Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0112713

Skønsmæssig momsforhøjelse ved huller i fakturarækkefølgen stadfæstet

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
30. september 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af et byggeselskabs momstilsvar for 1.-4. kvartal 2022 med 809.098 kr., idet Skattestyrelsen ved gennemgang af bankkontoudtog konstaterede huller i fakturarækkefølgen (33 manglende fakturaer) og forhøjede salgsmomsen ud fra en gennemsnitlig fakturastørrelse samt nægtede fradrag for købsmoms på 512.903 kr. på grund af manglende dokumentation. Selskabet gjorde gældende, at det havde bilag og fakturaer, at betalinger ikke var modtaget på anden vis, og at Skattestyrelsen havde begået sagsbehandlingsfejl, herunder ved ikke at besvare en e-mail sendt den 28. august 2024. Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget ikke var opfyldt, at skønnet over salgsmoms baseret på manglende fakturaer var retvisende, og at der ikke kan indrømmes skønsmæssigt fradrag for købsmoms uden objektiv dokumentation, jf. SKM2025.138.BR. Retten fandt endvidere, at høringsfristen og officialprincippet var overholdt, og at risikoen for en e-mail sendt til et forkert domæne ikke påhviler Skattestyrelsen. Afgørelsen blev stadfæstet i sin helhed.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2021.456.LSR
  • SKM2021.692.LSR
  • SKM2025.138.BR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0112713 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioderne 1. - 4. kvartal 2022 Forhøjelse af momstilsvar 809.098 kr. Nedsættelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomheds Register (CVR), at selskabet [klager] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 23. september 2021. Selskabet er ejet af [person1], som også er registreret som direktør. Selskabets formål er udførelse af bygge- og entreprisearbejde samt hermed beslægtet virksomhed. Den 1. oktober 2021 blev selskabet momsregistreret med kvartalet som angivelsesperiode. Selskabet har for kalenderåret 2022 indberettet løn for tre medarbejdere. For angivelsesperioderne fra 1. januar 2022 til den 31. december 2022 har selskabet angivet et samlet momstilsvar på 37.030 kr. Følgende er angivet: Periode Salgsmoms Købsmoms Tilsvar 1. kvartal 2022 122.223 99.996 22.227 2. kvartal 2022 220.776 209.703 11.073 3. kvartal 2022 50.929 50.622 307 4. kvartal 2022 156.005 152.582 3.423 I alt 549.933 512.903 37.030 På baggrund af en kontrol af selskabets indberettede moms har Skattestyrelsen, ved materialeindkaldelse af den 13. maj 2024, anmodet om selskabets kontospecifikationer, balance pr. 31. december 2022, en redegørelse for selskabets aktiviteter samt bankkontoudtog for 2022. Den 12. juni 2024 rykkede Skattestyrelsen for materialet. Skattestyrelsen modtog den 17. juni 2024 kontoudtog fra selskabets bankkonto [kontonr.1] i [finans1]. Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af selskabets kontoudtog konstateret erhvervsmæssige posteringer. Det fremgår af bankkontoudtogene, at der i perioden fra den 6. januar 2022 til den 30. december 2022 samlet er indsat 2.743.796 kr. inkl. moms. på selskabets konto. Desuden fremgår det, at 46 indbetalinger er overført med posteringstekst ”Overførsel” og ”Faktura” med henvisning til fakturanumrene 102, 103, 104, 105, 107, 108, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 127, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 137, 139, 140, 142, 148, 158, 170, 171, 172, 174, 175, 177, 178, 179 og 181. Yderligere fremgår det af kontoudtogene, at de indbetalinger hvor der henvises til et fakturanummer udgør 2.607.073 kr. Følgende fakturanumre mangler: 1. kvartal 2022: 106, 109 og 110. 3. kvartal 2022: 136, 138, 141, 143, 144, 145, 146, 147, 149, 150, 151, 152, 153, 154, 155, 156 og 157. 4. kvartal 2022: 159, 160, 161, 162, 163, 164, 165, 166, 167, 168, 169, 173, 176 og 180. Der er ikke foretaget indsætninger som kan henføres til de manglende fakturanumre. Skattestyrelsen har derfor konstateret huller i fakturarækkefølgen for 1., 3. og 4. kvartal 2022. På denne baggrund og idet indbetalingerne ikke kan afstemmes med den indberettede moms, har Skattestyrelsen antaget, at selskabet har udstedt de manglende fakturaer og modtaget betaling på anden vis. Skattestyrelsen har herefter foretaget en skønsmæssig opgørelse over de manglende fakturaer ud fra en gennemsnitlig fakturastørrelse på 44.350 kr. (1.330.518/30) og en enkelt faktura på 80.000 kr. Dette giver en yderligere omsætning på 1.543.569 kr. inkl. moms, hvorefter selskabets salgsmoms forhøjes med 308.713 kr. (1.543.569 * 20 %). Selskabets salgsmoms er periodiseret ud fra tidspunktet i det kvartal i 2022, hvor indsætningerne tidligere er foretaget. Skattestyrelsen har herefter opgjort virksomhedens salgsmoms for 1. – 4. kvartal 2022 til følgende: Periode Beregnet salgsmoms Angivet salgsmoms Ændring i salgsmoms 1. kvartal 141.532 kr. 122.223 kr. 19.309 kr. 2. kvartal 181.965 kr. 220.776 kr. -38.811 kr. 3. kvartal 252.097 kr. 50.929 kr. 201.168 kr. 4. kvartal 270.534 kr. 156.005 kr. 114.529 kr. I alt 846.128 kr. 549.933 kr. 296.195 kr. Skattestyrelsen har i mangel af dokumentation for selskabets udgifter ikke godkendt fradrag for købsmoms for 1. – 4. kvartal 2022. Selskabet har i forbindelse med klagesagens behandling ikke fremsendt udgiftsbilag. Selskabets momstilsvar for 1. – 4. kvartal 2022 er herefter forhøjet til samlet 809.098 kr. (846.128 kr. – 37.030 kr.) Formelt Skattestyrelsen varslede den skønsmæssige forhøjelse af selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne fra 1. januar til 31. december 2022 den 23. august 2024, og traf den påklagede afgørelse den 20. september 2024. Af en meddelelse i selskabets skattemappe fremgår, at selskabets direktør den 25. oktober 2024 anførte, at selskabet havde forsøgt at kontakte Skattestyrelsen, ligeledes at selskabet kan fremlægge bilag fra deres ØK-system. Skattestyrelsen fremsendte et brev til selskabets adresse den 11. november 2024. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen telefonisk havde forsøgt at kontakte selskabet og selskabets direktør den 30. oktober 2024. I brevet gør Skattestyrelsen selskabet opmærksom på, at afgørelse af den 20. september 2024 kan påklages. Af en meddelelse i selskabets skattemappe af 20. november 2024 fremgår, at selskabets direktør anmodede om genoptagelse af momsfastsættelsen. Den 6. december 2024 besvarede Skattestyrelsen selskabets henvendelse af 20. november 2024, og anførte, at anmodningen om genoptagelse ikke kunne imødekommes, da der ikke var fremsendt materiale. Skattestyrelsen henviste til klageadgangen. I forbindelse med klagesagens behandling har selskabet fremsendt følgende: En E-mail af 28. august 2024 fremsendt til domænet ”@skst.dk”. Det fremgår af mailen, at selskabets direktør tidligere har fremsendt en mail til Skattestyrelsen og at selskabet har fakturaer og bilag i henhold til momsregnskabet. En oversigt over salgsfakturaer og kreditnotaer vedrørende indkomståret 2022. Bilagene er ikke fremsendt. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar til 846.128 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2022 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 512.903 kr. for afregningsperioden 1. januar 2022 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Vi har ikke modtaget regnskab eller bilagsmateriale for den indberettede moms for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022, derfor kan momsen opgøres skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Efter momslovens §§ 4 og 37, ændrer Skattestyrelsen Selskabets momstilsvar med 809.098 kr. for kalenderåret 2022. Salgsmoms Skattestyrelsen forhøjer jeres salgsmoms for 2022, da der er huller i fakturarækkefølgen. Der foretages en skønsmæssig ansættelse af salgsmomsen, som medfører en forhøjelse af salgsmomsen for 1., 3. og 4. kvartal, samt en nedsættelse af salgsmomsen for 2. kvartal. Det er et krav, at en faktura indeholder fortløbende numre for at kunne identificere fakturaen. Det står i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 2. På baggrund af kravet om fortløbende numre og huller i fakturarækkefølgen, kan det konstateres at følgende fakturaer mangler: Periode Manglende fakturanumre Fakturaer i alt 1. kvartal 106, 109 og 110 3 2. kvartal - - 3. kvartal 136, 138, 141, 143-147 samt 149-157 17 4. kvartal 159-169, 173, 176 og 180 14 Hele året 34 Med undtagelse af en indbetaling på 80.000 kr. modtaget fra [virksomhed1] den 2. december 2022, som kan vedrøre fakturanummer 176 eller 180, er der ikke foretaget indsætninger som kan henføres til de resterende manglende fakturanumre. Der tages derfor udgangspunkt i, at der i 4. kvartal mangler indbetaling fra 13 fakturaer. I alt skal der derfor forlages en forhøjelse som følge af manglende betalinger for 33 fakturaer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet har udstedt de manglende fakturaer og modtaget betaling på anden vis. De faktiske indbetalinger kan heller ikke afstemmes med den moms som Selskabet har indberettet, hvilket understøtter, at Selskabet har modtaget betaling på anden vis. Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse over de manglende fakturaer, baseret på en gennemsnitlig fakturastørrelse. Der er samlet modtaget 2.607.073,78 kr. på kontonummer [kontonr.1] i [finans1], hvor der er angivet et fakturanummer. Beløbet fordeler sig på 46 indbetalinger, hvilket svarer til en gennemsnitlig fakturastørrelse på 56.675,52 kr. For at tage højde for de store forskelle der er i størrelsen på de fakturaer, som Selskabet har modtaget betaling for, er der ved beregningen af den gennemsnitlige fakturastørrelse foretaget følgende justeringer: Fakturaer på mindre end 10.000 kr. (8 styk i alt) er fjernet. Fakturaer på 100.000 kr. eller mere (8 styk i alt) er fjernet. Her ved opnås en gennemsnitlig fakturastørrelse på 44.350,61 kr. Justeringerne og beregningen fremgår af bilag 3. Da det vurderes, at betalingen på 80.000 kr. fra [virksomhed1] er betaling for fakturanummer 176 eller 180, skønnes den yderligere omsætning, på baggrund af huller i fakturarækkefølgen, at udgøre 1.543.568 kr. (nedrundet). Svarende til 33 fakturaer med en gennemsnitlig fakturastørrelse på 44.350,61 kr. samt &I faktura på 80.000 kr. Forhøjelsen medfører en yderligere salgsmoms på 308.713,60 kr. Det står i momslovens §§ 27 og 33. Selskabets salgsmoms fastsættes på baggrund af indsætninger på Selskabets bankkonto og huller i fakturarækkefølgen. Skattestyrelsen har hverken modtaget Selskabets regnskabsmateriale eller udstedte fakturaer. Salgsmomsen periodiseres derfor ud fra tidspunktet hvor der er sket indsætninger på Selskabets bankkonto. Det står i momslovens § 23 og ændringerne fordeler sig således: Periode Samlede indsætninger Skønsmæssig ændring i omsætning Samlede omsætning Beregnet salgsmoms 1. kvartal 574.610,64 133.051 (3*44.350,61) 707.661 141.532 2. kvartal 909.825,01 - 909.825 181.965 3. kvartal 506.525,00 753.960 (17*44.350,61) 1.260.485 252.097 4. kvartal 696.113,13 656.557 ((13*44.350,61) + 80.000) 1.352.670 270.534 Beløbene er angivet i DKK og nedrundet til nærmeste krone. Den skønsmæssige fastsættelse af omsætningen i Selskabet er baseret på indsætninger på Selskabets konto i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. Der kan derfor være periodeforskydninger i forhold til Selskabets egen angivelse af salgsmomsen. Selskabets salgsmoms for 2022 fordeles således: Periode Salgsmoms angivet af Selskabet Salgsmoms fastsat af Skattestyrelsen Ændring i salgsmoms 1. kvartal 2022 122.223 141.532 19.309 2. kvartal 2022 220.776 181.965 -38.811 3. kvartal 2022 50.929 252.097 201.168 4. kvartal 2022 156.005 270.534 114.529 I alt 549.933 846.128 296.195 Selskabets salgsmoms forhøjes samlet med 296.195 kr. Købsmoms Skattestyrelsen kan ikke godkende den angivne købsmoms, da vi har ikke modtaget dokumentation fra jer. Virksomheder kan fradrage købsmoms af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det står i momslovens § 37. Købsmoms er fradragsberettiget, hvis der foreligger dokumentation for udgiften. Det står i momsbekendtgørelsens § 81. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelser i SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, se punkt 1.4, at der ikke kan opnås fradrag for købsmoms, hvis der ikke foreligger objektive beviser i form af en faktura, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvor der fremgår momsbeløb. Købsmoms kan heller ikke fastsættes skønsmæssigt, selvom der er en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Selskabet har ikke dokumenteret udgifterne og har ikke fremlagt et regnskab som krævet efter momslovens § 55. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende den angivne købsmoms og forhøjer derfor Selskabets momstilsvar med 512.903 kr. Beløbet ophæves efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Periode Købsmoms angivet af Selskabet Købsmoms fastsat af Skattestyrelsen Ændring i momstilsvar 1. kvartal 2022 99.996 0 99.996 2. kvartal 2022 209.703 0 209.703 3. kvartal 2022 50.622 0 50.622 4. kvartal 2022 152.582 0 152.582 I alt 512.903 0 512.903 Frister En ændring af momstilsvaret skal ske senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. Angivelsesfristen for 1. kvartal 2022 var den 1. juni 2022, og vi skal derfor varsle en ændring senest den 1. juni 2025. Det står i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. januar 2025 udtalt følgende: ”... Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Selskabet har til Skatteankestyrelsen fremsendt en oversigt over fakturaer. En gennemgang af oversigten viser, at flere fakturaer og kreditnotaer går igen. Tabel udeladt Den fremsendte oversigt indeholder 9 individuelle kreditnotaer og 50 individuelle fakturaer. Skattestyrelsen bemærker, at der fortsat er huller i fakturarækkefølgen, idet der som minimum mangler 20 fakturaer. Den ene kreditnota har nr. 198, hvilket kan indikere, at der mangler op til 36 fakturaer. Der er ikke yderligere dokumentation vedlagt klagen, herunder Selskabets kontospecifikationer eller kopier af de fakturaer og kreditnotaer som fremgår af oversigten. Som det fremgår af afgørelsen, har Selskabet modtaget 80.000 kr. fra [virksomhed1] den 2. december 2022. Overførslen er ikke med i den fremsendte oversigt over fakturaer som Selskabet har sendt til Skatteankestyrelsen. Selskabet har heller ikke forholdt sig til overførslen i klagen. Selskabet har heller ikke fremsendt dokumentation i relation til Selskabets angivne købsmoms. Selskabet henviser i sin klage til en mail fremsendt til Skattestyrelsen den 28. august 2024. Mailen er sendt til en forkert mailadresse og er derfor ikke modtaget af Skattestyrelsen. Det bemærkes, at det er den samme mail der er vedlagt klagen som bilag ”Mail SKST1” og ”Mail SKST2”. Vi har følgende bemærkninger om hændelsesforløbet i kontrolsagen: Skattestyrelsen har fremsendt materialeindkaldelse, rykkerskrivelse samt forslag til afgørelse, men Selskabet har ikke besvaret nogle af henvendelserne. Der blev truffet afgørelse den 20. September 2024. Den 25. oktober 2024 rettede Selskabet henvendelse til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen kontaktede selskabet telefonisk den 30. oktober 2024 og kom i kontakt med ”[person2]”, som henviste til, at Skattestyrelsen kontaktede [person1] på [telefon1]. Skattestyrelsen ringede forgæves til det oplyste telefonnummer og lagde efterfølgende en besked på telefonsvareren. Der blev ikke ringet tilbage. Den 11. november 2024 sendte Skattestyrelsen en henvisning til den almindelige klageadgang og henledte opmærksomheden på, at Selskabet ikke var vendt tilbage på vores telefoniske henvendelse. Den 20. november 2024 anmoder Selskabet atter om genoptagelse af sagen. Idet der fortsat ikke er fremsendt nye oplysninger og idet det er to måneder siden der blev truffet afgørelse, oplyses Selskabet atter om den almindelige klageadgang. …” Selskabets opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal fastsættes til samlet 37.030 kr., og at der er grundlag for fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Selskabet har desuden fremsat påstand om, at Skattestyrelsen har begået formelle sagsbehandlingsfejl. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Vi modtog en henvendelse fra SKAT omkring MOMS fra 2022, hvor der stod anført hvem vi skulle kontakte. Dette gjorde selskabet (dokumentation vedhæftet), og er sendt via sikkerpost hvor det anføres at det skulle præciseres hvad SKAT ønskede at modtage, samt at selskabet selvfølgelig ønskede at bidrage/havde kommentarer. SKAT har aldrig svaret på dette. Selskabet har senere anmodet om at genoptage sagen grundet at der er truffet afgørelse uden at selskabet har haft mulighed for at fremsende dokumentation for det ønskede der fremgår af afgørelsen. Selskabet har dokumentation på fakturaer mv. som SKAT ønsker. Derudover er selskabet ikke enige i at betalinger for fakturaer er modtaget på anden måde, som fremgår af afgørelsen …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for at forhøje selskabets momstilsvar til 846.128 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2022 til 31. december 2022. Sagen angår desuden, om der kan godkendes fradrag for købsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2022 til 31. december 2022. Yderligere angår sagen, om Skattestyrelsen har begået formelle sagsbehandlingsfejl. Retsgrundlaget Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven samt årsregnskabsloven. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 2, (dagældende momsbekendtgørelsens nr. 2246 af 30. november 2021 § 57, stk. 1, nr. 2) at en faktura bl.a. skal indeholde fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.” Af momssystemdirektivets artikel 178, fremgår: ”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 …” Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anfører: ”… Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …” Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1. Reglerne om angivelse af momstilsvar fremgår af momslovens § 57. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 3, at for virksomheder, som er registreret med kvartalet som afgiftsperiode, skal angivelse af moms foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2: ”Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en skattepligtig nævnt i skattekontrollovens § 2 har undladt at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Stk. 2. Den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige m.v. nævnt i skattekontrollovens § 2 ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.” Høringsfristen efter skatteforvaltningslovens § 20, er en minimumsfrist og tilsidesættelse heraf vil som udgangspunkt medføre afgørelsens ugyldighed. Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Landsskatterettens begrundelse og resultat Materielt Selskabet har ikke indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale for regnskabsåret 2022. Selskabets ledelse har heller ikke fremsendt et regnskab og underliggende bilagsmateriale i forbindelse med klagesagens behandling. Kravene til regnskabsgrundlaget er således ikke opfyldt, og det har derfor ikke været muligt, at efterprøve det for selskabet angivne momstilsvar. Landsskatteretten finder på den baggrund, at der er grundlag for at fastsætte selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2022 til 31. december 2022 skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Salgsmoms Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at foretage en ændring af den skønsmæssige fastsættelse af selskabets salgsmoms for afgiftsperioderne fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Retten har henset til, at selskabets angivne salgsmoms for afgiftsperioderne i 2022 ikke stemmer overens med bevægelserne på selskabets bankkonto. Der er også henset til, at nummereringen af fakturaerne ikke følger en logiks rækkefølge, hvorved der er huller i fakturarækkefølgen. Retten har også lagt vægt på, at der mangler indbetalinger på selskabets konto fra 33 fakturaer. Retten har desuden lagt vægt på, at selskabet ikke har fremsendt oplysninger der dokumenterer, at indsætningerne på selskabets bankkonto ikke udgør momspligtig omsætning eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der ikke er grundlag for at medtage værdien af de manglende fakturaer i omsætningen, herunder at fakturaerne ikke er udstedt. Den af selskabet fremlagte oversigt over salgsfakturaer og kreditnotaer kan ikke fører til et ændret resultat, idet der fortsat er huller i fakturarækkefølgen og idet de af oversigten pågældende fakturaer ikke er blevet fremlagt. Det må herefter lægges til grund, at selskabet har udstedt de manglende fakturaer, således de skal medtages i omsætningen for 2022. Retten finder desuden, at der kan lægges et gennemsnitligt fakturabeløb til grund for de manglede fakturaer, hvilket må anses for at give et retvisende billede for skønnets udøvelse. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvor selskabets salgsmoms forhøjes med 296.195 kr. til 846.128 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2022 til 31. december 2022. Købsmoms Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, i form af fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for levering og betalt moms af selskabet, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til selskabet, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af selskabet. Momsfradrag kan ikke indrømmes skønsmæssigt, idet der skal fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Betingelserne for at give virksomheden et fradrag for købsmoms er derfor ikke opfyldt, jf. momslovens § 37. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at selskabet ikke har dokumenteret fradragsretten for købsmoms på i alt 512.903 kr. for afgiftsperioderne fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Landsskatteretten finder desuden, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, alene med henvisning til, at udgifterne fremgår af virksomhedens kontoudtog. Landsskatteretten henviser i den forbindelse til SKM2025.138.BR. Landsskatteretten stadfæster således også Skattestyrelsens afgørelse vedrørende købsmoms, jf. momslovens § 37. Konklusion Samlet stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvor selskabets momstilsvar samlet forhøjes med 809.098 kr. for afgiftsperioderne fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Formalitet Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har tilsidesat reglerne om partshøring. Retten har herved henset til, at høringsfristen efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, er opfyldt, idet der i agterskrivelsen af den 23. august 2024 er givet selskabet lejlighed til at udtale sig om den påtænkte fastsættelse med en indsigelsesfrist på 17 dage. Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen har opfyldt officialprincippet. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen både den 13. maj 2024 og den 12. juni 2024 har anmodet selskabet om at fremsende materiale til brug for behandlingen af sagen, hvorved Skattestyrelsen således har foretaget en forsvarlig sagsoplysning, inden varslingsbrevet af den 23. august 2024 blev fremsendt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at selskabet forsøgte at kontakte Skattestyrelsen ved e-mail af den 28. august 2024, som blev sendt til et forkert domæne. Retten har lagt vægt på, at det ikke kan påhvile Skattestyrelsen som en risiko, at henvendelsen ikke er kommet frem. Der er endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen har udøvet sin almindelig vejledningsforpligtelse efter forvaltningslovens § 7, ved at oplyse selskabet om klagemuligheden. Ud fra en samlet konkret vurdering, finder Landsskatteretten herefter, at Skattestyrelsen ikke har begået sagsbehandlingsfejl, og at den påklagede afgørelse ikke kan tilsidesættes som ugyldig.

Skønsmæssig momsforhøjelse ved huller i fakturarækkefølgen stadfæstet (jnr. 24-0112713) · skattewiki.dk