Maskeret udbytte ved betaling af fiktive underleverandørfakturaer

Journalnr. 25-0006771 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte 159.834 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, er anpartshaver med bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, der er stiftet/startet den 17. marts 2015 af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Selskabets navn var indtil den 26. marts 2021 [virksomhed3] ApS, hvorefter selskabet skiftede navn til [virksomhed1] ApS. Selskabet har i 2021 haft tre forskellige adresser. Selskabet var indtil den 25. marts 2023 registreret under branchekoden 477890 ”detailhandel med andre varer i.a.n.” og fra den 26. marts 2021 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. Selskabet havde indtil den 25. marts 2021 til formål at være ”web-shop primært med fokus på salg af boliginteriør og herunder import fra lande både indenfor og udenfor EU og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.”, hvorefter selskabet fra den 26. marts 2021 havde til formål at ”drive vikarbureau hermed stående virksomhed”. I perioden fra den 1. januar 2021 til den 23. marts 2021 var selskabets legale ejer [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], og selskabets reelle ejer var [person1], herefter [person1], der var direktør. I perioden fra den 23. marts 2021 til den 30. november 2021 var selskabets legale ejere [person2], herefter [person2], og klageren, der hver havde 50 % ejerandele, og ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har begge været direktør i selskabet i perioden. Fra den 1. december 2021 var selskabets legale ejer [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3], der er 100 % ejet og drevet af klageren. Selskabets reelle ejer var fra den 23. marts 2021 klageren med henholdsvis 50 % ejer- og stemmerettigheder til og med den 30. november 2021 og herefter 100 % ejer- og stemmerettigheder i resten af 2021. Ifølge CVR har selskabet i perioden maj-december 2021 været registreret med mellem 26-40 ansatte, herunder 5-25 årsværk. Selskabet har ikke været registreret med ansatte i perioden fra januar 2021 til og med april 2021. Selskabet blev momsregistreret fra den 1. januar 2017 og er arbejdsgiverregistreret for A-skat og AM-bidrag fra den 1. januar 2019. Skattestyrelsen har i forbindelse med et uanmeldt kontrolbesøg hos selskabet fundet anledning til at se nærmere på selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar, idet Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har anvendt udenlandske underleverandører, der ifølge Skattestyrelsens øvrige kontroloplysninger har udstedt fiktive fakturaer. På baggrund heraf har Skattestyrelsen den 11. oktober 2023 anmodet selskabet om materiale, herunder blandt andet bogføringsmateriale, fakturaer fra selskabets anvendte underleverandører og dokumentation for betaling heraf, samarbejdsaftaler, korrespondancer og underbilag i form af arbejds-/timesedler, samt kontoudtog for 2021-2023. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed indhentet selskabets årsrapport og klagerens årsopgørelse for 2021. Den 16. januar 2024 modtog Skattestyrelsen yderligere dokumentation fra selskabets revisor. Materialet var mangelfuldt og af en sådan karakter, at Skattestyrelsen ikke kunne henføre det til de enkelte fakturaer mv., hvorfor selskabet og Skattestyrelsen gik i dialog herom. Den 23. februar 2024 modtog Skattestyrelsen det sidste materiale, herunder blandt andet saldobalance og kontospecifikationer for 2021. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. Selskabet har ifølge det fremlagte regnskabsmateriale omsat for 8.055.201,71 kr. eksklusive moms pr. 31. december 2021. Heraf har selskabet bogført og afholdt udgifter til konto 2000 ”vareforbrug og fremmed arbejde” for i alt 3.365.953,14 kr. eksklusive moms. Skattestyrelsen har efter en gennemgang af selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 255.734 kr. for indkomståret 2021 og ændret selskabets momstilsvar med i alt 63.934 kr. i 2021. Ændringerne skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet skatte- og momsmæssigt fradrag for selskabets udgifter medgået til to underleverandører, idet Skattestyrelsen har fundet, at fakturanr. 10129 udstedt af [virksomhed6] ApS og fakturanr. 269 udstedt af [virksomhed7] IVS er fiktive. Skattestyrelsen har derfor vurderet, at udgiften ikke er erhvervsmæssig. Selskabet har påklaget forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar ved Landsskatterettens sagsnumre [sag1] og [sag2]. Skattestyrelsen har den 4. juli 2024 udsendt forslag vedrørende ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021. I forbindelse hermed fik klagerens repræsentant fristudsættelse for bemærkninger til den 15. september 2024, hvorefter han den 13. september 2024 i tillæg til sine bemærkninger fremlagde klagerens private bankkontoudtog for 2021. Den 22. november 2024 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed6] ApS, CVR-nr. indsæt CVR-nr., er stiftet den 11. februar 2021 af [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...4]. [virksomhed6] ApS er ejet og drevet af [person3], der er direktør. [virksomhed6] ApS er registreret under branchekoden 691000 ”juridisk bistand” og har til formål at ”formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse”. [virksomhed6] ApS er den 23. november 2023 opløst efter konkurs. Ifølge CVR har [virksomhed6] ApS ikke haft registreret ansatte i kontrolperioden. [virksomhed6] ApS har den 11. februar 2021 søgt om at blive momsregistreret og er den 3. februar 2022 nægtet momsregistrering. [virksomhed6] ApS er ikke arbejdsgiverregistreret. Der er som dokumentation for samhandlen mellem [virksomhed6] ApS og selskabet fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 26.05.2021 10129 113.007,50 kr. 28.251,88 kr. 141.259,38 kr. Fakturaen er sparsomt udfærdiget. Der er i beskrivelsen på fakturaen anført ”Mandskabsleje. Mandskabsudlejning iht. Aftae. [person4], [person5], [person6], [person7], [person8].” Der er på fakturaen yderligere påført teksten ”Opgaveformidling.”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde, eller hvor arbejdet er udført. Fakturanr. 10129 er bogført på selskabets konto 2000 ”fremmed arbejde” og er betalt elektronisk af selskabet. Skattestyrelsen har oplyst, at direktøren i [virksomhed6] ApS ved møde i skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fiktive fakturaer i selskabet. Endvidere, at [virksomhed6] ApS’ bankkonti er tømt systematisk, at [virksomhed6] ApS ikke har betalt moms, A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed6] ApS ikke har anvendt andre underleverandører til levering af arbejdskraft, at de udstedte fakturaer vedrører forskellige ydelser i forskellige brancher, og at der ikke ses at være afholdt driftsudgifter af betydning. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance mellem selskabet og underleverandøren eller anden specifikation i tillæg til fakturanr. 10129. [virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...5], er stiftet den 5. november 2014 af [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...6]. I forbindelse med navneskift til [virksomhed7] IVS den 21. oktober 2015 indtrådte [person9] som ejer og direktør. [virksomhed7] IVS er registreret med binavnene [virksomhed10] IVS, [virksomhed11] IVS, [virksomhed12] IVS, [virksomhed13] IVS og [virksomhed14] IVS. [virksomhed7] IVS er registreret under branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og bibranchen 8111000 ”kombinerede serviceydelser og har til formål at ” tilbyde, facilitere og drive en online platform med promovering af tilbud og deals til forbrugere samt anden hermed beslægtet virksomhed”. [virksomhed7] IVS er den 11. juli 2023 opløst efter konkurs. Ifølge CVR er [virksomhed7] IVS ikke registreret med ansatte i 2021. [virksomhed7] IVS er momsregistreret, men har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke angivet moms for 2021. Der er som dokumentation for samhandlen mellem [virksomhed7] IVS og selskabet fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 09.07.2021 269 19.155,62 EUR 4.788,91 EUR 23.944,53 EUR Omregnet i kr. * 7,4509 142.726,64 kr. 35.681,66 kr. 178.408,30 kr. Fakturaen er sparsomt udfærdiget. Der er i beskrivelsen på fakturaen anført ”Køb af varenummer, [...]”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde, hvor arbejdet er udført eller hvem, der har udført arbejdet. Fakturanr. 269 er bogført på selskabets konto 2000 ”fremmed arbejde” og er betalt elektronisk af selskabet. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] IVS fra 2021 har anvendt en konto hos [virksomhed15] til modtagelse af betalinger for udstedelse af fiktive fakturaer, at [virksomhed7] IVS ikke har angivet løn på trods af, at de har udstedt fakturaer til en samlet værdi på mere end 4 mio. kr. i en periode på 8 måneder, at [virksomhed7] IVS udskriver salgsfakturaer, hvorpå betalingsmetoden skal ske via Revolut/Tranferwise, hvorefter pengene er videreoverført til andre indenlandske- og udenlandske selskaber samt udenlandske banker, og at indbetalinger i den angivne periode til [virksomhed7] IVS er fra selskaber, der ikke tidligere har været i dennes kundekreds, samt at der ikke fremgår driftsudgifter på [virksomhed15]-kontoen. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance mellem selskabet og underleverandøren eller anden specifikation i tillæg til fakturanr. 269. Yderligere dokumentation Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og ovenstående to underleverandører har repræsentanten i forbindelse med klagen fremlagt yderligere materiale, herunder timesedler, erklæringer fra selskabets kunder og revisor, uddrag af korrespondance mellem selskabets medarbejder og kunde, diverse fakturaer og afregningsbilag fra selskabets underleverandører og uddrag af korrespondance med kurator for konkursboet efter [virksomhed7] IVS . Af den fremlagte korrespondance mellem selskabet og konkursboet efter [virksomhed7] IVS i perioden fra den 30. juli 2021 til og med den 2. august 2021 fremgår, at konkursboet henvendte sig til selskabet vedrørende restance af betaling fra selskabet til konkursboet. Selskabets medarbejder, [person10], besvarede konkursboet og redegjorde for, at der var sket betaling fra selskabet til underleverandøren. Konkursboet bekræftede modtagelsen heraf og informerede om, at såfremt der var yderligere, ville selskabet blive kontaktet igen. Det er af klageren hertil oplyst, at selskabet herefter ikke har hørt mere fra konkursboet. Til belysning af, at selskabet har fået leveret de på fakturanr. 269 fra [virksomhed7] IVS anførte ydelser, har repræsentanten fremlagt ni fakturaer og to afregningsbilag fra selskabet til dennes kunder vedrørende videreudlejning af mandskabet fra [virksomhed7] IVS til selskabets kunder, herunder blandt andet [virksomhed16] A/S og [virksomhed17] ApS i juni 2021, samt kontoudskrifter herfor. Af de førnævnte fremlagte ni fakturaer fremgår blandt andet beskrivelserne ”udlejning af maler 21.06-25.06.2021”, ”udlejnin af folk”, ”udlejning af maskinfører – [person5] 28.06-03.07.2021”, ”Udlejning af maskinfører-[person8]-dumperfører-28.06-03.07.2021”, ”Udlejning af brolægger nr.1” og ”Udlejning af mand – 30.06.2021”. Der er på flere af fakturaerne anført tekst i form af blandt andet ”Sag: 404 – [adresse1] uge 26”, ”sag [...] [virksomhed16]-[adresse2]” og ”[...] . [adresse3] [virksomhed18] A/S [virksomhed16] [adresse3] [virksomhed16] [adresse3] uge 26”. Af de fremlagte to afregningsbilag ses flere køb af fakturaer og kreditnotaer mellem selskabet og flere kunder, herunder bl.a. [virksomhed18] A/S, [virksomhed19] A/S, [virksomhed20], [virksomhed21] ApS, [virksomhed22] A/S og flere, på en samlet værdi af henholdsvis 224.450,24 kr. af 7. juli 2021 og 242.547,82 kr. af 11. august 2021. Repræsentanten har ydermere fremlagt erklæring fra [virksomhed17] ApS vedrørende underskrift til bekræftelse af kundeforhold i 2021. Erklæringen med teksten ”Jeg bekræfter hermed at jeg som kunde hos [virksomhed1] ApS har haft indlejet mandskab i 2021” er underskrevet af [person11] den 21. oktober 2024. Til belysning af, at selskabet har fået leveret de på fakturanr. 10129 fra [virksomhed6] ApS anførte ydelser, har repræsentanten fremlagt 13 fakturaer og seks afregningsbilag fra selskabet til dennes kunder vedrørende videreudlejning af mandskabet fra [virksomhed6] ApS til selskabets kunder, herunder blandt andet [virksomhed16] A/S og [virksomhed23] ApS fra maj-juli 2021, samt kontoudskrifter herfor. Af førnævnte fremlagte 13 fakturaer fremgår blandt andet beskrivelserne ”Udlejning af maskinfører- 03.05.2021”, ”Udlejning af dumper fører- [person4] – 11.05.2021”, ”Udlejning af maskinfører [person5]- 10.05.2021”, ”Udlejning af Dumper fører – [person12] – 10.05.2021”, ”Udlejning af Dumper fører – [person13] – 10.05.2021”, ”Udlejning af -Maskine fører gummiged- [person8] -10.05.2021 - overarbejde”, ”Udlejning af brolægger nr.1”, ”Udlejning af medarbejder ( træpper)”, ”Udlejning af mand – 21.06.2021” og ”uglejning af håndmand- 17-21.05.2021”. Af de fremlagte seks afregningsbilag ses flere køb af fakturaer og kreditnotaer mellem selskabet og flere kunder, herunder bl.a. [virksomhed18] A/S, [virksomhed24] A/S, [virksomhed20], [virksomhed21] ApS, [virksomhed22] A/S og flere, på en samlet værdi af henholdsvis 117.623,18 kr. af 11. maj 2021, 195.352,12 kr. af 19. maj 2021, 181.061,18 kr. af 25. maj 2021, 49.358,39 kr. af 26. maj 2021, 71.937,58 kr. af 27. maj 2021 og 289.620,88 kr. af 2. juli 2021. I tillæg til ovenstående har repræsentanten fremlagt syv timesedler fra [person4] til udførelse af forskellige arbejder i perioden fra den 22. marts til og med den 12. maj for selskabets kunder. Timesedlerne fremstår håndskrevne, og er udfyldt med navn ”[person4]” efterfulgt af dato f.eks. ”22/3” og tekst f.eks. ”[virksomhed16] [by1] 07:00 – 15:30” eller ”[virksomhed16] [adresse4] 07:00 – 15:30” og antal timer f.eks. ”8”. Der er på timesedlen for den 29. og 30. marts påført yderligere tekst i form af ”[person14]”. Selskabet har oplyst, at timesedlerne angår perioder i 2021. Der er på timesedlerne anført perioderne ”29/3-2024”, ”6/14-2021”, ”12/4-2021”, ”16/4-2021”, 21/4-2024”, ”21/5-2021” og ”13/5-2021”. Selskabets repræsentant har fremlagt erklæring fra [virksomhed23] ApS vedrørende underskrift til bekræftelse af kundeforhold i 2021. Erklæringen med teksten ”Jeg bekræfter hermed at jeg som kunde hos [virksomhed1] ApS har haft indlejet mandskab i 2021” er underskrevet elektronisk af [person15] den 28. oktober 2024. Som understøttende dokumentation for, at der er blevet udført arbejde hos selskabets kunder i forbindelse med anvendelsen af [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS, har repræsentanten fremlagt uddrag af korrespondance mellem selskabets medarbejder, [person10], og kunde ”[person16] Chef [adresse5]” i oktober 2021. Uddraget er dateret med ”i dag 07:59”. Af Korrespondancen fremgår følgende: [person10]: ”Hej ven . Hvis du har tid i dag. Vil du så ikke se din mail, og sende den mail [klager] har send til dig , tilbage underskrevet, så vi kan bekræfte et samarbejde” [person16]: ”Morgen åh ja den har jeg set men du kender mig og underskrifter. Samarbejde har vi jo bekræftet via vi har betalt samt overført penge til jer. [glad-sol-smiley emoji].” [person10]: ”Ja ved det godt, men vi skal bruge de sedler på alle kunder. Så hvis du vil være flink lige at sende tilbage [tommel-up og hjerte emoji].” [person16]: ”Problem er at det er imod [virksomhed16]s firmapolitik så bliver ikke min underskrift. Sorry”. Vedrørende selskabets procedure i forbindelse med betaling af fakturanr. 10129 og 269 har selskabets repræsentant fremlagt erklæring afgivet den 29. oktober 2024 underskrevet af selskabets revisor, [person1]. Af erklæringen fremgår blandt andet følgende: ”… Arbejdsgangen har været som følger: Indgående faktura (leverandører): [virksomhed1] ApS modtager faktura for leverandøren og kontrollere rigtigheden af faktura beløb i henhold til indgået aftale/udført arbejde. [virksomhed1] ApS betaler leverandøren. Vi modtager de betalte faktura og afstemmer dem til bankkontoudtog. Vi foretager bogføring, herunder kontering og momsbehandling. Vi har i den forbindelse, når der er modtaget faktura for en ny leverandør kontrolleret at leverandørens oplysninger var korrekte i relation til virksomhedens eksistens (opslag hos Erhvervsstyrelsen) og virksomhedens momsregistrering (opslag hos SKAT). Der foretages ved modtagelse af alle leverandør faktura en objektiv kontrol af at de modtagne fakturaer lever op til kravene for faktura, herunder Leverandørens navn, adresse opg CVR nr., momsgrundlag, momssats og momsbeløb. Vi kan derfor positivt bekræfte at der i relation til [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS er foretaget samme vurdering som ovenfor beskrevet. …” Som begrundelse for, at der ikke foreligger yderligere dokumentation for samhandelsforholdet mellem selskabet og de to angivne underleverandører, har selskabet oplyst, at et skift af datacenter og opgradering af selskabets vikarprogram i januar 2022 har medført, at der ikke kan skaffes data for perioden før 2022. I tillæg hertil har selskabet fremlagt e-mail fra [virksomhed25] ApS afsendt den 12. september 2024 til selskabets medarbejder, [person10]. Af e-mailen fremgår blandt andet følgende: ”… Grundet en større opgradering af Vikarprogram i januar 2022, kan jeg desværre ikke fremskaffe data om jeres vagter fra før januar 2022. Under opgraderingen af Vikarprogram skiftede vi desuden også datacenter fra Mircosoft Azure til Google Cloud. Og fordi jeg ønskede at holde mine omkostninger nede valgte jeg at lukke ned for mine servere hos Mircosoft Azure. …” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 159.834 kr. for indkomståret 2021, idet Skattestyrelsen har anset betalinger foretaget i selskabet til fakturanr. 10129 og 269 fra underleverandørerne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS som maskeret udbytte, der er tilgået klageren. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende (uddrag): ”… 1. Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS, CVR [...1] … 1.3 Vores begrundelse og bemærkninger Forhøjelserne af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar anses for at være maskeret udlodning, der skal beskattes hos hovedanpartshaver, såfremt det ikke kan dokumenteres, at udlodningen vedrører forhold, som er hovedanpartshaver uvedkommende. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes på baggrund af, at vi har anset, at selskabet har anvendt fiktive fakturaer i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Momstilsvaret forhøjes med ej godkendt købsmoms vedrørende disse fakturaer. Disse forhøjelser anses for at være overført til hovedanpartshaveren privat. Forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst og moms anses som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 og personskattelovens § 4 A, og skal beskattes som aktieindkomst. Vi har opgjort følgende ændringer på selskabet: 1.3.1 Skattemæssige ændringer Tavshedspligt og begrundelse I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan vi give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes i denne sag, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet. 1.3.1.1 Udgifter I henhold til statsskattelovens § 6 kan der i opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. 1.3.1.1.1 Fiktive fakturaer fra selskabet [virksomhed6] ApS, cvr. nr. [...7] [virksomhed6] ApS er stiftet den 11. februar 2021 som et ApS med en selskabskapital på 40.000 kr. Selskabet er stiftet af [virksomhed8] ApS, cvr. nr. [...4]. Selskabets formål er at formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. Selskabet er registreret under branchekode 691000 – Juridisk bistand. Regnskabsåret løber fra 1. januar – 31. december. Første regnskabsår løber fra 11. februar 2021 til 31. december 2021. Selskabet er registreret for selskabsskat fra den 11. februar 2021. Selskabet har søgt om at blive registreret for moms fra den 1. november 2021. Selskabet nægtes registrering for moms den 3. februar 2022. Selskabet har ikke været registreret som arbejdsgiver. Det er vores opfattelse, at [virksomhed6] ApS ikke har nogen reel aktivitet, men i stedet fungerer som en service, hvor kunden modtager en faktura, der kan anvendes til moms- og skattemæssigt fradrag. Opfattelsen bygger på følgende forhold: Selskabet er nægtet registrering for moms. Selskabet fakturerer arbejdskraft, men er ikke registreret som arbejdsgiver. Selskabets direktør har ved møde i skifteretten oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fakturaer i selskabet. Bankkonti tømmes systematisk, således der ikke er midler til rådighed til betaling af moms, A-skat og am-bidrag. Der ses ikke at være anvendt underleverandører til levering af arbejdskraft. Selskabet har leveret arbejdskraft inden for mange forskellige brancher. Der ses ikke umiddelbart at være afholdt driftsudgifter af betydning. Vi har modtaget oplysninger om [virksomhed1] ApS’ køb af fakturaer fra [virksomhed6] ApS således: Faktura nr. 10129 26.05.2021 113.007,50 kr. ekskl. moms. Ovennævnte faktura er vedlagt i kopi som bilag 1. Vi er i besiddelse af fakturaen, og har kunnet identificere indbetaling på [virksomhed6] ApS’ bankkonto, og at den er indbetalt af [virksomhed1] ApS. I det indsendte regnskabsmateriale fremgår det, at ovennævnte fakturabeløb er bogført på konto nr. 2000 Mandskabsudlejning, og beløbet er dermed fragået i den skattepligtige indkomst i selskabet. Dette betyder, at den skattepligtige indkomst skal forhøjes med 113.008 kr. i henhold til statsskattelovens § 6, da det er vores opfattelse, at der ikke er leveret nogen moms- eller skattepligtige ydelser fra [virksomhed6] ApS vedrørende mandskabsudlejning. Det er vores samlede vurdering, at [virksomhed6] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag. 1.3.1.1.2 Fiktive fakturaer fra [virksomhed7] IVS cvr. nr. [...5] Selskabet er stiftet den 5. november 2014 af [virksomhed26] ApS. Ejer af selskabet er fra stiftelsen [virksomhed27] IVS. Selskabet er registreret med hovedbranche, der har branchekode 812100, Almindelig rengøring i byggerier. Selskabets bi-branche er kombinerede serviceydelser. Selskabets formål er at drive rengøringsvirksomhed, samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabets første regnskabsår er den 5. november 2015 til og med den 31. december 2015. Den 20. juli 2021, er selskabet taget under konkursbehandling. Vi anser virksomheden [virksomhed7] IVS for værende en fakturafabrik, hvor virksomheden har udstedt fakturaer uden at have leveret momspligtige ydelser. [virksomhed7] IVS udsteder fiktive fakturaer, og anvender kontoen hos [virksomhed15] til formålet. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på følgende forhold: Selskabet indberetter ikke moms for perioden 2021, hvor selskabet overgår til brug af kontoen hos [virksomhed15]. Der angives ikke lønninger, på trods af at der udstedes fakturaer til en samlet værdi på 4.253.687,40 kr. for en periode på ca. 8 måneder. (fra den 11. november 2020 til og med den 13. juli 2021) Selskabet udskriver salgsfakturaer, hvor kunderne skal bruge Revolut/Tranferwise til betaling af fakturaerne. Indsættelserne videreføres straks til andre inden- og udenlandske selskaber, samt udenlandske banker. Alle der indbetaler penge på kontoen, har ikke tidligere været en del af selskabets kundekreds. Der fremgår ingen driftsudgifter på selskabets [virksomhed15] konto. Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed7] IVS, ikke har haft de økonomiske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de fakturerede ydelser, idet de ikke har haft registreret ansatte ifølge eIndkomst fra den 1. februar 2020 til og med 2021, altså for hele den periode, hvor selskabet har anvendt [virksomhed15] kontoen. I forbindelse med [virksomhed7] IVS behandling i Skattestyrelsen har man fundet oplysninger om [virksomhed1] ApS’ køb af faktura fra [virksomhed7] IVS således: Faktura nr. 269 09.07.2021 Faktura køb i EUR: 19.155,62 * 7.4509 142.726,64 kr. ekskl. moms. Ovennævnte faktura er vedlagt i kopi som bilag 2. I det indsendte regnskabsmateriale fremgår det, at ovennævnte fakturabeløb er bogført på konto nr. 2000 Mandskabsudlejning, og beløbet er dermed fragået i den skattepligtige indkomst i selskabet. Dette betyder, at den skattepligtige indkomst skal forhøjes med 142.727 kr. i henhold til statsskattelovens § 6, da det er vores opfattelse, at der ikke er leveret nogen moms- eller skattepligtige ydelser fra [virksomhed7] IVS vedrørende mandskabsudlejning. Det er vores samlede vurdering, at [virksomhed7] IVS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget momsfradrag. 1.3.1.2 Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet Dato Fiktive fakturaer Beløb u/ moms 26.05.2021 [virksomhed6] ApS 113.007 09.07.2021 [virksomhed7] IVS 142.727 I alt 255.734 1.3.2 Momsmæssige ændringer … 1.3.2.1 Købsmoms Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssige faktura, med henvisning til momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen § 82. Selskabet skal for hvert afgiftsperiode opgøre salgsmoms og købsmoms. Forskellen udgør selskabets momstilsvar, jævnfør momslovens § 56, stk. 1, 2 og 3. Endvidere skal registrerede virksomheder efter udløbet af hvert afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens salgsmoms og købsmoms, jævnfør momslovens § 57, stk. 1. 1.3.2.1.1 Fiktiv faktura fra selskabet [virksomhed6] ApS Ifølge vores oplysninger har selskabet modtaget en fiktiv faktura fra selskabet [virksomhed6] ApS cvr. nr. [...7]. Det er vores opfattelse, at [virksomhed6] ApS ikke har nogen reel aktivitet, men i stedet fungerer som en service, hvor kunden modtager en faktura, der kan anvendes til moms- og skattemæssigt fradrag – se også afsnit 1.3.1.1.1. Der er tale om følgende faktura: Dato Beskrivelse Beløb m/ moms Moms Beløb u/ moms 26.05.2021 Mandskabsleje 141.259,38 28.251,88 113.007,50 Der kan således ikke godkendes fradrag købsmoms på ovennævnte faktura i henhold til momslovens § 37. 1.3.2.1.2 Fiktiv faktura fra [virksomhed7] IVS Ifølge vores oplysninger har selskabet modtaget en fiktiv faktura fra selskabet [virksomhed7] IVS, cvr. nr. [...5] Det er vores opfattelse, at [virksomhed7] IVS ikke har nogen reel aktivitet, men i stedet fungerer som en service, hvor kunden modtager en faktura, der kan anvendes til moms- og skattemæssigt fradrag – se også afsnit 1.3.1.1.2. Der er tale om følgende faktura: Dato Beskrivelse Beløb m/ moms Moms Beløb u/ moms 09.07.2021 Køb af varenummer 178.408,30 35.681,66 142.726,64 [...] Fakturaen er bogført som bilag 587 og udstedt i EUR og omregnet og bogført og betalt i DKK. Der kan således ikke godkendes fradrag købsmoms på ovennævnte fakturaer i henhold til momslovens § 37. 1.3.2.2 Talmæssig opgørelse af nægtet købsmoms for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 Nægtet købsmoms 1. halvår 2021 28.252 Nægtet købsmoms 2. halvår 2021 35.682 Samlet regulering 2021 63.934 1.3.3 Maskeret udlodning Ovenstående forhøjelser anses for maskeret udlodning, der skal beskattes hos hovedanpartshaver i henhold til ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4 a, stk. 1 nr. 1. Det er fordi vi anser hovedanpartshaver for at have den bestemmende indflydelse på selskabets drift, og at det ikke er dokumenteret, at forhøjelserne ikke er tilgået hovedanpartshaver privat. Din aktieindkomst forhøjes på denne baggrund med følgende for indkomståret 2021: Indkomståret 2021: Forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet for 2021 255.734 Forhøjelse af moms i selskabet for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021 63.934 I alt anses som skattepligtigt udlodning, i henhold til ligningslovens § 16 A 319.668 Din ejerandel er 50% 159.834 Ovenstående forhøjelser anses for maskeret udlodning, der skal beskattes hos hovedanpartshaver i henhold til ligningslovens § 16 A, og bliver beskattet som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4 a. 1.3.4 Skattestyrelsens endelige afgørelse Vi forholder os udelukkende til den del af indsigelsen som vedrører, hvorvidt forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar udgør maskeret udlodning for dig. Øvrige punkter, hvorvidt der er tale om fiktive fakturaer mv. er tidligere behandlet i afgørelsen til selskabet af 30. september 2024. Din advokat oplyser blandt andet i indsigelse af 12. september 2024 følgende: ”[person1] var indehaver af samtlige anparter i perioden fra den 2. oktober 2020 til den 23. marts 2021, hvorefter [person2] i lige sameje med min klient, [klager], købte samtlige anparter og dermed selskabet. [person2] blev indsat som direktør, hvilket hun var i perioden fra den 23. marts 2021 til den 1. december 2021, hvorefter hun overdrog sin andel af anparterne til min klient, [klager]. [klager] blev først fra den 10. november 2021 direktør i selskabet og først fra den 1. december 2021 administrerende direktør i selskabet. [klager] har også siden den 1. december 2021 været eneejer af samtlige anparter i selskabet. Det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen, at selskabet tegnes af direktøren i selskabet. [klager] og [person2] drev virksomheden sammen i perioden fra den 23. marts 2021 til den 1. december 2021. Som anført var [person2] administrerende direktør, og i perioden frem til den 10. november 2021 enedirektør, og forestod som sådan godkendelse af og betaling af samtlige de fakturaer, som selskabet modtog. [klager] deltog ikke i perioden indtil den 10. november 2021 i nogen del af arbejdet med godkendelse af og betaling af de fakturaer som selskabet modtog. Vores endelige konklusion Følgende fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.1: ”Udeholdte indtægter Hvis et selskabs regnskab er mangelfuldt og tilsidesættes skattemæssigt, hvorefter der foretages en skønsmæssig forhøjelse af selskabets indtægt, så kan der være grundlag for at statuere maskeret udbytte hos hovedaktionæren. Hvis selskabets kapital ultimo ikke levner plads til den skønnede forhøjelse af indtægten, så må den økonomiske fordel anses for tilgået hovedaktionæren som maskeret udbytte. En beregning af hovedaktionærens privatforbrug kan eventuelt underbygge skønnet over udeholdte indtægter i selskabet. Se TfS 1999, 514 VLD og TfS 1996, 678 VLD. Det påhviler hovedaktionæren i selskabet, at godtgøre, at de i selskabet udeholdte indtægter ikke er tilgået hovedaktionæren. Se SKM2008.85.HR. En hovedaktionær kan også blive beskattet af maskeret udbytte i form af udeholdte indtægter i selskabet, selv om de ikke er kommet aktionæren selv til gode.” Det forhold, at beløbene ikke ses på dine danske bankkonto (indsigelsens bilag 7) sandsynliggør ikke, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er kommet dig til gode. Det er dig som hovedanpartshaver, som skal godtgøre at de af selskabets udeholdte indtægter ikke er tilgået dig. Det forhold, at selskabets anden hovedanpartshaver [person2] i perioden frem til den 10. november 2021 er enedirektør og efter det oplyste forestod godkendelse af og betaling af samtlige de fakturaer, som selskabet modtog, friholder ikke dig for ansvaret for selskabet. Ved uden kontrol at overlade dispositionsretten i selskabet til [person2], og ved ikke at foretage sig noget, selv om du burde have vidst, at [person2] udeholdte omsætning fra selskabet, finder vi, at den udeholdte omsætning under de anførte omstændigheder i realiteten må anses for også at passere din økonomi, og at du derfor skal indkomstbeskattes af den udeholdte omsætning, jf. ligningslovens § 16 a, stk. 1. Der henvises til SKM2009.262.VLR, SKM2010.623.VLR og SKM2008.619.ØLR. Endvidere finder vi det ikke bevist, at du ikke havde adgang til selskabets bankkonti og dermed ikke havde mulighed for at følge med i selskabets økonomi. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. januar 2025 udtalt følgende (uddrag): ”… Ugyldig: Klagerens repræsentant nedlægger påstand om at afgørelsen af 22. november 2024 er ugyldig, dog uden henvisning til hvilke paragraffer dette skulle omhandle. Vi fastholder, at den fremsendte afgørelse ikke er ugyldig. Sagens indhold: Skattestyrelen fastholder den trufne afgørelse af 22. november 2024, idet der ikke er kommet oplysninger som giver anledning til at ændre den trufne afgørelse. Vi forholder os udelukkende til den del af indsigelsen som vedrører, hvorvidt forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar udgør maskeret udlodning for [klager]. Maskeret udlodning Det skal bemærkes, at skattestyrelsen ikke er af den opfattelse, at arbejdet ikke er udført i selskabet. Det er dog vores opfattelse, at det er selskabets egne ansatte eller andre af selskabets underleverandører, som har udført arbejdet, og ikke underleverandørerne [virksomhed7] IVS og [virksomhed6] ApS. Vi vurderer derfor fortsat, at selskabet har købt fiktive fakturaer af selskaberne [virksomhed7] IVS og [virksomhed6] ApS, samt at disse er købt for at trække penge ud til de 2 hovedanpartshavere. Forhøjelserne udgør således maskeret udlodning efter ligningslovens § 16, stk. 1, litra a. Det forhold, at beløbene ikke ses at være indgået på [klager]s bankkonto sandsynliggør ikke, at de forsvundne midler fra selskabet [virksomhed1] ApS, ikke har passeret hendes privatøkonomi, og dermed er kommet hende til gode. Det er [klager], som hovedanpartshaver, som skal godtgøre, at forsvundne midler ikke er tilgået hende. Det er således heller ikke nødvendigt at godtgøre dette med en privatforbrugsberegning. Det forhold, at selskabets anden hovedanpartshaver [person2] i perioden frem til den 10. november 2021 er enedirektør, og efter det oplyste forestod godkendelse af og betaling af samtlige de fakturaer, som selskabet modtog, friholder ikke [klager] for ansvaret for selskabet. Desuden finder vi det ikke bevist, at [klager] ikke havde adgang til selskabets bankkonti, og dermed ikke havde mulighed for at følge med i selskabets økonomi. Vi har derimod efterfølgende modtaget materiale fra selskabet, der viser at [klager] godkender betalingen den 9. juli 2021, hvilket er i modstrid med at det tidligere oplyst om at [klager] ikke har noget at gøre med betalinger af fakturaer for selskabet. Der henvises til bilag 7 i selskabets klage til SANST af 19. december 2024. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 159.834 kr. for indkomståret 2021. Derudover har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Til støtte for påstandene har repræsentanten i klagen af 20. januar 2025 bl.a. anført følgende (uddrag): ”… SAGSFREMSTILLING Som anført ovenfor er nærværende sag en følge af Skattestyrelsens tilsidesættelse af selskabets årsopgørelse for 2021 og efterfølgende forhøjelse af [klager]s aktieindkomst for 2021 med kr. 159.834,00. Skattestyrelsen fremsendte 4. juli 2024 forslag til forhøjelse af [klager]s aktieindkomst med kr. 319.668,00, svarende til den samlede forhøjelse af indtægten for selskabet for 2021, som Skattestyrelsen samtidig havde foreslået. Ved brev af 12. september 2024 fremkom jeg på vegne af [klager] med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til forhøjelse med diverse bilag (bilag 1). På lignende vis afgav jeg bemærkninger på vegne af selskabet i forhold til Skattestyrelsens forhøjelse af indtægten for selskabet for 2021. Skattestyrelsen fremsendte herefter den 30. september 2024 afgørelse med forhøjelse af selskabets indkomst for 2021 med kr. 319.668. Skattestyrelsen fremsendte ligeledes den 22. november 2024 afgørelse med forhøjelse af [klager]s aktieindkomst for 2021 med kr. 159.834,00, Jeg påklagede på vegne af selskabet den 19. december 2021 Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2024 for så vidt angår forhøjelse af selskabets indkomst for 2021 (bilag 2 med underbilag 2.1-2.13) til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen er den 13. januar 2025 fremkommet med bemærkninger til klagen over fastsættelse af selskabets indkomst for 2021 til Skatteankestyrelsen. De faktiske forhold for selskabet og for [klager] for så vidt angår de relevante fakturaer, som Skattestyrelsen mener er fiktive – faktura fra Selskabet [virksomhed6], cvr. nr. [...7] og fra [virksomhed7] IVS, cvr.nr. [...5] – fremgår af det i klagen til Skatteankestyrelsen af 19. december 2024 anførte (bilag 2 med diverse underbilag), som jeg skal henvise til. Supplerende hertil kan følgende oplyses: Som anført på vedhæftede kontoudtog fra [klager]s konto for perioden fra den 1. maj 2021 til den 1. september 2021 (bilag 3) er der i den relevante periode foretaget helt almindelige indbetalinger og betalinger på [klager]s konto. I forhold til det af Skattestyrelsen anførte i bemærkninger af 13. januar 2025 vedlægges kontoudskrift fra selskabets konto for den relevante periode (bilag 4). Det fremgår heraf, at selskabet den 26. maj 2021 har betalt kr. 141.259,38 for ”indlejet folk”. Betalingen er sket til dækning af faktura 10129 fra [virksomhed6] ApS af samme dag. På lignende vis fremgår det af kontoudskriften, at selskabet den 12. juli 2021 har betalt kr. 178.408,30 til dækning af faktura 269 af 9. juli 2021 fra [virksomhed7]. Ved gennemgang af bilaget kan det end- videre konstateres, at der ikke er sket yderligere betalinger af nogen fakturaer fra selskabet til [virksomhed7]. I forhold til Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets besvarelse fra kuratoren i [virksomhed7] fremgår det heraf (bilag 2.10), at ”…Vi har betalt det vi har af udestående i forhold til [virksomhed7]. Vi kender ikke noget til andre beløb/regninger. Jeg vedhæfter bankoverførsel og faktura. Som dokumentation. …” ANBRINGENDER Til støtte for de ved nærværende klage nedlagte påstande gør jeg følgende gældende: Som anført i ovennævnte udspringer nærværende sag af Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke har været nogen form for reel drift i hverken [virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], eller [virksomhed7], herefter [virksomhed7], i de pågældende virksomheders levetid, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af [virksomhed6] og [virksomhed7] foretagne afregninger af udlejning af personale overfor selskabet ikke er begrundet i reel udlejning af personale til selskabet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den af selskabet afholdte udgift ved betaling af fakturaerne fra [virksomhed6] eller [virksomhed7] er blevet tilbageført til selskabets hovedanpartshavere som maskeret udbytte. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning under pkt. C.B.3.5.2.1, at ”For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret: Er udgiften afholdt i aktionærens interesse? Er udgiften en driftsomkostning? Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for at der kan statueres maskeret udbytte. …” En driftsomkostning defineres som de udgifter, der ”… i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten…”, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for selskabet. På vegne af selskabet har jeg gjort gældende, at [virksomhed6], i perioden fra 22. marts til 12. maj 2021 har stillet arbejdskraft til rådighed for selskabet, der har udsendt den pågældende arbejdskraft til udførelse af forskellige arbejdsopgaver for [virksomhed16] A/S og andre af selskabets kunder samt faktureret [virksomhed16] A/S og de øvrige kunder for den hermed lejede arbejdskraft. Der er dermed tale om en reel udlejning af arbejdskraft, som er anvendt af en reel kunde, der har modtaget en reel faktura, der ligeledes er betalt via bankoverførsel fra diverse kunder til selskabet eller solgt til [virksomhed28]ApS som factoring. Det følger heraf, at den pågældende udgift til [virksomhed6], som selskabet har haft (underbilag 2.2) er en driftsomkostning for selskabet, således som dette er defineret i Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvilket yderligere er dokumenteret og/eller sandsynliggjort af selskabets kunders erklæringer (bilag 5 og 6), der er indhentet til brug for klagen. I forhold til det anførte om de interne forhold i [virksomhed6] kan selskabet ikke gøres ansvarlig herfor, da selskabet har modtaget reel arbejdskraft fra [virksomhed6] og betalt herfor ved faktura 10129 og den herved dokumenteret overførsel. Ovenstående følger også af, at selskabet har faktureret [virksomhed16] A/S og andre af selskabets kunder for den videre udlejning af arbejdskraft, som selskabet har videreført til [virksomhed16] A/S og andre kunder samt at [virksomhed16] A/S og andre kunder har betalt den herved modtagne faktura. Det ville de pågældende kunder ikke gøre, hvis ikke der var udført arbejde for den modtagne faktura. Dette accentuerer, at der ikke er grundlag for det rejste krav overfor hverken selskabet eller det heraf afledte krav overfor [klager]. Ovenstående dokumenteres også af de fremlagte timesedler fra [person4], jf. henvisningen til leje af ”[person4].” i underbilag 2.2, hvoraf det fremgår, at der er udført arbejdet af [person4] for ”[virksomhed16] [by1]”, som selskabet senere har afregnet for [person4] arbejde i 2021. Det af Skattestyrelsen ovenfor anførte om påføring af senere dato med en anden skrift i bilaget kan ikke tillægges betydning i forhold hertil allerede fordi selskabet ikke udlejede [person4] til [virksomhed16] for den pågældende periode i 2024. Det af Skattestyrelsen anførte om Skattestyrelsens manglende mulighed for at genfinde oplysninger om de pågældende personers betaling af indkomsskat til Skattestyrelsen for løn fra udførelsen af det pågældende arbejde kan ikke komme selskabet -og dermed heller ikke [klager] - til skade, da det er dokumenteret og/eller sandsynliggjort, at selskabet har betalt for de pågældende personers vikarydelser og har afregnet herfor overfor selskabets kunder. Selskabet kan ikke gøres ansvarlig – som Skattestyrelsen forsøger – for et andet selskabs manglende skattemæssige opgørelse af deres ansatte eller tilknyttedes indtægtsforhold, da selskabet ikke har haft eller på nogen måde kunne skaffe sig viden herom. Ovenstående understøttes og sandsynliggøres også af selskabets daværende revisors erklæring (underbilag 2.11), hvorefter selskabets daværende revisor har erklæret at have udført kontrol af [virksomhed6]´s eksistens og dermed berettigelsen af den fremsendte faktura fra [virksomhed6]. Selskabet – og dermed [klager] - har ikke – på baggrund af selskabets daværende revisors undersøgelser af [virksomhed6] – haft nogen grund til at tro, at den fra [virksomhed6] fremsendte faktura ikke var udtryk for en skattemæssig rigtig opgørelse af den ydelse, som selskabet havde modtaget fra [virksomhed6] i form af leje af mandskab. Dette accentueres af, at fakturaerne er udstedt og betalt umiddelbart efter selskabet har skiftet ledelse og ejere, hvorfor det er naturligt for den daværende ledelse at have tillid til selskabets revisors oplysninger om berettigelsen af de fakturaer, som de modtager fra selvstændige tredjemænd – [virksomhed6] og [virksomhed7]. Dette ændres heller ikke af det anførte om Skattestyrelsens opfattelse af [virksomhed6]´s kædesvig etc., da selskabet ikke har haft nogen mulighed for at få kendskab hertil på det tidspunkt, hvor selskabet anvendte mandskab fra [virksomhed6] og videreudlejede dette. Skattestyrelsen forudsætter i deres afgørelse, at selskabet skulle have kunnet få kendskab til [virksomhed6]´s reelle anvendelse før nogen havde kendskab hertil. Dette har selvsagt - som følge af det ovenfor anførte - ikke været muligt for selskabet at vide, da selskabet ikke har haft kendskab til [virksomhed6]´s ressourcer eller haft mulighed for at vide dette, jf. daværende revisors erklæring og den relativt begrænsede periode, som ledelsen i selskabet på tidspunktet for betaling af fakturaerne havde drevet selskabet. Den skærpede bevisbyrde, som Skattestyrelsen gør gældende, at selskabet har for at dokumentere rigtigheden af modtagelsen af ydelserne fra [virksomhed6] kan som følge heraf heller ikke finde anvendelse i denne sag. På lignende vis ændres det ovenfor anførte heller ikke af Skattestyrelsens bemærkninger om selskabets korrespondance med [virksomhed7], da selskabet ikke overfor kurator ”erklærer” at selskabet har betalt 3 fakturaer til [virksomhed7]. Selskabet meddeler blot kurator, at selskabet har betalt det udestående, som selskabet har med med [virksomhed7] og fremsender til dokumentation heraf kontoudtog, hvoraf det fremgår, at selskabet har betalt [virksomhed7]s faktura nr. 269, jf. selskabets kontoudtog bilag 4. Selskabet har ikke i den relevante periode – som anført i bilag 4 – betalt yderligere beløb. Dette følger også, at kurator ikke har rettet yderligere henvendelse til selskabet, hvilket kurator ville have pligt til, hvis kurator ikke efter undersøgelse heraf havde konstateret rigtigheden af selskabets bemærkninger hertil. Heller ikke oplysningerne fra de ansvarlige personer bag [virksomhed6], som oplyst af Skattestyrelsen ændre at selskabet har haft en driftsomkostning til [virksomhed6] ved betaling af fakturaen herfra (bilag 2), da de pågældende oplysninger fremkommer lang tid efter fakturaen er udstedt og betalt af selskabet og da selskabet ikke har haft nogen mulighed for at tro, at fakturaen ikke var udstedt af korrekt registreret kreditor, jf. oplysningerne fra selskabets revisor (bilag 11). Hvis ikke selskabet havde betalt fakturaen ville selskabet være i mora og dermed have misligholdt sin forpligtelse overfor [virksomhed6], hvilket ikke havde været i selskabets interesse. Til støtte for det ovenfor anførte henvises der også til de fremsendte erklæringer fra selskabets kunder. Det bemærkes i forhold til Skattestyrelsen bemærkninger hertil i brev af 13. januar 2025, at det ikke er dokumenteret overfor selskabet eller overfor [klager], at der ikke i [virksomhed6] eller [virksomhed7] har været ansatte eller tilknyttede i den relevante periode, hvorfor dette ikke kan lægges til grund for afgørelsen. Hertil kommer, at det ikke kan komme selskabet eller [klager] til skade, hvis de pågældende tilknyttede til [virksomhed6] eller [virksomhed7] ikke har opfyldt deres pligter i forhold til skatte- og momslovgivningn, da de for selskabet og [klager] samt for de virksomheder, som mandskabet blev udsendt til, fremstod som udsendt af [virksomhed6] og [virksomhed7]. [virksomhed6] og [virksomhed7]s manglende opfyldelse af de gældende regler kan ikke medføre pålæggelse af en bevisbyrde for selskabet og [klager], som de ikke har nogen mulighed for at løfte. Det bemærkes, at Skattestyrelsens ”væsentlig” tvivl ikke på nogen måde konstituere en egentlig dokumentation for det påståede – særligt når det er dokumenteret ved tredjemandserklæringer, at de pågældende indlejede personale fra [virksomhed6] og [virksomhed7] har udført arbejde for de pågældende tredjemænd. Det følger også af det ovennævnte, at de pågældende fakturaer, jf. andre selskabers bekræftelse af at have modtaget arbejdskraft fra selskabet, som selskabet havde indlejet fra [virksomhed6] og [virksomhed7], at der ikke er nogen tegn eller indikationer på, at det pågældende udførte arbejde ikke er reelt. Det bestrides, at det pågældende arbejde er udført af selskabets ansatte, hvilket heller ikke fremgår af det pågældende erklæringer fra de modtagende virksomheder af mandskabet. Som dokumenteret ved kopi af [klager]s kontoudtog fra hendes private bankkonti for 2021 (bilag 3) er der ikke sket nogen form for overførsel fra [virksomhed6] ApS eller anden ikke dokumenterbar overførsel fra tredjepart til [klager]s konti i 2021, hvorfor det har formodningen imod sig, at min klient har modtaget det til [virksomhed1] ApS fakturerede og betalte beløb af [virksomhed6] og [virksomhed7] Den manglende dokumentation af overførsel af midler fra [virksomhed6] ApS til min klient direkte, der er en forudsætning for, at det kan konstateres, at der er sket en maskeret udlodning af udbytte fra [virksomhed1] ApS til min klient, når det ikke fra Skattestyrelsen er dokumenteret, at selskabets kapital levner plads til skønnede forhøjelse af indtægten og når der ikke er foretaget en beregning af [klager]s privatforbrug, der understøtter Skattestyrelsens vurdering, følger også af, at min klient ejede selskabet i lige sameje med [person2] samt at min klient ikke på daværende tidspunkt var direktør og dermed ikke kunne foretage nogen form for betalinger fra selskabet af nogen art. Hun havde dermed ingen mulighed for at overføre midler fra selskabet til [virksomhed6] ApS og der er heller ikke af den grund er noget grundlag for at antage at min klient har modtaget maskeret udlodning. Det bemærkes, at min klient af samme grunde, som anført ovenfor ikke har eller havde nogen grund til at tro, at [person2] har overført selskabsmidler til sig selv. Påstanden herom fremstår – fuldstændig – udokumenteret og kan allerede af den grund ikke lægges til grund for afgørelsen af sagen og kan i særdeleshed – som følge af [klager]s fuldstændige manglende mulighed for at forsvare sig herimod, når grundlaget for påstanden ikke kendes, ikke medføre at det anses for dokumenteret, at [klager] har modtaget en del af selskabets forhøjede indtægt som aktieindkomst i 2021. o0o På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at [klager] ikke har haft eneanpartshavers adgang til at styre eller på nogen måde kontrollere, herunder godkende, udbetaling af midler fra [virksomhed1] ApS til hende selv, jf. allerede at selskabet var eget i lige sameje mellem hende og [person2] i den periode, hvor de to fakturaer fra henholdsvis [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] er udstedt. Bevisbyrden for, at der er sket udbetaling til min klient påhviler Skat, er heller ikke løftet, hvorfor det fastholdes, at den pågældende afgørelse ikke er korrekt, jf. det tidligere anførte. Som anført var selskabet på tidspunktet for betaling af de pågældende fakturaer ejet af 2 personer og det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene på de pågældende fakturaer – på en eller anden ikke nærmere oplyst måde – skulle være tilbageført til de 2 personer. Det fastholdes, at de pågældende fakturabeløb ikke på nogen måde er udbetalt eller overført til [klager], hvorfor det af Skattestyrelsen anførte heller ikke af den grund kan lægges til grund for vurderingen af sagen. Dette accentuerer, at selskabet ikke har haft nogen interesse i at betale de pågældende fakturaer, hvis ikke der var leveret ydelser i form af mandskab herfor. På samme vis gøres det gældende, at der er foretaget reel leje af personale fra [virksomhed7], hvilket personale har udført reelt arbejde for selskabet daværende kunder. Selskabet kunder har betalt herfor og selskabet har betalt [virksomhed7] for leje af det pågældende personale. Der henvises i det hele til det ovenfor anførte i forhold til fakturaen fra [virksomhed6]. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 10. april 2025 fremsat supplerende bemærkninger til klagen forud for møde i Skatteankestyrelsen (uddrag): ”… Under henvisning til vores korrespondance og drøftelser om fremsendelse af yderligere materiale og bemærkninger efter modtagelse af aktindsigt i Skattestyrelsen om mine klienter [virksomhed1] og [klager], skal jeg meddele, at granskning af materialet har givet anledning til følgende supplerende bemærkninger og anbringender til støtte for de på vegne af mine klienter nedlagte påstande: Det fremgår af diverse dokumenter fremsendt som følge af aktindsigten, at Skattestyrelsen har modtaget i alt 4 fakturaer, der skulle være udstedt til [virksomhed1] ApS og sendt hertil. Faktura nr. 242 af 19. maj 2021 fra [virksomhed7], faktura nr. 10129 af 26. maj 2021 fra [virksomhed6] ApS, faktura nr. 268 af 9. juli 2021 fra [virksomhed7] samt faktura nr. 269 af 9. juli 2021 fra [virksomhed7]. [virksomhed1] ApS har kun modtaget og betalt faktura nr. 10129 fra [virksomhed6] ApS og faktura nr. 269 fra [virksomhed7]. De 2 andre fakturaer har [virksomhed1] aldrig modtaget fra de pågældende virksomheder. I forhold til faktura nr. 10129 fra [virksomhed6] ApS er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at faktura nr. 242 fra [virksomhed7] af 19. maj 2021, som [virksomhed1] ApS aldrig har modtaget, henviser til et specifikt timetal for nøjagtig de samme personer, der er anført i faktura nr. 10129 fra [virksomhed6] ApS til [virksomhed1] ApS og har næsten samme fakturabeløb. Faktura 242 fra [virksomhed7] har imidlertid ingen betalingsoplysninger, hvilket de øvrige fakturaer har. Det er derfor sandsynligt, at faktura 242 skal ses som en egentlig tidsopgørelse for de personer, der har arbejdet for [virksomhed1] ApS og som er faktureret af [virksomhed6] ApS overfor [virksomhed1] ApS ved faktura 10129, jf. også personsammenfaldet. [virksomhed1] ApS har også hermed sandsynliggjort, at [virksomhed1] ApS reelt har lejet personale af [virksomhed6], som [virksomhed1] ApS har videreudlejet og modtaget honorar for, samt betalt for overfor [virksomhed6] ApS. I forhold til faktura 268 og 269 fra [virksomhed7] er det bemærkelsesværdigt, at de vedrører næsten samme beløb. [virksomhed1] ApS har aldrig modtaget faktura 268, men bad ved modtagelse af faktura 269 om at modtage en anden faktura med en beskrivelse af hvad fakturaen vedrørte og at fakturaen skulle være udstedt i d.kr. En sådan faktura modtog [virksomhed1] ApS aldrig før [virksomhed7] gik konkurs. Da [virksomhed1] ApS ikke modtog en berettiget faktura betalte selskabet faktura 269 for at undgå at komme i betalingsmora hermed. Faktura 268 er formentlig den faktura, der skulle være udstedt til [virksomhed1] ApS i stedet for 269, som følge af [virksomhed1] ApS anmodning herom. Det fremgår af faktura 268, at der er udlejet personale fra [virksomhed7] til [virksomhed1] ApS, hvorfor det herved er sandsynliggjort, at faktura 269, som [virksomhed1] ApS har modtaget og betalt relatere sig til en konkret og gennemført udlejning af personale, jf. også personsammenfaldet med de navne, der er anført på faktura 10129. Ovennævnte understøttes også af, at [virksomhed1] efter [virksomhed7] konkurs, har afvist at betale de i øvrigt udstedte fakturaer fra denne virksomhed overfor kurator, jf. det tidligere anførte herom. Ovennævnte understøttes også af, at [virksomhed1] ApS i henhold til oplysningerne i Virksomhedsrapporten for 2021 fra Skatte styrelsen har betalt over 2 mio. kr. i moms. Det har i lyset heraf formodningen imod sig, at [virksomhed1] skulle have forsøgt på nogen måde at unddrage Skat moms etc. i det beskedne omfang, der er påstået af Skattestyrelsen. Ovenstående vil blive yderligere uddybet under mødet den 23. april 2025. …” Klageren og dennes repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen den 23. april 2025 præciseret, at klagen alene vedrører to konkrete fakturaer fra to underleverandører, herunder fakturanr. 10129 fra [virksomhed6] ApS og fakturanr. 269 fra [virksomhed7] IVS. Klageren oplyste, at hun sammen med den anden tidligere ejer af selskabet, [person2], købte selskabet af en revisor fra revisorskyen, [person1], der herefter var selskabets revisor. Klageren og [person2] ejede begge 50 % af selskabet indtil den 1. november 2021. [person2] var direktør i selskabet, og klageren beskæftigede sig med overenskomster, IT-styring, ansættelser, jobannoncer med videre. Klageren oplyste videre, at det var vigtigt for selskabet, at der var styr på særligt overenskomsterne, idet deres store kunder satte det som et krav, at selskabets ansatte arbejdede under en overenskomst. Det blev oplyst, at selskabet har haft overenskomst ved [arbejdsgiverorganisation1] siden primo 2021, herunder formentlig perioden fra april til maj, hvilket ifølge klageren var det tidspunkt, hvor selskabet begyndte at fakturerer sine kunder. Repræsentanten præciserede hertil, at selskabets ejere derved sikrede sig, at de havde overenskomst til deres ansatte, før de begyndte at drifte i selskabet. Repræsentanten gennemgik herefter sine tidligere fremsatte anbringender vedrørende den fremlagte erklæring fra [person1], hvortil klageren gjorde særligt opmærksom på, at [person1] udarbejdede regnskaber for selskabet og agerede som vejleder/rådgiver, hvortil han blandt andet hjalp selskabet med ansættelser ved specifikke profiler. Til belysning af de faktiske omstændigheder vedrørende arbejderne mellem selskabet og de angivne underleverandører, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS, forklarede klageren, at de på fakturanr. 10129 anførte navne er navne på egnede mennesker indenfor arbejderne med nedrivning og bygge og anlæg, der har henvendt sig til en tidligere medarbejder hos selskabet ([person17]), hvorigennem de er kommet i kontakt. Arbejdsmændene ville gerne arbejde for selskabet og havde ifølge den ansatte hos selskabet kompetencerne til den specifikke opgave, som selskabet på daværende tidspunkt stod og skulle løse. I forlængelse heraf spurgte arbejdsmændene om lov til at fakturere mellem selskabet og underleverandørerne. Selskabet spurgte her deres revisor om rådgivning herom, og revisoren gennemgik underleverandørernes forhold ved en kontrol heraf. Klageren oplyste hertil, at det var på baggrund af denne rådgivning og kontrol, at selskabet godkendte anmodningen om faktureringsmetoden gennem de to underleverandørselskaber i stedet for direkte til arbejdsmændene. Repræsentanten gjorder her særligt opmærksom på, at revisoren i sin erklæring oplyste, at han havde foretaget en kontrol af underleverandørerne, inden fakturanr. 10129 og 269 blev betalt. Klageren oplyste, at betalingen af fakturaerne var godkendt af ejerne. Hvem, der specifikt har godkendt de enkelte fakturaer, er ukendt. Ved mødet oplyste klageren, at hun ikke ved hvorfor, at teksten på fakturanr. 269 er formuleret anderledes, men at hun i forbindelse med modtagelsen har efterspurgt en specifikation herpå. Denne har hun aldrig modtaget, men betalte fakturaen indenfor fristen for ikke at få en rykker for betalingen. Repræsentanten oplyste videre, at selskabet, efter ny aktindsigt modtaget fra Skattestyrelsen efter klagen er indgivet til Skatteankestyrelsen, er kommet i besiddelse af fakturanr. 268 fra [virksomhed7] IVS. Af denne fremgår flere specifikationer, hvorfor de er af den opfattelse, at denne må være den specifikation, som selskabet tidligere har efterspurgt, men aldrig modtaget. Vedrørende fakturanr. 10129 oplyste klageren videre, at selskabet er af den opfattelse, at den efterfølgende fakturanr. 242 fra [virksomhed7] ApS, der også er modtaget i forbindelse med aktindsigt hos Skattestyrelsen efter klagen er indgivet til Skatteankestyrelsen, må være timeregnskabet hertil. Hvorfor, at denne er på en særskilt faktura og udstedt af anden underleverandør end fakturanr. 10129, er ukendt. Repræsentanten gennemgik sine anbringender hertil i overensstemmelse med tidligere fremsatte af 10. april 2025. Klageren oplyste, at der ikke eksister skriftlige korrespondancer vedrørende samhandelsforholdet mellem selskabet og underleverandørerne. Dette begrundes med, at dialogen har været med selskabets medarbejder, [person10]. Der er alene et uddrag af [person10]s dialog med en kunde, [person16]. Repræsentanten understregede, at dette dokumenterer, at der har været udført arbejder hos selskabets kunder. Endelig gennemgik repræsentanten sine tidligere fremsatte anbringender vedrørende de i sagen fremlagte fakturaer mellem selskabet og dennes kunder, dialogen med kurator for [virksomhed7] IVS, timeregnskaber og selskabets ejerforhold, samt at det ikke ses bevist, at pengene fra fakturaerne har passeret klagerens økonomi. Klagerens repræsentant har den 22. september 2025 fremsat bemærkninger til udsendt sagsfremstilling (uddrag): ”… Det fremgår af udkastet til afgørelse – herefter udkastet – at sagen skal afgøres af Landsskatteretten. Jeg skal på vegne af min klient meddele, at min klient ønsker at der afholdes retsmøde ved Landskatterettens behandling af denne sag og af sagerne [sag1] og [sag2], og at min klient i forbindelse hermed ønsker at afgive forklaring for Landsskatteretten om hendes opfattelse af sagen. Sagsfremstillingen i udkastet giver i øvrigt anledning til følgende bemærkninger: Det fremgår af side 2 øverst i udkastet blandt andet, at ”… selskabets legale ejere [person2], herefter [person2], og klageren, der hver har 50 % ejerandele, og skiftevis ager direktør i selskabet…” Op til den 30. november 2025 var det udelukkende [person2], der var direktør i selskabet, hvorfor det anførte ikke er korrekt. Dette bedes berigtiget og nyt udkast bedes fremsendt til gennemgang. Det fremgår af side 3 i sagsfremstillingen, at ”… [virksomhed6] ApS har den 11. februar 2021 søgt om at blive momsregistreret, og er den 3. februar 2022 nægtet momsregistrering. [virksomhed6] ApS er ikke arbejdsgiverregistreret.” Det skal angives, som min klient har oplyst, at hun bad sin daværende revisor undersøge om [virksomhed6] ApS var såvel skatte- som momsregistreret, hvilket han overfor hende bekræftede. Det skal endvidere angives, at momsregistreringen først er afvist i februar 2022, hvorfor min klient ikke havde nogen mulighed for at konstatere dette på tidspunktet for betaling af fakturaen fra [virksomhed6] ApS. Det fremgår endvidere af samme side, at fakturaen fra [virksomhed6] ApS er betalt elektronisk af [virksomhed1] ApS. Det skal angives, at der er fremsendt dokumentation for den foretagne betaling og at denne er sket med almindelig bankoverførsel. … Det bør i afsnittet for så vidt angår betalingen til [virksomhed7] IVS fra [virksomhed1] ApS også anføres, at der er fremsendt dokumentation for den foretagne betaling og at denne er sket med almindelig bankoverførsel. Derudover bør det præciseres, at der ikke ved gennemgang af de af mine klienter fremlagte bankudskifter kan konstateres nogen form for overførsel af beløb, der ikke kan redegøres for ligesom der ikke er stillet spørgsmål fra hverken Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens side til indholdet heraf. …”. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 med i alt 159.834 kr. som følge af, at selskabets betalinger til underleverandørerne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS anses som afholdt i klagerens interesse. Derudover angår sagen, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Retsgrundlaget Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller anpartshavere, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens eller eneanpartshaverens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren/anpartshaveren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs/anpartshavers nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i afgørelserne af klagesagerne med sagsnummer [sag1] og [sag2] vedrørende selskabets momstilsvar for 2021 og skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar på baggrund af, at der ikke er godkendt fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS, idet fakturanr. 10129 og 269 ikke anses at dække over reelle leverancer af ydelser. Landsskatteretten har blandt andet lagt vægt på, at begge underleverandører er opløst efter konkurs, ikke har haft registreret ansatte, at direktøren i [virksomhed6] ApS ved møde i skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fiktive fakturaer i selskabet, at underleverandørernes bankkonti er tømt systematisk og videreoverført til udlandet, at underleverandørerne ikke har betalt moms, A-skat og AM-bidrag, at der ikke ses at være afholdt driftsudgifter af betydning, at [virksomhed7] IVS har udstedt salgsfakturaer med betalingsmetode til Revolut/Transferwise, hvorfor begge underleverandører ikke har haft de menneskelige ressourcer på faktureringstidspunktet, og at selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturanr. 10129 og 269. Landsskatteretten finder derfor, at udgifterne til [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS ikke er fradragsberettigede i selskabet. Da udgifterne ikke er fradragsberettigede i selskabet, er udgangspunktet, at udgifterne skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet. Retten henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori Landsretten udtalte: ”... Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet. ...”. Selskabet har fratrukket fakturabeløbene som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til den på fakturaerne anviste konto til selskabets underleverandører, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS. Klageren, som var anpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne ikke var reelle, da [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] IVS ikke har leveret de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet. Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningerne angår selskabet. Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af fakturabeløbet inklusive moms som maskeret udlodning, idet hun ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet, jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2023, offentliggjort som SKM2024.26.LSR. Beløbet må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren fordelt efter ejerandele. Da klageren i perioden ejede 50 % af selskabet, skal klageren beskattes med 50 % af det samlede beløb. Klagerens repræsentant har fremsat yderligere påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Repræsentanten har ikke fremsat anbringender eller supplerende bemærkninger hertil. Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er ugyldig. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.