Fradrag for arbejdsværelse godkendt for revisor med hjemmekontor

Journalnr. 25-0010819 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Arbejdsværelse 0 kr. 30.000 kr. Fradrag godkendes Talmæssig opgørelse hjemvises Skattepligtige indsætninger 8.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Telefon og internet mv. 3.484 kr. 7.022 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Arbejdsværelse 0 kr. 30.000 kr. Fradrag godkendes Talmæssig opgørelse hjemvises Telefon og internet mv. 1.411 kr. 3.588 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr.nr. [...1]. Klageren startede virksomheden den 1. oktober 2010 og ophørte med virksomheden 17. november 2024. Virksomheden var registreret med branchekode 692000 Bogføring og revision: skatterådgivning med bibranche 472100 Frugt- og grøntforretninger. Arbejdsværelse/kontor Klageren har drevet sin virksomhed fra 2016 til 2024 fra ejendommen [adresse1], [by1], som han ejer sammen med sin samlever. Ejendommen er ifølge BBR på 106 m2 og har 4 værelser. Grunden er på 759 m2. For hvert af indkomstårene 2021 og 2022 har klageren fratrukket udgifter til arbejdsværelse i eget hjem på 30.000 kr. Klageren har oplyst, at han har indrettet et af værelserne i ejendommen som kontor, og at kontoret har et areal på 10,75 m2 (2,50 x 4,30). Klageren har endvidere oplyst, at han i 2021 og 2022 i gennemsnit arbejdede 5-6 timer om dagen, svarende til 25-30 timer ugentligt, at arbejdet foregik i kontoret samt at revisionsvirksomheden var hans eneste beskæftigelse. Som dokumentation for de fratrukne udgifter har klageren blandt andet fremlagt opgørelse af ”Kommunal ejendomsskat m.m.” fra [by1] Kommune, hvoraf fremgår udgifter til kommunes affaldshåndtering for 2021 og 2022. Derudover har klageren fremsendt en af ham udarbejdet opgørelse over el-forbruget for ejendommen [adresse1] for 2021 og 2022. ELFORBRUGET, [adresse1], [by1] 2021 2022 JANUAR * 781,00 FEBRUAR * 906,00 MARTS * 1.104,50 APRIL * 1.528,00 MAJ 520 1.265,50 JUNI 522 1.330,50 JULI 539 739,50 AUGUST 857 1.125,00 SEPT. 851,5 712,50 OKT. 854,5 1.592,00 NOV. 945,5 1.298,00 DEC. 749 529,00 I ALT 5.838,50 14.933,50 * JAN-FEBR-MARTS OG APRIL-2021 MANGLER Endelig har klageren fremsendt faktura for varmeforbrug for 2021 på 11.032, 68 kr. og for 2022 på 10.656,59 kr. Klageren har fremsendt billeder af sit kontor. Billederne viser et lokale med flere pc’ere og pc-udstyr. Derudover er der billeder af en gang, hvorfra der er adgang til kontoret, toilet og køkken. Klageren har endvidere fremsendt billeder af udhuset samt billeder af et bagagerum på en bil med poser af ringbind. Indsætninger fra [person1] Skattestyrelsen har anset en indsætning på 10.000 kr. på klagerens virksomhedskonto som indtægt i virksomheden i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har på denne baggrund forhøjet virksomhedens omsætning med 8.000 kr., ekskl. moms. Klageren har anført, at [person1] årligt har betalt 20.000 kr. for regnskabsmæssig assistance. I 2021 betalte [person1] 30.000 kr., idet 10.000 kr. (heraf moms 2.000 kr.) var en restance fra 2020. Ifølge klageren blev indsætningen på 10.000 kr. indtægtsført i indkomståret 2020. Klageren har i forbindelse med klagesagen fremsendt en opgørelse over betalinger fra [person1] i 2021. BETALINGER-2021 04-01-2021, BANK 8.000,00 22-01-2021, MOBILPAY 4.000,00 03-05-2021, BANK 8.000,00 23-11-2021, BANK 5.000,00 09-12-2021, BANK 5.000,00 I ALT KR. 30.000,00 FOR MEGET BETALT KR. 10.000,00 Klageren har endvidere fremsendt en erklæring fra [person1], hvoraf fremgår, at han i perioden 2013-2024 årligt har betalt i alt 20.000 kr. i honorar til klageren for revision, og at han har betalt i alt 30.000 kr. i 2021, idet 10.000 kr. var ekstra betaling for 2019 og 2020. Telefon/internet Klageren har opgjort fradrag for telefon til henholdsvis 7.022 kr. for indkomståret 2021 og 3.588 kr. for indkomståret 2022. For indkomståret 2021 har klageren bogført privat anvendelse på 3.000 kr. Som dokumentation for de fratrukne udgifter har klageren fremlagt fakturaer, udstedt til klagerens virksomhed, fra [virksomhed2] vedrørende betaling for telefoni og bredbånd. Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at der også er betalt for telefoni til klagerens datter og samlever. Derudover har klageren fremlagt to fakturaer på 40 kr., ekskl. moms, og på 48 kr., ekskl. moms, fra [virksomhed3] vedrørende periodegebyr for perioderne 1. februar 2021 til 31. januar 2022 og 1. februar 2022 til 31. januar 2023. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed1]og vedrører betaling for domænenavnet [site1] Skattestyrelsen har på baggrund af de fremlagte fakturaer opgjort de afholdte udgifter til telefoni og internet, fratrukket klagerens datter og samlevers forbrug, til henholdsvis 6.484 kr., ekskl. moms, og 4.411 kr., ekskl. moms, for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse for indkomstårene 2021 og 2022. Derudover har Skattestyrelsen nedsat klagerens fradrag for udgifter til telefon og internet for indkomstårene 2021 og 2022 til henholdsvis 3.484 kr. og 1.411 kr. Endelig har Skattestyrelsen anset indsætninger på i alt 10.000 kr. fra [person1] som skattepligtig indtægt. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Virksomhedens skattemæssige resultat (…) 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Af statsskattelovens § 4 fremgår, at indtægterne er skattepligtige, hvad end de er modtaget i form af penge eller formuegoder af pengeværdi. Det betyder, at alle de indtægter du i dit erhverv måtte have modtaget er skattepligtige, uanset om de er modtaget via bankoverførsler, kontant eller på anden måde. Personer der er skattepligtige her til landet, skal oplyse sin indkomst til Skattestyrelsen, se skattekontrollovens § 2. 1.3.1. Modtagne oplysninger om skattepligtigt resultat af virksomhed for 2021 og 2022 Du har for 2021 indberettet et resultat af virksomhed på 208.275 kr. og for 2022 på 158.212 kr. I de modtagne saldobalancer fremgår et resultat af virksomhed før renter på 205.875 kr., dvs. en forskel på 2.400 kr., mens der for 2022 er bogført et resultat før renter på 168.072 kr., dvs. en forskel på 9.860 kr. Vi har ikke modtaget et skatteregnskab samt et momsregnskab i forbindelse med vores gennemgang. Vi gør opmærksom på, at du som selvstændig erhvervsdrivende er forpligtet til at udfærdige et skattemæssigt årsregnskab til brug for oplysningsskemaet for 2021 og 2022. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 2. Reglerne om, at vi kan bede om regnskabet, står i § 6 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. I mindstekravsbekendtgørelsen kan du også læse om kravene til det skattemæssige årsregnskab. Efter mindstekravsbekendtgørelsens § 7 skal det skattemæssige regnskab være udarbejdet efter skattemæssige principper. Det skattemæssige regnskab skal kunne udledes af bogføringen, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 8. For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang. Reglerne står i bogføringslovens § 5 (indtil 30. juni 2022 § 6), § 7 og § 8. Enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag, jf. bogføringslovens § 9. Indsendes der ikke et skattemæssigt årsregnskab, i overensstemmelse med de regler, som er udstedt, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74 samt § 53, stk. 3. For at overholde bogføringslovens § 5 - § 9 skal der således udarbejdes bogføring, regnskab, skatteregnskab, foretages indberetning af resultat af virksomhed, samt indhentes bilagsdokumentation i forbindelse med bogføringen og alle bilag placeres i fortløbende nummerorden. Vi har inden udarbejdelsen af fremsendte forslag af 24. oktober 2024 modtaget din foretagne bogføring samt en række udstedte fakturaer, modtagne fakturaer vedr. telefoni samt et notat om den foretagne fordeling af erhvervsmæssige udgifter vedrørende fradrag for arbejdsværelse samt erhvervsmæssig kørsel. I forbindelse med gennemgang af det fremsendte materiale har vi konstateret følgende: Der fremgår ingen bilagsnumre i den foretagne bogføring, hvorfor der ikke er et transaktionsspor tilstede mellem fakturaerne, bogføringen og den foretagne indberetning. Der er ligeledes udstedt fakturaer til kunder på månedsbasis, som alene er bogført i én årlig postering på omsætningen, hvorfor der ikke er foretaget løbende bogføring. Ved opgørelse af de fremsendte bilag er det konstateret, at der springes meget i bilagsrækkefølgen, således at der ikke er fortløbende numre i bilagene. Nogle bilag for samme kunde, der vedrører forskellige perioder er udarbejdet med bilagsnumre umiddelbart efter hinanden, hvorfor det vurderes, at fakturaerne er udarbejdet efterfølgende. Der er ikke bilagsnumre på de modtagne omkostningsfakturaer, men disse er alene posteret i bogføringen som én postering vedr. f.eks. telefoni, og dermed ikke bogført løbende. Det kan konstateres, at nogle bilagsnumre bliver bogført meget senere tidsmæssigt i bogføringen, end andre bilag med højere bilagsnumre, ligesom de bogføres som én post i stedet for månedlige fakturaer. Nogle udstedte salgsfakturaer er først bogført væsentlig senere end de er udstedt, idet en lang række salgsfakturaer først er bogført pr. 31. december. Der er flere modtagne salgsfakturaer, som ikke fremgår af bogføringen. Den manglende løbende bogføring er ligeledes udtrykt i manglende bevægelser på debitorkontoen, hvor der ikke har været bevægelser i de to udvalgte år. Da der er manglende transaktionsspor i bogføringen vanskeliggør det kontrollen af regnskabsmaterialet for 2021 og 2022, idet kontrolsporet ikke er tilstede. Vi anser derfor ikke det fremsendte materiale for fyldestgørende grundlag for oplysningsskemaerne for 2021 og 2022, hvorfor vi foretager en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat efter skattekontrollovens § 53, stk. 3 og § 74. Efter retspraksis kan Skattestyrelsen på baggrund af bankindsætninger fastsætte indkomsten efter et skøn. Vi henviser til Byretsdom SKM2017.233.BR. Ved opgørelsen af din virksomheds omsætning og erhvervsmæssige udgifter har vi derfor taget udgangspunkt i de foretagne indsætninger og hævninger på bankkontoudtogene fra [finans1], som du har fremsendt til os. Ved gennemgangen har vi sammenholdt med den af dig foretagne bogføring. 1.3.2 Omsætning Da vi ved gennemgangen af udstedte fakturaer, sammenholdt med foretagne bogføring og indsætninger i banken ikke har kunnet afstemme alle fakturaer, har vi opgjort omsætningen skønsmæssigt på baggrund af posteringer i banken. Se nedenstående oversigt, hvor omsætningen er opgjort. Der henvises til yderligere specifikation af, hvordan vi kommer frem til tallene i vedlagte bilag 1 for 2021 og bilag 2 for 2022: Skønsmæssig opgørelse af omsætning 2021 2022 Omsætning ifølge bogføring 270.458 kr. 218.860 kr. Omsætning ud fra indsætninger på konto (se bilag 1 og 2) - Fakturaer 46.900 kr. 40.860 kr. - Navngivne kunder 158.886 kr. 129.167 kr. - MobilePay 18.440 kr. 30.401 kr. - Kontante indsætninger 55.440 kr. 31.360 kr. Skønnet omsætning 279.666 kr. 231.788 kr. Covid-19 kompensation for selvstændige (konto 1050) 26.358 kr. 0 kr. Samlet omsætning i alt 306.024 kr. 231.788 kr. Indsætninger ekskl. moms anses på det foreliggende grundlag for at stamme fra salg af varer/tjenesteydelser, som er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Som erhvervsmæssig omsætning har vi medtaget indsætninger på bankkontoudtogene, der direkte fremgår som faktura, navne eller virksomhedsnavne, MobilePay indsætninger og kontante indsætninger. MobilePay indsætninger under 500 kr. er ikke medtaget i opgørelsen af forsigtighedshensyn, da disse vurderes af privat karakter, øvrige MobilePay indsætninger vurderes at være erhvervsmæssige, idet flere navne udgør gengangere fra navngivne kunder. De kontante indsætninger udgør større beløb mellem 7.000 kr. og 14.500 kr. Beløb af den størrelsesorden vurderes ikke at være af privat karakter, men vurderes at være ydelser, som du har leveret for den kontante betaling. I dine fremsendte bemærkninger til vores forslag fremgår, at nogle indsætninger er foretaget af din datter, samlever samt din afdøde vens hustru. Vi godkender disse indsætninger som ikke-erhvervsmæssige indsætninger, hvorfor der er reguleret for følgende indsætninger i opgørelsen af din omsætning i virksomheden i forhold til det fremsendte forslag af 24. oktober 2024: i kr. ekskl. moms 2021 2022 01.05.2021 MobilePay [person2] 3.040 kr. 09.09.2021 MobilePay [person3] 4.000 kr. 10.10.2021 MobilePay [person4] 2.060 kr. 01.03.2022 Overforsel - [person5] 4.000 kr. 17.07.2022 MobilePay [...] 400 kr. 04.09.2022 MobilePay [person3] 2.400 kr. 28.09.2022 MobilePay [person3] 4.000 kr. 9.100 kr. 10.800 kr. Da vi ikke har modtaget dokumentation for, at indtægten fra [virksomhed4]/[person1] på 10.000 kr. er indtægtsført i tidligere år, kan vi ikke fratrække denne indtægt i den skønsmæssige opgørelse for 2021. Øvrige indtægter vedrørende f.eks. salg af vinterdæk og fælge er ikke dokumenteret, hvorfor vi ikke har reguleret herfor i omsætningen. For yderligere specifikation af indsætningerne, som vi har vurderet til at udgøre omsætning, henvises til bilag 1 for indkomståret 2021 og bilag 2 for indkomståret 2022. … 1.3.3 Erhvervsmæssige udgifter Udgifter, der i årets løb, er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter der sædvanligt optræder i en erhvervsvirksomhed, som lønudgifter og lejeudgifter normalt trækkes fra, dog skal udgifterne knytte sig til indkomsterhvervelsen. De bogførte udgifter i det modtagne materiale er gennemgået for fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter er ikke fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. … 1.3.3.2 Telefonudgifter Udgifter til telefon er i bogføringen fradraget med 10.032 kr. i 2021, hvorefter der er reduceret med en privatandel på 3.009,60 kr. og for 2022 er der fradraget 3.588 kr. til telefoni. Der er udgifter til DK Hostmaster på 40 kr. ekskl. moms i 2021 og 48 kr. ekskl. moms i 2022, der vurderes som erhvervsmæssige udgifter, og derfor gives der fuld fradragsret, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den private andel af telefoni kan opgøres til 3.000 kr. i både 2021 og 2022, hvilket udgør beskatningsgrundlaget for fri telefon, jf. Den juridiske vejledning C.C.2.1.4.4.2.2 Regel for beskatning af fri telefon. Efter ligningslovens § 16, stk. 2 kan erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet fradrages for erhvervsdrivende efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. ”En selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af arbejdstelefon, som han har til rådighed også for privat brug. Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt. Den selvstændige bliver beskattet af 3.000 kr. årligt (2021 og 2022), og beløbet reguleres efter PSL § 20.” Omkostninger til telefon og internet er efter vores gennemgang opgjort til 6.484 kr. ekskl. moms i 2021 og til 4.411 kr. ekskl. moms i 2022 ud fra de modtagne fakturaer fra [virksomhed2], når der er fratrukket omkostninger til telefoni til din samlever og datter. Omkostninger til telefoni ekskl. til dine nærtstående er specificeret i bilag 3 for indkomståret 2021 og bilag 4 for indkomståret 2022, idet telefonudgifter til din samlever og datter udgør private udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 2 og er dermed ikke fradragsberettigede. Telefonudgifter til husstanden ligger uden for de naturlige rammer for virksomheden. Der er tale om private udgifter, som ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og stk. 2. Beløbet udgør 3.785 kr. i 2021 og 3.973 kr. i 2022, se bilag 3 og 4. I øvrigt kan vi oplyse, at det ikke er muligt at modregne husstandens private telefonregninger i værdien af fri telefon. Dette følger endvidere af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.3.1 Regel. Ændring af de erhvervsmæssige telefonudgifter for 2021: Erhvervsmæssige telefonudgifter 2021 2022 Telefonudgifter iflg. bogføring 10.032 3.588 Reduceret med værdi af fri telefon jf. bogføring 3.010 0 Opgjort fradrag i alt i bogføringen 7.022 3.588 Vi godkender: Udgifter til telefon iflg. bilag 3 og 4 ekskl. moms 6.484 4.411 Reduceret med værdi af fri telefon 3.000 3.000 Fradrag i alt 3.484 1.411 Efter et skøn har vi anset den erhvervsmæssige brug af din telefon til at udgøre 50 %, jf. momslovens § 38, stk. 2. Ved skønnet har vi taget højde for, at du driver virksomhed fra din private bolig og henset til omfanget af virksomhedens aktiviteter. I de modtagne bemærkninger til det fremsendte forslag skriver du at det vil være retfærdigt at halvere dine egne betalinger til telefoni og internetudgifter. Vi har reduceret de bogførte udgifter vedrørende telefoni med udgifter vedrørende telefoni til din samlever og datter, og herefter har vi vurderet at den erhvervsmæssige brug udgør 50 %. Vi fastholder derfor den foretagne opgørelse af telefonudgifter. Den del af momsen på telefonudgifter, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet for 2021 udgør 810 kr. og for 2022 udgør beløbet 551 kr. Der gives dermed skattemæssig fradrag for den moms, der vedrører privat anvendelse. Skattemæssigt gives fradrag for internet og telefon i 2021 på 4.334 kr. (40 + 3.484 + 810) og for 2022 på 2.010 kr. (48 + 1.411 + 551), da de har relation til din virksomhed, og vi anser dem for værende driftsudgifter i virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 1.3.3.3 Arbejdsværelse Du driver virksomhed hjemme fra din private bopæl. Ifølge folkeregistret har du fra den 17. marts 2004 haft adresse på [adresse1], [by1], hvorfra du driver din virksomhed. Ifølge din foretagne opgørelse af din ejendoms udgifter har du anslået den erhvervsmæssige del til at udgøre 23 % af de samlede udgifter til husstanden, hvor du har inkluderet terminsydelser, ejendomsskatter, varme, vand, el, affald, forsikring, rengøring mv. Du anslår dermed at du bruger kontor, gang, wc og køkken i alt 23 % erhvervsmæssigt, hvilket du værdiansætter til 2.500 kr. pr. måned og dermed 30.000 kr. for hver af de to år. Efter praksis kan fradrag for kontor og arbejdsværelse i hjemmet som udgangspunkt ikke indrømmes, da de bliver anset for private udgifter, der ikke er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Undtagelse herfra gøres kun, hvis værelsets særlige indretning gør værelset uanvendeligt til almindeligt boligformål, eller den indkomstskabende aktivitet, der udføres fra værelset, ikke kan udføres andetsteds. Ved vurdering af fradragsretten lægges der vægt på, om værelset har skiftet karakter, så det ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum, samt om det i væsentlig grad bliver benyttet inden for normal arbejdstid – se Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.13 Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed mv. Det følger af afsnittet i Den juridiske vejledning, at retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, og erhvervsdrivende får kun i særlige tilfælde lov til at fratrække deres udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, som driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet vurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse. Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er indrettet til fx. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at skiftet karakter, og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler. I afgørelse fra Højesteret SKM2003.488.HR fremgår at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også er anvendeligt til private formål. En betingelse for fradrag for arbejdsværelse er, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyders hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der bliver derfor lagt vægt på følgende forhold: Om værelset på grund af møblering, udstyr og adgangsforhold med videre har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum Om værelset i væsentlig grad bliver benyttet til arbejde inden for normal arbejdstid. Der henvises endvidere til dommen om arbejdsværelse i SKM2015.276.LSR. Vi har den 31. oktober 2024 modtaget 9 billeder af bilagsmapper i dit bagagerum, dit kontor og adgangsforhold samt gangareal. Ved gennemgang af billederne finder vi ikke, at det er indrettet på en sådan måde, at privat anvendelse er udelukket. Lokalet er indrettet som et kontor med computerbord, et reolsystem til it-grej samt nogle printere. Der er ikke kundematerialer i mapper på billederne. Der er ikke direkte adgangsforhold til rummet udefra, men en begrænset adgang fra det private gangareal, hvor et køleskab optager noget af indgangen til kontoret. Det vurderedes efter gennemgang af de modtagne billeder, at det ikke er særligt indrettet og at den erhvervsmæssige brug heller ikke forhindrer, at lokalet kan anvendes som et muligt privat opholdsrum. Vi mener ikke, efter ovenstående og den modtagne beskrivelse, at kontoret har skiftet karakter og finder, at dit kontor hører med til boligens almindelige opholdsrum. Dit kontor vurderes ikke til at være specielt indrettet, således at det som følge af indretningen ikke vil kunne anvendes til andet formål. Værelset anses derfor fortsat at være en del af boligens almindelige opholdsrum, ligesom du også indregner en del af køkken, gang og wc, som erhvervsmæssigt, hvilket i høj grad også anvendes til private formål. Med henvisning til ovenstående begrundelser, godkender vi ikke fradrag for udgifter til husleje på 30.000 kr. pr. år. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. marts 2025 anført: “Kommentarer til indsendte klage Klagen indeholder tre punkter, hvor skatteyder ikke er enig i vores afgørelse af 8. januar 2025. Arbejdsværelse Det første punkt vedrører fradrag for arbejdsværelse, hvor de fremsendte billeder ikke giver anledning til ny vurdering fra Skattestyrelsens side, idet mapper er blevet placeret foran skatteyders hoveddør i forbindelse med fotografering, ligesom billeder af haveskur ikke viser opbevaring af regnskabsmaterialer. Der er fortsat ikke særskilt adgangsforhold til kontoret, ligesom rummet ikke er specialindrettet og kan anvendes privat. De øvrige rum, som skatteyder ønsker fradrag for, anvendes ligeledes privat. Vi fastholder derfor vores afgørelse om ingen fradragsret for arbejdsværelse, da der ikke er kommet væsentlige nye oplysninger til at ændre vores konklusion. Indtægt fra [virksomhed4] v/[person1] Der er fremsendt bogføring af omsætning for 2020 og 2023 med klagen, hvor der fremgår bogføring på 20.000 kr. pr. år. Der er skrevet på udskriften af bogføringen fra 2020 at 5.000 kr. af omsætningen ikke er betalt, men skatteyder beskriver, at der er indtægtsført 10.000 kr. vedrørende tidligere år, som er betalt i 2021. Vi har i forbindelse med afgørelsen for 2021 og 2022 tilsidesat bogføringen, idet vi ved gennemgangen har konstateret, at der ikke er foretaget løbende bogføring, ligesom ikke alle indbetalinger i banken var bogført som omsætning. Vi mener derfor ikke, at der er fremkommet væsentlig ny dokumentation der bekræfter, at indtægter fra [virksomhed4] v/[person1] er indtægtsført i tidligere år, hvorfor vi fastholder vores afgørelse. Telefon og internetudgifter I forhold til de bogførte telefonudgifter er der i vores gennemgang foretaget reduktion af disse med udgifter til skatteyders samlever og datter, idet disse udgifter ligger uden for de naturlige rammer for virksomheden.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der for indkomstårene 2021 og 2022 skal anerkendes fradrag på 30.000 kr. årligt for arbejdsværelse i eget hjem. Derudover skal et beløb på 10.000 kr. hidrørende fra overførsler fra [person1] anerkendes som allerede beskattet indkomst fra tidligere år, og beløbet skal derfor ikke henføres til beskatning i indkomståret 2021. Endelig ønsker klageren fradrag for udgifterne til telefon og internet for indkomstårene 2021 og 2022. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: “… Ad pkt. 1: Fradrag for kontorhold i det private hjem. Det er en lille villa på 106 kvm. med 3 værelser og en stue, køkken og toilet. Jeg og min samlever bor vi sammen. Vores datter flyttede hjemmefra og hendes værelse står tomt. Det værelse jeg har brugt som kontor ligger på venstre side som nr. et værelse, når man kommer ind i huset. Lige overfor værelset har vi toilettet. Ved siden af toilettet har vi køkkenet. Nabo værelse til kontoret er min datters ledige værelse. Vores soveværelse samt stuen er forlængelse hinanden. Jeg bruger kontorlokalet, gangen, toilettet og køkkenet (For kaffe og the). Kontoret har et lille køleskab ude i gangen. Udover disse bruger jeg en del af udhuset til at opbevare ikke afhentede regnskabsmapper. Jeg har lejet kontorlokaler i byen fra 1990 til 2017 og betalte i gennemsnit kr. 7.500 pr. md. for 2-3 stk. kontorlokaler. I de sidste 8 år har jeg haft nedgang i omsætningen, i takt med alderdommen. Digitaliseringen betød også meget og det var ikke mere lønsomt at have kontor ude i byen. Mine bord og reolerne samt diverse kontorgrej er opmagasineret i forskellige steder. Priserne steg meget, kontorleje, lys og varme samt kørsel til kontoret frem og tilbage. Af disse årsager skulle jeg indrette et af værelserne i hjemmet. Jeg beholdte mest uundværlige inventar samt driftsmidler. Nu har jeg 3 forskellige printere, 3 skærme, 2 notebooks, 2 PC’er, et bord og en lille reol, et lille køleskab og nogle små kontorartikler. Jeg har vedlagt 13 stk. billeder af mit kontor. Det ville ikke være forkert, hvis jeg siger at jeg bruger 1/3 dele af ejendommen dag og nat. Ligeledes har jeg lys, varme, toilet og køkkenfaciliteter uden begrænsning. Jeg har ingen tv, seng, sofa eller lænestole i kontoret. Jeg beder Nævnets medlemmer om at de bestemmer en passende størrelse for mit kontorholds fradrag. Ad Pkt. 2: De kr. 10.000 der er overbetalt for indkomståret 2021. Jeg har vedlagt et bilag (BILAG-C) hvor man kan se en opgørelse over mine honorar samt betalingerne i årene 2020-2021-2022 og 2023 for en kunde ”[virksomhed4] v/[person1]” Yderligere har jeg vedlagt 2 stk. kontoudskrifter over mine indtægter for året 2020 (BILAG-A) og året 2023 (BILAG-B) hvor ovennævnte forretnings ydelser er markerede. Jeg beder Ankenævnet om at de kr. 10.000 fratrækkes min omsætning. Ad Pkt. 3: Telefon og internetudgifter. Jeg beder Ankenævnet om at fastsætte et årligt mindste beløb for et firma’s telefon og internet behov. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren i et supplerende indlæg den 24. april 2025 anført: Ad Indtægten kr. 10.000, [virksomhed4] Forretningen [virksomhed4] betaler 20.000 inkl. Moms pr. år. Før 2021, i året 2020 betalte [virksomhed4] kr. 20.000, efter 2022, i 2023 betalte [virksomhed4] også kr. 20.000 årligt. Forretningen [virksomhed4] har været ”dårlig betaler” i de sidste fem år. Det er han stadigvæk. Dvs. Jeg har altid indtægstført kr. 20.000 årligt for ham, selvom jeg ikke har modtaget hele mit honorar. De kr. 10.000 stammer fra tidligere år. Ligesom [virksomhed4], har jeg desværre andre dårlige betalere. Jeg har ikke klaget efter dem og efter deres indbetalinger til min bankkonto. Jeg skal bede Skatteankestyrelsen om at de kr. 10.000 inkl. Moms skal tilbageføres fra mine indtægter, idet beløbet bliver dobbelt beskattet.” Ad kontorhold: kr. 30.000 årligt(Lys, varme, el, affald, vand, wc, køkken og kontorartikler, kaffe) Mit kontor der er 250 x 430 cm (10,75 kvm.) er kun til erhvervsmæssig brug. Udover det har kontoret adgang til wc, køkkenet og gangen og stedet har særskilt dør til kontoret. I kontoret har man slet ikke noget man kan friste sig med, ingen lænestol, ingen sofa, ingen tv.. Der er kun plads til mig og højst 2 kunder sammen. Det bemærkes at kontoret er ikke et arbejdsværelse, et hjemmekontor eller et sted lønmodtagerne kan bruge engang imellem når de har aftale med arbejdsgiverne. (Skat giver dem bedre rettigheder med hensyn til fradrag for hjemmekontor) Jeg sparer på energi og resurser vi har, offentligt eller privat. Da kontorleje udgifter steg meget i de sidste fem år og mine indtægter faldt samtidig, skulle jeg spare op på mine udgifter. Mine indtægter er omkring kr. 200.000. Hvis jeg fortsatte med at bruge et kontor ude i byen, skulle jeg betale kr. 8­10.000 pr. md. Dette svarer til at jeg skulle prøve at kunne overleve med kr. 100.000 årligt. Skat’s andel ville være ca. 25.000 pr. år. Jeg flyttede til hjem og brugte en del af hjemmet til erhverv, brugte hjemmets resurser i form af el, varme’ affaldsordning, ejendomsskatter, vand, wc og køkkenet. Jeg har kun fratrukket kr. 2500 pr. md. Dette svarer til kr. 30.000 pr. år. I dette tilfælde bliver Skat’s andel kr. 60.000. Den behandling jeg har modtaget af Skattestyrelsen betyder at ”Jeg skal gå ud hjemmefra og betale 100.000 for kontorhold, betale mindre skat og evt. sende min hustru til bistandskontoret og bede om hjælp..” Vores ejendom er næsten tomt. Vi har 3 værelser og en stue. Der er 2 stk. ledige værelser. Hvorfor jeg skal leje ude i byen et fælleskontor der er opdelt med bevægelige afskærmninger hvor din nabo hører alt hvad du taler med omverdenen? Oven i købet skal du betale kr. 5.000 om måneden. Kaffemøllen eller wc’et 100 meter fra. Det er ikke nok at man skal køre 20-40 km retur hjemmefra! Skat straffer mig fordi jeg skulle overleve, fordi jeg skulle spare op for kontorhold samt kørsel til kontoret, tidsforbruget ... betale mere skat. Lønmodtagere har meget bedre vilkår overfor Skat at de har ca. kr. 7.000 plus andre fradragsmuligheder. Lønmodtagere bruger hjemmet ganske få gange men jeg er altid på stedet. 3 pc’re, 2 notebooks, 3 printere jeg har i det rum. Hvordan man kan nævne at der kan foregå noget privat i det rum. Alle har smarte telefoner; Hvem gider at bruge en stationær pc eller bruge en 30 årig printer for ældre versioner af regnskabsprogrammer. Hvem gider at se store regnskabsmapper som lugter af røg, chokolade, grønsager, kødsauce...! Min hustru kom aldrig ind i kontoret. De faciliteter jeg har her på mit kontor kan jeg ikke købe dem for kr. 10.000 ude i byen. Der er altid tale om privat forbrug af bilen, evt. med papegøje nr.plader, privat andel af telefon, privat vareforbrug...osv. Men, intet om kontorhold i privat hjem. Hjemmekontoret er blevet måske opdaget under Covid-19 Perioden; Det er nemlig indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Dette forhold har måske været aktuelt for Skat siden. Har Skat spurgt lønmodtagerne om de havde ”Decideret kontor” til deres rådighed i deres hjem! Men, Skat hævder at jeg ikke har et decideret kontor i hjemmet, uden at se forholdene. Jeg har kendt nyuddannede revisorer, advokater og andre erhvervsdrivende. De prøvede at etablere sig helt fra bunden og de lejede kontorlokaler, købte kontorartikler, reklamerede.. osv. Nogle af dem har ikke haft en kunde i deres første år, dvs. ingen indtægter og flere hundrede tusinde kroners underskud. Jeg ved ikke at Skat har spurgt dem om ”Hvor mange timer de har arbejdet om dagen”. Ingen indtægter og ingen timer. Nul fradrag! ”Vi tilsidesætter dit underskud!” Uden mit kontor i hjemmet kunne jeg ikke tjene nogen penge, kunne ikke bogføre et eneste regnskab med flere bilagsmapper. Det kan man ikke ved at side på sofaen. Hvis jeg har ikke et kontor så har jeg ingen mulighed for at arbejde et minut. Uden mit kontor i hjemmet kunne jeg ikke beholde 30-40 stk. store regnskabsmapper. Gangen, udhuset og bryggers jeg har hjemmet tjente til disse formål. .... Jeg beder Skatteankestyrelsen om at det årlige kontorholdsfradrag kr. 30.000 anerkendes for indkomstårene 2021 og 2022. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Ad kr. 10.000 ekstra indbetaling fra klientet Pizzabar [virksomhed4] v/[person1] Jeg har vedlagt en erklæring fra min klient [virksomhed4] Pizzabar v/[person1] hvilken indbetalte kr. 30.000 for indkomståret 2021, flere end de kr. 20.000 årligt der er forud aftalt. Ad Kontorhold lys og varme samt diverse ekstra kontorfaciliteter Jeg kan ikke akceptere at man kun tager hensyn til en del af eludgifter. Jeg synes at det er fair at fratrække kr. 2.500 pr md. til samlede kontorhold. Hvis jeg gav halvdelen af min indtjening til et kontor ude i byen ville Skat sige "Du har ikke råd til et kontor ude i byen, derfor får du ikke fradrag for de udgifter.." Jeg skal også tilføje at jeg har 50% ejerandel i ejendommen … Ad Bogføringen Jeg har ikke et kasseapparat. Det er ikke hverdag jeg tjener penge. Det er nogle momsperioder om året. Man får et par måneder for hver periode. Den ene måned går med at indsamle regnskabsmaterialerne og anden måned bruges til bogføring. Nogle regnskaber er ordentlige nogle andre ikke. Nogle kunder er tilfredse, nogle andre ikke. Nogle regnskaber er mangelfulde. Nogle bilag kommer afdragsvis... Honoraret er en sag der er allersidste. Halvdelen af kunderne betaler honoraret i løbet af tre uger, andre i løbet af tre måneder. Mindst en fjerde del af kunder er desværre dårlig betalere. De penge jeg kunne samle til momsangivelsesdagen har aldrig været nok til at betale min egen moms. Fleste momsangivelser angives den sidste angivelsesdag. Frem til kl. 24:00, alt andet venter.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har fradrag for udgifter til arbejdsværelse i eget hjem i indkomstårene 2021 og 2011, om indsætningen på 10.000 kr. skal anses for at være skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2021, og om der kan godkendes fradrag for udgifter til telefon og internet for indkomstårene 2021 og 2022. Retsgrundlaget Arbejdsværelse/kontor Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse. Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, og Østre Landsrets dom af 25. september 1998 offentliggjort i TfS 1998, 692. Ligningslovens § 14: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. ” Udgifter til telefon/internet mv. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a: ”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;” Af ligningslovens § 16, stk. 1, stk. 12 og stk. 14, fremgår: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. … Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. … Stk. 14 Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign. Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.” Af personskattelovens § 20 fremgår: ”Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Stk. 3. Reguleringstallet udgør 100,0 for indkomstårene 2009-2013.” Indsætninger Af statsskattelovens § 4 fremgår: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:” Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, fremgår: ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.” Af skattekontrollovens § 6, stk. 3, fremgår: ”Stk. 2. Indsender den skattepligtige ikke et skattemæssigt årsregnskab, eller opbevarer den skattepligtige ikke det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmaterialet i overensstemmelse med de regler, som er udstedt i medfør af stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. § 74.” SKM2011.208.HR Den udenlandske statsborger A, der arbejdede som arkitekt, blev i august 2001 fuldt skattepligtig i Danmark. A selvangav for indkomståret 2001 et underskud ved selvstændig virksomhed på 21.141 kr., men ingen indtægter. Heller ikke A's ægtefælle selvangav indkomst for 2001. SKAT konstaterede fem indbetalinger på i alt 391.255 kr. på A's konto i en dansk bank. A oplyste, at disse indbetalinger var fra hans far i Tyskland, som han have lånt 130.000 DEM af. Til støtte herfor fremlagde A et håndskrevet lånedokument samt dokumentation for, at to af indbetalingerne stammede fra en konto i faderens navn i en tysk bank. SKAT forhøjede A's personlige indkomst for 2001 med 391.255 kr., jf. statsskattelovens § 4. A klagede over afgørelsen til skatteankenævnet og Landsskatteretten, der tiltrådte SKATs afgørelse om indkomstforhøjelsen. A anlagde herefter sag mod Skatteministeriet. Landsretten frifandt Skatteministeriet, under henvisning til at det ikke var bevist, at der forelå et reelt gældsforhold. A's og hans fars forklaringer i retten om låneforholdet var ikke tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, idet lånedokumentet var oprettet på sådanne særlige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det ikke kunne anses som bevis for et gældsforhold, og idet der ikke var dokumentation for, at indbetalingerne på A's konto var lån fra faderen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene med den bemærkning, at forklaringer afgivet af A's forældre til brug for Højesteret ikke kunne føre til et andet resultat. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Arbejdsværelse Et kontor, der som klagerens er indrettet i en privat bolig, kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. SKM2003.488.HR. I overensstemmelse med klagerens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klageren til brug for sin revisionsvirksomhed i perioden fra 1990 til 2017 lejede kontorlokaler ude i byen, at klageren i de seneste 8 år har haft nedgang i omsætning, og at det herefter ikke længere var lønsomt at have kontor ude i byen, og at klageren gennemsnitligt arbejdede i kontoret 5-6 timer om dagen, svarende til 25-30 timer ugentligt. På dette grundlag trådte klagerens arbejdsværelse således i stedet for de kontorlokaler, som klageren tidligere lejede til brug for udøvelsen af revisionsvirksomheden, der i 2021 og 2022 var klagerens eneste aktive indtægtskilde. Klageren havde ikke adgang til andre lokaler end arbejdsværelset, hvorfra virksomheden kunne udøves. Uanset omsætningsnedgangen havde revisionsvirksomheden i de to omhandlede år fortsat en ikke ubetydelig omsætning, og klageren benyttede arbejdsværelset i væsentligt omfang. Under disse særlige omstændigheder finder Landsskatteretten efter en samlet, konkret bedømmelse, at klageren for indkomstårene 2021 og 2022 er berettiget til fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Efter praksis beregnes fradrag for arbejdsværelse i hjemmet som en forholdsmæssig del af udgiften til el, vand og varme svarende til arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal, dog beror afgørelsen på en konkret vurdering i den enkelte sag, jf. Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.2.2.13. Landsskatteretten hjemviser beregningen af klagerens fradrag for arbejdsværelse til Skattestyrelsen. Udgifter til telefon/internet mv. Klageren har opgjort fradrag for telefon til henholdsvis 7.022 kr. for indkomståret 2021 og 3.588 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har beregnet og godkendt fradrag for udgifter til telefon og internet på baggrund af de af klageren fremsendte fakturaer vedrørende telefon og internet for indkomstårene 2021 og 2022. I beregningen af den erhvervsmæssige del indgår udgifterne til klagerens øvrige families telefoner ikke. Herefter er klagerens fradrag for udgifter til telefon og internet opgjort til henholdsvis 3.484 kr. tor indkomståret 2021 og 1.411 kr. for indkomståret 2022 Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens opgørelse af fradraget for telefon og internet for indkomstårene 2021 og 2022. Landsskatteretten har i afgørelse vedrørende opgørelse af virksomhedens momstilsvar, j.nr. [sag1], godkendt fradrag for 50 % af købsmomsen på udgifter til telefon og internet. Den del af købsmomsen på telefoni og internet, der ikke er fradrag for efter momslovens § 38, stk. 2, kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet for 2021 udgør 810 kr. og for 2022 udgør beløbet 551 kr. Endelig godkender Landsskatteretten efter en konkret vurdering udgifterne på 40 kr. i 2021 og 48 kr. i 2022 til [virksomhed3] som en driftsudgift i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Indsætninger Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætninger fra [person1], der beløber sig til 10.000 kr., stammer fra midler, der allerede er beskattede eller skattefrie midler. Der er herved lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke er støttet af objektive kendsgerninger, idet indbetalingerne fra [person1] ikke er påført f.eks. et fakturanummer eller en tekst, der kan identificere betalingerne som et skyldigt beløb fra et tidligere år. Den af klageren fremsendte erklæring fra [person1] kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at det er en ensidigt indhentet erklæring, som ikke i øvrigt støttes af objektive kendsgerninger. Dermed finder Landsskatteretten, at bankindsætningerne skal anses for at være skattepligtige indtægter i indkomståret 2021. Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.