Registreringsafgift for mandskabsvogn anvendt til kursuskørsel

Journalnr. 25-0010289 Motorstyrelsen har opkrævet 243.092 kr. i registreringsafgift med den begrundelse, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Sagens køretøj er en Renault Trafic dCi 150 L2H1 med stelnummer [stelnummer1]. Køretøjet var på kontroltidspunktet den 7. juli 2024 afgiftsfritaget som mandskabsvogn og registreret med [klager] ApS (herefter selskabet) som bruger. Selskabet har oplyst, at køretøjet blev anvendt den 4. juli 2024 af en af selskabets ansatte til kørsel fra [adresse1], [by1], Danmark til [adresse2], [Polen], hvor den ansatte skulle deltage i et kursus vedrørende håndtering af bly og asbest. Efter kurset opsamlede den ansatte fire af selskabets øvrige ansatte på kursusstedets adresse, hvorefter der blev kørt retur til Danmark den 7. juli 2024. Køretøjet blev således på kontroltidspunkt anvendt til kørsel fra Polen til Danmark. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at selskabets branchekode er ”782000 Vikarbureauaktiviteter og anden personaleformidling”, og at selskabets formål er at udføre håndværksarbejde og rengøringsarbejde. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har opkrævet 243.092 kr. i registreringsafgift for sagens køretøj. Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi vurderer, at jeres køretøj er blevet anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som afgiftsfri mandskabsvogn. Vi vurderer, at køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer. Det skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug med ombygningen. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt registreringsafgift. Vi vurderer endeligt, at I som registrerede bruger af køretøjet hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften sammen med køretøjets registrerede ejer. […] Vi har lagt vægt på, at det på kontroltidspunktet blev oplyst, at føreren var kørt til Polen fra Danmark for at hente de fire passagerer, som sammen med chaufføren skulle arbejde i Danmark. Vi har derudover lagt vægt på jeres oplysning om, at føreren og passagererne har deltaget i et kursus i Polen. Det skal imidlertid bemærkes, at anvendelse af en mandskabsvogn til persontransport i forbindelse med deltagelse i kurser eller anden form for undervisning ikke er tilladt, da denne form for kørsel anses som privat personbefordring, og dermed er i strid med de gældende regler for erhvervsmæssig anvendelse af mandskabsvogne. Vi har ligeledes lagt vægt på, at der i køretøjet udelukkende var medbragt personlig bagage, der ikke tilhører virksomheden. Vi har endvidere lagt vægt på, at I er registreret som bruger af et afgiftsfrit køretøj, og at I dermed er vidende om, at der ikke er betalt registreringsafgift af køretøjet. Vi lægger endeligt til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 07. juli 2024, hvor kontrollen blev foretaget. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften. […] Det er fortsat vores opfattelse, at transporten af medarbejderne fra Danmark til Polen med henblik på deltagelse i et kursus ikke falder inden for anvendelsesområdet for lovlig kørsel i en mandskabsvogn jf. registreringsafgiftslovgivningens fritagelsesbestemmelser. Det er vores opfattelse, at en virksomheds arbejdsplads, skal defineres som den adresse eller de adresser, hvorfra virksomheden udøver sin primære økonomiske aktivitet og dermed genererer indtægter. Deltagelse i et kursus kan efter vores vurdering ikke anses for at være en indtægtsgenererende aktivitet for virksomheden. Som følge heraf kan kursusstedet ikke karakteriseres som en af virksomhedens arbejdspladser i relation til registreringsafgiftsloven § 2, nr. 9. om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne. Vi anerkender, at de afgørelser, som vi har henvist til, ikke er fuldstændigt sammenlignelige med de faktiske forhold i jeres sag. Ikke desto mindre fastholder vi, at en central lighed mellem de nævnte afgørelser og jeres sag består i, at mandskabsvognen er blevet anvendt til privat personbefordring. Vi er imidlertid ikke enige i, at dommen SKM2022.422.BR er relevant i jeres sag, da de faktiske omstændigheder er væsentligt forskellige. I SKM2022.422.BR var transporten rettet mod medarbejdernes private bopæl efter endt arbejde på en arbejdsplads, hvilket blev vurderet i forhold til afstanden mellem bopæl, arbejdsplads og virksomhedens adresse. I jeres sag omhandler transporten derimod en kørsel til et kursussted, som vi har beskrevet ikke kan anses for at være en ekstern arbejdsplads, da kursusstedet ikke er en adresse, hvor virksomheden udøver sin primære økonomiske aktivitet eller genererer indtægter.” Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 19. marts 2025 udtalt følgende: ”Klagers repræsentant, [person1] fra [virksomhed1] ApS, bestrider i klagen, at hændelsesforløbet, som fremgår af Motorstyrelsen afgørelse af 25. november 2024, er anført korrekt. Det er selskabets opfattelse, at den ansatte hos Toldstyrelsen må have misforstået forklaringen fra føreren af sagens køretøj på kontroltidspunktet. [person1] henviser til, at selskabet har oplyst, at mandskabsvognen er kørt ud af Danmark den 4. juli 2024 og ikke den 7. juli 2024, som fremgår af afgørelsen. Årsagen til kørslen var kursusdeltagelse i Polen. Som dokumentation herfor, har føreren af køretøjet, [person2], afgivet en skriftlig udtalelse. Dette understøttes af kursusudbyderen i Polen, som har fremsendt en deltagerliste, der er dateret den 5. juli 2024. [person1] beskriver også, at kursusdeltagelsen har relevans i forhold til medarbejdernes arbejdsopgaver, som bl.a. omfatter håndtering af asbest. At de ansatte har de nødvendige certifikater, anses som nødvendigt for at klager kan fortsætte med sine services og dermed indtægtsgenererende aktiviteter. Der er vedlagt en kopi af tillæg til medarbejderes ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at mandskabsvogne ikke må benyttes privat, hvilket klager heller ikke mener er sket. Dette understøtter klager med, at kursusdeltagelsen er i arbejdsgiverens interesse, og at mandskabsvogne er beregnet til denne form for anvendelse. Klager argumenterer også for, at Motorstyrelsens henviste tidligere afgørelser ikke kan sammenlignes med denne sag, da forholdene utvivlsomt var, at mandskabsvognen blev benyttet til at fragte personerne på påskeferie samt kørsel mellem privat bopæl og arbejdsplads. Hertil henviser klager til SKM2022.422.BR som argument for, at der ikke skal betales registreringsafgift. Vi henviser indledningsvis til, at det ikke har betydning for vores vurdering af sagen, om køretøjet blev ført ud af landet den 7. eller den 4. juli 2024. Vi henviser herefter til, at det fortsat er vores opfattelse, at transporten af medarbejderne fra Danmark til Polen med henblik på deltagelse i et kursus ikke falder inden for anvendelsesområdet for lovlig kørsel i en mandskabsvogn jf. registreringsafgiftslovgivningens fritagelsesbestemmelser. Det er vores opfattelse, at en virksomheds arbejdsplads, skal defineres som den adresse eller de adresser, hvorfra virksomheden udøver sin primære økonomiske aktivitet og dermed genererer indtægter. Deltagelse i et kursus kan efter vores vurdering ikke anses for at være en indtægtsgenererende aktivitet for virksomheden. Som følge heraf kan kursusstedet ikke karakteriseres som en af virksomhedens arbejdspladser i relation til registreringsafgiftsloven § 2, nr. 9. om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne. Samme redegørelse fremgår af afgørelsen af 25. november 2024. Med henvisning til de pågældende afgørelser bemærker vi, at selvom disse ikke er helt sammenlignelige med de konkrete forhold i den aktuelle sag, fastholder vi, at der foreligger en væsentlig lighed, idet mandskabsvognene er blevet anvendt til privat personbefordring i strid med afgiftsfritagelsen. Vi henviser i øvrigt til vores begrundelse i afgørelsen af 25. november 2024. Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 243.092 kr. og pligt til omregistrering af køretøj. Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 25. november 2024 stadfæstes.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at køretøjet er blevet anvendt i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn, hvorfor kravet om registreringsafgift skal bortfalde. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Det bestrides, at hændelsesforløbet er som Motorstyrelsen opregner det jf. bilag 1, side 3, idet det er selskabets opfattelse, at Toldstyrelsen ved grænsen har misforstået føreren/den ansatte [person2]. Som selskabet også har oplyst, er mandskabsvognen kørt ud af Danmark den 4. juli 2024 for at deltage i et kursus i Polen. Som dokumentation herfor vedlægges skriftlig udtalelse fra føreren [person2] som klart og tydeligt dokumentere at mandskabsvognen er kørt ud af Danmark om torsdagen den 4. juli 2024 og ikke den 7. juli 2024. Den skriftlige erklæring vedlægges som bilag 2. Herudover vedstår [person2], idet [person2] gentager dette ved direkte ved en videoklip jf. bilag 3. Det er naturligvis ærgerligt at [person2] ikke kan tale dansk eller engelsk, men de faktiske forhold dokumenterer at mandskabsvognen er kørt ud Danmark den 4. juli 2024. Som yderligere dokumentation fremlægges bekræftelses fra kursusstedet i Polen, hvoraf fremgår at selskabets medarbejdere har deltaget i kurset om fredagen den 5. juli 2024. Bekræftelsen vedlægges som bilag 4. Derfor kan det de-facto ikke lade sig gøre, at mandskabsvognen er kørt ud Danmark den 7. juli 2024 som Toldstyrelsen har noteret det som Motorstyrelsen. Deltagelse i kursus er en del af medarbejdernes arbejdsopgaver, herunder især oplæring, instruks og håndtering af asbest mv. og det er nødvendigt for klager at klagers ansatte har opdateret, opkvalificeret og certifikat indenfor dette område. Dette er med til at klager kan fortsætte med sine services og dermed indtægtsgenererende aktivitet. Herudover fremlægges som bilag 5, kopi af tillæg til medarbejderes ansættelseskontrakt hvoraf det tydeligt fremgår at mandskabsvogne ikke må benyttes privat, hvilket ikke er sket. Deltagelse i kursus og kørsel i den forbindelse er ikke privat kørsel men i arbejdsgiverens interesse og mandskabsvognen er beregnet til at anvende hertil. De i bilag 1 henviste afgørelser kan ikke sammenlignes, idet forholdene utvivlsomt var at mandskabsvognen blev benyttet til at fragte personerne på påskeferie og kørsel fra og privat bopæl til arbejdsplads. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, idet formålet var at deltage i arbejdskursus. Der kan henvises til SKM 2022.422 BR, hvor Retten nåede frem til at der ikke skulle betales registreringsafgift uagtet at der var tale om kørsel mellem bopæl og arbejdsplads over grænsen. Dermed er det selskabets samlede opfattelse at der ikke er grundlag for opkrævning af registreringsafgift, idet betingelserne i Registreringsafgiftslovens § 2 opfyldt. Derfor er kørslen ikke privat og klager skal ikke hæfte registreringsafgiften. Der er således grundlag for at ændre Motorstyrelsens afgørelse af 25. november 2024 i denne sag.” Retsmøde Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Motorstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Kørslen En mandskabsvogn må kun anvendes til kørsler til og fra virksomhedens arbejdspladser. Det fremgår af Skatterådets besvarelse af bindende svar SKM2019.176.SR, at ”en virksomheds arbejdsplads defineres som den adresse, der ikke behøver at være fast etableret, hvorfra virksomhedens indtjening genereres.”. Klager har gjort gældende, at kørslen der blev foretaget d. 7. juli 2024, var i virksomhedens interesse, hvorfor kørslen bør være omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Dette stemmer imidlertid ikke overens med den forståelse af ”en virksomheds arbejdsplads”, der er lagt op til af skatterådet. Det skyldes at kursusdeltagelse ikke er en indtjeningskilde for virksomheden. Motorstyrelsen er i øvrigt enig med Skatteankestyrelsens indstilling om, at allerede fordi Klager ikke har redegjort for start- og slutdestination samt hvor de øvrige medarbejdere blev samlet op, er det ulovlig kørsel i henhold til fritagelsesbestemmelsen og betragtes derfor som privat personbefordring, der er ulovlig. Hæftelse [finans1] og klager hæfter in solidum for registreringsafgiften. I registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 står der, at ejeren af et køretøj hæfter for betaling af afgiften, når afgiftspligten indtræder, medmindre ejeren ikke vidste, køretøjet var taget i brug på færdselslovens område. [klager] ApS har været vidende om, at Køretøjet blev taget i brug på færdselslovens område, da det er registreret i Motorregistret. I samme bestemmelses stk. 5, står der, at en bruger af et køretøj hæfter for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov. Klager var vidende om, at der ikke var betalt registreringsafgift og at der ved anvendelse af Køretøjet i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, skulle betales registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven. Motorstyrelsens indstilling Grundet ovenstående er betingelserne for afgiftsfritagelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, dermed ikke opfyldt. Motorstyrelsen finder det desuden godtgjort, at køretøjet skal afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens, § 4, jf. § 2, stk. 3. Motorstyrelsen indstiller på denne baggrund, at Landsskatteretten følger Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan sagen skal afgøres.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Motorstyrelsens udtalelse hertil: ”I forhold til sagsfremstillingen side 3, 6. afsnit, kan [klager] ApS oplyse, at startdestinationen var [adresse1], [by1] og ned til kursusstedet i Polen jf. bilag 4 ul. [adresse2], [Polen]. Det er fra kursus stedet medarbejderne er samlet op efter kursus.” Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at kravet om registreringsafgift skal bortfalde, og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev understreget, at afgangsadressen den 4. juli 2024 var [adresse1], som det også fremgår af Motorstyrelsens afgørelse af 25. november 2024 på side 4. Det fremgår af SKM2022.422.BR, at det ikke strider mod betingelserne for afgiftsfritagelse af en mandskabsvogn, at en mandskabsvogn anvendes til kørsel mellem bopæl og en arbejdsplads beliggende i udlandet. Derfor skal der heller ikke betales registreringsafgift i denne sag. Selvom der ikke foreligger oplysninger om køretøjets nøjagtige rute, er der ingen positive oplysninger om, at køretøjet skulle være anvendt til at køre på ferie eller lignende. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes, og Motorstyrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse. Motorstyrelsen fremhævede særligt, at afgiftsfritagne mandskabsvogne må anvendes til kørsel til og fra arbejdspladser, og at det fremgår af sagens oplysninger, at mandskabsvognen blev anvendt af selskabets ansatte til kørsel til Polen for at deltage i et kursus og til at køre fra Polen til Danmark for at afhente medarbejdere på deres opholdssted – ikke en arbejdsplads. Det fremgår desuden ikke, hvordan køretøjet eventuelt er blevet anvendt i dagene 4.-7. juli 2024, eller om virksomhedens ansatte kørte til et overnatningssted den 4. juli forud for kursets start den 5. juli. Selv hvis betingelserne for kørselsmønstre var opfyldt, kan et kursussted ikke anses for en arbejdsplads i relation til mandskabsvogne, da en arbejdsplads må defineres som et sted, hvor virksomheden udøver sin primære økonomiske aktivitet og dermed genererer indtægt. Kursusaktivitet kan ikke anses som indtægtsgenererende. Derfor ville betingelserne for afgiftsfritagelse ikke være opfyldt, uanset hvordan man anskuer det før anførte. Det følger af SKM2019.176.SR. Selskabets repræsentant bestred, at kursusaktivitet ikke skulle være indtægtsgivende, og mente heller ikke, at dette er lagt til grund ved den foreløbige høring. Der er desuden ikke blevet efterspurgt oplysninger om anvendelsen af køretøjet i perioden 4.-7. juli 2024 ved kontrollen. Sprogbarrieren har bevirket forvirring om hvilken dato, der skulle være kørt til kursus – den 4. eller den 7. juli. Det understreges, at det var den 4. juli. Adspurgt oplyste selskabets repræsentant, at selskabet ejes af et holdingselskab, som ejer ejendommen beliggende [adresse1], hvor de polske ansatte overnatter. Repræsentanten er ikke bekendt med, hvor de ansatte overnattede i perioden 4. – 7. juli. Adspurgt oplyste repræsentanten, at det var et kursus i håndtering af asbest, og at kursusbeviset er gyldigt i Danmark. Repræsentanten kunne ikke redegøre nærmere for omstændighederne ved kursets afvikling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om køretøjet blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn ved kørsel til kursusstedet i Polen. Retsgrundlaget Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022): ”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.” Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, fremgår: ”Fritaget for afgift er: motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.),” Det fremgår af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 i LFF nr. 39 af 31. oktober 1996: ”Forslaget medfører, at mandskabsvognene uden begrænsninger kan anvendes til transportopgaver mellem virksomhederne og arbejdspladserne. Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand ( en anden by/landsdel ) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.” Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3: ”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.” Af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, fremgår: ”For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.” Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 65 (bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023): ”Sker der andre ændringer end nævnt i §§ 62-64 af registrerede oplysninger om et køretøj, og fremgår oplysningen af registreringsattesten, skal ændringen anmeldes til registrering. Dette gælder dog ikke adresseoplysninger og oplysninger om drivkraft for de påhængsvogne m.v., for hvilke der efter § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. ikke skal angives oplysning om drivkraft ved registrering.” Af Skatterådets bindende svar af 26. februar 2019, offentliggjort som SKM2019.176.SR, fremgår: ”[…] en virksomheds arbejdsplads defineres som den adresse, der ikke behøver at være fastetableret, hvorfra virksomhedens indtjening genereres.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at køretøjet, der var afgiftsfritaget, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, blev anvendt den 4. juli 2024 af en af selskabets ansatte til kørsel fra den ansattes midlertidige bopæl, [adresse1], [by1], Danmark, til [adresse2], [Polen], hvor den ansatte skulle deltage i et kursus vedrørende håndtering af bly og asbest. Efter kurset opsamlede den ansatte fire af selskabets øvrige ansatte på kursusstedets adresse, hvorefter der blev kørt retur til Danmark den 7. juli 2024. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 5. pkt., at en afgiftsfritaget mandskabsvogn som udgangspunkt kun må anvendes til transport af materiel, værktøj, materialer og personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, til og fra virksomhedens adresse og virksomhedens arbejdspladser, og i nogle tilfælde til og fra en medarbejders private bopæl og virksomhedens arbejdspladser, såfremt denne kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Det gælder således i alle tilfælde, at der skal være tale om kørsel til eller fra en af virksomhedens arbejdspladser, før kørslen opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen. Landsskatteretten finder, at arbejdspladser er de steder, hvor en virksomheds kerneopgaver udføres med henblik på direkte indtjening. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at selskabets branchekode er ”782000 Vikarbureauaktiviteter og anden personaleformidling”, og at selskabets formål er at udføre håndværksarbejde og rengøringsarbejde. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring den 4. juli 2024 i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, ved kørsel fra medarbejderens private bopæl til et kursussted i Polen. Landsskatteretten finder således efter en konkret vurdering, at kursusstedet ikke er en arbejdsplads i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet der ikke blev udført virksomhed i overensstemmelse med selskabets branchekode på kursusstedet. Køretøjet skal derfor afgiftsberigtiges, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3. Selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, da selskabet var vidende om, at køretøjet ikke var afgiftsberigtiget til privat personkørsel forinden anvendelsen hertil. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.