Journalnr. 25-0010307
Momsfradrag nægtet for fakturaer fra fiktiv underleverandør i byggebranchen
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 6. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om et byggeselskab havde ret til fradrag for købsmoms på 486.946 kr. af 14 fakturaer fra en underleverandør i 2023, som Skattestyrelsen anså for en fiktiv virksomhed uden ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Selskabet gjorde gældende, at arbejdet var udført og dokumenteret ved kontrakter, fotodokumentation, e-mailkorrespondance og viderefakturering til hovedentreprenøren, og at det havde udvist sædvanlig agtpågivenhed. Landsskatteretten fandt, at fakturaerne ikke opfyldte momsbekendtgørelsens krav om art, omfang og leveringstidspunkt, hvorfor selskabet havde en skærpet bevisbyrde, som ikke var løftet, henset til underleverandørens manglende ansatte og driftsudgifter, uoverensstemmelser mellem kontrakter og fakturaer, manglende underskrifter samt forsinket fremsendelse af fakturaer. Elektronisk betaling udgjorde ikke i sig selv bevis for levering. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2009.325.ØLR
- SKM2017.210.BR
- SKM2017.40.BR
- SKM2017.461.ØLR
- SKM2018.539.LSR
- SKM2018.613.LSR
- SKM2019.231.HR
- SKM2019.332.ØLR
- SKM2021.395.BR
- SKM2023.213.ØLR
- SKM2024.101.BR
Fuldtekst
Journalnr. 25-0010307 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat selskabets købsmoms med i alt 486.946 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til én underleverandør. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1, anmodet om retsmøde. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 7. februar 2020 af [person1]. Selskabet har frem til den 13. marts 2022 haft navnet [virksomhed1] ApS. Selskabet er registreret med branchekoden 412000 ”Opførelse af bygninger”, og selskabets formål er komplet opførelse af bygninger for egen regning med henblik på salg eller på kontraktbasis, hvor byggeprocessen også kan udliciteres helt eller delvist. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet været arbejdsgiverregistreret i 2023, og selskabet har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, været registreret med mellem 14-20 ansatte, herunder mellem 12-16 årsværk. Selskabet har indberettet løn på i alt 5.707.048 kr. i 2023. Selskabet har for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 angivet følgende momstilsvar: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 1. kvartal 2023 1.587.468 kr. 1.071.480 kr. 515.988 kr. 2. kvartal 2023 2.073.353 kr. 1.303.696 kr. 769.657 kr. 3. kvartal 2023 3.160.394 kr. 2.054.475 kr. 1.105.919 kr. 4. kvartal 2023 1.840.614 kr. 809.666 kr. 1.030.948 kr. I alt 8.661.829 kr. 5.239.317 kr. 3.422.512 kr. Ifølge selskabets saldobalance og kontokort har selskabet haft en omsætning på 34.647.316 kr. eksklusive moms i 2023. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af [virksomhed2] ApS fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, indeholdelsespligt og skattepligtige indkomst. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anset [virksomhed2] ApS for at være en fiktiv virksomhed og har i forbindelse hermed konstateret, at selskabet har betalt ca. 2,4 millioner kr. til [virksomhed2] ApS i 2023. Som følge af de ovenfor nævnte overførsler fra selskabet til [virksomhed2] ApS har Skattestyrelsen den 9. oktober 2024 varslet at nedsætte selskabets købsmoms med i alt 486.946 kr. for afgiftsperioderne fra 1. januar 2023 til 31. december 2023 og forhøje selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 1.426.753 kr. for 2023. Som konsekvens heraf har Skattestyrelsen videre nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt 486.946 kr. for 2023. Selskabets repræsentant er den 6. og den 9. december 2024 fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Derudover har der været afholdt møde mellem Skattestyrelsen og selskabet den 7. januar 2025. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 6. februar 2025 i overensstemmelse med forslaget til afgørelse. Nedsættelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til nedenstående underleverandør: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed2] ApS 1.947.785,00 kr. 486.946,25 kr. 2.434.731,25 kr. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 6. januar 2023 af [person2]. [virksomhed2] ApS har i 2023 været registreret med branchekoden 432100 ”el-installation” i perioden fra den 6. januar 2023 til den 2. april 2023, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” i perioden fra den 3. april 2023 til den 16. juli 2023 og 461300 ”Agenturhandel med tømmer og andre byggematerialer” i perioden fra den 17. juli 2023 til den 31. december 2023. Derudover har [virksomhed2] ApS i 2023 været registreret med bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, 433200 ”Tømrer- og bygningssnerkervirksomhed”, 432100 ”El-installation” og 432200 ”VVS- og blikkenslagerforretning”. [virksomhed2] ApS’ formål har været at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed2] ApS er taget under konkursbehandling den 26. juli 2024, og [virksomhed2] ApS er den 27. maj 2025 opløst efter konkurs. [virksomhed2] ApS har ifølge CVR været registreret med fem ansatte i april og maj måned 2023, herunder 5-6 årsværk. Selskabet har i 2.-4. kvartal 2023 angivet købsmoms på i alt 486.946,25 kr. for nedenstående 14 fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beskrivelse Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 22.06.2023 141 [adresse1], [by1] Maling af vægge og træ 60.000,00 kr. 15.000,00 75.000,00 kr. 27.07.2023 147 [adresse1], [by1] 109.600,00 kr. 27.400,00 kr. 137.000,00 kr. 10.07.2023 214 [adresse2], [by2] Støbning af beton 15 mm 450 kvm Pr kvm 205 kr. Ekstraarbejde beton 104.836,00 kr. 26.209,00 kr. 131.045,00 kr. 10.06.2023 215 [adresse2], [by2] Monteringsfliser på seks badeværelser 15*15 fliser og køkkenareal på alle vægge Fast pris 203.500,00 kr. 50.875,00 kr. 254.375,00 kr. 31.07.2023 191 [adresse3]: Indretning af 2 værelses lejlighed Maling Køkken Badeværelse 122.778,00 kr. 30.694,50 kr. 153.472,50 kr. 31.07.2023 192 [adresse4]: Indretning af 2 værelses lejlighed Maling Køkken Badeværelse Ekstra arbejde 123.336,00 kr. 30.834,00 kr. 154.170,00 kr. 10.09.2023 242 [adresse5]: Renovering af toværelses lejlighed. Malerarbejde vægge og lofter og træværk. Montering af nyt køkken, nye døre, og lister og flisearbejde Fast pris 135.000,00 kr. 33.750,00 kr. 168.750,00 kr. 13.09.2023 249 [adresse6]: Renovering af toværelses lejlighed. Malerarbejde vægge og lofter og træværk. Montering af nyt køkken, nye døre, og lister og flisearbejde Fast pris 135.000,00 kr. 33.750,00 kr. 168.750,00 kr. 13.09.2023 250 [adresse7]: Renovering af toværelses lejlighed. Malerarbejde vægge og lofter og træværk. Montering af nyt køkken, nye døre, og lister og flisearbejde Fast pris 132.000,00 kr. 33.000,00 kr. 165.000,00 kr. 27.09.2023 266 [adresse8] Renovering af 2 værelses lejlighed og udskiftning af nye døre med fodpaneler og indfatninger Afmontering og montering af nyt køkken. Maling af vægge, lofter og træværk Fast pris 147.400,00 kr. 36.850,00 kr. 184.250,00 kr. 27.09.2023 267 [adresse9] Renovering af lejlighed udskiftning af nye døre med fodpaneler og indfatninger Afmontering og montering af nyt køkken. Maling af vægge, lofter og træværk Fast pris 139.500,00 kr. 34.875,00 kr. 174.375,00 kr. 27.09.2023 268 [adresse10] Renovering af lejlighed udskriftning af nye døre med fodpaneler og indfatninger Afmontering og montering af nyt køkken. Maling af vægge, løfter og træværk Fast pris 134.485,00 kr. 33.621,25 kr. 168.106,25 kr. 30.09.2023 284 [adresse11] [by3] Renovering af tre værelses lejlighed, nyt køkken, nyt gulv i stuen, opbygning og renovering af badeværelse, maling af lofter og vægge og træværk, vvs montering fast pris 198.500,00 kr. 49.625,00 kr. 248.125,00 kr. 30.09.2023 285 [adresse12] [by3] Renovering af tre værelses lejlighed, nyt køkken, nyt badeværelse, montering af gipslofter, el arbejde, vvs arbejde, maling af fuld spartles, montering af filt, vægge og lofter fast pris 201.850,00 kr. 50.462,50 kr. 252.312,50 kr. I alt 1.947.785,00 kr. 486.946,25 kr. 2.434.731,25 kr. På fakturaerne er der angivet et antal eller timeantal på ”1” og en enhedspris på fakturabeløbet eksklusive moms. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvornår det fakturerede arbejde er udført, eller hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne er ikke udstedt fortløbende, og selskabet har ikke betalt fakturaerne i den rækkefølge, som fakturaerne er udstedt. Selskabets repræsentant har til belysning af samhandelsforholdet fremlagt en samarbejdserklæring mellem selskabet og [virksomhed2] ApS. Af erklæringen fremgår det, at [virksomhed2] ApS ved at underskrive erklæringen bekræfter, at [virksomhed2] ApS ikke har modtaget dom for hvidvask, kædesvig eller deltagelse i en kriminel organisation, og at [virksomhed2] ApS ikke er under konkurs, likvidation eller tvangsakkord. Erklæringen er dateret den 1. maj 2023. Erklæringen er underskrevet af selskabet med dateringen ”1/05-22”. Videre har selskabets repræsentant fremlagt billeddokumentation og kontrakter mellem selskabet og [virksomhed2] ApS vedrørende de enkelte fakturaer. I kontrakterne er der oplistet de arbejdsydelser, som er leveret vedrørende den udstedte faktura. Derudover fremgår den aftalte pris af kontrakterne. De fleste kontrakter er dateret og stemplet med et virksomhedsstempel fra både selskabet og [virksomhed2] ApS. To af de fremlagte kontrakter er dateret i 2024. Selskabets ejer har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at dateringsfejlene beror på en menneskelig fejl. Derudover har selskabets repræsentant fremlagt e-mailkorrespondance mellem selskabet og [virksomhed2] ApS. Af e-mailkorrespondancen ses det, at selskabet har godkendt arbejde og gjort mangelsindsigelser gældende overfor det af [virksomhed2] ApS leverede arbejde. Af en e-mail dateret den 10. august 2023 fra [virksomhed2] ApS til selskabet fremgår: ”Hej [person1] Jeg håber i er glade for det udførte arbejde. [person3] har været forbi pladsen og godkendt det udførte. Vi ser frem til et rigtigt godt samarbejde i fremtiden. Fakturaen for det udførte arbejde er vedhæftet her i mailen.” I e-mailens emnefelt fremgår ”Faktura 214 + 215”, som også er vedhæftet i e-mailen. Fakturanr. 214 og 215 er udstedt den 10. juli 2023. Tilsvarende gælder for fakturanr. 284 og 285, som begge er udstedt den 30. september 2023, og e-mailen med de vedhæftede fakturaer er sendt fra [virksomhed2] ApS til selskabet den 30. oktober 2023. Derudover fremgår følgende af en e-mail fra den 12. september 2023: ”Hej [person2] jeg sender hermed vores samarbejde erklæring, som jeg gerne vil bede dig om at underskrive og sende til tilbage hurtigst muligt …” Samarbejdserklæringen, der er benævnt i ovenstående e-mail, er dateret den 1. maj 2023. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende selskabets samarbejde med [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ApS ikke har haft de menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere ydelser, der svarer til den opgjorte omsætning. Skattestyrelsen har videre oplyst, at [virksomhed2] ApS ikke har afholdt almindeligt forekommende driftsudgifter, og at en betydelig del af de indsatte beløb på [virksomhed2] ApS’ bankkonto bliver videreoverført til udenlandske selskaber, som [virksomhed2] ApS ikke ses at have nogen handelsrelation til. Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at hovedanpartshaveren i [virksomhed2] ApS ikke har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS, men har modtaget kontanthjælp og løn fra et andet selskab, som har indgået i kædesvig. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat selskabets købsmoms med i alt 486.946 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til én underleverandør. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag): ”… 1. Moms … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen har som kontroloplysninger modtaget oplysninger om at [klager] ApS har modtaget en faktura fra [virksomhed3]. Der er ved retten i [by4] faldet dom vedrørende [virksomhed3], hvor indehaver har tilstået at have udstedt fiktive fakturaer, og medvirket til hvidvask. Da forholdet er for 2. kvartal 2021, er forholdet forældet, og Skattestyrelsen foretager ikke korrektion af forholdet. Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om betalinger til [virksomhed2] ApS, som har udstedt fiktive fakturaer (se afsnit 1.1.). Uagtet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af [klager] ApS’ bogholderi, kan Skattestyrelsen konstatere at følgende beløb er overført til konto tilhørende [virksomhed2] ApS: Betalings dato Fakturanr. Overført beløb Modtagende konto: 26-06-2023 141 75.000,00 DK[kontonr.1] 28-06-2023 147 137.000,00 DK[kontonr.1] 07-08-2023 191 153.472,50 DK[kontonr.2] 07-08-2023 192 154.170,00 DK[kontonr.2] 14-08-2023 214 131.045,00 DK[kontonr.2] 14-08-2023 215 254.375,00 DK[kontonr.2] 12-09-2023 242 168.750,00 DK[kontonr.2] 19-09-2023 165.000,00 DK[kontonr.2] 21-09-2023 249 168.750,00 DK[kontonr.2] 09-10-2023 266 184.250,00 DK[kontonr.2] 09-10-2023 267 174.375,00 DK[kontonr.2] 11-10-2023 268 168.106,25 DK[kontonr.2] 09-11-2023 284 248.125,00 DK[kontonr.2] 09-11-2023 285 252.312,50 DK[kontonr.2] 2.434.731,25 [klager] ApS har angivet købsmoms for 2023. Angivet købsmoms udgør i alt 5.239.317 kr. Købsmoms af ovenstående udgør 486.946 kr. Da Skattestyrelsen anser [klager] ApS for at have taget et uretmæssigt fradrag for faktura udstedt af [virksomhed3], og ligeledes efterfølgende for fakturaer fra [virksomhed2] ApS, har Skattestyrelsen en konkret mistanke om at [klager] ApS har overtrådt bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som kan være strafbare. Skattestyrelsen har derfor ikke indkaldt oplysninger om [klager] ApS’ underleverandører, idet [klager] ApS anses for at kunne inkriminere sig selv, såfremt oplysningerne fremsendes. Det er Skattestyrelsens opfattelse at, købsmoms jf. betalinger til [virksomhed2] ApS, indgår i [klager] ApS’ købsmoms. Skattestyrelsen finder det usandsynligt, at [klager] ApS skulle foretage betaling til [virksomhed2] ApS, uden at fratrække moms svarende til moms af betalingen. EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at levering havde fundet sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører. Der henvises endvidere til Retten i [by5]s dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR. Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by6]s Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR samt SKM2019.231.HR. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Uagtet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af [klager] ApS’ bogholderi, og Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af fakturaer fra [virksomhed2] ApS, er det Skattestyrelsens opfattelse at, [klager] ApS har taget uretmæssigt fradrag for betalinger til [virksomhed2] ApS. Dette begrunder Skattestyrelsen med følgende forhold: Uagtet Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed2] ApS, har denne ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Der er ingen erhvervsrelaterede driftsudgifter på [virksomhed2] ApS’ bankkonto Der er ikke ansatte i [virksomhed2] ApS, som kan have foretaget levering af en ydelse, til de virksomheder der har foretaget betaling til [virksomhed2] ApS. [klager] ApS har tidligere modtaget fiktive fakturaer fra [virksomhed3], hvor der foreligger en tilståelsesdom for udstedelse af fiktive fakturaer, til brug for hvidvask af beløb fra de virksomheder som har modtaget fakturaer. Dette forholder underbygger yderligere Skattestyrelsens opfattelse at [klager] ApS har indgået i kædesvig. Skattestyrelsen finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise til de ovenfor beskrevne uregelmæssigheder hos de anvendte underleverandører. Skattestyrelsen har ved sine kontroller konstateret, at de pågældende underleverandører er uefterrettelige, og anset for at være fiktive. De pågældende underleverandører har efter Skattestyrelsens opfattelse udstedt fiktive fakturaer til brug for uretmæssigt moms- og skattefradrag. Under disse omstændigheder finder Skattestyrelsen, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de foretagne transaktioner til [klager] ApS. Skattestyrelsen henviser til EU retspraksis ved C-342/87 Genius Holding BV, C-712/17 EN.SA Srl samt C-285/11 Bonik. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat. På baggrund af ovenstående og den i afsnit 1.1. gennemførte redegørelse for de enkelte underleverandører foretager Skattestyrelsen korrektion af selskabets momstilsvar således: Nægtet fradrag for købsmoms vedr. fiktiv underleverandør 486.946 kr. Korrektion udgør på perioder: Angivet Beregnet Ændring Udgående Indgående Udgående Indgående Udgående Indgående 2023 1. kvt. 1.587.468 1.071.480 1.587.468 1.071.480 0 0 2023 2. kvt. 2.073.353 1.303.696 2.073.353 1.261.296 0 -42.400 2023 3. kvt. 3.160.394 2.054.475 3.160.394 1.815.363 0 -239.113 2023 4. kvt. 1.840.614 809.666 1.840.614 604.232 0 -205.434 8.661.829 5.239.317 8.661.829 4.752.371 0 -486.946 Skattestyrelsen efteropkræver for meget angivet købsmoms med 486.946 kr. jf. momslovens § 37, stk. 1, samt opkrævningslovens § 5, stk. 1. Skattestyrelsens endelige afgørelse Skattestyrelsen har gennemgået selskabets indsigelser, indsendte materiale samt oplysninger modtaget på afholdt møde. Skattestyrelsen anser ikke de modtagne oplysninger for at give anledning til en ændret opfattelse. Dette begrunder Skattestyrelsen med følgende objektive betragtninger: På afholdt møde den 7. januar 2025 oplyser [person1], at hans bror kan deltage i virksomhedsdriften ved at foretage kontroller på byggepladserne. [person1] har kun én bror, og ifølge indberetninger til eIndkomst, har denne ikke modtaget løn fra [klager] ApS i 2022, 2023 eller 2024. Skattestyrelsen har efter afholdelse af mødet, modtaget de omtalte lønsedler. Lønsedlerne vedrører følgende personer og perioder: [person4] Juni 2023 [person5] Juni 2023 [person6] Juni 2023 [person7] Juni 2023 [person8] Juni 2023 Ifølge alle lønsedlerne fremgår, at der er tale om ”Kladde” ligesom der i øverste venstre hjørne står at ”Denne lønseddel er ikke bogført”. Den fremsendte korrespondance mellem angiveligt [person2] og [person1] foregår i september 2023. Samarbejdet er indledt i juni 2023. De fremsendte lønsedler vedrører alene perioden frem til juni 2023, altså ikke den periode hvor samarbejdet angiveligt skal vedrøre. Det må på baggrund af ovenstående være indlysende, henset til at lønperioden skulle være 2-3 måneder forud for tidspunktet hvor dokumentationen er fremlagt, at lønsedlerne aldrig har været bogført og derfor ikke kan anses for at være reelle. Uagtet alle tre lønsedler giver indtryk af at der er bogført løn i 2022, har ingen af personerne ifølge lønsedlerne afholdt feriedage, uagtet de har været ansat siden året før. Af lønsedlerne fremgår at personerne har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS i 2022, men der er til ingen af personerne indberettet løn fra [virksomhed2] ApS i 2022 til eIndkomst, ligesom løn for juni 2023 ikke er indberettet til eIndkomst. [person4] har i 2022 alene modtaget kontanthjælp. [person7] indrejser til danmark den 15. februar 2023 og kan således ikke have modtaget løn fra [virksomhed2] ApS i 2022. [person8] har aldrig været registreret med en adresse i Danmark. Han har haft et cpr nummer siden 2021. Samtlige indberetninger til eIndkomst fra indkomståret 2021 vedr. [person8] kommer fra virksomheder, som Skattestyrelsen har gennemført kontrol af, og hvor resultat heraf er at virksomhederne har indgået i hvidvask samt kædesvig ved udstedelse af fiktive fakturaer. Skattestyrelsen bemærker at ingen af de fremlagte kontrakter er underskrevet. [person1] har oplyst på mødet, at efter hans opfattelse er et stempel tilstrækkeligt. Yderligere oplyser [person1] at det indenfor branchen er almindeligt at aftaler ikke er skriftlige. Der er tale om store entreprise arbejder, som normalt er forbundet med høje krav til sikkerhedsstillelser og ansvarsforhold, hvorfor mundtlige aftaleforhold omkring samarbejde af kontraktsummer af denne størrelse, anses for usædvanligt. På mødet har [advokat] bemærket at [klager] ApS ikke har haft samhandel med [virksomhed3]. Skattestyrelsen har bedt selskabet om at dokumentere, at der ikke har været denne samhandel ved fremlæggelse af regnskab for 2021. Dette er ikke modtaget, idet hverken selskabet, [advokat] eller [revisor] er i besiddelse heraf. Det bemærkes at [klager] ApS har pligt til at opbevare regnskabsmateriale i fem år. Ifølge indsendte kontrakter fremgår stempel på vegne af underleverandør [virksomhed2] ApS. Oplysningerne jf. stemplet er ikke i overensstemmelse med de øvrige oplysninger omkring [virksomhed2] ApS, E-mail jf. stempel er ikke enslydende med e-mail adresse jf. fremlagt korrespondance Adresseoplysninger stemmer ikke overens med de på tidspunktet for aftalens indgåelse registrerede oplysninger på [virksomhed2] ApS Af tre af de fremlagte kontrakter fremgår det af dateringen at aftalen er indgået i 2024. Skattestyrelsen finder det påfaldende at man i 2023 fejlagtigt skulle påføre det efterfølgende år på hele tre kontrakter. [person1] oplyser der er tale om en tastefejl. Skattestyrelsen betvivler at man ved en fejl påfører på hele tre kontrakter, et årstal man endnu ikke er kommet til. Almindeligvis kan man fejlagtigt påføre tidligere år, i forbindelse med årsskifte. De fremlagte kontrakter anses for usædvanlige, henset til At anførte beløb er inklusive moms. Kontrakterne er generelt enslydende i forhold til arbejdet, men aftalt pris varierer. Der er på kontrakterne anført, at ”ekstra arbejde” skal godkendes særskilt. Flere fakturaer ses dog at indeholde særskilt fakturering af ”ekstra arbejde”, men samlet fakturasum som faktureres og afregnes stemmer overens med den aftale pris jf. kontrakt. [person1] har på mødet forklaret at der er tale om ekstra, ekstraarbejde. Ifølge [person1], indgås kontrakterne først efter det indledende nedrivningsarbejde er udført. Derved er det muligt at se nøjagtigt hvilket ekstra arbejde der vil komme under udførelse af opgaven og det anførte ”ekstra arbejde” er således indregnet i kontraktsummen. Det er Skattestyrelsens opfattelse at henvisning til ”planlagt ekstra arbejde” virker mærkværdigt. Af e-mail af den 10. oktober 2023 til [virksomhed4] ApS og [person2], fremgår følgende: ”Fremover kunne jeg godt tænke mig at i sender mig en skriftlige aftale på vores aftaler. Så der ikke opstår misforståelser i fremtiden.” Skattestyrelsen forespurgte på møde den 7. januar 2025 hvorfor ovenstående gengivne e-mail var fremsendt den 10. oktober 2023, sammenholdt med at de fremlagte kontrakter var indgået måneder før. [person1] forklarede, at ovenstående formulering var tiltænkt ekstra arbejde. Skattestyrelsen finder forklaringen mærkværdig, idet der i kontrakterne allerede fremgår at ekstraarbejde skal godkendes særskilt. Yderligere bemærker Skattestyrelsen, at såfremt [person1] forklaring omkring indgåelse af mundtlige aftaler skulle lægges til grund, giver den fremlagte e-mail korrespondance ingen mening. Forespurgt oplyste [person1] at han gentagne gange havde mødt [person2] på byggepladserne. Denne forklaring blev senere ændret til at [person1] kun havde mødt ham få gange. Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at [person2] ikke har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS, og pågældende har i 2023 modtaget kontanthjælp samt løn fra andet selskab som indgår i svigregi. [virksomhed2] ApS har udstedt fakturaer for 23 mio. kr. Der ses i [virksomhed2] ApS kun lønudgifter på 218 t.kr. og ingen betalinger til underleverandører som kan have leveret ydelser der forklarer udfakturering for 23 mio. kr. i [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS har således hverken de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere en ydelse i overensstemmelse med de fratrukne fakturaer hos [klager] ApS. [klager] ApS har fremlagt fakturaer fra [virksomhed2] ApS. Af faktura 215 fra [virksomhed2] ApS fremgår følgende: ”Monteringsfliser på seks badeværelser 15*15 fliser og køkkenareal på alle vægge”. Kontrakten omhandler én lejlighed, med nedrivning af køkken, genopbygning af køkken og nye hvidevarer. Genopbygning af entre. Nedrivning og genopbygning af stue. Nedrivning og genopbygning af badeværelse samt levering af VVS artikler og badeværelsesmøbler. Udskiftning af døre mv. Der er tydeligt ikke sammenhæng mellem den fremlagte faktura og den indgåede kontrakt. [klager] ApS har fremlagt samarbejdsaftale med [virksomhed2] ApS. Heraf fremgår at betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage. Derved skulle samtlige fakturaer være anført med betaling den 30. Faktura 215 Udstedt 17/7-2023 Anført betaling 17/8-2023 Faktura 146 Udstedt 27/6-2023 Anført betaling 4/7-2023 Faktura 192 Udstedt 31/7-2023 Anført betaling 7/8-2023 Faktura 191 Udstedt 31/7-2023 Anført betaling 7/8-2023 Faktura 214 Udstedt 10/7-2023 Anført betaling 17/8-2023 Faktura 249 Udstedt 13/9-2023 Anført betaling 20/9-2023 Faktura 250 Udstedt 13/9-2023 Anført betaling 20/9-2023 Faktura 242 Udstedt 10/9-2023 Anført betaling 17/9-2023 Faktura 266 Udstedt 27/9-2023 Anført betaling 4/10-2023 Faktura 141 Udstedt 22/6-2023 Anført betaling 29/6-2023 Faktura 267 Udstedt 27/9-2023 Anført betaling 4/10-2023 Faktura 284 Udstedt 30/9-2023 Anført betaling 7/10-2023 Faktura 285 Udstedt 30/9-2023 Anført betaling 7/10-2023 I den fremlagte samarbejdsaftale fremgår at betalingsbetingelserne er løbende måned + 30 dage. Ovenstående betalingsbetingelser jf. fakturaer er derfor i åbenbar misforhold med den indgåede samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen fremgår tillige forhold i form af erklæringer, som Skattestyrelsen anser for så usædvanlige, at de ikke kan betragtes som værende led i normale aftalevilkår mellem to uafhængige parter. Forholdet tillægges således ikke nogen betydning i forhold til Skattestyrelsen afgørelse. Grundet ovenstående objektive betragtninger er Skattestyrelsen således af den opfattelse at [klager] ApS ikke kan indrømmes fradrag for de anførte fakturaer. Skattestyrelsen foretager ændring af [klager] ApS’ momstilsvar med 486.946 kr. jf. momslovens § 37, stk. 1, samt opkrævningslovens § 5, stk. 1. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 28. februar 2025 udtalt: ”… Herudover gør klienten gældende at have dokumenteret udførelsen af de arbejder og opgaver som er indeholdt i de fakturaer som er modtaget fra [virksomhed2] ApS idet der til disse fakturaer er dokumenteret klients aftalegrundlag med hovedentreprenøren [virksomhed5] ApS, cvr. [...2] og fremlæggelse af klientens fakturaer til [virksomhed5] ApS. Skattestyrelsen anser netop der for at være sket levering fra [klager] ApS til [virksomhed5] ApS. Af samme grund opkræves A-skat og am-bidrag af betalinger til [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen anser ikke [virksomhed2] ApS for at have foretaget levering af en ydelse til [klager] ApS. Ad: [virksomhed3] Skattestyrelsens afgørelse er ikke økonomisk og kravmæssigt begrundet i den faktura som styrelsen dog nævner, men Skattestyrelsen nævner dog at en faktura fundet i forbindelse med kontrol (hvilken kontrol oplyses ikke) indgår i vurderingen. Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed3], og har i den forbindelse modtaget faktura udstedt af [virksomhed3] til [klager] ApS. Fakturaen er af Skattestyrelsen angivet og fremlagt som bilag og ses udstedt af [virksomhed3] til firma [virksomhed1] ApS, men med cvr. nr. [...3] svarende til klientens cvr. nr. Jeg bemærker, at [virksomhed1] ApS ikke er identisk med klienten, [klager] ApS. [klager] ApS skifter den 14. marts 2022 navn fra [virksomhed1] ApS til [klager]ApS. Faktura nr. 242 fra [virksomhed3] til [klager] ApS lyder på 331.250 kr. Der er indbetalt til konto tilhørende [virksomhed3] den 27. juli 2021 med det anførte beløb. Skattestyrelsen anfører at have modtaget oplysninger om, at klienten skulle have modtaget den nævnte faktura fra [virksomhed3]. Klienten er ikke bekendt med, hvor Skattestyrelsens oplysninger kommer fra, men oplysningerne er ikke korrekte; den nævnte faktura er hverken modtaget, bogført eller honoreret af klienten. Skattestyrelsen har uagtet Styrelsen ikke havde konkret viden om og dokumentation for, om klienten har ladet fakturaen fra [virksomhed3] optage i bogholderiet, anført: ”[klager] ApS har også tidligere foretaget betaling til en virksomhed som ved tilståelsesdom er dømt for udstedelse af fiktive fakturaer og hvidvask”. Jeg antager, at Styrelsen her refererer til selskabet [virksomhed3]. Jeg finder det overordentlig forstemmende, at Styrelsen uden nogen form for kontrol af klientens bogholderi ”udskammer” klienten på en så grov og injurierende måde og teknisk påfører klienten en bevisbyrde for imødegåelse af at Styrelsens opfattelse er forkert og tilmed grundløs. Klienten har efter modtagelse af Skattestyrelsens forslag, fremsat konkret indsigelse også vedr. dette punkt og tilbød Skattestyrelsen indsigt i klientens bogholderi og bankoplysninger til konstatering af klientens oplysninger. Da Skattestyrelsen opnåede fuld og fri adgang til klientens bogholderi og bank m.m., kunne Skattestyrelsen konstatere, at fakturaen ikke var optaget som bilag i klientens bogholderi og at fakturaen ikke er honoreret og at klienten derfor ikke har opnået momsfradrag for den nævnte faktura. Uagtet dette har Skattestyrelsen ladet den nævnte faktura indgå i sagsfremstilling af afgørelsen – dette forekommer overordentligt intimiderende og helt uden objektiv relevans. Skattestyrelsen har anmodet selskabet om at fremsende bogholderiet for den periode hvor [virksomhed3] skulle indgå. Dette var udarbejdet af anden revisor, og kunne derfor ikke fremsendes umiddelbart. Bogholderiet for 2021 var ikke fremsendt på tidspunktet for afsendelsen af afgørelsen. Skattestyrelsen har konstateret at betaling svarende til den anførte faktura er indgået på konto tilhørende [virksomhed3]. Skattestyrelsen har den 8. januar 2025 bedt selskabets revisor om at fremsende bogholderi for 2021 samt udskrift af selskabets bankkontoudtog. Skattestyrelsen har ikke modtaget bogholderiet eller bankkontoudtog for 2021. Da der ikke foretages korrektion af beløb vedrørende [virksomhed3], har Skattestyrelsen afventet materialet fra den 7. januar 2025 til den 6. februar 2025 hvor der afsendes afgørelse. Det anses for sandsynliggjort at fakturaen faktisk har indgået i [klager] ApS’ bogholder, da det ikke anses for sandsynligt at fakturaen skulle være afregnet til [virksomhed3] uden der er taget fradrag for fakturaen ligesom klagers påstand ikke er dokumenteret ved fremlæggelse af det pågældende regnskabsmateriale. … Efter klientens meddelte oplysninger og forklaringer under mødet den 07.01.2025 og efterfølgende fremsendt dokumentation, har Styrelsen fastholdt synspunkterne og opfattelsen. Klienten findes at have iagttaget både momslovgivningen og momsbekendtgørelsen og handlet i overensstemmelse med gældende retspraksis. Skattestyrelsen har behandlet sag vedrørende [klager] ApS på et dokumenteret og objektivt grundlag. Beløb jf. fakturaer fra [virksomhed2] ApS er konstateret afregnet. Det efterfremsendte bogholderi viser at fakturaer fra [virksomhed2] ApS er fratrukket af [klager] ApS. Henset til at [virksomhed2] ApS er konstateret for fiktiv og ikke i stand til at leverer det på de af [virksomhed2] ApS udstedte fakturaer kan [klager] ApS ikke anses for at have iagttaget både momslovgivningens og momsbekendtgørelsens bestemmelser og handlet i overensstemmelse med gældende retspraksis. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 486.946 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 nedsættes til 0 kr. Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført (uddrag): ”… På vegne klienten skal jeg protestere mod de foretagne ændringer og nedlægge påstand om, at Skattestyrelsen tilsidesætter de ændringer som er indeholdt i den påklagede afgørelse. … Ad: [virksomhed2] ApS — fakturaer — nægtelse af fradrag for købsmoms Skattestyrelsens afgørelse er bl.a. baseret på (se side 1, 1. og 2. afsnit ) kontroloplysninger fra underleverandøren [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen havde ikke forud for forslaget anmodet om oplysninger fra klientens bogholderi og var ikke i besiddelse af oplysninger fra klientens bogholderi. Skattestyrelsen har nægtet klienten købsmomsfradrag under oplysning om, at fakturaer modtaget fra [virksomhed2] ApS ikke er reale, men udtryk for at klienten har indgået i kædesvig. Heroverfor gør klienten gældende at have dokumenteret udførelsen af de arbejder og opgaver som er indeholdt i de fakturaer som er modtaget fra [virksomhed2] ApS idet der til disse fakturaer er dokumenteret klientens aftalegrundlag med hovedentreprenøren [virksomhed5] ApS, cvr. [...2] og fremlæggelse af klientens fakturaer til [virksomhed5] ApS. Dertil er der fremlagt mailkorrespondance mellem klienten og [virksomhed2] ApS vedrørende bl.a. fejl og mangler. Jeg henviser her til sagens hvoraf fremgår en udførlig og detaljeret gennemgang af de udførte arbejder på de specifikt anførte adresser; jeg henviser ligeledes til det fremlagte aftalegrundlag, afregningsbilag i form af fakturaer og mailkorrespondance samt den relativt omfattende fotodokumentation. Ad: [virksomhed3] Skattestyrelsens afgørelse er ikke økonomisk og kravmæssigt begrundet i den faktura som styrelsen dog nævner, men Skattestyrelsen nævner dog at en faktura fundet i forbindelse med kontrol (hvilken kontrol oplyses ikke) indgår i vurderingen. Fakturaen er af Skattestyrelsen angivet og fremlagt som bilag og ses udstedt af [virksomhed3] til firma [virksomhed1] ApS, men med cvr. nr. [...3] svarende til klientens cvr. nr. Jeg bemærker, at [virksomhed1] ApS ikke er identisk med klienten, [klager] ApS. Skattestyrelsen anfører at have modtaget oplysninger om, at klienten skulle have modtaget den nævnte faktura fra [virksomhed3]. Klienten er ikke bekendt med, hvor Skattestyrelsens oplysninger kommer fra, men oplysningerne er ikke korrekte; den nævnte faktura er hverken modtaget, bogført eller honoreret af klienten. Skattestyrelsen har uagtet Styrelsen ikke havde konkret viden om og dokumentation for, om klienten har ladet fakturaen fra [virksomhed3] optage i bogholderiet, anført: " [klager] ApS har også tidligere foretaget betaling til en virksomhed som ved tilståelsesdom er dømt for udstedelse af fiktive fakturaer samt hvidvask ". Jeg antager, at Styrelsen her refererer til selskabet [virksomhed3]. Jeg finder det overordentlig forstemmende, at Styrelsen uden nogen form for kontrol af klientens bogholderi " udskammer " klienten på en så grov og injurierende måde og teknisk påfører klienten en bevisbyrde for imødegåelse af at Styrelsens opfattelse er forkert og tilmed grundløs. Klienten har efter modtagelsen af Skattestyrelsens forslag, fremsat konkret indsigelse også vedr. dette punkt og tilbød Skattestyrelsen indsigt i klientens bogholderi og bankoplysninger til konstatering af klientens oplysninger. Da Skattestyrelsen opnåede fuld og fri adgang til klientens bogholderi og bank m.m., kunne Skattestyrelsen konstatere, at fakturaen ikke var optaget som bilag i klientens bogholderi og at fakturaen ikke er honoreret og at klienten derfor ikke har opnået momsfradrag for den nævnte faktura. Uagtet dette, har Skattestyrelsen ladet den nævnte faktura indgå i sagsfremstilling af afgørelsen — dette forekommer overordentligt intimiderende og helt uden objektiv relevans. … Klienten findes at have iagttaget både momslovgivning og momsbekendtgørelsen og handlet i overensstemmelse med gældende retspraksis. …” Selskabets ejer har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at kontakten til [virksomhed2] ApS opstod på en byggeplads, hvor parterne udvekslede telefonnumre. Dette fordi [virksomhed2] ApS oplyste selskabet om, at [virksomhed2] ApS kunne levere mandskab. Derudover forklarede selskabets ejer, at selskabet har kontrolleret [virksomhed2] ApS’ registreringer forud for indgåelsen af samarbejdet. Endelig forklarede selskabets repræsentant og ejer nærmere om, hvordan kontrakterne er indgået mellem henholdsvis selskabets leverandør og [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag): ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelser, der indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 6. februar 2025. … Materielt Skattestyrelsen fastholder, og af de anførte grunde i forslag til afgørelser for de tre forslag afgørelse, samt af afgørelsen af 6. februar 2025, enig med Skatteankestyrelsen om, at der skal ske nægtelse af momsfradrag for anvendelse af underleverandøren [virksomhed2] ApS, nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med i alt 486.946 kr. og forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 1.426.753 kr. for indkomståret 2023. …” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har den 2. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”… Klienten findes at have foretaget de helt sædvanlige bestræbelser på at sikre sig validiteten af samarbejdspartnere – og herunder tillige for [virksomhed2] ApS. Kravene til undersøgelse af en samarbejdspartners forhold, herunder skatte- og momsforhold bør ikke udvides til at omfatte andre undersøgelser hos en samarbejdspartner som ligger udenfor det der vil kunne opnås ved en almindelig undersøgelse og søgning på sociale medier og søgning på alment tilgængelige databaser som ex vis cvr.dk og ikke udstrækkes yderligere end hvad der måtte ligge i ” situationen ” eller i et sædvanligt inter partes forhold mellem erhvervsdrivende. Varigheden af samarbejdsforholdet bør og skal indgå i vurderingen af de undersøgelser som må findes rimelige at kræve. I et længere løbende samarbejdsforhold vil ex vis større udskiftning af medarbejdere eller udsættelser med udførelsen af opgaver kunne være end indikation på at ” noget kunne være galt ”. Konkret er der i sags forløb for udførelse af entreprise, ikke af Skattestyrelsen påvist sådanne særlige grunde der tilsiger at klienten har fraveget en krævet agtsomheds-norm – der er hverken påvist grov eller simpel uagtsomhed. Klienten har klart redegjort for kontakten og opfølgning på samme. Dertil, har klienten på et yderst detaljeret grundlag, redegjort for samarbejdet og de udførte opgaver og kontakten for udførelsen. Stort set alt er fotodokumenteret og dokumentationen er valid og ikke tilbagevist. Bygherren har tillige fulgt processen og hverken bygherre eller klienten har haft nogen som helt grund til at skulle betvivle at [virksomhed2] ApS ikke var et almindeligt velfungerende driftsselskab for byggeri. Den fagmæssige kunnen for det af [virksomhed2] ApS udførte arbejde er ikke mødt med indsigelser. Den fremlagte løbende modtagne dokumentation for det udførte arbejde, understøtter i vid udstrækning det udførte for både tid og sted – dette nævnt for oplysning om, at klienten dermed har løftet den af Ankestyrelsen nævnte ” skærpede bevisbyrde ”. Dertil bemærkes, at klienten havde en helt almen og naturlig forventning om at [virksomhed2] ApS i det løbende samarbejde kunne løfte de indgåede aftaler idet udførelsen løbende påviste dette. Dermed blev klienten ikke umiddelbart bibragt oplysning om, at [virksomhed2] ApS ikke havde tilstrækkeligt mandskab til udførelsen af opgaverne og da opgaverne løbende blev udført var der ej heller indikation for, at medarbejdere ansat hos [virksomhed2] ApS ikke blev aflønnet idet der må være en formodning for at medarbejdere ikke ville give møde på arbejde såfremt de ikke blev lønnet. Måtte Skattestyrelsen have en antagelse / formodning om at klienten lod arbejdet udføre ved antaget arbejdskraft der blev aflønnet ” sort ” er det på ingen måde understøttet af blot én oplysning og må derfor afvises. Hvorvidt og i hvilket omfang [virksomhed2] ApS havde indgået aftale med underentreprenører for udførelsen, må ligge udenfor den almindelige undersøgelsespligt da der ikke forelå konkrete oplysninger der gav anledning undersøgelser. I afvejningen bør indgå en vurdering af om der forelå oplysninger om [virksomhed2] ApS der på et umiddelbart grundlag gav anledning til bekymring eller behov for undersøgelser etc. – det er klientens opfattelse at [virksomhed2] ApS fremstod som de fleste andre samarbejdspartnere i dansk byggeindustri – der var intet påfaldende. Skattestyrelsens teoretiske indsigelser er dels ikke sammenfaldende med hvordan det praktiske liv fungerer og dels funderet i efterrationaliseringer og antagelser. Det er fuldt ud sikkert, at klienten, såfremt klienten havde en opfattelse af at [virksomhed2] ApS ikke var et reelt firma, ikke ville have antaget [virksomhed2] ApS til udførelsen af de udførte opgaver. Dertil bemærkes, at fakturaer i reglen altid først kommer et udført arbejde og ikke før og alene af den grund havde klienten ikke grund at betvivle validiteten af [virksomhed2]ApS der på tidspunktet for udstedelsen af fakturaer netop havde opfyldt de indgåede aftaler og dermed påvist og demonstreret at kunnen håndtere de indgåede aftaler. Udformningen af de tilsendte fakturer kan således ikke tages til indtægt for, at det udførte arbejde skulle være udført på ” ulovlig vis ” eller give anledning til en skærpet undersøgelsespligt. Dertil kommer det forhold, at klienten har foretaget betaling af det tilsendte fakturaer ved bankoverførsler – også dette indikerer almindelig adfærd og påviser ikke nogen for klientens tilsidesættelse af handlepligt eller påviser at klienten har handlet uagtsomt. På vegne klienten skal jeg protestere mod de foretagne ændringer og nedlægge påstand om, at Skattestyrelsen tilsidesætter de ændringer som er indeholdt i den påklagede afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse af 09.10.2024 ( bilag 1 ): Ad: [virksomhed2] ApS – fakturaer – nægtelse af fradrag for købsmoms Skattestyrelsens afgørelse er bl.a. baseret på (se side 1, 1. og 2. afsnit ) kontroloplysninger fra underleverandøren [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen havde ikke forud for forslaget anmodet om oplysninger fra klientens bogholderi og var ikke i besiddelse af oplysninger fra klientens bogholderi. Skattestyrelsen har nægtet klienten købsmomsfradrag under oplysning om, at fakturaer modtaget fra [virksomhed2] ApS ikke er reale, men udtryk for at klienten har indgået i kædesvig. Heroverfor gør klienten fortsat gældende at have dokumenteret udførelsen af de arbejder og opgaver som er indeholdt i de fakturaer som er modtaget fra [virksomhed2]ApS idet der til disse fakturaer er dokumenteret klientens aftalegrundlag med hovedentreprenøren [virksomhed5] ApS, cvr. [...2] og fremlæggelse af klientens fakturaer til [virksomhed5] ApS. Dertil er der fremlagt mailkorrespondance mellem klienten og [virksomhed2] ApS vedrørende bl.a. fejl og mangler. Jeg henviser her til sagens hvoraf fremgår en udførlig og detaljeret gennemgang af de udførte arbejder på de specifikt anførte adresser; jeg henviser ligeledes til det fremlagte aftalegrundlag, afregningsbilag i form af fakturaer og mailkorrespondance samt den relativt omfattende fotodokumentation. Ad: [virksomhed3] – Skattestyrelsens manglende objektivitet: Jeg fremhæver på ny at Skattestyrelsen fastholdt at nævne en faktura fundet hos [virksomhed3] uden at den kunne forbindes med klienten – det findes både unødvendigt og krænkende. Skattestyrelsens afgørelse er ikke økonomisk og kravmæssigt begrundet i den faktura som styrelsen dog nævner, men Skattestyrelsen nævner dog at en faktura fundet i forbindelse med kontrol (hvilken kontrol oplyses ikke) indgår i vurderingen. Fakturaen er af Skattestyrelsen angivet og fremlagt som bilag og ses udstedt af [virksomhed3] til firma [virksomhed1] ApS, men med cvr. nr. [...3] svarende til klientens cvr. nr. Jeg bemærker, at [virksomhed1] ApS ikke er identisk med klienten, [klager] ApS. Skattestyrelsen anfører at have modtaget oplysninger om, at klienten skulle have modtaget den nævnte faktura fra [virksomhed3]. Klienten er ikke bekendt med, hvor Skattestyrelsens oplysninger kommer fra, men oplysningerne er ikke korrekte; den nævnte faktura er hverken modtaget, bogført eller honoreret af klienten. Skattestyrelsen har uagtet Styrelsen ikke havde konkret viden om og dokumentation for, om klienten har ladet fakturaen fra [virksomhed3] optage i bogholderiet, anført: ” [klager] ApS har også tidligere foretaget betaling til en virksomhed som ved tilståelsesdom er dømt for udstedelse af fiktive fakturaer samt hvidvask ”. Jeg antager, at Styrelsen her refererer til selskabet [virksomhed3]. Jeg finder det overordentlig forstemmende, at Styrelsen uden nogen form for kontrol af klientens bogholderi ” udskammer ” klienten på en så grov og injurierende måde og teknisk påfører klienten en bevisbyrde for imødegåelse af at Styrelsens opfattelse er forkert og tilmed grundløs. Klienten har efter modtagelsen af Skattestyrelsens forslag, fremsat konkret indsigelse også vedr. dette punkt og tilbød Skattestyrelsen indsigt i klientens bogholderi og bankoplysninger til konstatering af klientens oplysninger. Da Skattestyrelsen opnåede fuld og fri adgang til klientens bogholderi og bank m.m., kunne Skattestyrelsen konstatere, at fakturaen ikke var optaget som bilag i klientens bogholderi og at fakturaen ikke er honoreret og at klienten derfor ikke har opnået momsfradrag for den nævnte faktura. Uagtet dette, har Skattestyrelsen ladet den nævnte faktura indgå i sagsfremstilling af afgørelsen – dette forekommer overordentligt intimiderende og helt uden objektiv relevans. … Efter klientens meddelte oplysninger og forklaringer under mødet den 07.01.2025 og efterfølgende fremsendte dokumentation, har Styrelsen fastholdt synspunkterne og opfattelsen. Klienten findes at have iagttaget både momslovgivning og momsbekendtgørelsen og handlet i overensstemmelse med gældende retspraksis. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS på i alt 486.946 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede varer og ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, samt hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS har været registreret med få ansatte, hvorfor Landsskatteretten finder, at [virksomhed2] ApS ikke har haft de menneskelige ressourcer til at levere ydelser, der svarer til den opgjorte omsætning. [virksomhed2] ApS har videre ikke afregnet korrekt moms, jf. SKM2024.101.BR, og [virksomhed2] ApS er er opløst efter konkurs. Endvidere har [virksomhed2] ApS ikke afholdt udgifter forbundet med reel virksomhedsdrift, og ejeren af [virksomhed2] ApS har ikke modtaget løn i 2023 fra sit selskab, men derimod kontanthjælp og løn fra et andet selskab, som ifølge Skattestyrelsen har indgået i kædesvig. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS. Retten finder i øvrigt, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS ikke kan anses for at være reelle. Den af selskabet fremlagte dokumentation kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke foreligger oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Den fremlagte samarbejdserklæring og de indgående kontrakter vedrørende de enkelte fakturaer bidrager ikke med de oplysninger, som fakturaerne mangler. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at den fremlagte samarbejdserklæring ikke er underskrevet af [virksomhed2] ApS, og at selskabet først har sendt samarbejdserklæringen til [virksomhed2] ApS den 12. september 2023, på trods af at kontrakten er dateret den 1. maj 2023. Videre har retten lagt vægt på, at der ikke er sammenhæng mellem kontrakten vedrørende [adresse2] og fakturanr. 215, da kontrakten ikke omfatter montering af fliser, som fremgår af fakturaen. Derudover bemærker retten, at kontrakterne alene er stemplet med virksomhedsstempler og ikke underskrevet. Endelig har retten lagt vægt på, at [virksomhed2] ApS først har sendt fakturaer til selskabet længe efter, at fakturaerne er udstedt. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette heller ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Derfor finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til [virksomhed2] ApS. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.