Maskeret udbytte ved betaling af fiktive underleverandørfakturaer

Journalnr. 25-0009878 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Forhøjelse af aktieindkomst – udgifter til underleverandører anset som maskeret udbytte 809.011 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, har den 24. januar 2019 stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, herefter selskabet. Selskabets legale ejer er [virksomhed2] ApS, og selskabets reelle ejer er klageren. Selskabet er registreret under branchekoden 468700 ”Engroshandel med affaldsprodukter”. Selskabets formål er handel med affaldsprodukter samt anden virksomhed, der efter direktionens skøn står i forbindelse hermed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet været registreret med 1-6 ansatte og 1-2 årsværk i 2022. Selskabet har i forbindelse med driften blandt andet afholdt udgifter til tre underleverandører: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Inkl. moms [virksomhed3] ApS 144.450 kr. 36.112 kr. 180.562 kr. [virksomhed4] ApS 304.360 kr. 76.090 kr. 380.450 kr. [virksomhed5] ApS 198.399 kr. 49.600 kr. 247.999 kr. I alt 647.209 kr. 161.802 kr. 809.011 kr. For underleverandørerne gør sig gældende: [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed3], er stiftet den 8. juli 2019. [virksomhed3] er registreret under branchekoden [...] ”Engroshandel med beklædning”. [virksomhed3]s formål er at drive virksomhed med klargøring, reparation og salg af biler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. [virksomhed3] er ophørt den 21. november 2022. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed3] været registreret med 1 ansat og 0-1 årsværk i perioden august 2021 til februar 2022. Selskabet har afholdt følgende udgifter til underleverandøren, som selskabet har taget fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 25.12.2021 3 22.000,00 kr. 5.500,00 kr. 27.500,00 kr. 09.02.2022 4 122.450,00 kr. 30.612,50 kr. 153.062,50 kr. I alt 144.450,00 kr. 36.112,50 kr. 180.562,50 kr. Af faktura 3 fremgår, at selskabet har betalt for 55 timers arbejde á 400 kr. iflg. bilag. Selskabet har ikke fremlagt tilhørende bilag. Af faktura 4 fremgår, at udgifterne vedrører 167 timers arbejde á 350 kr., blandet IT/Tele udstyr og et parti paller. Fakturaerne angiver ikke, hvor og hvornår arbejdet er udført, hvilke personer, som har udført arbejdet eller arten og mængden af de leverede varer. Selskabet har oplyst, at samarbejdet med underleverandøren blev etableret gennem en person ved navn [person1], at selskabet samarbejdede med [virksomhed3] i perioden december 2021 til februar 2022, at [virksomhed3] stillede én medarbejder til rådighed, som blev kaldt [person2], at medarbejderen blev anvendt til et projekt, hvor en industriel vaskemaskine blev adskilt, og at medarbejderen herudover blev anvendt til sortering og opdeling af aluminium, elektronik og paller. Selskabet har i sammenhæng med de fremlagte købsfakturaer fremlagt en salgsfaktura med fakturanummer 250 udstedt til [virksomhed6] ApS vedrørende salg af forskellige paller, kreditnotaer vedrørende salg af laptops, mobiltelefoner mv. udstedt til [virksomhed7] A/S samt billedmateriale og beskrivelse af vinkøleskabe, som er oplyst stjålet fra selskabets lokaler. Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen i forbindelse med kontrol har konstateret, at [virksomhed3] ikke har angivet moms i den omhandlende periode og at [virksomhed3] ikke har været registreret som arbejdsgiver. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed4], er stiftet den 7. september 2018. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og med bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed4]s formål er at drive virksomhed med import og eksport af byggematerialer, samt anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed4] er ophørt den 26. september 2024. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed4] været registreret med 1 ansat og 1 årsværk i perioden maj 2022 til november 2022. Selskabet har afholdt følgende udgifter til underleverandøren, som selskabet har taget fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 25.01.2022 7 126.784,00 kr. 31.696,00 kr. 158.480,00 kr. 30.02.2022 8 177.576,00 kr. 44.394,00 kr. 221.970,00 kr. I alt 304.360,00 kr. 76.090,00 kr. 380.450,00 kr. Af faktura 7 fremgår, at udgifterne vedrører mandskabsleje til sortering på [adresse1], [by1], og transport til og fra arbejdet. Mandsskabstimerne er takseret med 308 kr. og transport 250 kr. pr. tur. Af faktura 8 fremgår, at udgifterne vedrører mandskabsleje til sortering på [adresse1], [by1], og transport til og fra arbejdet. Mandsskabstimerne er takseret med 304 kr. og transport 200 kr. pr. tur. Hjælpemidler er faktureret med 1.840 kr. Fakturaerne angiver ikke, hvornår arbejdet er udført og hvilke personer, som har udført arbejdet. Selskabet har oplyst, at samarbejdet med underleverandøren blev etableret gennem personen [person1], at selskabet havde anmodet om et større hold medarbejdere, idet selskabet i januar 2022 havde modtaget en større opgave med 140 tons skillemetal, at mandskabet bestod af tre personer ved navn [person3], [person4] og en ukendt person, at metallet var lokaliseret i en stor hal på en adresse i [by2], at mandskabet udførte arbejdet på den pågældende adresse, at mandskabet blev kompenseret for kørsel til og fra arbejdsstedet, at arbejdet foregik i perioden januar 2022 til marts 2022, at mandskabet havde adgang til alt nødvendig værktøj, men at mandskabet anskaffede yderligere værktøj jf. fakturaen, at opgaven tog længere tid end forventet, og at der var uenighed om prisen for opgaven med [person1], samt endelig at selskabet betalte regningerne fra [virksomhed4] efter opnået enighed. Selskabet har ikke fremlagt yderligere bilag til støtte for oplysningerne. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med kontrol har konstateret, at [virksomhed4] i den omhandlende periode ikke har angivet moms, ikke har indberettet løn, ikke har haft udgifter til underleverandører, ikke har foretaget korrekt bogføring, og at [virksomhed4] har videreoverført betalinger til udlandet. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed5], er stiftet den 12. oktober 2014. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 702000 ”Virksomhedsrådgivning og andre rådgivningsaktiviteter” samt med bibrancherne 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og 811000 ”Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift at fast ejendom”. [virksomhed5]’ formål er at yde konsulentbistand og rådgivning i forbindelse med selskabsstiftelse, økonomi, virksomhedsdrift, forretningsoptimering m.v. samt dertil nært beslægtet ydelser. [virksomhed5] er under konkurs. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] været registreret med 1 ansat og 1 årsværk i perioden januar 2022 til december 2022. Selskabet har afholdt følgende udgifter til underleverandøren, som selskabet har taget fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 21.12.2022 1875 198.399,00 kr. 49.599,75 kr. 247.998,75 kr. I alt 198.399,00 kr. 49.599,75 kr. 247.998,75 kr. Af fakturaen fremgår, at udgiften vedrører mandskabsleje i november og december med 537 timer á 350 kr. på [adresse1], [by1] samt betaling for transport til og fra arbejdet med 2.322 km á 4,5 kr. Fakturaen angiver ikke antallet af personer, eller hvilke personer, som har udført arbejdet. Selskabet har oplyst, at samarbejdet med underleverandøren blev etableret gennem personen [person1], at selskabet havde behov for generel arbejdskraft og arbejdskraft til en stor mængde skillemetal og sortering af kabler, at selskabet modtog arbejdskraft fra tre personer ved navn [person3] (samme person som projektet [virksomhed4]), [person5] og [person6], samt at samarbejdet omhandlede perioden november og december 2022. Selskabet har i relation til oplysningerne fremlagt video og billeder af forskellige typer af kabler. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har konstateret, at [virksomhed5] i den omhandlende periode har haft en usædvanlig høj omsætning, at beløbene er videreoverført til udlandet, at [virksomhed5] ikke har bogført almindelige driftsomkostninger, at [virksomhed5] ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører, samt at [virksomhed5]’ direktør har erkendt og er dømt for hvidvask ved udstedelse af fiktive fakturaer for ikke under 38 millioner kroner. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 809.011 kr. for indkomståret 2022 som følge af, at styrelsen har anset selskabets betalinger til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] for maskeret udbytte. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: ”… 1.3 Vores begrundelse og bemærkninger ... Fiktive fakturaer: Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har betalt fiktive fakturaer med 809.011 kr. inkl. moms i 2022. Beløbene er specificeret i punkt 1.1 og kopi af fakturaerne er vedlagt i bilag 1. Vi har ikke modtaget fyldestgørende materiale og dokumentation, der understøtter en reel samhandel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS/[virksomhed8] ApS, ud over de før nævnte købsfakturaer, som [virksomhed1] ApS har modtaget. [virksomhed1] ApS har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til den konkrete købsfaktura, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at den omhandlende tjenesteydelse eller varer rent faktisk er leveret til selskabet. Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af fakturaernes indhold, påhviler der, ifølge retspraksis, selskabet en skærpet bevisbyrde for, at leveringen faktisk er foretaget. Denne bevisbyrde er ikke opfyldt. Vores samlede vurdering er, at underleverandørvirksomhederne ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. [virksomhed5] ApS under konkurs har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger, der knytter sig til den udstedte faktura, ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører. Ydermere har selskabets ejer, [person7], ved Byretten i [by3] den 2. november 2023 erkendt og er blevet dømt for omfattende hvidvask ved at udstede fiktive fakturaer på ikke under 38 millioner kr. [person7] har erkendt at vide – eller bestemt formodet – at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare overtrædelser, og at pengene skulle overføres til fremmede konti for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Vi konkluderer derfor, at mandskabet, samt ”Blandet IT/tele udstyr” og ”Parti paller” ikke er leveret fra [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS/[virksomhed8] ApS. Da hævningerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses hævningerne for at være flytning af penge foretaget i din private interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet som hovedanpartshaver med henvisning til ligningslovens § 2. Overførslerne anses derfor at have passeret din private økonomi. Samlet: Vi finder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at hovedanpartshaver, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager maskeret udlodning, beskattes heraf, såfremt det ikke kan dokumenteres, at udlodningen vedrører forhold, som er anpartshaver uvedkommende. Det fremgår af Den juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, at hvis et selskab afholder udgifter, som ikke anses for at være driftsomkostninger, men afholdt i aktionærens interesse, anses disse for maskeret udlodning. Du har som reel ejer og direktør i [virksomhed1] ApS en skærpet bevisbyrde for, at overførslerne er foretaget som led i selskabets drift eller i selskabets interesse i øvrigt, ifølge SKM2017.294.ØLR. Det er vores opfattelse, at de nævnte underleverandørfakturaer er fiktive og er kommet dig, som selskabets hovedanpartshaver, til gode. Maskeret udbytte kan herefter opgøres således: Betalinger af fiktive fakturaer til Overførte beløb 2022 [virksomhed3] ApS 180.562,50 kr. [virksomhed4] ApS 380.450,00 kr. [virksomhed5] ApS / [virksomhed8] ApS 247.998,75 kr. Fiktive fakturaer I alt 809.011,25 kr. Mellemregninger med [virksomhed1] ApS 88.216 kr. I alt 897.227,25 kr. Afrundet 897.227 kr. Vi har ifølge ovenstående opgjort beløbet til beskatning til 897.227 kr. for at være maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 samt statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e. Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at statuere udbyttebeskatning mod klageren for selskabets udgifter til [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS med kr. 809.011 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten anført: ”Det gøres gældende at selskabet [virksomhed1] ApS, cvr.nr. [...4], har fradragsret for de i sagen omtvistede fakturaer. Der skal i den forbindelse henvises til selskabets klage til Skatteankestyrelsen som tillige er indgivet d.d. Der er således ikke som påstået af Skattestyrelsen tale om fiktive fakturaer. Det følger heraf at der ikke er hjemmel til den af Skattestyrelsen påståede udbytte beskatning hvorfor denne fuldt ud skal annulleres.” Repræsentanten har den 14. april 2025 supplerende anført: ”… 5.3. Manglende adgang til beskatning af hovedaktionær Som anført har Skattestyrelsen, foruden fejlagtigt at foretage en forhøjelse af selskabet [virksomhed1] ApS’ moms- og skatteansættelse, ved sine afgørelse dateret den 4. februar 2025. Derudover har Skattestyrelsen tillige foretaget en forhøjelse af selskabets hovedaktionær, [klager] skatteansættelse for indkomståret 2022. Baseret på en særdeles vidtløftig vurdering af det i sagen inddragede materiale har Skattestyrelsen foretaget følgende vurdering af adgangen til at foretage en forhøjelse af anpartshavernes skatteansættelser, hvilket fremgår af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende [klager]: ”Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS har betalt fiktive fakturaer med 809.011 kr. inkl. moms i 2022. Beløbene er specificeret i punkt 1.1 og kopi af fakturaerne er vedlagt i bilag 1. Vi har ikke modtaget fyldestgørende materiale og dokumentation, der understøtter en reel samhandel mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS/[virksomhed8] ApS, ud over de før nævnte købsfakturaer, som [virksomhed1] ApS har modtaget. [virksomhed1] ApS har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til den konkrete købsfaktura, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at den omhandlende tjenesteydelse eller varer rent faktisk er leveret til selskabet. Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af fakturaernes indhold, påhviler der, ifølge retspraksis, selskabet en skærpet bevisbyrde for, at leveringen faktisk er foretaget. Denne bevisbyrde er ikke opfyldt. Vores samlede vurdering er, at underleverandørvirksomhederne ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. [virksomhed5] ApS under konkurs har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger, der knytter sig til den udstedte faktura, ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører. Ydermere har selskabets ejer, [person7], ved Byretten i [by3] den 2. november 2023 erkendt og er blevet dømt for omfattende hvidvask ved at udstede fiktive fakturaer på ikke under 38 millioner kr. [person7] har erkendt at vide – eller bestemt formodet – at pengene var direkte eller indirekte udbytte af strafbare overtrædelser, og at pengene skulle overføres til fremmede konti for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Vi konkluderer derfor, at mandskabet, samt ”Blandet IT/tele udstyr” og ”Parti paller” ikke er leveret fra [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS/[virksomhed8] ApS. Da hævningerne ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssige, anses hævningerne for at være flytning af penge foretaget i din private interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet som hovedanpartshaver med henvisning til ligningslovens § 2. Overførslerne anses derfor at have passeret din private økonomi.” Det skal her bemærkes, at allerede en umiddelbar gennemgang af det ved nærværende skrivelse behandlede materiale, samt sagens forhold i øvrigt, ikke bør føre til andet resultat end at selskabet [virksomhed1] ApS har betalt de i sagen inddragede fakturaer i god tro, og således har adgang til skatte- og momsfradrag. Som anført ovenfor må det lægges til grund at det både skatte- og momsmæssigt gælder at en fakturamodtager, der ikke selv er part i momssvig, som udøves af andre parter i en kæde, før eller efter fakturamodtageren, har krav på fradrag, hvis ikke fakturamodtageren vidste eller burde vide, at vedkommende var et led i karruselsvig (eller anden form for kædesvig). Alene på denne baggrund skal det bemærkes, at der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser af [virksomhed1] ApS, [klager]s skatteansættelser. Måtte det fejlagtigt findes, at [virksomhed1] ApS ikke har fradragsret for de i sagen omtvistede fakturaer må det dog understreges, at en nægtelse af skatte- og momsfradrag hos selskabet ikke i nærværende sag kan føre til, at der er grundlag for at foretage beskatning som maskeret udlodning hos anpartshaverne. Som tidligere anført har vi sammen med ledelsen i [virksomhed1] ApS valgt at indsamle umiddelbart foreliggende materiale, der viser at de i sagen omtvistede fakturaer dækker over reelt udført arbejde, som de af [virksomhed1] ApS antagne underleverandører har leveret på en række projekter indenfor skrothåndteringsbranchen. Efter gennemgang af det i sagen udarbejdede materiale må det fastholdes, at selskabet [virksomhed1] ApS ej har haft det påkrævede mandskab til at udføre de omfattende projekter. Derudover forekommer det uden hold i virkeligheden at [virksomhed1] ApS skulle have generet selskabets indtjening uden korresponderende udgifter. Det kan således konstateres, at de her omtalte udgifter alene er afholdt med henblik på sikringen af selskabets evne til at levere sine ydelser, dette i form af mandskab fra antagne underleverandører, at udgiften dermed ikke er selskabet uvedkommende, og derfor netop afholdt med erhvervsmæssig begrundelse, og ikke i anpartshavers interesse. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”... Som anført ved supplerende indlæg i sagen af den 14. april 2025, gøres det helt overordnet gæl­dende, at Skattestyrelsens tilgang i nærværende sag, relaterende til de skattemæssige- og momsmæssige forhold, i [virksomhed1] ApS, samt de heraf afledte konsekvenser for [virksomhed2] ApS og selskabets hovedanpartshaver, baserer sig på en række grundlæggende juridiske misforståelser, herunder særligt i forhold til de krav, der følger til myndighedernes muligheder for at underkende moms fradrag i henhold til EU-Retten. En nøje gennemgang af det nu foreliggende forslag til afgørelse fra Skatteankestyrelsen stilet til [klager] giver således anledning til en længere række bemærkninger. Dette som følge af, at Skatteankestyrelsen har valgt at stadfæste Skattestyrelsens fejlagtige afgørelse. Helt overordnet skal det på nærværende punkt fastholdes, at sagen i det hele beror på en fejlagtig opfattelse af, at [virksomhed1] ApS skulle have afholdt midler til fiktive fakturaer, samt at Skatte­styrelsen på denne baggrund på den ene side har adgang til nægtelse af fradrag i selskabet, samt på den anden side ved en fejlagtig opfattelse af automatik, at foretage en forhøjelse af hovedanparts­havers skatteansættelser. Som anført ved det omfattende supplerende indlæg i sagen af den 14. april 2025 følger det klart af sagens faktiske forhold, at der i [virksomhed1] ApS er blevet afholdt sædvanlige driftsomkostnin­ger. Dette til indhentelse af arbejdskraft fra eksterne underleverandører, med henblik på udførelse af arbejdsopgaver, som [virksomhed1] ApS ej selv havde det fornødne mandskab til at udføre. Det skal på nærværende punkt understreges, at der ved sagens oplysning, herunder møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, er blevet fremlagt omfattende dokumentation for udførelsen af de her omtalte ydelser, ligesom der er givet en udførlig redegørelse for sædvanlige branchefor­hold, som i det hele belyser, at [virksomhed1] ApS ved anvendelsen af omtalte underleverandører ikke alene har betalt for faktisk udført arbejde, men samtidig at man fra selskabets side har ageret branchekonformt, og således intet grundlag har haft for at forholde sig kritisk til modtagne faktu­raer. På nærværende punkt skal det således understreges at vi hverken kan tiltræde Skatteankestyrelsens begrundelse eller konklusion. Som anført tidligere i sagens proces har [virksomhed1] ApS, og dermed tillige selskabets anparts­haver, [klager], samarbejdet med de antagne underleverandører med henblik på udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, som er blevet udført i overensstemmelse med branchenor­mer, samt til en pris der ikke har givet anledning til yderligere betænkeligheder fra selskabets side. Ved en sådan almindelig samhandel, bundet til konkrete arbejdsopgaver, har man fra [virksomhed1]­ApS’ side handlet i tillid til den antagne samarbejdspartner, som har leveret ydelser der anses som branchemæssigt konforme. På denne baggrund har man som antager af eksterne underleve­randører ikke haft et videre indblik i hvad disse underleverandører i øvrigt har haft af aktivitet, samt selskabernes øvrige interne forhold i øvrigt. Det er således et uomtvisteligt faktum at [virksomhed1] ApS har samarbejdet med de omtalte un­derleverandører i god tro. Det forhold, at ét eller flere af de selskaber, som [virksomhed1] ApS har brugt som underleveran­dør, også har fungeret som fakturafabrik, bevirker således ikke, at Skattestyrelsen kan nægte [virksomhed1]­ApS skatte- og momsfradrag. Det er heller ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan stilles særlige krav i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] ApS var i behørig god tro med den effekt, at selskabet, som angivet, har skatte- og momsfradrag for de omtvistede fakturaer. Herved er det centralt at knæsætte to essentielle pointer: Skattemyndighederne har bevisbyrden for at en faktura ikke dækker over reelle leverancer. En fakturamodtagers ret til skatte- og momsfradrag er ikke afhængigt af hvorvidt en eller flere af underleverandørerne har begået svig i forhold til moms og/eller skattebetalingerne. Som anført ved supplerende indlæg, samt ved møde med Skatteankestyrelsen, må det på nærvæ­rende punkt fastholdes, at [virksomhed1] ApS, har ret til omtalte fradrag. Det skal på nærværende punkt understreges at [virksomhed1] ApS har rekvireret en nødvendig og branchemæssig sædvanlig ydelse, samt at denne ydelse er blevet modtaget i henhold til det aftalte. Det forekommer således særdeles ejendommeligt, at Skattestyrelsen, samt Skatteankestyrelsen, vælger at lade fakturaudsteders interne forhold ligge en fakturamodtager i god tro til last. Det må understreges, at [virksomhed1] ApS som fakturamodtager netop ikke har haft adgang til en udførlig gennemgang af fakturaudsteders interne forhold – en udvidet undersøgelsespligt der na­turligvis ikke kan pålægges enhver fakturamodtager, der loyalt betaler for en faktisk leveret ydelser, som endda er præsteret i overensstemmelse med sædvanlige branchevilkår. Det skal på nærværende punkt fastholdes, at Skattemyndighedernes vurdering fremstår fejlagtig og uden hold i gældende retslige principper. På denne baggrund forekommer det nødvendigt at foretage en udførlig gennemgang af praksis på området, samt i særdeleshed den vidtløftige opfattelse, at en nægtelse af fradrag i selskabet auto­matisk medfører en adgang til forhøjelse af hovedanpartshavers skattepligtige indkomst. Nedenstående gennemgang af relevante juridiske betragtninger skal i det hele ses som supplement til udførlig gennemgang af EU-praksis fremsendt ved skrivelse af den 14. april 2025. ... 4. Skattestyrelsen beror sig på en fejlagtig opfattelse af automatik mellem nægtelse af fradrag, samt beskatning af hovedanpartshaver Som anført skal det her understreges, at [virksomhed1] ApS har ret til de i sagen omtvistede skatte-og momsmæssige fradrag. Måtte man i strid med sagens faktiske forhold fejlagtigt finde, at [virksomhed1] ApS ikke har ret til omtalte fradrag, er det essentielt at fastholde, at der ikke forligger en automatik mellem nægtelse af fradrag i et selskab og forhøjelse hos hovedanpartshave. Henset til at Skattemyndighederne befinder sig i en retslig vildfarelse på nærværende punkt anses det for nødvendigt at foretage en yderligere gennemgang af praksis på området. Der skal i denne sammenhæng henvises til en række domme, der knæsætter omtalte, og grundlæggende retsprin­cip: SKM2014.823.ØLR, tidligere SKM2014.141.BR Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet. De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for indkomståret 2006 og ca. 2 mio. kr. for indkomståret 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning. Sel­skabets aktiviteter omfattede servicering af skibsindustrien, herunder specielt lastning og losning af større skibe i danske og udenlandske havne Selskabets anparter var ejet af S. Selskabet var på tids­punktet for domsafsigelsen under konkursbehandling. Selskabet havde afholdt udgifter til fremmed arbejde i forbindelse med ovenstående arbejdsudfø­relse. Selskabet havde i 2006 og 2007 ikke haft fastansatte udover selskabets direktør og dennes sønner. Det fremmede arbejde blev varetaget af de pågældende udenlandske søfolk, der var ombord på de skibe, der anløb havnen. Skatteyder havde under sagen forklaret, at beløbet blev anvendt til beta­ling af skatteyders fars selskab C, der havde betalt den udenlandske arbejdskraft, som havde bistået skatteyders selskab med losning og lastning af skibe. Skatteyders fars selskab sendte ikke faktura, hver gang beløbet blev betalt, men kun en gang om året. De fremskaffede faktura, der angiveligt var udstedt af det thailandske selskab til skatteyderens sel­skab, var udaterede, indeholdt ingen betalingsoplysninger, og beløbene var anført i danske kroner. Selskabet havde ikke haft nogen betalinger til Thailand, og der var i selskabets regnskab ikke med­taget nogen gæld til det Thailandske selskab. Skatteankenævnet fandt, at beskatningen i henhold til Ligningslovens § 16 A var korrekt med afsæt i følgende begrundelser: ”Da der fortsat ikke foreligger en bogføring, der vise overensstemmelse mellem de hævede beløb og selskabets udgifter til udenlandske mandetimer, og da der ikke er dokumentation for pengestrøm­mene i forbindelse med selskabets udgifter til lastning og losning, er det ikke ved de fremlagte fak­turaer fra det udenlandske selskab sandsynliggjort, at de af klager hævede penge er anvendt til betaling af erhvervsmæssige udgifter for selskabet, uanset at det forekommer usandsynligt, at kla­ger selv har kunnet udføre det arbejde, der har resulteret i en omsætning i selskabet på Ca. 4 mio. kr. i 2006 og ca. 3,5 mio. kr. i 2007. Der er herved henvist til, at Landsskatteretten ved kendelsen af 21. januar 2011 har nedsat selska­bets fradrag for udgifter til losning og lastning til 0 kr,, uanset at det også i forbindelse med behand­lingen af den nævnte sag blev gjort gældende, at selskabet ikke havde haft ansatte i disse år udover klageren og hans sønner. Der er også henvist til, at Højesteret SKM 2011.209 fandt, at det var berettiget, at skattemyndighe­derne kun havde godkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbej­der kunne identificeres. Disse hævninger på selskabets konti er løbende bogført som private hævninger på mellemregnings-kontoen, og efter årets afslutning er der foretaget en efterpostering, hvor konto for fremmed arbejde er debiteret og mellemregningen krediteret. Formålet har været at få udgiftsført beløbet som frem­med arbejde og nedbringe anpartshavers gæld til selskabet.” (min fremhævning) Spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning blev efterfølgende prøvet af Byretten, hvis dom er offentliggjort som SKM2014.141.BR. På linje med Skatteankenævnet fandt Byretten, at det fak­tum, at Landsskatteretten ved en tidligere kendelse havde fastslået, at selskabet ikke havde fra­dragsret for de omtvistede udgifter til losning- og lastningsarbejde medførte, at selskabets aktionær skulle beskattes af et tilsvarende beløb som maskeret udlodning. Byretten fandt således, at der var en automatisk sammenhæng mellem det forhold, at selskabet ikke havde fradragsret for udgifterne til at der skulle beskatning af selskabets hovedaktionær. Dette svarer til Skattestyrelsens retsopfat­telse i nærværende sag. Spørgsmålet blev efterfølgende prøvet af Østre Landsret, der fandt det efter bevisførelsen for godt­gjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for C Ltd. Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en an­sættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Østre Landsrets dom er udtryk for, at der ikke, som antaget af Skattestyrelsen i nærværende sag, er en automatisk sammenhæng mellem det faktum, at et selskab måtte blive nægtet fradrag for givne udgifter og til at der kan ske beskatning svarende til disse udgifter hos selskabets aktionærer. Be­skatning af maskeret udlodning forudsætter således, at selskabets aktionær har haft en økonomisk fordel ved at selskabet har afholdt de pågældende udgifter. Som det fremgår af Østre Landsrets dom, er dette ikke tilfældet, hvis selskabet har afholdt udgifter til eksempelvis sort løn eller anden form for arbejdskraft, der har præsteret en ydelse, som er kommet selskabet til gode. Tilsvarende retsanvendelse ses i SKM 2011.518 BR. Denne sag drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren med rette var blevet udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens § 16A, i anledning af, at et af ham do­mineret selskab havde afholdt udgifter til landbrugsdrift i Polen. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at landbruget i Polen var blevet drevet erhvervsmæssigt. Herefter skulle de udgifter, som selskabet havde afholdt, som udgangspunkt anses for udloddet til sagsøgeren. Retten fandt imidlertid efter en konkret bevisvurdering, at udgifterne ikke var afholdt i sagsøgerens personlige interesse, hvorfor der ikke forelå maskeret udlodning. Byretten anførte følgende: ”Sagen angår skattemyndighedernes forhøjelse af S' aktieindkomst for indkomstårene 1999 og2000. Afgørelsen herom er af Landsskatteretten begrundet med, at selskabets afholdelse af udgifter på landbrugsejendommen i Polen må anses for at være afholdt hovedsageligt i S' private interesse, idet selskabet ikke har haft nogen direkte og konkret erhvervsmæssig interesse i at afholde disse udgifter. Landsskatteretten har herved bl.a. henvist til selskabets vedtægtsmæssige formål, at drift af landbrug ikke havde nogen erhvervsmæssig forbindelse til selskabets øvrige virksomhed, at der ikke er udarbejdet budgetter mv., der kunne vise rentabilitet, at der ikke er dokumentation for ind­tægterne, at en del af udgiftsbilagene er udstedt til S personligt, og at der ikke er dokumentation for, at forpagtningsafgiften er betalt, samt S' personlige tilhørsforhold til Polen gennem sit sommer­hus og sine investeringer i et hotelprojekt. Skatteministeriet har anerkendt, at S ikke havde investe­ringer i et hotelprojekt i Polen, men har i øvrigt henvist til de samme forhold som Landsskatteretten og har endvidere henvist til S' personlige relationer til C, som han indgik ægteskab med i 2007, og til, at forpagtningsaftalen ikke er håndhævet på sædvanlige forretningsmæssige vilkår bl.a. derved, at depositum ikke blev tilbagebetalt, og at der ikke blev betalt for såsæd og driftsmidler, da C overtog driften efter selskabets konkurs. Bevisbyrden for, at der er afholdt udgifter, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst, påhviler skatteyderen. Selskabet ville kun kunne fradrage udgifter vedrø­rende driften af landbruget i Polen i sin skatteplitige indkomst, hvis landbruget af selskabet blev drevet landbrugsmæssigt forsvarligt og havde udsigt til på længere sigt som minimum at opnå et driftsresultat på omkring 0. Der foreligger ikke landbrugsfaglige oplysninger om driften i indkomst­årene 1999 og 2000, og S har ikke ved oplysningerne fra hans nuværende ægtefælle om landbrugets drift i senere år, den ensidigt indhentede erklæring om forholdene i 2003 og D's vidneforklaring godt­gjort, at disse betingelser var opfyldt. Landsskatterettens afslag på at give forhåndstilsagn om fuld dækning af udgifter til syn og skøn kan ikke føre til, at S' bevisbyrde lempes. S har ikke anmodet om syn og skøn hverken for Landsskatteretten eller byretten og har heller ikke nedlagt påstand om op­hævelse af Landsskatterettens afgørelse og hjemvisning under påberåbelse af sagsbehandlingsfejl i form af afslag på forhåndstilsagn om fuld dækning af udgifter til syn og skøn. Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udgifter, som selskabet har afholdt, skal anses som maske­ret udlodning til eneanpartshaveren S. Retten finder imidlertid, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at udgangspunktet skal fraviges. Retten lægger i den forbindelse til grund, at S ikke havde noget andet motiv til at lade selskabet investere i landbruget i Polen end at opnå en indtjening i selskabet, og at han gik ud fra, at driften kunne blive overskudsgivende efter en opstartsperiode på 2 år. Retten finder således ikke grundlag for at antage, at landbruget helt eller delvis skulle tjene private formål for S, og retten finder heller ikke, at det forhold, at S og C i 2007 indgik ægteskab og i en periode forud herfor havde et ægteskabslignende forhold, giver tilstrække­ligt grundlag for at antage, at vilkårene i forpagtningsaftalen til skade for selskabets interesser skulle være fastsat under indflydelse af S' personlige forhold til C på daværende tidspunkt i februar 1999. Retten tillægger det heller ikke betydning, at C efter selskabets konkurs beholdt depositummet på 250.000 kr. og vederlagsfrit overtog såsæd og driftsmidler, idet et eventuelt krav mod C i den anled­ning tilkom selskabets konkursbo, hvis dispositioner S var uden indflydelse på. Det bemærkes i øvrigt, at forpagtningsaftalen ikke indeholder bestemmelser om opsigelse, at det er nærliggende at antage, at polsk ret finder anvendelse på aftalen, og at det er uoplyst, om C som følge af selskabets mislig­holdelse af aftalen havde et erstatningskrav, som kunne være modregnet i selskabets krav. Med hensyn til det, Skatteministeriet har anført om dokumentation for indtægter og udgifter og udgifts­bilag udstedt til S personligt bemærkes for det første, at det bevismæssigt må komme Skattemini­steriet til skade, at selskabets bogføringsmateriale for de omhandlede indkomstår er bortkommet hos skattemyndighederne. Hertil kommer, at der er fremlagt fakturaer for forpagtningsafgiften for 1999 og 2000, at der er fremlagt en række fakturaer for salg af korn i 2000, og at skattemyndighe­dernes afgørelse indebar, at selskabet havde afholdt ikke-erhvervsmæssigt relevante udgifter til landbruget i Polen af en nærmere angiven størrelse, og at skattemyndighederne således forudsætningsvis lagde til grund, at de omhandlede udgifter var afholdt af selskabet til dette formål. Retten finder således sammenfattende, at uanset at det ikke under denne sag er godtgjort, at selskabet havde fradragsret for de afholdte udgifter til landbruget i Polen, kan udgifterne ikke anses for afholdt i S' personlige interesse, og der foreligger derfor ikke maskeret udlodning. S' påstand tages derfor til følge.” Der kan tillige henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2014.232.ØLR. I denne sag fandt Østre Landsret, at skatteyderen havde godtgjort, at visse udgifter afholdt af selskabet, var fradrags­berettigede, herunder udgifter, hvor der manglede behørig dokumentation, og at beløbene dermed ikke skulle beskattes hos ham som maskeret udlodning. Østre Landsret fandt videre, at der ikke skulle ske maskeret udlodning i forhold til lokaleudgifter afholdt af selskabet, selvom SKAT kun havde accepteret et skønsmæssigt delvist fradrag for selskabet for disse udgifter. Østre Landsret anførte følgende: ”Med hensyn til advokatudgifter i indkomstårene 2000 og 2001 findes det for så vidt angår udgiften på 15.681 kr. og udgiften på 41.257 kr. ved de fremlagte dokumenter herom tilstrækkeligt godtgjort, at disse udgifter er afholdt i selskabernes interesse, således at A ikke beskat­tes heraf. Der findes ingen dokumentation vedrørende advokatudgifter på 17.336 kr. og 23.414 kr. Da det forekommer sandsynligt, at disse udgifter er afholdt i selskabernes interesse, og idet det ikke kan udelukkes, at dokumentation for disse udgifter forefandtes i det materiale, som er bortkommet hos skattemyndighederne, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at beskatte A heraf. Vedrørende forsikringsudgifterne i indkomstårene 2000 og 2001 tiltræder landsretten, at A skal beskattes heraf. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en privat livsforsikring vedrørende As ægtefælle, og at forholdet alene er belyst ved Jyske Banks e-mail af 4. juni 2010. Det er også tillagt betydning, at appellanten ikke har fremlagt oplysninger fra forsikringsselskabet eller uddybende oplysninger fra banken. For så vidt angår udgiften til konsulenthonorar på 57.370 kr. må det efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at udgiften vedrører udvikling af et projekt om produktion af ... på fabrikken i Rusland. Imidlertid er fakturaen for konsulentbistanden stilet til H1, uanset at konsulent­ydelsen ikke vedrører H1s aktiviteter. Under disse omstændigheder må H1s betaling af konsulent­ydelsen antages at være motiveret af As personlige interesser som eneanpartshaver i de to selska­ber. Landsretten tiltræder derfor, at A beskattes heraf. Med hensyn til udgifter til kontorhold i Mo­skva på 363.355 kr. - hvilke udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede - må det på grundlag af forklaringerne og de fremlagte stocklister anses for tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at der har været et ikke ubetydeligt kontorhold i Moskva, og at skattemyndighederne har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 150.000 kr. Der findes derfor ikke grundlag for, at A skal beskattes af disse udgifter. For så vidt angår udgifter til restitution på 28.807 kr. finder landsretten det tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften er afholdt i selskabets interesse, således at A ikke beskattes heraf. Med hensyn til rejseudgifter på 40.476 kr. finder landsretten, uanset det fremlagte materiale fra G37, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at disse udgifter er afholdt i selskabernes interesse. A skal derfor beskattes heraf. For så vidt angår de omtvistede renteudgifter på 36.000 kr. bemærker landsretten, at 28.200 kr. heraf af A er selvangivet som en renteindtægt i år 2000. Det findes godtgjort, at den resterende udgift er afholdt i selskaber­nes interesse. A skal derfor ikke beskattes af renteudgifterne på i alt 36.000 kr. som maskeret udlodning. Der foreligger ikke underbilag vedrørende lokaleudgifter m.v. 66.801 kr., autoudgifter 459 kr., udgifter til småanskaffelser 3.360 kr. og varekøb på 14.406 kr. Da det ikke kan udelukkes, at dokumentation for disse udgifter forefandtes i det bilagsmateriale, som er bortkommet under skat­temyndighedernes behandling af sagerne, og idet de pågældende udgifter må antages at vedrøre selskabernes forhold, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at beskatte A heraf.” Endvidere kan der henvises til LSR af 02.02.2017 Journalnr. 14-0432261. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende: ”Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at de af selskabet afholdte ud­gifter er afholdt i klagerens interesse. Klageren skal dermed ikke beskattes af maskeret udbytte, j. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne.” Ved bedømmelsen af om en given udgift må anses for afholdt i selskabets egen økonomisk interesse eller i hovedaktionærens private interesse skal der indrømmes hovedaktionæren en rimelig dispo­sitionsfrihed forstået således at hvis der er usikkerhed om hvorvidt de pågældende udgifter må an­ses for forretningsmæssigt velbegrundet skal denne usikkerhed komme ”den erhvervsdrivende, der træffer den forretningsmæssige disposition, til gode.” Det netop anførte er helt udtrykkeligt fastslået af Østre Landsret i dommen offentliggjort som SKM 2018.154 ØL. I præmisserne anfører Østre Landsret således bl.a. følgende: ”.... Landsretten finder, uanset de i pressen fremsatte kommentarer, der kan anses for udtryk for et gaveelement, ikke grund­lag for at tilsidesætte B’s forklaring om, at han anså udgifterne for erhvervsmæssigt velbegrundede, og at prisen udgjorde markedsprisen for et sådant sponsorat. Det bemærkes herved, at G22 årligt havde betalt ca. 13-14 mio. kr. for den tidligere sponsoraftale med klub 1, og at denne aftale havde løbet i en længere årrække. Det bemærkes endvidere, at markedsprisen for et sådant sponsorat må anses for forbundet med betydelig usikkerhed, og at denne usikkerhed må komme den erhvervsdrivende, der træffer den forretningsmæssige disposition, til gode......Som følge heraf kan betalingen for sponsoratet ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af H1” I forhold til et andet sponsorat som også var til pådømmelse i sagen for Østre Landsret - SKM 2018.154 ØL – anførte Østre Landsret bl.a. følgende i præmisserne: ”.... Landsretten finder således ikke, at H1’s udgifter til dette sponsorat kan anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 1 eller 4, eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selv om H1 således ikke har fradragsret for udgifterne, må disse dog, uanset det størrelsesmæssige misforhold, anses for erhvervsmæssigt be­grundet i H1’s interesser. Det bemærkes herved, at selskabet trods alt havde en betydelig interesse i, at det gik boldholdet godt, og at H1’s navn dermed kunne knyttes til en succes. Værdien for H1 af hovedsponsoratet ville dermed blive større. Afholdelsen af denne udgift må således anses at tage sigte på at opretholde H1’s almindelige omdømme eller fremme H1’s erhvervsinteresser ved at med­virke til at gøre virksomheden kendt og fordelagtigt bemærket. Det betydelige millionbeløb, som stadionsponsoratet indebar, kan således ikke anses for afholdt i ejernes interesse og dermed ikke anses for at være maskeret udlodning til ejerne af selskabet....”. I forhold til de sponsorudgifter der ikke var fradragsberettiget for selskabet, skulle der altså alligevel ikke ske beskatning af maskeret udlodning. Den foreliggende praksis illustrer meget klart, at der ikke er automatisk sammenhæng mellem den omstændighed, at et selskab nægtes fradrag for driftsomkostninger og spørgsmålet om, hvorvidt anpartshaver skal beskattes af et tilsvarende beløb. Der er således ifølge klar og stringent praksis, herunder flere domme fra Østre Landsret, ikke hjem­mel til at beskatte en anpartshaver af maskeret udlodning blot som følge af, at selskabet får under­kendt fradrag for givne udgifter. Det er videre fastslået i den foreliggende skatteretlige praksis at der skal indrømmes [klager] rimelig dispositionsfrihed ved bedømmelsen af om de i sagen omhandlede udgifter må anses for forretningsmæssigt velbegrundet. En eventuel usikkerhed herom skal således komme [klager] til gode i den forstand at en sådan usikkerhed medfører at der ikke kan ske udbytte beskatning. Der skal således være sikkert grundlag for at fastslå at de af selskabet af­holdte udgifter kan føre til den af Skattestyrelsen antagne udbytte beskatning. ...” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”... Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse af 16. september 2025 indstillet til stadfæstelse af den påklagede afgørelse, hvorved klagers selskabs udgifter til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse. På den baggrund indstiller Skatteankestyrelsen til, at klagers aktieindkomst skal forhøjes med 809.011 kr. Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med den begrundelse som fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og Skattestyrelsens begrundelse i den påklagede afgørelse. ...” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagde påstand om nedsættelse til det selvangivne og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fastsættes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 809.011 kr. for indkomståret 2022 som følge af, at Skattestyrelsen har anset selskabets udgifter til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] for ikke at være afholdt i selskabets interesse, men i klagerens interesse. Retsgrundlaget Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Maskeret udlodning statueres, hvis udgiften ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men udgiften i stedet er afholdt i anpartshaverens personlige interesse. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Det følger også af SKM2017.294.ØLR, at udgangspunktet er, at udgifter, som ikke er fradragsberettigede i anpartshaverens selskab, beskattes som maskeret udlodning, medmindre anpartshaveren kan godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i sagerne med sagsnumre [sag1] og [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser vedrørende nedsættelse af selskabets skatte- og momsfradrag for udgifter på i alt 809.011 kr. til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Landsskatteretten har lagt vægt på, at fakturaerne har indholdsmæssige mangler, at der foreligger usædvanlige omstændigheder for underleverandørerne, og at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet. Landsskatteretten har på denne baggrund fundet, at udgifterne ikke er fradragsberettigede i selskabet. Da udgifterne ikke er fradragsberettigede i selskabet, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet, jf. Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR. Selskabet har betalt fakturabeløbene til de tre underleverandører. Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne ikke var reelle, da underleverandørerne ikke har kunne levere de fakturerede varer og ydelser. Under disse omstændigheder finder landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet. Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser reelt dækker over, eller om omkostningerne angår selskabet. Landsskatteretten finder herefter, at udgifterne må anses for ikke at være afholdt i selskabets interesse, men som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren er på denne baggrund skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.