Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 25-0009425

Konsekvensændring af sambeskatningsindkomst efter nægtede underleverandørudgifter

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
14. november 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en konsekvensændring af sambeskatningsindkomsten for et holdingselskab, der var administrationsselskab i sambeskatning med datterselskabet [virksomhed1] ApS (tømrervirksomhed). Skattestyrelsen havde nedsat datterselskabets skattepligtige indkomst med i alt 189.524 kr. for indkomstårene 2022 og 2023, idet betalinger til angivne underleverandører blev anset for sort løn med deraf følgende hæftelse for A-skat og AM-bidrag samt nægtet momsfradrag. Holdingselskabet påstod sambeskatningsindkomsten forhøjet tilsvarende med henvisning til klagen i datterselskabets sag, da afgørelserne hang sammen. Landsskatteretten havde i den sammenholdte sag stadfæstet nedsættelsen af datterselskabets indkomst og stadfæstede derfor med henvisning til selskabsskattelovens § 31, stk. 2, også Skattestyrelsens ændring af sambeskatningsindkomsten.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Fuldtekst

Journalnr. 25-0009425 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2022 Nedsættelse af sambeskatningsindkomst vedrørende påklagede forhold i selskabet [virksomhed1] ApS 51.250 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Nedsættelse af sambeskatningsindkomst vedrørende påklagede forhold i selskabet [virksomhed1] ApS 138.274 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 30. september 2019. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er eneanpartshaver og direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 642120 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”. Selskabets formål er at fungere som holdingselskab og eje kapitalandele. Selskabet har siden sin stiftelse ejet 100% af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet er sambeskattet med [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2022 og 2023. Skattestyrelsen har nedsat [virksomhed1] ApS’ indkomst for indkomstårene 2022 og 2023 med i alt 189.524 kr. [virksomhed1] ApS har påklaget nedsættelserne på i alt 189.524 kr. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af [virksomhed1] ApS’ indkomst vedrørende de påklagede forhold. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat sambeskatningsindkomsten med i alt 189.524 kr. vedrørende nedsættelser af [virksomhed1] ApS’ indkomst. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen foreslår at ændre sambeskatningsindkomsten således: Periode 2022 2023 I alt Oplyst skattepligtig indkomst, [klager] ApS -2.500 0 -2.500 Oplyst skattepligtig indkomst, [virksomhed1] ApS 57.225 435.673 492.898 Ændringer til [virksomhed1] ApS -51.250 -138.274 -189.524 Skattepligtig sambeskatningsindkomst efter nedsættelse 3.475 297.399 300.874 …” Skattestyrelsen har den 12. august 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen har ikke bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal i det hele henvise til det af Skatteankestyrelsens anførte. Faktiske forhold Sagen er sammenholdt med sagsnr. [sag2] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden den 1. januar 2022 til den 31. december 2023, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne. Sagen er ligeledes sammenholdt med hhv. sag: [sag1] (nedsat den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS’, samt sag: [sag3] vedrørende selskabets indeholdelse, hvor selskabets samlede overførsler til de angivne underleverandører anses som udgifter til sort løn, hvor Skattestyrelsens har pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale og har gennemgået den moms, som selskabet har indberettet for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2023. Resultatet er, at Skattestyrelsen har ændret selskabets moms, så selskabet skal betale 386.150 kr. mere i moms, 555.303 kr. mere i A-skat og AM-bidrag samt nedsat selskabets skattepligtige indkomst med i alt 189.524 kr. [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet) blev stiftet den 30. september 2018 af [person1], som i hele selskabets levetid har været reel ejer og direktør. Selskabet har siden den 30. september 2019 været ejet 100 % af [klager] ApS, som ejes af [person1]. Selskabet indgår i en sambeskatning med [klager] ApS, CVR-nr. [...2] som administrationsselskab. Selskabet er registreret med branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Selskabet er den 1. oktober 2018 ved selskabets start registreret for moms og den 27. februar 2019 registreret for A-skat og AM-bidrag. Selskabet har i den kontrollerede periode haft 1-5 ansatte. Materielt Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, at der for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab, der er omfattet af sambeskatningen og opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Skattestyrelsen kan tiltræde begrundelserne som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der i overensstemmelse med den påklagede afgørelse, indstiller punktet vedrørende sambeskatning stadfæstet. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har den 16. april 2025 fremsat påstand om, at sambeskatningsindkomsten skal forhøjes med 189.524 kr. vedrørende konsekvensændring som følge af Skattestyrelsens nedsættelse af [virksomhed1] ApS’s indkomst. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Der henvises til klagen vedrørende [virksomhed1] ApS, cvr.nr. [...1], som er indgivet samtidig hermed, jf. vedhæftede begrundelse for klage. Som følge af sambeskatningen har afgørelsen vedrørende [virksomhed1] ApS en afsmittende effekt på afgørelsen vedrørende holdingselskabet, hvorfor sagerne hænger sammen og eventuelt kan sambehandles.” Selskabets yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 10. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet den 30. april 2025: ”… Hermed viderebringes min klients svar på de stillede spørgsmål, i det jeg skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Spørgsmål 1. Ønskes der møde ved Landsskatteretten? Ja tak. 2. På nogen af fakturaerne er der henvist til aftaler. Kan de underlæggende aftaler fremvises? De aftaler, der er nævnt på fakturaerne, er dem vi har holdt på pladsen ved gennemgang før opstart og ved endt arbejde. Hvor vi gennemgår det der skal laves, og ligeledes og det er udført godt nok. 3. På fakturanr. 7637 fra underleverandøren [virksomhed2] ApS står der ”brand gips plader”. Er der tale om køb af varer? Nej det har kun været arbejdskraft, ved ekstra arbejdet. Jeg har leveret det på der, hvor vi havde kontraktarbejde. Brandgips var ekstraarbejde. 4. Er der købt varer fra nogen af underleverandørerne? Nej, det har kun været arbejdskraft. 5. På faktura 1412 fra [virksomhed3] fremgår fakturadato den 5. maj 2022, men fakturaen er betalt dagen før den 4. maj 2022, hvorfor er dette tilfældet? Tror den er lavet som en straks overførsel ved afhold slut møde på pladsen, hvor efter han har sendt faktura. Tænker det var fordi, vi ikke kunne mødes før og tidsfristen var løbet fra os.” Selskabets repræsentant har den 4. september 2025 udtalt følgende til Skattestyrelsens erklæring og Skatteankestyrelsens indstilling: ”Det tidligere anførte fastholdes. …” Landsskatterettens afgørelse Klagen omhandler udelukkende konsekvensændring af sambeskatningsindkomsten som følge af Skattestyrelsens ændring af skatteansættelsen for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2022 og 2023. Retsgrundlaget Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, at der for sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab, der er omfattet af sambeskatningen og opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet ejer 100% af [virksomhed1] ApS og er sambeskattet med [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2022 og 2023. Skattestyrelsen har nedsat den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS med 189.524 kr. Landsskatteretten har i sagsnr. 25-0009425 stadfæstet nedsættelsen af [virksomhed1] ApS’ indkomst vedrørende de påklagede forhold. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.

Konsekvensændring af sambeskatningsindkomst efter nægtede underleverandørudgifter (jnr. 25-0009425) · skattewiki.dk