Blandet benyttet bil anset for placeret uden for virksomhedsordningen

Journalnr. 25-0004655 Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022, idet Skattestyrelsen har anset bilen for at være placeret i virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren driver virksomhed i personligt regi med landbrug, herunder bortforpagtning af jord og bygninger, samt fjerkræhold. Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen i indkomstårene 2021 og 2022. Klageren har den 27. september 2018 anskaffet en Ford Mondeo 1,5 stationcar med registreringsnummer [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret som privat personbil på hvide plader. Klageren har oplyst, at bilen blev købt fra privatøkonomien i indkomståret 2018. Der er fremlagt formueopgørelse for indkomståret 2018. Klageren har i sit regnskab under ”autodrift”, for indkomstårene 2021 og 2022, fratrukket udgifter til bilen med følgende: Tekst Indkomståret 2021 Indkomståret 2022 Brændstof 4.566,25 kr. 2.187,00 kr. Vægtafgift 3.640,00 kr. 3.760,00 kr. Forsikring 5.238,30 kr. 5.364,29 kr. Reparationer 0,00 kr. 804,57 kr. Afskrivninger 32.844,00 kr. 24.632,75 kr. Privat andel -34.716,00 kr. -28.821,79 kr. Af kontospecifikationerne fremgår, at der den 31. december 2021 og 2022, er bogført privat andel af biludgifter under hævekontoen. Ifølge regnskab/råbalance/indkomst og formueopgørelse, er der ikke under virksomhedens anlægsaktiver i balancen medtaget en bil. Bilen er medtaget i klagerens private balance jf. formueopgørelsen for indkomstårene 2021 og 2022. Klageren har løbende betalt driftsudgifter til bilen fra virksomhedens bankkonto og har løbende bogført faktiske udgifter til bilen i virksomheden. Ultimo året er der foretaget en regulering for den private anvendelse af bilen, reguleret i resultatopgørelsen og som private hævninger. Skattestyrelsen har anset bilen for at være placeret i virksomhedsordningen, og har beregnet fri bil på 78.024 kr. i indkomståret 2021 og 69.213 kr. i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har godkendt yderligere skattemæssige fradrag for den private andel på 34.716 kr. i 2021 og 28.822 kr. i 2022. Virksomhedens resultat er derfor forhøjet netto med 43.308 kr. i 2021 og 40.391 kr. i 2022. Klageren har oplyst, at han har valgt at placere bilen i privatøkonomien. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset bilen for at være placeret i virksomhedsordningen i indkomstårene 2021 og 2022, og har derfor beskattet klageren af fri bil. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsen kan ikke godkende, at der ikke er beregnet fri bil beskatning på Ford Mondeo, [reg.nr.1]. Du har i dine regnskaber tilkendegivet at bilen er et blandet driftsmiddel med en er­hvervsmæssig anvendelse. Da du anvender virksomhedsordningen i 2021 og 2022, skal det således vurderes, om den blan­dede bil indgår i virksomhedsordningen, eller 'holdes' ude for denne. Hvis bilen anses for værende indgået i virksomhedsordningen, Skal der ske beskatning af fri bil, og reglerne for beskatning af fri bil finder herefter anvendelse. Der foreligger ikke et objektivt bevis før, at bilen holdes uden for virksomhedsordningen, og vurderingen kan således kun foretages ud fra, hvordan forholdet optræder i virksomhedens bogføring. Det grundlæggende princip for anvendelse af virksomhedsordningen er, at der sker en opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi, og en privat økonomi, og bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling i disse 2 økonomier. Det betyder således, at overførsler fra den skattepligtige til virksomheden, som hovedregel, anses for indskud i virksom­heden, og overførsler fra virksomheden til privatøkonomien anses som hovedregel for hævninger. Virksomheden har i indkomståret 2021 og 2022 løbende betalt og bogført alle de løbende driftsud­gifter på bilen, via virksomhedens bankkonto. De bilrelaterede udgifter er hverken bogført som hævninger på hævekontoen eller på en mellemregningskonto i virksomhedsordningen. De er såle­des behandlet som alle andre erhvervsmæssige udgifter i virksomheden. Reglerne findes i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 fra 6. pkt., § 2, stk. 1 og 2, § 3 og § 5 samt ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4. Du kan læse mere om reglerne for biler, som indgår i virk­somhedsordningen i den juridiske vejledning. På denne baggrund anser Skattestyrelsen den blandede bil for værende indeholdt i virksomheds­ordningen for 2021 og 2022, og der skal således ske beskatning af fri bil. Beskatningsgrundlaget skal beregnes på bilens købspris inklusive moms og registreringsafgift ind­til den er 3 år gammel (36 måneder). Herefter beregnes beskatningsgrundlaget på 75 % af anskaffelsessummen. Du har fremsendt faktura på bilen, hvor det fremgår at købsprisen er 311.406 kr. inklusive moms og registreringsafgift. Du har i indkomståret 2021 og 2022 haft bilen til rådighed hele året. Du skal betale skat af 25 % af 311.406 kr. i 1 halvår 2021 samt miljøtillæg tillagt 150 % Du skal betale skat af 24,5 % af 311.406 kr. i juli og august måned 2021 + miljøtillæg tillagt 250 %. Du skal betale skat af 24,5 % af 75 % af 311.406 kr. = 233.554,50 kr. i september, oktober, november og december måned 2021 + miljøtillæg tillagt 250 %. Du skal betale skat af 24 % af 75 % af 311.406 kr. = 233.554,50 kr. i 2022 + miljøtillægget tillagt 350 %. (…) Skattestyrelsen har beregnet en fri bil beskatning på 78.024 kr. for 2021 og 69.213 kr. for 2022. Da Skattestyrelsen anser bilen for værende inde i virksomhedsordningen for 2021 og 2022, bety­der det, at der kan godkendes fradrag for samtlige afholdte udgifter, inkl. afskrivninger på bilen. Reglerne findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og afskrivningslovens § 11, stk. 1 og 2. Skattestyrelsen kan godkende fradrag for den bogførte/tilbageførte private andel på 75 % inklusive afskrivninger med 34.716 kr. i 2021 og 28.822 kr. i 2022. (…).” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen udtalt følgende: ” Der er ikke kommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen i afgørelsen af 15. oktober 2024, men Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til klagen: Ikke sammenlignelighed med Landsskatterettens afgørelse med sagsnr. 18-0005757 Skattestyrelsen skal hertil bemærke at hovedargumentet i Landsskatterettens afgørelse i oven- nævnte sag, er den regnskabsmæssige behandling af de løbende biludgifter i virksomhedens bog- føring, som blot underbygges af, at virksomheden har indgået leasingkontrakterne på vegne af virksomheden. Det afgørende argument i sagen er, at udgifterne er behandlet som alle andre 100 % erhvervsmæssige udgifter i virksomheden. Der er ikke en klar regnskabsmæssig opdeling af den samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, når udgifterne er betalt og bog- ført i virksomheden. At bilen er købt for private midler i 2018 og indgår i den private formue, ændrer ikke på det fak- tum, at biludgifterne regnskabsmæssigt har været afholdt løbende for virksomhedens midler. Hvis man ønsker at bruge procentfordelingsreglen skal de løbende driftsudgifter på bilen afholdes af private midler og i praksis være bogført som en hævning eller på en mellemregningskonto, hvilket ikke gør sig gældende i denne sag. Skattestyrelsen indstiller således til at der fastholdes ”fri bil beskatning”, som anført i afgørelsen af 15. oktober 2024.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst i virksomheden nedsættes med 43.308 kr. for indkomståret 2021 og 40.391 kr. for indkomståret 2022, idet bilen er valgt placeret uden for virksomhedsordningen, hvorfor der ikke grundlag for beregning af fri bil. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [klager] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 for anvendelse af den blandede benyttet bil af mærket FordMondeo med reg.nr. [reg.nr.1], idet der under henvisning til fordelingen og bogføringen af omkostningerne hertil ikke er grundlag for at tilsidesætte anvendelsen af procentfordelingsreglen og anse bilen for at indgå i virksomhedsordningen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [klager] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 for anvendelse af den blandede benyttet bil af mærket Ford Mondeo med reg.nr. [reg.nr.1], idet der under henvisning til fordelingen og bog- føringen af omkostningerne hertil ikke er grundlag for at tilsidesætte anvendelsen af procentfordelingsreglen og anse bilen for at indgå i virksomhedsordningen. 1 Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil 1.1 Lovgrundlag Det følger helt overordnet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at: ”Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.” Det følger videre af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, at ”Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. […] Biler, ladestandere, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende an- vendelse.” Udgangspunktet ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt. er således, at blandet benyttet driftsmidler som udgangspunkt ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Dog kan biler, der benyttes til både erhvervsmæssig og privat kørsel, indgå i virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2 afsnit C.C.5.2.2.9.1 Generelt om blandet benyttede biler, at: ”En selvstændigt erhvervsdrivende kan frit vælge, om en blandet benyttet bil og evt. ladestander skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes udenfor. Den skattemæssige behandling af bilerne er afhængig af dette valg.” (vores understregning) Der er således valgfrihed for den selvstændige, om en blandet benyttet bil skal indgå i virksomhedsskatteordningen eller ej. En selvstændig erhvervsdrivende, som bruger en bil til både erhvervsmæssige og private formål, har hertil tre forskellige metoder at vælge imellem, for så vidt angår den skattemæssige behandling af en sådan blandet benyttet bil: 1. Bilen indgår i virksomheden – beskattes som fri bil i virksomhedsordningen. Hvis bilen regnskabsmæssigt indgår i virksomheden, således at alle udgifter til bilen afholdes af virksomheden, bliver den selvstændiges private rådighed over bilen beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Samtlige omkostninger fratrækkes herefter ved opgørelsen af virksomhedens overskud. 2. Bilen holdes uden for virksomheden – procentfordelingsreglen Hvis bilen holdes uden for virksomhedsordningen, kan den selvstændige vælge at opdele udgifterne på bilen privat og erhvervsmæssigt. Dette kan gøres ved, at alle udgifter på bilen eksempelvis afholdes privat, hvorefter den selvstændige får refunderet de omkostninger, der er forbundet med den erhvervsmæssige brug af bilen via en procentuel opgjort fordeling af erhvervsmæssige og private kilometer. Virksomheden godtgør således de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. Betales udgifterne løbende af den selvstændige, vil beløbene blive refunderet til den selvstændige på linje med andre udlæg, som den selvstændige måtte have for virksomheden. Ovennævnte metoder er ligeledes gengivet i Den juridiske vejledning 2024-2 afsnit C.C.5.2.2.9.1 Generelt om blandet benyttede biler ”Oversigt over reglerne om blandet benyttede biler”. 1.2 Den konkrete sag Skattestyrelsens har ved afgørelsen af den 15. oktober 2024 anført, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og tilsidesat anvendelsen af procentfordelingsreglen, hvilket har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser for [klager], idet [klager]s skatteansættelser ved afgørelsen er blevet forhøjet med henholdsvis kr. 43.308 i indkomståret 2021 og kr. 40.391 i indkomståret 2022. Det gøres overordnet gældende, at den omhandlede blandet benyttet bil ikke indgår i virksomhedsordningen, og som følge heraf er der ikke grundlag for at beskatte [klager] af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Under henvisning til fordelingen og bogføringen af omkostningerne til den omhandlede bil, gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte anvendelsen af procentfordelingsreglen. Til støtte for, at bilen skal betragtes som holdt ude af virksomhedsordningen – og der dermed ikke skal ske beskatning af værdi er fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 – kan der fremhæves følgende af betydning: For det første købte [klager] den omhandlede bil for private midler den 27. september 2018, hvilket har betydet, at bilen derfor har stået som et privat aktiv i regnskabet i de omhandlende indkomstår, jf. bilag 2, side 11 og bilag 3, side 10 (kontokode 8140). Var bilen købt med den hensigt, at den skulle placeres i virksomhedsordningen, ville bilen som en naturlig følge heraf være købt for virksomhedens midler frem for [klager]s private midler. [klager] har for det andet primært anvendt den private indkøbte bil i privat regi og alene anvendt den omhandlede bil i meget begrænset omfang til erhvervsmæssig kørsel, hvorfor det også af den grund savner mening at lægge til grund, at bilen skulle indgå i virksomhedsordningen. For det tredje er det – som også er omtalt i Den juridiske vejledning 2024-2 afsnit C.C.5.2.2.9.1 Generelt om blandet benyttede biler – op til den selvstændige frit at vælge om bilen skal placeres i virksomhedsordningen eller holdes uden for denne. I den konkrete sag har [klager] valgt at holde den blandet benyttede bil uden for virksomhedsordningen og i stedet anvendt procentfordelingsreglen, hvorved [klager] ultimo indkomstårene 2021 og 2021 har bogført og tilbageført den private andel med 75 %. [klager] har således ladt sin virksomhed betale for de driftsomkostninger, der har været forbundet med bilen, hvorefter den private andel af driftsudgifterne er blevet refunderet til virksomheden og den erhvervsmæssige andel af driftsudgifterne er blevet fratrukket virksomhedens regnskab. Skattestyrelsen har dog anset udgifterne til bilen som alle andre erhvervsmæssige udgifter, hvortil Skattestyrelsen i afgørelsen, jf. bilag 1, side 5, 2. sidste afsnit, som begrundelse herfor har anført, at 1) virksomheden i indkomstårene 2021 og 2022 løbende har betalt og bogført alle de løbende driftsudgifter på bilen via virksomhedens bankkonto samt at 2) de bilrelaterede udgifter ikke er bogført som hævninger på hævekontoen eller på en mellemregningskonto i virksomhedsordningen. Videre har Skattestyrelsen i afgørelsen, jf. bilag 1, side 7, 3. afsnit, anført at: ”Udgangspunktet for anvendelse af procentfordelingsreglen er at erhvervelsen af bilen og de løbende driftsudgifter skal af holdes af private midler uden for virksomhedsordningen. Du har ikke afholdt de løbende driftsudgifter af private midler, men hævet dem i virksomheden.” (vores understregning) Det kan som følge af ovenstående udledes, at det er Skattestyrelsens opfattelse at de omkostninger, der er forbundet med den blandet benyttede bil – hvis bilen skal holdes udenfor virksomhedsordningen – skal betales af [klager] privat, hvorefter den erhvervsmæssige andel af driftsudgifterne refunderes af virksomheden. Det kan ligeledes udledes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at også erhvervelsen af bilen skal være afholdt af private midler uden for virksomhedsordningen. Det er væsentligt at fremhæve, at dette også er tilfældet i denne konkrete sag, hvor [klager] – som tidligere anført – har købt bilen for private midler. Det gøres hertil for det fjerde gældende, at det ingen betydning har, om driftsudgifterne betales af virksomheden og [klager] herefter refunderer den private andel af kørslen til virksomheden eller om driftsudgifterne afholdes privat og den erhvervsmæssige andel efterfølgende refunderes til privatøkonomien. Den endelige skattemæssige opgørelse bliver i sidste ende den samme. De løbende driftsudgifter overstiger ikke den løbende afskrivning på bilen, som har fundet sted, hvorfor den private andel af udgifterne til enhver tid har oversteget de hververmæssige. Skattestyrelsen gør videre gældende i afgørelsen, jf. bilag 1, side 5. 4. sidste afsnit, at der ikke foreligger et objektivt bevis for, at bilen holdes udenfor virksomhedsordningen, hvorfor vurderingen – efter Skattestyrelsens opfattelse – kun kan foretages ud fra, hvordan forholdet optræder i virksomhedens bogføring. Det skal hertil bemærkes, at bilen står i privat status i virksomhedens bogføring, jf. bilag 2 og 3, hvorfor det for det femte gøres gældende, at det således klart fremgår af bogføringen, at bilen ikke indgår i virksomhedsordningen, men skal anses for at være et privat aktiv. For det sjette gøres det for en god ordens skyld gældende, at sagen ikke er sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse med sagsnr. 18-0005757, hvor samtlige udgifter, herunder også leasingydelserne var afholdt for virksomhedens midler. I denne sag er bilen købt for private midler. På baggrund af ovenstående gøres det herefter sammenfattende gældende, at den omhandlende bil skal betragtes som holdt ude af virksomhedsordningen, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [klager] af værdi er fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. (…).” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Skatteankestyrelsen har bedt om en udtalelse til indstillingen i sagen om Skattestyrelsens afgørelse af 15. oktober 2024 for [klager], CPR: [cpr1]. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens vurdering af, at bilen må anses for valgt placeret uden for virksomhedsordningen, og at der derfor ikke er grundlag for beskatning af fri bil. Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen i, at alle biludgifterne, der er betalt fra virksomhedens konto, anses for overført til privatøkonomien, og at virksomheden herefter kan godtgøre den erhvervsmæssige del (forud for hæverækkefølgen). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bogføringen skal foretages i overensstemmelse hermed, og at det ikke altid vil føre til samme overskudsdisponering, som klagerens måde at bogføre udgifterne på. Skattestyrelsen er dog enig med Skatteankestyrelsen så langt, at det i den konkrete situation vil medføre samme overskudsdisponering og skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling om, at Skattestyrelsens afgørelse Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Vi har den 8. maj 2026 modtaget Skattestyrelsens udtalelse i ovenstående sag. Vi skal i den forbindelse anmode om, at Landsskatteretten træffer afgørelse i sagen på det foreliggende skriftlige grundlag.” Landsskatterettens afgørelse Der skal tages stilling til, om Skattestyrelsen med rette har beskattet klageren af fri bil, idet bilen anses for placeret i virksomhedsordningen, eller om bilen kan anses for at være placeret uden for virksomhedsordningen. Retsgrundlaget Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, fremgår: ”Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. (….) Biler, ladestandere, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.” Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, fremgår: ”Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.” Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, fremgår: ”Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 5.” Af virksomhedsskattelovens § 3, fremgår: ”Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.” Af virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 3 og 4, fremgår: ”stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativt, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5. Stk. 4. Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen.” Af virksomhedsskattelovens § 5, fremgår: Overførsel af værdier og beløb omfattet af § 4 b, stk. 1, fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge: 1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13. 2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13. 3) Overskud i det pågældende år: a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret. b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1. 4) Opsparet overskud. 5) Indestående på indskudskonto. Til betænkning over forlag til lov om ændring af forskellige skattelove, LFB 1992.1.170, fremgår: ”(…) Ad stk. 4 Virksomhedens fradragsberettigede refusioner til den skattepligtige (det vil sige værdi af erhvervsmæssig benyttelse af private aktiver og refusion af driftsomkostninger afholdt af private midler) anses efter gældende praksis som hovedregel for personlig indkomst, bortset fra refusion af kørsel i bil efter Ligningsrådets satser. Det samme beløb fradrages igen i den personlige indkomst. Det foreslås, at refusionerne af praktiske grunde kan bogføres på mellemregningskontoen, hvorfra overførsel til privatøkonomien kan ske skattefrit. Den skattepligtige vil derfor heller ikke kunne foretage fradrag for de refunderede udgifter i skatteregnskabet for privatøkonomien.” De skattemæssige muligheder for placering af bil og de skattemæssige konsekvenser heraf, er skitseret i skemaform i Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.1, som følgende: Bilen indgår i virksomheden Bilen holdes uden for virksomheden Bilen holdes uden for virksomheden Den selvstændige beskattes af den private kørsel i virksomhedens bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4 Virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel Virksomheden godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil A) Samtlige omkostninger inklusiv de fulde afskrivninger fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud A) Den del af de samlede driftsomkostninger inklusiv afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel, fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud A) Et beløb, der svarer til værdien af den erhvervsmæssige kørsel opgjort efter Skatterådets satser for kørsel i egen bil fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud B) Et beløb, der svarer til værdien af fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i LL § 16, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud B) Beløbene refunderes den selvstændige. Beløbene overføres på linje med andre udlæg, som han eller hun måtte have for virksomheden* B) Beløbet overføres skattefrit til den selvstændige C) Beløbet anses for overført fra virksomheden til den selvstændige C) Beløbene medregnes ved opgørelse af den selvstændiges personlige indkomst D) Beløbene i A fratrækkes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst *Beløbene der refunderes den selvstændige kan hæves forud for hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5. Landsskatteretten kom i en ikke offentliggjort afgørelse af 18. oktober 2021 med sagsnummer 18-0005757 frem til, at to leasede biler, ud fra en samlet og konkret vurdering, skulle anses for at være placeret i virksomhedsordningen. Klageren anvendte mellemregningskonto under virksomhedsordningen. Landsskatteretten kom i en afgørelse af 24. juni 2026 med sagsnummer 24-0007952 frem til at en leaset bil, ud fra en samlet og konkret vurdering, skulle anses for at være placeret uden for virksomhedsordningen. Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.2.9.3, fremgår: ”Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab, eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. Skattestyrelsen skal kunne se udgifterne, fx i form af bilag. Bilen kan afskrives efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Se AL § 11. Afskrivning på bilen regnes med til de samlede driftsudgifter.” Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, fremgår: ”Foreligger der ikke et egentligt kilometerregnskab, er Skattestyrelsen berettiget til konkret at tage stilling til skatteyderens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Skattestyrelsens skøn kan kun tilsidesættes, hvis det kan godtgøres, at det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag eller har ført til et for skatteyderen urimeligt resultat. Beregningen af denne erhvervsmæssige andel af kørslen foretages på grundlag af skatteyderens oplysninger om omkostninger og kørselsmønster. Et kørselsregnskab, der udarbejdes efterfølgende kan ikke anvendes som tilstrækkelig dokumentation. Se fx SKM2009.477.VLR, hvor et sådant efterfølgende regnskab ikke kunne tillægges bevisværdi.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har i indkomståret 2018 købt en bil. Klageren har i indkomstårene 2021 og 2022 betalt alle udgifter vedrørende bilen fra virksomhedens bankkonto, og har løbende bogført alle udgifter i virksomhedens regnskab, på baggrund af de faktiske udgifter til bilen. Ved årsafslutningen, henholdsvis den 31. december 2021 og 31. december 2022, har klageren i regnskabet bogført en privat andel af bilens udgifter på henholdsvis 37.414 kr. og 28.821 kr. Den private andel af de afholdte udgifter, er indtægtsført i resultatet og anset for privat hævet i virksomhedsordningen. Klageren har ikke anvendt mellemregningskontoen jf. virksomhedsskattelovens § 4a. Klageren har ikke ladet sig beskatte af fri bil. Bilen er ikke medtaget under virksomhedens aktiver under virksomhedens balance. Bilen er medtaget under klagerens private balance i den personlige formueopgørelse for 2021 og 2022. Klageren har ved bogføringen tilkendegivet at bilen anvendes privat og erhvervsmæssigt. Bogføringen er hverken foretaget som, at bilen er placeret i virksomhedsordningen med fradrag for alle driftsudgifter og beskatning af fri bil, eller ved at bilen er placeret uden for virksomhedsordningen med den konsekvens, at udgifterne anses for privat hævet, og der beregnes en leje/godtgørelse for den erhvervsmæssige anvendelse af bilen. Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering, at klageren anses for at have valgt at placere bilen uden for virksomhedsordningen. Der er lagt vægt på, at udgangspunktet i loven er, at blandet benyttede aktiver ikke kan være i virksomhedsordningen, men at klageren selv kan vælge at placere en blandet benyttet bil i virksomhedsordningen. At bilens værdi ikke er medtaget under virksomhedens aktiver i balancen, men derimod er placeret under aktiverne i den private formueopgørelse. At klageren i regnskabet har reguleret for en privat andel ultimo året. Denne regulering ville ikke give mening, hvis bilen var tiltænkt at være placeret i virksomhedsordningen. At overskudsdisponeringen og klagerens skattepligtige indkomst, med den i regnskabet gennemførte metode, resulterer i den samme overskudsdisponering og skattepligtige indkomst, som hvis alle udgifter havde været bogført som privat hævet, med efterfølgende godtgørelse og fradrag for den erhvervsmæssige anvendelse. Klageren har derfor konkret ikke opnået en fordel ved den anvendte metode. Når der henses til årets samlede disponering inkl. efterposteringer, er der regnskabsmæssigt opretholdt en adskilt økonomi mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af fri bil. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse. Konsekvensen af, at bilen anses for placeret uden for virksomhedsordningen er, at alle udgifter til bilen, der er betalt fra virksomhedens konto, anses for overført til privatøkonomien efter virksomhedsskattelovens § 5. Herefter beregnes et erhvervsmæssigt fradrag for den erhvervsmæssige del af bilens anvendelse og en godtgørelse fra virksomheden under virksomhedsordningen, som kan hæves forud for hæverækkefølgen. Idet disse reguleringer resulterer i den samme overskudsdisponering og skattepligtig indkomst, som klageren har selvangivet, foretages der ingen ændringer heraf. Da Landsskatteretten ændrer placeringen af bilen, hjemvises sagen til fornyet behandling med henblik på at give Skattestyrelsen mulighed for konkret at tage stilling til klagerens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.