Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0115977

Pilot bosat i Tyskland ikke fuldt skattepligtig, men lempelse nægtet

Delvist medholdStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
13. august 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en pilot ansat i et dansk luftfartsselskab med tjenestebase i Tyskland, som i 2019 købte en ejendom i Danmark, hvor hans samlever og barn flyttede ind. Skattestyrelsen anså klageren for fuldt skattepligtig fra 13. august 2019, nægtede exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A for 2019-2021 og godkendte kun delvis lempelse for 2022, bl.a. på grundlag af kontoudtog indhentet direkte fra klagerens banker. Klageren gjorde gældende, at han fortsat var hjemmehørende i Tyskland og alene begrænset skattepligtig med adgang til grænsegængerreglerne, at han opfyldte 42-dages-reglen, og at kontoudtogene var uhjemlet indhentet og skulle slettes. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at den fulde skattepligt ikke var genindtrådt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, således at han var begrænset skattepligtig og kunne anvende grænsegængerreglerne, og fandt at kontoudtogene ikke kunne tillægges betydning ved opgørelsen af opholdsdage. Retten stadfæstede dog afgørelsen om nægtet lempelse for 2019-2021, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for ophold i Danmark under 42 dage inden for en 6-måneders periode, ligesom lempelsen for 2022 og afslaget på sletning af kontooplysninger blev stadfæstet.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2003.209.HR
  • SKM2007.353.SR
  • SKM2012.311.LSR
  • SKM2013.29.VLR
  • SKM2013.458.LSR
  • SKM2013.85.BR
  • SKM2014.750.SR
  • SKM2015.576.ØLR
  • SKM2017.473.BR
  • SKM2018.207.BR
  • SKM2018.429.BR
  • SKM2019.256.ØLR
  • SKM2019.512.ØLR
  • SKM2019.65.SR
  • SKM2023.310.BR
  • TfS 1997.556

Fuldtekst

Journalnr. 24-0115977 2019 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt Fuldt skattepligtig fra 13. august 2019, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 Begrænset skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2 Medhold Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1 0 kr. Det selvangivne Stadfæstelse Kontooplysninger Indhentning af kontooplysninger Sletning af kontooplysninger Stadfæstelse 2020 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt Fuldt skattepligtig, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 Begrænset skattepligtig jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2 medhold Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1. 0 kr. Det selvangivne Stadfæstelse Kontooplysninger Indhentning af kontooplysninger Sletning af kontooplysninger Stadfæstelse 2021 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligt Fuldt skattepligtig, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 Begrænset skattepligtig jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2 medhold Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1 0 kr. 1.783.669 kr. Stadfæstelse Kontooplysninger Indhentning af kontooplysninger Sletning af kontooplysninger Stadfæstelse 2022 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Skattepligtig Fuldt skattepligtig, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 Begrænset skattepligtig jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2 medhold Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1 1.107.559 kr. 1.199.549 kr. Stadfæstelse Kontooplysninger Indhentning af kontooplysninger Sletning af kontooplysninger Stadfæstelse Faktiske oplysninger Ved kontrakt af 31. juli 2007 blev klageren ansat hos luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S. I henhold til ansættelseskontrakten ville klagerens hjemmebase være [by1], Danmark, og tjenestebasen ville være skiftende. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at klageren i det påklagede indkomstår havde tjenestebasen i [Tyskland1]. Luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S er hjemmehørende i Danmark, hvor ledelsen har hovedsæde. Det fremgår af det Det Centrale Personregister, at klageren med virkning fra den 1. august 2007 var registreret som udrejst af Danmark og siden har været registreret med bopæl i Tyskland. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 1. juni 2019 købte ejendommen på [adresse1], [by2]. Af sagens oplysninger fremgår det endvidere, at klagerens barn og barnets tyske mor indrejste til Danmark henholdsvis den 13. august 2019 og den 26. juli 2019 og bosatte sig på pågældende adresse. Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 13. august 2019 og frem i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, med den begrundelse, at klageren har bopæl her i landet. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 31. januar 2024 imødekommet klagerens anmodning om omvalg vedrørende registrering som grænsegænger for perioden 1. januar – 1. juni 2019, idet klageren i denne periode anses for begrænset skattepligtig til Danmark. Repræsentanten har oplyst, at klagerens ophold i Danmark har karakter af ferie. Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren har varetaget erhvervsmæssige interesser i Danmark. Skattestyrelsen har i bilag til afgørelsen opgjort klagerens ophold i Danmark til følgende dage: 3.- 13. januar 2019, 24. januar-4. februar 2019, 7.-11. februar 2019, 16.-18. februar 2019, 20.-27. februar 2019, 2.-6. marts 2019, 14.-18. marts 2019, 24.-26. marts 2019, 29. marts -3. april 2019, 13.-15. april 2019, 19. april- 9. maj 2019, 14.-17.maj 2019, 22.-31. maj 2019, 7.-11. juni 2019, 15.-17. juni 2019, 20. juni- 2. juli 2019, 5. juli- 30. juli 2019, 2.- 13. august 2019, 17. august- 4. september 2019, 6.- 10. september 2019, 12. september -7. oktober 2019, 12.-21. oktober 2019, 26. oktober- 5. november 2019, 9. november- 5. december 2019, 12.-22. december 2019, 29.-31. december 2019, 6.-13. januar 2020, 16.–28. januar 2020, 1.–11. februar 2020, 15.- 25. februar 2020, 29. februar – 10. marts 2020, 14.–24. marts 2020, 28. marts – 7. april 2020, 11.–25. april 2020, 29. april – 4. maj 2020, 8.–19. maj 2020, 25. maj – 3. juni 2020, 6.–15. juni 2020, 25.–30. juni 2020, 3.–14. juli 2020, 18.–28. juli 2020, 4.–11. august 2020, 15.–24. august 2020, 30. august – 7. september 2020, 12.–22. september 2020, 26. september – 5. oktober 2020, 10.–20. oktober 2020, 23. oktober – 16. november 2020, 22.–28. november 2020, 1.–4. december 2020 7.–27. december 2020, 1.–4. januar 2021, 8.–19. januar 2021, 22. januar – 3. februar 2021, 8.–16. februar 2021, 19. februar – 15. marts 2021, 20.–29. marts 2021, 3.–12. april 2021, 17. april – 11. maj 2021, 15.–21. maj 2021, 25. juni – 6. juli 2021, 10.–20. juli 2021, 26. juli – 31. august 2021, 4.-24. september 2021, 2.–12. oktober 2021, 17.–26. oktober 2021, 2.–4. november 2021, 6.–9. november 2021, 7.–10. november 2021, 14.-16 november 2021, 18.november -1. december 2021, 3.-13 december 2021, 9.–13. december 2021, 18. december 2021 – 2. januar 2022, 8.–9. januar 2022, 29.–31. januar 2022, 12.–14. februar 2022, 22.–25. februar 2022, 5.–10. marts 2022, 22.–28. marts 2022, 2.–7. april 2022, 16.–25. april 2022, 29. april – 5. maj 2022, 14.–18. maj 2022 og 3. juli 2022. Klageren har videre til Skattestyrelsen fremlagt en kalenderoversigt for indkomstårene 2019-2022, hvorpå klageren har tilkendegivet, hvornår han opholdt sig i henholdsvis Danmark og udlandet. For indkomstårene 2019-2022 har klageren bestridt følgende dage og perioder, som Skattestyrelsen har angivet som ophold i Danmark: 3.–13. januar 2019, 24. januar – 4. februar 2019, 7.–11. februar 2019, 16.–18. februar 2019, 20.–24. februar 2019, 27. februar 2019, 2.–3. marts 2019, 6. marts 2019, 14.–18. marts 2019, 24.–26. marts 2019, 29. marts – 3. april 2019, 13.–15. april 2019, 19. april – 9. maj 2019, 22.–31. maj 2019, 10.–11. juni 2019, 15.–17. juni 2019, 20. juni – 2. juli 2019, 5.–9. juli 2019, 15.-21. juli 2019, 28.–30. juli 2019, 2. august 2019, 5.–13. august 2019, 17.–24. august 2019, 28. august – 4. september 2019, 6.–10. september 2019, 12.–17. september 2019, 27. september – 7. oktober 2019, 12.–18. oktober 2019, 26. oktober – 5. november 2019, 9.–12. november 2019, 18. november – 5. december 2019, 12.–13. december 2019, 17.–22. december 2019, 6.–13. januar 2020, 16.–17. januar 2020, 22.–28. januar 2020, 1.–11. februar 2020, 15.–18. februar 2020, 24.-25. februar 2020, 29. februar -10. marts 2020, 14.-18. marts 2020, 23.-24. marts 2020, 28. marts – 1. april 2020, 4.–7. april 2020, 17.–25. april 2020, 29. april – 4. maj 2020, 8. maj 2020, 15.–19. maj 2020, 25. maj – 3. juni 2020, 15. juni 2020, 25.–30. juni 2020, 3.–14. juli 2020, 18.–28. juli 2020, 10.–11. august 2020, 15.–24. august 2020, 7. september 2020, 12.–22. september 2020, 26. september – 5. oktober 2020, 10.–12. oktober 2020, 19.–20. oktober 2020, 23. oktober – 16. november 2020, 1.–4. december 2020, 7. december 2020, 14.–18. december 2020, 26.–27. december 2020, 2.–4. januar 2021, 8. januar 2021, 16.–19. januar 2021, 26. januar – 3. februar 2021, 8.–9. februar 2021, 19. februar – 6. marts 2021, 12.–15. marts 2021, 20.–29. marts 2021, 3.–12. april 2021, 17. april 2021, 21. april – 4. maj 2021, 15.–21. maj 2021, 28. juni – 6. juli 2021, 10.–20. juli 2021, 26. juli – 8. august 2021, 19.–26. august 2021, 8.–19. september 2021, 24. september 2021, 2. oktober 2021, 8.–12. oktober 2021, 17.–26. oktober 2021, 2.–4. november 2021, 6.–9. november 2021, 14.–16. november 2021, 18. november – 1. december 2021, 3.–6. december 2021, 9.–13. december 2021, 18.–23. december 2021, 2. januar 2022, 8.–9. januar 2022, 29.–31. januar 2022, 12.–14. februar 2022, 5. marts 2022, 22. marts 2022, 2.–7. april 2022, 29. april 2022. Klageren har oplyst at have opholdt sig i Danmark i følgende dage og perioder: 25.–26. februar 2019, 4.–5. marts 2019, 14.–17. maj 2019, 7.–9. juni 2019, 10.–14. juli 2019, 22.–27. juli 2019, 3.–4. august 2019, 25.–27. august 2019, 18.–26. september 2019, 19.–21. oktober 2019, 13.–17. november 2019,14.–16. december 2019, 29.–31. december 2019, 18.–21. januar 2020, 19.–23. februar 2020, 19.–22. marts 2020, 2.–3. april 2020, 11.–16. april 2020, 9.–14. maj 2020, 6.–14. juni 2020, 4.–9. august 2020, 15.–24. august 2020, 30. august – 6. september 2020, 13.–18. oktober 2020, 22. – 28. november 2020, 8.–13. december 2020, 19.-25. december 2020, 1. januar 2021, 9.–15. januar 2021, 22.–25. januar 2021, 10.–16. februar 2021, 7.–11. marts 2021, 18.–20. april 2021, 5.–11. maj 2021, 25.–27. juni 2021,9.–18. august 2021, 27.–31. august 2021, 4.–7. september 2021, 20.–23. september 2021, 3.–7. oktober 2021, 24. december 2021 – 1. januar 2022, 22.–25. februar 2022, 6.–10. marts 2022, 23.–28. marts 2022, 16.–25. april 2022, 30. april – 5. maj 2022, 14.–18. maj 2022, 3. juli 2022. Omtvistede dage og perioder samt fremlagt dokumentation Som dokumentation for opfyldelse af betingelserne for exemptionslempelse har klageren over for Skattestyrelsen fremlagt sine arbejdsplaner (roster/performed activities) for indkomstårene 2019-2022, årsopgørelser, ansættelseskontrakt, kvitteringer og billeder med angivelse af dato/lokation. Skattestyrelsen har endvidere indhentet kontoudskrifter fra [finans1], [finans2], [finans3] og [finans4]. Klageren har derudover fremlagt en kalenderoversigt for indkomstårene 2019-2020, hvorpå klageren har tilkendegivet, hvornår han opholdt sig i henholdsvis Danmark og udlandet. For de dage, hvor klageren bestrider Skattestyrelsens opgørelse af klagerens ophold i Danmark, er der følgende dokumentation fremlagt for dage og perioder: 3.–13. januar 2019 Klageren har fremlagt billeder fra Tyskland for den 7.-8. januar 2019. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 13. januar 2019, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 3.-6. januar 2019 og den 9.-12. januar 2019. 24. januar – 4. februar 2019 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 30. januar 2019, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 24. januar 2019. Arbejdsplanen angiver videre, at klageren den 1. februar 2019 var registreret som instruktør under simulatortræning. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 25.-29. januar, den 31. januar og den 2.-4. februar 2019. 7.–11. februar 2019 Klageren har fremlagt billeder fra Tyskland for den 7. februar og den 10. februar 2019. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 11. februar 2019, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 8.-9. februar 2019. 16.–18. februar 2019 Klageren har fremlagt billeder fra Tyskland for den 16. februar og den 18. februar 2019. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 18. februar 2019 fra [virksomhed2]/ Bilværksted, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 17. februar 2019. Klageren har endvidere fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 18. februar 2019. 20.–24. februar 2019 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 20. februar 2019. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 22. februar 2019 fra et supermarked, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 23-24. februar 2019. 27. februar 2019 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 27. februar 2019. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 27. februar 2019 fra [virksomhed3], der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. 2.–3. marts 2019 Arbejdsplanen angiver, at klageren den 2. marts 2019 var registreret som instruktør under simulatortræning. Klageren har endvidere fremlagt et billede fra Tyskland for den 3. marts 2019. 6. marts 2019 Der er ikke fremlagt dokumentation for den ovenstående dato. 14.–18. marts 2019 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 16. marts 2019, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har endvidere fremlagt et billede fra Tyskland for den 18. marts. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 14.-15. marts og den 17. marts 2019. 24.–26. marts 2019 Det fremgår af arbejdsplanen, at klageren den 24.-25. marts 2019 var anført med Workshop. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 26. marts 2019. 29. marts – 3. april 2019 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 3. april 2019. Det fremgår videre, at klageren den 29. marts 2019 var registreret som instruktør under simulatortræning. Klageren har endvidere fremlagt billeder fra Tyskland for den 30. marts og den 1. april. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 31. marts og den 2. april 2019. 13.–15. april 2019 Klageren har fremlagt et billede fra Tyskland for den 14. april. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 13. april og den 15. april 2019. 19. april – 9. maj 2019 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 19. april, den 27.-29. april og den 9. maj. Klageren har endvidere fremlagt billeder fra Tyskland for den 21. april og den 28. april. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 20. april-26. april og den 30. april- 8. maj 2019. 22.–31. maj 2019 Klageren har fremlagt billeder fra Tyskland for den 24. maj og den 30.-31. maj 2019. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 25. maj 2019 fra supermarkedskæden [virksomhed3], der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 22.-23. maj og den 26.-29. maj 2019. 10.–11. juni 2019 Klageren har fremlagt kvitteringer dateret den 10.-11. juni, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. 15.–17. juni 2019 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 15. juni, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har endvidere fremlagt et billede fra Tyskland for den 16. juni 2019. 20. juni – 2. juli 2019 Klageren har fremlagt billeder fra Tyskland for den 20. juni og den 24. juni 2019. Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 20. juni 2019. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 21.-23. juli og den 25. juni-2. juli 2019. 5.–9. juli 2019 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 5. juli. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 6.-9. juli 2019. 15.-21. juli 2019 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 17.-18. juli. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 15.-16. juli og den 19.-21. juli 2019. 29.–30. juli 2019 Ifølge arbejdsplanen har klageren arbejdet den 30. juli 2019. 2. august 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for denne dato. 5.–13. august 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 17.–24. august 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 28. august – 4. september 2019 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 29. august, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay ” den 4. september 2019. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 6.–10. september 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 6. september og 10. september 2019. 12.–17. september 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 27. september – 7. oktober 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 12.–18. oktober 2019 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 12. oktober, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 26. oktober – 5. november 2019 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 26. oktober, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 9.–12. november 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 18. november – 5. december 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 12.–13. december 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 17.–22. december 2019 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 6.–13. januar 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 13. januar 2020. 16.–17. januar 2020 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 16. januar 2020. Der er ikke fremlagt dokumentation for den 17. januar 2020. 22.–28. januar 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 1.–11. februar 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 15.–18. februar 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 24.-25. februar 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 29. februar -10. marts 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 14.-18. marts 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 23.-24. marts 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 28. marts – 1. april 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 4.–7. april 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 17.–25. april 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 29. april – 4. maj 2020 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 29. april 2020. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 8. maj 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående dato. 15.–19. maj 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 25. maj – 3. juni 2020 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 25. maj 2020. Ifølge arbejdsplan har klageren arbejdet den 2. juni 2020. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 25. maj 2025, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. 15. juni 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående dato. 25.–30. juni 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 3.–14. juli 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 18.–28. juli 2020 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 28. juli, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 10.–11. august 2020 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 11. august, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 15.–24. august 2020 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 15. august, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 7. september 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående dato. 12.–22. september 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 26. september – 5. oktober 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 10.–12. oktober 2020 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 10. oktober. Der er ikke fremlagt dokumentation for den 11.-12. oktober 2020. 19.–20. oktober 2020 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 20. oktober. Der er ikke fremlagt dokumentation for den 20. oktober 2020. 23. oktober – 16. november 2020 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 13. november med ukendt kortnummer. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 1.–4. december 2020 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 1. december og den 4. december 2020. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 2.-3. december 2020. 7. december 2020 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 7. december 2020. 14.–18. december 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 26.–27. december 2020 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 26. december 2020. Det fremgår af klagerens arbejdsplan, at klageren var pålagt standby- vagt den 27. december 2020. 2.–4. januar 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 8. januar 2021 Det fremgår af klagerens arbejdsplan, at den fastsatte flyverute var [Tyskland1]- [Sverige1]. Ruten indebærer overflyvning/ passage af dansk luftrum. 16.–19. januar 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 26. januar – 3. februar 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 8.–9. februar 2021 Klageren har fremlagt kvitteringer dateret den 8. februar og den 9. februar, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. 19. februar – 6. marts 2021 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 19. februar 2020. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 12.–15. marts 2021 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 14. marts, der viser, at klageren har opholdt sig i Tyskland. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 12.-13. marts og den 15. marts 2021. 20.–29. marts 2021 Klageren har fremlagt kvitteringer dateret den 20. marts og den 22.- 24. marts 2021, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. 3.–12. april 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 17. april 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående dato. 21. april – 4. maj 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 15.–21. maj 2021 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 15. maj 2021 og den 21. maj 2021. Der er ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 28. juni – 6. juli 2021 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 6. juli 2021. Der er ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 10.–20. juli 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 26. juli – 8. august 2021 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 26. juli, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 19.–26. august 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 8.–19. september 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 24. september 2021 Arbejdsplanen angiver, at klageren var anført med ” pay” den 24. september 2021. 2. oktober 2021 Det fremgår af arbejdsplanen, at klageren er pålagt en ” self study ” dag. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for den pågældende dato. 8.–12. oktober 2021 Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 12. oktober, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den resterende periode. 17.–26. oktober 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 2.–4. november 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 6.–9. november 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den 6. -8. november 2021. Det fremgår af klagerens arbejdsplan, at klageren var pålagt standby- vagt den 9. november 2021. 14.–16. november 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 18. november – 1. december 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 3.–6. december 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 9.–13. december 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 18.–23. december 2021 Klageren har ikke fremlagt dokumentation for ovenstående periode. 2. januar 2022 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 2. januar 2022. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 2. januar, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. 8.–9. januar 2022 Klageren har endvidere fremlagt kvitteringer dateret den 8.-9. januar, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. 29.–31. januar 2022 Klageren har fremlagt kvitteringer dateret den 29. januar og den 31. januar, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. 12.–14. februar 2022 Klageren har fremlagt kvitteringer dateret den 12. februar og den 14. februar, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. 5. marts 2022 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 5. marts 2022. 22. marts 2022 Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 22. marts 2022. 2.–7. april 2022 Klageren har fremlagt kvitteringer dateret den 2. april, den 5. april og den 7. april, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. Klageren har fremlagt sin arbejdsplan, der viser, at klageren har arbejdet den 7. april 2022. Klageren har endvidere fremlagt en kvittering dateret den 4. april med ukendt kortnummer. 29. april 2022. Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 29. april, der viser, at klageren har opholdt sig i udlandet. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2019, 2020 og 2021 ikke anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1. For indkomståret 2021 har Skattestyrelsen ikke godkendt den selvangivne indkomst til exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, men har i stedet overført indkomsten til almindelig beskatning uden exemptionslempelse på i alt 1.794.549 kr. For indkomståret 2022 har Skattestyrelsen godkendt exemptionslempelse for perioden 2. januar 2022 til 3. juli 2022. Den resterende selvangivne indkomst på i alt 853.649 kr. er af Skattestyrelsen forhøjet til 968.954 kr., svarende til en regulering 115.305. kr. Denne regulerede indkomst er ikke anset for omfattet af exemptionslempelse efter ligningsloven § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, men er overført til almindelig beskatning uden lempelse. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: “… 1. Skattepligt og ligningsfrist (…) 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Det fremgår af kildeskattelovens § 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark, henses der blandt andet til om den pågældende person faktisk har en bopælsmulighed i Danmark. Med udgangspunkt i det nævnte i afsnit 1.1. anser vi dig for at have en bopælsmulighed i Danmark i indkomståret 2019 efter erhvervelsen af ejendom i Danmark den 1. juni 2019. Bopælsmulighed i Danmark er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at der indtræder fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark. På baggrund af de oplysninger, som du har fremlagt om dit opholdsmønster, må du ligeledes fra og med den 13. august 2019, hvor dit barn er indrejst til Danmark, vurderes at have taget ophold i din danske bolig. Dette understøttes også af dine kontoudtog, hvoraf kan udledes, at du i de efterfølgende 12 måneder fra 13. august 2019 må vurderes at have haft mindst 180 dage med ophold i Danmark. Der fremgår af dine kontoudtog et kontinuerligt forbrug i Danmark i dine friperioder samt en løbende pendleraktivitet til og fra Danmark, når du har fri fra dit arbejde i Tyskland. Vi vurderer derfor, at du reelt også har taget ophold i din bolig i Danmark, samtidig med din families tilflytning til Danmark. Vi noterer os samtidig, at du oplyser, at du ikke får en årsopgørelse i Tyskland, da du ikke har indkomst omfattet af tysk beskatning. Du ses således kun at være skattepligtig til Danmark For så vidt angår perioden forud for den 13. august 2019 følger det af kildeskattelovens § 2, stk. 2, at personer bosat i udlandet, der erhverver lønindkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på fly med hjemsted her i landet, omfattet af kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 1, er begrænset skattepligtig til Danmark. Vi anser dig derfor som værende begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 2 for indkomståret 2019 frem til den 12. august 2019. Dette betyder, at du frem til denne dato alene er skattepligtig her til landet af de indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 2. Vi noterer os, at du nu er enig i vurderingen af dine skattepligtsforhold. Du har ved anmodning af 15. marts 2023 ligeledes anmodet om genoptagelse af indkomstårene 2019 og 2020. En anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal indgives til skatteforvaltningen senest den 1. maj i det fjerde efter indkomstårets udløb. Du har således anmodet rettidigt om genoptagelse af indkomstårene 2019 og 2020. Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Enkle økonomiske forhold er defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Personer med indkomst fra udlandet, og indkomst der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler, er ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018. Da du har indkomst for arbejde udført i udlandet, er du dermed omfattet af den 3 årige ligningsfrist. Vi kan derfor også behandle din skatteansættelse for 2021 og 2022. (…) 2. Beskatningsretten (…) 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Fuldt skattepligtige personer er personer, der har bopæl her i landet. Du har fra august i indkomståret 2019 – 2022 haft bopæl i Danmark, og derfor er du fuldt skattepligtig her i landet. Reglerne står i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Du skal derfor medregne samtlige indkomster på den danske indkomstopgørelse, uanset hvor i verden de stammer fra. Det fremgår af statsskattelovens § 4. I perioden frem til den 13. august 2019, hvor du er vurderet begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, er du skattepligtig af indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold udført ombord på fly med hjemsted her i landet. Du har ved afgørelse af 31. januar 2024 modtaget tilladelse til omvalg til at anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Efter artikel 15, stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 12. juni 1996 mellem Danmark og Tyskland kan løn optjent ombord på luftfartøj i international trafik beskattes i den kontraherende stat, hvor flyselskabets virkelige ledelse har sit sæde. Du beskattes derfor i Danmark af din lønindkomst fra [virksomhed1] A/S. (…) 4. Lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3 (…) 4.3. Vores begrundelse og bemærkninger Efter ligningslovens § 33 A kan du få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver 6-månedersperiode. Lempelse efter § 33 A er en exemptionlempelse. Hvis beskatningsretten til lønnen er tillagt Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale, får du halv skattenedsættelse, hvis du er privatansat, og du i øvrigt opfylder betingelserne. Det er dig, der har bevisbyrden for, at du opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Vi har anmodet dig om at indsende dokumentation for, at du opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Du har i henhold til bestemmelserne i skattekontrollovens § 1 og § 2, pligt til at afgive nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af din indkomstskat og skatteansættelse. Som det fremgår af byrettens dom af den 1. december 2016 vedrørende lempelse for indkomståret 2006, skal skatteyder fremlægge objektiv dokumentation for, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt. Se hertil SKM2017.473.BR og senere stadfæstelse i SKM2019.512.ØLR. Det fremgår ligeledes af byrettens dom af den 8. februar 2018 vedrørende indkomståret 2012, at skatteyder har bevisbyrden for, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt. Se hertil SKM2018.207.BR. Det bemærkes, at der ved anvendelse af lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A er en række meget konkrete betingelser, der skal være opfyldt, førend lempelsesreglen finder anvendelse. Der gælder et krav om, at det arbejdsbetingede udlandsophold skal være på mindst 6 måneders varighed. Videre må der inden for enhver 6-måneders periode højst være 42 dages ophold inden for det danske rige i forbindelse med ferie eller lignende. Disse to betingelser indebærer, at den, der anser sig for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, på anmodning skal kunne fremlægge objektiv dokumentation, der gør Skattestyrelsen i stand til at følge opholds- og arbejdsmønsteret på en sådan måde, at såvel 6-måneders som 42-dages betingelsen kan konstateres overholdt. Overholdelse af 42-dages betingelsen er, som det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, en betingelse om ophold nede på dagsniveau. Lovgrundlaget foreskriver specifikt 42 dage, og således ikke cirka 42 dage. Dette er også bekræftet af Østre Landsret i TfS 1997, 556 ØLD (brudte døgn). Som det også fremgår af dommen, SKM2023.310.BR, vedrørende indkomståret 2014, er overholdelse af 42-dages betingelsen ikke et administrativt skøn, men et konkret krav om bevisdokumentation for udlandsopholdet. Betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A indeholder meget konkrete bestemmelser om ophold i og uden for Danmark, og det er ikke muligt at dispensere fra bestemmelsen. Hvis man ikke – efter anmodning – kan dokumentere, at betingelserne er opfyldt, kan Skattestyrelsen ikke træffe afgørelse om lempelse af dansk skat efter ligningslovens § 33 A. Da der aldrig har været en administrativ praksis for lempelse efter ligningslovens § 33 A baseret på andet en objektiv dokumentation, har der følgelig heller ikke været en praksisændring. Du har oplyst, at du vurderer at være berettiget til lempelse for 2019, 2020, 2021 frem til 1. juli 2022. Efter fremsendelse af forslag til afgørelse, hvor vi har inddraget oplysningerne fra de kontoudtog, som vi efter reglerne i skattekontrolloven har været nødt til at rekvirere direkte fra dine bankforbindelser, ønsker du nu alligevel ikke lempelse for anden halvår af 2019, 2020 og 2021. Du ønsker altså at begrænse din lempelse til første halvdel af 2019 og 2022. Du har anmodet om, samt oplyst din indkomst med lempelse for hele perioden, og vi bliver derfor nødt til at vurdere hele perioden i denne afgørelse. Vi noterer os dog, at du nu er enig i ikke at være berettiget til lempelse for anden halvår af 2019, 2020 og 2021. Vi vurderer dog, at du i perioden fra 2. januar 2022 til 3. juli 2022 har overholdt lempelsesbetingelserne. Vi godkender derfor lempelse for denne periode svarende til en lempelsesberettiget lønandel på 1.107.559 kr. for 2022. Du har fremsendt en kalenderoversigt, som du har udfyldt, hvori du har markeret, hvornår du mener, du har opholdt dig i Danmark og udlandet. Da en kalender udfyldt af dig ikke kan karakteriseres som objektiv dokumentation, skal denne underbygges af bilag/dokumentation, der har den fornødne objektive karakter. Vi bemærker til kravet om objektiv dokumentation, at dokumentation af objektiv karakter er kendetegnet ved at være personhenførbart materiale, der kan tids- og stedbestemmes med en hvis sikkerhed. Som eksempler på sådan type dokumentation, kan fremhæves kvitteringer med tilhørende dokumentation for ejerskabet til det anvendte betalingskort samt kontoudtog. Billeder lever ikke op til disse kendetegn uanset, om der måtte være tilføjet en geolokalisering. Billedernes motiv kan ikke motiv-, tids- eller stedbestemmes med nogen sikkerhed. Endvidere kan geolokaliseringen uden videre justeres. Validiteten af billeder er derfor usikker, og kan som følge heraf heller ikke stå alene som dokumentation. De billeder du har fremlagt, har vi derfor ikke kunnet anvendes som dokumentation for dine oplyste udlandsophold. Det er eksempelvist også uvist, hvorledes et billede af et tagpaptag (30. maj 2019) eller printerpatroner (6. februar 2019) skal sige noget om dit udlandsophold. Du har fremlagt kvitteringer som dokumentation for dine udlandsophold. Vi har ved gennemgangen af de fremlagte kvitteringer konstateret, at der er anvendt 15 forskellige betalingskort. Det drejer sig om betalingskort med slutcifrene ”[...76]” (VISA), ”[...55]” (VISA), ”[...54]” (Maestro), ”[...43]” og ”[...94]” ([finans4]), ”[...17]” (VISA), ”[...70]” (VISA), ”[...42]” (Girocard), ”[...67]” (Girocard), ”[...37]” (VISA), ”[...62]” (VISA), ”[...35]” (DE-Carte), ”[...83]” (VISA), ”[...02]” (VISA) og ”[...23]” (VISA). Ud af disse har du selv fremlagt dokumentation for dit ejerskab til betalingskortene med slutcifrene ”[...76]” (VISA), ”[...55]” (VISA), ”[...54]” (Maestro), ”[...23]” (Apple Pay). Vi har ved henvendelse direkte til din bankforbindelse [finans4] fået oplyst, at du ejer kortene med slutcifrene ”[...43] og [...94]”. Du har i forlængelse af det fremsendte forslag til afgørelse også fremsendt dokumentation på dit ejerskab til betalingskortet med slutcifrene ”[...17]” (VISA). Dit ejerskab til de øvrige betalingskort er fortsat udokumenteret. Allerede af denne grund kan disse kvitteringer ikke tillægges nogen dokumentationsmæssig betydning. Den dokumentationsmæssig usikkerhed der dermed opstår omkring det fremlagte materiale, og den deraf følgende indflydelse på vurderingen af, om du er berettiget til lempelse eller ikke, må du selv bære risikoen for. Da det materiale du selv har indleveret er utilstrækkeligt til at vurdere, hvorvidt du er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, har vi ved yderligere materialeindkaldelse af den 1. marts 2024 anmodet dig om at fremsende dine bankkontoudtog for 2019 - 2022. Da vi ikke har modtaget disse, har Skattestyrelsen oplyst, at vi med hjemmel i skattekontrollovens § 59 indhenter dine bankkontoudtog direkte ved dine bankforbindelser. Du har i dine bemærkninger givet udtryk for, at du mener, at dette er ud over, hvad loven er tiltænkt. Det er ikke helt klart, hvad du mener hermed. Vi finder det dog uomtvisteligt, at Skattestyrelsen har hjemmel til at indhente kontoudtog med henblik på at sikre en materielt korrekt skatteansættelse i forbindelse med en skattekontrol. Henset til størrelsen på den oplyste lempelse er det såvel væsentligt som nødvendigt at tilsikre et fyldestgørende grundlag til at foretage en vurdering af berettigelsen heraf herunder med indhentelse af kontoudtog. Du oplyser, at din lempelsesperiode løber fra januar 2019 til 3. juli 2022. De to alternative perioder, du efter fremsendelse af forslag til afgørelse, har fastholdt, er medtaget i denne sammentælling. Vi har dog været nødt til at opdele din oplyste periode med udlandsophold i fire forskellige perioder, da du flere gange afbryder din lempelsesperiode ved at udføre arbejde i Danmark. Vi henviser til begrundelserne for de enkelte periodeafgrænsninger nedenfor under hver enkelt periode. Vi har sammenholdt din kalenderoversigt med de af Skattestyrelsen indhentede kontoudtog fra dine banker. Vi har i den forbindelse bemærket en længere række uoverensstemmelser mellem, hvor der er et faktisk forbrug ifølge dine kontoudtog, og hvor du ifølge den kalenderoversigt, som du selv har udarbejdet, har opholdt dig. Vi bemærker i den forbindelse, at dit barn samt barnets mor har adresse på [adresse1], [by2]. I den forbindelse kan fremhæves følgende perioder: Periode 1: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Du afbryder dit udlandsophold den 31. december 2019, da du ifølge din arbejdsplan (performed duty roster) har udført arbejde, mens du har opholdt dig i Danmark. Arbejdet har bestået i gennemførelse af et online kursus (benævnt ”Document update Winter Operations”). Du har vedrørende dette arbejde fremlagt en arbejdsgivererklæring af 21. februar 2023 med følgende indhold: ”D. 31.12.2019 Er [klager] blevet scheduleret til at gennemgå et kursus i vinter operation. Dagen er afsat således at han har fået tildelt 8 timer til opgaven. Uden dette kursus, ville han ikke kunne udføre sine pligter som pilot, og var som sådan en nødvendighed i forbindelse med hans virke som pilot for [virksomhed1] A/S.” Vi betvivler ikke, at gennemførelse af dine online kurser er en nødvendighed for, at du kan udføre dit arbejde som pilot for [virksomhed1] A/S. Betingelsen for at arbejde udført inden for det danske rige ikke tillægges afbrydende virkning for udlandsophold i forhold til lempelse efter ligningslovens § 33 A er imidlertid, at arbejdet skal være nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsophold. Det betyder, at det arbejde, der udføres inden for riget skal være nødvendigt og begrundet i arbejdsgiverens forhold. Der skal ved vurderingen af, hvad der er nødvendigt arbejde anlægges en restriktiv vurdering. Gennemførelse af et onlinekursus ses ikke at være betinget af ophold i Danmark, og kan derfor heller ikke anses for at være nødvendigt arbejde her i riget. Du afbryder således dit udlandsophold denne dato. Du har ligeledes udført arbejde i Danmark den 25. og 26. februar 2019. Disse dage er i din roster benævnt ODX - Extra Office Duty. Af din arbejdsgivererklæring fremgår følgende herom: ”D. 25-26.02.2019 er [klager], som noter i vores schedulerings system også antyder, blevet bedt om at møde på den Amerikanske ambassade i [by1] i forbindelse med udstedelse af [...]. Formålet var at gøre ham i stand til at hente og bringe fly til og fra USA. I den forbindelse var han ydereligere blevet bedt om at møde på [virksomhed1] hovedkontor for at drøfte en eventuel afhentning af fly fra USA. Da disse dage ligger udenfor hans normale arbejdsperiode, er disse dage blevet tildelt som ekstra kontor dage (ODX dage).” På baggrund af din arbejdsgivers forklaring må det pågældende arbejde anses for at være nødvendigt arbejde, der er betinget af ophold her i Danmark og i direkte forbindelse med dit arbejde i udlandet som pilot. Dit udlandsophold afbrydes derfor ikke ved udførelse af dette arbejde i Danmark. Vi gør dog opmærksom på, at retsvirkningen af, at betingelsen om nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsholdet er opfyldt, kun er, at udlandsopholdet ikke afbrydes. Løn for det pågældende arbejde er fortsat ikke lempelsesberettiget, da det vedrører arbejde udført i Danmark. Inden for denne lempelsesperiode finder vi grund til at fremhæve følgende uoverensstemmelser samt udokumenterede perioder: Du har i perioden fra 3. januar 2019 til 13. januar 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette udlandsophold. Der er derfor ikke grundlag for at godkende denne periode. Du har i perioden fra 24. januar 2019 til 4. februar 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Du har kun den 1. februar haft arbejde ifølge din roster benævnt Instructor Simulator fra kl. 08.00 – 15.00. Der er ikke i øvrigt modtaget nogen dokumentation for dette udlandsophold. Der er derfor ikke grundlag for at godkende denne periode. Det samme gør sig gældende fra den 7. februar 2019 til 11. februar 2019. Du har i perioden fra 16. februar 2019 til 18. februar 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette udlandsophold. Der er derfor ikke grundlag for at godkende denne periode. Der er den 19. februar en dankortnota på dit [finans3] kontoudtog, hvilket må være forbrug i Danmark vedrørende dagene før. Din bemærkning om at det er et [virksomhed4] app abonnement ændrer ikke på, at der mangler dokumentation for udlandsophold, og perioden derfor ikke kan godkendes. Du har i perioden fra 20. februar 2019 til 24. februar oplyst, at du har været i Tyskland. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette udlandsophold. Der er dankortnotaer på dit [finans3] kontoudtog den 25. februar, hvilket må vurderes at vedrøre forbrug i Danmark i de forudgående dage. Du har heller ikke dokumenteret, at du reelt først er indrejst til Danmark den 25. februar 2019. Der er derfor ikke grundlag for at godkende denne periode. Du har i perioderne 14. marts 2019 til 17. marts 2019, 25. og 26. marts 2019 samt 30. marts 2019 til 2. april 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke dokumentation for udlandsophold i disse perioder. Den 3. april 2019 har du ifølge dit [finans4] kontoudtog haft forbrug ved [virksomhed5] Germany, hvilket er foreneligt med en indrejse til Tyskland forud for nogle arbejdsdage. Du har i perioden fra 19. april 2019 til 9. maj 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er inden for denne periode dankort-transaktioner på dit [finans3] kontoudtog. På dit [finans4] kontoudtog er der den 6. maj et køb ved [virksomhed6], og der er ligeledes den 19. april et køb ved [virksomhed7] i Irland og den 9. maj 2019 køb ved [virksomhed8] [Tyskland2] lufthavn. Dette er foreneligt med en henholdsvis ind- samt udrejse. Du har i perioden fra 20. juni 2019 til 2. juli 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er inden for denne periode dankort-transaktioner på dit [finans3] kontoudtog samt [finans1] kontoudtog. Der er inden for denne periode ligeledes på dit [finans4] kontoudtog lejet en bil ved [virksomhed9] af typen Iveco, hvilket typisk er en større kassevogn. Der er ligeledes den 2 juli køb på dit [finans4] kontoudtog ved henholdsvis [virksomhed10] ([Holland1]) samt [virksomhed11], hvilket må være en udrejse fra Danmark til Tyskland forud for arbejde den 3. juli. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 15. juli 2019 til 21. juli 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er inden for denne periode dankort-transaktioner på dit [finans3] kontoudtog. Der er ligeledes forbrug på dit [finans4] kontoudtog ved [virksomhed11], [virksomhed8] [Tyskland2] lufthavn, [virksomhed12] og [virksomhed13] [by1]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 5. august 2019 til 13. august 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er inden for denne periode dankort-transaktioner på såvel dit kontoudtog fra [finans3] og [finans1]. På dit [finans4] kontoudtog er der forbrug ved [virksomhed11], [Hotel1] [by1], [virksomhed12] og [virksomhed10] ([Holland1]). Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 28. august 2019 til 10. september 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er inden for denne periode dankort-transaktioner på dit kontoudtog fra både [finans3] og [finans1]. På dit [finans4] kontoudtog er der forbrug ved [virksomhed6], [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed5] Germany ([Tyskland3]). Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode, og kun har pendlet til udlandet i forbindelse med arbejde den 5. september og 10. september. Du har i perioden fra 26. oktober 2019 til 5. november 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er den 26. oktober på dit [finans4] kontoudtog brugt penge på [virksomhed8] [Tyskland2] lufthavn, [virksomhed10] ([Holland1]) og [virksomhed14] [Holland1], hvilket er foreneligt med en indrejse til Danmark. Den 5. november er der på dit [finans4] kontoudtog brugt penge ved [virksomhed11] samt [virksomhed10] ([Holland1]), hvilket er foreneligt med en udrejse fra Danmark. I den mellemliggende periode er der dankortforbrug på dit kontoudtog fra [finans1]. Dette indikerer, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 18. november 2019 til 5. december 2019 oplyst, at du har været i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er inden for denne periode dankortforbrug på dine kontoudtog fra såvel [finans3] som [finans1]. Den 5. december er der forbrug på dit [finans4] kontoudtog ved [virksomhed11] og [virksomhed12] (Denmark), hvilket må være en udrejse fra Danmark forud for arbejde i Tyskland den 6. december. Vi vurderer derfor at du reelt har været i Danmark i denne periode. Vi er opmærksomme på det forhold, at du først ved overtagelse af ejendommen på [adresse1], [by2], pr. 1. juni 2019 ses at have en fast bopæl til rådighed i Danmark. Uagtet at det er uklart præcist, hvor du har opholdt dig i Danmark frem til denne dato, må du dog også blot på baggrund af din egen kalenderoversigt have haft mulighed for at være i Danmark. Vi finder det dog også ubetænkeligt at lægge til grund, at du såvel i kraft af dine familiære forhold som huskøb reelt har været i Danmark forud for erhvervelsen af ejendom i Danmark medio 2019. Periode 2: 5. januar 2020 til 28. april 2020 Du oplyser, at du har en udrejse fra Danmark den 5. januar 2020, hvorfor vi har startet et nyt udlandsophold denne dato. Du afbryder dog udlandsopholdet den 28. april 2020, fordi du denne dato er pilot på en flyvning fra [Rusland1] til [by1]. Af din arbejdsgivererklæring fremgår følgende: ”D. 28.04.2020 på en flyvning fra [Rusland1] til [by1], kan vi bekræfte at han, som hans schedule antyder, har fløjet som passivt besætningsmedlem.” Af din roster fremgår, at du har fløjet fra [Rusland1] til [by1]. Der er ikke angivet (DH/deadhead) ud for denne flyvning. Det fremgår kun, at du har fløjet som passivt besætningsmedlem (DH/deadhead) fra [by1] til [Tyskland1] samme dag. Da det er dig, der har fløjet fra [Rusland1] til [by1], afbryder du dit udlandsophold denne dato. Det skyldes, at du ved at have landet her i riget som pilot, har genoptaget din hovedbeskæftigelse som pilot her i riget, hvorved det arbejdsbetingede udlandsophold afsluttes. Der fremgår et ”P” af din roster ud fra flyvningen fra [Rusland1] til [by1]. Det er uklart, om dette betyder, at flyvningen er en positioning flight, hvor du kun har fløjet som passivt besætningsmedlem. Det er i givet fald uvist, hvorfor der også anvendes betegnelsen DH/deadhead. Selvom periode nr. 2 og 3 slås sammen til én periode vil det dog ikke ændre på § 33 A vurderingens udfald, da du fortsat ikke vil være berettiget til lempelse grundet omfanget af ophold inden for det danske rige. Vi henviser til gennemgangen i det følgende. Minimum 6-månedersperioden for et udlandsophold med start den 5. januar 2020 er den 4. juli 2020. Da du afbryder udlandsopholdet allerede den 28. april 2020 er 6-måneders betingelsen således ikke overholdt for denne periode. Der er inden for denne periode dog også uoverensstemmelser mellem din kalenderoversigt og dine kontoudtog. Vi fremhæver følgende: Du har i perioden fra 5. januar til 13. januar oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for en udrejse den 5. januar eller i øvrigt udlandsophold i den efterfølgende periode. Perioden kan derfor ikke godkendes. På dit [finans4] kontoudtog er der den 13. januar forbrug ved [virksomhed11], [virksomhed12] (Denmark) [by1] og [virksomhed13] [by1]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode, og først er udrejst fra Danmark til Tyskland den 13. januar forud for at skulle på arbejde i Tyskland den 14. januar. Du har i perioden fra 1. februar til 11. februar oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. På dit [finans4] kontoudtog er der den 1. februar forbrug ved [virksomhed8] [Tyskland2] lufthavn og [virksomhed10] ([Holland1]), hvilket må være en indrejse til Danmark. Den 10. og 11. februar er der forbrug ved [virksomhed11], [Hotel1], [by1] og [virksomhed12] [by1], hvilket må være en udrejse fra Danmark. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 29. februar til 10. marts oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. På dit [finans4] kontoudtog er der den 29. februar forbrug ved [virksomhed8] [Tyskland2] lufthavn og [virksomhed10] ([Holland1]), hvilket må være en indrejse til Danmark. Den 10. marts er der forbrug ved [virksomhed11] og [virksomhed12] [by1], hvilket må være en udrejse fra Danmark. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 17. april til 24. april oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for en udrejse den 16. april eller i øvrigt udlandsophold i den efterfølgende periode. Perioden kan derfor ikke godkendes. Der er ligeledes Dankort transaktioner på dit [finans3] kontoudtog herunder et køb på 40 DKK ved [virksomhed15]. Periode 3: 28. april til 7. oktober 2020 Du afbryder dette udlandsophold den 7. oktober 2020, da du denne dato har gennemført en flyvning som pilot fra [Frankrig1] til [by1]. Minimums 6-månedersperioden for et udlandsophold med start den 28. april 2020 er den 27. oktober 2020. Da du afbryder udlandsopholdet den 7. oktober 2020 er 6-måneders betingelsen således ikke overholdt for denne periode. Der er inden for denne periode ligeledes uoverensstemmelser mellem din kalenderoversigt og dine kontoudtog. Vi fremhæver følgende: Du har i perioden fra 25. maj til 1. juni oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. På dit [finans4] kontoudtog er der den 25. maj forbrug ved [virksomhed16] [by3] og den 2. juni ved [virksomhed6] og [virksomhed17] ([by1]). Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark. Du har i perioden fra 25. juni til 30. juni oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. På dit [finans4] kontoudtog er der den 25. juni køb ved [virksomhed6] og [virksomhed17] ([by1]), hvilket er foreneligt med en indrejse. I de efterfølgende dage er der dankort-transaktioner på dit [finans3] kontoudtog herunder ved Forretning: [virksomhed18] samt [virksomhed19], der ses at være en bod ved [adresse2]. Du har i perioden fra 3. juli til 14. juli oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. På dit [finans4] kontoudtog er der den 3. juli køb ved [virksomhed6]. I den efterfølgende periode er der frem til 14. juli løbende dankort transaktioner på dit [finans3] kontoudtog herunder ved [virksomhed15] [by4]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 18. juli til 28. juli oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. Der er inden for denne periode løbende dankort transaktioner på dit [finans3] kontoudtog herunder MobilePay [virksomhed20]. Af dit [finans4] kontoudtog fremgår den 28. juli et køb ved [virksomhed11], hvilket må vurderes at være en udrejse fra Danmark forud for arbejde i Tyskland den 29. juli. Vi vurderer derfor at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 15. august til 24. august oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Du har fremlagt en kvittering fra lufthaven i [Tyskland1] fra den 15. august. Dette er foreneligt med en indrejse til Danmark. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for udlandsophold i den efterfølgende periode. Der er inden for denne periode løbende dankort transaktioner på dine kontoudtog fra [finans3] samt [finans1]. Den 24. august er der på dit [finans4] kontoudtog køb ved [virksomhed6], hvilket er foreneligt med en udrejse. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 12. september til 22. september oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Der er ikke fremlagt dokumentation for dette udlandsophold. På dit [finans4] kontoudtog fremgår, at du den 12. september har brugt penge ved [virksomhed10] ([Holland1]) og den 21. og 22. september ved [virksomhed11] og [virksomhed21] AS [by1] samt [virksomhed12] [by1]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 26. september til 5. oktober oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. På dit [finans4] kontoudtog fremgår, at du den 26. september har brugt penge ved [virksomhed10] ([Holland1]). 5. oktober fremgår ligeledes køb ved [virksomhed11] og [virksomhed10] ([Holland1]). Disse køb er forenelige med henholdsvis ind- og udrejse fra Danmark. I den mellemliggende periode er der dankortnotaer på dit [finans3] kontoudtog samt et dankortkøb på dit kontoudtog ved [finans1]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Periode 4: 7. oktober 2020 til 3. juli 2022 Du har i perioden fra 23. oktober 2020 til 16. november 2020 oplyst, at du har opholdt dig i Tyskland. Vi har ikke modtaget dokumentation på dette udlandsophold. På dit [finans4] kontoudtog er der den 23. oktober et køb ved [virksomhed12] [by1] samt den 16. november ved [virksomhed22] og [virksomhed11]. Disse transaktioner vurderer vi er henholdsvis ind- og udrejse fra Danmark. I den mellemliggende periode er der kontinuerlige dankorttransaktioner på dit [finans3] kontoudtog. Der er også en MobilePay betaling til en ”[virksomhed23]”, hvilket ses at være [virksomhed23], der er en butik i [by2]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 1. december 2020 til 4. december 2020 oplyst, at du har været i udlandet. Ifølge dit [finans4] kontoudtog har du den 1.december haft et køb ved [virksomhed10] ([Holland1]) og den 4. december ved [virksomhed11] og [virksomhed10] ([Holland1]). Vi vurderer derfor, at du reelt er taget hjem til Danmark efter endt arbejde den 1. december og taget ud af Danmark igen til arbejde den 4. december. Du har i perioden fra 26. januar 2021 til 3. februar 2021 oplyst, at du har været i Tyskland. Vi har ikke modtaget dokumentation på, at du er udrejst fra Danmark den 25. januar eller for udlandsophold i denne periode. På dit [finans4] kontoudtog har du den 3. februar haft køb ved [virksomhed22], [virksomhed17] og [virksomhed24]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark, og først er udrejst til Tyskland i forbindelse med arbejde den 3. februar. Du har i perioden fra 19. februar til 6. marts oplyst, at du har været i Tyskland. Vi har ikke modtaget dokumentation på udlandsophold i denne periode, hvorfor perioden ikke kan godkendes. Der er også et køb på dit [finans4] kontoudtog den 19. februar ved [virksomhed17], hvilket er foreneligt med en indrejse. Du har i perioden fra 21. april til 4. maj oplyst, at du har været i udlandet. Vi har ikke modtaget dokumentation på udlandsophold i denne periode, hvorfor perioden ikke kan godkendes. Der er ligeledes køb ved [virksomhed6] på dit [finans4] kort samt en MobilePay betaling til [virksomhed25] på dit [finans3] kontoudtog. Du har i perioden fra 10. juli til 20. juli oplyst, at du har været i udlandet. Vi har ikke modtaget dokumentation på udlandsophold i denne periode. Du har på dit [finans4] kort brugt penge ved [virksomhed6]. Den 20. juli har du anvendt dit kort ved [virksomhed11] og [virksomhed12] [by1], hvilket ses at være en udrejse fra Danmark. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark i denne periode. Du har i perioden fra 26. juli til 8. august oplyst, at du har været i udlandet. Vi har ikke modtaget dokumentation på udlandsophold i denne periode. Du har heller ikke dokumenteret en indrejse til Danmark den 9. august. Du har den 26. juli på dit [finans4] kort gennemført et køb ved [virksomhed6]. I den efterfølgende periode er der også en dankort transaktion på dit [finans3] kontoudtog samt et køb på [virksomhed26]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark. Du har i perioden fra 6. november til 9. november oplyst, at du har opholdt dig i udlandet. Vi har ikke modtaget dokumentation for dette udlandsophold. DU har i samme periode forbrug på dit [finans4] kontoudtog ved [virksomhed17] og [virksomhed22] samt [virksomhed11] og [virksomhed12] [by1]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark. Du har i perioden fra 18. november til 1. december oplyst, at du har opholdt dig i udlandet. Vi har ikke modtaget dokumentation for udlandsophold i denne periode. Der er i denne periode køb på dit [finans4] betalingskort ved [virksomhed26] [by5], [virksomhed26] [by2], [virksomhed27], [virksomhed6] samt [virksomhed22]. Vi vurderer derfor, at du reelt har været i Danmark. For det fulde overblik henvises til bilag 1 til dette forslag. Vi har ved udarbejdelsen af bilag 1 taget udgangspunkt i dine kontoudtog, da der af disse kontoudtog, fremgår det forbrug, man normalt forbinder med faktisk fysisk ophold. Vi har ligeledes på dit kontoudtog fra [finans4] fået oplyst ”card activity date” ved hver enkelt postering, hvilket må forstås som dit betalingskorts faktiske anvendelsesdato. Det samme gør sig gældende for kontoudtoget fra [finans2], hvor kortets anvendelsestidspunkt ligeledes fremgår. Under disse omstændigheder, hvor der ifølge dit kontoudtog kontinuerligt i både 2019, 2020 og 2021 har været faktisk forbrug i Danmark i perioder, hvor du samtidig oplyser, at du opholder dig i udlandet, påhviler det dig med en meget høj grad af sikkerhed at bevise, at du opholder dig i udlandet. Denne bevisbyrde har du efter Skattestyrelsens opfattelse ikke løftet. Se hertil retspraksis i form af Byrettens dom af 8. februar 2018 vedrørende indkomståret 2012 (SKM2018.207.BR). På baggrund af ovenstående gennemgang må du vurderes reelt at have haft omfattende pendleraktivitet til og fra Danmark. Din pendleraktivitet ses både at kunne foregå ved bil, men også at være foregået med fly fra Tyskland via. både [Tyskland1] lufthavn samt de nærtliggende lufthavne i [Tyskland2] og [Tyskland3]. Du ses ligeledes at have anvendt [Holland1] lufthavn som mellemlanding til og fra [by1] lufthavn samt [by2] lufthavn. Yderligere har vi generelt fundet, at de ophold i Danmark du selv har oplyst om i din kalenderoversigt er startet henholdsvis sluttet efter du selv har oplyst. Der er således også på den baggrund flere dage med ophold i Danmark, end hvad der kan udledes i dine kalenderoversigt. Vi har også medtaget flyvninger til og fra destinationer, hvor flyveruten til de pågældende destinationer må vurderes at passere igennem dansk luftrum. Dette omfatter ruten [Tyskland1] – [Sverige1]. Det følger af folkerettens territoriale højhedsret, at et lands territorium ligeledes omfatter dets luftrum. Dage med passage af dansk luftrum skal derfor medtælles ved opgørelsen af dage med ophold inden for det danske rige. Samlet set er det vores vurdering at du har haft et ophold i Danmark, der er uforeneligt med lempelse efter ligningslovens § 33 A i 2019, 2020 og 2021. Vi imødekommer derfor ikke din anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2019 og 2020. For 2021 og frem til og med den 1. januar 2022 godkender vi ikke lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Vi godkender lempelse for perioden 2. januar 2022 til 3. juli 2022. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. januar 2025 udtalt følgende: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Der henvises derfor til det i afgørelsen anførte, der fastholdes i sin helhed. Da der ikke er fremlagt nye oplysninger, skal vi i det følgende kun adressere de i klagen nedlagte fem påstande samt de dertilhørende anbringender. Vedrørende skattepligt (klagers påstand nr. 1 - 3) Det kan til disse påstande oplyses, at klagers fulde skattepligt til Danmark indtræder i 2019, da klager i dette indkomstår erhverver rådighed over bopæl i Danmark samt dokumenterbart også tager ophold i denne. Der henvises til afgørelsens afsnit 1, hvor dette er gennemgået. Det i øvrigt af klager anførte til disse påstande er ikke bemærkninger, der vedrører de til sagen tilvejebragte oplysninger. Der er således i vidt omfang tale om anbringender baseret på et hypotetisk faktum om, at der ikke til sagens vurdering er indhentet oplysninger fra klagers bankforbindelser. Vi finder derfor heller ikke grundlag for at komme med yderligere bemærkninger til dette, da det fremstår som irrelevante betragtninger, der ignorerer sagens faktum, og dermed som værende uden relevans for den konkrete sag. Vedrørende lempelse efter LL § 33 A (klagers påstand nr. 4) Klagers ophold i Danmark har haft et omfang, der er uforeneligt med lempelse efter ligningslovens § 33 A. Det fremgår ganske klart af de til sagen tilvejebragte oplysninger – her i særdeleshed klagers kontoudtog – at, klager reelt opholder sig i Danmark i sin fritid og pendler til og fra sin arbejdsplads i [Tyskland1]. Der henvises til afgørelsens afsnit 4 samt bilag 1. Vedrørende kontoudtog (klagers påstand nr. 5) Klager nedlægger påstand om, at de til sagens oplysning indhentede kontoudtog er ”uhjemlet og uberettiget”. Klager konkretiserer ikke denne betragtning nærmere, men henviser til et bilag indholdene et brev af 2. oktober 2024 fra en advokat [person1], der indeholder en generel anmodning om, at alle disse oplysninger (kontoudtog hentet direkte ved finansielle virksomheder) slettes i alle sager. Vi kan ikke komme med nærmere bemærkninger til denne type generelle henvendelser. Vi henviser derfor ved nærværende sag til, at behandlingen af en afgørelses materielle indhold tilkommer Skatteankeforvaltningen som rette rekursinstans. Der er således ikke hjemmel til at behandle spørgsmål af materiel karakter i forbindelse med indsigelser over Skattestyrelsens sagsbehandling. I medfør af officialprincippet har Skattestyrelsen, som offentlig myndighed, pligt til at søge en sag oplyst således, at der kan træffes afgørelse på et betryggende grundlag med henblik på at træffe en materielt korrekt afgørelse. Skattestyrelsens sags-oplysning i denne sag er i overensstemmelse hermed både for så vidt angår den fulde skattepligts indtræden samt lempelse efter ligningslovens § 33 A. Kontoudtogene er oplysninger indhentet til kontrol af klagers skatteansættelse. Begrebet ”skatteansættelse” er defineret i forarbejderne til skatteforvaltningslovens (Lovforslag L 110, FT 2004/2005, afsnit 4.17). Der fremgår heraf følgende: ”Begrebet skatteansættelse (ansættelse af skat) anvendes såvel om opgørelsen af grundlaget for skatteansættelsen som om beregningen af den skat, dette grundlag fører til, samt beregningen af tillæg, gebyrer eller lignende, der er knyttet til skatteberegningen. Begrebet omfatter desuden på tilsvarende måde fastsættelse af afgiftstilsvar.” Klagers skattepligtsstatus samt skattelempelsesvurderingen falder inden for dette begreb. Vi har forståelse for, at de til sagen indhentede kontoudtog har - et for klager – særdeles ubekvemt indhold. Det er dog ikke Skattestyrelsens opfattelse, at materielt korrekte oplysninger kan ignoreres, slettes eller på anden måde ses bort fra. Det bemærkes, at indhentning af kontoudtog direkte fra klagers bankforbindelser på baggrund af Skattekontrollovens § 59 er et oplysende sagsbehandlingsskridt af processuel karakter for at oplyse sagen og dermed udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed. Oplysningerne er indhentet til brug for behandlingen af klagers skatteansættelser, herunder vurderingen af spørgsmålet om indtræden af fuld skattepligt. Der er derfor ikke tale om en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages, jf. udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand FOB 2014-10 og SKM2013.458.LSR. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at denne påstand skal afvises fra realitetsbehandling. Klager har anmodet om at oplysningerne indhentet fra klagers bank slettes fra sagen (GDPR). Skattestyrelsen har den 20. december 2024 givet afslag herpå. Det er som begrundelse herfor anført, at oplysningerne er indhentet i henhold til gældende lovgivning, og at behandlingen sker til nødvendige og saglige formål inden for Skattestyrelsens myndighedsopgave. Vi noterer os at klager på intet tidspunkt fremfører, at de oplysninger der fremgår af klagers bankkonti er urigtige. Den omstændighed, at oplysningerne fra klagers bankkonti dokumenterer, at klager opholder sig i Danmark, er ikke et sagligt grundlag for at forlange oplysningerne fjernet fra sagen. Øvrigt – ikke grundlag for berostillelse Det kan endeligt oplyses, at for så vidt angår det af klager vedhæftede forslag til afgørelse af 19. december 2024 (Agter – afslag på genoptagelse) er der den 10. januar 2025 truffet afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse. Afgørelsen vedhæftes nærværende udtalelse til orientering. Der er derfor ikke grundlag for en berostillelse af sagen på dette eller andet grundlag. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A og derfor er berettiget til lempelse af sin indkomst for indkomstårene 2019, 2020, 2021 og 2022. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Klagesagen drejer sig dels om skattepligt i medfør af kildeskattelovens §2, herunder adgangen til at anvende grænsegængerreglen i kildeskattelovens afsnit IA og om adgangen til af beregne nedslag i skatten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens §33A, stk. 3 om halvt nedslag og dels om, at Skattestyrelsen ulovligt og uberettiget har indhentet af oplysninger hos finansielle virksomheder. Skattestyrelsen i [by6] har ved forslag af 19. december 2024 (bilag 5) genoptaget skatteansættelserne for årene 2019-2022 med indsigelsesfrist den 6. januar 2025, Skattestyrelsen har i forslaget tilkendegivet, at klagefristen for afgørelsen af 30. september 2024 ikke ”rykkes”, uagtet at sagen drejer sig om samme indkomstår og om samme spørgsmål som behandles i afgørelsen af 30. september 2024. Klienten har v/ advokat [person1] ved brev af 2. oktober 2024, (bilag 6) fremsendt klage over Skattestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med indkaldelse af kontoudtog fra klientens bankforbindelser som led i bedømmelsen af nedslag i skatten efter bestemmelsen i ligningslovens §33A. Sagen behandles af Skattestyrelsen i [by7] v/Chefkonsulent [person2], der ved mail af 20. December 2024 (bilag 7) har meddelt klienten, at Skattestyrelsen vil undersøge klientens kritik af sagsbehandlingen for så vidt angår uhjemlet og uberettiget indkaldelse af oplysninger hos finansielle virksomheder. Det oplyses i bilag 7, at svar på henvendelsen kan forventes modtaget den 20. Januar 2025. Skattestyrelsen i [by7] meddeler samtidig, at klagen over sagsbehandlingen ikke har opsættende virkning for Skattestyrelsens afgørelsen af 30. september 2024, og fristen for klagefristen er derfor den 30. december 2024. Da klagen over afgørelsen af 30. september 2024 for årene 2019-2022 omfatter de samme spørgsmål, der nu er optaget til fornyet bedømmelse i forslaget af 19. december 2024, jf. sagens bilag 5, og som også behandles i klagen af 2. oktober 2024, jf. sagens bilag 6, vedrørende konsekvenserne for sagsbehandlingen i forbindelse med Skattestyrelsens indkaldelse af oplysninger fra finansielle institutioner, anmoder jeg om, at klagebehandlingen af afgørelsen af 30. september 2024 stilles i bero, indtil Skattestyrelsen har færdigbehandlet anmodningen om genoptagelse og indtil Skattestyrelsen i [by7] har behandlet klagen over sagsbehandlingen i forbindelse med uhjemlet og uberettiget indkaldelse af oplysninger hos finansielle virksomheder Påstande Skatteansættelsen efter reglen om fuld skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 ophæves. Klienten er begrænset skattepligtig i Danmark af løn optjent som pilot om bord på [virksomhed1]s fly. jf. kildeskattelovens § 2, stk.1., jf. stk. 2, og fra og med 1. juni 2019 af overskud af ejendom beliggende i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 5. Renteindtægter og kapitalindkomster udgår af skatteansættelserne, jf. beløbsangivelser på årsopgørelserne for 2019-2022 (sagens bilag 1-4). Klienten er berettiget til i medfør af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 og 2 at vælge, at den skattepligtig indkomst og skatteberegningen opgøres og foretages efter grænsegængerreglen i kildeskatteloves afsnit IA, herunder at skatten af lønnen nedsættes - som oplyst i selvangivelsen - efter bestemmelsen ligningslovens § 33A, stk. 3 om halvt nedslag, jf. afgørelse om omvalg af 31. januar 2024 (bilag 8) Klientens bankkontoudskrifter skal udgå af sagen, idet Skattestyrelsen uden hjemmel i skattekontrollovens §59 og uberettiget har indhentet oplysninger om klientens kontoudskrifter hos finansielle virksomheder Anbringender Til støtte for påstandene gør jeg gældende: Anbringender om skattepligt i medfør af ligningslovens § 2: at Skattestyrelsen i strid med de faktiske forhold i afgørelsen har forudsat, at klienten er fuldt skattepligtig i Danmark i medfør af kildeskattelovens §1, stk. 1, nr. 1, og ansættelsen ophæves følgelig at Skattestyrelsen ikke har bedømt klientens skattepligtsstatus, men blot har lagt en forkert registrering af klientens skattepligtsstatus som fuld skattepligtig i selvangivelsesmodulet til grund for skatteansættelserne, at Skattestyrelsen [by7] i afgørelse af 31. januar 2024 har tiltrådt, at vilkårene i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1 og 2 for ændring af valg i selvangivelsen er opfyldt, idet Skattestyrelsen tilkendegiver, at den forkerte skattepligtstatus i Indberetningsmodulet som fuldt skattepligtig for alle årene har afskåret klienten fra at foretage valg af grænsegængerregel at klienten i 2007 i forbindelse med ansættelse som pilot hos [virksomhed1] er fraflyttet til Tyskland, at klienten ved fraflytningen har etableret bopæl i Tyskland på adressen [adresse3], [Tyskland4], at klienten i forbindelse med fraflytning til Tyskland har afhændet sin hidtidige bolig i Danmark beliggende [adresse4], [by8], at betingelserne for beskatning efter bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 dermed bortfaldt i forbindelse med afhændelse af boligen Danmark i 2008, at klienten i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland siden fraflytning til Tyskland i 2007, at klienten ikke har udført arbejdsopgaver i Danmark siden fraflytningen, og ikke har taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1 at Skattestyrelsen er vidende om, at registrering af klientens skattepligtsstatus i selvangivelsesmodulet som fuldt skattepligtig er forkert, at Danmark i henhold til artikel 6 og artikel 15 i dansk-tysk dobbeltbeskatningsoverenskomst alene er tillagt beskatningsretten til overskud af ejendom beliggende i Danmark og til løn optjent ombord på [virksomhed1]s fly, at Skattestyrelsen - uden saglig begrundelse - har afvist klientens anmodning om ændring af Skattestyrelsens fejlagtige klassifikation på årsopgørelsen som fuldt skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, at klienten er blevet beskattet af renteindtægter og kapitalindtægter, uagtet at Tyskland er tillagt beskatningsretten at klienten på grund af forkert klassifikation af skattepligtstatus i selvangivelsesmodulet er afskåret fra at anmode om valg af grænsegængerreglen, at grænsegængerreglen kun kan anvendes at personer med status som begrænset skattepligt eller med status med skattemæssigt hjemsted i udlandet, at Skattestyrelsen har forsømt at rette fejl i mandtallet, og der styrer Indberetningsmodulet at Skattestyrelsen har ansvaret for mandtalslisten, og denne ikke kan ændres af skatteyderen Anbringender om anvendelse af ligningslovens § 33A at Skattestyrelsen uden hjemmel i skattekontrollovens §59 og uberettiget har indhentet oplysninger om klientens kontoudskrifter hos finansielle virksomheder, at indhentede kontoudskrifterne skal slettes ved bedømmelse af sagen om nedslag i skatten efter ligningslovens § 33A. at oplysninger vedrørende kontoudtogene, der er medtaget i Skattestyrelsens sagsfremstilling og i Skattestyrelsens kalenderoversigt vedlagt sagsfremstillingen, skal slettes, at oplysningerne ikke kan indgå ved den ligningsmæssige bedømmelse af skatteansættelser om hverken skattepligt eller nedslag i skatten efter bestemmelsen i ligningslovens § 33A at Skattestyrelsens afvisning af selvangivet nedslag i skatten af lønindkomst i medfør af ligningslovens § 33A ikke kan støttes på ulovlig sagsbehandling, og at der indrømmes lempelse af skat i medfør af ligningslovens §33A som selvangivet Sagsfremstilling Klienten har etableret bopælen i Tyskland i 2007 i forbindelse med ansættelse som pilot hos [virksomhed1] hjemmebase i Tyskland og har ikke rådet over bopæl i Danmark side fraflytningen i 2007. Klienten har siden 2007 været beskæftiget som pilot hos det danske luftfartsselskab [virksomhed1], og har i alle årene siden 2007 optjent lønnen ved arbejde om bord på selskabets fly. Fraflytningen til Tyskland i 2007 og opgivelse af boligen i Danmark indebærer, at den fulde skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 ophører. Løn optjent om bord på [virksomhed1]s fly kan beskattes i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, og bestemmelsen i artikel 15 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland tillægger Danmark beskatningsretten til løn optjent om bord på danske fly i international trafik. Lønnen beskattes dermed ikke i Tyskland, idet Tyskland lemper for dobbeltbeskatning af løn efter exemptionsreglen. I sommeren 2019 erhvervede klienten ejendommen beliggende [adresse1] i [by2]. Klientens ægtefælle og ægteparret barn flyttede til Danmark i august 2019 og tilmelder sig på Folkeregisteret adressen. Klienten tog ikke bopæl i Danmark. Klientens, arbejds- og boligmæssige forhold ændres ikke, og skattepligtsforholdene er ligeledes uændret. Klienten er fortsat beskæftiget som pilot hos [virksomhed1] med hjemmebase i Tyskland, og klienten er uændret skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Skattepligten i Danmark af lønnen er reguleret af kildeskattelovens § 2 om begrænset skattepligt. Jeg henviser i den forbindelse til kildeskattelovens § 7, stk. 1, hvorefter, der indtræder fuld skattepligt i Danmark ved erhvervelse af bolig, dog forudsat at ejerens ophold i Danmark er arbejdsbetinget. Ved ophold menes således arbejdsbetingede ophold i Danmark. Kortvarige ophold hos ægtefælle og børn i forbindelse med ferie og fridage er turisme og udløser ikke skattepligt efter bopælsbestemmelsen. Klienten udfører ikke arbejde i Danmark, og klienten tager således ikke ophold i Danmark, men bevarer uændret sin bopæl i Tyskland, og der skete ingen ændring af ansættelsesforholdet hos [virksomhed1]. Klienten er således uændret skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, jf. artikel 4 i den dansktyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset at ægtefællen flytter til Danmark i 2019. Skattepligt efter bopælsbestemmelsen i kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 indtræder ikke ved kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Jeg henviser til omtalen af praksis i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning. Når opholdet i Danmark har karakter af ferieophold set fra et fast sted i udlandet, og opholdet i Danmark ikke har en varighed på mere end 180 dage indenfor en 12 måneders periode, indtræder der ikke fuld skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1. Klienten er fuldtidsbeskæftiget som pilot med base i udlandet, og der er ikke dokumenteret ophold i Danmark udover 180 dage. Jeg henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at ægtefæller hver især skal opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Jeg henviser til offentlig tilgængelig praksis, der er omtalt i Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.2, Ægtefælle bosiddende i Danmark, hvor praksis beskrives som følger: Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Se SKM2012.311.LSR, SKM2014.750.SR, SKM2007.353.SR og SKM2019.65.SR. Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen. Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle. Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke. Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning. Ægtefællens tilflytning til Danmark kan ikke begrunde ændring af klientens skattepligtsstatus, idet bedømmelse af ægtefællernes skattepligtsstatus ved tilflytning foretages for hver ægtefælle for sig. Klienten har været fast ansat hos [virksomhed1] siden 2007 og haft fast bopæl i Tyskland. Opholdene i Danmark har i alle årene fra 2007 samt i de fire år, der er omfattet af klagen, været kortvarige, og opholdene kan ikke begrunde fuld skattepligt efter bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1. Opholdene i Danmark har haft en varighed på mindre end 42 dage indenfor 6 måneder, og dermed har klienten opfyldt vilkårene for nedslag i skatten af løn, jf. ligningslovens § 33A, idet vilkårene for brug af grænsegængerreglen kildeskattelovens afsnit IA tillige har været opfyldt. Ansøgning om omvalg er imødekommet, jf. sagens bilag 8, idet den forkerte registrering af skattepligtstatus afskar klienten fra at foretage valget. Jeg bemærker, at Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen med Tyskland er tillagt beskatningsretten til løn optjent om bord på dansk indregistreret fly, og hele lønnen beskattes derfor alene i Danmark, og nedslag i skatten af begrænset skattepligtig lønindkomst beregnes derfor med halvdelen af skatten af løn optjent om bord på dansk fly, jf. ligningslovens §33 A, stk. 3. Skattepligtskoden om fuld skattepligt i de udsendte årsopgørelse for indkomstårene 2019-2022 bedes derfor korrigeret til begrænset skattepligt, således at skatten beregnes med satserne for begrænset skattepligt, og skatten beregnes af indkomster omfattet af kildeskattelovens § 2, og således, at der beregnes nedslag i skatten af løn optjent i 1. kvartal med 50%, jf. ligningslovens § 33A, stk. 3 og grænsegængerreglen i kildeskattelovens afsnit IA, og skatten af renteindtægter udgår af skatteansættelsen. Jeg vender tilbage med supplerede oplysninger og bemærkninger til klagen, når Skattestyrelsen i [by7] har besvaret klagen over sagsbehandlingen.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren i indkomståret 2019 og frem er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, eller begrænset skattepligtig efter samme lovs § 2, stk. 2, jf. stk. 1. Er klageren alene begrænset skattepligtig, skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren kan betragtes som grænsegænger for indkomstårene 2019-2022 efter kildeskattelovens §§ 5A-5D. Er klageren fuldt skattepligtig, eller kan han betragtes som grænsegænger, skal Landsskatteretten endvidere tage stilling til, om klageren er berettiget til exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for indkomstårene 2019-2022. Landsskatteretten skal endelig tage stilling til, om klagerens anmodning om sletning af de af Skattestyrelsens indhentede oplysninger om klagerens bankkonti skal imødekommes. Retsgrundlaget Skattepligt Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet. ” Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, at ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier. Det følger af kildeskattelovens § 7, at for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligten i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.1.2.2. Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 14. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.256.ØLR, at skatteyderens fulde skattepligt var genindtrådt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, idet skatteyderen havde opholdt sig i Danmark i hvert fald i mere end 180 dage. Landsrettens dom var en stadfæstelse af byrettens dom af 17. august 2018, refereret i SKM2018.429.BR. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 10. december 2012, offentliggjort som SKM2013.29.VLR, at skatteyderen blev anset for fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Der blev bl.a. lagt vægt på, at skatteyderen i 2003 havde erhvervet en fast ejendom her i landet, hvor den pågældendes ægtefælle og børn siden havde boet, og hvor skatteyderen havde opholdt sig ca. 1/3 af tiden. Der blev endvidere lagt vægt på, at han varetog sine erhvervsmæssige interesser, når han opholdt sig i Danmark. Grænsegængerregler Det fremgår af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Af kildeskattelovens § 5 C, stk. 1, fremgår: ”Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.” Af kildeskattelovens § 5 D, stk. 1, fremgår: ”Den skattepligtige skal ved afgivelse af overdragerens oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.” Følgende fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. ”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: (…) Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil.” Lempelse Af ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3, fremgår: ” Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt. … Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.” Følgende fremgår af artikel 15, stk. 3 i dobbeltoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland: ” Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.” I overensstemmelse med Højesterets dom, offentliggjort i SKM2003.209.HR, må et udlandsophold anses for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig her i landet i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode. Det fremgår af Retten i [by9] dom af 4. maj 2023, offentliggjort som SKM2023.310.BR, at det påhviler skatteyderen at løfte bevisbyrden for at være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Der kan kun gives lempelse, såfremt den der anser sig berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A i fornødent omfang dokumenterer, at vedkommende ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet seksmåneders periode, jf. byrettens dom af 8. februar 2018, offentliggjort i SKM2018.207.BR, og Østre Landsrets dom af 23. september 2019, offentliggjort i SKM2019.512.ØLR. Det fremgår af Retten i [by10] dom af 26. november 2012, offentliggjort som SKM2013.85.BR, at retten fandt det godtgjort, at skatteyderen ikke havde opholdt sig i Danmark i mere end højst 56 dage i den omhandlende periode, og at han i ingen delperiode på 6 måneder inden for den samlede periode havde opholdt sig i Danmark i mere end højst 42 dage. Skatteyderen havde afgivet detaljeret forklaring om, hvor han befandt sig de enkelte dage, som i vidt omfang var underbygget af den fremlagte kalenderudskrift og skriftlige vidneerklæringer. På dette grundlag fandt retten, at skatteyderen var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Dommen blev anket til Østre Landsret af Skatteministeriet. Landsretten afsagde dom den 26. august 2015, offentliggjort som SKM2015.576.ØLR. For så vidt angår spørgsmålet om lempelse ændrede landsretten byrettens dom, men kun vedrørende fordelingen af den lempelsesberettigede indkomst mellem fuld og halv lempelse (ligningslovens § 33 A, stk. 1 og ligningslovens § 33 A, stk. 3). Det fremgår af [by1] Byrets dom af 1. december 2016, offentliggjort som SKM2017.473.BR, at retten fandt, at skatteyderen ikke efter forklaringerne – som ikke støttedes af nogen objektiv dokumentation i form af hotelregninger eller flybilletter, havde bevist, at han opfyldte opholdsbetingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1. Databeskyttelsesforordningen Efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra b fremgår: "1. Den registrerede har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og den dataansvarlige har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: (…) 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang denne behandling er nødvendig: (..) (b) for at overholde en retlig forpligtelse, der kræver behandling i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og som den dataansvarlige er underlagt, eller for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. (…) ”Hvis I vil klage over afgørelsen efter databeskyttelsesforordningen I kan klage over denne afgørelse til Datatilsynet, som er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at databeskyttelseslovgivningen overholdes. I kan læse mere om, hvordan man klager, på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk. Datatilsynet anbefaler, at en klage sendes via Digital Post, men du kan også sende klagen med brev til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattepligt Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved vurderingen af, om bopælskravet er opfyldt, tillægges det vægt, om den pågældende gennem stiftelse af husstand, indgåelse af lejemål eller andre foranstaltninger har tilkendegivet en hensigt om at have fast hjemsted her i landet. Det følger af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven. Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår af folkeregistret, at klageren den 1. august 2007 udrejste fra Danmark til Tyskland. Det er endvidere oplyst, at klageren opgav sin bolig i Danmark. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i forbindelse med udrejsen. Klageren og hans tyske samlever erhvervede i 2019 en fast ejendom i Danmark, som klagerens samlever og parrets barn flyttede ind i, mens klageren forblev bosiddende i Tyskland. Skattestyrelsen har på denne baggrund anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 13. august 2019 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at klageren ved erhvervelsen af ejendommen har fået rådighed over en bolig her i landet. Klageren har været fuldt skattepligtig til Tyskland siden den 1. august 2007. Der foreligger ikke oplysninger om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt i perioden fra udrejsen i 2007 til det påklagede indkomstår. Der er derfor tale om en tilflytningssituation. Ifølge repræsentantens oplysninger udgør klagerens ophold i Danmark ikke over 180 dage og mindre end 3 måneder i sammenhæng i indkomstårene 2019-2022. Klageren har fremlagt oplysninger om sit ophold i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2022. Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren har varetaget erhvervsmæssige interesser i Danmark. På baggrund af sagens oplysninger og klagerens forklaringer finder Landsskatteretten efter en samlet konkret vurdering, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at klagerens fulde skattepligt er genindtrådt, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Landsskatteretten finder således, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2019-2022, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 13. august 2019 til og med 2022. Grænsegænger Personer, der opfylder betingelserne for at blive omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A, og som vælger at blive beskattet efter disse, kan få skatten beregnet på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 5 C. Beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-5 D forudsætter et aktivt tilvalg fra skatteyderens side, jf. kildeskattelovens § 5 D. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelsen. Klageren har den 15. marts 2023 bedt om omvalg i forhold til at blive registreret som grænsegænger. Klageren arbejdede i perioden 2019-2022 som pilot hos luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S, der er hjemmehørende i Danmark, hvor selskabets ledelse har hovedsæde. I henhold til ansættelseskontrakten var klagerens hjemmebase i [by1], mens tjenestebasen var i [Tyskland1]. Landsskatteretten finder, at klageren er begrænset skattepligtig af lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S for perioden fra den 13. august 2019 til og med 2022, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt. Landsskatteretten finder således, at klageren kan anvende reglerne for grænsegængere for perioden fra den 13. august 2019 til og med 2022, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Kontooplysninger Af klagen af 30. december 2024 fremgår blandt andet, ”at Skattestyrelsen uden hjemmel i skattekontrollovens § 59 og uberettiget har indhentet oplysninger om klientens kontoudskrifter hos finansielle virksomheder.” Ligesom det er anført, at ”oplysninger vedrørende kontoudtogene, der er medtaget i Skattestyrelsens sagsfremstilling og i Skattestyrelsens kalenderoversigt vedlagt sagsfremstillingen, skal slettes” og ”at oplysningerne ikke kan indgå ved den ligningsmæssige bedømmelse af skatteansættelser om hverken skattepligt eller nedslag i skatten efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.” Dette forhold kan anses som en anmodning om sletning af personoplysninger efter artikel 17 i databeskyttelsesforordningen. Landsskatteretten imødekommer ikke denne anmodning om sletning af personoplysninger om klageren i hans bankkontoudskrifter. Afgørelsen er truffet efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra b. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra b, finder retten til sletning ikke anvendelse, i det omfang behandlingen af personoplysninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse eller er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse eller en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det betyder bl.a., at en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at slette personoplysninger om en registreret, hvis andre regler gør, at myndigheden ikke må slette dem, f.eks. offentlighedslovens regler om notat- og journaliseringspligt. Disse regler gør, at en offentlig myndighed kun i få tilfælde vil kunne slette dokumenter, som er indgået i en sag. Skatteankestyrelsen har til opgave at behandle klager over bl.a. Skattestyrelsens afgørelser, og Skatteankestyrelsen er som offentlig myndighed underlagt notat- og journaliseringspligt efter offentlighedslovens § 13 og § 15. I forbindelse med klagesagsbehandlingen skal Skatteankestyrelsen bl.a. dokumentere det materiale, der er indgået i skatteforvaltningens sagsbehandling og dokumentere klagesagens forløb. Landsskatteretten finder på den baggrund, at anmodningen om sletning af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 17 ikke kan imødekommes. Landsskatteretten finder endvidere, at kontoudskrifterne fra [finans1], [finans2], [finans3] og [finans4] ikke kan tillægges betydning ved opgørelsen af klagerens opholdsdage efter ligningslovens § 33 A. Lempelse for indkomstårene 2019-2021 Klageren har fremlagt oplysninger i form af forskudsopgørelser, årsopgørelser, ansættelseskontrakt fra [virksomhed1] A/S, arbejdsplaner (roster/performed activities) for indkomstårene 2019-2022, ansættelseskontrakt, kvitteringer, billeder med angivelse af dato/lokation, lønsedler og kalender. Skattestyrelsen har endvidere indhentet kontoudskrifter fra [finans1], [finans2], [finans3] og [finans4]. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at klageren i indkomstårene 2019- 2021 har haft en 6-måneders periode med ophold i Danmark under 42 dage. Klageren har mange dage i de omhandlende år, hvor der ikke er fremlagt dokumentation for eller sandsynliggørelse af ophold i udlandet. Under disse omstændigheder og efter en konkret vurdering af sagens faktiske forhold, sammenholdt med klagerens angivelse af ophold i Danmark, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for at have opholdt sig i Danmark under 42 dage inden for en given 6-måneders periode i indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Klageren er dermed ikke berettiget til exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for indkomstårene 2019-2021. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Lempelse for indkomståret 2022 Med hensyn til indkomståret 2022 finder Landsskatteretten ud fra en samlet vurdering af klagerens personlige forhold, den fremlagte dokumentation og de afgivne forklaringer, at klageren har sandsynliggjort, at han opholdt sig uden for Danmark i de følgende omtvistede dage og perioder: 6. juli 2021, 26. juli 2021, 24. september 2021, 12. oktober 2021, 9. november 2021, 2. januar 2022, 8.–9. januar 2022, 29.–31. januar 2022, 12.–14. februar 2022, 5. marts 2022, 22. marts 2022, 2.–7. april 2022, 29. april 2022. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har opholdt sig uden for Danmark i de følgende dage og perioder: 1. juli – 5. juli 2021, 10.–20. juli 2021, 27. juli – 8. august 2021, 19.–26. august 2021, 8.–19. september 2021, 24. september 2021, 2. oktober 2021, 8.–11. oktober 2021, 17.–26. oktober 2021, 2.–4. november 2021, 6.–8. november 2021, 14.–16. november 2021, 18. november – 1. december 2021, 3.–6. december 2021, 9.–13. december 2021, 18.–23. december 2021. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der for disse dage og perioder ikke er fremlagt dokumentation for ophold uden for Danmark samt klagerens friperioder i henhold til arbejdsplanerne. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klagerens ophold i Danmark i forbindelse med ferie eller lignende har haft en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6 måneders periode i perioden 2. januar 2022 til 3. juli 2022. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Pilot bosat i Tyskland ikke fuldt skattepligtig, men lempelse nægtet (jnr. 24-0115977) · skattewiki.dk