Afslag på ændring af enkeltmandsvirksomheds ophørsdato i CVR stadfæstet

Journalnr. 25-0011369 Skattestyrelsen har registreret klagerens virksomhed [virksomhed1]som en personligt ejet mindre virksomhed i perioden 30. juli 2021 til 15. september 2024. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om registrering af enkeltmandsvirksomhedens ophørsdato pr. 5. april 2023. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren startede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/[klager], CVR-nummer [...1], den 15. januar 2007. Virksomheden har skiftet navn flere gange, men har fra 1. januar 2019 haft navnet [virksomhed1]. Skattestyrelsen traf den 18. maj 2021 afgørelse om at afmelde virksomhedens momsregistrering med virkning fra den 31. maj 2021. Den 22. juli 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om at afmelde virksomhedens registrering for A-skat og AM-bidrag pr. 31. juli 2021. Disse afgørelser blev ikke påklaget. Af Skattestyrelsens afgørelse den 22. juli 2021 fremgår bl.a. følgende: ”(…) 1.1 Retsregler og praksis Erhvervsstyrelsen træffer som udgangspunkt afgørelse om registrering, ændring af registrering og afmeldelse af registrering, efter § 2 i Bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove (BEK nr. 223 af 3. marts 2012). Skattestyrelsens afgørelse om afmeldelse af virksomhedens registreringer for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker med hjemmel i § 4 i samme bekendtgørelse, hvor kompetencen er videregivet til Skatteforvaltningen, og sker på grundlag af følgende love og bestemmelser: Arbejdsmarkedsbidragsloven (AMBL, LBK nr. 121 af 7. februar 2020) § 7, fastlægger reglerne om indeholdelse, opkrævning og hæftelse følger bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven. Kildeskatteloven (KSL, LBK nr. 121 af 7. februar 2020) § 41, stk. 2, fastlægger begrebet A-indkomst mv. § 43, stk. 1, fastlægger at løn er A-indkomst. § 46, stk. 1, fastlægger at der skal trækkes foreløbig skat i A-indkomst, og hvem der skal trække skatten. Kildeskattebekendtgørelsen (KSLbek, BEK nr. 499 af 27. marts 2015 § 16, stk. 1 fastlægger pligten til registrering som indeholdelsespligtig (…) Skattestyrelsen har i forbindelse med momskontrollen ikke modtaget oplysninger om eller dokumentation for, at [klager] har udøvet eller fremadrettet har til hensigt at udøve hverken momspligtige eller ikke-momspligtige aktiviteter under navnet [virksomhed1] eller under andet navn. (…) I forhold til [klager] oplysninger om, at [person1]… har arbejdet som journalist i over 20 år og fungeret som PR-ansvarlig, har [klager] ikke på objektiv vis dokumenteret, at der har været, er eller vil komme faktiske aktiviteter i virksomheden at udføre PR opgaver for, at der har været, er eller faktisk vil blive udført PR-opgaver, eller at de faktisk har været, er eller vil blive udført af [person1]…. I forhold til [klager] oplysninger om, at [person2]… efter endt skoleforløb vil påtage sig rollen som officemanager og aflaste andre medarbejdere, har [klager] ikke på objektiv vis dokumenteret, at der har været, er eller kommer faktiske opgaver i virksomheden af hverken administrativ eller af anden art, hvem der faktisk har udført eller udfører dem, eller at de fremover faktisk vil blive udført af [person2]. På dette grundlag er det Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] har tilrettelagt sine fremtidige aktiviteter i overensstemmelse med Skattestyrelsens afmeldelse af [virksomhed1]s momsregistrering. Uanset den i mail af 13. juli 2021 udtrykte utilfredshed med Skattestyrelsens afmeldelse af virksomhedens registreringer for moms, A-skat og AM-bidrag er det derfor vores vurdering, at der ikke er aktiviteter i virksomheden og ingen opgaver for ansatte at udføre. Det betyder, at virksomheden alt andet lige ikke udbetaler løn som led i et tjenesteforhold eller på anden måde er indeholdelsespligtig af A-skat mv. [virksomhed1] anses dermed ikke for omfattet af retten eller pligten til at være registreret for A-skat og AM-bidrag, hvorfor Skattestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 11. juni 2021 og afmelder virksomhedens registreringer for A-skat og AM-bidrag Øvrige punkter Skattestyrelsen sender besked til ATP om, at virksomheden er afmeldt som arbejdsgiver. Virksomheden adgang til e-Boks ændres når virksomhedens registreringer afmeldes. Det er e-Boks, der administrerer reglerne mv. vi henleder alene opmærksomheden på reglerne for virksomhedens adgang til e-Boks, så du ikke mister information. For at give mulighed for at gemme relevante oplysninger gennemføres den systemmæssige afmeldelse registreringerne for A-skat og AM-bidrag derfor den 31. juli 2021.” Skattestyrelsens traf den 28. marts 2022 afgørelse om ikke at imødekomme en momsregistrering af virksomheden med virkning fra den 1. juni 2021 og om ikke registrere virksomheden for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 1. august 2021. Den 5. april 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om at fastholde inddragelsen af virksomhedens momsregistrering pr. 31. maj 2021. Landsskatteretten stadfæstede begge afgørelser den 7. juni 2024 under henholdsvis sagsnr. [sag1] og sagsnr. [sag2]. Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden blev afmeldt fra CVR-registeret pr. 31. juli 2021 ved en indberetning den 30. marts 2022 i Skattestyrelsens system. Klageren modtog ikke et ophørsbevis i den forbindelse. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden ikke blev afmeldt fra CVR-registeret i forlængelse af inddragelsen registrering for A-skat og AM-bidrag, fordi registreringen for ATP fejlagtigt ikke var afmeldt. Klageren har oplyst, at han først blev opmærksom på afmeldingen af virksomheden den 5. april 2023, da virksomhedens registrering skulle opdateres i forbindelse med indgåelse af en aftale med en kunde. Klagerens anmodede den 28. november 2024 Skattestyrelsen om at korrigere registreringen af virksomheden: ”På trods af at man har påstået, der ingen fejl er begået ifm. afmelding af pligter for [virksomhed1], beklager Borger- og Retssikkerhedschefen flere alvorlige fejl på Skattestyrelsens vejne (vedhæftet), samt påtaler at Skattestyrelsen burde have handlet anderledes i flere sammenhænge. Naturligt må følge, at ophørsdatoen som minimum må ændres til den dato, borger gøres bekendt med virksomhedens lukning; den 5. april 2023. Alternativt må Skattestyrelsen ifalde erstatningsansvar efter DBF artikel 82. Korrektion af registreringen imødeses.” Den 29. november 2024 anmodede klageren Erhvervsstyrelsen om følgende: ”Af vedhæftede ses, at Skattestyrelsens Borger- og Retssikkerhedschef påtaler og beklager meget omfattende fejl i forbindelse afregistreringen af [virksomhed1]s pligter – herunder særligt lukningen af virksomheden og informationen til borger herom samt den manglende vejledning omkring omdannelse til Personlig Ejet Virksomhed. Erhvervsstyrelsen bedes hermed med tilbagevirkende kraft omklassificere [virksomhed1] til Personlig Ejet Virksomhed siden 30. juli 2021 jf. Borger- og Retssikkerhedschefens udtalelse henset til vejledningspligten.” Den 12. december 2024 skrev klageren følgende til Erhvervsstyrelsen: ”Jeg er de facto fraflyttet Danmark pga. disse mange overgreb fra myndigheder, og lever nu igen som digital nomade. Derfor kan ophørsdatoen for virksomheden blot ændres til 15. september 2024, hvor jeg rejste fra Danmark – jeg kommer ikke til hverken at bo eller drive virksomhed i Danmark fremover alligevel. Formålet med at ændre virksomhedens ophørsdato fra 30. juli 2021 er at sikre, at jeg ikke uforvarende kommer i en situation, hvor jeg har handlet i strid med OPKL § 17, stk. 3 pga. Skattestyrelsens procesfejl ifm. registreringer på virksomheden som dokumenteret i Borger- og Retssikkerhedschefens udtalelse. Min bopælsregistrering i Danmark ophører i øvrigt per 31. december. Det forekommer mig også, at det ikke blev adresseret, hvad formålet med koordination med Skattestyrelsen består i?” Det fremgår af en mail fra Erhvervsstyrelsen til Skattestyrelsen den 17. december 2024, at Erhvervsstyrelsen er af den opfattelse, at det er Skattestyrelsens kompetence at afgøre, hvordan virksomheden skal ophøre med at have pligter. Skattestyrelsen sendte den 17. december 2024 forslag til delvis godkendelse af klagerens ansøgning om ændring af virksomhedens driftsform og ophørsdato. Den 19. december 2024 skriver klageren følgende til Skattestyrelsen: Forslaget kan tiltrædes uden præjudice, idet dette vil begrænse skaden. Registreringen kan således ændres med det samme uden at afvente den 9. januar. Idet der er hovedforhandling 3. januar 2025 i en civil sag omkring tilgodehavende, hvor registreringsoplysninger er et væsentligt spørgsmål, ville det være bedst, hvis registreringen kunne korrigeres forinden.” Skattestyrelsen traf den 20. december 2024 den påklagede afgørelse. Borger- og retssikkerhedschefen har i sit brev af 30. oktober 2024 behandlet klagerens utilfredshed med, at Skattestyrelsen har lukket virksomheden som følge af afmeldingen af pligter, og at klageren ikke er blevet orienteret om lukningen af virksomheden. Følgende fremgår af Borger- og retssikkerhedschefens brev af 30. oktober 2024: ”(…) 2.1 Skattestyrelsen har lukket din virksomheden som følge af afmeldingen af pligter Du skriver i din henvendelse af 14. februar 2024 til mig: At du bestrider, at Skattestyrelsen har hjemmel til at lukke en virksomhed alene som følge af andre afregistreringer. At Skattestyrelsen kun kan lukke en virksomhed ved en forvaltningsretlig afgørelse. Hvis der skulle ligge en afgørelse om lukning af din virksomhed, er det din opfattelse, at afgørelsen er ugyldig, fordi du hverken er blevet partshørt eller har modtaget en klagevejledning. At du bestrider, at afmelding af en virksomheds pligter er ensbetydende med lukning af virksomheden. At konsekvensen ved afmeldelsen af virksomhedens pligter ikke fremgik af afgørelserne af 18. maj og 22. juli 2021, men alene af afgørelsen af 28. marts 2022, hvorfor der er tale om en skærpelse. Følgende fremgår af fagdirektørens indsigelsessvar af 21. september 2023 til dig: ”Jeg har således ikke mulighed for at tage stilling til, om ophøret af virksomheden som en automatisk følge af afmeldelsen af alle virksomhedens pligter er korrekt, Jeg er dog orienteret om, at registrering af en virksomheds ophør er en administrativ følgevirkning af, at alle virksomhedens pligter afmeldes. Da der således ikke er tale om en egentlig afgørelse om ophør, som selvstændigt kan påklages til det almindelige klagesystem, er det i stedet selve afgørelsen om afmeldelse af virksomhedens pligter, der kan påklages, hvilket jeg er oplyst om, at du allerede har gjort. ... ... ... Da ophørsbeviset, som nævnt, ikke har nogen selvstændig betydning, er det også særligt vigtigt, at Skattestyrelsen ved afgørelser om inddragelse af enkelte eller alle en virksomheds pligter informerer om, at videre drift af virksomheden, eller på de enkelte pligtområder, er i strid med lovgivningen. Denne oplysning fremgår af afgørelsen om nægtelse af genregistrering af 28. marts 2022, men desværre ikke af brevene om afmeldelse af moms, A-skat og AM-bidrag af hhv. 18. maj og 22. juli 2021. Jeg vil derfor tage initiativ til, at det sikres, at oplysninger om, at fortsat drift af virksomhed ikke er lovligt, fremover fremgår af alle breve om afmeldelse af en virksomheds pligter.” I forbindelse med min behandling af din sag har fagdirektøren supplerende udtalt til mig, at det er hendes opfattelse, at dine klagepunkter vedrørende manglende hjemmel, manglende afgørelse, ugyldig afgørelse og manglende ækvivalens relaterer sig til spørgsmålet om gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelser, hvorfor direktøren ikke kan tage nærmere stilling hertil, idet kompetencen hertil er henlagt til det almindelige klagesystem. Vedrørende klagepunktet om uberettiget skærpelse udtaler fagdirektøren supplerende: ”Det er i indsigelsessvaret af 21. september 2023 bemærket, at oplysningen desværre ikke fremgik af de oprindelige afgørelser. Dette betyder dog ikke, at fortsat drift af virksomheden uden registreringer ikke er i strid med reglerne. Der er derfor ikke tale om en skærpelse med tilbagevirkende kraft, som påstået af borger.” I forlængelse af fagdirektørens supplerende udtalelse til mig har jeg anmodet om yderligere oplysninger fra Skattestyrelsen, Erhverv. Jeg har herefter modtaget følgende oplysninger: ”Skattestyrelsen fastholder, at afmelding af en virksomheds CVR-nummer er en administrativ følgevirkning af, at alle virksomhedens pligter afmeldes, hvorfor der ikke skal træffes selvstændig afgørelse herom, jf. efterfølgende uddybende bemærkninger. Det bemærkes, at dette kun gælder for de CVR-numre, hvor det er Skattestyrelsen, der godkender tildeling af CVR-numre iht. CVR-loven § 3 og 5 og den aftalte administration af CVR-loven mellem Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen. CVR-lovens § 3 og 5 indeholder følgende formuleringer: ”§ 3. Ved juridisk enhed forstås i denne lov: 1) En fysisk person i denne egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende. 2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person. 3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust. 4) En statslig administrativ enhed. 5) En region. 6) En kommune. 7) Et kommunalt fællesskab. § 5. Juridiske enheder tildeles kun ét entydigt identifikationsnummer (cvr-nummer). Stk. 2. Erhvervsstyrelsen tildeler cvr-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Danmarks Statistik tildeler cvr-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6. Stk. 4. Andre offentlige myndigheder end de i stk. 2 nævnte kan efter aftale med Erhvervsstyrelsen tildele cvr-nummer.” Tildeling af CVR-numre med virksomhedsform ”Enkeltmandsvirksomhed” henhører fx under Skattestyrelsens kompetence, mens tildeling af CVR-numre med virksomhedsform ”Anpartsselskab” henhører under Erhvervsstyrelsens kompetence. Når Skattestyrelsen godkender tildeling af CVR-numre, er baggrunden, at Skattestyrelsen godkender virksomhedens anmodninger om registrering for skatter-og afgifter (pligter fx momsregistrering). Hvis Skattestyrelsen afviser anmodning om registrering, får virksomheden ikke tildelt et CVR-nummer. Det har den omvendte konsekvens, at hvis en virksomhed med et CVR-nummer efterfølgende får inddraget registreringen af alle skatter og afgifter, bortfalder grundlaget for, at virksomheden kan beholde sit CVR-nummer. Dette er årsagen til, at Skattestyrelsen også ophører CVR-numre, når alle registreringer for skatter- og afgifter bliver inddraget via en afgørelse. Dette gælder dog kun de CVR-numre, hvor Skattestyrelsen har kompetencen, fx virksomhedsform ”Enkeltmandsvirksomhed”. Det bemærkes, at hvis en virksomhed ønsker at få tildelt et CVR-nummer uden registrering for diverse skatter- og afgifter, kan virksomheden i stedet anmode om registrering med virksomhedsform ”Personligt ejet mindre virksomhed” eller ”Frivillig forening”, som Erhvervsstyrelsen har kompetence til at godkende.” Mine bemærkninger: Ud fra indsigelsessvaret fra fagdirektøren for Skattestyrelsen, Erhverv samt efterfølgende udtalelser til mig, må jeg lægge til grund, at tildelingen og afmeldingen af cvr-nummer til en virksomhed sker med hjemmel i cvr-loven. Ligeledes må jeg lægge til grund, at afmeldingen af en virksomheds cvr-nummer er en følgevirkning af, at alle virksomhedens pligter afmeldes, hvorfor der ikke skal træffes selvstændig afgørelse herom. Det er således min forståelse, at en virksomhed ikke kan tildeles et cvr-nummer, hvis virksomheden ikke bliver registreret med nogen pligter, idet der da ikke er tale om en selvstændig erhvervsdrivende. På tilsvarende vis kan en virksomhed ikke opretholde sit cvr-nummer, hvis alle pligter bliver afmeldt. I dit tilfælde har Skattestyrelsen den 22. juli 2021 truffet afgørelse om at afmelde din virksomheds sidste aktive pligter for A-skat og AM-bidrag. Som følge heraf burde din virksomheds cvr-nummer være blevet afmeldt ud fra ovenstående forståelse. Som borger- og retssikkerhedschef har jeg ikke kompetence til at behandle klager over Skattestyrelsens afgørelser eller sagsbehandling, der kan medføre en afgørelses ugyldighed. Jeg kan således ikke inden for rammerne af retningslinjerne i SKM2018.349.SKTST tage stilling til gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2021 om afmelding af virksomhedens pligter for A-skat og AM-bidrag, herunder om du er blevet partshørt og har modtaget klagevejledning. Jeg finder dog anledning til at bemærke, at det – som nævnt i indsigelsessvaret af 21. september 2023 - ikke fremgår af afgørelsen af 22. juli 2021, at det som konsekvens af afmeldingen af virksomhedens sidste aktive pligter er strafbart at drive uregistreret virksomhed, ligesom det heller ikke fremgår, at virksomhedens cvr-nummer vil blive afmeldt. Henset til afgørelsens indgribende betydning, finder jeg det meget beklageligt, at disse oplysninger ikke fremgik af afgørelsen. Fagdirektøren skriver da også i sit indsigelsessvar af 21. september 2023, at det er hans vurdering, at det er særlig vigtigt, at Skattestyrelsen informerer om, at videre drift af virksomheden er i strid med lovgivningen i de afgørelser, hvor der sker inddragelse af enkelte eller alle virksomhedens pligter. På baggrund heraf vil fagdirektøren tage initiativ til, at det sikres, at oplysning om, at fortsat drift af virksomhed ikke er lovlig, fremadrettet vil fremgå af alle breve om afmeldelse af en virksomheds pligter. I den supplerende udtalelse til mig udtaler fagdirektøren, at der nu er fulgt op på og sikret, at oplysning om fortsat drift af virksomhed efter inddragelse af registreringer nu indgår i alle Skattestyrelsens breve herom. Jeg er enig med fagdirektøren i, at det er vigtigt at informere om, at videre drift af en virksomhed er i strid med lovgivningen, når Skattestyrelsen træffer afgørelse om at afmelde en virksomheds pligter. Jeg forstår fagdirektørens supplerende udtalelse til mig således, at disse oplysninger fremadrettet vil fremgå af Skattestyrelsens afgørelser om afmelding af pligter. Herudover finder jeg det også vigtigt at informere om, at en virksomheds cvr-nummer bliver afmeldt, når Skattestyrelsen træffer afgørelse om at afmelde en virksomheds sidste aktive pligt(er). Jeg vil derfor henstille til, at Skattestyrelsen overvejer, om denne oplysning fremadrettet også bør fremgå af styrelsens afgørelser om afmeldelse af en virksomheds sidste aktive pligt(er). Herudover finder jeg det beklageligt, at du i Skattestyrelsens svar af 6. juli 2023 får oplyst, at det fremgik af afgørelserne af 18. maj og 22. juli 2021, at du ikke måtte fortsætte med at drive virksomhed, idet disse oplysninger som tidligere nævnt ikke fremgik af de pågældende afgørelser. 2.2. Du er ikke blevet orienteret om lukningen af din virksomhed 2.2.1. Ophørsdato er ikke slået igennem hos Erhvervsstyrelsen grundet fejl i it-systemer I din henvendelse til mig af 14. februar 2024 skriver du, at Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen erkender, at der har været en fejl i it-systemer styrelserne imellem, hvorfor afmeldingen af virksomhedens cvr-nummer ikke er blevet registreret i CVR. Afmeldingen af virksomheden sker først på et senere tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen manuelt har ajourført data fra Skattestyrelsen omkring ophør af din virksomhed. Derfor mener du, at Skattestyrelsen har svigtet sin tilsynspligt jf. databeskyttelsesforordningen, idet styrelsen hverken har tjekket eller fulgt op på, at virksomheden var registreret korrekt. Følgende fremgår af fagdirektørens indsigelsessvar af 21. september 2023: ”Helt overordnet har jeg forstået sagens forløb sådan, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 18. maj 2021 har afmeldt din virksomhed for moms pr. 31. maj 2021. Ved anden afgørelse af 22. juli 2021 har Skattestyrelsen afmeldt din virksomhed for A-skat og AM-bidrag pr. 31. juli 2021. Afmeldelsen af pligterne er herefter foretaget i Skattestyrelsens Erhvervssystem, og virksomheden er herefter registreret som ”ophørt” pr. 31. juni 2021.” I forlængelse af fagdirektørens udtalelse til mig har jeg anmodet om yderligere oplysninger fra Skattestyrelsen, Erhverv. Jeg har herefter modtaget følgende udtalelse: ”Som det fremgår af vedlagte bilag 1, blev registreringen for ATP på grund af en fejl i Skattestyrelsen ikke afmeldt i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2021 om at fratage virksomheden registreringen for A-skat og AM-bidrag. Det skyldes, at der ikke blev fulgt op på ATP-afmeldingen. Grundet den aktive pligt, stod virksomheden således stadig som aktiv i driftsformen i Erhvervssystemet, og derfor blev Erhvervsstyrelsen ikke orienteret om Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår ligeledes af bilag 1, at Skattestyrelsen den 28. marts 2022 traf afgørelse om nægtelse af genregistrering for moms, A-skat og AM-bidrag. Oplysningen om nægtelse blev indtastet i Erhvervssystemet under virksomhedsstatus. Inden CVR-nummeret blev lukket, blev det kontrolleret, om virksomheden har aktive pligtigregistreringer. Her konstateredes den aktive registrering for ATP. Da virksomheden havde fået inddraget arbejdsgiverregistreringen påførtes en slutdato på ATP-registreringen i overensstemmelse med afgørelsen af den 22. juli 2021. Herefter blev CVR-nummeret lukket i overensstemmelse med afgørelsen af den 28. marts 2022. Både ophør for registrering af ATP og ophør af CVR-nummeret blev indtastet den 30. marts 2022. Normalt bliver ophørsdatoen oversendt til Erhvervsstyrelsen og dermed cvr.dk. Det skete dog ikke i den pågældende situation, idet den dato, hvor Skattestyrelsen tastede ophøret af virksomheden, ikke var den samme som den reelle ophørsdato. Som konsekvens heraf satte den pågældende sagsbehandler et stop på dataoverførslen til cvr.dk. Dette for at sikre, at virksomhedens reelle ophørsdato kom til at fremgå af cvr.dk. I den pågældende situation har der således ikke været tale om en systemfejl. Den indledende fejl med den manglende afmelding af registreringen for ATP har således betydet, at der ikke er sket en dataoverførsel, som informerer Erhvervsstyrelsen omkring Skattestyrelsen afgørelser den 28. marts 2022, som ellers er normal praksis. Skattestyrelsen, Erhverv vil på baggrund af henvendelsen tage initiativ til at igangsætte en kvalitetssikring af processen for afmelding af ATP-pligten ifm. afmelding af A-skat og AM-bidrag og efterfølgende ophør af virksomhed. Skattestyrelsen, Erhverv vil involvere øvrige relevante parter i Skattestyrelsen heri.” Mine bemærkninger Ovenstående viser, at der ikke har været tale om en fejl i systemerne mellem Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen. I stedet er der tale om, at din virksomhed i forbindelse med afgørelsen den 22. juli 2021 ikke bliver korrekt afmeldt i Skattestyrelsens Erhvervssystem. Dette har haft den betydning, at Erhvervsstyrelsen ikke – som normalt – er blevet orienteret om Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor virksomhedens ophør ikke er blevet registreret i CVR. Dette finder jeg meget beklageligt. Ligeledes finder jeg det beklageligt, at det fremgår af indsigelsessvaret af 21. september 2023, at virksomhedens pligter er blevet afmeldt i Skattestyrelsens Erhvervssystem i forlængelse af afgørelserne af 18. maj og 22. juli 2021, hvorefter virksomheden er blevet registreret som ”ophørt”, idet virksomheden først blev registreret som ophørt i forlængelse af Skattestyrelsens afgørelse af 28. marts 2022. Endelig finder jeg det beklageligt, at det har været så svært for dig at få klarlagt hændelsesforløbet og dermed årsagen til, at din virksomhed ikke har været korrekt registreret i CVR. Jeg finder det imidlertid positivt, at Skattestyrelsen på baggrund af denne sag vil tage initiativ til at igangsætte en kvalitetssikring af processen for afmelding af pligter og efterfølgende ophør af en virksomhed med henblik på fremadrettet at undgå lignende situationer. 2.2.2. Dannelse af ophørsbevis Du skriver i din henvendelse af 14. februar 2024, at du ikke er blevet oplyst om lukningen af din virksomhed, fordi du ikke har fået et ophørsbevis, og fordi Skattestyrelsen har valgt ikke at advisere borgere om nye meddelelser i meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv. Fagdirektøren skriver i sit indsigelsessvar af 21. september 2023: ”I forhold til virksomhedens ophørsbevis som en administrativ følge af afmeldelsen af alle virksomhedens pligter, er jeg orienteret om, at det er normal praksis, at der ikke udsendes en orientering fra Skattestyrelsen om, at ophørsbeviset er dannet og kan findes i virksomhedens meddelelsesarkiv på TastSelv Erhverv. Årsagen til den manglende orientering er, at virksomheden pr. definition er ophørt ved afmeldelse af virksomhedens pligter, og ophørsbeviset har dermed ikke en selvstændig betydning.” Skattestyrelsen har supplerende oplyst til mig, at der ikke blev dannet et ophørsbevis i forbindelse med afgørelsen den 22. juli 2021, men derimod et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, at A-skat og AM-bidrag er ophørt pr. 31. juli 2021, og at registreringen for ATP fortsat var aktiv. Der blev sendt et ophørsbevis den 30. marts 2022 til virksomhedens meddelelsesarkiv. Vedrørende spørgsmålet om advis har Skattestyrelsen supplerende oplyst til mig: ”Det er konstateret, at advis-funktionen i TastSelv Erhverv ifm. offentliggørelse af registreringsbeviser og ophørsbeviser i meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv ikke har været ”slået til”. På baggrund af henvendelsen har Skattestyrelsen revurderet behovet for at slå advis-funktionen til ved udstilling af registreringsbeviser og ophørsbeviser i meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv og vil på baggrund af denne henvendelse sikre, at det sker.” Mine bemærkninger Det er min forståelse af forløbet, at der i forlængelse af afgørelsen af 22. juli 2021 dannes et registreringsbevis – og ikke et ophørsbevis – fordi virksomheden har fremstået som aktiv i Erhvervssystemet på grund af den manglende afmelding af ATP. Først i forlængelse af afgørelsen af 28. marts 2022 bliver registreringen af ATP afmeldt, ligesom cvr-nummeret bliver afmeldt, hvorefter der bliver dannet et ophørsbevis. Jeg finder det meget beklageligt, at der først i forlængelse af afgørelsen af 28. marts 2022 om afslag på genregistrering af virksomhedens pligter bliver dannet et ophørsbevis. Det vil sige cirka 8 måneder efter afgørelsen af 22. juli 2021, hvor virksomheden ifølge Skattestyrelsen reelt ophørte. Som nævnt har Skattestyrelsen – på baggrund af erfaringen fra din sag – revurderet behovet for at slå advis-funktionen til, når der dannes registrerings- og ophørsbeviser. Skattestyrelsen vil således sikre, at funktionen slås til, hvilket jeg finder positivt. 3. Øvrige bemærkninger Det fremgår af fagdirektørens indsigelsessvar af 21. september 2021, at virksomheden ikke lovligt kan drives videre efter afmeldelse af pligterne – heller ikke som hobbyvirksomhed eller lignende. I forbindelse med behandlingen af din henvendelse har jeg erfaret, at det fremgår af cvr-bekendtgørelsens § 7, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022), at en virksomhed, der er ophørt med at være registreringspligtig i henhold til lovgivningen, kan omregistreres til en personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Ved omregistreringen bevarer virksomheden sit cvr-nummer. Jeg har derfor forespurgt Skattestyrelsen, om styrelsen har overvejet, om styrelsen har pligt til at vejlede om denne mulighed, når der træffes afgørelse om afmelding af en virksomheds sidste aktive pligt(er), herunder om styrelsen burde have vejledt dig herom. Skattestyrelsen har svaret mig følgende: ”Det er Erhvervsstyrelsen, der har kompetencen til at tildele CVR-numre med virksomhedsform ”Personligt ejet mindre virksomhed” og hertil også kompetencen til at ophøre CVR-numre med denne virksomhedsform. Skattestyrelsen har derfor hidtil ikke vejledt om muligheden for omregistrering til virksomhedsformen ”Personligt ejet mindre virksomhed”, når Skattestyrelsen har truffet afgørelse om inddragelse af registreringen som ”Enkeltmandsvirksomhed”. Skattestyrelsen må i øvrigt ikke efter Erhvervsstyrelsens anvisninger foretage en omregistrering af en virksomhed med virksomhedsform ”Enkeltmandsvirksomhed” til virksomhedsform ”Personligt ejet mindre virksomhed”. På baggrund af henvendelsen vil Skattestyrelsen tage initiativ til at drøfte med Erhvervsstyrelsen, om vejledningsindsatsen skal styrkes på dette område.” Jeg finder det positivt, at Skattestyrelsen vil gå i dialog med Erhvervsstyrelsen om en styrkelse af vejledningsindsatsen på dette område. *** Afslutningsvis finder jeg anledning til at bemærke, at jeg samlet set finder, at der har været tale om et meget beklageligt forløb i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse om afmelding af virksomhedens pligter og cvr-nummer. Således fremgik det ikke af afgørelsen af 22. juli 2021, hvilke konsekvenser det har, når en virksomhed bliver afmeldt for sine sidste aktive pligter. Dernæst blev virksomheden ikke afmeldt korrekt i Skattestyrelsens Erhvervssystem med de konsekvenser, at virksomheden ikke blev registreret som ophørt i CVR, ligesom der ikke blev dannet et ophørsbevis. Endelig har det krævet en betydelig indsats fra din side for at få klarlagt forløbet. Jeg skal gøre opmærksom på, at mit svar er endeligt og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har godkendt, at klagerens virksomhed [virksomhed1] kan ændre driftsform fra enkeltmandsvirksomhed til personlig eget mindre virksomhed fra den 30. juli 2021, og at ophørsdatoen ændres til den 15. september 2024. Skattestyrelsen har afvist at ændre ophørsdatoen for virksomheden til den 5. april 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vores begrundelse og bemærkninger Ansøgning modtaget i Skattestyrelsen: Ændring af ophørsdato til den 5. april 2023 Ansøgningen kan ikke godkendes. Vi ændrer virksomheden til en personlig ejet mindre virksomhed, ud fra din ansøgning, gældende fra den 30. juli 2021. Da virksomheden ændres til en personlig ejet mindre virksomhed fra den 30. juli 2021, er virksomheden ikke en enkeltmandsvirksomhed pr. den 5. april 2023. Driftsformen, enkeltmandsvirksomhed, ophører den 29. juli 2021. Vi kan ud fra dette ikke ændre ophørsdatoen på enkeltmandsvirksomheden pr. den 5. april 2023, da virksomheden på dette tidspunkt er en personlig ejet mindre virksomhed. Ansøgning som er sendt til Erhvervsstyrelsen og herefter til Skatteforvaltningen: Ændring af driftsform Ansøgning om ændring af driftsform godkendes med tilbagevirkende kraft bl.a. henset til Borger- og retssikkerhedschefens anbefaling. Driftsform ændres til personlig ejet mindre virksomhed fra den 30. juli 2021. Ophør af virksomhed Ansøgningen godkendes, således virksomheden ophører pr. den 15. september 2024. Ovenstående ændringer behandles i Skattestyrelsen i henhold til opkrævningslovens §16e, § 2 stk. 1 og § 2 stk. 2 i Bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove og Den juridiske vejledning afsnit A.B.2.1.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. marts 2025 udtalt følgende: ”Der gøres opmærksom på, at der i afgørelse til klager, er taget stilling til ændring af ophørsdato og driftsform for [virksomhed1], cvr-nr. [...1]. Der kan ikke være 2 ophørsdatoer på virksomheden, Vi har derfor imødekommet at ændre Klagers virksomhed til en ”Personlig ejet mindre virksomhed” fra den 30. juli 2021 og derefter ophør af virksomheden pr. den 15. september 2024. Klageren havde samtidig også ansøgt om ophør af virksomheden pr. den 5. april 2023 med driftsform ”enkeltmandsvirksomhed”. Denne driftsform ophørte den 29. juli 2021 i forbindelse med ændring af driftsform til ”Personlig ejet mindre virksomhed” pr. den 30. juli 2021. Vi imødekommer hans anmodning fuldt ud på det der kan lade sig gøre. Det klageren skriver i klagen anses derfor ikke direkte omfattet af denne afgørelse.” Skattestyrelsen har den 17. september 2025 supplerende udtalt følgende: ”1. punkt ”Borgers virksomhed ej omklassificeres til Personlig Ejet Mindre Virksomhed men forbliver Enkeltmandsvirksomhed”. Borger har selv anmodet Erhvervsstyrelsen, om at ændre driftsformen til en Personlig Ejet Mindre Virksomhed pr. den 30. juli 2021, den 29. november 2024, hvilket er imødekommet. Afgørelse af den 20. december 2024 omhandler ikke fortsat drift, af virksomheden som enkeltmandsvirksomhed. 2. punkt ”Borgers virksomheds ophørsdato ændres fra 15. september 2024 til 31. december 2024.” Der er anmodet om ændring af ophørsdato til den 15. september 2024 og det er imødekommet. 3. punkt ”Skattestyrelsens praksis omkring at lukke enkeltmandsvirksomheder uden afgørelse kendes ulovlig.” Dette punkt er ikke relevant i forhold til den aktuelle sag der klages over.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at virksomheden [virksomhed1] registreres som enkeltmandsvirksomhed med ophørsdato den 31. december 2024. Klageren har endvidere fremsat påstand om at Skattestyrelsens praksis omkring at lukke enkeltmandsvirksomheder uden afgørelse kendes ulovlig. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Skattestyrelsen giver afslag på at virksomheden skal genåbnes som enkeltmandsvirksomhed, på trods af at der ikke er beskrevet forhold om lukning af virksomheden i den refererede afgørelse, samt at man ikke forholder sigt til, at skærpelsen af afgørelsen i forhold til pålæg om ikke at måtte drive virksomheden erhvervsmæssigt først fremkommer i afgørelsen som opfølgning på genoptagelse af borgers egen drift, hvor skærpelse ikke kan forekomme. Klagen indsendes efter rådgivning fra ombudsmanden. Uddybende klagepunkter og referencer fremsendes opfølgende.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har uddybet sin klage i en endelig klage af 14. maj 2025: ”Man var uklar omkring, hvad man ønskede der blev taget afgørelse omkring. Dette søges berigtiget og dokumenteret ved nedenstående. Man anmodes om at tage afgørelse omkring, at Borgers virksomhed ej omklassificeres til Personlig Ejet Mindre Virksomhed men forbliver Enkeltmandsvirksomhed Borgers virksomheds ophørsdato ændres fra 15. september 2024 til 31. december 2024. Skattestyrelsens praksis omkring at lukke enkeltmandsvirksomheder uden afgørelse kendes ulovlig. At forslaget var tiltrådt skete alene for at begrænse skaden ift. sagsanlæg hos Retten i [by1] (sag [sag3]), hvor virksomhedens status var et emne. Derfor er forslaget tiltrådt uden præjudice henset til at skadesbegrænse, idet Skattestyrelsen ellers ville have ifaldet erstatningsansvar. Dette havde i øvrigt været unødvendigt, om Skattesforvaltningens sagsbehandlingstid - herunder særligt ift. høringssvar og svar på aktindsigter, der i øvrigt er blevet påtalt af Skatteankestyrelsen - havde været mere rimelig. Det bemærkes i øvrigt, at indeværende klage er fremsat per Ombudsmandens opfordring, idet klagebehandling over dette og andre forhold ikke kan fortsætte, førend alle klagemuligheder er udtømte. Denne afgørelse tilsigtes således at blive tilføjet dette klagekompleks. Sagens reelle forhold Den 5. april 2023 bliver borger klar over, at Erhvervsstyrelsen har registreret [virksomhed1] (CVR: [...1]) som ophørt (red. note med henvisning til cvr.dk), da virskomhedens registrering skal opdateres ifm. indgåelse af en aftale med en kunde. Borger antager, dette er en fejl og kontakter Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen oplyser, at der er foretaget ajourføring af data fra Skattestyrelsens systemer, og virksomheden da er registreret som ophørt per 31. juni 2021 - med tilbagevirkende kraft godt halvandet år tilbage. Efter lang korrespondance med både Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen indrømmer man nødtvunget, at en fejl i IT-systemerne styrelserne imellem, har fejlet. Man har i øvrigt her udtalt sig strid med sandhedspligten, idet det ses af den oprindelige henvendelse til Erhvervsstyrelsen, at virksomhed var registreret lukket på henvendelsestidspunktet. Erhvervsstyrelsen har dog på egen hånd foretaget manuel ajourføring af data fra Skattestyrelsens systemer. Man har dermed omgået sine egne processer, og man har i den forbindelse forsømt at tjekke, om disse registreringer var hjemlede. Erhvervsstyrelsen refererer i øvrigt kategorisk til Skattestyrelsen for berigtigelse af forholdet, idet man synes at have fået den opfattelse, at Skattestyrelsen har taget den forvaltningsretlige afgørelse, der kræves, hvilket beklageligvis ikke er tilfældet. Funktionsleder i Skattestyrelsen fastholder registreringens korrekthed henset til, at virksomheder lukkes jf. administrativ praksis, når der ikke består andre registreringer på dem. Man refererer til, at borger i øvrigt er korrekt oplyst jf. modtagelse af ophørsbevis. Borger viser, at dette ophørsbevis aldrig er modtaget. Skattestyrelsen suspenderer herefter videre korrespondance. Sagen indbringes for fagdirektøren jf. SKM2018.349.SKTST (3). Fagdirektøreren neglicerer forholdet omkring den manglende fremsendelse af ophørsbevis, idet man anfører, denne alligevel ingen retlig virkning har. Dette står i kontrast til funktionslederens udsagn. Man skifter derimod forklaring, og synes nu at begrunde korrektheden af registreringen ved en bisætning i en afgørelse omkring genoptag af momsregistrering, hvor man udsteder dekret om, at virksomheden ikke må drives videre, da man ikke finder den erhvervsmæssig. Foruden at man anerkender, at forløbet er fejlbehæftet, er denne afgørelse om genoptag først foretaget 28. marts 2022. En afgørelse, der er taget 9 måneder efter lukningen af virksomheden kan ikke have indflydelse på gyldigheden af denne registrering. Herudover kan der ikke ske skærpelse af en afgørelse ved borgers anmodning om genoptag jf. Skatteforvaltningens egen Juridisk Vejledning: Særlige omstændigheder (A.A.8.3.2.2.2.4). Man nægter også meget påfalende at tage stilling til Skattestyrelsens administrative praksis. Det bestrides, man har ret til at undlade at forholde sig til, at den påståes uhjemlet og dermed ulovlig. Under meget langvarig sagsbehandling hos Borger- og Retssikkerhedschefen - primært pga. Skattestyrelsens fodslæben ift. at afgive høringssvar - fremkommer Skattestyrelsen med en ny forklaring på hjemlen til at kunne lukke virksomheden. Skattestyrelsen påstår nu, at den administrative praksis følger af CVR-loven, men har ikke redegjort for, hvordan - ej heller hvordan administrativ praksis skal stå over højere retskilder, eller henvist til styresignal fra ministeriet omkring fortolkning. Man indrømmer også flere fejl - herunder at man ikke har vejledt om alternative registreringer, og vejledningen på dette område har været svag. Man slipper også afsted med at slippe for at stå til ansvar for, at man aktivt har slået advisering af borger fra ved i stedet at erklære, at man har konstateret, den i hvert fald ikke var slået til. I dokumentation til høringssvar fra Skattestyrelsen sendt af 11. april 2025 side 8 til 19 i indklagede afgørelse fremgår det også, at man - ganske udsædvanligt, formodes - har ladet ledelsessekratariatet behandle sagen. Man har ikke blot modtaget input, med ladet afdelingen om reelt at tage afgørelsen. Dette medfører betydelig tvivl omkring, at afgørelsen er funderet i objektive forhold, og nærmere at den har til formål at beskytte Skattestyrelsen. Kommentarer til sagens reelle forhold Ad. 1: Manglende hjemmel Det bestrides, at Skattestyrelsen overhovedet har haft hjemmel til at lukke en virksomhed alene som følge af andre afregistreringer. I Skattestyrelsens Juridiske Vejledning: A.D.9.4 Inddragelse af registrering findes en udtømmende liste over forhold, Skattestyrelsen kan lukke en virksomheden på baggrund af. Af disse finder alene Inddragelse af registrering efter momsloven (A.D.9.4.3) og Inddragelse af registrering efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (A.D.9.4.4) relevans i [virksomhed1]s tilfælde. Fra Inddragelse af registrering efter momsloven (A.D.9.4.3): "Hvis virksomheden ikke stiller denne sikkerhed, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at virksomheden afmeldes fra registrering. Herudover er der ikke hjemmel til at inddrage registrering efter momsloven. ..." Fra Inddragelse af registrering efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (A.D.9.4.4): "Der er hverken i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven hjemmel til at inddrage en virksomheds registrering." Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt kunnet redegøre troværdigt for en lov, bekendtgørelse eller vejledning hvorfra hjemlen til at lukke en virksomhed skulle komme - på trods af forespørgsler. Det synes da ikke at kunne føre til andet resultat, end at Skattestyrelsens administrative praksis må være uhjemlet og dermed ulovlig, og at lukningen af borgers virksomhed da må berigtiges. Ad 2: Manglende afgørelse Skattestyrelsen kan kun foretage lukning af en virksomhed ved en forvaltningsretlig afgørelse, som eksempelvis beskrevet i Inddragelse af registrering efter momsloven (A.D.9.4.3). Dette er yderligere eksemplificeret ved SKM2021.686.LSR, hvori lukningen netop var forankret i en afgørelse. Offentliggørelse af disse persondata igennem Erhvervsstyrelsens registre kan desuden ved bekendtgørelse 2012-03-03 nr. 223, §2, stk. 229 ligeledes alene ske ved forvaltningsretlig afgørelse. Skattestyrelsen har ikke i korrespondancen kunnet redegøre for, hvilken lov, bekendtgørelse eller vejledning hjemlen til at lukke en virksomhed uden at foretage forvaltningsretlig afgørelse skulle komme fra - på trods af forespørgsler. Afgørelsesbekrebet synes i øvrigt oplagt opfyldt jf. Ombudsmandens vejledning, idet man ved lukning af en virksomhed fastsætter en retsakt samt opfylder alle betingelser under "2 Hvad er en afgørelse?". Borger har således krav på, at lukning af virksomheden foretages ved forvaltningsretlig afgørelse frem for ved administrativ praksis. Betingelserne i Juridisk Vejledningn: Betingelser for at støtte ret på administrativ praksis (A.A.4.1) er i øvrigt ikke opfyldte, idet der jf. ovenstående bl.a. består højere retskilder. Borger har således krav på, at lukning af virksomheden foretages ved forvaltningsretlig afgørelse frem for ved administrativ praksis. Ved høringssvar til Borger- og Retssikkerhedschefen påstår man, at hjemlen fremkommer fra CVR-loven, men man begrunder ikke dette forhold yderligere, og ej heller henviser man til styresignal fra ministeriet, der kan begrunde, at denne administrative praksis skulle stå over højere retskilder. Det bestrides, at der skulle være foretaget nogen afgørelse omkring forholdet, og registreringen henstår da uden holdepunkt og må berigtiges. Ad 3: Manglende ækvivalens Skattestyrelsen påstår, at dekret omkring at virksomheden ikke må drives videre i erhvervsmæssig sammenhæng, ækvivalerer lukning af virksomheden. Dette bestrides. Virksomheden ophører ikke blot fordi Skattestyrelsen fratager borger retten til at udøve sit hverv gennem den eller fjerner dens registreringer. Særligt idet der i den oprindelig afgørelse omkring fratagelse af momsregistreringen fastlægges retningslinjer for, hvordan registreringen kan generhverves: "Hvis du på et senere tidspunkt bliver omfattet af retten og pligten til momsregistrering, skal du anmode om en ny momsregistrering. Hvis du ønsker Skattestyrelsens bedømmelse af, om konkrete planlagte aktiviteter er omfattet af momsloven, kan du anmode om bindende svar via skat.dk." Ovenstående synes ikke at give indtrykket af, at afregistrering skulle medføre lukning af virksomheden. Idet der ikke består ækvivalens mellem en indklaget driftssanktion og lukning af en virksomhed, henstår registreringen på dette grundlag uden holdepunkt og må berigtiges. Ad 4: Uberettiget skærpelse Fagdirektør [person3] anfører, at suspenderingen af virksomhedens aktiviteter ved en fejl alene er beskrevet i genoptagelsesafgørelsen, men ikke i de oprindelige afgørelser, hvor man fratog virksomheden moms, A-skat samt AM-bidrag henholdsvis. Genoptagelse af forhold må ikke stille borger mindre gunstigt end den oprindelige afgørelse jævnfør Juridisk Vejledning: Særlige omstændigheder (A.A.8.3.2.2.2.4). Borgers ønske om genregistrering må oplagt kvalificeres som selvanmeldelse. Den afgørelse, der refereres til, er i øvrigt taget 28. marts 2022 - omkring 9 måneder efter registreringen af lukningen af virksomheden, hvorfor den slet ikke kan finde anvendelse på dette forhold. Denne begrænsning kan derfor slet ikke tillægges vægt. At Skattestyrelsen ved en fejl ikke har anført forholdet i den oprindelige, juridisk gensidigt bindende afgørelse, undtager dem ikke fra at iagttage dette forhold. Grundlaget for af registrere virksomheden som lukket er således uden holdepunkter og må berigtiges. Ad 5: Manglende tilsyn Skattestyrelsen har oplagt svigtet sin tilsynspligt jf. Databeskyttelsesforordningen, idet man hverken har tjekket eller fulgt op på, at registreringen blev korrekt replikeret til Erhvervsstyrelsens registre. Man har i øvrigt i intet omfang formået at oplyse borger om lukningen, idet man tilsyneladende har fravalgt advisering af borger ved oprettelse af meddelelse i Meddelelsesarkivet, samt at Meddelelsesarkivet fremstår tomt for borger. Først 1. juli 2023 fremsender man ophørsbeviset til borger på email, hvor denne da bliver klar over, Skattestyrelsen har lukket virksomheden - uden hjemmel. Skattestyrelsen har derfor handlet ansvarspådragende ift. borgers drift af virksomhed, og må yde borger ethvert positivt hensyn som konsekvens af sine egne sagsbehandlingsfejl. Skærpende omstændigheder I sagsbehandlingen af ovenstående bedes man tage følgende in mente: At Skatteforvaltningen har et erklæret mål om at afvikle borgers aktiviteter: "- Skattestyrelsen arbejder på sagen med lukning af diverse selskaber, pålæg af beskatning af penge, der tilgår bankkonto etc" I overbringelsen af sit formål til Lønmodtagernes Garantifond, brød man desuden tavshedspligten. Dette var Borger- og Retssikkerhedschefen nødt til at slå fast, idet fagdirektøren på området meget påfalende ikke fandt noget problem med Skattestyrelsens adfærd. Dette manifesterede sig videre i form af, at eneste konsekvens for at denne medarbejder i kraft af sit stillingsmisbrug ved bl.a. brud på tavshedspligten, blev en opfordring til afdelingen om at huske at overholde loven. Det bemærkes i øvrigt særligt skærpende, at Skattestyrelsens daværende direktør i et telefonnotat fra aktindsigt i sagsbehandlingen hos [by2] Politi har erklæret, at der netop er tale om brud på tavshedspligten, men både anklagemyndigheden og Statsadvokaten begge - særdeles påfalende - ikke finder, der kan være begået noget ulovligt. Denne sag er tilsyneladende blevet "vasket" hos Politiet, hvilket pt. behandles af Justitsministeriet samt Folketingets Ombudsmand. At Skattestyrelsen igennem forløbet har afgivet skiftende forklaringer. Først retfærdiggør funktionsleder registreringens korrekthed som følge af, at der var fremsendt ophørsbevis. Efterfølgende neglicerer fagdirektør ophørsbevisets vægt, da borger dokumenterer, at Skattestyrelsen ikke har formået at fremsende det. Herefter forankrer man da i stedet registreringens korrekthed i en bisætning omkring begrænsning af driften i en afgørelse omkring genoptagelse af momsregistrering, der er foretaget 9 måneder efter Skattestyrelsens lukning af virksomheden. I høringssvar til Borger- og Retssikkerhedschefen begrunder man da hjemlen i CVR-loven; og fremsætter en ustøttet fortolkning af, at dette berettiger Skattestyrelsens adfærd. Skattestyrelsen synes at efterrationalere i betragtelig grad, hvilket er helt i tråd med, at ledere forsøger at skærme deres medarbejdere mod konsekvenserne af at bryde loven som i ovenstående tilfælde. Man har tilsyneladende taget aktive skridt for at sikre, at borger ikke blev oplyst om virksomhedens lukning. Man får en fornemmelse af, at man har forsøgt at lægge en fælde for borger, hvor man ved at ændre registrering med tilbagevirkende kraft har konstrueret en situation, hvor borger da pludseligt uberettiget skulle have drevet virksomhed og dermed overtrådt OPKL § 17, stk. 3. Det er særligt påfalende, at Skattestyrelsen begår dette den 18. maj 2021 umiddelbart efter Borger- og Retssikkerhedschefen modtager klager over styrelsens adfærd den 7. og 12. maj - et tidsmæssigt sammenfald, der belaster antagelsen af, at dette skulle være hændeligt frem for overlagt. Man har et meget lemfældigt forhold til sandhedspligten, idet man påstår, at ophørbeviset først er fremsendt til borger, så derefter den er sendt via TastSelv Erhverv, og slutteligt at det nu skulle ligge i meddelelsesarkivet. Og at borger i øvrigt er adviceret herom. Samtlige påstulater er tilbageviste. Sagen synes ikke fundet i objektive forhold og synes i stedet afgjort politisk, idet ledelsessekratariatet har behandlet afgørelsen. Dette synes næppe sædvanligt. Dette fremgår i øvrigt ikke af afgørelsen, og bliver først klart for borger fra det fremsendte høringssvar af 11. april fra Skatteankestyrelsen, idet denne korrespondance er oversendt i den forbindelse. Det synes ikke oplagt, at denne afgørelse er funderet i objektive forhold, men nærmere - i hvert fald i et vist omfang - er taget af hensyn til Skattestyrelsens egen retsstilling. Denne tvivl må lægges Skattestyrelsen til last ift. afgørelsens gyldighed. Ovenstående bør medføre præsumptionsansvar ifm. Skattestyrelsens høringssvar og troværdigheden heraf. Anbringender Principielt: Det bestrides, at Skattestyrelsen skulle have hjemmel til at lukke virksomheden som følge af andre afregistreringer, og at denne praksis dermed er ulovlig. Skattestyrelsen må da instrueres i at berigtige registreringen, og at borger må stilles, som om myndigheden havde handlet korrekt. Subsidært: Det bestrides, at Skattestyrelsen kan lukke en virskomhed uden at tage en forvaltningsretlig afgørelse, og at denne praksis dermed er ulovlig. Skattestyrelsen må da instrueres i at berigtige registreringen, og at borger må stilles, som om myndigheden havde handlet korrekt. Mere subsidært: Det bestrides, at dekret omkring at virksomheden ikke må drives erhvervsmæssigt ækvivalerer lukning, og at denne praksis dermed er ulovlig. Skattestyrelsen må da instrueres i at berigtige registreringen, og at borger må stilles, som om myndigheden havde handlet korrekt. Mere subsidært: Det bestrides, at genoptagelse af en sag kan stille borger værre end den oprindelige afgørelse jf. Juridisk Vejledning: Særlige omstændigheder (A.A.8.3.2.2.2.4)57. Skattestyrelsens skærpelse af sanktion kan således ikke tillægges vægt; særligt idet den også først udstedes lang tid efter registreringen er foretaget. At lukke virksomheden på denne baggrund er dermed funderet i en ugyldig sanktion, og praksis må da være ulovlig. Skattestyrelsen må da instrueres i at berigtige registreringen, og at borger må stilles, som om myndigheden havde handlet korrekt. Det bemærkes, at idet Erhvervsstyrelsen efter anmodning med afsæt i Borger- og Retssikkehedschefen udtalelse den 6. januar 2025 har korrigeret virksomhedens driftsform til Personlig Ejet Mindre Virksomhed samt ændret ophørsdatoen til den 15. september 2024. Der klages dog over, at virksomheden aldrig skulle have været hverken lukket eller omregistreret. Således anmodes om, at omregistreringen omgøres således at virksomheden i hele sin levetid har været registreret som Enkeltmandsvirksomhed, samt at ophørsdatoen ændres til 31. december 2024, hvor borger fraflyttede Danmark. Herudover anmodes Skatteankestyrelsen / Landsskatteretten om at fastslå, at Skattestyrelsens praksis om at lukke enkeltmandsvirksomheder uden afgørelse er ulovlig. Særlige forhold Det bemærkes afslutningsvist, at idet borger foruden at være lægmand også er autist (hvilket er blevet dokumenteret overfor Skattestyrelsen flere gange siden juni 2022, hvor borger tillod repræsentant at bringe dette forhold for Skatteforvaltningen). Således har borger formodentlig ikke været i stand til at redegøre udtømmende for alle kritisable forhold i sagen. Man anmodes da om at tage hensyn til borgers særlige forhold. Det synes i øvrigt ikke rimeligt, borger skal tåle velfærdstab på grund af fejl begået af myndigheder, hvoraf Skattestyrelsen har indrømmet et betydeligt antal efterhånden. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 2. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 17. september 2025: ”Jeg konstaterer, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget EU-direktiv 2019/1937 artikel 21(5) vedrørende repressalier mod whisteblowere, der implementerer omvendt bevisbyrde. Høringssvaret fremviser ingen dokumentation for Skattestyrelsens anbringender, hvorfor de da må bortfalde. I øvrigt bemærkes, at DG JUST trådt ind i 4. september 2025 under stategic enforcement under sagsnummer CPLT[sag4] (vedhæftet). Dette er Skatteforvaltningen i øvrigt fuldt oplyst om. Skattestyrelsens høringssvar kan da ikke tillægges vægt, da man ikke har kunnet dokumenteret sine påstande følgende whistleblowers godtgørelse af, at der kan være tale om repressalie. Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten anmodes da om at tage afgørelse i overensstemmelse med klagen, idet Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden, og der dermed består præsumptionsansvar omkring at dette udgør ulovligt repressalie mod en whistleblower ifølge EU-lovgivning. Et sådant må naturligvis berigtiges. Alternativt vil også dette forhold blive foretagt DG JUST.” Klageren har den 23. oktober 2025 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ” Det ønskes venligt præciseret, at Direktiv (EU) 2019/1937, artikel 21, stk. 5, om omvendt bevisbyrde ved mulig repressalie, lægges til grund for den videre behandling. Skattestyrelsens høringssvar indeholder ikke dokumentation, som løfter denne bevisbyrde, hvorfor vægtningen heraf anmodes afstemt i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5. For så vidt angår den oprindelige afgørelse bemærkes, at der - indtil modbevist efter artikel 21, stk. 5 - må lægges til grund, at Skattestyrelsens afgørelse tilsyneladende er taget i strid med artikel 23, litra b og c. Det anerkendes, at der har været iværksat visse midlertidige foranstaltninger; det konstateres dog, at artikel 21, stk. 6 alene synes delvist iagttaget, idet den hidtidige midlertidige afhjælpning ikke er fuldt ud eller funktionelt ækvivalent til den endelige retsstilling. Endelig anmodes om prioriteret behandling, således at spørgsmålet om anvendelsen af artikel 21, stk. 5, samt rækkevidden af artikel 21, stk. 6 og artikel 23, litra b og c, kan afklares ikke senere end 10 arbejdsdage under hensyn til sagsbehandling hos Europakommissionens sag CPLT[sag4]. Idet disse uafklarede forhold har negativ indflydelse på klagers adgang til retfærdighed, må også dette forhold jf. artikel 20, stk. 1 og 2, artikel 21, stk. 1, artikel 21, stk. 6 samt artikel 22, stk. 1 vægte for, at sagsbehandling prioriteres. Afslutningsvis bemærkes, at jf. artikel 21, stk. 8 foreligger pligt til fuld kompensation/genetablering. Såfremt Skatteankestyrelsen da ikke skulle fuldt imødekomme klager, anmodes man om at iagttage artikel 21, stk. 5.” Klageren har desuden den 23. oktober 2025 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ”Der henvises til bemærkningerne af 2. oktober 2025 vedrørende Skattestyrelsens supplerende udtalelse samt efterfølgende opfølgninger. Det konstateres, at Skattestyrelsen har taget nye, negative forvaltningsskridt med betydelige skadevirkninger for klager til følge. Af hensyn til korrekt anvendelse af Direktiv (EU) 2019/1937 anmodes derfor om, at der uden unødigt ophold meddeles en begrundet tilkendegivelse vedrørende: - Anvendelsen af artikel 21, stk. 5 (omvendt bevisbyrde) i den foreliggende sag, og - Midlertidige foranstaltninger efter artikel 21, stk. 6, herunder øjeblikkelig suspension (standstill) af virkningerne af den indklagede afgørelse indtil endelig afgørelse foreligger. Det bemærkes endvidere, at artikel 21, stk. 8 om fuld genopretning lægges til grund ved afgørelsen. Af hensyn til både retssikkerhed og den igangværende EU-behandling anmodes ovenstående afklaret senest den 17.11.2025 kl. 23.59. Såfremt fristen overskrides, vil forholdet blive meddelt Europa-Kommissionen (DG JUST) i sag CPLT[sag4] som en procesteknisk mangel i anvendelsen af direktivet, med anmodning om passende interimistiske tiltag, jf. bl.a. artikel 21, stk. 5 og 6. Ligeledes vil det i da fald indgå som dokumentationsbilag i den verserende behandling af danske myndigheders manglende praktiske implementation af direktivet i strid med TEU Art. 4(3) (loyalt samarbejde ift. effet utile).” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal i første række tage stilling til registreringsperioden for klagerens virksomhed [virksomhed1]. Nærmere skal Landsskatteretten tage stilling til, om virksomheden skal registreres i CVR-registeret som en enkeltmandsvirksomhed med ophørsdato den 31. december 2024, herunder om Skattestyrelsens afmelding af virksomheden i CVR-registeret pr. 31. juli 2021 var gyldigt foretaget. I anden række skal Landsskatteretten tage stilling til, om virksomheden kan registreres som en Personligt ejet mindre virksomhed. Retsgrundlaget Af opkrævningslovens § 16 e, fremgår følgende: ”Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v., som er omfattet af nærmere angivne skatte- og afgiftslove, skal foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen. Stk. 2. Skatteministeren kan efter aftale med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen foretager registrering af anmeldelser, som er omfattet af stk. 1, efter reglerne i den nævnte lov. Det kan herunder fastsættes, at en afgørelse truffet af Erhvervsstyrelsen efter regler, som er udstedt i medfør af 1. pkt., kan indbringes for Erhvervsankenævnet.” I bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove er fastsat følgende i medfør af opkrævningslovens § 16 e: ”§ 1. Anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering i medfør af de i bilag 1 og 2 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser skal ske til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 og 11 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen). § 2 For de i bilag 1 nævnte love og tilhørende bekendtgørelser træffer Erhvervsstyrelsen på baggrund af anmeldelsen afgørelse om registrering, ændring af registreringen og afmeldelse fra registrering, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Anmeldelser efter stk. 1, som Erhvervsstyrelsen ikke kan registrere, herunder anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, videresendes til told- og skatteforvaltningen, som træffer afgørelse om registrering. Told- og skatteforvaltningen kan udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, til sagsbehandling. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse i sager, som i medfør af 2. pkt. udtages til sagsbehandling. (…) § 4 Bliver told- og skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol-, lignings- og inddrivelsesarbejdet bekendt med forhold, der medfører nyregistrering af, ændringer i eller afmeldelse af en virksomheds registreringsforhold, træffer den afgørelse herom, uanset at registreringen er omfattet af § 2, stk. 1. § 5 Told- og skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. (…)” Momsloven og kildeskatteloven fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012. Af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, CVR-loven, fremgår følgende (lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019: ”§ 1. Erhvervsstyrelsen fører Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret. Stk. 2. Registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker i samarbejde med told- og skatteforvaltningen og Danmarks Statistik, jf. § 5, stk. 3, § 6 og § 12. § 2. Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4, foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. 55 5 og 6, og stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19. § 3. Ved juridisk enhed forstås i denne lov: En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende. En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person. En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust. En statslig administrativ enhed. En region. En kommune. Et kommunalt fællesskab. (…)” Af CVR-lovens § 11, stk. 5 fremgår: ”Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering af andre juridiske enheder end nævnt i § 3, herunder frivillige registreringer, og om betaling til dækning af de administrative omkostninger herved. Erhvervsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om ansvar i forbindelse med registreringer som nævnt i 1. pkt.” Af forvaltningslovens § 24, stk. 1, fremgår: ”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.” Følgende fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, artikel 21, stk. 5: ”I sager, der er anlagt ved en ret eller en anden myndighed, vedrørende ulemper, som den indberettende person har lidt, og forudsat at vedkommende beviser at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse og lidt en ulempe, formodes det, at ulempen var repressalier for indberetningen eller offentliggørelsen. I sådanne tilfælde er det op til den person, der har forestået den skadelige foranstaltning, at bevise, at denne foranstaltning var baseret på behørigt begrundede årsager.” Direktivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere. Direktivets artikel 21, stk. 5 er implementeret i lovens § 29: ”Beviser en whistleblower at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter denne lov og lidt en ulempe, påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fysiske og juridiske personer omfattet af § 8, stk. 2, hvor det er relevant.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten finder indledningsvist, at Skattestyrelsen har været berettiget til at træffe den påklagede afgørelse om virksomhedens registreringsforhold. Det følger af § 2 og § 4 i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove, jf. opkrævningslovens § 16 e. Landsskatteretten lægger bl.a. vægt på, at Erhvervsstyrelsen i en mail af 17. december 2025 har bedt Skattestyrelsen træffe afgørelsen, hvorfor Skattestyrelsen allerede i medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt., har hjemmel til at træffe afgørelsen. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse registreret virksomheden som en Personligt ejet mindre virksomhed i perioden fra den 30. juli 2021 til 15. september 2024 i overensstemmelse med klagerens anmodninger af 29. november 2024 og 12. december 2024 til Erhvervsstyrelsen. Som følge heraf har Skattestyrelsen ikke imødekommet klagerens anmodning til Skattestyrelsen af 28. november 2024 om at ændre enkeltmandsvirksomhedens ophørsdato til som minimum den 5. april 2023, da virksomheden på dette tidspunkt er registreret som en Personligt ejet mindre virksomhed. Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til spørgsmålet om Skattestyrelsens inddragelse af registreringen i CVR-registeret pr. 31. juli 2021, som klageren har anført i sin klage til Landsskatteretten. Klageren har i sin anmodning af 28. november 2014 til Skattestyrelsen henvist til Borger- og retssikkerhedschefens beklagelse af flere alvorlige fejl og påtaler af Skattestyrelsens handlinger. Klageren har overfor Borger- og retssikkerhedschefen udtrykt sin utilfredshed med, at Skattestyrelsen har lukket virksomheden som følge af afmeldingen af pligter, og at han ikke er blevet orienteret om lukningen af virksomheden pr. 31. juli 2021. Det fremgår bl.a. af Borger- og retssikkerhedschefens brev af 30. oktober 2024 til klageren, at Borger- og retssikkerhedschefen ikke har kompetence til at behandle klager over Skattestyrelsens afgørelser eller sagsbehandling, der kan medføre en afgørelses ugyldighed. Det fremgår også, at Skattestyrelsens fagchef i et svar til klageren den 21. september 2023 har afvist at have mulighed for at tage stilling til, om ophøret af virksomheden som en automatisk følge af afmeldelse af alle virksomhedens pligter, er korrekt. Fagchefen har dog oplyst at være orienteret om, at registrering af en virksomheds ophør er en administrativ følge af ophøret af alle virksomhedens pligter, som ikke selvstændigt kan påklages. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens henvisning til, at enkeltmandsvirksomhedens ophørsdato ikke kan være den 5. april 2023 på grund af den frivillige registrering af virksomheden som en Personlig ejet mindre virksomhed i perioden 30. juli 2021 til 15. september 2024, ikke i fuldt omfang tager stilling til klagerens anmodning af 28. november 2014 om genoptagelse af virksomhedens registrering, der henviser til Borger- og retssikkerhedschefens brev af 30. oktober 2024. Skattestyrelsen traf den 18. maj 2021 afgørelse om at inddrage virksomhedens momsregistrering pr. 31. maj 2021. Den 22. juli 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om at inddrage virksomhedens registrering for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag pr. 31. juli 2021. Afgørelserne blev ikke påklaget. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelser af 18. maj 2021 og 22. juli 2021 vedrørende inddragelsen af pligterne for moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, at Skattestyrelsen ikke anser klageren for at drive virksomhed, hverken momspligtig eller ikke-momspligtig. Af Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2021 fremgår det tillige, at Skattestyrelsen ikke anser virksomheden for at have aktiviteter og dermed ingen opgaver, der kan udføres af ansatte. Skattestyrelsen har desuden orienteret klageren om, at afmeldelsen af virksomhedens pligter pr. 31. juli 2021 har konsekvenser for adgangen til virksomhedens e-Boks. Det fremgår således af afgørelsen, at virksomheden er anset for at være uden virksomhedsdrift og -aktiviteter og dermed ophørt pr. 31. juli 2021. Skattestyrelsen traf den 28. marts 2022 afgørelse om ikke at imødekomme en momsregistrering af virksomheden med virkning fra den 1. juni 2021 og om ikke registrere virksomheden for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 1. august 2021. Den 5. april 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om at fastholde inddragelsen af virksomhedens momsregistrering pr. 31. maj 2021. Landsskatteretten stadfæstede begge afgørelser den 7. juni 2024 under henholdsvis sagsnr. [sag1] og sagsnr. [sag2]. Klagerens enkeltmandsvirksomhed var således ophørt den 31. juli 2021, da alle skatte- og afgiftspligtige registreringer var ophørt, jf. CVR-lovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse har afvist at registrere enkeltmandsvirksomheden som ophørt den 5. april 2023. Virksomheden kan derfor heller ikke registreres som ophørt den 31. december 2024, som anført i klagen. Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen har hjemmel til at foranledige registreringen af ophøret af en virksomhed, der ikke har virksomhedsdrift, i CVR-registeret. Skattestyrelsens registrering af ophøret af klagerens virksomhed i CVR-registeret pr. 31. juli 2021 er således en administrativ følge af Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2021. Hjemlen fremgår af bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012, § 4, som er udstedt i medfør af opkrævningslovens § 16e, hvorefter Skattestyrelsen kan træffe afgørelse om nyregistrering af, ændringer i eller afmeldelse af en virksomheds registreringsforhold, når Skattestyrelsen bliver bekendt med forhold, der medfører sådanne ændringer i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol-, lignings- og inddrivelsesarbejde. Skattestyrelsen har oplyst hjemlen i afgørelsen af 22. juli 2021. Skattestyrelsen kan således registrere en virksomhed og tildele et CVR-nummer, hvis virksomheden har pligter, ligesom Skattestyrelsen kan registrere virksomheden som lukket og afregistrere CVR-nummeret, når der sker afmeldelse af pligterne med baggrund i, at der ikke er virksomhedsdrift. Pr. 31. juli 2021 havde virksomheden ikke pligter længere, hvorfor virksomheden reelt er ophørt pr. denne dato. Det forhold, at indberetningen til CVR-registeret og dermed selve afregistreringen først blev gennemført senere, som følge af fejl i Skattestyrelsen indberetninger, er således ikke udtryk for en skærpelse af den trufne afgørelse, og kan ikke føre til et andet resultat. Hvad klageren i øvrigt har gjort gældende under sagen, herunder klagerens bemærkninger om Skattestyrelsens manglende iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten og lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere, der gennemfører direktivet i dansk ret, kan heller ikke føre til et andet resultat. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse imødekommet klagerens anmodning om frivillig registrering af virksomheden som en Personlig ejet mindre virksomhed i perioden 30. juli 2021 til 15. september 2021, jf. CVR-lovens § 11, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.