Momsfradrag for telefon og salgsmoms af kundeindbetaling stadfæstet

Journalnr. 25-0010866 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Fradrag for købsmoms Telefon/internet 891 kr. Fastsættes skønsmæssigt Stadfæstelse Forhøjelse af salgsmoms 2.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Fradrag for købsmoms Telefon og internet 563 kr. Fastsættes skønsmæssigt Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr.nr. [...1], moms se-nr. [...2]. Virksomheden var registreret med branchekode 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning med bibranche 472100 Frugt- og grøntforretninger. Klageren startede virksomheden den 1. oktober 2010 og ophørte med virksomheden 17. november 2024. Klagerens virksomhed var registreret til at indberette moms hvert halve år siden 1. januar 2013. Telefon/internet Klageren har haft udgifter til telefoni og internet i afgiftsperioderne i 2021 og 2022. Som dokumentation for den indberettede købsmoms har klageren fremlagt fakturaer, udstedt til klagerens virksomhed fra [virksomhed2] vedrørende betaling for telefoni og bredbånd. Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at der også er betalt for telefoni til klagerens datter og samlever. Derudover har klageren fremlagt to fakturaer fra [virksomhed3] vedrørende periodegebyr for perioderne 1. februar 2021 til 31. januar 2022 og 1. februar 2022 til 31. januar 2023. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed1] og vedrører betaling for domænenavnet [site1]. Ifølge fakturaerne udgjorde momsen henholdsvis 10 kr. og 12. kr. Skattestyrelsen har på baggrund af de fremlagte fakturaer opgjort købsmomsen for telefoni og internet, fratrukket den del der vedrørte klagerens datter og samlevers forbrug, til henholdsvis 810 kr. i 2021 og 551 kr. i 2022. Kontante indsætninger fra [person1] Skattestyrelsen har anset en indsætning på 10.000 kr. på klagerens virksomhedskonto som indtægt i virksomheden i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har på denne baggrund forhøjet virksomhedens sagsmoms med 2.000 kr. Klageren har oplyst, at [person1] er hans kunde, og at han årligt betaler 20.000 kr. inkl. moms for udarbejdelse af regnskaber og selvangivelse. Ifølge klageren vedrører indsætningen en tidligere afgiftsperiode. Klageren har i forbindelse med klagesagen fremsendt en opgørelse over betalinger fra [person1] i 2021. Klageren har anført, at [person1] betaler 20.000 kr. årligt for regnskabsmæssig assistance, men at 10.000 kr., heraf moms 2.000 kr., af de 30.000 kr. var restance fra 2020. BETALINGER-2021 04-01-2021, BANK 8.000,00 22-01-2021, MOBILPAY 4.000,00 03-05-2021, BANK 8.000,00 23-11-2021, BANK 5.000,00 09-12-2021, BANK 5.000,00 I ALT KR. 30.000,00 FOR MEGET BETALT KR. 10.000,00 Klageren har endvidere fremsendt en erklæring fra [person1], hvoraf fremgår, at han i perioden 2013-2024 årligt har betalt i alt 20.000 kr. i honorar til klageren for revision, og at han har betalt i alt 30.000 kr. i 2021, idet 10.000 kr., heraf moms 2.000 kr., var ekstra betaling for 2019 og 2020. Skattestyrelsen afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 2.000 kr. vedrørende en indsætning på 10.000 kr. på virksomhedens konto. Skattestyrelsen har endvidere ansat virksomhedens købsmoms på telefon og internet til 810 kr. for 2021 og 551 kr. for 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.3.3.2 Telefonudgifter Udgifter til telefon er i bogføringen fradraget med 10.032 kr. i 2021, hvorefter der er reduceret med en privatandel på 3.009,60 kr. og for 2022 er der fradraget 3.588 kr. til telefoni. Der er udgifter til [virksomhed3] på 40 kr. ekskl. moms i 2021 og 48 kr. ekskl. moms i 2022, der vurderes som erhvervsmæssige udgifter, og derfor gives der fuld fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den private andel af telefoni kan opgøres til 3.000 kr. i både 2021 og 2022, hvilket udgør beskatningsgrundlaget for fri telefon, jf. Den juridiske vejledning C.C.2.1.4.4.2.2 Regel for beskatning af fri telefon. Efter ligningslovens § 16, stk. 2 kan erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet fradrages for erhvervsdrivende efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. ”En selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af arbejdstelefon, som han har til rådighed også for privat brug. Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt. Den selvstændige bliver beskattet af 3.000 kr. årligt (2021 og 2022), og beløbet reguleres efter PSL § 20.” Omkostninger til telefon og internet er efter vores gennemgang opgjort til 6.484 kr. ekskl. moms i 2021 og til 4.411 kr. ekskl. moms i 2022 ud fra de modtagne fakturaer fra [virksomhed2], når der er fratrukket omkostninger til telefoni til din samlever og datter. Omkostninger til telefoni ekskl. til dine nærtstående er specificeret i bilag 3 for indkomståret 2021 og bilag 4 for indkomståret 2022, idet telefonudgifter til din samlever og datter udgør private udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 2 og er dermed ikke fradragsberettigede. Telefonudgifter til husstanden ligger uden for de naturlige rammer for virksomheden. Der er tale om private udgifter, som ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og stk. 2. Beløbet udgør 3.785 kr. i 2021 og 3.973 kr. i 2022, se bilag 3 og 4. I øvrigt kan vi oplyse, at det ikke er muligt at modregne husstandens private telefonregninger i værdien af fri telefon. Dette følger endvidere af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.3.1 Regel. Ændring af de erhvervsmæssige telefonudgifter for 2021: Erhvervsmæssige telefonudgifter 2021 2022 Telefonudgifter iflg. bogføring 10.032 3.588 Reduceret med værdi af fri telefon jf. bogføring 3.010 0 Opgjort fradrag i alt i bogføringen 7.022 3.588 Vi godkender: Udgifter til telefon iflg. bilag 3 og 4 ekskl. moms 6.484 4.411 Reduceret med værdi af fri telefon 3.000 3.000 Fradrag i alt 3.484 1.411 Efter et skøn har vi anset den erhvervsmæssige brug af din telefon til at udgøre 50 %, jf. momslovens § 38, stk. 2. Ved skønnet har vi taget højde for, at du driver virksomhed fra din private bolig og henset til omfanget af virksomhedens aktiviteter. I de modtagne bemærkninger til det fremsendte forslag skriver du at det vil være retfærdigt at halvere dine egne betalinger til telefoni og internetudgifter. Vi har reduceret de bogførte udgifter vedrørende telefoni med udgifter vedrørende telefoni til din samlever og datter, og herefter har vi vurderet at den erhvervsmæssige brug udgør 50 %. Vi fastholder derfor den foretagne opgørelse af telefonudgifter. Den del af momsen på telefonudgifter, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet for 2021 udgør 810 kr. og for 2022 udgør beløbet 551 kr. Der gives dermed skattemæssig fradrag for den moms, der vedrører privat anvendelse. Skattemæssigt gives fradrag for internet og telefon i 2021 på 4.334 kr. (40 + 3.484 + 810) og for 2022 på 2.010 kr. (48 + 1.411 + 551), da de har relation til din virksomhed, og vi anser dem for værende driftsudgifter i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. … 2.3.1 Virksomhedens salgsmoms er fastsat efter et skøn Da vi ikke har modtaget tilstrækkelig regnskabsmateriale fra dig til at kunne godkende de foretagne indberetninger af salgsmoms og købsmoms, har vi opgjort din virksomheds salgsmoms efter et skøn for 2021 og 2022, se opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen kan efter praksis fastsætte momstilsvaret på baggrund af indsætninger fra bankkonto. Vi henviser til Østre Landsretsdom SKM2013.613.ØLR. I nedenstående skema er det opgjort, hvordan vi er kommet frem til din virksomheds salgsmoms for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022. Der henvises til yderligere specifikation af, hvordan vi kommer frem til tallene, under opgørelserne i ovenstående punkt 1.3.2, hvor de skattemæssige indtægter er opgjort. Med udgangspunkt i den skattemæssige opgørelse af din virksomheds indtjening har vi opgjort salgsmomsen således: Skønsmæssig opgørelse af salgsmoms for 2021 og 2022 1. halvår 2. halvår I alt Indberettet salgsmoms 2021 25.750 kr. 35.875 kr. 61.625 kr. Opgjort salgsmoms 2021 44.970 kr. 24.945 kr. 69.915 kr. Ændring til salgsmoms 2021 19.220 kr. -10.930 kr. 8.290 kr. Indberettet salgsmoms 2022 22.150 kr. 30.353 kr. 52.503 kr. Opgjort salgsmoms 2022 29.917 kr. 28.029 kr. 57.946 kr. Ændring til salgsmoms 2022 7.767 kr. -2.324 kr. 5.443 kr. Med henvisning til vedlagte bilag 1 for 2021 og bilag 2 for 2022 fordeler vi momsen til betaling, ud fra oplysningerne fra kontoudtogene fra [finans1] om, hvornår betaling er sket. I henhold til momslovens § 57, stk. 1 skal der for hver afregningsperiode ses bort fra ørebeløb. Der kan derfor forekomme enkelte beløbsforskelle i opgørelserne grundet afrundinger. 2.3.2 Virksomhedens købsmoms er fastsat efter gennemgang af bilag Købsmomsen kan efter bl.a. momslovens § 37 alene fradrages, hvis vi har fået fremlagt dokumentation for levering i form af faktura eller ordrebekræftelse, samt dokumentation for betalt moms, se momsbekendtgørelsens § 81 i dagældende momsbekendtgørelse for 2022 (§ 82 for indkomståret 2021) og bogføringslovens § 9. Reglerne om delvis fradragsret fremgår af momslovens § 38 - § 41 a. Landsskatteretten er i SKM2021.456.LSR kommet frem til, at en virksomhed ikke var berettiget til et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, med begrundelsen, at der ikke var fremlagt dokumentation for udgifter i form af købsbilag eller andre objektive beviser. Dette er et krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 81 for indkomståret 2022 (§ 82 for indkomståret 2021). Betingelser for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 - § 41 a vil således ikke være opfyldt. SKM2021.692.LSR fastslår endvidere at bankkontoudtog, herunder posteringstekster, betalings- modtagere og betalingsinterval, ikke i sig selv, opfylder kravet til dokumentation for købsmoms. I henhold til punkt 1.3.3.2 har vi efter et skøn ansat den erhvervsmæssige brug af din telefon til at udgøre 50 %. Vi godkender momsfradrag for den erhvervsmæssige del af momsen, som udgør 810 kr. i 2021 og 551 kr. i 2022. Der foruden godkender vi købsmoms for [virksomhed3] på 10 kr. i 2021 og 12 kr. i 2022. Med udgangspunkt i den skattemæssige opgørelse af din virksomheds erhvervsmæssige udgifter har vi opgjort købsmomsen således: Skønsmæssig opgørelse af købsmoms for 2021 og 2022 1. halvår 2. halvår I alt Indberettet købsmoms 2021 4.250 kr. -2.485 kr. 1.765 kr. Opgjort købsmoms 2021 415 kr. 405 kr. 820 kr. Ændring til købsmoms 2021 3.835 kr. -2.890 kr. 945 kr. Indberettet købsmoms 2022 3.575 kr. -2.678 kr. 897 kr. Opgjort købsmoms 2022 355 kr. 208 kr. 563 kr. Ændring til købsmoms 2022 3.220 kr. -2.886 kr. 334 kr. Med henvisning til vedlagte bilag 3 for 2021 og bilag 4 for 2022 fordeler vi momsen til betaling, ud fra oplysningerne fra kontoudtogene fra [finans1] om, hvornår betaling er sket. I henhold til momslovens § 57, stk. 1 skal der for hver afregningsperiode ses bort fra ørebeløb. Der kan derfor forekomme enkelte beløbsforskelle i opgørelserne grundet afrundinger. 2.3.3 Virksomhedens samlede momstilsvar for 2021 og 2022 Med udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige resultat, se punkt 1.3.4, beregner vi virksomhe- dens momstilsvar således: Skønsmæssig opgørelse af moms for 2021 og 2022 1. halvår 2. halvår 2021 1. halvår 2. halvår 2022 2021 2021 2022 2022 Indberettet salgsmoms 25.750 kr. 35.875 kr. 61.625 kr. 22.150 kr. 30.353 kr. 52.503 kr. Salgsmoms er opgjort til 44.970 kr. 24.945 kr. 69.915 kr. 29.917 kr. 28.029 kr. 57.946 kr. Ændring til salgsmoms 19.220 kr. -10.930 kr. 8.290 kr. 7.767 kr. -2.324 kr. 5.443 kr. Indberettet købsmoms 4.250 kr. -2.485 kr. 1.765 kr. 3.575 kr. -2.678 kr. 897 kr. Købsmoms er opgjort til 415 kr. 405 kr. 820 kr. 355 kr. 208 kr. 563 kr. Ændring til købsmoms 3.835 kr. -2.890 kr. 945 kr. 3.220 kr. -2.886 kr. 334 kr. Indberettet momstilsvar 21.500 kr. 38.360 kr. 59.860 kr. 18.575 kr. 33.031 kr. 51.606 kr. Momstilsvar opgjort til 44.555 kr. 24.540 kr. 69.095 kr. 29.562 kr. 27.821 kr. 57.383 kr. Beløbet du skal betale i moms 23.055 kr. -13.820 kr. 9.235 kr. 10.987 kr. -5.210 kr. 5.777 kr. Ændring af momsen for 1. halvår 2021 sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 (ekstraordinær fastsættelse af momstilsvar) og § 32, stk. 2 (kundskabsreglen), idet vi finder, at du på vegne af virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt. Dette begrunder vi med, at det som selvstændigt erhvervsdrivende og specielt i den branche du udøver din virksomhed, bør være klart for dig, at der i perioden 1. januar – 30. juni 2021 har været væsentlig større momspligtige indtægter end der svarer til den salgsmoms, som du har indberettet på 25.750 kr., idet der efter vores skønsmæssige opgørelse er en yderligere salgsmoms på 19.220 kr. for perioden 1. januar – 30. juni 2021. Ændringen af momsen for 2. halvår 2021 samt indkomståret 2022 sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (ordinær fastsættelse af momstilsvar). Med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 2 vil vi herefter ændre virksomhedens momstilsvar fra det indberettede 59.860 kr. til 69.095 kr., dvs. en yderligere momsbetaling på 9.235 kr. for 2021. For 2022 ændres virksomhedens momstilsvar fra det indberettede 51.606 kr. til 57.383 kr., dvs. en yderligere momsbetaling på 5.777 kr.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. marts 2025 udtalt: “Indtægt fra [virksomhed4] Der er fremsendt bogføring af omsætning for 2020 og 2023 med klagen, hvor der fremgår bogføring på 20.000 kr. pr. år. Der er skrevet på udskriften af bogføringen fra 2020 at 5.000 kr. af omsætningen ikke er betalt, men skatteyder beskriver, at der er indtægtsført 10.000 kr. vedrørende tidligere år, som er betalt i 2021. Vi har i forbindelse med afgørelsen for 2021 og 2022 tilsidesat bogføringen, idet vi ved gennemgangen har konstateret, at der ikke er foretaget løbende bogføring, ligesom ikke alle indbetalinger i banken var bogført som omsætning. Vi mener derfor ikke, at der er fremkommet væsentlig ny dokumentation der bekræfter, at indtægter fra [virksomhed4] er indtægtsført i tidligere år, hvorfor vi fastholder vores afgørelse. Telefon og internetudgifter I forhold til de bogførte telefonudgifter er der i vores gennemgang foretaget reduktion af disse med udgifter til skatteyders samlever og datter, idet disse udgifter ligger uden for de naturlige rammer for virksomheden. Der er i medfør af momslovens § 38, stk. 2 foretaget en skønsmæssig vurdering af den erhvervsmæssige anvendelse, der er vurderet til 50 %. Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der ændrer ved vores vurdering heraf.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der skal fastsættes et beløb til udgifter til telefon og internet mv. Derudover har klageren fremsat påstand om, at indsætningen på 10.000 kr., hvoraf moms udgør 2.000 kr., vedrører en anden periode. Klageren har til støtte for sin påstand bl.a. anført: ” Ad Pkt. 2: De kr. 10.000 der er overbetalt for indkomståret 2021. Jeg har vedlagt et bilag (BILAG-C) hvor man kan se en opgørelse over mine honorar samt betalingerne i årene 2020-2021-2022 og 2023 for en kunde ”[virksomhed4]” Yderligere har jeg vedlagt 2 stk. kontoudskrifter over mine indtægter for året 2020 (BILAG-A) og året 2023 (BILAG-B) hvor ovennævnte forretnings ydelser er markerede. Jeg beder Ankenævnet om at de kr. 10.000 fratrækkes min omsætning. Ad Pkt. 3: Telefon og internetudgifter. Jeg beder Ankenævnet om at fastsætte et årligt mindste beløb for et firma’s telefon og internet behov.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren i et supplerende indlæg af den 24. april 2025 anført: Ad Indtægten kr. 10.000, [virksomhed4] Forretningen [virksomhed4] betaler 20.000 inkl. Moms pr. år. Før 2021, i året 2020 betalte [virksomhed4] kr. 20.000, efter 2022, i 2023 betalte [virksomhed4] også kr. 20.000 årligt. Forretningen [virksomhed4] har været ”dårlig betaler” i de sidste fem år. Det er han stadigvæk. Dvs. Jeg har altid indtægstført kr. 20.000 årligt for ham, selvom jeg ikke har modtaget hele mit honorar. De kr. 10.000 stammer fra tidligere år. Ligesom [virksomhed4], har jeg desværre andre dårlige betalere. Jeg har ikke klaget efter dem og efter deres indbetalinger til min bankkonto. Jeg skal bede Skatteankestyrelsen om at de kr. 10.000 inkl. Moms skal tilbageføres fra mine indtægter, idet beløbet bliver dobbelt beskattet.” Ad kontorhold: kr. 30.000 årligt(Lys, varme, el, affald, vand, wc, køkken og kontorartikler, kaffe) Mit kontor der er 250 x 430 cm (10,75 kvm.) er kun til erhvervsmæssig brug. Udover det har kontoret adgang til wc, køkkenet og gangen og stedet har særskilt dør til kontoret. I kontoret har man slet ikke noget man kan friste sig med, ingen lænestol, ingen sofa, ingen tv.. Der er kun plads til mig og højst 2 kunder sammen. Det bemærkes at kontoret er ikke et arbejdsværelse, et hjemmekontor eller et sted lønmodtagerne kan bruge engang imellem når de har aftale med arbejdsgiverne. (Skat giver dem bedre rettigheder med hensyn til fradrag for hjemmekontor) Jeg sparer på energi og resurser vi har, offentligt eller privat. Da kontorleje udgifter steg meget i de sidste fem år og mine indtægter faldt samtidig, skulle jeg spare op på mine udgifter. Mine indtægter er omkring kr. 200.000. Hvis jeg fortsatte med at bruge et kontor ude i byen, skulle jeg betale kr. 8­10.000 pr. md. Dette svarer til at jeg skulle prøve at kunne overleve med kr. 100.000 årligt. Skat’s andel ville være ca. 25.000 pr. år. Jeg flyttede til hjem og brugte en del af hjemmet til erhverv, brugte hjemmets resurser i form af el, varme’ affaldsordning, ejendomsskatter, vand, wc og køkkenet. Jeg har kun fratrukket kr. 2500 pr. md. Dette svarer til kr. 30.000 pr. år. I dette tilfælde bliver Skat’s andel kr. 60.000. Den behandling jeg har modtaget af Skattestyrelsen betyder at ”Jeg skal gå ud hjemmefra og betale 100.000 for kontorhold, betale mindre skat og evt. sende min hustru til bistandskontoret og bede om hjælp..” Vores ejendom er næsten tomt. Vi har 3 værelser og en stue. Der er 2 stk. ledige værelser. Hvorfor jeg skal leje ude i byen et fælleskontor der er opdelt med bevægelige afskærmninger hvor din nabo hører alt hvad du taler med omverdenen? Oven i købet skal du betale kr. 5.000 om måneden. Kaffemøllen eller wc’et 100 meter fra. Det er ikke nok at man skal køre 20-40 km retur hjemmefra! Skat straffer mig fordi jeg skulle overleve, fordi jeg skulle spare op for kontorhold samt kørsel til kontoret, tidsforbruget ... betale mere skat. Lønmodtagere har meget bedre vilkår overfor Skat at de har ca. kr. 7.000 plus andre fradragsmuligheder. Lønmodtagere bruger hjemmet ganske få gange men jeg er altid på stedet. 3 pc’re, 2 notebooks, 3 printere jeg har i det rum. Hvordan man kan nævne at der kan foregå noget privat i det rum. Alle har smarte telefoner; Hvem gider at bruge en stationær pc eller bruge en 30 årig printer for ældre versioner af regnskabsprogrammer. Hvem gider at se store regnskabsmapper som lugter af røg, chokolade, grønsager, kødsauce...! Min hustru kom aldrig ind i kontoret. De faciliteter jeg har her på mit kontor kan jeg ikke købe dem for kr. 10.000 ude i byen. Der er altid tale om privat forbrug af bilen, evt. med papegøje nr.plader, privat andel af telefon, privat vareforbrug...osv. Men, intet om kontorhold i privat hjem. Hjemmekontoret er blevet måske opdaget under Covid-19 Perioden; Det er nemlig indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Dette forhold har måske været aktuelt for Skat siden. Har Skat spurgt lønmodtagerne om de havde ”Decideret kontor” til deres rådighed i deres hjem! Men, Skat hævder at jeg ikke har et decideret kontor i hjemmet, uden at se forholdene. Jeg har kendt nyuddannede revisorer, advokater og andre erhvervsdrivende. De prøvede at etablere sig helt fra bunden og de lejede kontorlokaler, købte kontorartikler, reklamerede.. osv. Nogle af dem har ikke haft en kunde i deres første år, dvs. ingen indtægter og flere hundrede tusinde kroners underskud. Jeg ved ikke at Skat har spurgt dem om ”Hvor mange timer de har arbejdet om dagen”. Ingen indtægter og ingen timer. Nul fradrag! ”Vi tilsidesætter dit underskud!” Uden mit kontor i hjemmet kunne jeg ikke tjene nogen penge, kunne ikke bogføre et eneste regnskab med flere bilagsmapper. Det kan man ikke ved at side på sofaen. Hvis jeg har ikke et kontor så har jeg ingen mulighed for at arbejde et minut. Uden mit kontor i hjemmet kunne jeg ikke beholde 30-40 stk. store regnskabsmapper. Gangen, udhuset og bryggers jeg har hjemmet tjente til disse formål. .... Jeg beder Skatteankestyrelsen om at det årlige kontorholdsfradrag kr. 30.000 anerkendes for indkomstårene 2021 og 2022.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: “Ad kr. 10.000 ekstra indbetaling fra klientet Pizzabar [virksomhed4] Jeg har vedlagt en erklæring fra min klient [virksomhed4] hvilken indbetalte kr. 30.000 for indkomståret 2021, flere end de kr. 20.000 årligt der er forud aftalt. … Ad Momstilvaret for 2021 og 2022. Jeg skyldte moms for 2021 og 2022 ca. kr. 30.000, samtidig havde jeg også moms til gode for begge år ca. kr. 15.000. Min skyldige moms havde forfaldsdag i 2021/2022 hvor beløbet jeg skylder forrentes fra, derimod de penge jeg har til gode for 2021 og 2022 havde forfaldsdato ved afgørelsesdatoen nemlig den 15-01-2025. Min tilgodehavende moms for samme periode gik til renterne af min skyld af moms samme periode. Jeg har klaget over det. Sagen er sendt tilbage til sagsbehandleren. Hun kunne ikke rette forfaldsdatoerne og sendte ansøgning til en anden instans bagefter for renternes eftergivelse. Jeg vil ikke have en eftergivelse men vil gerne have at min tilgodehavende af moms skal have rettidig forfaldsdato således at jeg ikke betaler renter til et overflødigt beløb. Ad Bogføringen Jeg har ikke et kasseapparat. Det er ikke hverdag jeg tjener penge. Det er nogle momsperioder om året. Man får et par måneder for hver periode. Den ene måned går med at indsamle regnskabsmaterialerne og anden måned bruges til bogføring. Nogle regnskaber er ordentlige nogle andre ikke. Nogle kunder er tilfredse, nogle andre ikke. Nogle regnskaber er mangelfulde. Nogle bilag kommer afdragsvis... Honoraret er en sag der er allersidste. Halvdelen af kunderne betaler honoraret i løbet af tre uger, andre i løbet af tre måneder. Mindst en fjerde del af kunder er desværre dårlig betalere. De penge jeg kunne samle til momsangivelsesdagen har aldrig været nok til at betale min egen moms. Fleste momsangivelser angives den sidste angivelsesdag. Frem til kl. 24:00, alt andet venter.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat klagerens fradrag for købsmoms for telefon, internet mv., og om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens salgsmoms med 2.000 kr. Retsgrundlaget Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 2: Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Af skatteforvaltningslovens § 31 fremgår: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.” Af skatteforvaltningslovens § 32 fremgår: ”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis. 2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. 144 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. 5) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift. Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv om skatteankeforvaltningen, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har i sine bemærkninger til sagsfremstillingen henvist til, at han havde skyldig moms for 2021 og 2022 samtidig med, at han havde moms til gode i årene. Landsskatteretten forstår det således, at klageren henviser til en sag om modregningsadgang og bemærker hertil, at en sag om modregning ikke er en del af nærværende klagesag, da nærværende sag alene vedrører afledte konsekvenser af skattesagen for 2021 og 2022. Telefon og internet mv. Landsskatteretten har i afgørelse med j.nr. [sag1], der er sammenholdt med nærværende sag, truffet afgørelse om det skattemæssige fradrag for udgifter til telefon og internet mv. Klageren har fremlagt dokumentation for sine udgifter til telefoni og internet. Skattestyrelsen har på denne baggrund beregnet klagerens udgift til købsmoms på telefon og internet mv. på kr. 1.620,90 kr., i 2021 og 1.102,71 kr. i 2022. Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens beregning. For varer og ydelser, som en registreret virksomhed benytter både til fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til private formål, er der udelukkende fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige del. Dette følger af momslovens § 38, stk. 2. Skattestyrelsen har skønnet klagerens erhvervsmæssige brug af telefon til 50 %. Landsskatteretten kan tiltræde dette skøn, hvorefter der er fradrag for 50 % af købsmomsen svarende til 810 kr. i 2021 og 551 kr. i 2022. For så vidt angår den del af købsmomsen, som klageren ikke har fradrag for, henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret med j.nr. [sag1], vedrørende den skattemæssige behandling af telefon, internet mv. Endelig godkender Landsskatteretten fradrag for købsmoms for udgifter til [virksomhed3] på 10 kr. i 2021 og 12 kr. i 2022. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Indsætninger Landsskatteretten har i afgørelse med j.nr. [sag1], der er sammenholdt med nærværende sag, fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for 2021 med 10.000 kr. på baggrund af konkrete indsætninger fra [person1], som anses for yderligere omsætning. Skattestyrelsen har med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ændret klagerens momstilsvar under henvisning til, at klageren i hvert fald har handlet groft uagtsomt ved ikke at have foretaget korrekt momsindberetning for 1. halvår af 2021. For 2. halvår af 2021 er hjemlen skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at have foretaget korrekt momsindberetning. Klageren er momspligtig af beløbet på 10.000 kr. Den ikke indberettede salgsmoms af indsættelserne fra [person1] udgør 2.000 kr. svarende til 20 % af 10.000 kr. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelsen af salgsmomsen for 2021 vedrørende indsætningerne fra [person1]. Landsskatteretten stadfæster dermed i det hele Skattestyrelsens afgørelse.