Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0009883

Konsekvensændring af sambeskatningsindkomst efter nedsættelse hos datterselskab

Myndigheden fik medholdStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
6. januar 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en konsekvensændring af sambeskatningsindkomsten for et holdingselskab, der var administrationsselskab i sambeskatning med sit 100 % ejede datterselskab. Skattestyrelsen havde forhøjet datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 med 1.038.432 kr. på grundlag af påståede fiktive fakturaer og overførte forhøjelsen til sambeskatningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31. Selskabets repræsentant gjorde gældende, at der ikke var grundlag for forhøjelsen, da datterselskabets afgørelse byggede på en ukorrekt påstand om fiktive fakturaer. Landsskatteretten havde i den sammenholdte sag nedsat forhøjelsen af datterselskabets indkomst til 918.830 kr., og sambeskatningsindkomsten blev ændret i overensstemmelse hermed, hvilket Skattestyrelsen tiltrådte.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Fuldtekst

Journalnr. 25-0009883 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Forhøjelse af sambeskatningsindkomsten vedrørende påklagede forhold i selskabet [virksomhed1] ApS 1.038.432 kr. 0 kr. Nedsættes til 918.830 kr. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 27. marts 2020. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er eneanpartshaver og direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 642120 ”Ikke-fi- nansielle holdingselskaber”. Selskabets formål er at eje kapitalandele i andre selskaber. Selskabet har siden stiftelsen ejet 100% af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet er sambeskattet med [virksomhed1] ApS i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1] ApS’ indkomst for indkomståret 2022 med i alt 1.038.432 kr. [virksomhed1] ApS har påklaget Skattestyrelsens samlede forhøjelse. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] ændret Skattestyrelsens afgørelse for [virksomhed1] ApS, således at Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst er blevet nedsat til 918.830 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet sambeskatningsindkomsten med 1.038.432 kr. for indkomståret 2022, som følge af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for det sambeskattede selskab, [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: ”1.3 Vores begrundelse og bemærkninger Som konsekvens af en ændring hos jeres datterselskab, [virksomhed1] ApS, har vi gennemgået jeres sambeskatningsindkomst og underskudsregister. Skattestyrelsen har sendt afgørelse om forhøjelse af [virksomhed1] ApS’ skattepligtige indkomst for 2022 med 1.038.432 kr. Da [virksomhed1] ApS i 2022 indgår i en sambeskatning med [klager] ApS, og da I er administrationsselskab i sambeskatningen, overføres forhøjelserne til sambeskatningsindkomsten. Reglerne om opgørelse af sambeskatningsindkomsten og anvendelse af underskud i en sambeskatningskreds står i selskabsskattelovens § 31. …” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje sambeskatningsindkomsten med 1.038.432 kr. for indkomståret 2022. Til støtte for påstanden er anført: ”… Det gøres gældende at der ikke er grundlag for forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten, dette som følge af, at den foreliggende afgørelse fra Skattestyrelsen dateret den 4. februar 2025 vedrørende [virksomhed1] ApS, cvr.nr. [...1], er baseret på en ukorrekt påstand om eksistensen af såkaldte fiktive fakturaer. Det følger heraf at der ikke er grundlag for den foreliggende indkomstforhøjelse på 1.038.432 kr. for indkomståret 2022. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”... Skattestyrelsen har i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] tiltrådt Skatteankestyrelsens ændring af [virksomhed1] ApS’s indkomst for de påklagede indkomstår. Ændringen i nærværende sag er en konsekvensændring af denne. Under henvisning til den begrundelse som fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 16. september 2025 tiltræder Skattestyrelsen forslaget til afgørelse. ...” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagde påstand om nedsættelse til det selvangivne og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fastsættes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Klagen omhandler udelukkende konsekvensændring af sambeskatningsindkomsten som følge af Skattestyrelsens ændring af skatteansættelsen for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2022. Retsgrundlaget Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, at der for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab, der er omfattet af sambeskatningen og opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet ejer 100% af [virksomhed1] ApS og er sambeskattet med [virksomhed1] ApS i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS med 1.038.432 kr. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] nedsat Skattestyrelsens forhøjelse af [virksomhed1] ApS’ indkomst til 918.830 kr. Landsskatteretten ændrer selskabets sambeskatningsindkomst i overensstemmelse hermed.

Konsekvensændring af sambeskatningsindkomst efter nedsættelse hos datterselskab (jnr. 25-0009883) · skattewiki.dk