Momsfradrag nægtet for faktura fra fiktiv underleverandør

Journalnr. 25-0002588 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 42.525 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgift til én underleverandør. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, er stiftet den 12. december 2016 af [person1]. Selskabet er ejet af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter moderselskabet, der er 100 % ejet af [person2], herefter eneanpartshaveren, der fra den 8. juni 2017 er selskabets reelle ejer og direktør. Selskabet er sambeskattet med moderselskabet. Selskabet er i 2022 registreret under branchekoden 439990 ”anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering” og bibranchen 433410 ”malerforretninger”. Selskabets formål er ”at udføre opgaver inden for jord- og beton og hermed beslægtede opgaver.”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med mellem 14-17 ansatte, herunder 10-14 årsværk. Selskabet er momsregistreret den 25. december 2016, og er arbejdsgiverregistreret. Selskabet afregner moms kvartalsvist, og har angivet følgende momstilsvar i 1. kvartal 2022: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar kvartal 2022 1.010.731 kr. -559.239 kr. 446.001 kr. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, hvorfor Skattestyrelsen har anmodet selskabet om at fremsende regnskabs- og bogføringsmateriale for 2021 og 2022. Selskabets revisor har fremsendt saldobalancer, kontospecifikationer, momsafstemning for 2021, fakturanr. 55 fra [virksomhed2] ApS, bankkontoudskrifter fra selskabets konto [kontonr.1] i [finans1] for perioden fra den 15. april 2021 til og med den 24. maj 2022 og årsrapport for 2022. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed indhentet selskabets R75 for 2022 og efterangivelser for 2021 og 2022. Selskabet har ifølge den fremlagte kontospecifikation for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 omsat for 8.042.311,67 kr. inklusive moms. Heraf har selskabet bogført udgifter til underleverandører på konto 1320 ”Fremmed arbejde” for i alt 3.853.794,58 kr. eksklusive moms, herunder 170.100 kr. eksklusive moms til underleverandøren [virksomhed2] ApS. I forbindelse med igangværende kontrolsager i Skattestyrelsen, har Skattestyrelsen den 20. august 2024 konstateret, at [virksomhed2] ApS har ageret som fakturafabrik. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 10. september 2024. I materialeindkaldelse fra Skattestyrelsen til selskabet af 14. november 2022 og 16. december 2022, har Skattestyrelsen anmodet om yderligere materiale, herunder samarbejdsaftaler, timesagsregnskab og øvrige underbilag. Som følge heraf har selskabets revisor oplyst, at der ikke forefindes timesagsregnskab vedrørende samhandelsforholdet mellem selskabet og [virksomhed2] ApS, idet selskabet ikke har været bekendt med navnene på de personer, der er anvendt til udførelse af arbejder i samhandelsforholdet. På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen ændret selskabets momstilsvar med i alt 42.525 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgift medgået til fakturanr. 55 udstedt af nedenstående underleverandør. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], blev stiftet den 4. februar 2022 af [virksomhed3] SP. Z O.O, [adresse1], Polen. [virksomhed2] ApS er i den påklagede periode drevet af [person3], der er direktør. Den 9. februar 2022 får [virksomhed2] ApS binavnet [virksomhed4] ApS. [virksomhed2] ApS er registreret under branchekoden 411000 ”gennemførelse af byggeprojekter”, og har til formål ”at drive entreprenørvirksomhed, herunder ingeniør-, projekterings-, rådgivnings- og håndværksvirksomhed inden for entreprenørbranchen, at drive handels- og industrivirksomhed med materialer til byggebranchen, virksomhed med opførelse, køb, salg og renovering af fast ejendom, investering i og produktudvikling af fast ejendom, at besidde aktier eller anparter i danske og udenlandske selskaber samt at udøve anden virksomhed, der i øvrigt er naturligt forbundet hermed”. [virksomhed2] ApS er den 13. februar 2024 opløst efter konkurs. [virksomhed2] ApS har ikke haft registeret ansatte, og har ikke været moms- eller arbejdsgiverregistreret. Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed2] ApS til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30.03.2022 55 170.100 kr. 42.525 kr. 212.625 kr. Fakturaen er sparsomt udfærdiget. Der er på fakturaen anført beskrivelsen ”mandskabsudlejning [by1] uge 8 – 12.”, antal ”567” og en enhedspris på 300 kr. Der er på fakturaen ikke anført telefonnummer fra [virksomhed2] ApS. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet. På fakturaen er anført, at betaling skal ske til bankkonto [kontonr.2] i [finans2] med beskrivelsen ”fakturanr. 55”. Fakturaen er betalt fra selskabets bankkonto [kontonr.1] i [finans1] med i alt 212.625 kr. den 30. marts 2022 med beskrivelsen ”[virksomhed2] 55”. Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaen anførte bankkonto er et virtuelt IBANs, VIBAN DK [kontonr.3], der tilhører et engelsk pengeinstitut i [England], og at bankkontoen tilhører [virksomhed3] SP. Z O.O. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at det ikke har været muligt at følge transaktionssporet af hævningen fra selskabet til [virksomhed2] ApS hos underleverandøren. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat selskabets købsmoms med i alt 42.525 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2022 til den 31. marts 2022, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgift til én underleverandør. Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse bl.a. anført følgende (uddrag): ”… 1. Moms … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Efter Skattestyrelsens gennemgang af de af selskabet afholdte udgifter til underleverandører (fremmed arbejde), er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen vedrørende udgiften til [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Begrundelsen for, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen er, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten i betalingen til [virksomhed2] ApS i forhold til, om er der sket levering fra den pågældende underleverandør. Der er henset til, at der ikke er noget grundlag i form af blandt andet kontrakt med underleverandøren eller timesagsregnskab for fakturaen med angivelse af personernes navne, timer pr. dag, hvilke dage der er arbejdet og hvor. Selskabet anses ikke for at have godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet selskabet ikke har dokumenteret, at betalingerne dækker over reelle leverancer fra [virksomhed2] ApS, der er anført som fakturaudsteder. Selskabet anses derfor ikke at have løftet den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet, som blandt andet er beskrevet i SKM2009.325 ØLR, SKM2021.395.BR og SKM2021.456.LSR. Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at betalingen til [virksomhed2] ApS dækker over betaling af fiktiv eller falsk faktura uden reelt indhold, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de pågældende betalinger. Der kan ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer, hvilket tydeligt fremgår af den refererede retspraksis under punktet nedenfor, herunder også EU-praksis. Skattestyrelsens konklusion vedrørende [virksomhed2] ApS er på baggrund af følgende forhold: Selskabet er nægtet registrering for moms samt A-skat og am-bidrag. Selskabet fakturerer arbejdskraft, men er ikke registreret som arbejdsgiver. Selskabet udfører jf. fakturaer arbejde før selskabets stiftelse. Bankkonto i [finans2] er ejet af [virksomhed5] Limited. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen, at indhente et bankkontoudtog hvoraf hævningerne fremgår. Bankkonto i [finans3] tømmes systematisk, således der ikke er midler til rådighed til betaling af moms, A-skat og am-bidrag. Selskabets direktør [person3] har ikke modtaget A-indkomst og ses ikke tidligere at have drevet virksomhed. Der føres ikke et fuldstændigt bogholderi, men anvendes alene fakturamodulet i regnskabsprogrammet. Andre virksomheder har anvendt samme fakturamodul som [virksomhed2] ApS til udstedelse af fakturaer. Det kan ikke konstateres, at der er anvendt underleverandører til levering af arbejdskraft. Selskabet har faktureret arbejdskraft inden for mange forskellige brancher. Der ses ikke at være afholdt driftsudgifter af betydning i forhold til omsætningens størrelse. Der fremgår ikke telefonnummer af fakturaen fra [virksomhed2] ApS (bilag 6). [klager] ApS har fremlagt en faktura fra [virksomhed2] ApS (bilag 6) som dokumentation for afholdt udgift til leje af mandskab. Fakturaudsteder [virksomhed2] ApS har i henhold til punkterne ovenfor ikke været i stand til at levere det fakturerede. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sket levering i henhold til det af [virksomhed2] ApS fakturerede sammenhold med, at [klager] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at det af [virksomhed2] ApS’ fakturerede arbejde reelt er udført af [virksomhed2] ApS. Selskabets bemærkninger til det udsendte forslag ændre ikke på, at det ikke af selskabet er dokumenteret, at der reelt er sket levering af [virksomhed2] ApS af de ydelser, som er faktureret af [virksomhed2] ApS. Den ikke godkendte fradrag for købsmoms af fakturaen fra [virksomhed2] ApS kan herefter opgøres til følgende: 1. kvartal 2022: 30/3 2022 Faktura 55 fra [virksomhed2] ApS 42.525 kr. …”. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 9. januar 2025 udtalt følgende (uddrag): ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det kan oplyses, at der for indkomståret 2020 er truffet afgørelse af Skatteankestyrelsen vedrørende tilsvarende forhold (sagsnr. [sag1] og [sag2]). Der har været tale om en kontrolsag for perioden 2020 – 2022, hvor der er sendt forslag og afgørelse ad to omgange. Forslag og afgørelse for indkomståret 2020 og tilsvarende for indkomståret 2022. …”. Derudover har Skattestyrelsen den 15. august 2025 oplyst følgende til klagesagen (uddrag): ”… Vedlagt er kvitteringer for momsindberetninger for 1. og 2. kvartal 2022 for [klager] ApS, CVR-nr. [...3]. Differencen i købsmomsen for 1. kvartal 2022 mellem angivelse og R75 er efterangivelsen, der er foretaget på grundlag af afgørelsen. …”. Selskabets opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 42.525 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. marts 2022 ikke er med rette, og derfor skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden har selskabet bl.a. anført følgende (uddrag): ”… Hej, Jeg bliver nødt til selv at lave denne klage da jeg ikke har råd til hverken revisorhjælp eller advokat. ang. momsindberetninger og bogføring står min revisor for bogføring og indberetninger. Jeg har aldrig været bekendt med jeg skulle have samarbejdsaftaler, Gemme Timeregnskab for indlejet mandskab (troede jeg de skulle gemme for deres medarbejdere) i skriver også det ikke er angivet hvor arbejdet er udført. Der står altså [by1] på Fakturaen. og fra uge 8-12. det er da hvor og hvornår. Nej der står ikke navn og pr dag. Igen det viste jeg ikke var lovkrav. Og det er jeg ikke blevet rådgivet om der skulle stå. (Nu med den nye timeregistreringslovgivning pr 1/7-24, burde det jo være overholdt) Jeg har tjekket firmaerne vi har indlejet folk fra på virk om de stod som aktive, rådført hos revisoren. Har også tjekket om de havde en dansk bank eller om der stod iban/swift. Jeg har ikke kunne se på deres bank at den var et virtuelt iban. For mig lignede det et dansk bankkonto nummer. Jeg [person2], er uddannet dyrepasser, med hestespeciale. Det ved revisoren godt og de har vejledt mig, har ringet til dem tit. Også derfor jeg valgte en registeret revisor. De bogfører for mig så var sikker på regninger mv indeholdt hvad de skulle. - jeg er ikke selv med til at udføre arbejdet ude på arbejdspladserne, har formænd der står for de forskellige pladser, indkøb af materialer, indleje af mandskab mv. Jeg er rigtig ked af denne situation. Jeg har sidste år ansat en masse i stedet for at indleje, hvilket har hjulpet mig til et stort underskud sidste år. Så nu indlejer jeg igen, men med samarbejdsaftaler, navne og datoer på. - Jeg har ringet til [person4] et par gange da jeg har været meget bange for at indleje folk igen. Han henviste mig til nogen ”gode råd” men trods man overholdt alt dette kunne man aldrig være sikker på ikke at rende ind i sådan et fuskerfirma igen. – Jeg ville ønske jeg kunne have mit på det rene. …”. Selskabets yderligere bemærkninger til sagen Selskabet har i et telefonopkald den 4. februar 2025 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at selskabet ikke er i besiddelse af øvrigt materiale, da dette aldrig har eksisteret. Endvidere oplyste selskabet, at selskabet i 2022 ikke var bekendt med, at der i lovgivningen var og er et krav om, at der skal foreligge eksempelvis samarbejdsaftaler eller lignende dokumentation for samhandelsforhold mellem selskabet og underleverandører. Selskabet præciserede, at såfremt der på daværende tidspunkt har eksisteret en timeseddel eller lignende, er selskabet ikke i besiddelse heraf. Derudover anførte selskabet, at det i 2022 har anvendt den daværende revisor til at betale den rette skat og lignende vedrørende beskatning i selskabet. Eneanpartshaveren befinder sig på kontoret, og ikke ude på pladserne, hvor arbejderne foregår, hvorfor det ikke har været muligt for hende at tjekke op på det, der foregår ude på pladserne. Der er i selskabet ansat formænd, der sørger for at holde styr på pladserne og de arbejder, som skal udføres. Ved modtagelse af en regning kontakter selskabets eneanpartshaver den formand, der er ude på den specifikke plads, og efterspørger, om den modtagne regning stemmer overens med de arbejder, der er udført. Såfremt formanden siger ja hertil, betaler selskabet regningen. Endeligt oplyste selskabet, at det ikke har yderligere bemærkninger til klagesagen, og at selskabet ønsker en afgørelse på skriftligt grundlag. Selskabet har efterfølgende ikke fremlagt yderligere bemærkninger eller dokumentation. I forbindelse med klagesagsbehandlingen har selskabet den 3. september 2025 fremsat supplerende bemærkninger som følgende: ”… Hej, Jeg ønsker et retsmøde til at forklare mig mundligt, …”. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 17. september 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Med de grunde, der er anført i den påklagede afgørelse samt Skatteankestyrelsens indstilling, finder vi derfor, at Skattestyrelsen med rette har anset faktura nr. 55 fra klagers underleverandør, [virksomhed2] ApS, for ikke at være reel, og derfor nægtet klager fradrag for købsmoms på i alt 42.525 kr. i afgiftsperioden 1. januar 2022 til og med 31. marts 2022.” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabet har den 1. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Jeg og for [virksomhed1] og [klager] har ikke haft møde med sagsbehandleren, og det vil jeg gerne have for personligt at kunne forklare sagen fra min side.”. Selskabet har efterfølgende på telefonopkald med Skatteankestyrelsen den 2. oktober 2025 trukket sin anmodning om møde med sagsbehandleren tilbage. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgift til købsmoms for én underleverandør med i alt 42.525 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. marts 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget, fordi Skattestyrelsen anser fakturanr. 55 fra [virksomhed2] ApS for at være fiktiv. Retsgrundlaget Momsfradrag Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturanr. 55 indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte faktura. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaen. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandøren, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. [virksomhed2] ApS har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. [virksomhed2] ApS har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og er opløst efter konkurs. Skattestyrelsen har oplyst, at den på fakturaen anførte bankkonto tilhører et engelsk pengeinstitut i [England], og at bankkontoen tilhører [virksomhed3] SP. Z O.O. Hertil kommer, at det for Skattestyrelsen ikke har været muligt at følge transaktionssporet af hævningen fra selskabet til [virksomhed2] ApS hos underleverandøren, og at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed2] ApS. Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt den hævdede underleverandør faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til den fremlagte faktura. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturanr. 55 ikke kan anses for at være reel. Det forhold, at fakturaen er betalt ved elektronisk pengeoverførsel, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering af ydelse har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.