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 1. juni 2022 af [person5]. [virksomhed3] er registreret med branchekoden 410000 ”Opførelse af bygninger” og bibranchen 782000 ”Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling”. [virksomhed3] er den 11. december 2024 taget under konkursbehandling. [virksomhed3] har ifølge CVR i 4. kvartal 2023 været registreret med én ansat svarende til 0,41 årsværk i oktober måned 2023. Virksomheden har i 2023 angivet købsmoms på i alt 22.950 kr. for nedenstående to fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 31.10.2023 10242 Sags nr. 10208-8220 [by1] 86 timer af 300kr. ex - Diverse byggeplads arb i oktober efter aftale Sags nr. 10211 [by1] Udført opgaver efter aftale, Uge 40, 42 og 44 33 timer af 300kr ex - drænhuller lavet: T50, T30, erhv. Bygningen + dåse opsætning -toilet T40 og T50 -motor mont. T40 og oprydning Sags nr. 10283 [by2] Uge 43 og 44 13 timer af 300ex - vindue afdækning med vintermåtter Sags nr. 10210 [by1] Uge 42,42 og 43 32 timer af 300kr 49.200,00 kr. 12.300,00 kr. 61.500,00 kr. 30.11.2023 10299 Uge 44 Sagsnr 10208 (24 t) Oprydning pdæk, kantine, diverse Sagsnr. Uge 45 Sagsnr. 10208(22 t) Døre montering, oprydning, diverse Uge 46 Sagsnr 10208 (6 t) Diverse Sagsn nr 10210 (28 t) Fjerning af beton glasparti, ståldør montering, håndtag og lås, gasbeton fjerning og ny opsat, oprydning diverse Sagns nr 10283 [by2] (7 t) Diverse byggeplads opgaver Uge 47 Sagns nr 1028 (16 t) Diverse, brædder skraldrum, vandrør fjernelse, afdækning af glas om trappe,vand støvsug,pap fjerning, gulv rengøring varm central Uge 48 Sags nr 10208 (32 t) Afmontering afdækning af loft, loftspær,vægge,afsaltning, affald fjerning, gips kørsel, oprydning kantine, elevator afdækning, diverse Sags nr 10283 [by2] (7 t) Diverse byggeplads opgaver 42.600,00 kr. 10.650,00 kr. 53.250,00 kr. I alt 91.800,00 kr. 22.950,00 kr. 114.750,00 kr. På fakturaerne er der angivet en ”UNIT PRICE” på ”300,00” og en ”AMOUNT” på fakturabeløbet eksklusive moms. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor arbejdet er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed3] fremlagt virksomhedens viderefakturering til [virksomhed4] ApS. Derudover har virksomheden fremlagt underliggende timesedler, hvoraf der blandt andet fremgår: ”NAVN PÅ MEDARBEJDER: [person5] EVT. CVR NR.: [...5]” På timesedlerne til fakturanr. 10242 fremgår et timeantal på i alt 164 timer fordelt på forskellige sagsnumre, og på timesedlerne til fakturanr. 10299 fremgår et timeantal på i alt 142 timer. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende virksomhedens samarbejde med [virksomhed3]. Skattestyrelsen har i e-mail af 13. februar 2025 forespurgt [by3]s Politi om, hvorvidt politiet anser anpartshaveren i [virksomhed3], [person5], for at have udført det arbejde, som fremgår af virksomhedens fremlagte timesedler. [by3]s Politi har besvaret forespørgslen ved e-mail af den 14. februar 2025 og anført: ”… Vi kan i vores efterforskning konstatere, at [person5] har været indsat som stråmandsdirektør i selskabet [virksomhed3] ApS. I den forbindelse har han været anholdt og sigtet, og fortalt, at han har været indsat som stråmand og blevet instrueret i sin rolle som direktør. Dette er også bekræftet ved udlæsning af hans telefon, hvor der er korrespondance med bagmændene. Heri oplyser [person5] om sit arbejde og sin vagtplan til bagmændene, og nævner ikke noget om det arbejde, du forespørger. I forbindelse med ovenstående er han blevet afhørt, og vi har gennemgået hans årsopgørelse og bankkontoudskrifter. Han har ikke til afhøring nævnt, at han skulle varetage det forespurgte arbejde. Der er ikke politiets opfattelse, at [person5] kan have udført det arbejde, du forespørger. [person5] har haft fuldtidsarbejde som portør på et hospital i de angive uger, hvorfor det skønnes utroværdigt, at han ved siden af skulle kunne lægge 30-40 timer i de opgaver du henviser til. Dertil har vi gennemgået hans kontoudskrifter fra hans bankkonto ved [finans1], hvor han modtager sin løn og har sine daglige udgifter. På denne konto fremgår der ingen lønoplysninger fra andre end sit arbejde som portør, og løn for sin rolle som direktør i [virksomhed3]. Det samme gør sig gældende på hans årsopgørelse. …” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag til i alt 311.972 kr. for indkomståret 2023, idet Skattestyrelsen har anset virksomhedens udgifter til tre underleverandør for ikke at dække over reelle leverancer. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”… 2. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag … 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen fastholder, at vi ikke anser de bogførte beløb vedrørende [virksomhed1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS som reelle afholdte udgifter til andre virksomheder. Vi anser de betalte fakturabeløb som reelt værende en ikke angivet yderligere løn, forsøgt slørret i regnskabet som underleverandørudgifter. I dine bemærkninger til vores forslag anfører du, at Skattestyrelsen ikke kan tilsidesætte, at der har været underleverandører på, når Skattestyrelsen også selv skriver, at der har været folk til at udføre arbejdet. Du giver udtryk for, at det forhold, at det decideret ikke har været personerne [person2], [person5], og [person4] men eventuelt andre personer fra virksomhederne eller personer fra andre virksomheder, betyder ikke, at der ikke har været personer ude fra nævnte underleverandørvirksomhederne. Du fastholder, at det må være personer fra de pågældende tre virksomhederne, som har udført arbejdet og du har betalt deres fakturaer. Ud fra de konstaterede forhold omkring de tre virksomheder fastholder Skattestyrelsen, at det ikke har været [virksomhed1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, herunder ikke ansatte herfra der har leveret de fakturerede ydelser. Da du ikke har kunnet fremlægge oplysninger om hvilke personer, der reelt har udført det pågældende arbejde, som du har videresolgt til din kunde [virksomhed4] ApS, anses arbejdsgiverrollen at være i din virksomhed. Vi pålægger derfor dig/din virksomhed en opgørelse af løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en ukendt kreds af lønmodtagere samt hæftelse for de ikke indeholdte og angivne skatter. Der er tale om yderligere løn, hvor du/din virksomhed hæfter for den ikke opgjorte/indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf. Du/virksomheden har i forvejen været arbejdsgiverregistreret, hvorfor der ikke kan være i tvivl om indeholdelsespligten. Efter vores opfattelse, fastholdes derfor at du/virksomheden har handlet forsømmeligt ved ikke at angive løn, indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende de ansatte, der reelt har udført det omhandlede arbejdet. Lønnen er opgjort til: 2023 Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag = betalte fiktive fakturaer 532.375 8 % arbejdsmarkedsbidrag 42.590 Beregnet A-skat 55% af resterende beløb 269.382 Total 311.972 Skattestyrelsen efteropkræver derved A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med i alt 311.972 kr. efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet virksomhedens løn ikke kan fastsættes på baggrund af virksomhedens egne regnskaber. Vores opgørelse begrundes med følgende: Skattestyrelsen har konstateret, at du i 2023 har foretaget fakturabetalinger til [virksomhed1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som vi har konstateret er fiktive, med 532.375 kr. Vi vurderer, at det ikke er [virksomhed1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, herunder [person2], [person4] eller [person5] der har udført det arbejde, som din virksomhed [klager] i sidste led har faktureret til din kunde [virksomhed4] ApS. Vi vurderer videre, at de fremlagte timesedler ikke underbygger, at det skulle være [person2], [person4] eller [person5], der reelt har udført arbejdet. Vi tilsidesætter derfor det forhold, at du skulle have haft underleverandørudgifter for disse virksomheder. Det anses derfor for overvejende sandsynligt, at betalingerne af de fiktive fakturaer har medvirket til aflønning af en ukendt kreds af personer, der har udført arbejde på vegne af din virksomhed. Ved denne vurdering betragter Skattestyrelsen overførslerne som en alternativ og ulovlig ”hæveautomat” i din virksomhed. I denne vurdering er der også henset til, at det er dig der er anført som ”tilsynsførende” på timesedlerne og det derfor anses at være dig, der er arbejdsgiver for de personer, der reelt har udført arbejdet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der til oppebæring af virksomhedens omsætning, er afholdt løn til en ukendt kreds af modtagere, ud over det angivne, uden der er sket indberetning til eIndkomst, og uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Opfattelsen underbygges af, at virksomhedens omsætning ikke har kunnet oppebæres, uden yderligere ansatte end dig og den indberettede løn som arbejdskraft. Lønnen anses med rimelig klarhed at falde ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43 stk. 1 og 2, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, idet der efter Skattestyrelsens vurdering er tale om betaling for personligt arbejde i tjenesteforhold. Da Skattestyrelsen ikke har kendskab til, hvem der har modtaget lønningerne, hæfter du/din virksomhed for den ikke indeholdte A-skat og am-bidrag, idet der efter Skattestyrelsens opfattelse er udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag. Hæftelsen understøttes af praksis på området, hvor der kan henvises til SKM2016.9.BR, SKM2018.578.BR og SKM2019.332.ØLR. I de nævnte domme gøres gældende, at virksomhederne ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdet var udført af underleverandører, og da arbejdet ikke kunne være udført af hovedanpartshaveren selv, lagde retten endvidere til grund, at virksomheden havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for. Herefter, og da der ikke forelå oplysninger om, at virksomheden ikke havde handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fandt retten det berettiget, at skattemyndighederne havde anset virksomheden for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ansatte ud over det selvangivne. Hæftelsen gøres gældende efter § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Du/virksomheden er pligtigt til at indeholde A-skat og am-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Derudover er du/virksomheden pligtig til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidrag af enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i henhold til kildeskattelovens § 49 B, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8% ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. A-skat er beregnet med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, da Skattestyrelsen ikke har kendskab til, hvem der reelt har været ansat i virksomheden, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for disse ansatte. Kravene vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er som udgangspunkt opgjort på årsbasis, men da A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal angives månedligt, er kravene herefter skønsmæssigt fordelt på de måneder, hvor de pågældende fiktive købsfakturaer er betalt. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen 15. oktober 2025 udtalt følgende til indlæg af den 10. september 2025: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen har dog ne­denstående 6 kommentarer til de nye oplysninger. Klager anfører, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til, om underleverandørerne kan have lønnet medarbejdere på anden vis. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at: [virksomhed1] ikke er arbejdsgiverregistreret og at der af virksomhedens ni bank­konti ikke sker betalinger til andre virksomheder. Skattestyrelsen er således ikke i besiddelse af oplysninger, der underbygger at virksomheden har gjort brug af underleverandører eller lønnede medarbejdere på anden vis. Officiel ejer af virksomheden [person2] har lønindkomst fra andre virksomheder i den pågældende periode og anses af Skattestyrelsen som stråmand. Klager anfører at han var i dialog med de enkelte medarbejdere, hvilket ikke kan have været [person2]­, som det påstås af timesedlerne. Den fremlagte e-mail mellem klager og [mail1] viser videre ikke, at der korresponderes med [person2]­og efterlader ikke et indtryk af det påståede samarbejde. [virksomhed2] ApS har angivet et mindre lønbeløb, der ikke står i forhold til omfanget af udstedte fakturaer, har ingen udgifter til andre virksomheder og har ifølge Skattestyrelsens opfattelse fore­taget proforma lønangivelser vedrørende [person4]. Skattestyrelsen er således ikke i besiddelse af oplysninger, der underbygger at selskabet har gjort brug af underleverandører eller lønnede medarbejdere på anden vis. Klager anfører at han var i dialog med de enkelte medarbej­dere, hvilket ikke kan have været [person4], som det påstås af timesedlerne. [virksomhed3] ApS har angivet proforma løn vedrørende [person5], idet [person5] selv har oplyst til politiet, at han ikke har udført noget arbejde for selskabet. Den løn han har modtaget har været for at agere stråmand for selskabet. Skattestyrelsen er således ikke i besid­delse af oplysninger, der underbygger at selskabet har gjort brug af underleverandører eller løn­nede medarbejdere på anden vis. Klager anfører at han var i dialog med de enkelte medarbejdere, hvilket ikke kan have været [person5], som det påstås af timesedlerne. Klager forholder sig ikke til de oplysninger som Skattestyrelsen har modtaget fra politiet vedrø­rende selskabet [virksomhed3] ApS. [person5] har til politiet oplyst, at han har været indsat som stråmandsdirektør i selskabet, at han blev instrueret i sin rolle som direktør, at han ikke har udført noget arbejde for selskabet, men alene modtaget beløb for at være stråmand. Til underbygning af [person5] oplysninger, har politiet ved udlæsninger af [person5] telefon konstateret korrespondance med bagmænd (reelle ejere af selskabet), hvor der ikke fremgår korrespondance om arbejde, han selv udfører for selskabet. Af [person5] private kontoudskrifter fremgår der tillige ingen lønudbetalinger fra andre end sit arbejde som portør. Den indberettede løn til Skattestyrelsen vedrørende [person5] er derfor proforma. Timesedler fremlagt vedrørende [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er ikke fuldstændig identificerbare til navnene [person4] og [person5], idet navnene på timesed­lerne ikke er skrevet fuldt ud. Der mangler tillige timesedler for resterende timer hos [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, hvorved de fremlagte oplysninger ikke ses fyldestgø­rende. Klagers fremlagte dokumentation bidrager derfor samlet set ikke med de oplysninger, som faktu­raerne mangler. Klager anfører, at Skattestyrelsen formegentligt allerede har kontaktet klagers kunder og der­igennem er i besiddelse af oplysninger om, hvilke personer der har udført arbejdet. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at vi ikke har indhentet nogen form for dokumentation eller oplysninger hos klagers kunder. Klager anfører, at konkurs eller insolvens ikke i sig selv kan fratage kunden fradragsretten og tilsvarende, at kundens fradragsret ikke kan nægtes alene med henvisning til manglende indberet­ning af moms eller få fakturafejl. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at vi er enige i, at der isoleret set for hvert forhold alene ikke kan nægtes fradrag. I nærværende sag er der nægtet fradrag på baggrund af en lang række forhold og ikke på baggrund af insolvens alene, ikke på baggrund af manglende angivelse alene eller på baggrund af mangler på fakturaer alene. Skattestyrelsen har konstateret, at de fratrukne fakturaer er fiktive og alene af den grund ikke er fradragsberettigede. Klager henviser til Landsskatterets afgørelse j.nr. 21-0107773 hvor retten lagde vægt på, at fradragsret for moms bortfalder ikke som følge af, at leverandøren har undladt at indberette kor­rekt. Det afgørende er, at der for kunden er tale om en reel og betalt leverance. Klager har videre henvist til en række yderligere EU og danske domme og afgørelser, herunder Den Juridiske Vejledning, hvor der i konkrete sager godkendes fradrag hos køber, trods mang­lende indberetning hos leverandøren. I de nævnte sager betvivles selve leverancen ikke, alene dokumentationskravet. Når der ikke er tvivl om realiteten i leverancen, vil man kunne støtte ret på de afgørelser som klager henviser til. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at vi i nærværende sag netop har konstateret, at der ikke er tale om en reelle leverancer, som Landsskatterettens afgørelse j.nr. 21-010773 netop anfører er af­gørende. Klager henviser til en række domme hvor retten ikke kom til at der var udvist forsømmelighed. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at der i de fremhævede domme og afgørelser er tale om iden­tificerede medarbejdere, der fik løn, hvilket ikke er sammenligneligt med denne sag. Klager henviser videre til retspraksis omkring uskyldig uvidenhed hvor der henvises til fx tilfælde af indkodningsfejl i arbejdsgivers lønsystemer, som ikke kan sammenlignes med denne sag. Klager anfører, at Skattestyrelsen helt har undladt at begrunde på hvilket grundlag Skattesty­relsen anser klager for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelses-ansvar. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at klager i forvejen er arbejdsgiverregistreret, hvorfor der ikke kan være i tvivl om de gældende regler. Udover ovenstående punkter skal Skattestyrelsen bemærke i forhold til klagers nye oplysninger: Skattestyrelsen skal bemærke, at der på siden 11, 2. afsnit fremgår [virksomhed6] (en anden virk­somheds navn), som ikke vedrører denne sag, hvorfor Skattestyrelsen kan være i tvivl om, hvorvidt oplysningerne i den modtagne klage alene vedrører nærværende sag. …” Virksomhedens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ophæves, subsidiært hjemvises til fornyet behandling og mere subsidiært, at de opgjorte beløb nedsættes væsentligt. Virksomhedens indehaver har i klage af den 14. april 2025 anført (uddrag): ”… 1. Beskrivelse af den oprindelige afgørelse: Jeg har modtaget en afgørelse fra Skattestyrelsen d. 24.marts 2025. Skattestyrelsens afgørelse af ændring af moms med ikke godkendt fradrag for købsmoms på 106.475 kr., opgjort yderligere A-skat og Am-bidrag på 311.972 kr. og forhøjelse af overskud i virksomheden med i alt 72.825 kr., hvortil jeg har fået en opkrævning på ovennævnte beløb for perioden 2023. Jeg er ikke enig i afgørelsen fra Skattestyrelsen. 2. Klage til punkter i afgørelsen: … e. Punkt 2.3 i afgørelse brevet fra Skattestyrelsen (se bilag) Skattestyrelsen skriver bl.a. ; ”Du/virksomheden har i forvejen været arbejdsgiverregistreret, hvorfor der ikke kan være i tvivl om indeholdelsespligten. Efter vores opfattelse, fastholdes derfor at du/virksomheden har handlet forsømmeligt ved ikke at angive løn, indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende de ansatte, der reelt har udført det omhandlede arbejdet.” ”Det anses derfor for overvejende sandsynligt, at betalingerne af de fiktive fakturaer har medvirket til aflønning af en ukendt kreds af personer, der har udført arbejde på vegne af din virksomhed. Ved denne vurdering betragter Skattestyrelsen overførslerne som en alternativ og ulovlig ”hæveautomat” i din virksomhed. ”I denne vurdering er der også henset til, at det er dig der er anført som ”tilsynsførende” på timesedlerne og det derfor anses at være dig, der er arbejdsgiver for de personer, der reelt har udført arbejdet.” På baggrund af mængden af opgaver der kan forekomme undervejs og variere, har virksomheden været arbejdsgiverregistreret og har derfor også valgt at beholde arbejdsgiverregistreringen. Der er ingen tvivl om, når min virksomhed har ansatte, er der indberettet løn, herunder A-skat og am-bidrag til SKAT rettidigt. Jeg er ikke enig i at jeg/min virksomhed har handlet forsømmeligt ved ikke at angive løn, når der ved ansættelsesforhold bliver indberettet løn rettidigt. Jeg har timesedler, fakturaer, samt betalinger til disse virksomheder, som understøtter udgifterne. Som jeg har nævnt i min bemærkninger til Skattestyrelsen, så er underleverandøren forpligtet til at indsende/udfylde timesedler hver uge, som skal indeholde dato, arbejdstimer, arbejdsbeskrivelse, navn. Det har været mit/min virksomheds krav til underleverandørerne. Og alle arbejdstimer skal godkendes af projektansvarlig/tilsynsførende, før fakturering. Det er derfor ikke unormalt, at det er mig der skal godkende timerne samt opgaverne, da jeg skal sørge for at jeg ikke bliver overfaktureret af min underleverandør, samt at jeg også skal kontrollere udførte opgaver, som virksomhederne udfører for mig/min virksomhed. At Skattestyrelsen ikke kan identificere de såkaldte ”reele” personer fra disse virksomheder, som har udført arbejdet, mener jeg ikke skal være et grundlag til at min virksomhed skal anses for at have sløret løn i regnskabet og pålagt lønangivelser. ”Ifølge sagsfremstillingens punkt 2 har vi om-konverteret de bogførte underleverandørudgifter til løn for en ukendt kreds af ansatte med de betalte beløb i alt 532.375 kr. Vi godkender fradrag for disse lønninger i opgørelsen af dit overskud af virksomhed, idet der er tale om driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Din indkomst nedsættes derfor med dette beløb. ” Jeg er desuden uforstående over for hvordan Skattestyrelsen kan konvertere løn ud fra fakturabeløbene. Når Skattestyrelsen vil fastholde at der har været lønmodtagere, kan man ikke konvertere fulde fakturabeløb til løn, da underleverandører timepriser er væsentlige højere end timelønnede ansatte, pga. fortjeneste. Skattestyrelsens beregningsgrundlag for afgørelsen om lønindhold er fuldstændig urimelig. Såfremt Skattestyrelsen,- trods dokumenteret timesedler , fakturaer og bankbetalinger- fastholder løn indholdelsen, skal/bør Skattestyrelsens afgørelse om pålagt løn gøres korrekt, efter virksomhedens lønforhold som er mellem 150 – 180 kr. / timesats for en ansat. ”De øvrige bogførte beløb i alt 99.300 kr. ses ikke betalt og sælger af det nævnte værktøj, materiel mv. fremgår ikke af bilagene. Du har oplyst, at der er tale om privatejet værktøj, købt som hobby gennem årene men nu indskudt i din virksomhed, da der var brug for dette virksomheden. Der fremlægges ingen dokumentation for de oprindelig køb, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er sket betaling herfor til leverandøren.” ”Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke godkendes fradrag for disse beløb, da de fremlagte bilag alene viser en egen oplistning af en værktøj, dato og beløb og ikke er dokumenteret yderligere.” Vi mener derfor ikke, at de fremlagte bilag dokumenterer, at der er tale om driftsomkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har bedt dokumentation for værktøjer som er købt/indskudt i virksomheden, hvorfor de har fået bilag som understøtter udgifterne. Da jeg personligt har været ejer af værktøjerne gennem årene, er der tale om mig selv som person som Skattestyrelsen beskriver som leverandør der ikke er sket en betaling til. Jeg har været ops på kravet om at den pris jeg fastsætter, kan betragtes som realistisk for brugt markedsprisen på det tidspunkt, hvor jeg skyder værktøjerne ind. Grunden til at den er bogført i driften, er fordi der er taget udgangspunkt i værktøjernes pris enkeltvis. Jeg har været åben for råd fra Skattestyrelsen, om hvor jeg evt. skulle bogføre dem, hvis der skulle være tale om det kommer ind under materielle aktiver. Jeg er derfor ikke enig i at jeg ikke kan/må indskyde værktøjer eller andet materielle aktiver i virksomheden, og jeg mener ikke at jeg skal have overført beløbene til mig selv, når jeg har valgt at indskyde det. Ud fra det fremlagte, dokumenteret og uddybet underleverandører udgifter samt andet udgifter, kan jeg konkludere at Skattestyrelsen ikke har håndteret denne sag korrekt. Derfor klager jeg over afgørelserne og vil bede Skatteankestyrelsen om at vurdere denne afgørelse på ny. …” Videre har virksomhedens repræsentant i indlæg af den 10. september 2025 anført (uddrag): ”… Klager kan sagtens forstå Skattestyrelsens ræsonnement. Klager er endvidere bekendt med, at Skattestyrelsen foretager konkrete vurderinger i ift. hver enkelt underleverandør. Dette ændrer dog ikke på den omstændighed, at Skattestyrelsen henviser til mere generelle forhold vedr. de enkelte leverandører uden at der foretages en konkret vurdering vedr. det konkrete samarbejde. Der henvises med andre ord til interne forhold hos underleverandørerne, som Klager hverken vidste eller burde have haft viden om. Skattestyrelsen har da heller ikke henvist til særlige handlinger eller undladelser hos Klager. Skattestyrelsen har derimod klart tilkendegivet i sin afgørelse, at Klager ikke gøres ansvarlig for underleverandørernes handlinger, ligesom Klagers gode tro ikke har betydning i relation til spørgsmålet vedr. retten til fradrag af udgifter til underleverandørerne. I enkelte tilfælde har Skattestyrelsen endda konstateret, at Klager har handlet, samarbejdet og korresponderet med ledelsen i et selskab, idet telefonnummeret kunne henføres til denne. Nærmere herom længere nede i klagen. Klager er af den opfattelse, at der er udført arbejde og betalt herfor. Hvad underleverandørerne helt konkret har foretaget sig ift. medarbejdere og Skattestyrelsen, kan Klager af gode grunde ikke udtale sig om. Det er netop dette overblik og denne indsigt, som bankerne og Skattestyrelen burde være i besiddelse af. Det fastholdes derfor også, at Skattestyrelsen og bankerne var nærmest til at konstatere evt. svig. Landsskatteretten bør således træffe endelig afgørelse efter Klagers påstand. … Sagsfremstilling og anbringender Om underleverandørerne Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der reelt er udført arbejde, men at arbejdet ikke kan være udført af de anførte underleverandører. Dette begrundet med, at disse underleverandører ifølge Skattestyrelsen ikke kan have udfør arbejdet, henset til de interne forhold i selskaberne, herunder oplysninger, der er givet til myndighederne. Der er i denne sammenhæng ikke taget stilling til, om underleverandørerne kan have lønnet medarbejderne på anden vis. Særligt henset til, at medarbejderne jo har udført arbejdet og ikke ville have udført arbejde uden aflønning. Hertil kommer, at der er tale om et fåtal af arbejdstimer, der sagtens kan have været udført af en enkelt ansat eller to. Det kræver således ikke, at underleverandøren har et stort antal medarbejdere ansat. Der er derfor ikke i tvivl om, at de pågældende medarbejdere var ansat hos underleverandørerne. Idet disse medarbejdere jo ikke har været ansatte hos Klager og Skattestyrelsen heller ikke har dokumenteret sådan en antagelse, kan forholdet naturligvis ikke lægges til grund. Det fastholdes, at arbejdet er udført af underleverandører, der er selvstændige enheder uden relation til Klager. Klager gjorde sit ypperste for at sikre, at den gængse skattelovgivning mv. blev overholdt og fakturaerne blev godtgjort til selskaber, der var momsregistrerede samt kunne levere arbejdskraft. Klager foretog en behørig undersøgelse af sine underleverandører, før Denne valgte at indgå aftale med disse. Fælles for disse kan anføres, at Klager sørgede for samarbejdsaftaler, som samtlige underleverandører skulle leve op til. Der blev endvidere udarbejdet timesedler i forbindelse med arbejdet. Disse timesedler blev udleveret til Klager, der herefter gennemgik disse og godkendte antallet af timer for udført arbejde. Disse opgørelser dannede herefter grundlag for fakturaerne, der blev udstedt af underleverandøren og godtgjort af Klager. Forud for indgåelse af samarbejdet sikrede Klager sig, at Selskaberne var momsregistrerede og i drift. Klager havde løbende dialog med underleverandørerne og sikrede sig levering på bedste vilkår. Hertil kommer, at arbejdet jo utvivlsomt er udført, ligesom fakturaerne er godtgjort elektronisk og i overensstemmelse med aftalen og de fremsendte timesedler. Hvorledes underleverandørerne efterfølgende har godtgjort medarbejdernes lønninger, havde Klager af gode grunde ikke indblik i. Denne kunne alene konstatere, at underleverandørens medarbejdere udførte arbejdet og generelt var tilfredse. Klager var i dialog med underleverandørerne og var tillige i dialog med de enkelte medarbejdere for at sikre sig, at forholdende var i overensstemmelse med aftalerne. Hverken forhold omkring underleverandørerne eller disses medarbejdere, gav anledning til mistanke om, at underleverandørerne ikke efterlevede aftalerne. Det overrasker således, at visse af underleverandørerne er kendt i svigs sammenhænge. Klager har været samarbejdsvillig og har fremsendt al ønsket materiale, herunder kontaktoplysninger vedr. underleverandørerne. Fakturaerne er i overensstemmelse med det udfakturerede arbejde og der er således ingen forhold vedr. Klager der giver anledning til at antage, at underleverandørerne ikke har udført arbejdet. Der foreligger ej heller dokumentation på udført ”sort” arbejde. Det er en kendsgerning, at kunderne som Klager har kørt for, er bekendte med, hvilke konkrete personer der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har formentlig allerede kontaktet Klagers kunder og er i besiddelse af materiale herom. Det overrasker således, at Skattestyrelsen fortsat finder, at arbejdet er udført af Klagers medarbejdere og derved har forhøjet selskabets A-skat og am-bidrag. Hertil kommer, at satsen er fastsat højere, idet Skattestyrelsen ikke er i konkret besiddelse af dokumentation for enkelte medarbejdere. Forhøjelserne er således alene støttet af antagelser fra Skattestyrelsen samt forhold vedr. underleverandørerne. Dette er årsagen til beregning af en skat på 55 %. Klager havde naturligvis ikke indblik i underleverandørernes interne forhold, herunder forholdet til Skattestyrelsen. Klager kunne alene konstatere, at Selskaberne var behørigt registrerede og momsregistrede. Medarbejderne gav da heller ikke anledning til at betvivle, at disse blev aflønnet af underleverandørerne. Det må naturligvis kunne lægges til grund, at medarbejderne ikke ville have udført arbejdet, såfremt disse ikke blev lønnet af deres respektive arbejdsgivere. Der foreligger således ikke konkrete forhold vedr. Klager der kan medføre en antagelse om, at Denne vidste eller burde vide, at underleverandørerne ikke indberettede og indbetalte skatter og udgifter. Skattestyrelsen samt underleverandørernes banker var nærmest til at konstatere dette. Klager kunne således med rette antage, at underleverandørerne betalte skatter og afgifter, når disse fortsat fremstod som registrerede herfor. Skattestyrelsen har ikke henvist til et eneste forhold hos Klager. Der henvises alene til forhold os underleverandørerne, idet disse overfor Skattestyrelsen ikke har oplyst hvor mange ansatte der var og hvorledes disse blev aflønnet. Hverken Skattestyrelsen eller bankerne ses at have reageret i tide. Alligevel pålægges Klager ansvaret og pålægges at godtgøre skatter og afgifter, som Denne allerede har godtgjort en gang ved sine fakturabetalinger. Skattestyrelsen har da også bekræftet, at Klager ikke kan gøres ansvarlig for underleverandørernes handlinger og der synes en enighed om Klagers gode tro. Det under da også, at lønningerne er fastsat svarende til det fakturerede, idet det må antages at en underleverandør også har overskud. Selv i tilfælde hvor der fastsættes lønninger, bør disse blive fastsat i overensstemmelse med den gængse timeløn og med en sats der svarer til omegnen af 38% frem for 55 %, idet der af timesedlerne fremgår konkrete navne på medarbejdere. Nedenfor redegøres nærmere for underleverandørerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne sendt til Skattestyrelsen og som fremgår af afgørelsen. [virksomhed1] [virksomhed1] har leveret ydelser til flere byggeprojekter for klager. Skattestyrelsen anfører, at selskabet senere gik konkurs og at dette taler imod realitet. Dette er imidlertid uden betydning. Konkurs eller insolvens hos en leverandør kan ikke i sig selv fratage kunden fradragsretten. Landsskatteretten har i afgørelse j.nr. 22-0047902 udtrykkeligt fastslået: “Det forhold, at leverandøren efterfølgende er erklæret konkurs, kan ikke i sig selv føre til, at fradragsretten bortfalder, når der foreligger objektiv dokumentation i form af faktura og bankoverførsel.” Tilsvarende fremgår af afgørelse j.nr. 13-3155042, hvor Landsskatteretten udtalte: “Kundens fradragsret kan ikke nægtes alene med henvisning til leverandørens manglende indberetning eller insolvens, så længe der er fremlagt dokumentation for betaling og sammenhæng med virksomhedens drift.” Klager har fremlagt fakturaer, bankoverførsler samt timesedler. Viderefakturering til hovedentreprenører dokumenterer sammenhængen mellem indkøb og salg. Dermed er de objektive kriterier i Den Juridiske Vejledning 2025-1, afsnit D.A.11.1.4.2 opfyldt, hvoraf det fremgår; “Bevis for realitet vil som udgangspunkt kunne anses for tilvejebragt, når der foreligger en faktura, betaling kan dokumenteres, og ydelsen kan knyttes til virksomhedens momspligtige aktivitet.” [virksomhed2] ApS [virksomhed2] ApS er den mest centrale underleverandør i sagen. Skattestyrelsen har henvist til, at kurator i konkursboet har haft vanskeligheder ved at få en fyldestgørende forklaring fra direktøren [person4] og derfor har udtrykt en formodning om, at han kunne være en stråmand. Dette er dog alene en subjektiv vurdering fra kurator og kan ikke tillægges vægt over for de objektive forhold, der foreligger. 1) CVR-registreret telefonnummer til [virksomhed2] ApS tilhører [person4], og klager har haft direkte kontakt med ham på dette nummer. 2) Der er indberettet løn til eIndkomst for direktøren, hvilket viser, at han reelt har arbejdet i selskabet. 3) Klager har betalt fakturaerne via bankoverførsel og i flere tilfælde modtaget timesedler for arbejdet. Landsskatteretten har i afgørelse j.nr. 20-0095598 udtalt: “Myndighederne kan ikke tilsidesætte en virksomheds fradrag alene på baggrund af forklaringer eller formodninger, når der foreligger objektiv dokumentation for leverancer.” Dette synspunkt er gentaget i j.nr. 22-0111678, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at fakturaer, betalinger og timesedler udgjorde tilstrækkelig dokumentation, selvom leverandøren senere viste sig at have uregelmæssigheder. Den Juridiske Vejledning 2025-1, D.A.11.1.4.2 fastslår: “Bevisbyrden for, at en faktura er fiktiv, påhviler Skattestyrelsen. Skatteyderen kan som udgangspunkt støtte ret på en udstedt faktura, når betaling og anvendelse i virksomheden er dokumenteret.” Når Skattestyrelsen selv i afgørelsen anfører, at Klager ikke vidste eller burde vide, at der kunne være uregelmæssigheder, må det lægges til grund, at klager har handlet i god tro. I en sådan situation kan fradragsretten ikke nægtes. [virksomhed3] ApS [virksomhed3] ApS har leveret arbejdskraft til flere af klagers projekter. Her er dokumentationen særlig omfattende, idet timesedler, fakturaer og bankoverførsler kan afstemmes direkte mod viderefakturering til klagers kunder. Dette viser, at ydelserne er reelt leveret. Landsskatteretten har i j.nr. 21-0097351 lagt vægt på: “Når timesedler og fakturaer kan sammenholdes med viderefakturering til kundens aftagere, foreligger der tilstrækkelig dokumentation for realitet.” Tilsvarende i j.nr. 21-0107773, hvor retten udtalte: “Kundens fradragsret for moms bortfalder ikke som følge af, at leverandøren har undladt at indberette korrekt. Det afgørende er, at der for kunden er tale om en reel og betalt leverance.” Den Juridiske Vejledning understøtter dette og fremhæver, at kundens fradragsret ikke påvirkes af leverandørens eventuelle forsømmelser, så længe kunden selv har dokumenteret betaling og anvendelse i momspligtig virksomhed. Samlet vurdering Samlet set foreligger der for alle tre underleverandører omfattende dokumentation i form af fakturaer, bankoverførsler, timesedler og viderefakturering. Landsskatterettens praksis fastslår, at insolvens, konkurs eller formodninger fra kurator ikke kan føre til nægtelse af fradrag, når den objektive dokumentation foreligger. Skattestyrelsen har anerkendt, at klager ikke vidste eller burde vide, hvis der var uregelmæssigheder. I Den Juridiske Vejledning fremgår, at bevisbyrden for fiktivitet påhviler myndighederne. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Derfor må det konkluderes, at klager har handlet i god tro, at leverancerne er reelle, og at fradragsretten skal anerkendes. Skattestyrelsens afgørelse bør ophæves. Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten bør særligt henlede opmærksomheden på [virksomhed2] ApS, idet samtlige forhold vedr. Dette selskab taler for, at der er tale om en reel leverance. … 2 A-skat og am-bidrag 2.1 A-skat Ved opgørelsen af A-indkomsten skal den indeholdelsespligtige se bort fra beløb, som den indeholdelsespligtige skal tilbageholde ved lønudbetalingen, herunder bl.a. arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget. Pligten til at indeholde A-skat følger af kildeskattelovens § 46, som har følgende ordlyd: ”§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A- indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A- indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran. Stk. 3. Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. (…)” I medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, således i forbindelse med udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Efter bestemmelsen er arbejdsgiveren indeholdelsespligtig af A-skat ved enhver udbetaling af A-indkomst. I kildeskattelovens § 43 opregnes indkomstarter, der skal henregnes til A- indkomst. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for Aindkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst. Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold. Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven. Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende. Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 14 B, § 20, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger mv. Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen. Vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjem- ting her i landet. Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller an- den lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse. Udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N.” Efter bestemmelsens stk. 1, anses således enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser for A-indkomst. Herudover har skatteministeren udnyttet sin bemyndigelse i medfør af bestemmelsens stk. 2 til at angive visse yderligere indkomstarter, der skal henregnes til A- skat. De ydelser, der efter denne bestemmelse er gjort til A-indkomst, fremgår af § 18 i bekendtgørelse nr. 499 af den 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen). En almindelig forudsætning for, at en indkomst skal kvalificeres som A-indkomst for modtageren i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, at der er tale om skattepligtig indkomst for denne, jf. kildeskattelovens § 41, stk. 1, 2. pkt. Heri ligger både, at indkomsten efter sin art skal være skattepligtig indkomst for modtageren, dvs. at indkomsten skal udgøre et vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at være skattepligtig her i landet, som følger af kildeskattelovens § 44. Kildeskattelovens bestemmelser regulerer ikke nærmere, hvad der omfattes af begrebet ”personligt arbejde i tjenesteforhold”, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Endvidere normerer bestemmelserne i kildeskatteloven ikke bevisbyrdens placering, hvorfor de almindelige bevisbyrderegler om fri bevisbedømmelse gælder i relation til, hvorvidt den pågældende skatteyder kan anses for at være indeholdelsespligtig. Som altovervejende udgangspunkt er det således skattemyndighederne, der skal bevise, at den pågældende skatteyder er indeholdelsespligtig af A- skat ud fra en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder. 2.2 Am-bidrag I medfør af § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven) opkræves personer, der er skattepligtige til Danmark, en skat i form af arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af beregningsgrundlaget herfor. Arbejdsmarkedsbidraget blev indført som et væsentligt led i 1993-skatteomlægningen navnlig med det formål at synliggøre finansieringen af offentlige, arbejdsmarkedsrelaterede arbejdsopgaver, som blev nærmere opregnet i loven. Arbejdsmarkedsbidraget blev opkrævet hos lønmodtagere m.fl. af deres bruttoindkomst. Fra og med indkomståret 2008 blev den særlige arbejdsmarkedsfond afskaffet, hvilket indebar, at øremærkningen af arbejdsmarkedsbidraget til at finansiere bestemte arbejdsmarkedsrelaterede udgifter ligeledes bortfaldt. Bidraget blev herefter til en almindelig indkomstskat. Med virkning fra og med indkomståret 2011 er der ved lov nr. 471 af 12. juni 2009 kommet endnu en ændring på området, idet arbejdsmarkedsbidragsloven nu er blevet yderligere integreret i det almindelige personbeskatningssystem. I modsætning til de tidligere gældende love indeholder den nuværende arbejdsmarkedsbidragslov alene bestemmelser om grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. hvorimod reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er blevet overført og indsat i nye særlige bestemmelser i kildeskattelovens §§ 49 A-49 D, og reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag nu fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens kapitel 2, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. I arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 opregnes bidragsgrundlaget for lønmodtagere og honorarmodtagere m.fl. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3: Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5. Ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet. Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme om- fang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., jf. dog § 3, nr. 4. Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren, jf. dog § 3, nr. 4. Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt. Stk. 2. Vederlag i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov: Fri kost og logi. Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige. Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12. Fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt. Fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. Fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4. Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v. Stk. 3. Arbejdsgiveren svarer arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse omfattet af lov om firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 52.” Der er ikke tale om en udtømmende opregning udspecificeret på den enkelte indkomst, men snarere indkomstkategorier eller arter, som typebestemmer, hvilke arbejdsrelaterede indkomster der omfattes af bidragsgrundlaget. Reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag følger af kildeskattelovens bestemmelser. Kildeskattelovens § 49 A fastlægger, i hvilken arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst der skal foretages indeholdelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1. Stk. 2. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, om- fatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2: Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens§ 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt. Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde. Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier el- ler køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4. Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 5, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt. Vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2, litra h. Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption. Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12. Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet. Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de på- gældende behandlinger m.v., jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8, som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1. Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2: 1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dag- pengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager, og skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. 2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af; a) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge, b) barseldagpenge i henhold til barselloven, c) delpension i henhold til lov om delpension, d) førtidspension eller seniorpension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., e) kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, f) ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om social service, g) fleksydelse efter lov om fleksydelse, h) dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og j) efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension. 4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social service. 5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensions-ordning i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52. 7) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på vegne af en medarbejderdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.” Ifølge bestemmelsens stk. 1, skal der således foretages indeholdelse i vederlag m.v. som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, dvs. i, hvad der er A-indkomst. I kildeskattelovens § 49 B fastlægges indeholdelsespligten for arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., som foretager udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, dvs. af de indkomstarter, som er omfattet af § 2 i arbejdsmarkedsbidragsloven, hvori der efter kildeskattelovens § 49 A skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Kildeskattelovens § 49 B har følgende ordlyd: ”Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler a bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10, 12 og 13, opgør ved enhver udbetaling bidrags- grundlaget og beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45 er gjort til B-indkomst, vederlag m.v., der er B indkomst efter § 44, og vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst. Tilsvarende opgør told- og skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 1-6, og bil, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 6. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkeds-bidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procent- sats end efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når en sådan afgørelse er truffet, udsteder told- og skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.” Efter bestemmelsens stk. 1 skal arbejdsgivere m.v. således opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse. Det følger således af kildeskattelovens bestemmelser, at arbejdsgivere har pligt til at indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidraget for personer i ansættelsesforhold i det omfang, at de pågældende ydelser er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2. Indeholdelsespligten af arbejdsmarkedsbidrag afhænger således også af, hvorvidt der er tale om personligt arbejde i et tjenesteforhold på samme måde som indeholdelse af A-skat. 2.2 Konkret vedr. nærværende sag Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge Klager indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet virksomheden på sædvanlig vis har afholdt udgifter til underleverandører. Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at Klager ved betaling af de i sagen omhandlede fakturaer reelt har udbetalt A-indkomst. ------ 0o0 ------ At der ikke er grundlag for at pålægge Klager indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er uafhængigt af, om de udstedte fakturaer måtte have formelle mangler, der udelukker et momsfradrag, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2015, j.nr. 12-0192036, hvor Skattestyrelsen havde nægtet klager fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed arbejde i klagerens personligt drevne virksomhed. Herudover havde SKAT ligeledes forhøjet klager med yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet det var SKATs opfattelse, at samarbejdet med de pågældende underleverandører var uden realitet, og at udgifterne til fremmed arbejde i stedet var blevet anvendt til betaling af såkaldte ”sorte lønninger”. Som begrundelse herfor henviste SKAT bl.a. til, at SKAT ved en gennemgang af virksomhedens kontoudtog og kontoudtog tilhørende en af de anvendte underleverandører kunne konstatere, at der i januar 2009 var blevet hævet kontante beløb fra samme banker i Indien. Herudover var der ligeledes på både virksomhedens og underleverandørens konti hævet penge i Sverige den samme dag i juni 2009. I relation til en af de øvrige underleverandører anvendt af klageren bemærkede SKAT, at der bl.a. forelå en kontanthævning fra klagerens bankkonto, som efterfølgende var indsat på den pågældende underleverandørs bankkonto. Ifølge SKAT var beløbet efterfølgende blevet hævet igen fra den pågældende underleverandørs bankkonto, hvilket efter SKATs opfattelse indikerede, at beløbet var returneret til klagerens virksomhed og således dækkede over sorte lønninger. SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som efter en samlet vurdering ikke fandt grundlag for at anse de af klager fratrukne udgifter til fremmed arbejde for at vedrøre udbetaling af sort løn til uregistrerede medarbejdere i klagerens virksomhed. Landsskatteretten anførte følgende: ”Fremmed arbejde, A-skat og AM-bidrag Landsskatteretten har i en indkomstsag for virksomhedens indehaver afsagt kendelse, hvor yderligere fradrag for lønudgifter ikke er anerkendt, jf. journal nr. 12-0272552, hvortil henvises. Fakturaerne fra [virksomhed7], [virksomhed8] S.M.B.A. og[virksomhed9] opfylder ikke betingelserne for fakturaer, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 til momsloven, § 40. Der fremgår ikke betalingsoplysninger af fakturaerne fra [virksomhed9], ligesom der på kun en enkelt af fakturaerne fra [virksomhed9] er påført “betalt”, og denne faktura (nr. 1225) er ikke dateret. Da der ikke er indsendt bogføringsmateriale kan det ikke kontrolleres, hvorvidt virksomhedens kassebeholdning kan bære de store kontante betalinger, som udgør op til 244.375 kr. for en måned. Det har ikke været muligt at følge eventuelle betalingstransaktioner for beløbene, som virksomheden ifølge fakturaerne skulle have købt ydelser for. Oplysningerne om kontant betaling er således ikke bekræftet ved objektive kendsgerninger, ligesom det er udokumenteret, at der har været leveret ydelser, som angivet på fakturaerne. Endelig svarer de foretagne overførsler fra virksomhedens bankkonto til “[person6]” ikke til de udskrevne fakturaer. Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem virksomheden og dens underleverandører eller anden form for underliggende dokumentation vedrørende de fremlagte fakturaer. Af fakturaerne fremgår der ikke nogen specifikation af, hvilke dage der er kørt eller en sats for kørslen. Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at ud fra det foreliggende materiale har virksomheden ikke godtgjort, at fakturaerne har et reelt indhold, og det tiltrædes derfor, at der ikke er anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Som følge heraf har SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte selskabets A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten kan endvidere tiltræde, at der ikke skal foretages periodisering af ansættelsen, idet virksomheden ikke selv har foretaget en sådan periodisering, men derimod umiddelbart har indtægtsført omsætning på faktureringstidspunktet. Landsskatteretten anser ikke, at de fratrukne udgifter vedrørende fremmed arbejde for [virksomhed9], [virksomhed7] og [virksomhed8] S.M.B.A. efter en samlet vurdering kan anses for løn til uregistrerede ansatte i virksomheden. Der er i virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 fratrukket lønudgifter med henholdsvis 945.132 kr. og 436.793 kr., og virksomheden har i indkomståret 2010 indberettet lønudgifter med 402.488 kr., og disse beløb anses at dække virksomhedens samlede lønudgifter. For indkomståret 2010 har SKAT ansat overskud af virksomhed skønsmæssigt, og har fastsat uregistrerede lønudgifter til 1.134.863 kr., hvorefter der er ansat et beløb til A-skat og AM- bidrag. Landsskatteretten har ikke indrømmet fradrag for yderligere lønudgifter i virksomheden ud over de i regnskaberne fratrukne, og indehaveren har derfor ikke pligt til at indeholde yderligere A-skat og AM-bidrag. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i j. nr. 12-0272552. Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen vedrørende A- skat og AM-bidrag med følgende beløb: (…)” 3.Hæftelse for A-skat og am-bidrag 3.1Retsgrundlag Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd: ”§ 69. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk. 1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.” (vores understregning) For så vidt angår manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag anføres følgende om hæftelsen herfor i Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 med overskriften ”Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag”: ”Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed. Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvem hæftelsen skal rettes imod. I en sag fastslog landsretten, at Skatteforvaltningen ikke har pligt til først at søge ikke- indeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren. Det kunne heller ikke kræves, at der var foretaget en skatteansættelse af lønmodtageren først. Se SKM2002.105.ØLR. Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren. Der må ikke samtidig med opkrævning hos lønmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.” (Mine understregninger) Det er således udtrykkeligt angivet i Den Juridiske Vejledning, at det som udgangspunkt er lønmodtageren, der hæfter for ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket indebærer, at ikke-indeholdte beløb som hovedregel skal opkræves hos lønmodtageren. Kravet kan dog også rettes mod den indeholdelsespligtige i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. I Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit G.A.3.3.7.2.2, anfø- res følgende om den indeholdelsespligtiges hæftelse: ”Hvis den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, kan de ikke-indeholdte beløb opkræves hos den indeholdelsespligtig under forudsætning af, at lønmodtageren ikke allerede har betalt. Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i KSL § 43 eller kildeskattebekendtgørelsen § 18. Ved vurderingen af, om der er tale om A-indkomst, lægges der ikke afgørende vægt på, om den person, der udfører arbejdet, er momsregistreret og udskriver regninger med moms. Efter Højesterets afgørelser må en indeholdelsespligtig, der på trods af anvisninger i Skatteforvaltningens vejledning "Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag" undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag, som udgangspunkt antages at have udvist forsømmelighed. Se TfS 1999,377. Se også SKM2002.105.ØLR og SKM2008.613.HR, som er refereret nedenfor. Der må også som udgangspunkt foreligge forsømmelighed, hvis en indeholdelsespligtig undlader at rette sig efter skattecentrets påbud om at indeholde A-skat og AM-bidrag. Klage over et sådant påbud har ikke opsættende virkning. Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A-indkomst, bør SKAT undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i allerede fore- tagne udbetalinger. Dette kan være tilfældet, hvis det manglende A-skatte- og bidragstræk skyldes en indkodningsfejl eller lignende i virksomhedens lønsystem, under forudsætning af, at virksomheden i øvrigt administrerer skatte- og bidragsordningen korrekt. Hvis den indeholdelsespligtige pålægges hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, får han et regreskrav mod indkomstmodtageren. Se. SKM2002.105.ØLR. Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren. Hvis SKAT bliver opmærksom på, at den indeholdelsespligtige ikke gør sit regreskrav gældende, skal det undersøges, om indkomstmodtagerens skatteansættelse skal ændres. Hæftelsen kan gøres gældende både for løbende og for tidligere indkomstår. Til yderligere illustration af afgørelser på området vedrørende den indeholdelsespligtiges hæftelse se fx SKM2014.411.VLR, SKM2015.443.LSR, SKM2015.364.BR, SKM2016.9.BR og SKM2017.117.ØLR. Se også afsnit C.A.4.3.3.3.2.1, der omhandler den indeholdelsespligtiges efterfølgende betaling af lønmodtagerens skat mv. i forlængelse af udbetaling af rejse- eller befordringsgodtgørelse.” (Mine understregninger) Det fremgår således udtrykkeligt af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt af Den Juridiske Vejledning, at der alene kan rettes et krav mod den indeholdelsespligtige, såfremt denne har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af, hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43. Der skal således foretages en vurdering af, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kunne anses som udbetalinger af A-indkomst, altså lønudbetalinger. I den forbindelse skal der henvises til Højesterets dom af den 26. august 1997 offentliggjort i UfR 1977.844 H. Højesteret udtalte bl.a. følgende: ”Det tiltrædes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter de til vognmand [person7] udbetalte beløb er at anse som A- indkomst. Som forholdet forelå for indstævnte, findes selskabet, indtil skattemyndighederries afgørelse forelå, at have haft en sådan føje til at antage, at den af vognmand [person7] oppebårne indtægt fra selskabet var B-indkomst, at der ikke af indstævnte kan anses udvist en sådan forsømmelighed, som efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, kan begrunde det af appellanten rejste krav.” Selskabet hæftede herefter ikke i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Fra praksis kan der endvidere henvises til Østre Landsrets dom af den 11. september 2002, offentliggjort i TfS 2002, 844 ØLR. Østre Landsret fandt ikke, at der var udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor Landsretten undlod af pålægge hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Som begrundelse herfor anførte Landsretten følgende: ”I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 17. april 2000 lægges det til grund, at [person8]s indkomst hos sagsøgeren var omfattet af kildeskattelovens § 43, hvilket medfører, at sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af, om sagsøgeren ved ikke at have gjort dette har handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, lægger landsretten afgørende vægt på, at de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund finder landsretten ikke, at forholdet har haft en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.” (Mine understregninger) Det bemærkes, at både Højesterets dom og Østre Landsrets dom illustrerer, at uanset, at skattemyndighederne/domstolene i en konkret sag har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43 med indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til følge, så fører dette ingenlunde automatisk til, at det samtidig kan fastslås, at der er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det gøres gældende, at samme retsanvendelse skal anvendes i nærværende sag. Som eksempel fra administrativ praksis på, at der kun i helt oplagte tilfælde pålægges en hvervgiver hæftelsesansvar, kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 17. juni 2008, j.nr. 07-01222. I sagen kunne Landsskatteretten ikke udelukke, at der forelå sådanne forhold omkring den måde, hvorpå en chauffør havde præsenteret sit virke over for omverdenen, at dette kunne forårsage, at den virksomhed, der havde hyret chaufføren, blev bragt i en vis berettiget tvivl om, hvorvidt chaufføren havde status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at virksomheden havde udvist forsømmelighed, hvorfor virksomheden følgelig ikke hæftede for ikke-indeholdte skatter mv. Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. januar 2011, j.nr. 10-01963. I sagen havde en skatteyder, der var uddannet tømrer, hyret håndværkere fra andre virksomheder til at udføre arbejde på et hus, som han var ved at opføre til sig selv. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at skatteyder ikke var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag udbetalt til de hyrede håndværkere. Årsagen hertil var blandt andet, at skatteyderen ikke tidligere havde haft ansatte i sin virksomhed. 3.2 Konkret vedr. sagen Selv såfremt man måtte finde, at Klager var indeholdelsespligtig vedrørende de beløb, der er betalt på de i sagen omhandlede fakturaer, gøres det i sidste række gældende, at Klager ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det fremgår direkte af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit G.A.3.3.7.2.2, at der i tilfælde af undskyldelig uvidenhed ikke bør på lægges den indeholdelsespligtige en hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger. En reel vurdering af, hvorvidt der er tale om forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, er naturligvis nødvendig. Et forhold Skattestyrelsen utvivlsomt har undladt. I nærværende sag kan det derimod konstateres, at Skattestyrelsen tilsyneladende – i direkte strid med praksis – finder, at der foreligger en automatik i forhold til, at der foreligger forsømmelighed, hvis det fastslås, at der er tale om lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43. Ved gennemgangen af Skattestyrelsens afgørelse kan det videre konstateres, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet Skattestyrelsen helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag Skattestyrelsen anser Klager for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar. Det fremgår direkte af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit G.A.3.3.7.2.2 med overskriften ”Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag”, at en indeholdelsespligtig alene kan anses for at have udvist forsømmelig adfærd i kildeskattelovens § 69, stk. 1’s forstand, såfremt det med rimelig klarhed fremgår, at der er tale om indeholdelsespligtigt vederlag. Det gøres gældende, at der på intet tidspunkt har foreligget en sådan ”rimelig klarhed” i nærværende sag for Klager om, at der rettelig var tale om en lønmodtagersituation i forhold til samarbejdet med underleverandørerne. Omstændighederne i nærværende sag taler derimod med al tydelighed for, at der i relation til samarbejdet mellem Klager og underleverandørerne har været tale om et helt almindeligt samhandelsforhold mellem uafhængige virksomheder. Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående gældende, at der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen gennemførte ændringer af Klagers momstilsvar og A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand. Der henvises i øvrigt til den oprindelige klage til Skattestyrelsen, hvor der konkret er henvist til underleverandørerne. …” Virksomhedens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedens repræsentant har den 24. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 15. oktober 2025: ”… Overordnede bemærkninger til udtalelsen Skattestyrelsen anfører, at nægtelsen af fradrag beror på fiktivitet. Udtalelsen indeholder imidlertid ikke dokumentation, der påviser, at de omhandlede leverancer er fiktive. De samlede bilag i sagen — herunder fakturaer, dokumenterede bankoverførsler, timesedler, korrespondance og sammenhængen til viderefakturering — understøtter tværtimod, at arbejdet er udført, og at betaling er sket i overensstemmelse med de fremlagte aftaler. Skattestyrelsens synspunkter hviler overvejende på formodninger om interne forhold hos leverandørerne, som Klager ingen indsigt havde eller kunne have. Vedrørende [virksomhed2] ApS Skattestyrelsen gør gældende, at det ikke kan være selskabets direk­tør, der har udført arbejdet. Dette er en udokumenteret antagelse, som ikke kan lægges til grund. Det er tværtimod dokumenteret i sa­gen, at dialogen har været med direktøren selv, at telefonnummeret i kommunikationen svarer til selskabets officielle oplysninger, og at samme person også har været i dialog med kurator. Der foreligger endvidere screenshots fra selskabets professionelle hjemmeside, der bekræfter telefonoplysningerne. At en direktør i en mindre virksomhed deltager i eller koordinerer praktisk arbejde, er ikke usædvanligt. Manglende eller mangelfuld indberetning fra leverandørens side kan ikke anvendes som bevis for, at leverancen ikke er reel. Når de objek­tive kendetegn på realitet — faktura, betaling, timesedler og udført ar­bejde - foreligger, påhviler det Skattestyrelsen at påvise fiktivitet. Dette er ikke sket. Dette forhold bekræftes netop i Skattestyrelsens indlæg, hvor det understreges, at afvisningen alene er baseret på på­stand om fiktive fakturaer. En påstand der end ikke er sandsynliggjort. Vedrørende '[person2]' ([virksomhed1]) Skattestyrelsen anfører, at Klager ikke kan have haft dialog med [person2]­, eller at [person2] ikke kan have udført arbejdet, bl.a. fordi vedkom­mende angiveligt har fået løn andetsteds, og fordi mailkorrespondance ikke var underskrevet med navn. Der er ingen dokumentation for, at dialogen ikke har fundet sted. Klager havde konkret korrespon­dance med [person2] og mødte efterfølgende den samme person på byggepladsen, hvor vedkommende bekræftede dialogen og henviste til mails. At en mail ikke bærer en navnesignatur, er ikke usædvanligt og kan skyldes praktiske eller tekniske forhold, ligesom nogle vælger neutral signatur. Dette kan ikke tillægges bevismæssig vægt til støtte for, at personen ikke var rette kontakt. Sammenholdt med fakturaer, betaling og udført arbejde peger materialet samlet set på, at leveran­cen er reel. Vedrørende [person5] ([virksomhed3] m.v.) Skattestyrelsen anfører, at [person5] skulle have haft dialog med 'bagmænd', og at han derfor ikke selv skulle have stået for driften. Dette vedrører forhold, som Klager aldrig har haft indsigt i, og som heller ikke var kendt af andre eksterne parter i samtiden (herunder Skattestyrelsen og bankerne). Netop dette understøtter, at det var [person5]­, der udadtil repræsenterede virksomheden og var den legi­time kontakt. Klager har haft løbende og professionel dialog med [person5]­og har ikke haft grund til at betvivle identiteten. At Klager ikke har set ID på personen ændrer ikke ved, at samarbejdet udadtil var legitimt og dokumenteret ved fakturaer, bankbetalinger og leveret arbejde. Om den påståede fiktivitet og bevisbyrden Skattestyrelsen anfører, at fradraget alene nægtes under henvisning til fiktivitet. Fiktivitet forudsætter positiv bevisførelse for, at en faktura ikke afspejler en reel levering. En generel mistanke eller henvisning til leverandørens interne uregelmæssigheder er ikke tilstrækkelig. I nær­værende sag foreligger objektiv dokumentation for levering og beta­ling, samt forretningsmæssig sammenhæng til Klagers momspligtige aktivitet. Skattestyrelsen har ikke påvist, hvilke konkrete leverancer der ikke skulle være udført, eller fremlagt dokumentation for, at de navn­givne personer ikke deltog i samarbejdet. Skattestyrelsens udtalelse må derfor anses for udokumenteret i relation til fiktivitet. Det medgives, at forholdet omkring [person5] kan anses som pro­blematisk qua Politiets involvering. Klager har uanset dette været i god tro. Det er dog problematisk, at dette forhold også henføres til de øvrige underleverandører, hvor der ikke foreligger sådanne forhold. Bemærkninger til mødereferatet Klager har en kort bemærkning til mødereferatet. Det blev under mø­det præciseret, at korrespondancen med [person2] er bekræftet af ved­kommende på byggepladsen, og at det udadtil var [person5], der repræsenterede virksomheden. Disse forhold ønskes indarbejdet som en del af sagens faktiske grundlag. Samtidig er indsendt screenshots vedr. [virksomhed2] ApS hjemmeside. I øvrigt er flere af de udeladte ting allerede indeholdt af tidligere klageskrivelser, hvorfor møderefe­ratet bekræftes. Fastholdelse af tidligere anbringender og præcisering Klager fastholder samtlige tidligere anbringender og henvisninger i klagen, herunder henvisninger til Den Juridiske Vejledning og relevant praksis. Det bemærkes samtidig, at en tidligere henvisning til '[virksomhed6]­' beror på en skrivefejl som følge af parallel behandling af flere sa­ger; forholdet bedes bortset fra i den videre behandling. Afsluttende bemærkninger På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Skattestyrelsens udtalelse ikke indeholder nye, dokumenterede oplysninger, der kan tilsidesætte den eksisterende objektive dokumentation for realitet. Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for fiktivitet. Det påstås der­for, at fradrag for købsmoms vedrørende de omhandlede underleve­randører anerkendes i fuldt omfang, og at Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. Det være sig særlig vedr. [virksomhed2] ApS og [virksomhed1], hvor der end ikke foreligger oplysninger om mulig svig. …” Virksomhedens indehaver har på et møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at han ikke ønsker at have flere ansatte i virksomheden, da arbejdsmængden i virksomheden er varierende. Derfor gør virksomheden i stedet brug af underleverandører, når behovet opstår. Om kontakten til underleverandørerne oplyste virksomhedens indehaver, at han fik kontakt til underleverandørerne på byggepladserne. Videre oplyste virksomhedens indehaver, at han forud for et samarbejde har kontrolleret, om underleverandørerne har været aktive og registreret med ansatte. Derudover forklarede virksomhedens indehaver, at der har været tale om fastprisaftaler med underleverandørerne, hvorfor der alene er indgået mundtlige aftaler. Dette fordi virksomhedens indehaver har givet en fast pris til eksempelvis [virksomhed4] ApS, hvorfor underleverandørernes pris alene skulle være lavere. Endelig forklarede virksomhedens indehaver, at han har haft kontakt med de personer, som har været registreret som ejer af underleverandørerne. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 25. november 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag): ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse. Skattestyrelsen henviser til den påklagede afgørelse samt Skattestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. … Klager er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag med i alt 311.972 kr. for indkomståret 2023. Som beregningsgrundlag er anvendt virksomhedens samlede overførsler til de tre omhandlende underleverandører. …” Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klageren har den 28. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… Vi henholder os til de tidligere indsendte bemærkninger, der ikke er medtaget i indstillingen men som naturligvis skal indgå i Landsskatterettens afgørelse. Vi fastholder derfor vores uenighed og henholder os til tidligere anførte vedr. samtlige af de verserende sager vedr. [person1].” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 311.972 kr. for indkomståret 2023 på baggrund af virksomhedens overførsler til tre underleverandører. Retsgrundlaget Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7. Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2023 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse for, så vidt angår virksomhedens fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3]. Landsskatteretten har anset fakturaerne fra de tre underleverandører til virksomheden for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter hertil. Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at underleverandørerne enten er ophørt eller under konkurs, og den manglende dokumentation for de påståede samarbejder, finder Landsskatteretten, at virksomhedens udgifter til de tre underleverandører ikke dækker over reelle leverancer. Virksomheden har solgt ydelser til sine kunder og har ifølge Skattestyrelsens oplysninger haft en omsætning på 1.061.140 kr. i indkomståret 2023, mens virksomheden har indberettet løn på i alt 20.910 kr. i indkomståret 2023. På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at virksomhedens egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor virksomhedens udgifter til underleverandørerne dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2023.213.ØLR. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3] i indkomståret 2023. Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i AM-bidrag. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens metode for opgørelse af virksomhedens lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes bruttobeløb, dvs. inklusive moms, til grund for beregningsgrundlaget. Virksomhedens påstande kan derfor ikke tages til følge. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.