Journalnr. 25-0011677
Ingen indberetningspligt for indlejet arbejdskraft efter fagligt forlig
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 4. maj 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde indberettet løn mv. til eIndkomst på vegne af et entreprenørselskab for to personer, som selskabet havde lejet ind fra et andet selskab, og som via en faglig sag havde fået opgjort yderligere løn, SH-godtgørelse, pension og feriepenge på i alt ca. 163.000 kr. Skattestyrelsen anså selskabet for indberetningspligtigt, fordi selskabet havde indbetalt det af fagforeningen opgjorte krav som led i et forlig på 230.000 kr. Selskabet gjorde gældende, at der var tale om en bodssag, hvor fagforeningen havde indberetningspligten efter Skattestyrelsens egen vejledning. Landsskatteretten fandt, at de to personer ikke var i et ansættelsesforhold til selskabet, idet udlejningsvirksomheden var arbejdsgiver, og at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet indberetningspligt efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 2. Afgørelsen blev ændret, og vurderingen af, hvem der har indberetningspligten, blev overladt til Skattestyrelsen.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 25-0011677 Skattestyrelsen har på vegne af selskabet indberettet løn mv. til e-indkomst for lønperioden 9. oktober 2023 – 22. februar 2024, idet virksomheden anses for indberetningspligtig vedrørende indbetalinger til en faglig sag. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] A/S, herefter omtalt selskabet, er en entreprenørvirksomhed. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om to personer, der har arbejdet for selskabet. Skattestyrelsen har modtaget navne, CPR-numre og bruttobeløb vedrørende de to personer, der har udført arbejdet for selskabet. Skattestyrelsen har fået oplyst, følgende bruttobeløb som er udbetalt til [person1] (….), efterfølgende omtalt som [person1] og [person2] (…), efterfølgende omtalt som [person2] i en faglig sag: [person1] Løn 37.345,00 kr. SH-feriefridagsgodtgørelse 17.205,38 kr. Pension som er indbetalt til pensionsordning 20.321,15 kr. I alt 79.539,65 kr. [person2] Løn 41.760,00 kr. SH 16.834,50 kr. Pension som er indbetalt til pensionsordning 19.883,11 kr. Feriepenge 5.219,99 kr. I alt 83.697,60 kr. Ifølge afgørelsen har de to personer været lejet ind i selskabet fra [virksomhed1] ApS. Selskabet har modtaget en regning fra [virksomhed1] ApS for leje af medarbejdere. Det påklagede selskab har til fagforeningen indbetalt det krav, som fagforeningen har opgjort. Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår det, at selskabet har indbetalt 230.000 kr. til fuld og endelig afgørelse til fagforeningen. Beløbet dækker ifølge sagsnotatet flere personer. Ifølge et excel dokument der er indsendt som et bilag til Skattestyrelsen fra fagforeningen, udgør den opgjorte yderligere løn ovenfor, forskellen mellem den løn der er udbetalt fra [virksomhed1] ApS, og den løn som de to personer, ifølge fagforeningen, er berettiget til. Skattestyrelsen har modtager følgende besked fra fagforeningen den 5. august 2024: ”Vi har kørt en faglig sag imod virksomheden [klager] cvr. [...1] og indgået en aftale om frivillig indbetaling af skat med vores medlem. Er igen en special sag, da han er ansat i virksomheden [virksomhed1] cvr. [...2], men [klager] har været hyret virksomheden ind på vikarvilkår, men [virksomhed1] har ikke overenskomst og ikke betalt ham den rigtige løn. [klager] har [fagforening1] overenskomst og iht. denne, så skal de betale hans rigtige løn, så indbetalingen kommer fra [klager] og han er ansat i [virksomhed1]. Håber det giver mening, men gør nok ikke. Aftalen er at han skal betale 39% i skat. [person1] (…) skal beskattes af kr. 59.218,50 ,- jf. vedhæftede bilag. Sagen er vedrørende perioden oktober 2023 - februar 2024. Pengene bliver udbetalt til ham et par dage efter vi modtager svar retur fra jer vedrørende skattebetalingen Hvis der er spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen [person3] [fagforening1]” Tilsvarende henvendelse er modtaget vedrørende [person2]. Skattestyrelsen kontaktede sagsbehandleren [person3], [fagforening1], der i en mail af 31. oktober 2024 oplyser: ”Vi fastholder i begge sager, at vi har indgået et forlig med virksomhederne og ikke modtaget en bod, og det er dem der skal lave lønindrapporteringen”. Selskabet har ligeledes henvendt sig om sagen til fagforeningen. Den 27. januar 2025, fremgår følgende svar fra en medarbejder fra fagforeningen: ”Hej [person4] Beklager den lange svartid. Jeg har vedhæftet vejledningen fra Skat. Situationen i indeværende sag skulle være håndteret efter ”situation 2” i vejledningen. Dette burde Skat være bekendt med. Med venlig hilsen/ Kind regards [person5] Konsulent, [fagforening1]” Vejledningen der henvises til, er et notat dateret 30. april 2022, udarbejdet af Skattestyrelsen, med overskriften ”Vejledning til behandling af udbetaling i forbindelse med faglig sag.” I notatet beskrives behandling af indberetning i 2 situationer. Heraf fremgår: ”Der skal skelnes mellem to situationer: ”1 Borgeren er den retmæssige modtager af beløbet. Der er opgjort et konkret krav på fx manglende løn og feriepenge, som udbetales til borgeren eller fagforeningen. Arbejdsgiveren har indeholdelses- og indberetningspligten. 2 Fagforeningen er den retmæssige modtager af en bod, som arbejdsgiveren pålægges. Fagforeningen vælger at udbetale hele eller dele af boden til borgere ansat i virksomheden. Fagforeningen har indberetningspligten, og de udbetalte beløb skal indberettes som B-indkomst. (…).” Det fremgår ikke af notatet hvad forudsætningerne er, for at være omfattet af notatet, herunder de 2 situationer. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har på vegne af selskabet indberettet løn til e-indkomst, idet virksomheden anses for pligtig til at indberette de udbetalte beløb til to personer, der har arbejdet for virksomheden. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”I har ikke henvendt jer efter det forslag, vi sendte til jer den 9. december 2024, om eIndkomst og I har ikke indberettet ændringerne inden fristens udløb. Vi ændrer derfor virksomhedens indberetning for lønperioderne 9. oktober 2023 - 22. februar 2024. (…) Vores begrundelse Ifølge modtagne oplysninger har I udbetalt bruttobeløb til (…) i en faglig sag: (…) Ifølge modtagne oplysninger har I udbetalt bruttobeløb til (…) i en faglig sag: (…) De to medarbejdere har I lejet ind fra virksomheden [virksomhed1] ApS. I har modtaget en regning fra [virksomhed1] ApS for leje af medarbejderne, men da det er jer, der har indbetalt det krav som fagforenin- gen har opgjort, er det jer som har indberetningspligten til eIndkomst. På grundlag af de oplysninger, som vi har modtaget, og indberetninger til eIndkomst for lønperio- derne 9. oktober 2023 – 22. februar 2024 har vi opgjort følgende rettelser: (…) Når vi har indberettet, vil I modtage et advis i eIndkomst, hvoraf fremgår at arbejdsmarkedsbidrag ikke stemmer med 8 %, dette advis skal I se bort fra, da der ikke skal indberettes A-skat og ar- bejdsmarkedsbidrag. Love og regler Reglerne om, at virksomheden har pligt til at indberette, og hvornår dette skal gøres, står i ind- komstregisterlovens § 4 stk. 1 og stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023). Reglerne om, at vi kan ændre virksomhedens indberetning, står i opkrævningslovens § 5, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024). I kan finde de nyeste versioner af de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove. Afgørel- ser, domme, kendelser og SKM-meddelelser finder I på skat.dk/afgørelser, og Den juridiske vej- ledning finder I på skat.dk/juridiskvejledning. I kan finde bekendtgørelser på retsinformation.dk. Søg på nummer og årstal for at finde den rigtige bekendtgørelse.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 7. april 2025 udtalt følgende: ”Ekstra omkostning for [klager] A/S I vedlagt materiale til klagen fremgår det i mail af den 15. januar 2025 fra [person4], [klager] A/S til [person5], [fagforening1], at ”Dette vil medføre en ekstra omkostning for [klager], da SKAT jo så også mener at vi skal indbetale beløbene”. Dette er ikke korrekt. Afgørelsen vedrører alene indberetning af det bruttobeløb, som [klager] A/S har afregnet til [fagforening1]. Der opkræves heller ikke A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, fordi der ikke er sket indeholde før udbetalingen til [fagforening1]. Indberetningen sikre alene, at borgeren bliver beskattet af beløbet, hvilket ellers ikke ville ske. Indberetningspligt I svar på virksomhedens mail til [fagforening1] af den 15. januar 2025, har [person5] oplyst, at ”Situationen i indeværende sag skulle være håndteret efter ”Situation 2” i vejledningen”. Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen talt med virksomheden, og virksomheden har i den forbindelse givet udtryk for, at de mente der var tale om en bodssag, som er lig med vejledningens situation 2. For at få dette afklaret kontakter sagsbehandleren [person3], [fagforening1], som var den medarbejder hos [fagforening1], der sendte de oprindelige henvendelser til Skattestyrelsen. [person3] oplyser både telefonisk, og i mail af den 31. oktober 2024, at der ikke er tale om en bodssag – ”Vi fastholder i begge sager, at vi har indgået et forlig med virksomhederne og ikke modtaget en bod, og det er dem der skal lave lønindrapporteringen”. Efter denne besked fra [fagforening1] fortsatte Skattestyrelsen sagsbehandlingen ud fra at virksomheden var den indberetningspligtige. Skattestyrelsen stiller sig derfor undren overfor, at [fagforening1] i januar 2025 nu svarer virksomheden at der var tale om en bodssag. Det fremgår af vejledningens side 2 nederst, at hvis der er tale om en bodssag, skal det oplyses til Skattestyrelsen, fordi der så alene er tale om, at [fagforening1] ønsker et betalingsid til frivillig indbetaling af A-skat og am-bidrag på vegne af borgeren, fordi [fagforening1] selv ville være indberetningspligtig. Det fremgår ikke af [fagforening1]’s henvendelser, at der skulle være tale om en bodssag, Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at sagen er behandlet korrekt, og at afgørelsen der er truffet ligeledes er korrekt.” Klagerens opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at selskabet ikke har indberetningspligten for de omhandlende beløb. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[klager] har indbetalt penge via et forlig til [fagforening1], så det er [fagforening1] der skal foretage indberetning af disse beløb til SKAT - ikke [klager]” Jvn.f SKAT's egen vejledning er det Fagforeningen der har indberetningspligten - ikke virksomheden der indgåes forlig med.” Landsskatterettens afgørelse Sagen omhandler, om Skattestyrelsen med rette har indberettet løn mv. på vegne af selskabet vedrørende en faglig sag, for to personer som har udført arbejde for selskabet. Retsgrundlaget Der er pligt til at indberette oplysninger om indkomster, fradrag, formue og ansættelsesforhold mv. efter en række regler i skatteindberetningsloven. De indberetningspligtige er navnlig arbejdsgivere, der skal indberette om løn mv., pengeinstitutter mv., der skal indberette om deres kunders finansielle forhold, herunder pensionsordninger, og afkastet heraf, foreninger mv., der uddeler og modtager gaver mv., og offentlige myndigheder, der udbetaler overførselsindkomster eller tilskud. Af skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 og 2 fremgår: ”Stk. 1. Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Stk. 2. Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper: Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren. (…).” Af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1 fremgår: ”Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret: 1) Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skatteindberetningslovens §§ 1 og 2.” Af indkomstregisterlovens § 4, stk. 1 fremgår: ”Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 1-10, skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Indberetning af A-indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 46, stk. 6, skal senest foretages den 20. januar efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne vedrører.” Af Den juridiske vejledning afsnit A.B.1.2.2.1 fremgår: (…) Særligt om den, som pligten påhviler, anvendelse af mellemmænd mv. Det følger generelt af indberetningspligten, at man som indberetningspligtig ikke kan komme ud af indberetningspligten og dermed pligten til at sikre, at der indberettes korrekt, ved isoleret set at overdrage indberetningspligten eller benytte sig af mellemmænd, som ikke er indberetningspligtige. I situationer, hvor udbetalingen mv. sker gennem en mellemmand eller fx den praktiske håndtering heraf uddelegeres til andre, skal den, på hvis vegne udbetalingen mv. sker, sikre sig, at indberetningen sker - enten ved at få de nødvendige oplysninger til indberetningen fra mellemmanden, eller ved at sikre sig at mellemmanden foretager indberetningen på vegne af sig. Dette fremgår også af forarbejderne til SIL. Som et andet eksempel, hvor dette evt. kan give anledning til tvivl, kan nævnes tilfælde med repræsentanter for lønmodtagere, fx hvor en advokat eller et fagforbund på vegne af en klient eller et medlem får udbetalt godtgørelse mv. fra den pågældendes nuværende eller tidligere arbejdsgiver på baggrund af et forlig eller en dom. Her er det efter Skattestyrelsens opfattelse fortsat arbejdsgiveren, der har (indeholdelses- og) indberetningspligten, og arbejdsgiveren skal derfor sørge for eller sikre sig, at der er foretaget korrekt (indeholdelse og) indberetning, inden udbetalingen til repræsentanten foretages, og at dette fremgår af den dokumentation, der skal foreligge herom.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet har i den omhandlende indberetningsperiode lejet 2 personer ind til at udføre arbejde for sig. De 2 personer har ifølge afgørelsen været lejet ind i selskabet fra virksomheden [virksomhed1] ApS. Selskabet har modtaget en faktura fra [virksomhed1] ApS for leje af medarbejdere. Ifølge afgørelsen og øvrig korrespondance og materiale på sagen, er der ført en faglig sag. Fagforeningen har opgjort en yderligere løn, som forskellen mellem den løn der er udbetalt fra [virksomhed1] ApS, og den løn som de to personer, er berettiget til. Fagforeningen har givet Skattestyrelsen oplysninger om de opgjorte bruttobeløb (yderligere ansat A-indkomst mv.) for de to personer. Skattestyrelsen har i forslag og den påklagede afgørelse sendt oplysninger om bruttobeløb mv., sammen med oplysninger om personerne til selskabet, herunder at bruttobeløbet skal indberettes af selskabet som A-indkomst. Da selskabet ikke selv har gjort dette, har Skattestyrelsen på vegne af selskabet foretaget indberetningen. Selskabet fastholder at de ikke har indberetningspligten. Selskabet har i henhold til udtalelsen fra Skattestyrelsen indbetalt beløbet som et samlet bruttobeløb til fagforeningen for flere personer. Fagforeningen har udbetalt beløbene til de to personer. Landsskatteretten finder, på baggrund af oplysningerne i afgørelsen, at de to personer ikke har været i et ansættelsesforhold til selskabet i den pågældende indberetningsperiode, og at det er [virksomhed1] ApS der er arbejdsgiver i forhold til de to personer. Der er i afgørelsen ikke anført en begrundelse for, at de to personer, kan anses for at have modtaget et vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold i relation til selskabet, jf. skatteindberetningslovens §§ 1 og 2. Der er derimod oplyst, at de to personer har været lejet ind i selskabet fra [virksomhed1] ApS, og at selskabet har modtaget en faktura herfor. Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet indberetningspligt i det konkrete tilfælde. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet ikke har indberetningspligten. Vurderingen af hvem der har indberetningspligten overlades herefter til Skattestyrelsen.