Journalnr. 25-0008970
Fradrag for norsk trygde nægtet for lægevikar uden A1-dokumentation
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 19. februar 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik en dansk bosat læge, der i 2022 arbejdede som vikar i Norge og fik trukket norsk social sikring (trygde) på 16.915 NOK, svarende til 12.464 kr. Klageren mente, at bidraget var obligatorisk og derfor fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, og at Skattestyrelsens anvendte omregningskurs fra NOK til DKK (Nationalbankens gennemsnitskurs for 2022 på 73,6883) var for høj. Skattestyrelsen fandt, at klageren var socialt sikret i Danmark på grund af dansk løn og pension, og at trygden derfor ikke var obligatorisk. Landsskatteretten stadfæstede, da klageren trods opfordring ikke havde fremlagt attest A1 eller afgørelse fra Udbetaling Danmark om norsk social sikring, og da selve betalingen af trygde ikke dokumenterede obligatorisk omfattelse. Gennemsnitskursen blev ligeledes fastholdt, da der ikke var dokumentation for udbetalingsdatoerne.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 25-0008970 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag for norsk social sikring efter Ligningslovens § 8 M, stk. 2. 0 kr. 12.464 kr. Stadfæstelse Anvendt omregningskurs fra NOK til DKK på norsk indkomst Nationalbankens gennemsnitlige kurs for 2022 på 73,6883 Kurs 63 til 66 Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er bosiddende i Danmark. Klageren har i indkomståret 2022 haft indkomst fra både Danmark og Norge. Indkomst fra Norge Klageren har arbejdet som lægevikar i Norge og har selvangivet følgende oplysninger for indkomståret 2022: Anden udenlandsk personlig indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver (AM-bidragspligtig) 81.029 kr. Betalt lempelsesberettiget udenlandsk indkomstskat af denne løn 52.287 kr. I forbindelse med kursomregningen af klagerens norske indkomst har klageren ikke oplyst, hvornår i indkomståret 2022 udbetalingerne er sket. Social sikring Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret 2022 har betalt trygde i Norge med 16.915 NOK, som Skattestyrelsen har omregnet til 12.464 kr. Skattestyrelsen har ved omregning fra NOK til DKK anvendt Nationalbankens gennemsnitskurs for 2022 på 73,6883. Klageren har i oplysningsskema vedrørende indkomståret 2022 oplyst følgende til Skattestyrelsen: ”… Lønindkomst incl. personalegoder og før fradrag af AM-bidrag og evt. betalt udenlandsk skat 81.029 Periode: 7/11-2022 - 2/12-2022 Spørgsmål/Svar: Er lønnen for dit arbejde udført offshore, ombord på skib, et luftfartøj eller som kunstner/sportsudøver? Nej, Mit arbejde er udført for privat udenlandsk arb.giver Spørgsmål/Svar: Har din udenlandske arbejdsgiver et skattemæssigt fast driftssted i (land) og påhviler din løn dette udenlandske faste driftssted for det arbejde, du udfører, eller er din udenlandske arbejdsgiver hjemmehørende i landet? Min udenlandske arbejdsgiver har et skattemæssigt fast driftssted i arbejdslandet, og min løn er en del af omkostningerne i min arbejdsgivers udenlandske del af virksomheden (faste driftssted) Spørgsmål/Svar: Er du omfattet af social sikring i (land), har du betalt til sikringen, og har du indsendt dokumentation om dette til os? Nej Spørgsmål/Svar: Har du opholdt dig i udlandet i en eller flere perioder, der udgør en sammenhængende periode på 6 måneder eller mere? Nej Spørgsmål/Svar: Er din indkomst beskattet i (land)? Ja Spørgsmål/Svar: Indgår beløbet kun delvist i beskatningen eller alene i skatteberegningen vedr. skatten af anden indkomst fra (land)? Nej …” Klageren har som bilag til klagen fremlagt et uddrag af beskrivelse af betingelserne for at kunne få fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag og betingelserne for lempelse af udenlandsk skat. Endvidere har klageren fremlagt svar på en googlesøgning om norsk social sikring (trygde) af bl.a. løn i Norge. Skattestyrelsen har i brev af 2. januar 2025 sendt svar til klageren på hendes henvendelse af 12. december 2024. I brevet har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at klageren ikke anses for at være socialt sikret i Norge, da klageren har lønindtægt og pension fra Danmark, og at klageren bør kunne søge betalt trygde tilbage fra Norge. Materialeindkaldelse Skatteankestyrelsen har under sagens behandling bedt klageren om at fremsende dokumentation for, at hun er obligatorisk socialt sikret i Norge ved norsk attest A1 eller en afgørelse fra Udbetaling Danmark, hvoraf fremgår hvorvidt klageren er socialt sikret i Norge eller Danmark. Klageren anmodede den 16. oktober 2025 Skatteankestyrelsen om at fremsende en blanket A1, og som bilag vedlagde klageren en e-mailkorrespondance med [virksomhed1] af 7. januar 2025 vedrørende social sikring (trygde) i Norge, hvoraf fremgik: ”Hej [klager] Tak for din mail og det er en hovedpine, når skatten mellem DK og Norge skaber problemer. Ift. trygdeafgift så er alle vores ansatte socialsikret i Norge ved vikariater gennem [virksomhed1] og det betyder at man automatisk kommer til at betale trygden i Norge. Hvis man ønsker at blive fritaget for det, så skal man sende A1-blanket til udbetaling Dk og søge om fritagelse. Der er flere danske læger, som har sendt denne blanket, men er blevet afvist. Og når man har betalt trygden i Norge, kan man blive lempet for denne betaling i dansk skat, og det er dette som de fleste danske læger gøre, så man ikke betaler dobbelt. Omvendt kan man kontakte NAV i Norge og få betalt trygden tilbage ved at vise, at man var socialtsikret i DK. Min anbefaling er at få revisor [person1] til at kigge på det, så du kan få lempelse for betalt trygden i Norge i den danske skat for 2023. Vi har desværre ikke mulighed for at ændre det, siden det er personlige forhold for det enkelte og det er Skattevæsenet i DK og Skatteetaten/NAV i Norge, som har myndighed til det. …” Klageren har ikke fremlagt en attesteret norsk blanket A1 eller en afgørelse fra Udbetaling Danmark. Skatteankestyrelsen har kontaktet Udbetaling Danmark International Social Sikring, der oplyser, at der ikke foreligger en blanket A1 for 2022, og at klageren ikke har ansøgt om en afklaring af, hvorvidt klageren er socialt sikret i Danmark eller Norge. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke givet klageren fradrag for norsk social sikring i personlig indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, og har, ved omregningen af klagerens norske indkomst og betalte norske skat, anvendt Nationalbankens gennemsnitskurs for 2022 på 73,6883. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen kan genoptage din skat ordinært, for indkomståret 2022 til og med den 1. maj 2026. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Du er fuldt skattepligtig til Danmark, da du har bopæl her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Når du er fuldt skattepligtig til Danmark, er indkomst uanset om den hidrører fra Danmark eller udlandet, skattepligtig til Danmark. Det står i statsskattelovens § 4. Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal hvert år oplyse sine indkomster til os. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Der er dermed en pligt for alle borgere til selv at oplyse om indkomster. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi korrigere din skatteansættelse i forbindelse med vores kontrol. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1. Lønindkomst fra Norge For at undgå dobbeltbeskatning, har Danmark og Norge indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der regulerer hvilket land der har beskatningsretten til en given indkomst og hvordan der lempes for betalte skatter i et af landene. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15 (som ændret ved lov nr. 1193 af 11. december 2008), at Norge kan beskatte din indkomst. Desuden følger det af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 1, litra a, at Danmark skal give nedslag i den danske skat, med et beløb svarende til den skat, du har betalt i Norge. Betalt trygde i Norge er et socialt sikringsbidrag og ikke en skat. Dette følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2, stk. 3, litra e. Du kan læse mere om sociale sikringsbidrag i den Juridiske Vejledning - C.F.6.2.2 - Udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Betalinger til obligatorisk social sikring behandles efter reglerne i Ligningslovens § 8 M. Det fremgår af ligningslovens § 8 M, at for personer der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, fragår udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hvis: personen ikke er hjemmehørende i fremmed stat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst og personen er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af EU lovgivning. Det er vores vurdering, at du ikke opfylder betingelsen for at få fradrag for social sikring i Norge, da der kun gives fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag. I indkomståret 2022 har du ligeledes haft løn og pension fra Danmark, derfor er du i 2022 socialt sikret i Danmark, og den betalte trygde er ikke obligatorisk. I de årsopgørelser vi har modtaget fra Norge, ses det, at du har modtaget i alt 114.176 NOK svarende til 84.134 DKK i 2022. Da du i 2022 har oplyst indkomst fra udlandet med 81.029 kr., forhøjer vi din indkomst med i alt 3.105 kr. Vi nedsætter samtidig din udenlandske betalte skat med 42.957 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 5. februar 2025 udtalt: ” Borgeren klager over følgende: Skattestyrelsen har ikke givet fradrag for Trygde: Det følger af ligningslovens § 8 M at obligatorisk socialsikring fradrages, borgeren modtager løn fra Danmark, og har ikke fremlagt dokumentation for at være socialt sikret i Norge Skattestyrelsen har anvendt forkert kurs: Såfremt borgeren dokumenterer at en anden kurs end gennemsnitskursen er korrekt er Skattestyrelsen enige i at denne anden kurs skal anvendes …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at hun er berettiget til fradrag for norsk social sikring (trygde), der er betalt til Norge i forbindelse med hendes vikaransættelse, og at den af Skattestyrelsen anvendte omregningskurs fra NOK til DKK er for høj. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”Fastsættelse af skat fra 2022. Haft vikararbejde i Norge som læge og er nu beskattet af trygdeafgift betalt Norge. Det er ikke korrekt da jeg og andre vikarer er tvunget til at betale trygdeafgift, og der har været klaget over dette fra andre vikarer afgjort i landskatteretten til klagers fordel. Beløbet er obligatorisk og skyldes at man under vikaransættelse er socialt sikret i Norge. Vil også klage over at kursen i Nkr er for høj, i marts 23 da jeg fik tilbagebetaling af for meget norsk skat var kursen faldet til 0,63 til 0,66 og ikke 0,73 . ...” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”punkt 1:Jeg modtager ikke løn fra DK under min vikaransættelse i Norge, men fra Norge. Jeg har norsk personnr,og det fremgår af indsendte opgørelse fra norsk skat.Det er en fejl at … antager at lønnen kommer fra DK. I Norge har man pligt til at betale "Trygde" ,bilag1 8 % af lønsummen i 2022. Så jeg er socialt sikret i DK, og i Norge, dog kun under min ansættelse.bilag2. Punkt2 :I forhold til kursansættelse har jeg undersøgt kurs på Norske kroner,og den faldt fra 0,75 i 2022,og til 0,65 i 2023, og jeg modtog løn i 2023 . …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren kan få fradrag efter ligningslovens § 8 M, og om den af Skattestyrelsen anvendte omregningskurs fra NOK til DKK er korrekt. Retsgrundlaget Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter fremgår følgende af artikel 2: ”Art. 2 De af overenskomsten omfattede skatter Stk. 1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves. Stk. 2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse. Stk. 3.De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er: a) I Danmark: 1) indkomstskatten til staten, 2) den kommunale indkomstskat, 3) den amtskommunale indkomstskat, og 4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven, (herefter omtalt som »dansk skat«); …” Af ligningsloven § 8 M fremgår: ”§ 8 M … Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og 2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i 2022, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemme- hørende i Danmark i henhold til artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det følger af den fulde skattepligt, at klageren er skattepligtig til Danmark af al indkomst, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Klageren har i indkomståret 2022 lønindkomst fra Norge, og der er trukket norsk social sikring (trygde) af indkomsten. Sociale sikringsbidrag er ikke en skat, og er derfor ikke omfattet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts regler om lempelse, da denne alene finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2. I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i den pågældende fremmede stat og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i det påklagede indkomstår og er således omfattet af personkredsen i ligningslovens § 8 M, stk. 2. Fradrag for udenlandske sociale sikringsbidrag er betinget af, at bidragene er obligatoriske. Det vil sige, at klageren obligatorisk er omfattet af norsk social sikringslovgivning. Af sagens materiale fremgår ikke dokumentation for, at klageren obligatorisk er omfattet af norsk social sikringslovgivning. Trods Skatteankestyrelsens opfordring hertil har klageren ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er omfattet af obligatorisk norsk social sikringslovgivning, klageren har heller ikke ansøgt Udbetaling Danmark International Social Sikring om at få afklaret, hvorvidt klageren er omfattet af dansk eller norsk social sikring. Det forhold, at klageren har betalt social sikring i Norge med 12.464 kr., udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at klageren er omfattet af obligatorisk norsk social sikringslovgivning. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har godtgjort, at hun er berettiget til fradrag for betalt social sikring i Norge, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2. De af klageren fremlagte uddrag om norsk social sikring (trygde) og beskrivelse af betingelserne for at kunne få fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag ændrer ikke herpå. Omregningskurs Skattestyrelsen har ved omregningen fra norske til danske kroner anvendt Nationalbankens gennemsnitlige kurs for 2022. Da der ikke i sagens oplysninger fremgår dokumentation for, hvilke datoer klageren har fået udbetalt sin norske løn i indkomståret 2022, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre den anvendte gennemsnitskurs. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.