Forskerskatteordning afslået da vederlagskrav ikke opfyldt fra ansættelsesstart

Journalnr. 25-0011460 Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om at blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F hverken fra 1. oktober 2024 eller fra 1. januar 2025. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren begyndte sin ansættelse hos [virksomhed1] A/S den 1. oktober 2024. Ifølge ansættelseskontraktens § 9 var klageren garanteret en månedsløn på 70.000 kr. samt fri telefon og internet i starten af ansættelsen. Det fremgår endvidere af ansættelseskontrakten, at klageren efter de første tre måneders ansættelse ville blive omfattet af [virksomhed1] [pensionsselskab] Pensionsordning, hvor virksomhedens bidrag er 9,7 %, og den ansattes bidrag er 1,8 %. Det fremgår ikke af kontrakten, at pensionsordningen er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A. Det fremgår af lønindberetningerne for oktober, november og december 2024, at klagerens bruttoløn sammenlagt udgjorde 70.167,67 kr. pr. måned. Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S, indsendte den 14. januar 2025 anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. oktober 2024. Det fremgår af klagerens lønseddel for januar 2025, at klagerens løn fra denne måned udgjorde 79.077,83 kr. inkl. pensionstillæg Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om at blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F, fra 1. oktober 2024. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Det er korrekt at arbejdsgiveren skal indberettet lønnen og oplyse hvorvidt den er omfattet af forskerskatteordningen eller ej. Du henviser netop til afsnit ”How to report the employee’s salary” der vedrører arbejdsgiverens forpligtigelser til at foretage lønindberetningen. Dette betyder imidlertid ikke at betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen, ikke behøver at være opfyldt fra starten af ansættelsen. Dette fremgår af kildeskattelovens § 48 E stk. 3. nr. 3. Det samme fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2021, SKM2022.24.LSR. Da din indkomst i månederne oktober, november og december 2024 ikke opfylder vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 3. beskattes lønnen efter de almindelige skatteregler. Pr. 1. januar 2025 opfylder du ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E stk. stk. 3 nr. 1, om at du ikke inden for de seneste 10 år forud for en ansættelse, der kan blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E -F, må have været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (fuld skattepligt). Der kan i henhold til kildeskattelovens § 48 E stk. 6, kun ses bort fra perioder med fuld skattepligt, såfremt der i perioden er udbetalt vederlag, på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning efter kildeskattelovens § 48 F. Da din indkomst for oktober, november og december 2024, ikke har opfyldet vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr., og dermed er beskattet efter de almindelige skatteregler, kan der ikke bortses fra denne periode, når det vurderes hvorvidt du fremadrettet kan blive omfattet af forskerskatteordningen. (…) 2. According to the FAQ section on the Tax Scheme for Researchers webpage, eligibility for the scheme is confirmed even if an individual is subject to full tax liability prior to registration. In my case, I have been subject to full tax liability during October, November, and December, and I am still eligible to be registered under the high-income tax scheme. Skattestyrelsens bemærkninger til punkt 2/The Danish Tax Agency's comments: Se også svaret under nr. 1. vedr. tidligere skattepligt, hvor der er udbetalt løn der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 48 E F. (…) 3. The same FAQ section states: “You can apply no later than 1 May of the fourth income year after the commencement of your employment in Denmark. For example, if you are employed on 1 June 2023, you must apply no later than 1 May 2027.” This means that, in my case, I have until four years after the start of my employment to apply for the benefit. I am applying in January because, as stated in my contract from the beginning, it is guaranteed that starting from this month, I will meet the salary threshold. Skattestyrelsens bemærkninger til punkt 3/The Danish Tax Agency's comments: Dette afsnit i FAQ vedrører de almindelige regler om genoptagelse af skatteberegningen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. Der er således ikke tale om en bestemmelse der specifikt henvender sig til beskatning efter forskerskatteordningen. Det er korrekt at du vil kunne søge om at blive omfattet af forskerskatteordningen, fra d. 1. oktober 2024, senest d. 1. maj 2028. Betingelsen for at blive omfattet af forskerskatteordningen er stadig at samtlige betingelser for at komme på ordningen er opfyldt fra ansættelsens start. (…) 4. The case SKM2022.24.LSR, which states in Danish: “The complainant had not documented his claim that, at the time of commencement of employment, an oral agreement was made that his salary would always meet the remuneration requirement. The court noted that the salary was not specified in the employment contract or any addendum during the relevant income years”. However, my case differs from the one cited. In the referenced case, the issue was acceptedfor 2015, with the court ruling that the salary did not meet the requirement for 2016 onwards, despite the correct 5% pension setup. Unlike the oral agreement in the case SKM2022.24.LSR, my contract from the beginning explicitly guarantees that, starting in January, my salary will meet the remuneration threshold, including the pension contribution (currently my salary in January is around 72.000 + 9,7% pension (§53A) = DKK 78.984 per month). Find as attached document my January paylisp. Skattestyrelsens bemærkninger til punkt 4/The Danish Tax Agency's comments Der henvises til kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 3, og kildeskattelovens § 48 E stk. 6, hvor af det fremgår at vederlagskravet skal være opfyldt fra ansættelsens start for at blive om fattet af forskerskatteordningen. Det fremgår af kildeskattelovens § 48 E stk. 6, at der udelukkende kan ses bort fra perioder med fuld skattepligt, hvor vederlaget også har været beskattet efter kildeskattelovens § 48 F.¨ (…) 5. The SKM2017.59.LSR case is not directly related to my situation, as it concerns coverage during maternity leave for an individual who benefited from the tax scheme in 2014 but no longer qualified in 2015. In my case, starting in January 2025, I meet the salary threshold as my contract states from the beginning of my employment. Indeed, I am requesting coverage from January 2025, rather than October 2024, based on the Tax Scheme for Researchers webpage, which states: "It is only possible to be covered by the scheme once in a lifetime. However, the 7 years can be split into several periods, provided that the conditions for being covered by the scheme are met for each individual period.” Skattestyrelsens bemærkninger til punkt 5/The Danish Tax Agency's comments: Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.59 er principiel, i det Landsskatteretten fastholder at vederlagskravet i henhold til kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 3, skal være opfyldt både formelt og reelt fra ansættelsens start. Medarbejderen skal således under alle omstændigheder være sikret en gennemsnitlig løn mindst svarende til vederlagskravet. Sagen vedrører tiden før 1. januar 2019, hvor der ved lov nr. 1432 af 05/12/2018 § 1, nr. 3. med virkning fra 1. januar 2019, ved opgørelse af minimumslønnen ses bort fra perioder med barselsorlov. Dette ændrer ikke ved det faktum at vederlagskravet skal være opfyldt både formelt og reelt fra ansættelsens start. (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse I henhold til kildeskattelovens § 48E skal samtlige betingelser i kildeskattelovens § 48E være opfyldt, før der kan ske beskatning efter § 48 F, stk. 1. Det er en betingelse, at den gennemsnitlige månedsløn udgør mindst 75.100 kr. plus bidrag til ATP i 2024. Dette følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2021, offentliggjort som SKM2022.24.LSR at der er afgørende for at betingelsen er opfyldt, at lønnen er garanteret fra ansættelsens påbegyndelse. Desuden skal den faktiske løn opfylde vederlagskravet, jf. SKM2017.59.LSR: I henhold til din ansættelseskontrakt er du i oktober, november og december 2024 garanteret et vederlagskrav på 70.167,67 kr. efter fradrag for ATP. Fra 1. januar ændrer det garanterede vederlagskrav sig, da du efter 3 måneders ansættelse bliver omfattet af virksomhedens pensionsaftale. Det faktiske vederlag udgør ifølge lønindberetningerne fra [virksomhed1] A/S udgør for oktober, november og december 70.167,67 kr. pr. måned. Du opfylder dermed hverken betingelse om at du fra ansættelsens start skal være garanteret et minimumsvederlag på 75.100 kr. i 2024, ligesom også det faktiske vederlag for 2024 skal være opfyldt. Da du hverken opfylder betingelsen om at det garanterede vederlag og det faktiske vederlag skal være opfyldt i henhold til kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 3, kan du ikke blive omfattet af forskerskatteordningen fra d. 1. oktober 2024. Det at dit vederlag fra 1. januar 2025, ændrer sig, og du evt. vil opfylde vederlagskravet på 78.000 kr. for 2025, ændrer ikke på, at du fra ansættelsens start, i 2024, skal være garanteret en bruttoløn der opfylder vederlagskravet, samtidig med at den faktisk udbetalte bruttoløn også opfylder vederlagskravet. Skattestyrelsen har kommenteret på dine bemærkninger til det fremsendte forslag af d. 20. januar 2025, under punkt 1.3. (…) Konklusion: Da du ikke opfylder betingelsen om at såvel det garanterede vederlag og det faktiske vederlag skal opfylde vederlagskravet i kildeskatteloven § 48 E stk. 3 nr. 3, fra ansættelsens start d. 1. oktober 2024 kan Skattestyrelsen ikke imødekomme din anmodning om, at blive omfattet af forskerskatteordningen fra d. 1. oktober 2024 og frem. Skattestyrelsen har kommenteret på de enkelte indsigelsespunkter, indgået fra dig d. 31. januar 2025, under punkt 1.3. Der er ikke indgået oplysninger eller dokumentationer der ændres Skattestyrelsens afslag på beskatning efter kildeskattelovens § 48 E og F under din ansættelse hos [virksomhed1] A/S. Din indkomst fra [virksomhed1] A/S skal derfor beskattes efter de almindelige skatteregler fra 1. oktober 2024. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. april 2025 udtalt følgende: ”(…) Borger henviser i sin klage til https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/1403. Borger henviser til en historiske LBK 1403 af 07/12/2010, hvilket betyder der ikke er korrespondance mellem de lovhenvisninger borger laver og de henvisninger der er i vores afgørelse af d. 11. februar 2025, hvor der refereres til LBKG 2024-05-03 nr. 460. Borger henviser til: skat.dk/Erhverv/Ansatte og løn/Udenlandsk arbejdskraft/Forskerskatteordningen. Skattestyrelsen er af den holdning at der er tale om generel vejledning på området, og at der ikke kan støttes ret herpå, da der ikke er tale om egentlig sagsbehandling. Der vil på skat.dk ikke kunne tages højde for alle borgeres konkrete situationer, hvorfor den enkelte borger ikke kan forvente at finde svar på hvordan borgerens egne skatteforhold kan afgøres. Registrering eller afslag på beskatning, efter forskerskatteordningen, sker netop på baggrund af ansøgning, indsendt af medarbejderen, arbejdsgiver eller en rådgiver. Der kan ske nærmere gennemgang af ansøgningen, forud for en evt. registrering, eller et afslag. Såfremt, der på baggrund af en indsendt ansøgning, foretages registrering, kan Skattestyrelsen efterfølgende undersøge hvorvidt betingelserne for at være opfattet af forskerskatteordningen er opfyldt. Overordnet set har skattestyrelsen ikke yderligere kommentarer eller henvisninger end det der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af d. 11. februar 2025. Der suppleres dog kort til de enkelte punker i borgers klage. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse at klager ikke opfylder vederlagskravet fra ansættelsens start d. 1. oktober 2024, hvorfor betingelse i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 3 ikke anses for at være opfyldt, uanset at borger henviser til, at vederlagskravet opfyldes fra 1. januar 2025, og at hans ansøgning også udelukkende omfatter lønudbetalinger fra 1. januar 2025 og fremad rettet. Anbringender: 1) This section establishes the requirement as an average monthly remuneration over the calendar year (based on the 2010 level), rather than mandating that the salary threshold be met immediately, such as in the first, second, or third month. Furthermore, I am applying for the benefit starting in January 2025, not October 2024. Before my employment begins, I already meet formally the remuneration requirement since my employment contract clearly states that after my probation period, I will receive a pension (currently set to 53A), which ensures compliance with the salary threshold. It is common practice in Denmark for companies to provide pensions only after the probation period, and my situation aligns with this standard. Skattestyrelsens kommentar: Der henvises til afgørelse af d. 11. februar 2025. Lønindberetningerne fra [virksomhed1] A/S, for oktober, november og december, i Detail-COR, fremgår af vedlagte bilag 1. Der findes ikke i kildeskattelovens § 48 E stk. 3. nr. 1, forarbejder, tilhørende bemærkninger eller afgørelser, undtagelser til, at ansættelsesperioder, hvor vederlagskravet ikke er opfyldt i de første måneder af en fortløbende ansættelseskontrakt, ikke indgår i vurderingen af hvorvidt vederlagskravet er opfyldt. Det fremgår netop af gældende lov samt offentliggjorte afgørelser at vederlagskravet både skal være garanteret og faktisk opfyldt fra ansættelsens start. 2) Various sections of the webpage SKAT - Tax Scheme for Researchers indicate that it is possible to apply for the benefit after some time. They also clarify that certain periods may be taxed under the general rules, while the benefit can still be granted as long as all conditions for inclusion in the scheme are met from the start of employment. In my case, my employment contract explicitly states that I will fulfill the salary requirement starting from January 2025 after my probation period. For example, the following sections from the webpage support this interpretation: • “All salary and holiday pay must be reported for the period in which the employee is covered by the tax scheme for researchers. If salary is reported outside the period in which the employee is covered by the tax scheme for researchers, this salary will be taxed under the general rules.” • “You can apply no later than 1 May of the fourth income year after the commencement of your employment in Denmark. For example, if you are employed on 1 June 2023, you must apply no later than 1 May 2027.” The decision letter references Section 48 E, subsection 6 of the Withholding Tax Act, stating: “Pursuant to section 48E (6) of the Act on the taxation of non-residents' income, periods of full tax liability may only be disregarded if remuneration has been paid during the period on the basis of a period of employment which has formed the basis for taxation pursuant to section 48F of the Act on the taxation of non-residents' income.” Upon reviewing subsection 6, I found that it states: “Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 3, selv om de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 3, selv om der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.” From this, I conclude that subsection 6 does not state that disregarded remuneration applies only when an individual is already covered by the benefit. This suggests that my case should still qualify under the scheme after not being covered during the standard probation period. Skattestyrelsens kommentar: Der henvises til kommentarerne under afsnittet ”Påstand” ligesom der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af d. 11. februar 2025, hvor der allerede er kommenteret på ovenstående. Borgers henvisning til § 48 E stk. 6, LBK 1403 af 07/12/2010, vedr. gæstestuderende, er ikke relevant i denne sag. Skyldes udelukkende at borger har benyttet en forkert lovbekendtgørelse. Skattestyrelsen har i afgørelsen fejlagtigt fået henvist til kildeskattelovens § 48 E stk. 6. Dette er ikke korrekt, da borger har været fuld skattepligtig jfr. Kildeskattelovens § 1, og ikke begrænset skattepligtig jfr. kildeskattelovens § 2. Der burde i stedet have været henvist til kildeskattelovens § 48 F stk. 2, 3 pkt.: ”Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.”. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at borger, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E og F. 3) Finally, another argument cited in the decision letter references Section 48 E (3), no. 1: “As of 1 January 2025, you do not meet the condition in Section 48 E(3),no. 1 of the Danish Act on Withholding Tax at Source, according towhich you must not have been liable to pay tax under Section 1 of the Danish Act on Withholding Tax at Source (fully taxable) within the last 10 years prior to an employment that may be covered by Section 1 of the Danish Act on Withholding Tax at Source.” In response, I would like to emphasize that my employment is under the same contract with the same company. The contract clearly states that after my probation period, I will receive a pension, which ensures compliance with the salary requirement. Additionally, I have not been liable to pay taxes in Denmark prior to this employment contract, which is the subject of discussion. Skattestyrelsens kommentar: Borger henviser til at han ikke har været skattepligtig til Danmark forud for ansættelsen pr. 1. oktober 2024. Dette er også korrekt, i det borgers fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, er indtrådt d. 1. oktober 2024, hvor han i henhold til CPR er indrejst i Danmark. I denne sag har borger været fuld skattepligtig, i henhold til kildeskattelovens § 1, i perioden 1. oktober – 31. december 2024, og haft lønindkomst, der ikke har været omfattet af beskatning efter kildeskattelovens §§ 48E og F. Indkomsten for disse måneder kan ikke blive omfattet af forskerskatteordningen, da vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 3 ikke er opfyldt. Borger opfylder dermed ikke betingelsen i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 1 om at der ikke må have været tale om fuld skattepligt jfr. kildeskattelovens § 1, inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen, med mindre indkomsten har været beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og F. Dette følger af kildeskattelovens § 48 F stk. 2, 3 pkt.: ”Tidligere perioder, hvor beskatning efter(§48F) stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.” Jeg har i afgørelsen fejlagtigt henvist til kildeskattelovens § 48 E stk. 6, hvilket ikke er korrekt, da borger har været fuld skattepligtig, og ikke begrænset skattepligtig jfr. kildeskattelovens § 2. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at borger ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af kildeskattelovens § 48 E og F. Skattestyrelsen fastholder med baggrund i ovenstående sin afgørelse af den 11. februar 2025. Skulle borger eller dennes repræsentant komme med flere anbringender, ønsker Skattestyrelsen muligheden for at kommentere på disse. (…)” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om at blive omfattet af forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E-F fra 1. oktober 2024. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Before accepting the job offer, I assumed that I would qualify for the high-income tax scheme based on the information published on the following webpage: https://skat.dk/en-us/businesses/employees-and-pay/non-danish-labour/tax-scheme-for-researchers. According to the terms of my employment contract, my salary (including the pension) will meet the threshold for the high-income scheme starting in January 2025, once my probation period ends. This condition is explicitly stated in my contract, leaving no ambiguity. I would like to outline some key arguments explaining why I believe I qualify for this benefit under the Withholding Tax Act, as published here: (…) 1. The decision letter states that I do not meet the salary requirement from the beginning, referencing Section 48 E, subsection 3, no. 3 of the Withholding Tax Act. This paragraph states: “den skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt som nævnt i nr. 1 har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. dog stk. 4,” However, subsection 3, no. 3 is unrelated to the salary requirement. I believe there may be a typo in some sections of the decision letter (or I am not looking the correct document version), and that the decision should instead refer to subsection 3, no. 5, which states: “vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 69.300 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 5.” This section establishes the requirement as an average monthly remuneration over the calendar year (based on the 2010 level), rather than mandating that the salary threshold be met immediately, such as in the first, second, or third month. Furthermore, I am applying for the benefit starting in January 2025, not October 2024. Before my employment begins, I already meet formally the remuneration requirement since my employment contract clearly states that after my probation period, I will receive a pension (currently set to 53A), which ensures compliance with the salary threshold. It is common practice in Denmark for companies to provide pensions only after the probation period, and my situation aligns with this standard. 2. Various sections of the webpage SKAT - Tax Scheme for Researchers indicate that it is possible to apply for the benefit after some time. They also clarify that certain periods may be taxed under the general rules, while the benefit can still be granted as long as all conditions for inclusion in the scheme are met from the start of employment. In my case, my employment contract explicitly states that I will fulfill the salary requirement starting from January 2025 after my probation period. For example, the following sections from the webpage support this interpretation: • “All salary and holiday pay must be reported for the period in which the employee is covered by the tax scheme for researchers. If salary is reported outside the period in which the employee is covered by the tax scheme for researchers, this salary will be taxed under the general rules.” • “You can apply no later than 1 May of the fourth income year after the commencement of your employment in Denmark. For example, if you are employed on 1 June 2023, you must apply no later than 1 May 2027.” The decision letter references Section 48 E, subsection 6 of the Withholding Tax Act, stating: “Pursuant to section 48E (6) of the Act on the taxation of non-residents' income, periods of full tax liability may only be disregarded if remuneration has been paid during the period on the basis of a period of employment which has formed the basis for taxation pursuant to section 48F of the Act on the taxation of non-residents' income.” Upon reviewing subsection 6, I found that it states: “Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 3, selv om de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1 og 3, selv om der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.” From this, I conclude that subsection 6 does not state that disregarded remuneration applies only when an individual is already covered by the benefit. This suggests that my case should still qualify under the scheme after not being covered during the standard probation period. 3. Finally, another argument cited in the decision letter references Section 48 E (3), no. 1: “As of 1 January 2025, you do not meet the condition in Section 48 E (3),no. 1 of the Danish Act on Withholding Tax at Source, according to which you must not have been liable to pay tax under Section 1 of the Danish Act on Withholding Tax at Source (fully taxable) within the last 10 years prior to an employment that may be covered by Section 1 of the Danish Act on Withholding Tax at Source.” In response, I would like to emphasize that my employment is under the same contract with the same company. The contract clearly states that after my probation period, I will receive a pension, which ensures compliance with the salary requirement. Additionally, I have not been liable to pay taxes in Denmark prior to this employment contract, which is the subject of discussion. For all the reasons outlined above, I kindly request a review of the decision and, if possible, a meeting to further explain my reasoning. My case follows a standard practice in Denmark, where pensions are typically provided after the probation period as part of employment contracts. I have attached my work contract, January payslip, and the decision letter I am contesting for your reference. I sincerely appreciate your time and consideration in reviewing my response.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ” I would like to highlight a few key points raised in the recent comments regarding the complaint submitted to the Danish Tax Agency. 1. Before signing the actual employment contract, I reviewed the webpage for highly paid employees. However, it did not include a link to the latest version of LBKG 2024-05-03 no. 460, nor was this regulation cited as the legal basis in the decision letter related to my case. As you can understand, for a foreign national unfamiliar with the Danish language and regulations, opting into this scheme can be particularly challenging. In such situations, it is reasonable to rely on the information provided on the official webpage and assume it is complete—especially when essential details for standard cases are not clearly communicated. 2. It was stated in the response to my complaint that the content on skat.dk serves only as general guidance and cannot serve as a legal basis, as it does not pertain to specific case processing. However, my situation is not highly specific—it is a standard case. It is common practice in Denmark for pension contributions to begin after the probation period. Based on the information provided on the skat.dk website, it is reasonable to conclude that I meet the requirements, as outlined in several sections of the site, which I referenced in my previous letter of appeal. 3. Another section of the response to my complaint states: “Der findes ikke i kildeskattelovens § 48 E stk. 3. nr. 1, forarbejder, tilhørende bemærkninger eller afgørelser, undtagelser til, at ansættelsesperioder, hvor vederlagskravet ikke er opfyldt i de første måneder af en fortløbende ansættelseskontrakt, ikke indgår i vurderingen af hvorvidt vederlagskravet er opfyldt. Det fremgår netop af gældende lov samt offentliggjorte afgørelser at vederlagskravet både skal være garanteret og faktisk opfyldt fra ansættelsens start.” First of all, § 48 E, subsection 3, no. 1 refers to the condition of not having been tax liable in Denmark during the 10 years prior to employment—it does not address the salary requirement. While it is claimed that there are no exceptions allowing for periods at the beginning of a continuous employment contract where the remuneration requirement as part of probation period is not met, there is likewise no explicit legal provision stating the opposite. The § 48 E, subsection 3, no. 3 only specifies that the salary must meet the required average under the terms of the employment contract. In my case, the contract clearly states that pension contributions will begin after the probation period, which ensures that the salary requirement is met on average accomplishing the § 48 E, subsection 3, no. 3. 4. In the decision letter, Section 48 E, subsection 6 of the Withholding Tax Act was incorrectly cited. It was later clarified that the correct legal basis is Section 48 F, subsection 2, third sentence. This correction suggests that the original reasoning lacked a solid foundation for concluding that I do not meet the requirements. If such an error can occur even among tax professionals, it highlights the ambiguity of the case and the absence of clearly defined arguments to justify the conclusion that I am not in compliance. 5. In the comments to my complaint, it is stated that I have been fully tax liable in Denmark, with reference to Section 48 F, subsection 2, third sentence: “…Tidligere perioder, hvor beskatning efter (§48F) stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.” However, in my defense, I have had no previous periods of full tax liability in Denmark prior to my current employment. As required under § 48 E, subsection 3, no. 1 (“den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig…”), I have not been tax liable in Denmark at any point during the 10 years preceding my employment with [virksomhed1]. Furthermore, in accordance with § 48 E, subsection 3, no. 3 (“vederlaget i penge I henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr.”), the remuneration stated in my [virksomhed1] employment contract—including the pension contributions—will meet the income threshold for the high-income tax scheme beginning in January 2025, once my probation period ends. This condition is clearly and explicitly outlined in my contract, leaving no room for ambiguity. As previously mentioned, it is common practice in Denmark for employers to begin pension contributions only after the probation period, and my situation follows this standard. I respectfully ask the Tax Appeals Board to reconsider the decision based on the arguments I have presented. I am someone who respects rules and follows established procedures, and it is not my intention to bypass any requirements. However, I kindly ask you to take into account that my arguments are grounded in LBKG 2024-05-03 no. 460, and that my case—particularly regarding the salary requirement—is in compliance, as the terms of my employment ensure that the threshold will be met following the probation period. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 2. september 2025 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”(…) Here are my arguments presented to case worker [klager] of the Tax Appeals Agency on 1 September 2025. My main arguments for why I qualify for the high-pay scheme are based on two articles (48E, stk. 3, no. 3 and 48E, stk. 1, no. 1) of the updated legal basis for the scheme, LBK nr. 460 of 03/05/2024. 1. Salary Requirement (48E, stk. 3, no. 3): It is essential to emphasize that I fulfill the salary requirement under this section 48E, stk. 3, no. 3, which refers to “vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten”—literally, the monetary remuneration under the terms of the employment contract. If we review my contract under the section Salary and Pension, it explicitly states: “After three months of employment, the employee will be covered by the [virksomhed1] [pensionsselskab] Pension Scheme.” This demonstrates that I will meet the salary requirement after three months of employment. This is not an oral agreement, as incorrectly compared in the decision letter with case SKM2022.24.LSR. Furthermore, case SKM2017.59.LSR is not directly applicable to my situation, as it concerned maternity leave coverage for an individual who was eligible for the tax scheme in 2014 but no longer qualified in 2015. Section 48E, stk. 3, no. 3 establishes the salary requirement but contains no provision requiring that the salary threshold be satisfied immediately in the first months of employment. The law merely sets out the level of remuneration that must be achieved under the employment contract; it does not prescribe the timing within the employment relationship by which supplementary benefits, such as pension contributions, must commence. Accordingly, my situation cannot be regarded as exceptional but reflects a standard and lawful employment practice in Denmark. It is well-established and in full compliance with Danish labour law that employer pension contributions typically begin only after the probationary period. To interpret Section 48E, stk. 3, no. 3 otherwise would amount to imposing an additional condition not found in the statutory text. 2. Tax Liability (48E, stk. 1, no. 1): The decisive wording of this provision 48E, stk. 1, no. 1 is “den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig”. This establishes a clear and objective condition: the taxpayer must not have been subject to Danish tax liability during the 10 years prior to employment. In my case, the requirement is unequivocally fulfilled. According to both the submitted documentation and my employment contract, my Danish tax liability commenced on 1 October 2024. Prior to my current employment, I had no tax liability whatsoever in Denmark. Consequently, there is no legal basis to conclude otherwise, and the condition in 48E, stk. 1, no. 1 is fully satisfied. 3. Additional Supporting Provisions from SKAT webpage In addition to the two articles already cited, several sections of the official SKAT webpage (https://skat.dk/en-us/businesses/employees-and-pay/non-danish-labour/tax-scheme-for-researchers) regarding the special tax scheme for highly paid employees directly support the applicability of the scheme to my situation. The following passages are particularly relevant: • “If salary is reported outside the period in which the employee is covered by the tax scheme, this salary will be taxed under the general rules.” — In line with this provision, my salary for October, November, and December 2024 will be taxed under the general rules, as I am not requesting coverage under the special scheme for this period. • “You can apply no later than 1 May of the fourth income year after the commencement of your employment in Denmark.” — This explicitly confirms that I have four years from the commencement of my employment to apply for the scheme. My application from January 2025 is therefore fully within the legally permitted timeframe. • “Can I register for the scheme if I am subject to both full or limited tax liability? Yes, if the other conditions have been met.” — This provision confirms that eligibility for the scheme is not excluded by full tax liability, provided all other statutory conditions (48E, stk. 3, no. 3 and 48E, stk. 1, no. 1) are satisfied. This is precisely the case in my situation. Together, these provisions clearly demonstrate that my application is fully consistent with both the statutory framework and the official SKAT webpage guidance. 4. Lack of Legal Basis in the Decision Letter I wish to emphasize that the decision letter of 11 February 2025, which concluded that I am not eligible for the high-pay scheme, does not set out the applicable legal basis. While it refers to certain isolated cases, it fails to cite the updated legal basis, LBK nr. 460 of 03/05/2024. 5. Incorrect References in the Decision Letter Finally, the decision letter of 11 February 2025 incorrectly refers to Section 48E, subsection 6. Such an error demonstrates that the decision’s reasoning rests on an inaccurate legal foundation. If a misapplication of the statutory provisions can occur even at the level of expert tax professionals, it underscores both the ambiguity surrounding the case and the absence of well-founded legal arguments to justify the conclusion that I do not meet the requirements. I would like to clarify that my intention is not to circumvent any rules. I am respectfully presenting my argument based on LBK nr. 460 af 03/05/2024 for highly paid employees (48E, stk. 3, number 3, and 48E, stk. 1, number 1) and I kindly request that the legalitetsprincippet be applied in my case, as there is no clear legal basis explicitly preventing my inclusion in the highly paid employees scheme. Applying this principle would ensure that I am not unfairly excluded due to an undefined or ambiguous rule for my case. (…)” Klageren har den 5. september 2025 tilføjet følgende bemærkninger til referatet af mødet med Skatteankestyrelsen: “(…) 1. Additional Supporting Provisions from SKAT webpage Some sections of the official SKAT webpage (…) regarding the special tax scheme for highly paid employees directly support the applicability of the scheme to my situation. The following passages are particularly relevant: • “If salary is reported outside the period in which the employee is covered by the tax scheme, this salary will be taxed under the general rules.” — In line with this provision, my salary for October, November, and December 2024 will be taxed under the general rules, as I am not requesting coverage under the special scheme for this period. • “You can apply no later than 1 May of the fourth income year after the commencement of your employment in Denmark.” — This explicitly confirms that I have four years from the commencement of my employment to apply for the scheme. My application from January 2025 is therefore fully within the legally permitted timeframe. • “Can I register for the scheme if I am subject to both full or limited tax liability? Yes, if the other conditions have been met.” — This provision confirms that eligibility for the scheme is not excluded by full tax liability, provided all other statutory conditions (48E, stk. 3, no. 3 and 48E, stk. 1, no. 1) are satisfied. This is precisely the case in my situation. Together, these provisions clearly demonstrate that my application is fully consistent with both the statutory framework and the official SKAT webpage guidance. 2. Lack of Legal Basis in the Decision Letter I wish to emphasize that the decision letter of 11 February 2025, which concluded that I am not eligible for the high-pay scheme, does not set out the applicable legal basis. While it refers to certain isolated cases, it fails to cite the updated legal basis, LBK nr. 460 of 03/05/2024. 3. Incorrect References in the Decision Letter Finally, the decision letter of 11 February 2025 incorrectly refers to Section 48E, subsection 6. Such an error demonstrates that the decision’s reasoning rests on an inaccurate legal foundation. If a misapplication of the statutory provisions can occur even at the level of expert tax professionals, it underscores both the ambiguity surrounding the case and the absence of well-founded legal arguments to justify the conclusion that I do not meet the requirements. (…)” Som svar på Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren den 8. november 2025 tilføjet følgende bemærkninger: “(…) I have received your proposal regarding the National Tax Court’s decision. With all due respect, I must formally disagree. I will outline the primary legal and contractual reasons supporting my disagreement with the proposal. 1. Standard Danish employment contract My contract is a standard employment agreement fully compliant with Danish labor law. Under well-established Danish employment regulations, employer pension contributions commence after the completion of the probationary period. This practice is lawful, standard, and widely recognized. 1. Lack of Lawful Basis in the Danish Tax Agency’s Decision Letter The decision letter dated 11 February 2025, which concludes that I am not eligible for the high-pay scheme, fails to provide a lawful basis for the determination. While it references certain articles and cases, it does not cite the applicable and current legal provisions that govern eligibility. As such, the decision lacks proper legal justification and is inconsistent with established legal requirements. 2. Salary Requirement (LBK nr 460 af 03/05/2024: 48E, stk. 3, no. 3): “vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.” It is essential to underscore that I fully satisfy the salary requirement under Section 48E, stk. 3, no. 3, which explicitly refers to “vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten”. This provision establishes a clear legal standard: eligibility is determined solely based under the terms of the employment contract. A review of my employment contract, under the Salary and Pension section, states unequivocally: “After three months of employment, the employee will be covered by the [virksomhed1] [pensionsselskab] Pension Scheme”. This contractual clause confirms that I meet the salary requirement in accordance with the legal definition provided by 48E, Section stk. 3, no. 3. Consequently, the decision denying my eligibility lacks a lawful basis. 3. Tax Liability (LBK nr 460 af 03/05/2024: 48E, stk. 3, no. 1) “den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6” The explicit language of Section 48E, stk. 3, no. 1 provides: “den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig.” This establishes an objective legal requirement: the taxpayer must not have been liable to Danish taxation in the 10 years prior to employment. In my situation, this condition is fully and clearly satisfied. As evidenced by the submitted documentation and my employment contract, my Danish tax liability commenced on 1 October 2024, and I had no prior Danish tax obligations. Therefore, there exists no legal basis to reach a contrary conclusion, and the statutory requirement under Section 48E, stk. 3, no. 1 is entirely fulfilled. 4. Distinction from Case SKM2022.24.LSR The case SKM2022.24.LSR states (in Danish): “The complainant had not documented his claim that, at the time of commencement of employment, an oral agreement was made that his salary would always meet the remuneration requirement. The court noted that the salary was not specified in the employment contract or any addendum during the relevant income years.” However, my situation is materially different from the facts in SKM2022.24.LSR. Unlike the oral agreement in SKM2022.24.LSR, my employment contract from the outset explicitly guarantees that my salary, including the pension contribution will meets the statutory remuneration threshold. Therefore, the rationale in SKM2022.24.LSR does not apply to my case, and the decision cannot lawfully be extended to deny compliance with the remuneration requirement under Danish law. I greatly appreciate that the grounds for my disagreement with the proposal will be formally considered in the National Tax Court’s decision.” Landsskatterettens afgørelse Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E-F i forbindelse med klagerens ansættelse hos [virksomhed1] A/S pr. 1. oktober 2024 eller pr. 1. januar 2025. Retsgrundlaget Af § 48 E, stk. 1-3, i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024) fremgår ”§ 48 E Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. … Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6, (…) 3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.” Af § 1, stk. 1, i selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025) fremgår: ”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: 1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar, 2a) sparekasser, andelskasser og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed, 2b) registrerede medarbejderinvesteringsselskaber efter § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, 2c) Danpilot, 2d) DSB. 2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt., 2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion, 2g) Energinet, 2h) vandforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, bortset fra vandforsyningsselskaber, der er udtrådt af den økonomiske regulering efter vandsektorlovens § 3 a, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler eller transporterer spildevand. Skattepligten gælder uanset vand- henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse, 2i) Naviair, 3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt., 3a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet, 4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a, 5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 251-257 i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger mv., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven, 5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger, 5b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond, 5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjenesteeller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Udbytte omfattet af ligningslovens §16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog. 2. pkt. omfatter ikkeudbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et andet investeringsinstitut, jf. 1. pkt. 5d) kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.” Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret”: ”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.” Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2021, offentliggjort i SKM2022.24.LSR, at det afgørende for at blive omfattet af forskerbeskatning er, at vederlagskravet i henhold til ansættelsesaftalen var opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet samt løbende under ansættelsen. Landsskatterettens begrundelse og resultat Det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at lønnen udbetales som vederlag i penge, og at vederlaget i penge er garanteret i ansættelsesaftalen. Vederlagskravet for indkomståret 2024 udgjorde 75.100 kr. pr. måned. Klagerens ansættelse hos [virksomhed1] A/S startede 1. oktober 2024. Det fremgår af ansættelseskontraktens § 9, at klageren var garanteret en månedsløn på 70.000 kr. plus værdi af fri telefon fra ansættelsens start den 1. oktober 2024. I januar 2025 udgjorde klagerens indberettede bruttoløn i alt 79.077,83 kr. inkl. pensionstillæg. Landsskatteretten finder, at lønnen ikke opfylder vederlagskravet på tidspunktet for ansættelsen den 1. oktober 2024. Det forhold, at klagerens løn steg til 79.077,38 kr. fra januar 2025, ændrer ikke herpå, idet vederlagskravet skal være opfyldt fra ansættelsens start samt løbende under ansættelsen. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 1. oktober 2021, offentliggjort i SKM2022.24.LSR. Da klageren ikke opfylder vederlagskravet i § 48 E, stk. 3, på ansættelsestidstidspunktet d. 1. oktober 2024, er han ikke berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen. Da klagerens fulde skattepligt til Danmark indtræder i forbindelse med ansættelsens start den 1. oktober 2024, er det ikke muligt efterfølgende at bliver registreret på forskerskatteordningen pr. 1. januar 2025, da klageren på dette tidspunkt ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, om at blive skattepligtig af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af bl.a. selskabsskattelovens § 1. Klagerens fremsendte bemærkninger af 8. november 2025 kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.