Momsfradrag nægtet for fiktive fakturaer fra to underleverandører

Journalnr. 24-0112635 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 63.934 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til to underleverandører. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS, herefter selskabet, er stiftet den 17. marts 2015 af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabets navn var indtil den 26. marts 2021 [virksomhed2] ApS, hvorefter selskabet skiftede navn til [klager] ApS. Selskabet har i 2021 haft tre forskellige adresser. Selskabet er indtil den 25. marts 2023 registreret under branchekoden 477890 ”detailhandel med andre varer i.a.n.” og fra den 26. marts 2021 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. Selskabet har indtil den 25. marts 2021 til formål at være ”web-shop primært med fokus på salg af boliginteriør og herunder import fra lande både indenfor og udenfor EU og hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.”, hvorefter selskabet fra den 26. marts 2021 har til formål at ”drive vikarbureau hermed stående virksomhed”. I perioden fra den 1. januar 2021 til den 23. marts 2021 er selskabets legale ejer [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1], og selskabets reelle ejer er [person1], herefter [person1], der er direktør. I perioden fra den 23. marts 2021 til den 30. november 2021 er selskabets legale ejere [person2], herefter [person2], og [person3], herefter hovedanpartshaveren, der hver har 50 % ejerandele, og ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, begge har været direktør i selskabet i perioden. Fra den 1. december 2021 er selskabets legale ejer [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], der er 100 % ejet og drevet af hovedanpartshaveren. Selskabets reelle ejer er fra den 23. marts 2021 hovedanpartshaveren med henholdsvis 50 % ejer- og stemmerettigheder til og med den 30. november 2021, og herefter 100 % ejer- og stemmerettigheder i resten af 2021. Ifølge CVR har selskabet i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte: Periode Antal ansatte Årsværk 2021 Maj 26 5 Juni 30 16 Juli 36 20 August 40 24 September 32 17 Oktober 44 16 November 40 25 December 40 24 Selskabet har ifølge CVR ikke været registreret med ansatte i perioden fra januar 2021 til og med april 2021. Selskabet er momsregistreret fra den 1. januar 2017 og er arbejdsgiverregistreret for A-skat og AM-bidrag fra den 1. januar 2019. Selskabet har angivet moms halvårligt og har for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021 angivet følgende momstilsvar: Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 1. halvår 2021 499.312 kr. 351.421 kr. 147.891 kr. 2. halvår 2021 1.514.489 kr. 689.923kr. 824.566 kr. Total 2.013.801 kr. 1.041.344 kr. 972.457 kr. Skattestyrelsen har i forbindelse med et uanmeldt kontrolbesøg hos selskabet fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har anvendt udenlandske underleverandører, der ifølge Skattestyrelsens øvrige kontroloplysninger har udstedt fiktive fakturaer. Den 31. august 2022 anmodede Skattestyrelsen selskabet om materiale for 2021, herunder samarbejdsaftaler, fakturaer og bankkontoudtog, samt redegørelser for samarbejdet mellem selskabet og underleverandører. Som følge heraf fremsendte selskabets revisor den 19. september 2024 blandt andet saldobalance og kontospecifikationer for 2021, fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS samt bankkontoudtog for perioden fra den 29. april 2021 til og med den 31. august 2021. På baggrund af mistanke om anvendelse af fiktive fakturaer har Skattestyrelsen den 11. oktober 2023 anmodet om yderligere materiale, herunder blandt andet fakturaer fra selskabets anvendte underleverandører og dokumentation for betaling heraf, samarbejdsaftaler, korrespondancer og underbilag i form af arbejds-/timesedler samt kontoudtog for 2021-2023. I forbindelse hermed indhentede Skattestyrelsen selskabets årsrapport og R75 for 2021 samt udskrift fra CVR. Den 16. januar 2024 modtog Skattestyrelsen yderligere dokumentation fra selskabets revisor. Materialet var mangelfuldt og af en sådan karakter, at Skattestyrelsen ikke kunne henføre det til de enkelte posteringer, fakturaer mv., hvorfor selskabet og Skattestyrelsen gik i dialog herom. Den 23. februar 2024 modtog Skattestyrelsen det sidste materiale, herunder blandt andet det resterende af saldobalancen for 2021, kontospecifikationer hertil og momsregnskab. Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. Selskabet har ifølge det fremlagte regnskabsmateriale, herunder saldobalancer og kontospecifikationer for 2021, omsat for 8.055.201,71 kr. eksklusive moms pr. 31. december 2021. Heraf har selskabet bogført og afholdt udgifter til konto 2000 ”vareforbrug og fremmed arbejde” for i alt 3.365.953,14 kr. eksklusive moms. Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 4. juli 2024. Selskabets repræsentant fik fristudsættelse for bemærkninger til den 15. september 2024, hvorefter repræsentanten den 13. september 2024 i tillæg til sine bemærkninger fremlagde selskabets ejerbog og hovedanpartshaverens private bankkontoudtog for 2021. Skattestyrelsen har som følge af ovenstående truffet den påklagede afgørelse den 30. september 2024, hvorved Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 63.934 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS fordelt således: Underleverandør Beløb inkl. moms Moms [virksomhed5] ApS 141.259,38 kr. 28.251,88 kr. [virksomhed6] IVS 178.408,30 kr. 35.681,66 kr. Total 319.667,68 kr. 63.933,54 kr. Afrundet 63.934 kr. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3], blev stiftet den 11. februar 2021 af [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...4]. [virksomhed5] ApS er ejet og drevet af [person4], der er direktør. [virksomhed5] ApS er registreret under branchekoden 691000 ”juridisk bistand” og har til formål at ”formidle entrepriseopgaver og bistå klienter i forbindelse med forhandling af entreprisekontrakter og rådgivningsaftaler samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse”. [virksomhed5] ApS er den 23. november 2023 opløst efter konkurs. Ifølge CVR har [virksomhed5] ApS ikke haft registreret ansatte i kontrolperioden. [virksomhed5] ApS har den 11. februar 2021 søgt om at blive momsregistreret og er den 3. februar 2022 nægtet momsregistrering. [virksomhed5] ApS er ikke arbejdsgiverregistreret. Der er blevet fremlagt fakturanr. 10129 fra [virksomhed5] ApS til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for. Af fakturaen fremgår følgende: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 26.05.2021 10129 113.007,50 kr. 28.251,88 kr. 141.259,38 kr. Fakturaen er sparsomt udfærdiget. Der er i beskrivelsen på fakturaen anført ”Mandskabsleje. Mandskabsudlejning iht. Aftae. [person5], [person6], [person7], [person8].” Der er på fakturaen yderligere påført teksten ”Opgaveformidling.”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde, eller hvor arbejdet er udført. Fakturanr. 10129 er bogført på selskabets konto 2000 ”fremmed arbejde” og er betalt elektronisk fra selskabets bankkonto den 26. maj 2021 med i alt 141.259,38 kr. med teksten ”indlejet folk”. Skattestyrelsen har oplyst, at direktøren i [virksomhed5] ApS ved møde i skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fiktive fakturaer i selskabet. Endvidere, at [virksomhed5] ApS’ bankkonti er tømt systematisk, at [virksomhed5] ApS ikke har betalt moms, A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed5] ApS ikke har anvendt andre underleverandører til levering af arbejdskraft, at de udstedte fakturaer vedrører forskellige ydelser i forskellige brancher, og at der ikke ses at være afholdt driftsudgifter af betydning. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, korrespondance mellem selskabet og underleverandøren eller anden specifikation i tillæg til fakturanr. 10129. [virksomhed6] IVS, CVR-nr. [...5], blev stiftet den 5. november 2014 af [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...6]. I forbindelse med navneskift til [virksomhed6] IVS den 21. oktober 2015 indtrådte [person9] som ejer og direktør. [virksomhed6] IVS er registreret med binavnene [virksomhed9] IVS, [virksomhed10] IVS, [virksomhed11] IVS, [virksomhed12] IVS og [virksomhed13] IVS. [virksomhed6] IVS er registreret under branchekoden 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og bibranchen 8111000 ”kombinerede serviceydelser” og har til formål at ” tilbyde, facilitere og drive en online platform med promovering af tilbud og deals til forbrugere samt anden hermed beslægtet virksomhed”. [virksomhed6] IVS er den 11. juli 2023 opløst efter konkurs. Ifølge CVR er [virksomhed6] IVS ikke registreret med ansatte i 2021. [virksomhed6] IVS er momsregistreret, men har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke angivet moms for 2021. Der er blevet fremlagt fakturanr. 269 fra [virksomhed6] IVS til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for. Af fakturaen fremgår følgende: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 09.07.2021 269 19.155,62 EUR 4.788,91 EUR 23.944,53 EUR Omregnet i kr. * 7,4509 142.726,64 kr. 35.681,66 kr. 178.408,30 kr. Fakturaen er sparsomt udfærdiget. Der er i beskrivelsen på fakturaen anført ”Køb af varenummer, [...]”. Fakturaen er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde, hvor arbejdet er udført eller hvem, der har udført arbejdet. Fakturanr. 269 er bogført på selskabets konto 2000 ”fremmed arbejde” og er betalt elektronisk fra selskabets bankkonto den 12. juli 2021 med i alt 178.408,30 kr. med teksten ”[virksomhed6]. HVIDSVA”. Der er til fakturanr. 269 fremlagt fakturanr. 268. Fakturaen er dateret den 9. juli 2021 med totalbeløb inklusive moms på i alt 178.062,50 kr. Antal er ”1” og beskrivelsen er ”Mandksabsudlejning: [person6], [person10], [person11], [person12] og [person8]”. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] IVS fra 2021 har anvendt en konto hos [virksomhed14] til modtagelse af betalinger for udstedelse af fiktive fakturaer, at [virksomhed6] IVS ikke har angivet løn på trods af, at de har udstedt fakturaer til en samlet værdi på mere end 4 mio. kr. i en periode på 8 måneder, at [virksomhed6] IVS udskriver salgsfakturaer, hvorpå betalingsmetoden skal ske via Revolut/Tranferwise, hvorefter pengene er videreoverført til andre indenlandske- og udenlandske selskaber samt udenlandske banker, og at indbetalinger i den angivne periode til [virksomhed6] IVS er fra selskaber, der ikke tidligere har været i dennes kundekreds, samt at der ikke fremgår driftsudgifter på [virksomhed14]-kontoen. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, korrespondance mellem selskabet og underleverandøren eller anden specifikation i tillæg til fakturanr. 269. Yderligere dokumentation Som dokumentation for samhandlen mellem selskabet og ovenstående to underleverandører har selskabets repræsentant i forbindelse med klagen fremlagt yderligere materiale, herunder timesedler, erklæringer fra selskabets kunder og revisor, uddrag af korrespondance mellem selskabets medarbejder og kunde, diverse fakturaer og afregningsbilag fra selskabets underleverandører og udskrift af bankkonti for betalingen hertil samt uddrag af korrespondance med kurator for konkursboet efter [virksomhed6] IVS . Af den fremlagte korrespondance mellem selskabet og konkursboet efter [virksomhed6] IVS i perioden fra den 30. juli 2021 til og med den 2. august 2021 fremgår, at konkursboet henvendte sig til selskabet vedrørende restance af betaling fra selskabet til konkursboet. Selskabets medarbejder, [person13], besvarede konkursboet og redegjorde for, at der var sket betaling fra selskabet til underleverandøren. Konkursboet bekræftede modtagelsen heraf og informerede om, at såfremt der var yderligere, ville selskabet blive kontaktet igen. Det er af selskabet hertil oplyst, at selskabet herefter ikke har hørt mere fra konkursboet. Til belysning af, at selskabet har fået leveret de på fakturanr. 269 fra [virksomhed6] IVS anførte ydelser, har selskabets repræsentant fremlagt ni fakturaer og to afregningsbilag fra selskabet til dennes kunder vedrørende videreudlejning af mandskabet fra [virksomhed6] IVS til selskabets kunder, herunder blandt andet [virksomhed15] A/S og [virksomhed16] ApS i juni 2021, samt kontoudskrifter herfor. Af de førnævnte fremlagte ni fakturaer fremgår blandt andet beskrivelserne ”udlejning af maler 21.06-25.06.2021”, ”udlejnin af folk”, ”udlejning af maskinfører – [person6] 28.06-03.07.2021”, ”Udlejning af maskinfører-[person8]-dumperfører-28.06-03.07.2021”, ”Udlejning af brolægger nr.1” og ”Udlejning af mand – 30.06.2021”. Der er på flere af fakturaerne anført tekst i form af blandt andet ”Sag: 404 – [adresse1] uge 26”, ”sag [...] [virksomhed15]-[adresse2]” og ”[...]. [adresse3] [virksomhed17] A/S [virksomhed15] [adresse4] [virksomhed15] [adresse4] uge 26”. Af de fremlagte to afregningsbilag ses flere køb af fakturaer og kreditnotaer mellem selskabet og flere kunder, herunder bl.a. [virksomhed17] A/S, [virksomhed18] A/S, [virksomhed19]ApS, [virksomhed20] A/S og flere, på en samlet værdi af henholdsvis 224.450,24 kr. af 7. juli 2021 og 242.547,82 kr. af 11. august 2021. Repræsentanten har ydermere fremlagt erklæring fra [virksomhed16] ApS vedrørende underskrift til bekræftelse af kundeforhold i 2021. Erklæringen har teksten ”Jeg bekræfter hermed at jeg som kunde hos [klager] ApS har haft indlejet mandskab i 2021” og er underskrevet af [person14] den 21. oktober 2024. Til belysning af, at selskabet har fået leveret de på fakturanr. 10129 fra [virksomhed5] ApS anførte ydelser, har repræsentanten fremlagt 13 fakturaer og seks afregningsbilag fra selskabet til dennes kunder vedrørende videreudlejning af mandskabet fra [virksomhed5] ApS til selskabets kunder, herunder blandt andet [virksomhed15] A/S og [virksomhed21] ApS fra maj-juli 2021, samt kontoudskrifter herfor. Af førnævnte fremlagte 13 fakturaer fremgår blandt andet beskrivelserne ”Udlejning af maskinfører- 03.05.2021”, ”Udlejning af dumper fører- [person10] – 11.05.2021”, ”Udlejning af maskinfører [person6]- 10.05.2021”, ”Udlejning af Dumper fører – [person12] – 10.05.2021”, ”Udlejning af Dumper fører – [person15] – 10.05.2021”, ”Udlejning af -Maskine fører gummiged- [person8] -10.05.2021 - overarbejde”, ”Udlejning af brolægger nr.1”, ”Udlejning af medarbejder ( træpper)”, ”Udlejning af mand – 21.06.2021” og ”uglejning af håndmand- 17-21.05.2021”. Af de fremlagte seks afregningsbilag ses flere køb af fakturaer og kreditnotaer mellem selskabet og flere kunder, herunder bl.a. [virksomhed17] A/S, [virksomhed22] A/S, [virksomhed19] ApS, [virksomhed20] A/S og flere, på en samlet værdi af henholdsvis 117.623,18 kr. af 11. maj 2021, 195.352,12 kr. af 19. maj 2021, 181.061,18 kr. af 25. maj 2021, 49.358,39 kr. af 26. maj 2021, 71.937,58 kr. af 27. maj 2021 og 289.620,88 kr. af 2. juli 2021. I tillæg til ovenstående har repræsentanten fremlagt syv timesedler fra [person5] til udførelse af forskellige arbejder i perioden fra den 22. marts til og med den 12. maj for selskabets kunder. Timesedlerne fremstår håndskrevne og er udfyldt med navn ”[person5]” efterfulgt af dato f.eks. ”22/3” og tekst f.eks. ”[virksomhed15] [by1] 07:00 – 15:30” eller ”[virksomhed15] [adresse5] 07:00 – 15:30” og antal timer f.eks. ”8”. Der er på timesedlen for den 29. og 30. marts påført yderligere tekst i form af ”[person16]”. Selskabet har oplyst, at timesedlerne angår perioder i 2021. Der er på timesedlerne anført perioderne ”29/3-2024”, ”6/14-2021”, ”12/4-2021”, ”16/4-2021”, 21/4-2024”, ”21/5-2021” og ”13/5-2021”. Selskabets repræsentant har fremlagt erklæring fra [virksomhed21] ApS vedrørende underskrift til bekræftelse af kundeforhold i 2021. Erklæringen har teksten ”Jeg bekræfter hermed at jeg som kunde hos [klager] ApS har haft indlejet mandskab i 2021” og er underskrevet elektronisk af [person17] den 28. oktober 2024. Som understøttende dokumentation for, at der er blevet udført arbejde hos selskabets kunder i forbindelse med anvendelsen af [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS, har repræsentanten fremlagt uddrag af korrespondance mellem selskabets medarbejder, [person13], og kunde ”[person18] Chef [adresse6]” i oktober 2021. Uddraget er dateret med ”i dag 07:59”. Af Korrespondancen fremgår følgende: [person13]: ”Hej ven . Hvis du har tid i dag. Vil du så ikke se din mail, og sende den mail [person3] har send til dig , tilbage underskrevet, så vi kan bekræfte et samarbejde” [person18]: ”Morgen åh ja den har jeg set men du kender mig og underskrifter. Samarbejde har vi jo bekræftet via vi har betalt samt overført penge til jer. [glad-sol-smiley emoji].” [person13]: ”Ja ved det godt, men vi skal bruge de sedler på alle kunder. Så hvis du vil være flink lige at sende tilbage [tommel-up og hjerte emoji].” [person18]: ”Problem er at det er imod [virksomhed15]s firmapolitik så bliver ikke min underskrift. Sorry”. Vedrørende selskabets procedure i forbindelse med betaling af fakturanr. 10129 og 269 har selskabets repræsentant fremlagt erklæring afgivet den 29. oktober 2024 underskrevet af selskabets revisor, [person1]. Af erklæringen fremgår blandt andet følgende: ”… Arbejdsgangen har været som følger: Indgående faktura (leverandører): [klager] ApS modtager faktura for leverandøren og kontrollere rigtigheden af faktura beløb i henhold til indgået aftale/udført arbejde. [klager] ApS betaler leverandøren. Vi modtager de betalte faktura og afstemmer dem til bankkontoudtog. Vi foretager bogføring, herunder kontering og momsbehandling. Vi har i den forbindelse, når der er modtaget faktura for en ny leverandør kontrolleret at leverandørens oplysninger var korrekte i relation til virksomhedens eksistens (opslag hos Erhvervsstyrelsen) og virksomhedens momsregistrering (opslag hos SKAT). Der foretages ved modtagelse af alle leverandør faktura en objektiv kontrol af at de modtagne fakturaer lever op til kravene for faktura, herunder Leverandørens navn, adresse opg CVR nr., momsgrundlag, momssats og momsbeløb. Vi kan derfor positivt bekræfte at der i relation til [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS er foretaget samme vurdering som ovenfor beskrevet. …” Som begrundelse for, at der ikke foreligger yderligere dokumentation for samhandelsforholdet mellem selskabet og de to angivne underleverandører, har selskabet oplyst, at et skift af datacenter og opgradering af selskabets vikarprogram i januar 2022 har medført, at der ikke kan skaffes data for perioden før 2022. I tillæg hertil har selskabet fremlagt e-mail fra [virksomhed23] ApS afsendt den 12. september 2024 til selskabets medarbejder, [person13]. Af e-mailen fremgår blandt andet følgende: ”… Grundet en større opgradering af Vikarprogram i januar 2022, kan jeg desværre ikke fremskaffe data om jeres vagter fra før januar 2022. Under opgraderingen af Vikarprogram skiftede vi desuden også datacenter fra Mircosoft Azure til Google Cloud. Og fordi jeg ønskede at holde mine omkostninger nede valgte jeg at lukke ned for mine servere hos Mircosoft Azure. …” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har nedsat selskabets købsmoms med i alt 63.934 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til to underleverandører. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende (uddrag): ”… 2 Moms – Ændring af momstilsvar for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. … 2.3 Vores bemærkninger og begrundelse Tavshedspligt og begrundelse I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan vi give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes i denne sag, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet. 2.3.1 Købsmoms Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumentation kan fremlægges forskriftsmæssige faktura, med henvisning til momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen § 82. Selskabet skal for hvert afgiftsperiode opgøre salgsmoms og købsmoms. Forskellen udgør selskabets momstilsvar, jævnfør momslovens § 56, stk. 1, 2 og 3. Endvidere skal registrerede virksomheder efter udløbet af hvert afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens salgsmoms og købsmoms, jævnfør momslovens § 57, stk. 1. 2.3.1.1 Fiktiv faktura fra selskabet [virksomhed5] ApS Ifølge vores oplysninger har selskabet modtaget en fiktiv faktura fra selskabet [virksomhed5] ApS cvr. nr. [...3]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] ApS ikke har nogen reel aktivitet, men i stedet fungerer som en service, hvor kunden modtager en faktura, der kan anvendes til moms- og skattemæssigt fradrag – se også afsnit 1.3.1.1. Der er tale om følgende faktura: Dato Beskrivelse Beløb m/ moms Moms Beløb u/ moms 26.05.2021 Mandskabsleje 141.259,38 28.251,88 113.007,50 Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmoms på ovennævnte faktura i henhold til momslovens § 37. 2.3.1.2 Fiktiv faktura fra [virksomhed6] IVS Ifølge vores oplysninger har selskabet modtaget en fiktiv faktura fra selskabet [virksomhed6] IVS, cvr. nr. [...5]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] IVS ikke har nogen reel aktivitet, men i stedet fungerer som en service, hvor kunden modtager en faktura, der kan anvendes til moms- og skattemæssigt fradrag – se også afsnit 1.3.1.2. Der er tale om følgende faktura: Dato Beskrivelse Beløb m/ moms Moms Beløb u/ moms 09.07.2021 Køb af varenummer [...] 178.408,30 35.681,66 142.726,64 Fakturaen er bogført som bilag 587, udstedt i EUR, omregnet samt bogført og betalt i DKK. Der kan således ikke godkendes fradrag købsmoms på ovennævnte fakturaer i henhold til momslovens § 37. 2.3.1.3 Talmæssig opgørelse af købsmoms for perioden 1. Januar 2021 til 31. December 2021 Købsmoms indberettet i 1. halvår 2021 Nægtet købsmoms vedr. faktura fra [virksomhed5] ApS, bogført som bilag 482 351.421 Godkendt købsmoms 1. halvår 2021 -28.252 Købsmoms indberettet i 2. halvår 2021 689.923 Nægtet købsmoms vedr. faktura fra [virksomhed6] ApS, bogført som bilag 587 -35.682 Godkendt købsmoms 2. halvår 2021 654.241 2.3.2. Skattestyrelsens endelige afgørelse I har indsendt indsigelse den 12. september 2024. I indsigelsen vedrørende selskabets forhold anfører I følgende omkring faktura 10129 fra [virksomhed5] ApS, samt faktura 269 fra [virksomhed6] IVS: At [virksomhed5] ApS, cvr.nr. [...3], i perioden fra 22. marts til 12. maj 2021 har stillet arbejdskraft til rådighed for [klager] ApS, der har udsendt den pågældende arbejdskraft til udførelse af forskellige arbejdsopgaver for [virksomhed15] A/S og andre kunder samt faktureret [virksomhed15] A/S og de øvrige kunder for den hermed lejede arbejdskraft. Der er dermed tale om en reel udlejning af arbejdskraft, som er anvendt af reelle kunder, der har modtaget reelle fakturaer, der ligeledes er betalt af diverse kunder til [klager] ApS. At i forhold til det anførte om de interne forhold i [virksomhed5] ApS henledes opmærksomheden på, at hverken [klager] ApS eller [person3] på nogen måde er ansvarlig herfor, da [klager] ApS har modtaget reel arbejdskraft fra [virksomhed5] ApS og betalt [virksomhed5] ApS herfor ved faktura 10129 og den herved dokumenterede overførsel. At ovenstående følger også af, at [klager] ApS har faktureret diverse kunder for den videre udlejning af arbejdskraft, som [klager] ApS har videreført til diverse kunder og at diverse kunder har betalt diverse fakturaer for den herved udlejede arbejdskraft. Det ville diverse kunder ikke gøre, hvis ikke der var udført arbejder for de modtagne fakturaer. På samme vis gøres det gældende, at der er foretaget reel leje af personale fra [virksomhed6], fra selskabets side og at personalet har udført reelle arbejder for en [klager] ApS daværende kunder. [klager] ApS kunder har betalt selskabet herfor og [klager] ApS har betalt [virksomhed6] for leje af det pågældende personale. Dette følger også af, at det ikke er dokumenteret, at der er sket nogen form for tilbageførsel af midler fra [virksomhed5] ApS eller fra [virksomhed6] til nogen af de personer, der på daværende tidspunkt var på nogen måde tilknyttet selskabet, hvorfor bevisbyrden for at indtægterne for selskabet for 2021 er sat for lavt, ikke er løftet. Denne bevisbyrde påhviler i det hele Skat. I har tillige indsendt bilag til denne sag vedrørende indsigelse på selskabets hovedanpartshaver, [person3]. Til denne sag er medsendt 7 bilag. Bilagene 2-6 er anvendt i nedenstående gennemgang af selskabet og de vedlægges derfor denne afgørelse som bilag 3. [virksomhed5] ApS – jeres bilag 2-4 Bilag 2: Tidsregistrering for [person5] for arbejde i marts, april, og maj (ukendt år) Bilag 3: Faktura fra [virksomhed5] – faktura nr.: 10129 Bilag 4: Flere fakturaer fra selskabet til diverse kunder. Vi har foretaget en afstemning af informationer fra bilag 2 til bilag 3 og bilag 4. Denne afstemning viser ingen sammenhæng mellem tidsregistreringerne for [person5] i de pågældende måneder til faktura 10129 (Bilag 3). Af faktura 10129 fremgår ingen timer – kun at følgende personer er mandskabsudlejet: [person5], [person6], [person7] og [person8]. På fakturaen er dette angivet som 1 stk. med en enhedspris af 113.007,50 kr. Ud fra de modtagne oplysninger har vi endvidere ikke mulighed for at identificere de navngivne personer, samt haft mulighed for at kontrollere deres ansættelsesforhold til vores systemer. Vi bemærker også, at der på tidsregistreringerne ikke er påført årstal efter de enkelte datoer. Til gengæld bemærker vi, at der med anden skrift på side 1 og 5 er noteret en dato med årstallet 2024. Der henvises til side 1 på selskabets bilag 2 hvor der tidsregistreringerne omhandler datoerne 22. marts til 26. marts, og hvor der er anført 29. marts 2024 med en anden skrift. For så vidt angår sammenhængen mellem bilag 3 (faktura nr. 10129 fra [virksomhed5]) og bilag 4 (Selskabets fakturaer til diverse kunder) ses ingen anden sammenhæng andet end at fornavnene på personerne på faktura 10129 ses på fakturaerne til diverse kunder. Der er ingen sammenhæng, hvad angår timer for [person10], og vi har ikke modtaget timeregistreringer for de øvrige personer, som er nævnt på fakturaerne. Jævnfør afsnit 1.3.1.1 er det vores samlede vurdering, at [virksomhed5] ApS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaen. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget skatte- og momsfradrag. Det er vores opfattelse, at der ikke er leveret nogen moms- eller skattepligtige ydelser fra [virksomhed5] ApS vedrørende mandskabsudlejning. Det forhold, at der har været mandskab på pladsen, som har kunne viderefaktureres til diverse kunder kan skyldes, at der ikke har været indberettet de nødvendige oplysninger til E-indkomst systemet, samt ikke tilbageholdt AM-bidrag og A-skat for disse beskæftigede i selskabet. [virksomhed6] IVS – jeres bilag 5-6 For så vidt angår faktura 269 fra [virksomhed6] IVS er der ingen sammenhæng mellem de udstedte fakturaer fra [klager] (bilag 5) og fakturaen nr. 269 fra [virksomhed6] IVS (bilag 6). Fakturaen nr. 269 har teksten ”Køb af varenummer [...]”, og der er solgt 1 stk. til en enhedspris på 19.155,62 EUR. Det er vores vurdering, at teksten ikke tilkendegiver, at der er tale om mandskabsudlejning. Vi har modtaget kontroloplysninger på, at I har modtaget i alt 3 fakturaer fra [virksomhed6], men vi har kun kunnet finde 1 faktura i jeres bogføring. Der henvises til bilag 4 og bilag 5. Den ene af de fakturaer, som vi ikke har kunnet finde i jeres bogføring (bilag 4), er udstedt samme dag, og med stort set samme beløb, som den faktura, som I har bogført i jeres regnskab. Den eneste forskel er, at der fremgår en anden tekst under beskrivelse. Dette kunne tyde på, at I har fået udstedt en fiktiv faktura, men at I har bedt om at få en anden, da teksten ikke passede til jeres virksomhed, hvorfor den ikke var anvendelig til opnåelse af fradrag. Vi har konstateret, at denne fremgangsmåde er anvendt i andre sager. Det er vores samlede vurdering, at [virksomhed6] IVS ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, der fremgår af fakturaerne. Selskabet har udelukkende været en fakturafabrik, der har udstedt fiktive fakturaer til brug for uberettiget skatte- og momsfradrag. Det er vores opfattelse, at der ikke er leveret nogen moms- eller skattepligtige ydelser fra [virksomhed6] IVS vedrørende mandskabsudlejning. Det forhold, at der har været mandskab på pladsen, som har kunne viderefaktureres til diverse kunder kan skyldes, at der ikke har været indberettet de nødvendige oplysninger til E-indkomst systemet, samt ikke tilbageholdt AM-bidrag og A-skat for disse beskæftigede i selskabet. Det skal i øvrigt bemærkes, at det fra selskabet side i sidste afsnit på indsigelsen anføres, at indtægterne for selskabet for 2021 er sat for lavt. Denne sag vedrører udelukkende udgifter som er fratrukket uretmæssigt, samt moms som er uretmæssigt refunderet via momsopgørelsen. Endelig konklusion: Det er vores opfattelse, at I har ikke dokumenteret påstanden om, at de 2 fakturaer fra underleverandørerne er korrekte (bilag 1 og bilag 2). Desuden har I heller ikke dokumenteret påstanden om, at I har modtaget de fakturerede tjenesteydelser fra de enkelte underleverandører. Det er selskabet, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at der er sket leverance af fradragsberettiget ydelser fra de pågældende underleverandører til jer. Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til LSR2024 - journalnr. 23-0030610. Det er vores vurdering, at der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder vedrørende de pågældende underleverandører, hvorfor der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at de anvendte underleverandører ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til jer. Det er vores opfattelse, at underleverandøren ikke ses at have haft de nødvendige ressourcer til at udføre de på fakturakopierne angivne ydelser. Herudover er det konstateret, at de pågældende underleverandører har indgået i kædesvig, med henblik på at opnå et uberettiget skatte- og momsfradrag. Endvidere har direktøren i selskabet [virksomhed5] ApS oplyst i skifteretten, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fakturaer i selskabet. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted. Når man køber fiktive fakturaer, så betales beløbet, men tilbageføres enten kontant eller via udenlandske bankkonti, således at de f.eks. kan anvendes til arbejdskraft, hvor der ikke tilbageholdes A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller til maskeret udlodning til hovedanpartshaver. Hvis man kigger på de udstedte fakturaer fra både [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS, så kan det konstateres, at der er tale om de samme navne som fremgår af fakturaerne fra begge virksomheder, hvilket kunne indikere, at såfremt der er tale om reel arbejdskraft, så er de reelt tilknyttet jer, og at I ikke har tilbageholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På den baggrund mener vi ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, der vil kunne begrunde en ændring af vores vurdering i sagen, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag. …”. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. januar 2025 udtalt følgende (uddrag): ”… Ugyldig: Klagerens repræsentant nedlægger påstand om at afgørelsen af 30. september 2024 er ugyldig, dog uden henvisning til hvilke paragraffer dette skulle omhandle. Vi fastholder, at den fremsendte afgørelse ikke er ugyldig. Sagens indhold: Skattestyrelen fastholder den trufne afgørelse af 30. september 2024, idet der ikke er kommet oplysninger som giver anledning til at ændre den trufne afgørelse. Der henvises til endelig konklusion på side 17 i afgørelsen for så vidt angår selskabets skatteansættelse og side 25 for så vidt angår selskabet momstilsvar. Erklæringer/fiktive fakturaer Selskabet har i klagen til Skatteankestyrelsen som noget nyt fremsendt erklæringer for selskabets kunder, hvor de erklærer, at de som kunder hos [klager] ApS har haft indlejet mandskab i 2021. Det forhold, at kunden kan bekræfte dette, ændrer ikke at Skattestyrelsen opfattelse af der foreligger sådanne usædvanlige omstændigheder vedrørende de pågældende underleverandører, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med realiteten af de omhandlede fakturaer. Det er dokumenteret at underleverandørerne har ikke haft ansatte i perioden, hvorfor det virker usandsynligt, at de skulle have udført det arbejde, som fremgår af de fremsendte fakturaer. Vi vurderer, at [klager]s egne ansatte har udført det arbejde, som fremgår af alle selskabets salgsfakturaer. Spørgsmålet kunne dog være om selskabet har indberettet al løn eller om arbejdet delvist er udført og betalt uden at [klager] har tilbageholdt A-skat og am-bidrag. Faktum er, at direktøren i selskabet [virksomhed5] ApS ved møde i skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fakturaer i selskabet. Endvidere så er det vores vurdering, at hverken [virksomhed6] IVS eller [virksomhed5] ApS har haft de økonomiske, tekniske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de fakturerede ydelser. Der henvises endvidere til vores afgørelse af 30. september 2024. God tro Selskabets advokat oplyser, at de har været i god tro ved køb af arbejdskraft i [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS. Endvidere oplyser selskabets advokat følgende: ”Dette accentueres af, at fakturaerne er udstedt og betalt umiddelbart efter selskabet har skiftet ledelse og ejere, hvorfor det er naturligt for den daværende ledelse at have tillid til selskabets revisors oplysninger om berettigelsen af de fakturaer, som de modtager fra selvstændige tredjemænd – [virksomhed5] og [virksomhed6].” Det kendetegnede ved en fiktiv faktura er, at man bestiller en fiktiv faktura, som man derefter betaler, hvorefter beløbet tilbageføres kontant eller via f.eks., en udenlandsk konto. Herefter anvendes beløbet f.eks. til sort løn eller maskeret udlodning. [person3] og [person2] har overtaget selskabet den 23. marts 2021 og fakturaerne fra [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS er udstedt henholdsvis den 26. maj 2021 og 9. juli 2021. Vores vurdering er at ”arbejdet”/fakturarne fra begge selskaber er købt af [person3] og [person2]. [person3] og [person2] er således ikke i god tro, da dette i sagens natur ikke er muligt, når man selv bestiller de fiktive fakturaer. Maskeret udlodning Selskabets advokat oplyser følgende i sin klage: ”Som anført i Skattestyrelsens ovennævnte udspringer nærværende sag af Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke har været nogen form for reel drift i hverken [virksomhed5] eller [virksomhed6] i de pågældende virksomheders levetid, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af [virksomhed5] og [virksomhed6] foretagne afregninger af udlejning af personale overfor selskabet ikke er begrundet i reel udlejning af personale til selskabet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den af selskabet afholdte udgift ved betaling af fakturaerne fra [virksomhed5] eller [virksomhed6] er blevet tilbageført til selskabets hovedanpartshavere som maskeret udbytte. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning under pkt. C.B.3.5.2.1, at ”For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret: Er udgiften afholdt i aktionærens interesse? Er udgiften en driftsomkostning? Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for at der kan statueres maskeret udbytte. …” En driftsomkostning defineres som de udgifter, der ”… i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten…”, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for selskabet.” Da der er tale om fiktive fakturaer kan der således ikke være tale om driftsomkostning, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi vurderer, at de fiktive fakturaer er købt for at trække penge ud til de 2 hovedanpartshavere. Forhøjelserne udgør således maskeret udlodning efter ligningslovens § 16, stk. 1, litra a, Øvrige bemærkninger og observationer Skattestyrelsen har i øvrigt følgende bemærkninger til det fremsendte materiale: Selskabet redegør på side 2 i klagen for at selskabets anden hovedanpartshaver, [person2], i den omtalte periode forestod godkendelse af og betaling af samtlige fakturaer, som selskabet modtog. På bilag 7 i klagen er der vedlagt betaling fra banken omhandlende faktura 269. Heraf ses det, at [person3] godkender betalingen den 9. juli 2021, hvilket er i modstrid med ovenstående redegørelse fra selskabet. Selskabet vedlægger som bilag 10 korrespondance med kurator vedrørende [virksomhed6]. Heraf ses det at selskabet fremsender kontoudtog vedrørende [virksomhed6] for perioden 19. maj 2021 til 30. juli 2021. Over for kurator erklærer selskabet, at de har betalt disse 3 fakturaer. Vi har ved vores gennemgang af bogføring og kontoudtog fra bank ikke kunne se hverken bogføring eller betaling af bilag 242 og 268. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar på i alt 63.934 kr. for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021 ikke er med rette og derfor skal nedsættes til 0 kr. Derudover har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Til støtte for påstandene har repræsentanten i klage af 19. december 2024 bl.a. anført følgende (uddrag): ”… SAGSFREMSTILLING Selskabet blev stiftet den 17. marts 2015 med første regnskabsperiode i perioden fra 17. marts 2015 til 30. juni 2016. Som anført på vedhæftede udskrift fra cvr.nr. (bilag 1) var [person19] og [person20] indehavere af samtlige anparter i lige sameje i perioden fra 19. marts 2015 til 2. oktober 2020. [person1] var indehaver af samtlige anparter i perioden fra den 2. oktober 2020 til den 23. marts 2021, hvorefter [person2] i lige sameje med [person3] købte samtlige anparter og dermed selskabet. [person2] blev indsat som direktør, hvilket hun var i perioden fra den 23. marts 2021 til den 1. december 2021, hvorefter hun overdrog sin andel af anparterne – halvdelen - til [person3]. [person3] blev først fra den 10. november 2021 direktør i selskabet og først fra den 1. december 2021 administrerende direktør i selskabet. [person3] har siden den 1. december 2021 været eneejer af samtlige anparter i selskabet. Det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen (bilag 1), at selskabet tegnes af direktøren i selskabet. [person3] og [person2] drev virksomheden sammen i perioden fra den 23. marts 2021 til den 1. december 2021. Som anført var [person2] administrerende direktør, og i perioden frem til den 10. november 2021 enedirektør, og forestod som sådan godkendelse af og betaling af samtlige de fakturaer, som selskabet modtog. Selskabet arbejdede og arbejder dags dato med udlejning af personale til entreprenørbranchen - vikarvirksomhed - og modtog i forbindelse hermed forskellige tilbud på leje af arbejdskraft, som virksomheden herefter videreudlejede til selskabets kunder. Selskabet lejede i perioden blandt andet mandskab fra [virksomhed5] ApS og fra [virksomhed6] IVS og modtog i den anledning fakturaer fra de pågældende virksomheder herfor, som selskabet betalte. Det er 2 fakturaer fra disse virksomheder på henholdsvis kr. 113.007,50 og 19.155,62 euro tillagt moms med 4.788,91 euro eller i alt 23.944,53 euro som nærværende sag omhandler. I henhold til faktura fra af 26. maj 2021 fra [virksomhed5] ApS (herefter [virksomhed5]) havde selskabet foretaget ”… Mandskabsudlejning iht. Aftae. [person6], [person7], [person8].” af [virksomhed5] og skulle herfor betale kr. 113.007,50 med tillæg af moms kr. 28.251,88 eller i alt kr. 141.259,38. Fakturaen er betalt af selskabet den 26. maj 2021, jf. bilag 2. Ved betalingen af fakturaen (bilag 2) henviser selskabet til at der betales for ”indlejet folk”. Det personale, som selskabet lejede af [virksomhed5], blev videreudlejet til selskabets kunder, til udførelse af diverse arbejdsopgaver for selskabets kunder. Selskabet fremsendte fakturaer for videreudlejningen af folk til diverse kunder til kunderne, jf. selskabets faktura til [virksomhed15] A/S og andre virksomheder samt [virksomhed24] ApS factoringsafregningsnotaer til selskabet for diverse fakturaer fra selskabet til diverse kunder (bilag 3). Til dokumentation for de pågældende personers udførelse af egentlig arbejder for selskabets kunder fremlægges timesedler fra [person5] til udførelse af forskelligt arbejde hos [virksomhed15] A/S fra den 22. Marts 2021 til 12. maj 2021, jf. vedhæftede timesedler for så vidt angår [person5] (bilag 4), jf. henvisning til ”[person5]” i fakturaen fra [virksomhed5] (bilag 2). Som anført i bilag 3 har selskabet også videreudlejet personale fra [virksomhed5] til [virksomhed21] ApS i perioden fra den 17. maj 2021 til den 21. maj 2021, jf. faktura fra selskabet til [virksomhed21] ApS den 25. maj 2021, der er en del af bilag 3. Efter modtagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2024 har [virksomhed21] ApS på selskabets opfordring ved erklæring afgivet den 28. oktober 2024 (bilag 5) erklæret, at [virksomhed21] ApS har haft indlejet personale fra selskabet i 2021. På lignende vis har [virksomhed15] ved SMS – korrespondance i oktober måned (bilag 6) bekræftet, at [virksomhed15] ved deres betaling af diverse fakturaer fra selskabet, jf. bilag 3, at have haft indlejet personale fra selskabet i 2021. Ved faktura af 9. juli 2021 afregnede [virksomhed6] med cvr. nr. [...5] selskabet for selskabets af personale fra [virksomhed6] med cvr. nr. [...5] med 19.155,62 euro tillagt moms med 4.788,91 euro eller i alt 23.944,53 euro for perioden fra den 21. juni 2021 til den 2. juli 2021. Fakturaen er betalt af selskabet ved overførelse til [virksomhed6] bank den 12. juli 2021 (bilag 7). Det personale, som selskabet lejede af [virksomhed6] med cvr. nr. [...5] (herefter [virksomhed6]), blev på lignende vis videreudlejet til selskabets kunder, til udførelse af diverse arbejdsopgaver for selskabets kunder. Selskabet fremsendte fakturaer for videreudlejningen af folk til diverse kunder til kunderne, jf. selskabets faktura til [virksomhed15] A/S, [virksomhed16] ApS og andre virksomheder samt [virksomhed24] ApS factoringsafregningsnotaer til selskabet for diverse fakturaer fra selskabet til diverse kunder (bilag 8). Efter modtagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2024 har [virksomhed16] ApS på selskabets opfordring ved erklæring afgivet den 21. oktober 2024 (bilag 9) erklæret, at [virksomhed21] ApS har haft indlejet personale fra selskabet i 2021. Umiddelbart efter selskabets betaling af fakturaen fra [virksomhed6] blev der af Sø- og Handelsretten den 20. Juli 2021 afsagt konkursdekret over [virksomhed6] og Advokat [person21] blev udpeget som kurator. I anledning heraf rettede kurator den 30. juli 2021 henvendelse til selskabet og rejste krav på betaling af kr. 497.386,86, som [virksomhed6]s bogholderi angiveligt skulle vise, at selskabet skyldte [virksomhed6]. Selskabet meddelte i mail af den 1. august 2021, at selskabet havde betalt ethvert udestående til [virksomhed6] og at selskabet ikke havde anden gæld til [virksomhed6]. Til dokumentation heraf sendte selskabet bilag 7. Den 2. august 2021 meddelte kurator på baggrund heraf, at ”…Mange tak for din hurtige tilbagemelding. Vi har noteret din tilbagemelding og vender tilbage, hvis vi har brug for yderligere…”. Selskabet har ikke siden modtaget nogen form for henvendelse fra kurator. Kravet og korrespondancen med kurator fremlægges som bilag 10. Til dokumentation af selskabets procedure i forbindelse med betaling af fakturaer fremlægges erklæring af den 29. oktober 2024 (bilag 11) fra selskabets daværende revisor [person1], hvoraf det blandt andet fremgår, at ” …Vi har i den forbindelse, når der er modtaget faktura for en ny leverandør kontrolleret at leverandørens oplysninger var korrekte i relation til virksomhedens eksistens (opslag hos Erhvervsstyrelsen) og virksomhedens momsregistrering (opslag hos SKAT). Der foretages ved modtagelse af alle leverandør faktura en objektiv kontrol af at de modtagne fakturaer lever op til kravene for faktura, herunder Leverandørens navn, adresse og CVR nr., momsgrundlag, momssats og momsbeløb. Vi kan derfor positivt bekræfter at der i relation til [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS er foretaget samme vurdering som ovenfor beskrevet.” Som anført i erklæring af 12. september 2024 medførte en opgradering af selskabets vikarprogram i januar 2022 samt samtidig skift af datacenter, at der ikke kan skaffes data om diverse videreudlejede personale fra [virksomhed5] og [virksomhed6] fra før 2022, jf. erklæring af 12. september 2024 fra selskabets IT-leverandør [virksomhed23] ApS (bilag 12). Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til ændret opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2021 af 12. september 2024 fremlægges som bilag 13. SKATTESTYRELSENS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN AF 30. SEPTEMBER 2024: … ANBRINGENDER Til støtte for de ved nærværende klage nedlagte påstande gør jeg følgende gældende: Som anført i Skattestyrelsens ovennævnte udspringer nærværende sag af Skattestyrelsens opfattelse af, at der ikke har været nogen form for reel drift i hverken [virksomhed5] eller [virksomhed6] i de pågældende virksomheders levetid, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af [virksomhed5] og [virksomhed6] foretagne afregninger af udlejning af personale overfor selskabet ikke er begrundet i reel udlejning af personale til selskabet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den af selskabet afholdte udgift ved betaling af fakturaerne fra [virksomhed5] eller [virksomhed6] er blevet tilbageført til selskabets hovedanpartshavere som maskeret udbytte. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning under pkt. C.B.3.5.2.1, at ”For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret: Er udgiften afholdt i aktionærens interesse? Er udgiften en driftsomkostning? Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for at der kan statueres maskeret udbytte. …” En driftsomkostning defineres som de udgifter, der ”… i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten…”, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for selskabet. På vegne af selskabet gør jeg gældende, at [virksomhed5], i perioden fra 22. marts til 12. maj 2021 har stillet arbejdskraft til rådighed for selskabet, der har udsendt den pågældende arbejdskraft til udførelse af forskellige arbejdsopgaver for [virksomhed15] A/S og andre af selskabets kunder samt faktureret [virksomhed15] A/S og de øvrige kunder for den hermed lejede arbejdskraft. Der er dermed tale om en reel udlejning af arbejdskraft, som er anvendt af en reel kunde, der har modtaget en reel faktura, der ligeledes er betalt via bankoverførsel fra diverse kunder til selskabet eller solgt til [virksomhed24] ApS som factoring. Jeg gør gældende, at den pågældende udgift til [virksomhed5], som selskabet har haft (bilag 2) er en driftsomkostning for selskabet, således som dette er defineret i Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvilket yderligere er dokumenteret og/eller sandsynliggjort af selskabets kunders erklæringer (bilag 5 og 6), der er indhentet til brug for nærværende klage. I forhold til det anførte om de interne forhold i [virksomhed5] kan selskabet ikke gøres ansvarlig herfor, da selskabet har modtaget reel arbejdskraft fra [virksomhed5] og betalt herfor ved faktura 10129 og den herved dokumenteret overførsel. Ovenstående følger også af, at selskabet har faktureret [virksomhed15] A/S og andre af selskabets kunder for den videre udlejning af arbejdskraft, som selskabet har videreført til [virksomhed15] A/S og andre kunder samt at [virksomhed15] A/S og andre kunder har betalt den herved modtagne faktura. Det ville de pågældende kunder ikke gøre, hvis ikke der var udført arbejde for den modtagne faktura. Dette accentuerer, at der ikke er grundlag for det rejste krav overfor min klient. Ovenstående dokumenteres også af de fremlagte timesedler fra [person5], jf. henvisningen til leje af ”[person5].” i bilag 2, hvoraf det fremgår, at der er udført arbejdet af [person5] for ”[virksomhed15] [by1]”, som selskabet senere har afregnet for [person5] arbejde i 2021. Det af Skattestyrelsen ovenfor anførte om påføring af senere dato med en anden skrift i bilaget kan ikke tillægges betydning i forhold hertil allerede fordi selskabet ikke udlejede [person5] til [virksomhed15] for den pågældende periode i 2024. Det af Skattestyrelsen anførte om Skattestyrelsens manglende mulighed for at genfinde oplysninger om de pågældende personers betaling af indkomsskat til Skattestyrelsen for løn fra udførelsen af det pågældende arbejde kan ikke komme selskabet til skade, da det er dokumenteret og/eller sandsynliggjort, at selskabet har betalt for de pågældende personers vikarydelser og har afregnet herfor overfor selskabets kunder. Selskabet kan ikke gøres ansvarlig – som Skattestyrelsen forsøger – for et andet selskabs manglende skattemæssige opgørelse af deres ansatte eller tilknyttedes indtægtsforhold, da selskabet ikke har haft eller på nogen måde kunne skaffe sig viden herom. Ovenstående understøttes og sandsynliggøres også af selskabets daværende revisors erklæring (bilag 11), hvorefter selskabets daværende revisor har erklæret at have udført kontrol af [virksomhed5]´s eksistens og dermed berettigelsen af den fremsendte faktura fra [virksomhed5]. Selskabet har ikke – på baggrund af selskabets daværende revisors undersøgelser af [virksomhed5] – haft nogen grund til at tro, at den fra [virksomhed5] fremsendte faktura ikke var udtryk for en skattemæssig rigtig opgørelse af den ydelse, som selskabet havde modtaget fra [virksomhed5] i form af leje af mandskab. Dette accentueres af, at fakturaerne er udstedt og betalt umiddelbart efter selskabet har skiftet ledelse og ejere, hvorfor det er naturligt for den daværende ledelse at have tillid til selskabets revisors oplysninger om berettigelsen af de fakturaer, som de modtager fra selvstændige tredjemænd – [virksomhed5] og [virksomhed6]. Dette ændres heller ikke af det anførte om Skattestyrelsens opfattelse af [virksomhed5]´s kædesvig etc., da selskabet ikke har haft nogen mulighed for at få kendskab hertil på det tidspunkt, hvor selskabet anvendte mandskab fra [virksomhed5] og videreudlejede dette. Skattestyrelsen forudsætter i deres afgørelse, at selskabet skulle have kunnet få kendskab til [virksomhed5]´s reelle anvendelse før nogen havde kendskab hertil. Dette har selvsagt - som følge af det ovenfor anførte - ikke været muligt for selskabet at vide, da selskabet ikke har haft kendskab til [virksomhed5]´s ressourcer eller haft mulighed for at vide dette, jf. daværende revisors erklæring og den relativt begrænsede periode, som ledelsen i selskabet på tidspunktet for betaling af fakturaerne havde drevet selskabet. Den skærpede bevisbyrde, som Skattestyrelsen gør gældende, at selskabet har for at dokumentere rigtigheden af modtagelsen af ydelserne fra [virksomhed5] kan som følge heraf heller ikke finde anvendelse i denne sag. Heller ikke oplysningerne fra de ansvarlige personer bag [virksomhed5], som oplyst af Skattestyrelsen ændre at selskabet har haft en driftsomkostning til [virksomhed5] ved betaling af fakturaen herfra (bilag 2), da de pågældende oplysninger fremkommer lang tid efter fakturaen er udstedt og betalt af selskabet og da selskabet ikke har haft nogen mulighed for at tro, at fakturaen ikke var udstedt af korrekt registreret kreditor, jf. oplysningerne fra selskabets revisor (bilag 11). Hvis ikke selskabet havde betalt fakturaen ville selskabet være i mora og dermed have misligholdt sin forpligtelse overfor [virksomhed5], hvilket ikke havde været i selskabets interesse. Til støtte for det ovenfor anførte henvises der også til de fremsendte erklæringer fra selskabets kunder. Uanset at nærværende sag udelukkende omhandler spørgsmålet om de anførte fakturaer fra [virksomhed5] og [virksomhed6] er at betragte som driftsomkostninger for selskabet, må der herved også tages hensyn til, at selskabet ikke har nogen interesse i at betale – dokumenteret – for en ydelse, som selskabet ikke har modtaget. Det må derfor lægges til grund, at betalingen er sket i selskabets interesse og dermed er at betragte som en driftsomkostning. Som anført var selskabet på tidspunktet for betaling af de pågældende fakturaer ejet af 2 personer og det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene på de pågældende fakturaer – på en eller anden ikke nærmere oplyst måde – skulle være tilbageført til de 2 personer. Det fastholdes, at de pågældende fakturabeløb ikke på nogen måde er udbetalt eller overført til [person3], hvorfor det af Skattestyrelsen anførte heller ikke af den grund kan lægges til grund for vurderingen af sagen. Dette accentuere, at selskabet ikke har haft nogen interesse i at betale de pågældende fakturaer, hvis ikke der var leveret ydelser i form af mandskab herfor. På samme vis gøres det gældende, at der er foretaget reel leje af personale fra [virksomhed6], hvilket personale har udført reelt arbejde for selskabet daværende kunder. Selskabet kunder har betalt herfor og selskabet har betalt [virksomhed6] for leje af det pågældende personale. Der henvises i det hele til det ovenfor anførte i forhold til fakturaen fra [virksomhed5]. …” Selskabets yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 10. april 2025 fremsat supplerende bemærkninger til klagen forud for møde i Skatteankestyrelsen (uddrag): ”… Under henvisning til vores korrespondance og drøftelser om fremsendelse af yderligere materiale og bemærkninger efter modtagelse af aktindsigt i Skattestyrelsen om mine klienter [klager] og [person3], skal jeg meddele, at granskning af materialet har givet anledning til følgende supplerende bemærkninger og anbringender til støtte for de på vegne af mine klienter nedlagte påstande: Det fremgår af diverse dokumenter fremsendt som følge af aktindsigten, at Skattestyrelsen har modtaget i alt 4 fakturaer, der skulle være udstedt til [klager] ApS og sendt hertil. Faktura nr. 242 af 19. maj 2021 fra [virksomhed6], faktura nr. 10129 af 26. maj 2021 fra [virksomhed5] ApS, faktura nr. 268 af 9. juli 2021 fra [virksomhed6] samt faktura nr. 269 af 9. juli 2021 fra [virksomhed6]. [klager] ApS har kun modtaget og betalt faktura nr. 10129 fra [virksomhed5] ApS og faktura nr. 269 fra [virksomhed6]. De 2 andre fakturaer har [klager] aldrig modtaget fra de pågældende virksomheder. I forhold til faktura nr. 10129 fra [virksomhed5] ApS er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at faktura nr. 242 fra [virksomhed6] af 19. maj 2021, som [klager] ApS aldrig har modtaget, henviser til et specifikt timetal for nøjagtig de samme personer, der er anført i faktura nr. 10129 fra [virksomhed5] ApS til [klager] ApS og har næsten samme fakturabeløb. Faktura 242 fra [virksomhed6] har imidlertid ingen betalingsoplysninger, hvilket de øvrige fakturaer har. Det er derfor sandsynligt, at faktura 242 skal ses som en egentlig tidsopgørelse for de personer, der har arbejdet for [klager] ApS og som er faktureret af [virksomhed5] ApS overfor [klager] ApS ved faktura 10129, jf. også personsammenfaldet. [klager] ApS har også hermed sandsynliggjort, at [klager] ApS reelt har lejet personale af [virksomhed5], som [klager] ApS har videreudlejet og modtaget honorar for, samt betalt for overfor [virksomhed5] ApS. I forhold til faktura 268 og 269 fra [virksomhed6] er det bemærkelsesværdigt, at de vedrører næsten samme beløb. [klager] ApS har aldrig modtaget faktura 268, men bad ved modtagelse af faktura 269 om at modtage en anden faktura med en beskrivelse af hvad fakturaen vedrørte og at fakturaen skulle være udstedt i d.kr. En sådan faktura modtog [klager] ApS aldrig før [virksomhed6] gik konkurs. [klager] ApS ikke modtog en berettiget faktura betalte selskabet faktura 269 for at undgå at komme i betalingsmora hermed. Faktura 268 er formentlig den faktura, der skulle være udstedt til [klager] ApS i stedet for 269, som følge af [klager] ApS anmodning herom. Det fremgår af faktura 268, at der er udlejet personale fra [virksomhed6] til [klager] ApS, hvorfor det herved er sandsynliggjort, at faktura 269, som [klager] ApS har modtaget og betalt relatere sig til en konkret og gennemført udlejning af personale, jf. også personsammenfaldet med de navne, der er anført på faktura 10129. Ovennævnte understøttes også af, at [klager] efter [virksomhed6] konkurs, har afvist at betale de i øvrigt udstedte fakturaer fra denne virksomhed overfor kurator, jf. det tidligere anførte herom. Ovennævnte understøttes også af, at [klager] ApS i henhold til oplysningerne i Virksomhedsrapporten for 2021 fra Skatte styrelsen har betalt over 2 mio. kr. i moms. Det har i lyset heraf formodningen imod sig, at [klager] skulle have forsøgt på nogen måde at unddrage Skat moms etc. i det beskedne omfang, der er påstået af Skattestyrelsen. Ovenstående vil blive yderligere uddybet under mødet den 23. april 2025. …” Hovedanpartshaveren og selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen den 23. april 2025 præciseret, at klagen alene vedrører to konkrete fakturaer fra to underleverandører, herunder fakturanr. 10129 fra [virksomhed5] ApS og fakturanr. 269 fra [virksomhed6] IVS. Hovedanpartshaveren oplyste, at hun sammen med den anden tidligere ejer af selskabet, [person2], købte selskabet af en revisor fra revisorskyen, [person1], der herefter var selskabets revisor. Hovedanpartshaveren og [person2] ejede begge 50 % af selskabet indtil den 1. november 2021. [person2] var direktør i selskabet, og hovedanpartshaveren beskæftigede sig med overenskomster, IT-styring, ansættelser, jobannoncer med videre. Hovedanpartshaveren oplyste videre, at det var vigtigt for selskabet, at der var styr på særligt overenskomsterne, idet deres store kunder satte det som et krav, at selskabets ansatte arbejdede under en overenskomst. Det blev oplyst, at selskabet har haft overenskomst ved [arbejdsgiverorganisation1] siden primo 2021, herunder formentlig perioden fra april til maj, hvilket ifølge hovedanpartshaveren var det tidspunkt, hvor selskabet begyndte at fakturerer sine kunder. Repræsentanten præciserede hertil, at selskabets ejere derved sikrede sig, at de havde overenskomst til deres ansatte, før de begyndte at drifte i selskabet. Repræsentanten gennemgik herefter sine tidligere fremsatte anbringender vedrørende den fremlagte erklæring fra [person1], hvortil hovedanpartshaveren gjorde særligt opmærksom på, at [person1] udarbejdede regnskaber for selskabet og agerede som vejleder/rådgiver, hvortil han blandt andet hjalp selskabet med ansættelser ved specifikke profiler. Til belysning af de faktiske omstændigheder vedrørende arbejderne mellem selskabet og de angivne underleverandører, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] IVS, forklarede hovedanpartshaveren, at de på fakturanr. 10129 anførte navne er navne på egnede mennesker indenfor arbejderne med nedrivning og bygge og anlæg, der har henvendt sig til en tidligere medarbejder hos selskabet ([person22]), hvorigennem de er kommet i kontakt. Arbejdsmændene vil gerne arbejde for selskabet og har ifølge den ansatte hos selskabet kompetencerne til den specifikke opgave, som selskabet på daværende tidspunkt stod og skulle løse. I forlængelse heraf spurgte arbejdsmændene om lov til at fakturere mellem selskabet og underleverandørerne. Selskabet spurgte her deres revisor om rådgivning herom, og revisoren gennemgik underleverandørernes forhold ved en kontrol heraf. Hovedanpartshaveren oplyste hertil, at det er på baggrund af denne rådgivning og kontrol, at selskabet godkendte anmodningen om faktureringsmetoden gennem de to underleverandørselskaber i stedet for direkte til arbejdsmændene. Repræsentanten gjorde her særligt opmærksom på, at revisoren i sin erklæring oplyste, at han havde foretaget en kontrol af underleverandørerne, inden fakturanr. 10129 og 269 blev betalt. Hovedanpartshaveren oplyste, at betalingen af fakturaerne var godkendt af ejerne. Hvem, der specifikt har godkendt de enkelte fakturaer, er ukendt. Ved mødet oplyste hovedanpartshaveren, at hun ikke ved hvorfor, at teksten på fakturanr. 269 er formuleret anderledes, men at hun i forbindelse med modtagelsen har efterspurgt en specifikation herpå. Denne har hun aldrig modtaget, men betalte fakturaen indenfor fristen for ikke at få en rykker for betalingen. Repræsentanten oplyste videre, at selskabet, efter ny aktindsigt modtaget fra Skattestyrelsen efter klagen er indgivet til Skatteankestyrelsen, er kommet i besiddelse af fakturanr. 268 fra [virksomhed6] IVS. Af denne fremgår flere specifikationer, hvorfor de er af den opfattelse, at denne må være den specifikation, som selskabet tidligere har efterspurgt, men aldrig modtaget. Vedrørende fakturanr. 10129 oplyste hovedanpartshaveren videre, at selskabet er af den opfattelse, at den efterfølgende fakturanr. 242 fra [virksomhed6] ApS, der også er modtaget i forbindelse med aktindsigt hos Skattestyrelsen efter klagen er indgivet til Skatteankestyrelsen, må være timeregnskabet hertil. Hvorfor, at denne er på en særskilt faktura og udstedt af anden underleverandør end fakturanr. 10129, er ukendt. Repræsentanten gennemgik sine anbringender hertil i overensstemmelse med tidligere fremsatte af 10. april 2025. Hovedanpartshaveren oplyste, at der ikke eksister skriftlige korrespondancer vedrørende samhandelsforholdet mellem selskabet og underleverandørerne. Dette begrundes med, at dialogen har været med selskabets medarbejder, [person13]. Der er alene et uddrag af [person13]s dialog med en kunde, [person18]. Repræsentanten understregede, at dette dokumenter, at der har været udført arbejder hos selskabets kunder. Endelig gennemgik repræsentanten sine tidligere fremsatte anbringender vedrørende de i sagen fremlagte fakturaer mellem selskabet og dennes kunder, dialogen med kurator for [virksomhed6] IVS, timeregnskaber og selskabets ejerforhold, samt at det ikke ses bevist, at pengene fra fakturaerne har passeret hovedanpartshaverens økonomi. Selskabets repræsentant har den 22. september 2025 fremsat supplerende bemærkninger til udsendt sagsfremstilling i sagsnr. [sag1] (uddrag): ”… Det fremgår af udkastet til afgørelse – herefter udkastet – at sagen skal afgøres af Landsskatteretten. Jeg skal på vegne af min klient meddele, at min klient ønsker at der afholdes retsmøde ved Landskatterettens behandling af denne sag og af sagerne [sag2] og 24-0112635, og at min klient i forbindelse hermed ønsker at afgive forklaring for Landsskatteretten om hendes opfattelse af sagen. Sagsfremstillingen i udkastet giver i øvrigt anledning til følgende bemærkninger: Det fremgår af side 2 øverst i udkastet blandt andet, at ”… selskabets legale ejere [person2], herefter [person2], og klageren, der hver har 50 % ejerandele, og skiftevis ager direktør i selskabet…” Op til den 30. november 2025 var det udelukkende [person2], der var direktør i selskabet, hvorfor det anførte ikke er korrekt. Dette bedes berigtiget og nyt udkast bedes fremsendt til gennemgang. Det fremgår af side 3 i sagsfremstillingen, at ”… [virksomhed5] ApS har den 11. februar 2021 søgt om at blive momsregistreret, og er den 3. februar 2022 nægtet momsregistrering. [virksomhed5] ApS er ikke arbejdsgiverregistreret.” Det skal angives, som min klient har oplyst, at hun bad sin daværende revisor undersøge om [virksomhed5] ApS var såvel skatte- som momsregistreret, hvilket han overfor hende bekræftede. Det skal endvidere angives, at momsregistreringen først er afvist i februar 2022, hvorfor min klient ikke havde nogen mulighed for at konstatere dette på tidspunktet for betaling af fakturaen fra [virksomhed5] ApS. Det fremgår endvidere af samme side, at fakturaen fra [virksomhed5] ApS er betalt elektronisk af [klager] ApS. Det skal angives, at der er fremsendt dokumentation for den foretagne betaling og at denne er sket med almindelig bankoverførsel. … Det bør i afsnittet for så vidt angår betalingen til [virksomhed6] IVS fra [klager] ApS også anføres, at der er fremsendt dokumentation for den foretagne betaling og at denne er sket med almindelig bankoverførsel. Derudover bør det præciseres, at der ikke ved gennemgang af de af mine klienter fremlagte bankudskifter kan konstateres nogen form for overførsel af beløb, der ikke kan redegøres for ligesom der ikke er stillet spørgsmål fra hverken Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens side til indholdet heraf. … De anførte bemærkninger gælder såvel min klients personlige skattesag, som hendes selskabs skattesager. …”. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets udgifter til købsmoms for to underleverandører med i alt 63.934 kr. for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget, fordi Skattestyrelsen anser selskabets fakturaer fra underleverandørerne for at være fiktive. Derudover angår sagen, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturanr. 10129 fra [virksomhed5] ApS og fakturanr. 269 fra [virksomhed6] IVS indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Til belysning af, at der har været leveret ydelser fra [virksomhed5] ApS og [virksomhed6], har selskabet fremlagt dokumentation for den påklagede periode i form af saldobalance, kontospecifikationer, fakturaer fra underleverandører, bankkontoudtog, selskabets ejerbog, hovedanpartshaverens private bankkonti, timesedler, erklæringer fra selskabets kunder og revisor, uddrag af korrespondance mellem selskabets medarbejder og kunde, diverse af selskabets fakturaer og afregningsbilag med anden end de to anførte underleverandører samt uddrag af korrespondance med kurator for konkursboet efter [virksomhed6] IVS. Skattestyrelsen har indhentet selskabets årsrapport, R75 og udskrift fra CVR. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af korrespondancer eller samarbejdsaftaler mellem selskabet og de to underleverandører eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer, som understøtter fakturaerne. Selskabet har desuden ikke bevaret kopi af de på fakturaerne anførte arbejder henførbare timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der specifikt har udført arbejdet. Begge underleverandører har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Underleverandørerne har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og er gået konkurs. Skattestyrelsen har oplyst, at underleverandørerne hverken har afholdt udgifter til løn eller til andre underleverandører, ligesom underleverandørerne ikke har afholdt almindelige driftsudgifter af betydning og ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Endvidere har Skattestyrelsen oplyst, at underleverandørernes bankkonti er tømt systematisk, eller pengene er videreoverført til udlandet, at [virksomhed5] ApS har udstedt fakturaer vedrørende mange forskellige brancher end de anførte, og at [virksomhed6] IVS har anvendt en konto hos [virksomhed14] til modtagelse af betalinger for udstedelse af fiktive fakturaer. Særligt har Skattestyrelsen oplyst, at direktøren i [virksomhed5] ApS ved møde i skifteretten har oplyst, at der ikke har været anden drift end udstedelse af fiktive fakturaer i selskabet. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturanr. 10129 og 269 ikke kan anses for at være reelle. Den af selskabet fremlagte dokumentation kan ikke føre til et andet resultat, da der blandt andet ikke foreligger oplysninger om, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejderne er udført og hvornår. De fremlagte erklæringer fra kunder og revisor, håndskrevne timesedler med uoverensstemmende dateringer og mangelfulde udfyldninger, øvrige fakturaer og afregningsbilag med andre samarbejdspartnere og uspecificeret korrespondance mellem selskabets medarbejder og kunde, i tillæg til fakturanr. 10129 og 269, bidrager ikke med de oplysninger, som fakturaerne mangler. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremlagte materiale indeholder dateringer i anden periode end den omhandlende, at materialet ikke er specifikt og direkte henførbart, da dele er mellem selskabet og andre end underleverandørerne, og at materialet ikke indeholder de specifikationer og mangler, som fakturaerne ikke har påført. De fremlagte supplerende fakturaer, fakturanr. 242 og 268 fra [virksomhed6] IVS, der ifølge repræsentanten suppler fakturanr. 10129 fra [virksomhed5] ApS og fakturanr. 269 fra [virksomhed6] ApS, opfylder ikke i sig selv de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, og kan ikke i det konkrete tilfælde løfte den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Hertil kommer, at selskabets anbringender om, at selskabet ikke er i besiddelse af yderligere materiale på grund af, at selskabet har mistet yderligere dokumentation for samhandelsforholdet mellem selskabet og de to angivne underleverandører på grund af et skift af datacenter og opgradering af regnskabsprogram, ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for, at der reelt er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, hvilket er en forudsætning for fradrag efter momslovens § 37. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR. Selskabets repræsentant har ikke fremsat anbringender til den fremsatte påstand om ugyldighed. Retten finder derfor ikke grundlag for at anse den påklagede afgørelse for ugyldig. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.