Maskeret udlodning ved underpris-udleje, fri bil og hestetrailer til hovedanpartshaver

Journalnr. 25-0011699 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Udleje af ejendom til underpris, anset som maskeret udlodning 65.580 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS 136.048 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Udleje af ejendom til underpris, anset som maskeret udlodning 70.340 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS 141.002 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Udleje af ejendom til underpris, anset som maskeret udlodning 74.801 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS 147.688 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri hestetrailer stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS 79.931 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Udleje af ejendom til underpris, anset som maskeret udlodning 71.913 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS 159.366 kr. 0 kr. Stadfæstelse Beskatning af fri hestetrailer stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS 214.258 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] ApS (herefter ”selskabet”) blev stiftet den 18. juli 2013 af [person1]. Selskabet har siden stiftelsen været ejet 100 pct. af [virksomhed2] Ltd. [person2] har været registreret som direktør i selskabet i perioden 7. oktober 2015 – 4. april 2024, mens [person1] har været registreret som direktør i perioden 4. april 2024 og frem. [virksomhed2] Ltd. er ejet af [klager], [person3], [person4] og [person5] med hver 25 pct. [person6] er registreret som direktør i [virksomhed2] Ltd. Det er oplyst, at klageren er datter af [person6] og [person7]. [person3] og [person4] er døtre af [person6] og [person1]. [person5] er datter af [person1] og [person8]. Klageren, [person3], [person4] og [person5] ejer hver 25 pct. af selskabet. Selskabet er registreret under branchekode ”661200 Værdipapir- og varemægling”, og selskabets formål er ”handel med ejendomme og værdipapirer, herunder finansiering samt i øvrigt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed”. Udleje af ejendom Selskabet har lejet ejendommen beliggende [adresse1], [by1], af tredjemand. Det fremgår af en lejekontrakt dateret den 5. april 2018 mellem selskabet som lejer og [person9] som udlejer, at lejekontrakten vedrører udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Lejeforholdet begyndte den 1. juli 2018, og lejeforholdet kan opsiges med tre måneders varsel. Lejekontrakten er underskrevet af udlejer og lejer. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgør ca. 270 m2 bestående af syv værelser, og at den årlige leje udgør 354.000 kr. svarende til 29.500 kr. pr. måned. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet er en villa, og at ejendommen ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til andet end beboelse og delvis erhverv ved kontorformål. Selskabet har videreudlejet ejendommen til [person1], som er mor til [person3], [person4] og [person5]. Det fremgår af en lejekontrakt mellem selskabet som udlejer og [person1] som lejer, at leje- kontrakten vedrører udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Lejeforholdet begyndte den 1. juli 2018, og lejeforholdet kan opsiges med tre måneders varsel. Lejekontrakten er ikke underskrevet eller dateret. Af lejekontrakten fremgår, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgør 270 m2 bestående af syv værelser, og at den årlige leje udgør 180.000 kr. svarende til 15.000 kr. pr. måned. Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet er en villa, og at ejendommen ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til andet end beboelse og delvis erhverv ved kontorformål. Selskabet har i indkomstårene 2020-2023 haft følgende indtægter og udgifter vedrørende lejemålet: Indkomståret 2020 Beløb i kr. Konto 3411 Husleje 363.150,00 Konto 3420 El, gas og varme 52.994,00 Konto 3621 [virksomhed3] 14.384,00 Konto 3662 [virksomhed4] 15.973,00 446.501,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 266.501,00 Indkomståret 2021 Konto 3411 Husleje 363.734,00 Konto 3420 El, gas og varme 65.166,00 Konto 3621 [virksomhed3] 13.653,00 Konto 3662 [virksomhed4] 15.783,00 458.336,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 278.336,00 Indkomståret 2022 Konto 3411 Husleje 375.827,00 Konto 3420 El, gas og varme 71.511,00 Konto 3621 [virksomhed3] 13.881,00 Konto 3662 [virksomhed4] 17.985,00 479.204,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 299.204,00 Indkomståret 2023 Konto 3411 Husleje 395.154,00 Konto 3420 El, gas og varme 42.477,00 Konto 3621 [virksomhed3] 14.421,00 Konto 3662 [virksomhed4] 15.601,00 467.653,00 Lejeindtægt fra [person1] 180.000,00 Resultat 287.653,00 Klagerens repræsentant har oplyst, at ejendommen ifølge lejekontrakten er registreret som privatbolig og delvis erhverv. Klagerens repræsentant har desuden oplyst, at [person1] har beboet halvdelen af boligen, mens sel- skabet og [virksomhed5] ApS har haft rådighed over den resterende del af boligen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at ejendommen har været anvendt som oplyst af repræsentanten. Det fremgår af BBR, at ejendommen alene er registreret som bolig. Fri bil stillet til rådighed af selskabet Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet har været registreret med følgende bil i perioden 2018-2023: Reg. nr. Mærke Anvendelse 1. gang registreret Tilgang Afgang [reg.nr.1] VW Toureg Privat personkørsel 27. januar 2015 10. september 2018 Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen er stillet til rådighed for [person6], når han har opholdt sig i Danmark. Det er oplyst, at [person6] ikke har været ansat eller modtaget løn fra selskabet i perioden 2020-2023. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [person6] var fraflyttet Danmark i perioden 2020-2023. Selskabet har ikke bogført indtægter fra udleje af bil, og selskabet har desuden ikke i perioden 2020-2022 lønangivet værdi af fri bil for [person6]. Selskabet har i indkomstårene 2020-2022 afholdt følgende udgifter til bilen: Indkomståret 2020 Beløb i kr. Brændstof 27.328,39 Vægtafgift 10.475,00 Reparation 25.134,19 I alt 62.937,58 Indkomståret 2021 Brændstof 28.391,69 Vægtafgift 21.242,86 Reparation 45.695,01 I alt 95.329,56 Indkomståret 2022 Brændstof 42.662,85 Parkering 2.740,00 Bilforsikring 17.565,57 Vægtafgift 19.370,83 Reparation 33.190,45 I alt 115.529,70 Indkomståret 2023 Brændstof 37.703,73 Parkering 1.190,00 Bilforsikring 20.270,51 Vægtafgift 29.585,00 Reparation 22.263,53 I alt 110.612,04 Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det af synsrapporterne fremgår, at selskabets bil løbende har været brugt i de omhandlede indkomstår. Selskabets revisor har til Skattestyrelsen den 14. august 2023 oplyst, at der ikke er ført kørebog for bilen. Der er desuden ikke fremlagt frasigelseserklæring for bilen. Skattestyrelsen har beskattet klageren af fri bil stillet til rådighed af selskabet. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at beskatningen af fri bil stillet til rådighed af selskabet er opgjort med udgangspunkt i handelsprisen på 527.750 kr., som er den bogførte værdi i regnskabet. Beskatningen af fri bil er på den baggrund opgjort til følgende i indkomstårene 2020-2023: Beløb i kr. Antal måneder Indkomståret 2020 136.048,00 12 måneder Indkomståret 2021 141.002,00 12 måneder Indkomståret 2022 147.688,00 12 måneder Indkomståret 2023 159.366,00 12 måneder I alt 584.104,00 Fri hestetrailer stillet til rådighed af selskabet Selskabet har den 16. august 2022 erhvervet en Ford [...]. Det er oplyst, at bilen er registreret til dyretransport og er oplyst til blandet erhverv- og privat benyttelse. Køretøjet er bogført som en hestetrailer i anlægskartoteket til en værdi på 675.750 kr. Der er fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed6] af 15. august 2022, hvorefter selskabet erhverver en Ford [...] til en pris på i alt 675.750 kr. Selskabets revisor har til Skattestyrelsen den 25. juni 2024 oplyst, at selskabet ikke har ført kørebog over hestetraileren. Der er desuden ikke fremlagt frasigelseserklæring for hestetraileren. Klagerens repræsentant har oplyst, at hestetraileren er anskaffet med henblik på udlejning, og at den udelukkende har været anvendt til dette formål. Det fremgår af selskabets bogføring, at der på konto ”1030 – Salg til kunder u/moms” den 31. december 2023 er bogført 31.250 kr. vedrørende udlejning af hestetrailer. Der er i forbindelse med udsendelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremlagt en lejekontrakt udstedt af selskabet til [virksomhed7] ved [person10] dateret den 1. januar 2023 og underskrevet af begge parter. Det fremgår af lejekontrakten, at [virksomhed7] lejer køretøjet i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023 for i alt 31.250 kr. Der er desuden fremlagt en erklæring fra [person10], der bekræfter, at [virksomhed7] har haft den omhandlede hestetrailer opbevaret og har brugt i den omhandlede periode. Der er fremlagt en faktura udstedt af selskabet til [virksomhed7] af 1. maj 2024, hvorefter [virksomhed7] skal betale 12.500 kr. for leje af hestetraileren for perioden 1. januar 2024 – 30. april 2024. Det er oplyst, at [person1] tidligere har drevet stutterivirksomhed, og at selskabet ikke ejer heste. Skattestyrelsen har beskattet klageren af fri hestetrailer stillet til rådighed af selskabet. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at beskatningen af fri hestetrailer stillet til rådighed af selskabet er opgjort med udgangspunkt i handelsprisen på 675.750 kr., som er den bogførte værdi i regnskabet. Beskatningen af fri hestetrailer er på den baggrund opgjort til følgende i indkomstårene 2022-2023: Beløb i kr. Antal måneder Indkomståret 2022 79.931,00 5 måneder Indkomståret 2023 214.258,00 12 måneder I alt 294.189,00 Formalitet Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 17. oktober 2024 og herefter truffet den påklagede afgørelse den 11. februar 2025. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 201.628 kr., 211.342 kr., 302.420 kr. og 445.537 kr., i alt 1.160.927 kr., for indkomstårene 2020-2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1. [adresse1] — maskeret udlodning … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Du ejer 25% af kapitalen i [virksomhed2] Ltd, som ejer hele kapitalen i [virksomhed1] ApS. De øvrige 3 hovedaktionærer i [virksomhed2] Ltd er dine 3 søstre. Hovedaktionær defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 1: Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som rå­der eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct af stemmeværdien. Du ejer 25% af anpartskapitalen i selskabet, og opfylder således betingelsen for at blive anset for hovedaktionær i [virksomhed1] ApS via din ejerandel af [virksomhed2] Ltd. Dit selskab [virksomhed1] ApS har lejet [adresse1], og stillet boligen til rådighed for din mor [person1]. [virksomhed1] ApS har aftalt en husleje med din mor på 180.000 kr. Selskabet har de 4 indkomstår udgifter der overstiger den aftalte husleje, og har således underskud på udleje af [adresse1] i alle indkomstår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke har været en forretningsmæssig begrundelse for at [virksomhed1] ApS har lejet [adresse1] og videreudlejet det til din mor. Skattestyrelsen skal henvise til den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.2. Ved vurderingen af om godet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virk­somhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren. Reglen i LL § 16 A, stk. 5, gæl­der, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej. [adresse1] er opført i 2012. Der er således muligt frit at sætte huslejen uden regulering fra anden lovgivning. I SKM.2022.5.ØLR blev to hovedaktionærer beskattet af rådigheden af fri bolig som følge af at deres selskab havde stillet en ejendom til rådighed for to medlemmer af hovedaktionærernes fami­lie. Udlejningen til familiemedlemmerne var sket til en leje, der lå væsentlig under markedslejen, og selskabet skulle derfor også beskattes af en fikseret lejeindtægt. I sin afgørelse udtalte Østre Landsret at Ejendommen Y1-adresse, Y5-bydel Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær som nævnt i ak-tieavancebeskatningslovens § 4, hvilket ubestridt omfatter både A og B under denne sag, der mod­tager udbytte fra selskabet blandt andet i form af at helårsbolig stilles til rådighed, ved opgørel­sen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privat­forbrug i relation til godet. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at hovedaktionæren også kan beskattes (af maske­ret udbytte), selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men blandt andre en person som ak­tionæren har en personlig interesse i. Det er således ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor den helårsbolig, selskabet stiller til rådighed. Det fremgår endvidere, at der ved vurde­ringen af hvorvidt godet kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en af­vejning af om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for blandt andre en person med tilknytning til hovedaktionæren. Det kan lægges til grund, at ejendommen beliggende Y 1-adresse, Y 5-bydel i umiddelbar forlæn­gelse af H2 A/S' erhvervelse og overtagelse af ejendommen i 1997 blev udlejet til JK, der ud over siden 1993 at have været ansat i G4 A/S også var samlevende/gift med PH, der er Bs datter og As søster, og at de sammen med deres fælles barn beboede ejendommen, indtil den blev solgt i 2014. Det kan endvidere lægges til grund, at den månedlige leje i hele perioden udgjorde 6.000 kr., selvom markedslejen efter det for Landsskatteretten gennemførte syn og skøn udgjorde mindst 19.417 kr. pr. måned. Landsretten finder, at både B og A havde en personlig interesse i at lade JK og dermed også PH og deres fælles barn bebo den omhandlede ejendom mod betaling af en leje, der lå langt under markedslejen. Spørgsmålet er herefter, om B og A har godtgjort, at H2 A/S havde en selvstændig økonomisk in­teresse i at stille ejendommen til rådighed for JK og dermed også PH og deres fælles barn. Landsretten finder, at det forhold, at JK siden 1993 havde været ansat i G4 A/S, og at udlejning af ejendommen Y 1-adresse, Y5-bydel, til ham betinget af fortsat ansættelse kunne medvirke til at sikre, at JK ikke tog anden ansættelse, ikke kan indgå i afvejningen med en sådan vægt, at det op­vejer den personlige interesse, som både B og A havde i at sikre JK, PH og deres fælles barn en bolig på særdeles favorable lejevilkår. Tilsvarende gælder det forhold, at ejendommen efter det oplyste blev erhvervet med videresalg for øje, hvilket også skete i 2014 med en fortjeneste på ca. 5 mio. kr., og at udleje til personer, som man har en tæt personlig relation til, kan gøre det lettere at frigøre ejendommen for lejemål i en salgssituation. På denne baggrund tiltræder landsretten efter en samlet vurdering og afvejning, at B og A ikke har godtgjort, at H2 A/S havde en sådan selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen Y 1-adresse, Y5-bydel til JK og dermed også PH, at rådigheden over ejendommen trods deres per­sonlige interesse ikke kan anses for at have passeret deres økonomi. B og A er derfor skattepligtige af værdi af fri helårsbolig af ejendommen Y 1-adresse, Y5-bydel, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, og endvidere skal der hos H2 A/S og Hl ApS ske beskatning af en fikseret lejeindtægt af ejendommen Y 1-adresse, Y5-bydel. Landsretten bemærker, at det i forhold hertil er uden betydning, om JK er skattepligtig eller ej af værdi af fri helårsbolig i medfør af lig­ningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med stk. 7. Skattestyrelsen skal også henvise til SKM.2021.172.BR hvor sagsøgeren og dennes bror var indi­rekte ejer af et selskab, der udlejede en ejendom til sagsøgerens forældre. Brødrene havde modta­get selskabet i gave af forældrene, og udlejningen af selskabets ejendom til forældrene var en be­tingelse for gaveoverdragelsen. Det fremgik videre af det foreliggende gavebrev, at gaven ville blive annulleret, hvis gavebrevets vilkår blev misligholdt. Retten fandt, at sagsøgeren under de foreliggende omstændigheder kunne rådighedsbeskattes i indkomstårene 2008-2012 i medfør af ligningslovs § 16 A, stk. 5, idet ejendommen havde passeret sagsøgerens økonomi, og idet han ikke havde godtgjort, at udlejningen af ejendommen var sket i selskabets selvstændige interesse. Der var herefter enighed om, at værdien af den skattepligtige rådighed skulle opgøres efter den særlige værdiansættelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9. Retten fandt endvidere, at udlejningen til forældrene var en kontrolleret transaktion, og at brød­rene havde indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse, hvorfor sagsøgeren havde be­stemmende indflydelse i selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, og at forhøjelsen over for sagsøgeren derfor var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Som følge heraf var forhøjelserne vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 også foretaget retti­digt. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApSs udleje af [adresse1] har passeret din private økonomi, og du skal beskattes af værdien som maskeret udbytte med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 3. Beskatning sker således ikke med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 9 da [virksomhed1] ApS ikke ejer men lejer [adresse1]. Den samlede værdi af beskatning skal efter ligningslovens § 16 stk. 3 jf. ligningslovens § 16 stk. 1. ske til den pris det vil koste at erhverve godet i almindelig fri handel. Skattestyrelsen sætter værdien af godet i almindelig fri handel til værdien af den indgåede lejekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og [person9]. Skattestyrelsen ansætter din andel til 1/4 af den samlede værdi af fri bolig. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der gælder en forlænget ligningsfrist med hjemmel i skatte-forvaltningslovens § 26 stk. 5 da du opfylder betingelserne i Skattekontrollovens kapitel 4 § 37 stk. 1 nr. 1 "Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre sel­skabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse." Da det er Skattestyrelsens opfattelse at selskabets 4 hovedanpartshavere har en fælles aftale om at stille [adresse1] til rådighed for din mor [person1] gælder der så­ledes en forlænget ligningsfrist. Indkomståret 2020 Markedsleje 363.150 Konto 3420 El, gas og varme 52.994 Konto 3621 [virksomhed3] 14.384 Konto 3662 [virksomhed4] 15.973 I alt 446.321 -Egenbetaling 180.000 266.321 Din andel (262.476/4) 65.580 Indkomståret 2021 Markedsleje 363.734 Konto 3420 El, gas og varme 65.166 Konto 3621 [virksomhed3] 13.653 Konto 3662 [virksomhed4] 15.783 I alt 461.336 -Egenbetaling 180.000 281.336 Din andel (281.336/4) 70.340 Indkomståret 2022 Markedsleje 375.827 Konto 3420 El, gas og varme 71.511 Konto 3621 [virksomhed3] 13.881 Konto 3662 [virksomhed4] 17.985 I alt 479.204 -Egenbetaling 180.000 299.207 Din andel (299.207/4) 74.801 Indkomståret 2023 Markedsleje 395.154 Konto 3420 El, gas og varme 42.477 Konto 3621 [virksomhed3] 14.421 Konto 3662 [virksomhed4] 15.601 I alt 467.653 -Egen betaling 180.000 287.653 Din andel (287.653/4) 71.913 Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 2 forhøjes din aktieindkomst for maskeret udbytte for bolig stillet til rådighed for din mor da det anses for at have passeret din private økonomi. Værdi af fri bolig beregnes med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 3. Din andel udgør 1/4 af den bereg­nede værdi. Din aktie indkomst skal således forhøjes med følgende beløb: Indkomståret 2020 65.580 Indkomståret 2021 70.334 Indkomståret 2022 70.625 Indkomståret 2023 62.906 Din advokat [person11] har den 15. januar 2025 fremsendt indsigelse mod Skattestyrel­sens forslag til forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for manglende lejeindtægter. Din advokat gør i sin indsigelse gældende, at kun halvdelen af lejemålet i alt 95 kvm. har stået til rådighed for [person1]. 2 værelser har stået til rådighed for selskabet samt kælderen har været benyttet til selskabets arkiv. Din advokat oplyser, at [adresse1] har et boligareal på 182 kvm. og 88 kvm. kælder. Af den fremsendte lejekontrakt fremgår det at boligens samlede areal er 270 kvm. Der er ikke an­ført at en del af boligen er erhvervsareal i kontrakten. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hele boligens areal på 270 kvm. jf. kontrakten har været lejet som bolig og ikke til erhverv. Selskabet har ikke i sin indsigelse fremlagt dokumentation for at dele af boligen kun har kunnet bruges til erhvervsmæssige formål, og ikke private. [virksomhed1] ApS sælger konsulentydelser, og taget hensyn til selskabet omsætning og det ikke har udbetalt løn, og dermed ingen ansatte anser Skattestyrelsen det ikke for dokumenteret at 2 lokaler udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt. Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at hele boligen har stået til rådighed for [person1]. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du og de 3 andre hovedanpartshavere i selskabet i fælleskab udøver bestemmende indflydelse i selskabet. 2 af de 4 hovedanpartshavere i selskabet har fælles mor og far mens hhv. 3 af de 4 hovedanpartshavere har enten fælles mor eller far. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [adresse1] er stillet til rådighed for [person1] grundet den familiemæssige forbindelse, og selskabet har accepteret den aftalte leje på grund af familieforholdet mellem selskabets hovedanpartshavere og [person1]. Lejen mellem [virksomhed1] ApS og udlejer er indgået mellem uafhængige parter og må anses for udtryk for markedslejen. De 4 hovedanpartshavere ejer hver 25% af anparterne i selskabet og opfylder således betingelserne for at blive anset som hovedanpartshaver. Selskabet har ikke dokumenteret, at de har en selvstændig økonomisk interesse i at leje [adresse1] for at videreudleje ejendommen til [person1] med et tab. Skattestyrelsen er derfor fortsat af den opfattelse, at godet har passeret hovedanpartshaverne, og der skal ske beskatning af hovedanpartshaverne. Skattestyrelsen skal henvise til de nævnte domme ovenfor. Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 2 forhøjes din aktieindkomst for maskeret udbytte for bolig stillet til rådighed for din mor da det anses for at have passeret din private økonomi. Værdi af fri bolig beregnes med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 3. Din andel udgør 1/4 af den bereg­nede værdi. Din aktie indkomst skal således forhøjes med følgende beløb: Indkomståret 2020 65.580 Indkomståret 2021 70.334 Indkomståret 2022 70.625 Indkomståret 2023 62.906 … 2. Værdi af fri bil VW Toureg … 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Du ejer 25% af kapitalen i [virksomhed2] Ltd, som ejer hele kapitalen i [virksomhed1] ApS. De øvrige 3 hovedaktionærer i [virksomhed2] Ltd er dine 3 søstre. Hovedaktionær defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 1: Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som rå­der eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct af stemmeværdien. Du ejer 25% af kapitalen i selskabet, og opfylder således betingelsen for at blive anset for hoved­aktionær i [virksomhed1] ApS via din ejerandel af [virksomhed2] Ltd. Dit selskab [virksomhed1] ApS har i 2020, 2021, 2022 og 2023 efter det oplyste fra selskabets re­visor stillet selskabets VW Toureg til rådighed for din far [person6] når han er i Danmark. Det fremgår af bogføringen for [virksomhed1] ApS, at din far [person6] ikke har betalt leje til [virksomhed1] ApS for brugen af bilen. Din far har således fået bilen stillet gratis til rådighed af [virksomhed1] ApS. Selskabet har ikke ført kørebog for brugen af VW Toureg. Der er således ikke nogen dokumenta­tion for at bilen udelukkende er brugt [person6] eller om andre ikke har haft adgang til bi­len når [person6] ikke har været i Danmark. Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.14.1.4. at det er rådigheden over den fri bil, der be­skattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Hensigten med at indføre § 16, stk. 4, i ligningslovens om beskatning af fri bil var bl.a. at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om omfanget af skatteyderens konkrete brug af dette gode. Hvis der fx blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløser det beskatning for fri firmabil for hele året, dog højst for den periode af året, hvor firmabilen er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel. Der skal også ske beskatning, selv om der ikke køres i bilen, hvis den er til privat rådighed. Hovedaktionærer, som ikke samtidig er ansatte, er ikke omfattet af reglerne om fri bil i ligningslo­vens § 16, stk. 4. Der er særskilt beskatningshjemmel for udbytter i form af bl.a. fri bil, som stilles til rådighed for en hovedaktionær. Se ligningslovens § 16 A, stk. 5, hvor det dog også fremgår, at værdien af fri bil skal opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4. Fri bil stillet til rådighed for en ho­vedaktionær, der ikke samtidig kan anses for lønmodtager i selskabet, beskattes således som ud­bytte efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 5, og 16, stk. 4. Se afsnit C.B.3.5.3.2 Fri helårsbolig, bil, sommerbolig, lystbåd og motorcykel. Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.14.1.11 at uanset at en firmabil ikke står på hoved­aktionærens hjemadresse, kan der være særlige forhold, som taler for, at firmabilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om dyre luksusbiler eller sportsvogne, der ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. I sådanne tilfælde er der en for­modning for privat rådighed, og derfor er det hovedaktionæren, der skal sandsynliggøre, at han el­ler hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interessefor-bundne parter. Revisor for [virksomhed1] ApS har oplyst at selskabet ikke har ført kørebog for brugen af selskabets bil, og den er stillet til rådighed for din far [person6] når han er i Danmark. Revisor for [virksomhed1] ApS har ikke på vegne af selskabet fremsendt dokumentation for at andre er afskåret fra at bruge selskabets VW Toureg når din far ikke er i Danmark. Det fremgår af synsrapporterne at selskabets bil løbende har været brugt i indkomstårene. Det taler — efter Skattestyrelsens opfattelse — for at din far [person6] ikke har været eneste bruger af selskabets bil. For hovedanpartshavere gælder der også en formodningsregel om at de har haft rådighed over sel­skabets bil medmindre de kan dokumentere, at de ikke har brugt selskabets bil. [virksomhed1]ApS har ikke ført kørebog og kan således ikke dokumentere den faktiske anvendelse af selskabets bil, og hvem den reelt har stået til rådighed for. Din far [person6] har ikke betalt leje til selskabets for brugen af selskabets bil. [person6] har heller ikke modtaget løn fra selskabet eller været ansat i selskabet. I cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 fremgår det at "Efter de fortsat gældende regler kan aktionæren også blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse." Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virk­somhed m.v. eller person med tilknytning til hovedaktionæren. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dit selskab [virksomhed1] ApS ikke har haft en forretnings­mæssig begrundelse for at stille bil til rådighed for din far [person6] da din far ikke har væ­ret ansat i selskabet og udført arbejder for selskabet. [virksomhed1] ApS har alene stillet fri bil til rådighed grundet den familiemæssige forbindelse mel­lem selskabets hovedanpartshavere og [person6]. Der skal således ske beskatning af selskabets hovedanpartshavere af værdi af fri bil stillet til rådig­hed for [person6]. Værdi af fri bil skal ikke ske som løn men som aktieindkomst med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5. Værdi af fri bil beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4. Selskabets VW Toureg er indregistreret 1. gang 27. januar 2015, og købt af selskabet den 10. sep­tember 2018. Det er derfor selskabets anskaffelsespris på 527.750 kr. som er beregningsgrundlag. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der gælder en forlænget ligningsfrist med hjemmel i skatte-forvaltningslovens § 26 stk. 5 da du opfylder betingelserne i Skattekontrollovens kapitel 4 § 37 stk. 1 nr. 1 "Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre sel­skabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse aftælles bestemmende indflydelse." Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at du og de 3 andre hovedanpartshavere har en fælles aftale om at stille bil gratis til rådighed for din far [person6] gælder der således en forlænget ligningsfrist. Værdi af fri bil kan således opgøres for indkomstårene 2020 — 2023. Indkomståret 2020 Fri bil (300.000/100*25) 75.000 kr. Fri bil (527.750-300.000/100*20) 45.550 kr. Vægtafgift (10.332/100*150) 15.498 kr. Samlet værdi 136.048 kr. Indkomståret 2021 1. januar — 30. juni Fri bil (300.000/100*25/12*6) 37.500 kr. Fri bil (527.750-300.000/100*20/12*6) 22.750 kr. Vægtafgift (6.756/100*150) 10.134 kr. Samlet værdi 70.384 kr. 1. juli — 31. december Fri bil (300.000/100*24,5/12*6) 36.750 kr. Fri bil (527.750-300.000/100*20,5/12*6) 23.344 kr. Vægtafgift (7.016/100*150) 10.524 kr. Samlet værdi 70.618 kr. Samlet værdi 2021 (70.384+70.618) 141.002 kr. Indkomståret 2022 Fri bil (300.000/100*24) 72.000 kr. Fri bil (527.750-300.000/100*21) 47.828 kr. Vægtafgift (11.144/100*250) 27.860 kr. I alt 147.688 kr. Indkomståret 2023 Fri bil (300.000/100*23,5) 70.500 kr. Fri bil (527.750-300.000/100*21,5) 48.966 kr. Vægtafgift (11.400/100*350) 39.900 kr. I alt 159.366 kr. Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5 jf. ligningslovens § 16 stk. 4 forhøjes din aktieind­komst for indkomståret 2020 med 136.048 kr. For indkomståret 2021 141.002 kr. For indkomstå­ret 2022 1417.688 kr. og for indkomståret 2023 159.366 kr. I indsigelse af 15. januar 2025 fastholder din advokat, at bilen har været stillet til rådighed for [person6] når han har været i Danmark. Under din advokats punkt 3.2 oplyses det "Det er korrekt, at bilen har været benyttet af [person6], når denne har været på ophold i Danmark og at der ikke er betalt leje herfor. [person6] er direktør i [virksomhed2] Ltd, som er det engelske moderselskab for henholdsvis [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] ApS og bilen er benyttet i forbindelse med dennes besøg i datterselskaberne." Bilen er ejet af [virksomhed1] ApS. Efter din advokats oplysninger er bilen også benyttet i forbin­delse med kørsel for [virksomhed5] ApS. [virksomhed5] ApS er ikke ejer af bilen. Har bilen som oplyst af din advo­kat af [virksomhed5] ApS må det anses for privat kørsel da bilen er stillet til rådighed for et andet selskab end det selskab som ejer bilen. Skattestyrelsen skal henvise til den juridiske vejledning C.A.5.14.1.4 Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser dog beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. Med din advokats forklaring om der er sket kørsel i [virksomhed1] ApSs bil for [virksomhed5] ApS er det ef­ter Skattestyrelsens opfattelse fastslået, at der er sket privat kørsel i [virksomhed1] ApSs bil. [virksomhed1] ApS har efter det oplyste af selskabets revisor ikke ført kørebog for brugen af selska­bets bil. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret at bilen ikke har stået til rådighed for privat kørsel. Selskabet har således ikke dokumenteret, at bilen ikke er brugt når [person6] ikke er i Danmark samt at der er sket en effektiv afskæring af rådighe­den for selskabets hovedanpartshavere. Det følger af praksis, at benyttes bilen bare en gang i et år skal der ske beskatning for hele året. For beskatning af fri bil for hovedanpartshaver med en beregning af værdi for hver enkelt hoved­anpartshaver da bilen anses at stå til rådighed for hver enkelt hovedanpartshaver. Der skal derfor ikke beregnes værdi af fri bil og deles med antallet af hovedanpartshavere men beregnes for hver enkelt hovedanpartshaver. Skattestyrelsen fastholder således, at der skal ske beskatning af fri bil for dig for indkomstårene 2020 — 2023. Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5 jf. ligningslovens § 16 stk. 4 forhøjes din aktieind­komst for indkomståret 2020 med 136.048 kr. For indkomståret 2021 141.002 kr. For indkomstå­ret 2022 147.688 kr. og for indkomståret 2023 159.366 kr. … 3. Værdi af fri bil [virksomhed6] hestetrailer … 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger Jeres selskab [virksomhed1] ApS driver ikke stutterivirksomhed eller har anden form for forretning med heste. Det er derfor skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har nogen forretningsmæssig begrundelse for købet at en hestetrailer men at købet alene er begrundet i hovedanpartshavernes private interesse for heste. Du eller dine 3 søstre er ikke ansatte i [virksomhed1] ApS eller modtager løn fra selskabet. Selskabet har i 2023 bogført en indtægt for leje af traileren. Det er en efterpostering pr. 31. decem­ber 2023. Selskabet har ikke modtaget en faktisk betaling for lejen men bogført beløbet som et til­godehavende. Revisor for [virksomhed1] ApS har oplyst, at dit selskab ikke har ført kørebog. Der er således ikke dokumentation for den faktiske brug af hestetraileren. Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.14.1.4, at det er rådigheden over den fri bil, der be­skattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Det fremgår videre af den juridiske vejledning C.A.4.14.1.4. at hovedaktionærer, som ikke samti­dig er ansatte, er ikke omfattet af reglerne om fri bil i LL § 16, stk. 4. Der er særskilt beskatnings­hjemmel for udbytter i form af bl.a. fri bil, som stilles til rådighed for en hovedaktionær. Se LL § 16 A, stk. 5, hvor det dog også fremgår, at værdien af fri bil skal opgøres efter LL § 16, stk. 4. Fri bil stillet til rådighed for en hovedaktionær, der ikke samtidig kan anses for lønmodtager i selska­bet, beskattes således som udbytte efter LL §§ 16 A, stk. 5, og 16, stk. 4. Se afsnit C.B.3.5.3.2 Fri helårsbolig, bil, sommerbolig, lystbåd og motorcykel. Uanset at en firmabil ikke står på hovedaktionærens hjemadresse, kan der være særlige forhold, som taler for, at firmabilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om dyre luksusbiler eller sportsvogne, der ikke egner sig til erhvervsmæssig an­vendelse. I sådanne tilfælde er der en formodning for privat rådighed, og derfor er det hovedaktio­næren, der skal sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du skal beskattes af værdi af fri hestetrailer til rådighed da der ikke har været en erhvervsmæssige begrundelse for købet men alene en privat interesse for sel­skabets hovedanpartshavere. Da du ikke er ansat i [virksomhed1] ApS skal du ikke beskattes af be­løbet som løn men som maskeret udbytte med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5 beregnet ef­ter ligningslovens § 16 stk. 4. Indkomståret 2022 Fri bil (300.000/100*24)/12*5 30.000 kr. Fri bil (675.750-300.000/100*21)/12*5 32.878 kr. Vægtafgift (6.821/100*250) 17.053 kr. I alt 79.931 kr. Indkomståret 2023 Fri bil (300.000/100*23,5) 70.500 kr. Fri bil (675.750-300.000/100*21,5) 80.786 kr. Vægtafgift (17.992/100*350) 62.972 kr. I alt 214.258 kr. Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5 forhøjes din aktieindkomst for hestetrailer til rådighed med 79.931 kr. for indkomståret 2022. og med 214.258 kr. for indkomståret 2023. Din advokat har på dine vegne gjort indsigelse mod Skattestyrelsens forslag til forhøjelse af din aktieindkomst for fri hestetrailer. Det gøres gældende, at hestetraileren har været udlejet til [virksomhed7], [person10]. Ved opslag på motorregisteret står [virksomhed1] ApS registreret som bruger og ejer af hestetraileren. [virksomhed7] er ikke registreret som bruger af hestetraileren. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at hestetraileren har været udlejet til [virksomhed7] men at den har stået til rådighed for dig og selskabets hovedanpartshavere. Beskatning af fri bil sker ikke af den faktiske brug men af rådigheden. Da selskabet ikke har ført kørebog har selskabet ikke dokumenteret, at bilen ikke har stået til rådighed for selskabets hoved­anpartshavere. Skattestyrelsen fastholder derfor at du skal beskattes af fri hestetrailer til rådighed. Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5 forhøjes din aktieindkomst for hestetrailer til rådighed med 79.931 kr. for indkomståret 2022. og med 214.258 kr. for indkomståret 2023. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. maj 2025 udtalt: ”… I afgørelsen af 5. februar 2025 har Skattestyrelsen under de faktiske forhold oplyst følgende om ejerskabsstrukturen: Du er medejer af [virksomhed1] ApS cvr-nummer [...1] via [virksomhed2] Ltd. [virksomhed2] Ltd. ejer 100% af kapitalen i [virksomhed1] ApS. Du ejer 25% af kapitalen i [virksomhed2] Ltd. Den øvrige kapital i [virksomhed2] Ltd. ejes af [person5], [person4] og [person3], som er dine søstre. Hverken du eller de 3 andre hovedanpartshavere ses at have været ansat i [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2020-2023. Din far [person6] er direktør for [virksomhed2] Ltd. Hverken klager eller de 3 øvrige hovedanpartshavere har været ansat i selskabet eller modtaget løn eller vederlag for de påklagede periode. 1. Skattestyrelsens krav vedrørende 2020 er forældet. Klager gør gældende, at forhøjelsen f.s.v.a. indkomståret 2020 er forældet. Klagers advokat har dog ikke i klagen anført en begrundelse for hvorfor indkomståret 2020 er forældet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager som hovedanpartshaver er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 hvorfor Skattestyrelsen har hjemmel til at forhøje klagers indkomst for indkomståret 2020. 2. Udleje [adresse1] under markedsleje Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af klagers indkomst for 2020 – 2023 for udleje til under markedslejen. [virksomhed1] ApS har jf. den vedlagte lejekontrakt lejet [adresse1] af [person9]. Den årlige leje er aftalt til 354.000 kr. I klagen er det klagers påstand, at [adresse1] benyttes både til privat og erhvervsmæssigt brug fordelt 50/50%. Det er derfor klagers opfattelse, at [person1] har betalt korrekt leje i forhold til hendes brug af huset. Klager har ikke i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen eller i klagen fremsendt nærmere dokumentation for, at boligen har været opdelt på en sådan måde, at halvdelen af boligen ikke har kunnet bruges privat, men kun erhvervsmæssigt. I BBR er boligen alene registreret som bolig. For at en andel af en privat bolig kan anses for erhvervsmæssig skal indretningen være således, at den ikke kan benyttes privat, f.eks. et værksted. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager eller klagers selskab ikke har dokumentereret, at [adresse1] har været indrettet på en sådan måde, at et kontor på 90 kvm. har været effektivt afskåret fra [person1]s private brug. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken klagers selskab [virksomhed1] ApS eller klager har dokumenteret boligen har været effektivt opdelt. Her lægger Skattestyrelsen også vægt på BBR registreringen som ”bolig” er at betragte som en privat bolig. [person1] har betalt en årlig aftalt leje på 180.000 kr. Der er ikke udover den aftalte leje betalt for løbende forbrug af el, vand, varme og andre forbrugsgoder afholdt af [virksomhed1] ApS. I forhold til fastsættelse af den skattemæssige værdi af lejen har vi følgende bemærkninger: Det fremgår af den juridiske vejledning C.H.3.2.2.2.1 at Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, fx indtægt ved udleje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se Statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt. Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje. Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. TfS 2000, 936 VLD: Landsretten fandt, at der efter sammenhængen mellem Statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2 og 3. pkt., var hjemmel til at fiksere en lejeindtægt i en situation, hvor en ejer fremlejede nogle erhvervslokaler vederlagsfrit til sin ægtefælle. Denne praksis er blevet konfirmeret af Højesteret i en dom i 2002. Højesteret udtalte, at bestemmelsen i Statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., om bl.a. skattepligt ved udlejning af fast ejendom indeholder sammenholdt med bestemmelsen i 2. pkt., hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom beregnes som indtægt for ejeren, hvad enten denne har gjort brug af sin beboelsesret eller ej tilstrækkelig hjemmel for at anse ejeren af en beboelsesejendom for skattepligtig af en skønnet lejeværdi, når ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person. Se SKM2002.547.HR. I visse situationer er tidligere ægtefæller efter en konkret vurdering anset for nærtstående, se fx SKM2007.114.ØLR, SKM2007.83.ØLR, SKM2010.349.SR og SKM2012.716.SR. Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler. I lejeloven og boligreguleringsloven er der fastsat regler for, hvor højt huslejeniveauet må være. I alle private udlejningsboliger opført efter 1991 kan udlejer og lejer dog frit aftale huslejens størrelse. Der er altså for disse ejendomme ingen central regulering af huslejen. Lejeloven: Efter lejeloven kan en aftalt husleje nedsættes, hvis den overstiger værdien af det udlejede. Se lejelovens § 49. Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Se lejeloven § 47. Boligreguleringsloven: I kommuner, der er omfattet af boligreguleringsloven, gælder endvidere særlige regler for fastsættelsen af lejen. For ejendomme med over seks beboelseslejemål gælder reglerne om omkostnings bestemt leje. For lejligheder, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende modernisering, kan lejen i stedet fastsættes til det lejedes værdi. For ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål (småejendomme) finder disse regler ikke direkte anvendelse. Ved fastsættelsen af lejen i beboelseslejemål i småejendomme gælder, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Hvis der ikke kan findes sammenlignelige lejemål, kan lejen fastsættes efter et skyggebudget. Se boligreguleringsloven. Ved lov nr. 818 af 9. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene mv. er der bl.a. indført en karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejningsejendomme. Karensperioden er på 5 år og indebærer, at en udlejer først får adgang til at aftale fastsættelse af lejen til det lejedes værdi efter en gennemgribende forbedring af lejemålet, når udlejer har ejet eller rådet over lejemålet i en periode på 5 år fra det seneste kontrolskifte. Se boligreguleringslovens § 5, stk. 4. Fastsættelse af lejen og konsekvenser for lejeren: Når lejen fastsættes til et beløb, der er lavere end markedslejen, er den økonomiske fordel herved som udgangspunkt skattepligtig for lejeren. Den skattemæssige behandling af den økonomiske fordel afhænger efter retspraksis af, om lejemålet er uopsigeligt i mindst 10 år, eller lejemålet stilles til rådighed indtil videre. Lejemålet er uopsigeligt i mindst 10 år: Når lejemålet er uopsigeligt, bliver lejeren indkomstbeskattet af den løbende udnyttelse af lejefordelen. Modsætningsvis er der som udgangspunkt fradrag for ydelsen hos udlejer efter LL § 12, stk. 5, i det omfang fradragsretten ikke er begrænset efter bestemmelsen i stk. 6. Se afsnit (C.C.6.8.3), om beskatningen af løbende ydelser. Lejemålet stilles til rådighed indtil videre: Når lejemålet kun er stillet til rådighed indtil videre, fx ved en almindelig lejekontrakt, skal de økonomiske fordele ved en lav leje anses for gaver, der er ydet i de enkelte indkomstår. Hvis lejeren (gavemodtageren) er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, skal der ikke betales indkomstskat men gaveafgift af fordelen. Der skal dog kun betales gaveafgift i det omfang, gavernes samlede værdi i det enkelte indkomstår overstiger det afgiftsfrie beløb. Se Boafgiftsloven § 22, stk.2. Når gavemodtageren ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22, skal gavemodtageren årligt medregne gavens værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gældende praksis i forbindelse med hel eller delvis fribolig er fastslået ved Højesterets dom, of- fentliggjort som SKM2009.27.HR. Bemærk I alle tilfælde skal udlejeren beskattes af den objektive lejeværdi, også selv om der ikke betales fuld leje. [adresse1] er opført efter 1991, og huslejen kan derfor fastsættes frit, og der er ingen cen- tral fastsættelse af lejens størrelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, markedslejen for [adresse1] er den leje som er aftalt mellem selskabet og udlejeren [person9]. Lejekontrakten er indgået mellem uafhængige parter. Selskabet har således videreudlejet [adresse1] til en leje under markedslejen, og selskabets indkomst skal derfor forhøjes med forskellen. Til markedslejen skal også tillægges det af selskabet afholdte omkostninger til el og [virksomhed3] etc. da det normalt er en omkostning, som skal betales af lejer. Det fremgår af den juridiske vejledning, at hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje. Selskabets indkomst skal således forhøjes med differencen mellem den faktisk betalte husleje på 180.000 kr. som er betalt af [person1] og de faktiske afholdte udgifter af selskabet i de 3 indkomstår 2020, 2021 og 2022. Det sker med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har en selvstændig økonomisk interesse i at stille en bolig til rådighed for [person1] til en pris under hvad selskabet har haft af omkostninger til leje og drift af ejendommen. Der skal dermed ske beskatning af selskabets hovedanpartshavere da lejen af [adresse1] anses for at have passeret hovedanpartshavernes økonomi. Skattestyrelsen skal henvise til den juridiske vejledning C.A.5.13.1.2.2., hvor det anføres at en hovedaktionær, der får stillet en bolig til rådighed af et datterselskab, hvor datterselskabet er ejet af det selskab vedkommende er hovedaktionær i, skal beskattes efter LL § 16 A, stk. 5. Efter praksis anses rådigheden over boligen som maskeret udbytte fra moderselskabet samtidig med, at moderselskabet anses for selv at have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet. Aktionæren kan også blive beskattet af maskeret udbytte, selv om boligen ikke er til rådighed for denne personligt, men for en person, virksomhed eller organisation, som aktionæren har en personlig interesse i. Det er således ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bor i eller bruger den bolig, selskabet stiller til rådighed. Ved vurderingen af, om godet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren. Reglen i Ligningslovens § 16 A, stk. 5, gælder, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej. Selskabet har udlejet [adresse1] med underskud til [person1], da 3 af selskabets 4 hovedanpartshavere er datter af [person1]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har haft en selvstændig økonomisk interesse i at leje [adresse1] af [person9] og videreudleje ejendommen til [person1]. I SKM.2015.309.BR fandt retten at udlejning af en lejlighed, som var ejet af hovedaktionærens selskab og udlejet til hans børn, var sket som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor godet måtte anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Hovedaktionæren skulle derfor beskattes af fri bolig som maskeret udbytte. I 2021.721.ØLR tiltrådte Østre Landsret, at A for indkomstårene 2008-2012 skulle beskattes af rådigheden over en helårsbolig, der var udlejet til hans forældre af et selskab, som han ejede i lige andele med sin bror (50/50). For så vidt angik indkomstårene 2008 og 2009 var forhøjelsen varslet ifølge den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og byretten tiltrådte, at betingelserne herfor var opfyldt, herunder at der mellem brødrene var indgået en aftale om fælles bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. For landsretten angik sagen kun spørgsmålet om, hvorvidt ændringerne af ansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009 var varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Appellantens indsigelse var, at han ikke havde bestemmende indflydelse over selskabet, fordi der ikke var indgået en aftale mellem ham og broren om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af aftalegrundlaget, at aftalegrundlaget er udtryk for en aftale mellem de to anpartshavere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Landsretten lagde vægt på en række momenter, herunder at anpartshaveroverenskomsten i vidt omfang tillagde anpartshaverne vetoret. På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet. I SKM.2018.447.LSR fandt Landsskatteretten, at en hovedanpartshavers udleje af en bolig til forældre til underpris var omfattet af rådighedsbeskatningen efter ligningslovens § 16 A. Der var ikke indtrådt forældelse, idet Landsskatteretten fandt, at der på baggrund af en anpartshaveroverenskomst forelå bestemmende indflydelse, således at der forelå en kontrolleret transaktion omfattet af fristen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. Der var således en forlænget ligningsfrist efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, stk. 5. Selskabets hovedanpartshavere skal beskattes af forskellen mellem selskabets omkostninger og lejeindtægt som maskeret udlodning med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 2 nr. 1. 3. Fri bil WV Toureg Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af klager for værdi af fri bil stillet til rådighed af klagers selskab [virksomhed1] ApS. Klager har ikke i indkomstårene været ansat og modtaget løn fra [virksomhed1] ApS. I forbindelse med sagens behandling har revisor for [virksomhed1] ApS oplyst, at selskabet ikke har ført kørebog for brugen af selskabets bil. Det er oplyst, at bilen er stillet til rådighed for [person6]. [person6] har ikke været ansat eller modtaget løn i [virksomhed1] ApS. I klagen oplyser klagers advokat [person11], at bilen har været anvendt af [person2] da han var direktør for [virksomhed1] ApS, og af [person6], når han var på besøg i Danmark i sin egenskab som direktør for moderselskabet [virksomhed2] Ltd UK. Bilen har således været stillet til rådighed for et andet selskab end [virksomhed1] ApS, som er ejer af bilen. Kørsel for andet selskab betragtes som privat kørsel for hovedanpartshaverne. Det oplyses, at bilen har stået på selskabets adresse [adresse1], som også er bolig for [person1]. Ved ikke at fører kørebog for brugen af selskabets VW Toureg har selskabet ikke dokumenteret, at bilen udelukkende er benyttet i forbindelse med indkomsterhvervelsen for [virksomhed1] ApS. Beskatning af fri bil sker ikke af den faktiske brug men af råderetten. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken selskabet eller selskabets hovedanpartshavere har løftet bevisbyrden for; at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel, og at bilen ikke har været brugt privat, da selskabet ikke har ført kørebog for brugen af selskabets bil. Skattestyrelsen skal også henvise til den juridiske vejledning C.A.5.14.1.11 Vurderingen af, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel. 4. Værdi af fri bil. [virksomhed6] hestetrailer Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af fri bil. Klager gør i indsigelsen gældende at hestetraileren i hele perioden har været udlejet til [virksomhed7]. Der er ikke dokumentation for at [virksomhed7] cvr-nummer [...2] har betalt leje for hestetraileren. [virksomhed7] har ikke i det centrale motorregister været registreret som bruger. I hele perioden har [virksomhed1] ApS stået som ejer og bruger af bilen. [virksomhed1] ApS har ikke bogført en lejeindtægt eller tilgodehavende fra udleje. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hverken selskabet eller klager har dokumenteret, at selskabet har udlejet hestetraileren til [virksomhed7] cvr-nummer [...2]. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. ...” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2020-2023 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Vedrørende [klager] cpr. nr. [cpr1] Klage over Skattestyrelsens ændring af skatteansættelsen i årsopgørelsen for 2021 modtaget d. 12.2.2025. Hermed skal jeg på vegne min klient [klager] påklage skatteansættelsen i den fremsendte årsopgørelse for 2021 dateret 12. februar 2025, vedlagt som bilag 1. Der er klages over følgende forhold: 1. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år ved tillæg af aktieindkomst (maskeret udlodning), med påstand om at selskabet [virksomhed1] ApS’s udlejer [adresse1], [by1] til [person1] under markedspris. 2. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år ved tillæg af aktieindkomst (maskeret udlodning), med påstand om, at automobil VW Touareg har været til rådighed. 3. Ændring af den skattepligtige indkomst for de nævnte år ved tillæg af aktieindkomst (maskeret udlodning), med påstand om, at automobil Ford [...] [virksomhed6] hestetrailer har været til rådighed. Der refereres til klageteksten nedenfor, som er klageskrivelsen vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 2025, for så vidt dette vedrører indkomståret 2021. ”Indledning: A: Indledning – beskatning af fri bil – Familieforholdene Indledningsvis vil jeg gerne omkring familieforholdene mellem de 4 hovedaktionærer for god ordens skyld præciserer: [klager] er datter af [person6] og [person7] [person3] og [person4] er datter af [person6] og [person1] [person5] er datter af [person1] og [person8]. I afgørelsen er der ikke forholdt præcist hertil, da [person5] ikke kan anses som nærtstående i forhold til [person6] og [klager] kan ikke anses som nærtstående i forhold til [person1]. Der er derfor forskel på, hvorledes, der skal forholdes til henholdsvis [klager], [person5] og de to fællesbørn [person4] og [person3]. Der syntes ikke at være sondret imellem mine klienters forskellige relationer til [person1] og [person6], hvilket der skal, da de ikke kan anses som nærtstående i alle relationerne. (B): Re 1. [adresse1] Ejendommen er lejet af selskabet [virksomhed1] ApS og ifølge lejekontrakten må ejendommen benyttes ikke kun til bolig, men også til delvist erhverv. Der er ifølge BBR 182 kvm bolig i ejendommen plus en dyb kælder, hvoraf 8 kvm må benyttes til bolig. Derudover er der 88 kvm kælder, som er dyb kælder og derfor kun anvendeligt til opbevaring. I lejekontrakten mellem ejendommens ejer [person9] og [virksomhed1] ApS er det anført, at lejemålet kan benyttes til bolig og delvis erhverv. Selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS har begge siden den 03/07/2018 haft adresse på ejendommen, jfr. Erhvervsstyrelsen. Selskaberne har ikke haft p-adresser andre steder og selskaberne har benyttet to værelser i ejendommen til kontor mv, ligesom kælder har været benyttet til arkiv for selskabet. Det følger heraf, at det ikke er mere end halvdelen af det samlede areal, der er blevet benyttet af [person1]. Det er på ovenstående baggrund, at lejen for [person1] er fastsat til DKK 180.000, svarende til halvdelen af den i hovedlejeaftalen fastsatte leje. Halvdelen af det registrerede boligareal svarer til 95 kvm, hvilket således repræsenterer til en leje på knap 1.900 per kvm, hvilket ikke kan anses som urimeligt - hvis der sammenlignes med, hvad der udlejes til i området, jfr. for eksempel hos [virksomhed8] [site1] hvorfor det er tæt på det nuværende niveau. For så vidt angår driftsomkostningerne til el, gas og varme, så skal de korrekt også fordeles i samme forhold. Der kan derfor alene være tale om en forhøjelse for andel af el, gas og varme, idet Udgiften til alarm og [virksomhed3] er primært i selskabernes interesse. Det er derfor mine foreløbige bemærkninger: 1. At anset om alle mine 4 klienter kan anses som hovedaktionærer, er det kun 3 af dem, der kan betragtes som nærtstående. 2. At selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] ApS har benyttet en del af ejendommen, som domicil, hvorfor lejemålet ikke kan anses som ikke havende en selvstændig interesse for [virksomhed1] ApS eller [virksomhed5] ApS 3. At den opkrævede leje hos [person1] er svarende til markedslejen, når det tages i betragtning, hvor meget af det lejede, der har været til rådighed for [person1]. Det er derfor min opfattelse, at der maksimalt kan blive tale om beskatning af halvdelen af el, gas og varme. Det er dog min opfattelse, at det er den, der bebor ejendommen, som skal beskattes af godet og da [person1] har beboet ejendommen og samtidig er direktør i [virksomhed5] ApS, som har haft adresse på ejendommen under hele udlejningen, må det, såfremt der ikke kan opnås enighed om værdien og dermed den af [person1] betalte leje, være [person1], som skal beskattes af en eventuel for lav lejefastsættelse. Det er derfor ikke noget grundlag for at antage, at udlejningen af [adresse1], har passeret mine klienters privatøkonomi. Endvidere er jeg ikke enig i, at der gælder en forlænget ligningsfrist, netop fordi det ikke er mine klienter, der som selskabsdeltagere har udlejet til [person1], men derimod de selskaber, som også benytter ejendommen og hvor [person1] har været direktør siden 25/11/2014. (C): Re 2. Værdi af fri bil VW Touareg De generelle betragtninger vedrørende familierelationerne, som er gjort gældende ovenfor, gøres ligeledes gældende for så vidt angår bilen VW Touareg, herunder også vedrørende forlænget ligningsfrist som anført ovenfor under p. (B). Det er korrekt, at bilen har været benyttet af [person6], når denne har været på ophold i Danmark og at der ikke er betalt leje herfor. Bilen har imidlertid ikke været til rådighed for andre og kun været parkeret på selskabets adresse på [adresse1]. Bilen har alene været anvendt af den tidligere direktør [person2] udover som anført ovenfor af [person6] . [person6] er direktør i [virksomhed2] Ltd, som er det engelske moderselskab for henholdsvis [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] ApS og bilen er benyttet i forbindelse med besøg i datterselskaberne. Da [person6] ikke er ejer af [virksomhed1] ApS eller direktør i dette eller bosiddende i Danmark, men alene direktør i det engelske moderselskab foreligger der ikke noget grundlag for beskatning af den brug af bilen, som [person6] har haft. Bilen har befundet sig på selskabets adresse og ikke andre steder og der er ikke tale om en luksusbil eller sportsvogn, som ikke egner sig til kun erhvervsmæssig kørsel. Der er tværtimod tale om en praktisk bil, som er egnet til virksomhedsbrug og indregistreret på papegøjeplader med 2 siddepladser. Der er således ikke særlige forhold, som taler for, at bilen har været brugt til privat brug af aktionærerne eller været til sammes rådighed. Bilen har været anvendt i forbindelse med [person6]s besøg i Danmark som direktør i moderselskabet og som anført af [person12], mens denne indtil 2020 var direktør i selskabet. . Det har således intet haft med den familiemæssige relation at gøre, at bilen er stillet til rådighed, men alene vedrørende den erhvervsmæssige relation, som der er mellem moder- og datterselskab. Såfremt der måtte være tale om beskatning af aktionærerne, hvilket der i lyset af det anførte ikke ses at være noget grundlag for, må de anførte beløb skulle fordeles forholdsmæssigt imellem de enkelte og med behørigt hensyn til de familiemæssige relationer, beskrevet ovenfor. (D): Re 3. Værdi af fri bil - [virksomhed6] hestetrailer De generelle bemærkninger og standpunkter, som er anført ovenfor gøres også gældende for så vidt angår hestetraileren. Der er heller ikke her tale om en dyr bil eller en sportsvogn og bilen har ikke henstået andet sted end på lejers adresse i [by2], og den har aldrig henstået i [by3], hvad også vil fremgå af en GPS undersøgelse. Bilen har i hele perioden været udlejet, hvilket fremgår af bekræftelse fra [virksomhed7], [person10] cvr. Nr. [...2]. Det forhold, at [person1] tidligere har drevet stutteri er irrelevant, da hun ikke på dette relevante tidspunkt driver stutteri eller er ejer af en hest. Der er alene tale om en bil, der er erhvervet med udlejning for øje og den er kun blevet anvendt til dette formål. Det giver i sagens natur ingen mening at anvende en hestetrailer til privat bilkørsel, hvis man ikke har heste og i øvrigt kræver det en særlig køretilladelse at køre med en hestetrailer. Hvorvidt lejen er modtaget eller den er skyldig kan ikke have betydning for brugen af hestetraileren. Hvad er det faktuelle på dette område? Ligeledes bemærkes, på samme måde som ovenfor, at såfremt, hvilket bestrides, der skal ske beskatning, så kan der ikke være tale om fuld beskatning af alle aktionærerne men kun en forholdsmæssig beskatning. (E): Forbehold Det bemærkes for god ordens skyld, at det ikke indenfor den foreliggende tidsramme for indgivelsen af nærværende klage har været muligt at gennemgå de afgørelser, som der er refereret til eller søge efter andre afgørelser, der måtte nå til et modsatrettet resultat og eventuelt være mere retvisende i forhold til de konkrete forhold i nærværende sager. På baggrund heraf tillader jeg mig at tage et forbehold herfor med henblik på at komme tilbage vedrørende dette. Jeg forbehold mig også ret til at komme med yderligere, såfremt Skattestyrelsen i sagens forløb kommer med yderligere. ” Afslutning Hvis Skatteankestyrelsen ikke umiddelbart kan imødekomme min klage, anmoder jeg om et møde med Skatteankestyrelsen, hvor jeg får lejlighed til at fremlægge mine synspunkter. Jeg skal samtidig anmode om et retsmøde. ...“ Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Vedr: [person4] (sagsnr. [sag1]) - Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 2025 , jfr. Skatteankestyrelsens skrivelse af 23. maj 2025; [klager] (sagsnr. 25-0011699) - Skattestyrelsens afgørelse af 11. februar 2025 – Skatteankestyrelsens skrivelse af 23. maj 2025; [person5] (sagsnr. [sag2]) - Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 2025 – Skatteankestyrelsens skrivelse af 23. maj 2025; [person3] (sagsnr. [sag3]) - Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 2025 – Skatteankestyrelsens skrivelse af 23. maj 2025. I fortsættelse af ovenstående afgørelser og den efterfølgende korrespondance, respektive efter at have gennemgået Skattestyrelsens udtalelser til Skatteankestyrelsen i de ovenstående sager, skal jeg indledningsvis bemærke, at Skattestyrelsens udtalelser til Skatteankestyrelsen reelt er en gentagelse af indholdet af Skattestyrelsens afgørelser. Skattestyrelsen har således under de nu verserende klagesager for Skatteankestyrelsen fastholdt samtlige sine anbringender og har således ikke til støtte herfor fremført væsentlige nye anbringender. Ligeledes har Skattestyrelsen bestridt de anbringender, der er gjort gældende af klagerne. Klagerne gør på den baggrund de samme påstande og anbringender gældende under behandlingen af klagesagerne for Skatteankestyrelsen som allerede blev gjort gældende af Klagerne overfor Skattestyrelsen. Disse anbringender er angivet i klagernes indlæg til Skattestyrelsen, der også har anført disse i Skattestyrelsens udtalelser til Skatteankestyrelsen. På den baggrund opretholder Klagerne de påstande og anbringender, der allerede er gjort gældende af klagerne under sammes behandling af sagerne indtil nu. ...” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 11. februar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”… I fortsættelse af Skatteankestyrelsens skrivelse fra Januar 2026 om fristudsættelse skal jeg på vegne ovenstående fremkomme med nedenstående bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet den tidligere fremsatte anmodning om mundtlig forhandling af sagen opretholdes. 1. Der henvises indledningsvis til de tidligere fremsendte indlæg med bemærkninger til sagen og Skattestyrelsens afgørelse, idet disse bemærkninger fastholdes. 2. For så vidt angår lejemålet [adresse1], [by1] er det et faktum, at en del af lejemålet har været benyttet til erhvervsmæssigt formål i form af kontor til brug for selskaberne, da disse ikke har haft kontorer eller postadresser andre steder, hvorfor det har formodningen for sig, at selskabernes virksomhed har væretforestået fra denne adresse. Supplerende bemærkes, og som tidligere redegjort for, har lejen under hensyn hertil ikke været væsentligt under markedslejen for tilsvarende lejemål i området. Der er derfor ikke noget grundlag for at beskatte hovedaktionærerne som modtagere af maskeret udbytte. Specielt for [klager] gør sig gældende, at hun ikke er familiemæssigt forbundet med [person1], da [person1] ikke er hendes mor og der foreligger ikke et adoptionsforhold, hvortil kommer, at [person6] og [person1] er ikke er ægtefæller. 3. For så vidt angår bilen Touareg har bilen har været parkeret på selskabets adresse på [adresse1] i hele ejertiden og nøglen til bilen har endvidere beroet i selskabets varetægt. I ejertiden har ingen af anpartshaverne været bosiddende eller haft adresse på [adresse1], hvilket kan dokumenteres ved udskrifter fra Folkeregisteret ligesom nøglerne har været i firmaets varetægt. Derfor må det bestrides, at den har været til rådighed for anpartshaverne, som ikke har været bosiddende på adressen og der skal således ikke sker beskatning for rådighed af bil. 4. I relation til den i sagen omhandlede hestetrailer bemærkes, at denne er købt den 16. august 2022 med henblik på udlejning, jfr. vedlagte købsaftale. Hestetraileren har på intet tidspunkt henstået til opbevaring på adressen [adresse1], da den type køretøjer ikke må parkeres på [adresse1], hverken på gade eller i indkørsel. Den har omvendt altid beroet på adressen [adresse2] i [by2] hos lejeren heraf ([person10]) hos hvem også nøglerne til denne trailer har befundet sig uanset, at der først er udarbejdet en formel lejekontrakt pr. den 1. januar 2023 (vedlagt). Dette har således også været tilfældet frem og løbende frem til salget af denne trailer maj 2024 (vedlagt). Hestetraileren har aldrig været brugt af anpartshaverne eller [person1] og anpartshaverne har ikke haft den nødvendige myndighedstilladelse til at køre med den på noget tidspunkt. I lyset af ovenstående er der ikke noget grundlag for at pålægge de nævnte beskatning af rådighed over hestetraileren. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Fri bil – VW Toureg og Hestetrailer For så vidt angår punkterne om beskatning af fri bil af VW Toureg og Hestetrailer, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen er således enig i, at der vedrørende beskatning af VW Toureg skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 11. februar 2025, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 og aktieavancebeskatningslovens § 4. Skattestyrelsen er endvidere enig i, at det under klagesagsbehandlingen fremlagte materiale efter en konkret vurdering medfører, at beskatning af fri bil for så vidt angår Hestetrailer stadfæstes for indkomståret 2022 jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 og aktieavancebeskatningslovens § 4, men bortfalder for indkomståret 2023. Det bemærkes dog, at der i forslaget til afgørelsen under punkterne om beskatning af fri bil er henvist til ligningslovens § 16, stk. 9 i stedet for § 16, stk. 4. Dette antages at være en fejl særligt, da der i afsnittet om jus på side 3 henvises til ligningslovens § 16, stk. 4. Beskatning af ejendom stillet til rådighed Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende punktet om beskatning af ejendommen stillet til rådighed for Klager. Skattestyrelsen mener i stedet, at afgørelsen af 11. februar 2025 skal stadfæstes. Det følger af Den Juridiske Vejledning C.A.5.13.1.2.1 om beskatning efter de skematiske regler om fri helårsbolig i ligningslovens § 16, stk. 9, at: ”De boliger, der er omfattet af reglen, skal opfylde følgende betingelser: Arbejdsgiveren skal eje boligen Boligen skal være til rådighed for privat anvendelse og ikke kun erhvervsmæssig benyttelse Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.” Det er således en betingelse for anvendelsen af de skematiske regler om fri bolig i ligningslovens § 16, stk. 9, at selskabet ejer boligen. Det følger dertil af samme afsnit i Den Juridiske Vejledning: ”Arbejdsgiveren skal eje boligen Det er et krav, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller denne til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter - en "armslængdepris" for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses betalingen for lejemålet som udgangspunkt for at være fastsat til markedslejen. I sådanne tilfælde gælder hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen.” (min fremhævning). Dertil følger det også af praksis, at i tilfælde, hvor et selskab stiller bolig til rådighed for en direktør/hovedaktionær/lignende, hvilket selskabet selv lejer og dermed ikke ejer, skal beskatning ske efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3 om beskatning af markedsværdien fremfor de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9. Dette følger eksempelvis også af Landsskatterettens begrundelse i SKM2010.415.LSR (stadfæstede ved SKM2011.495.ØLR), hvoraf det fremgår: ”Klageren anses herefter for omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 9, omhandlede personkreds. Den skematiske værdiansættelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9 finder dog kun anvendelse i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed. De tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af en tredjemand og stiller den til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. (personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9) er omtalt i pkt. 3.4.1. i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 og Ligningsvejledningen 2007 A.B. 1.9.5. Side 186. Det fremgår heraf, at der i den situation er en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter en “armslængde pris” for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen. I disse tilfælde finder hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, anvendelse - dvs. den ansatte hovedaktionær beskattes af markedslejen. Klageren kan således ikke ved værdiansættelsen af fri bolig anvende den skematiske markedsleje, som fremgår af SKAT - Meddelelse om værdiansættelse for 2007 af visse personalegoder, jfr. SKM2006.752.SKAT. Da værdien er ansat til den af arbejdsgiveren betalte leje tillagt forbrugsudgifter jfr. ovennævnte cirkulære stadfæstes skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.” Det samme gør sig gældende i Landsskatterettens sagsnr. 18-0002372 og 18-0002373, hvor det af begrundelsen følger: ”Landsskatteretten finder, at klageren for de omhandlede indkomstår 2014 og 2015 har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, og er dermed omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, hvorfor han er skattepligtig af fri bolig, som er stillet til rådighed for ham som led i ansættelsesforholdet. Den skematiske værdiansættelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9 finder dog kun anvendelse i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed. Når der er tale om en lejebolig fastsættes værdien til markedslejen efter ligningslovens 16, stk.3. Der kan henvises til SKM2010.415.LSR” Det er på ovenstående baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den korrekte opgørelsesmetode til beskatning ér anvendt i Skattestyrelsens afgørelse, hvor Klager er blevet beskattet efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, fremfor de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 som følge af, at ejendommen ikke er ejet af selskabet men lejet gennem en uafhængig tredjemand. Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes som markedslejen (beløbet betalt til den uafhængige tredjemand) tillagt omkostninger fratrukket egenbetaling, hvilket netop er opgørelsesmetoden, som er anvendt i Skattestyrelsens afgørelse. Klager er dermed omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, men værdien af fri bolig skal beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 3, da boligen er lejet af selskabet ved en uafhængig tredjemand. Skattestyrelsen mener derfor, at afgørelsen af 11. februar 2025 skal stadfæstes for så vidt angår dette punkt omhandlende fri bolig, hvorfor opgørelsen og beskatningen skal bestå, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1. Formalitet Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til, at der ikke forelægger formalitetsmangler, da forholdene er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 om kontrollerede transaktioner. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… I fortsættelse af Skatteankestyrelsens skrivelse fra Januar 2026 om fristudsættelse skal jeg på vegne ovenstående fremkomme med nedenstående bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet den tidligere fremsatte anmodning om mundtlig forhandling af sagen opretholdes. 1. Der henvises indledningsvis til de tidligere fremsendte indlæg med bemærkninger til sagen og Skattestyrelsens afgørelse, idet disse bemærkninger fastholdes. 2. For så vidt angår lejemålet [adresse1], [by1] er det et faktum, at en del af lejemålet har været benyttet til erhvervsmæssigt formål i form af kontor til brug for selskaberne, da disse ikke har haft kontorer eller postadresser andre steder, hvorfor det har formodningen for sig, at selskabernes virksomhed har været forestået fra denne adresse. Supplerende bemærkes, og som tidligere redegjort for, har lejen under hensyn hertil ikke været væsentligt under markedslejen for tilsvarende lejemål i området. Der er derfor ikke noget grundlag for at beskatte hovedaktionærerne som modtagere af maskeret udbytte. Specielt for [klager] gør sig gældende, at hun ikke er familiemæssigt forbundet med [person1], da [person1] ikke er hendes mor og der foreligger ikke et adoptionsforhold, hvortil kommer, at [person6] og [person1] er ikke er ægtefæller. 3. For så vidt angår bilen Touareg har bilen har været parkeret på selskabets adresse på [adresse1] i hele ejertiden og nøglen til bilen har endvidere beroet i selskabets varetægt. I ejertiden har ingen af anpartshaverne været bosiddende eller haft adresse på [adresse1], hvilket kan dokumenteres ved udskrifter fra Folkeregisteret ligesom nøglerne har været i firmaets varetægt. Derfor må det bestrides, at den har været til rådighed for anpartshaverne, som ikke har været bosiddende på adressen og der skal således ikke sker beskatning for rådighed af bil. 4. I relation til den i sagen omhandlede hestetrailer bemærkes, at denne er købt den 16. august 2022 med henblik på udlejning, jfr. vedlagte købsaftale. Hestetraileren har på intet tidspunkt henstået til opbevaring på adressen [adresse1], da den type køretøjer ikke må parkeres på [adresse1], hverken på gade eller i indkørsel. Den har omvendt altid beroet på adressen [adresse2] i [by2] hos lejeren heraf ([person10]) hos hvem også nøglerne til denne trailer har befundet sig uanset, at der først er udarbejdet en formel lejekontrakt pr. den 1. januar 2023 (vedlagt). Dette har således også været tilfældet frem og løbende frem til salget af denne trailer maj 2024 (vedlagt). Hestetraileren har aldrig været brugt af anpartshaverne eller [person1] og anpartshaverne har ikke haft den nødvendige myndighedstilladelse til at køre med den på noget tidspunkt. I lyset af ovenstående er der ikke noget grundlag for at pålægge de nævnte beskatning af rådighed over hestetraileren. …” Klagerens repræsentants bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringsskrivelse: ”… Under henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelser af 5. marts 2026 med bilag på skal jeg herved på vegne ovenstående knytte nedenstående bemærkninger til de i de anførte skrivelser indeholdte forslag til de enkelte sagers afgørelser, respektive Skattestyrelsens udtalelse af 3. marts 2026: 1. Ad året 2020 1.1 Det fastholdes generelt, at de foretagne, respektive foreslåede ændringer i relation til skattepligt for året 2020 ikke er berettigede, idet det gøres gældende: (i) At ejerskabet til de danske selskab alene foreligger indirekte idet selskabet er ejet 100% af et engelsk selskab, hvilket er det selskab, som kapitalejerne er deltagere i; (ii) At bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, der henviser til kapitel 4 i skattekontrolloven om “kontrollerede transaktioner”, ikke finder anvendelse i den konkret foreliggende situation; (iii) At de anførte bestemmelsers anvendelse forudsætter eksistensen af en faktuel situation, hvor ejerne i forening har så meget kontrol over det relevante selskab, at transaktionerne (konkret udlejning af fast ejendom og anvendelse af fri bil) anses som kontrollerende; (iv) At noget sådant forudsætter en ejerandel på mindst 50% eller mere, hvad der ikke foreligger i nærværende sag, hvor de 4 kapitalejere alene hver er kapitalejere for 25% af aktiekapitalen i det engelske selskab; (v) At når Skattestyrelsen gør gældende, at udlejningen til [person1] er sket, fordi kapitalejerne har “fælles bestemmende indflydelse” i selskabet, bestrides dette; jfr. (vi) At søskende ikke anses som ”nærtstående” efter de i denne henseende relevante bestemmelser, hvorfor det eksisterende ejerforhold ikke er omfattet af de skærpede regler for kontrollerede transaktioner; (vii) At kapitalejerne i selskabet, der hver har en ejerandel på 25% i selskabets engelske moderselskab, ikke gennem denne kapitalbesiddelse ikke hver har nogen kontrollerende indflydelse i hverken det engelske selskab eller i det danske datterselskab; (viii) At der ikke i selskaberne foreligger vedtægtsbestemmelser eller en ejeraftaler eller noget andet retligt grundlag, der har til konsekvens, at nogen af de enkelte kapitalejere i moderselskabet individuelt kan udøve kontrol over hverken dette eller datterselskabet; (ix) At der således i relation til selskaberne er der ikke den fælles kontrol, som kræves for at der kan foreligge en kontrollerende indflydelse; (x) At det af de ovenfor anførte følger, at, der ikke består noget retligt grundlag for at foretage ændringer i relation til skatteåret 2020, herunder på grund af forældelse. 1.2 Såfremt Skatteankestyrelsen ikke kan tiltræde ovenstående gøres i relation til år 2020 de samme anbringender gældende overfor forhøjelserne for skatteåret 2020 som de anbringender, der nedenfor er gjort gældende overfor forhøjelserne for årene 2021 til 2023. 1.3 Endvidere gøres det for samtlige aktiver/ydelser, som der sket forhøjelse for, gældende: (i) At ingen af disse aktiver/ydelser har været stillet til rådighed for nogen af de fire kapitalejere; (ii) At disse aktiver/ydelser (hvis dette faktuelt har været tilfældet) i så fald må anses at være stillet til rådighed for [person1] med de skattemæssige konsekvenser for hende; (iii) At boligen på [adresse1], [by1] således alene har været beboet af [person1]; (iv) At ejendommen [adresse1], [by1] ikke på noget tidspunkt været stillet til rådighed for eller benyttet af de fire kapitalejere; (v) At en eventuel beskatning af fri bolig med differencen mellem den betalte leje og markedslejen således ikke kan pålægges de fire kapitalejere, jfr. de tidligere fremsatte anbringender og indsigelser vedrørende fastsættelse af differencen og hvor meget af det lejede, som [person1] rådede over og havde adgang til, når selskaberne samtidig havde adresse i lejemålet. 1.4 Det gøres i fortsættelse af det i p. 1.3 anførte omkring bilen Tuareg yderligere gældende: (i) At lige såvel som bilen VW Touareg kun har henstået sig på adressen [adresse1], [by1], har nøglerne til denne befundet sig der, når bilen ikke har været benyttet; (ii) At bilen ikke på noget tidspunkt har været til rådighed for de fire kapitalejere, som dels alle selv har biler; (iii) At såfremt Skatteankestyrelsen desuagtet finder grundlag for at forhøjelse af de fire kapitalejeres indkomst med maskeret udbytte for fri bil, skal en sådan forhøjelse fordeles med 25% på hver af kapitalejerne, da ingen af disse har direkte rådighed over bilen og slet ikke fuld rådighed, som alene har bestået for [person1]. (iv) At det forbeholdes at fremkomme med yderligere anbringender, når Skatteankestyrelsen har truffet afgørelse og det korrekte lovgrundlag og den skattemæssige konsekvens heraf er kendt. 1.5 Det gøres i fortsættelse af det i p. 1.4 anførte omkring bilen VW Touareg i relation til eksistensen af en hestetrailer yderligere gældende: (i) At traileren aldrig har været til rådighed for kapitalejerne eller [person1], dels da den med henvisning til vedlagte erklæring fra [virksomhed7], aldrig har været opbevaret på adressen [adresse1], [by1] eller på nogen af de fire kapitalejeres private adresser; (ii) At det er en kendsgerning, at det derudover ikke har eller ville have været muligt for nogen af kapitalejerne at benytte traileren på nogen måde, da ingen af kapitalejerne er i besiddelse af det særlige kørekort som forlanges efter den gældende lovgivning for lovligt at kunne til en sådan hestetrailer 1.6 Afsluttende bemærkes, at den tidligere fremsatte begæring om et retsmøde i Landsskatteretten opretholdes. …” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens ændrede indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 201.628 kr., 211.342 kr., 302.420 kr. og 445.537 kr., i alt 1.160.927 kr., for indkomstårene 2020-2023 på baggrund af udleje af ejendom samt beskatning af fri bil og hestetrailer stillet til rådighed af selskabet. Retsgrundlaget Følgende fremgår af nedenstående lovbestemmelser: Statsskattelovens § 4: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi … b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning.” Personskattelovens § 3: ”Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.” Ligningslovens § 2: ”Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B. Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, … Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse …” Som udgangspunkt skal den leje, der er aftalt mellem parter, respekteres, medmindre ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en ikke uvæsentlig lavere husleje end markedslejen. I disse tilfælde beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR. Ligningslovens § 16 og 16 A: ”§ 16 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. … Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige værdi for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret 2022 sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret 2024 sættes den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. … Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. … Stk. 9 sidste pkt. Den skattepligtige værdi efter 2.-12. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten. 2.-12. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom. … § 16 A Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. … Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.” Aktieavancebeskatningslovens § 4: ”Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.” Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, påhviler som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Det udledes af Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.504.HR. Ved vurderingen af de faktiske forhold lægges der vægt på, hvorvidt bilen er velegnet til erhvervsmæssig transport, jf. SKM2014.504.HR og Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR. Der lægges endvidere vægt på, hvorledes bilen er registreret. Der henvises blandt andet til byrettens dom af 23. juni 2016, offentliggjort som SKM2016.586.BR, hvor retten fandt, at der var en formodning for, at bilen var til rådighed for skatteyderen, idet bilen var registreret til blandet kørsel. Byretten fandt herefter, at formodningen for, at der forelå privat rådighed for skatteyderen som indehaver og direktør i selskabet, skulle afkræftes af skatteyderen. Ligeledes lægges der vægt på, om der er fremlagt en korrekt udført kørebog, jf. SKM2005.138.HR, SKM2016.586.BR, og byrettens dom af 4. januar 2022, offentliggjort som SKM2022.71.BR. Det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. Der kan således statueres rådighed over flere biler uagtet, at skatteyderen ikke er observeret i bilen med private formål og uagtet, at der er en privat bil i husstanden, jf. Venstre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. Det samme gør sig gældende i forhold ejendomme, hvor afgørelsen af, om selskabets ejendom er stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, beror på en samlet konkret vurdering, idet det er selve rådigheden over ejendommen, der begrunder skattepligten, og ikke den faktiske anvendelse heraf. Dette følger bl.a. af Østre Landsrets dom af 9. januar 2009, offentliggjort som SKM2009.93.ØLR. Det er ikke et krav, at det er hovedanpartshaveren selv, der bebor eller anvender ejendommen, som selskabet stiller til rådighed, jf. f.eks. Østre Landsrets dom af 16. april 2013, offentliggjort som SKM2013.397.ØLR, og Østre Landsrets dom af 22. december 2021, offentliggjort som SKM2022.5.ØLR. Skatteforvaltningslovens § 26: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. … Stk. 5 Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.” Skattekontrollovens § 37: ”Ved følgende begreber i denne paragraf og i §§ 38-46 forstås: 1) Bestemmende indflydelse: Herved forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. nr. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. nr. 5, eller af fonde eller truster stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Udleje af ejendom Skattestyrelsen har for indkomståret 2020-2023 forhøjet klagerens aktieindkomst med henholdsvis 65.580 kr., 70.340 kr., 74.801 kr. og 71.913 kr. i henhold til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2. Det fremgår af en lejekontrakt mellem selskabet som lejer og [person9] som udlejer, at selskabet lejer ejendommen på ca. 270 for en årlig leje på i alt 354.000 kr., svarende til 29.500 kr. pr. måned. Selskabet har videreudlejet ejendommen på ca. 270 til [person1] for en årlig leje på 180.000 kr., svarende til 15.000 kr. pr. måned. Klageren har ejet 25 pct. af selskabet i indkomstårene 2020-2023. Selskabet og [person1] er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag4] vedrørende selskabet fundet, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets udlejning af ejendommen til [person1] med en månedlig leje på 15.000 kr. er sket på markedsvilkår, og at den månedlig husleje på den baggrund kan ansættes til den husleje der er aftalt og betalt mellem selskabet som lejer og [person9] som udlejer. Landsskatteretten finder herefter, at selskabets udlejning af ejendommen til [person1] for en månedlig leje på 15.000 kr. ikke er sket på markedsvilkår, og at differencen mellem den betalte og manglende leje må anses for maskeret udlodning til klageren. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nærværende punkt. Fri bil stillet til rådighed af selskabet Selskabet har i perioden 2018-2023 været ejer af en VW Toureg med registreringsnummer [reg.nr.1], som er registreret til privat personkørsel. Det er oplyst, at bilen har været stillet til rådighed for [person6], når han har opholdt sig i Danmark. [person6] har ikke været ansat eller modtaget løn fra selskabet i de omhandlede indkomstår. Selskabet har ikke bogført indtægter fra udleje af bil, og selskabet har ikke lønangivet værdi af fri bil for [person6] for indkomstårene 2020-2023. Der er ikke ført kørebog for bilen, og selskabet har afholdt betydelige udgifter til bilen. [person6] er far til tre af kapitalejerne i selskabet, herunder klageren. Klageren har ejet 25 pct. af selskabet i indkomstårene 2020-2023. Der er ikke fremlagt kørselsregnskab, frasigelseserklæring eller anden dokumentation for, at andre ansatte har haft bilen stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag4] vedrørende selskabet fundet, at bilen anses for at have stået ubegrænset til rådighed for kapitalejerne i selskabet i indkomstårene 2020-2023 og skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med den manglende indtægt for udleje af bilen. Landsskatteretten finder på den baggrund og under hensyntagen til, at klageren ejer 25 pct. af kapitalen i selskabet, at klageren er skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, idet bemærkes, det er uden betydning for beskatningen, hvorvidt bilen lejlighedsvis har været benyttet af [person6], idet det er rådigheden der beskattes. Der henvises til Venstre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil i den påklagede afgørelse, er for Landsskatteretten ubestridt. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nærværende punkt. Fri hestetrailer stillet til rådighed af selskabet Selskabet har siden den 16. august 2022 været ejet af en Ford [...], som er registreret til dyretransport og oplyst til blandet erhvervs- og privat benyttelse. Bilen er bogført som en hestetrailer til en værdi på 675.750 kr. Selskabet har bogført 31.250 kr. i indtægt fra udleje af hestetraileren for perioden 2022-2023. Der er ikke ført kørebog for hestetraileren. Det fremgår af en lejekontrakt, at [virksomhed7] lejede køretøjet i perioden 1. januar 2023 – 31. december 2023 for i alt 31.250 kr. Det fremgår desuden af en erklæring, at [person10] bekræfter at have haft opbevaret og har benyttet hestetraileren i den omhandlede periode. Klageren har ejet 25 pct. af selskabet i indkomstårene 2020-2023. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag4] vedrørende selskabet fundet, at hestetraileren anses for at have stået ubegrænset til rådighed for kapitalejerne i selskabet fra erhvervelsen til ultimo indkomståret 2022 og skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med den manglende indtægt for udleje af hestetraileren i indkomståret 2022. Landsskatteretten har desuden fundet, at hestetraileren i indkomståret 2023 har været udlejet til tredjemand og derfor ikke stået til rådighed for kapitalejerne i selskabet i indkomståret 2023. Landsskatteretten finder på den baggrund og under hensyntagen til, at klageren ejer 25 pct. af kapitalen i selskabet, at klageren er skattepligtig af værdien af fri hestetrailer, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, for indkomståret 2022. Landsskatteretten finder desuden, at klageren ikke er skattepligtig af værdien af fri hestetrailer, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk,. 5 for indkomståret 2023. Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil i den påklagede afgørelse er for Landsskatteretten ubestridt. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 214.258 kr. for indkomståret 2023. Den resterende del stadfæstes. Formalitet Skattemyndighederne skal varsle ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb. Ansættelsen skal senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristen for varsling om ordinær ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2020-2023 udløb og udløber henholdsvis den 1. maj 2024, 1. maj 2025, 1. maj 2026 og 1. maj 2027. Skattestyrelsen har den 17. oktober 2024 sendt forslag til afgørelse. Indkomstårene 2021-2023 ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Skattestyrelsens varsling af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 ligger derimod uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Landsskatteretten finder, at der er tale om kontrollerede transaktioner for så vidt angår beskatning af rådighed over fri bil samt udleje af ejendommen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Landsskatteretten har i forhold til ejendommen lagt vægt på, at udlejningen til [person1] er sket som følge af klageren og de øvrige kapitalejeres fælles bestemmende indflydelse i selskabet, og at Skattestyrelsens ændringer vedrører økonomiske transaktioner. For så vidt angår rådighed over frie biler, har Landsskatteretten har lagt vægt på, at de fire kapitalejere i fællesskab har haft bilerne stillet til rådighed, og at Skattestyrelsens ændringer vedrører økonomiske transaktioner. Da transaktionerne udgør kontrollerede transaktioner, udløber fristen for at udsende varsel først den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, dvs. den 1. maj 2026. Skattestyrelsens ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020, som vedrører rådighed over fri bil og udleje af ejendom ligger således inden for ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet Skattestyrelsen den 17. oktober 2024 har sendt forslag til afgørelse og i forlængelse heraf har truffet den påklagede afgørelse den 11. februar 2025. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens skattepligtige indkomst med 214.258 kr. vedrørende rådighed over fri hestetrailer for indkomståret 2023. Den resterende del af Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.