Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0009875

Fradrag for underleverandører nægtet og omkvalificeret til sort løn

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
13. november 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om et tømrerselskab kunne fradrage udgifter på 758.095 kr. til seks underleverandører i indkomstårene 2022 og 2023, eller om Skattestyrelsen med rette havde anset fakturaerne for fiktive og i stedet omkvalificeret betalingerne inkl. moms (947.619 kr.) til fradragsberettigede lønudgifter til uregistreret arbejdskraft. Selskabet gjorde gældende, at arbejdet reelt var udført, at man havde mødt personer fra underleverandørerne i firmatøj på byggepladserne, og at eventuel svindel var orkestreret af en tidligere samarbejdspartner uden selskabets viden. Skattestyrelsen henviste til, at fakturaerne var uspecificerede, at der ikke forelå samarbejdsaftaler, timesedler eller korrespondance, og at underleverandørerne var uden ansatte, ikke afregnede moms og skat, var gået konkurs eller var dømt som fakturafabrikker. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ydelserne var reelle, og at elektronisk betaling ikke i sig selv dokumenterede levering, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet i overensstemmelse med den sammenholdte sag om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR
  • SKM2019.500.LSR
  • SKM2020.484.BR

Fuldtekst

Journalnr. 25-0009875 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Selskabets opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Fradrag for udgifter til underleverandører 0 kr. 205.000 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til uregistreret arbejdskraft 256.250 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Fradrag for udgifter til underleverandører 0 kr. 553.095 kr. Stadfæstelse Fradrag for udgifter til uregistreret arbejdskraft 691.369 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, er stiftet den 30. september 2018. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er hovedanpartshaver og direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Selskabets formål er at drive tømrer og snedker virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister er selskabet i kontrolperioden registreret med 1-4 ansatte, med undtagelse af februar 2023, hvor selskabet ikke var registreret med ansatte. Selskabet har ifølge de fremlagte saldobalancer og kontospecifikationer for 2022 og 2023 omsat for henholdsvis 3.785.680 kr. og 8.204.472 kr. ekskl. moms. Heraf har selskabet bogført udgifter til ”Fremmed Hjælp” på henholdsvis 2.498.585 kr. og 5.021.484 kr. ekskl. moms. Selskabet er registreret for A-skat og AM-bidrag den 27. februar 2019. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet Skattestyrelsen har konstateret, at selskabets underleverandør har udstedt fiktive fakturaer. Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående i afgørelsen ændret selskabets momstilsvar, skatteansættelse og indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har vedrørende skatteansættelsen nægtet fradrag for udgifter til seks underleverandører for 758.095 kr. og i stedet anset udgifterne inkl. moms for yderligere lønudgifter for indkomstårene 2022 og 2023. De om-klassificerede fradrag er fordelt på nedenstående seks underleverandører: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms [virksomhed1] ApS 125.000,00 kr. 31.250,00 kr. [virksomhed2] 80.000,00 kr. 20.000,00 kr. [virksomhed3] ApS 109.020,00 kr. 27.255,00 kr. [virksomhed4] ApS 209.075,00 kr. 52.268,75 kr. [virksomhed5] ApS 100.700,00 kr. 25.175,00 kr. [virksomhed6] 134.300,00 kr. 33.575,00 kr. Total 758.095,00 kr. 189.523,75 kr. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed1] ApS [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed1], er stiftet den 29. juni 2016. [virksomhed1] er ejet og drevet af [person2], der er direktør. [virksomhed1] er registreret under branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniøraktiviteter inden for byggeri og anlægsarbejder”. [virksomhed1]’s formål er at drive rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor byggeri. [virksomhed1] er under konkurs med konkursdekret afsagt den 15. februar 2023. [virksomhed1] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister i marts 2022 været registreret med en ansat. [virksomhed1] er momsregistreret, men har 1. halvår 2022 udstedt fakturaer med moms, som ikke kan indeholdes i [virksomhed1] indberettede salgsmoms. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed1] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.03.2022 303 125.000 kr. 31.250 kr. 156.250 kr. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”Opgaver iht aftale”, antal (1) og betalingsdato den 13. april 2022. Fakturaen er betalt den 19. april 2022. Skattestyrelsen har oplyst, at [person2] ikke har haft anden indtægt end kontanthjælp og ikke har haft en større formue, hvorfor det er usandsynligt, at han haft den fornødne kapital til opstarten af en virksomhed af denne størrelse. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at [person2] ikke har arbejdet i byggebranchen, at [person2] har oplyst, at han ikke har udført reelt arbejde for [virksomhed1], at [virksomhed1] i perioden januar til april 2022 kun har udbetalt løn til [person2], at [person2] har oplyst, at han ikke er bekendt med, at [virksomhed1] har udenlandske bankkonti, at [person2] har oplyst, at han ikke har adgang til [virksomhed1]’s E-boks eller regnskabsmateriale, og at [virksomhed1]’s adresse udelukkende er en postadresse. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. [virksomhed2] ApS [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er stiftet den 3. oktober 2021. [virksomhed2] er ejet og drevet af [person3], der er direktør. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. [virksomhed2]’s formål er at drive tømrerforretning. [virksomhed2] er under konkurs med konkursdekret afsagt den 10. november 2022. [virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft registreret ansatte i kontrolperioden. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed2] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 10.02.2022 10080 80.000 kr. 20.000 kr. 100.000 kr. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”Udført skimmelarbejdes. Nedbrydning af fermacell væg grundet skimmel. Opførsel af nye vægge. I aftale med byggeledelsen. Pris iht. til aftale” og antal (1). Fakturaen fremgår yderligere med teksten ”Plads: [by1]” og ”Periode: Juni 2021”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har modtaget store beløb, der er ført videre til udlandet. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [person3] ved Byretten i [by2] den 9. maj 2023 har tilstået, at [virksomhed2] har ageret fakturafabrik. [person3] er dømt for omfattende hvidvask af ikke under 200 millioner. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. [virksomhed3] ApS [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er stiftet den 3. oktober 2006. [virksomhed3] er ejet og drevet af [person4], der er direktør. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 432200 ”Installation af vvs-, varme- og klimaanlæg”. [virksomhed3]’s formål er at udøve virksomhed inden for vvs-service. [virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft registreret ansatte siden januar 2023, hvor [virksomhed3] var registreret med en ansat. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed3] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 29.03.2023 84 109.020 kr. 27.255 kr. 136.275 kr. Fakturaen fremgår med beskrivelserne ”Skifte fermacell for skimmel”, ”Montere aluskinner ved altaner”, ”Fuge under vinduer” og ”Div oprydning på pladsen”, antal (29 - 130) og enhedspris (380 kr. og 300 kr.). Skattestyrelsen har oplyst, at [person4] i slutningen af december 2023 har kontaktet politiet og oplyst, at en ukendt person anvender [virksomhed3] til at udstede falske fakturaer, hvorved statskassen unddrages. [person4] og hans ægtefælle har til Skattestyrelsen oplyst, at de har været udsat for identitetstyveri, at [virksomhed3] den 31. december 2022 er afmeldt A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed3] ikke har anvendt underleverandører, og at [virksomhed3] anvender flere forskellige bankkonti, der ikke tilhører [virksomhed3] eller [person4]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. [virksomhed4] ApS [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], er stiftet den 8. juni 2022. [virksomhed4] er ejet og drevet af [person5], der er direktør. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 421200 ”Anlæg af jernbaner og undergrundsbaner” og bibranchen 331700 ”Reparation og vedligeholdelse af andre civile transportmidler”. [virksomhed4]’s formål er at udøve undervisning og service indenfor byggebranchen og jernbane. [virksomhed4] er under konkurs med konkursdekret afsagt den 20. august 2024. [virksomhed4] har ifølge Det Central Virksomhedsregister ikke haft registreret ansatte i kontrolperioden. [virksomhed4] er momsregistreret, men 0-indberetter moms. Der er fremlagt fire fakturaer fra [virksomhed4] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 14.04.2023 7617 63.475,00 kr. 15.868,75 kr. 79.343,75 kr. 14.04.2023 7618 45.600,00 kr. 11.400,00 kr. 57.000,00 kr. 31.05.2023 7637 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. 31.05.2023 404012 40.000,00 kr. 10.000,00 kr. 50.000,00 kr. Total 209.075,00 kr. 52.268,75 kr. 261.343,75 kr. Fakturanr. 7617 fremgår med beskrivelsen ”fast pris”, antal og enhed (1 stk.). Fakturanr. 7617 fremgår yderligere med teksten ”sag [by3] montere alu profiler flytter affugter”. Fakturanr. 7618 fremgår med beskrivelsen ”sag: [by4] dampspærre 8 lejligheder”, antal og enhed (8 stk.) og enhedspris (5.700). Fakturanr. 7617 og 7618 fremgår med forfaldsdato den 22. april 2023 samt oplysninger om, at der ved betaling efter forfald tilskrives renter på 0,60% pr. påbegyndt måned og et gebyr på 100 kr. Begge fakturaer er betalt den 24. april 2023. Fakturanr. 7637 fremgår med beskrivelsen ”brand gips plader”, antal og enhed (1 stk.). Fakturanr. 404012 fremgår med beskrivelsen ”håndtering af gulve”, antal og enhed (100 stk.) og enhedspris (400). Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har anvendt underleverandører, at [virksomhed4] ikke har typiske erhvervsmæssige driftsudgifter, at [virksomhed4] anvender fire forskellige bankkonti, at [virksomhed4] viderefører størstedelen af indsætningerne til udlandet, og at [person5] ikke har modtaget løn fra [virksomhed4]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed5] ApS [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], er stiftet den 13. september 2015. [virksomhed5] er drevet af [person6], der er direktør. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranchen 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed5]’s formål er at sælge fødevarer. [virksomhed5] er registreret med binavnene [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] IVS. [virksomhed5] er opløst efter konkurs den 20. december 2024. [virksomhed5] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft registreret ansatte. [virksomhed5] har været momsregistreret, men har ikke angivet salgsmoms i 2023. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed5] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 03.07.2023 413 100.700 kr. 25.175 kr. 125.875 kr. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”pris”, antal (100,70), enhed (stk.) og enhedspris (1.000). Fakturaen fremgår yderligere med teksten ”sted [by4]” og ”Troltex lofter af 55 pr. M2”. Som forfaldsdato er anført 11. juli 2023, og at der ved betaling efter forfald tilskrives renter med 0,60% pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100 kr. Fakturaen er betalt den 14. juli 2023. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] i perioden 31. marts til 23. november 2023 har haft en omsætning på 8.579.281,59 kr. inkl. moms, at [virksomhed5] ikke har angivet løn i perioden, at [virksomhed5] ikke har anvendt underleverandører, at [virksomhed5] ikke har haft almindelige driftsudgifter, at [virksomhed5] har anvendt 15 forskellige bankkonti, hvoraf kun to af bankkontiene kan henføres til [virksomhed5] som kontoejer, og at Skattestyrelsen ikke har kunne komme i kontakt med [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. [virksomhed6] [virksomhed6], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], er startet den 28. januar 2023. [virksomhed6] er ejet og drevet af [person7], der er indehaver. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed6] er ophørt den 30. april 2024. [virksomhed6] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft registreret ansatte i kontrolperioden. [virksomhed6] har været momsregistreret, men har ikke angivet salgsmoms i kontrolperioden. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed6] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 22.11.2023 333 134.300 kr. 33.575 kr. 167.875 kr. Fakturaen fremgår med fire beskrivelser og enhedspriser ”skinner loft” (33.800), ”Tilpas facade” (23.500), ”skur ekstra fundament” (45.000) og ”plader teknisk rum” (32.000). Beskrivelserne er specificeret med antal og enhed (1 stk.). Fakturaen fremgår yderligere med teksten ”Plads [by3]”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet løn, at [virksomhed6] kun har betalt en underleverandør 20.976 kr. og underleverandøren ikke har angivet moms, at [virksomhed6] ikke har haft almindelige driftsudgifter, at [virksomhed6] har anvendt flere forskellige bankkonti, at [virksomhed6]’s egen bankkonto er anvendt af andre selskaber, og at Skattestyrelsen ikke har kunne komme i kontakt med [virksomhed6]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 758.095 kr. og har i stedet givet et fradrag på i alt 947.619 kr. for udgifter til uregistreret arbejdskraft og for perioden den 1. januar 2022 til den 31. december 2023. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 3.3. Vores bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen om-klassificerer de bogførte driftsudgifter fra fremmed arbejde vedrørende de konstaterede fiktive fakturaer til lønudgifter. Fakturabeløbene inklusiv moms godkendes som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., da det er det fulde fakturabeløb, som er betalt og som anses for at dække over sorte lønninger. Skattestyrelsen ændrer selskabets skattepligtige således: 2022 2023 I alt Oplyst skattepligtig indkomst 57.225 435.673 492.898 Ikke godkendt fradrag for fiktive fakturaer 205.000 553.095 758.095 Godkendt fradrag for yderligere lønudgifter - 256.250 - 691.369 - 947.619 Skattepligtig indkomst efter nedsættelse 5.975 297.399 303.374 Ændring 51.250 138.274 189.524 Ovenstående ændringer overføres til sambeskatningsindkomsten jf. selskabsskattelovens § 31. Der udsendes ligeledes forslag om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 2022 og 2023 til administrationsselskabet, [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7]. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. februar 2025 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i selskabets klage. Skattestyrelsen har den 12. august 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen har ikke bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal i det hele henvise til det af Skatteankestyrelsens anførte. Materielt Under henvisning til de ovennævnte sager, er forholdene vedrørende fakturaerne og dokumentationskravet beskrevet. Vi mener fortsat ikke, at selskabet med det under klagesagen fremlagte materiale har godtgjort, at der reelt er sket levering af fradragsberettigede ydelser til selskabet fra underleverandørerne, i henhold til de omhandlende fakturaer. Skattestyrelsen fastholder, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Som beskrevet ovenfor er sagen sammenholdt med selskabets indeholdelse, hvor selskabets samlede overførsler til de angivne underleverandører anses som udgifter til sort løn og dermed har Skattestyrelsens pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har givet fradrag for lønudgifter på i alt 947.619 kr. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har den 6. februar 2025 fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører på 758.095 kr. for perioden 1. januar 2022 til den 31. december 2023. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Jeg skal på klagers vegne gøre opmærksom på, at samtlige forhold, der fremgår af Skattestyrelsens skrivelse er orkestreret af en samarbejdspartner, uden at klager har haft kendskab til forholdene og haft mulighed for at kontrollere disse. Endvidere bemærkes, at for så vidt angår samtlige selskaber, der nævnes i skrivelsen, har klager på de forskellige byggepladser mødt personer fra de respektive selskaber iført firmatøj m/firmanavn. Klager har således ikke har anledning til at mistænke, at der eventuelt skulle være tale om fiktive selskaber eller fiktive samhandelsrelationer. I den forbindelse bemærkes, at der tilsyneladende er personer fra de forskellige firmaer/selskaber, som rent faktisk har udført arbejde, eller i hvert fald befundet sig på byggepladserne. Endvidere bemærkes, at de af klager fakturerede arbejder rent faktisk er udført, og at slutkunderne har betalt de pågældende fakturaer. Klager bistår naturligvis med samtlige oplysninger, som måtte ønskes, men skal på det kraftigste opfordre til, at Skattestyrelsen i første omgang ser på klagers tidligere samarbejdspartner samt de anførte selskaber og personerne bag disse og disses ageren, idet der efter klagers opfattelse er tale om et større svindelnummer. … Ad 3 – Skat Der henvises til det ovenfor anførte, og det skal gentages, at det som udgangspunkt bestrides, at der har været udført fiktivt fremmed arbejde, hvorfor der ikke er grundlag for Skattestyrelsens forslag om ikke at godkende fradrag, som anført af Skattestyrelsen. …” Selskabets yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 10. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet den 30. april 2025: ”… Hermed viderebringes min klients svar på de stillede spørgsmål, i det jeg skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Spørgsmål 1. Ønskes der møde ved Landsskatteretten? Ja tak. 2. På nogen af fakturaerne er der henvist til aftaler. Kan de underlæggende aftaler fremvises? De aftaler, der er nævnt på fakturaerne, er dem vi har holdt på pladsen ved gennemgang før opstart og ved endt arbejde. Hvor vi gennemgår det der skal laves, og ligeledes og det er udført godt nok. 3. På fakturanr. 7637 fra underleverandøren [virksomhed4] ApS står der ”brand gips plader”. Er der tale om køb af varer? Nej det har kun været arbejdskraft, ved ekstra arbejdet. Jeg har leveret det på der, hvor vi havde kontraktarbejde. Brandgips var ekstraarbejde. 4. Er der købt varer fra nogen af underleverandørerne? Nej, det har kun været arbejdskraft. 5. På faktura 1412 fra [virksomhed10] fremgår fakturadato den 5. maj 2022, men fakturaen er betalt dagen før den 4. maj 2022, hvorfor er dette tilfældet? Tror den er lavet som en straks overførsel ved afhold slut møde på pladsen, hvor efter han har sendt faktura. Tænker det var fordi, vi ikke kunne mødes før og tidsfristen var løbet fra os.” Selskabets repræsentant har den 4. september 2025 udtalt følgende til Skattestyrelsens erklæring og Skatteankestyrelsens indstilling: ”Det tidligere anførte fastholdes. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for driftsomkostninger på i alt 758.095 kr. for indkomstårene 2022 og 2023. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaer inkl. moms fra underleverandørerne for ikke at være reelle og i stedet har anset selskabets betaling af fakturaerne for at være anvendt til at betale for uregistreret arbejdskraft. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne indeholder ikke oplysning om mængden og arten af de leverede ydelser. Selskabet har ikke bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der er ikke fremlagt en samarbejdskontrakt eller andre støttebilag i tillæg til de fremlagte fakturaer. Størstedelen af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Flere underleverandører har heller ikke afregnet skat og moms og er i mange tilfælde gået konkurs, jf. SKM2019.500.LSR. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Landsskatteretten har i sammenholdt sag [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 22. januar 2025 vedrørende indeholdelse, hvor selskabets samlede overførsler til de angivne underleverandører, anses som udgifter til sort løn og dermed er pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har givet fradrag for lønudgifter på i alt 947.619 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag for underleverandører nægtet og omkvalificeret til sort løn (jnr. 25-0009875) · skattewiki.dk