Konsulenthonorar til byggeprojekter ikke maskeret udbytte for hovedaktionær

Journalnr. 24-0111973 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Udgifter til konsulenthonorar afholdt af [virksomhed1] A/S, anset som maskeret udlodning 600.000 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Faktiske oplysninger [virksomhed1] A/S (herefter ”selskabet”) er stiftet den 1. juni 2015. Klageren har siden stiftelsen været direktør og eneaktionær i selskabet. Selskabet har i indkomståret 2021 været registreret med branchekoden ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” og bibranchekoden ”411000 Gennemførelse af byggeprojekter”. Selskabets formål har i hele dets levetid været ”investering i og drift af udlejningsejendomme, investering i værdipapirer og anden investering, besiddelse af kapitalandele i selskaber med nævnte formål samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.” [virksomhed2] ApS blev stiftet den 26. april 2019 og er opløst efter frivillig likvidation den 14. juni 2023. Selskabet har ejet 100% af anparterne i [virksomhed2] ApS i hele dets levetid. [virksomhed2] ApS har siden stiftelsen været registreret med branchekoden ”412000 Opførelse af bygninger” og selskabets formål er ”at udvikle og opføre boligejendomme til salg og anden i forbindelse hermed stående virksomhed.” Maskeret udbytte Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol og har i forbindelse med kontrollen gennemgået selskabets regnskabsmateriale og konstateret, at der har været afholdt en udgift på 600.000 kr. bogført på konto ”5400 – Konsulenthonorar”, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er fradragsberettiget for selskabet. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften har været afholdt i klagerens interesse som maskeret udbytte. Fremlagte fakturaer Klageren har oplyst, at betalingen på 600.000 kr. vedrører konsulenthonorar i forbindelse med udviklingen af seks byggeprojekter, og har som dokumentation herfor fremlagt en faktura, dateret den 22. december 2021, med fakturanr. 0052026 udstedt til selskabet af [virksomhed3] S.A. med beskrivelsen: ”Hermed fremsendes faktura i forbindelse med udviklingshonorar i henhold til aftale for ejendomme / grunde i [by1].” På fakturaen af den 22. december 2021 er der med håndskrift skrevet følgende: ”... 23/12.21. BETAL A. CONTO 300.000,- 1/2.22. -----”----- 100.000,- 1/3.22. -----”----- 100.000,- 1/4.22. -----”----- 100.000,- ...” [virksomhed3] S.A. har været ejet af [person1] og er ophørt den 21. juni 2021. Af selskabets bogføringskonto 5400 ”Konsulenthonorar” fremgår det, at der er bogført en udgift til konsulenthonorar på i alt 600.000 kr. i indkomståret 2021. Der er fremsendt både balance og kontospecifikationer for selskabet i indkomståret 2021, hvor udgiften er bogført. Der er desuden fremlagt udskrift fra selskabets bankkonto i [finans1], hvoraf det fremgår, at selskabet har foretaget fire overførsler til [virksomhed3] S.A.: Dato Beløb 22.12.2021 300.000,00 kr. 01.02.2022 60.659,67 kr. 01.03.2022 100.000,00 kr. 01.04.2022 100.000,00 kr. I alt 560.659,67 kr. Klageren har oplyst, at differencen mellem det fakturerede beløb på 600.000 kr. og de overførte beløb på i alt 560.659,67 kr. skyldes, at selskabet efter gensidig aftale med [person1] har modregnet et tilgodehavende vedrørende et projekt på [adresse1] 43, [by2]. Som dokumentation for tilgodehavendet er der fremlagt to fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS til [person1], hvor det fremgår, at [person1] i henhold til vedlagte opgørelse skal betale henholdsvis 28.402,83 kr. og 10.937,50 kr., i alt 39.340,33 kr. i forbindelse med slutopgørelse af [adresse1] 43, [by2]. Fakturaerne er dateret den 23. april 2020. Tilgodehavendet er modregnet i overførslen den 1. februar 2021 på 60.659,67 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvorledes tilgodehavendet er bogført i [virksomhed2] ApS. [person1]s advokat, [person2] fra [advokatfirma1], har ved mail af 28. oktober 2024 bekræftet, at ovennævnte betalinger til [virksomhed3] S.A. er modtaget på dennes klientkonto. Her bekræfter advokaten også, at pengene efterfølgende er overført til [person1]s private bankkonto. Det udførte arbejde Klageren og dennes repræsentant har fremlagt en række bilag som dokumentation for [virksomhed3] S.A./[person1]s udførte konsulentarbejde. Arbejdet har omfattet en række ydelser i forbindelse med gennemførelse af seks byggeprojekter i Københavnsområdet på følgende adresser: [adresse2], [by3] [adresse3]/[adresse4], [by3] [adresse5], [by3] Delareal af [adresse6], [by4] [adresse1] 43-45, [by2] [adresse7] 4, 6 og 9, [by5] Repræsentanten har oplyst følgende i forhold til [person1]s konsulentarbejde: ”Som eksempel vises forløb for [adresse7] 4, [by5]. [virksomhed3] S.A /[person1] (nu [person3]) har fundet ejendommen [adresse7] 4, [by5] som er indkøbt til [virksomhed3] AS eller ordre. Endelig køber blev [virksomhed4] ApS (datterselskab til [virksomhed1] A/S). og efterfølgende har [virksomhed3] S.A/[person1] (nu [person3]) udført • Gennemført forhandlinger med sælger • Udarbejdet budget for projektet • Indhentet og forhandlet tilbud på nedrivning af eksisterende bolig • Fået udarbejdet og gennemgået tegningsmateriale fra [virksomhed5] • Forhandlet entreprisekontrakter med [virksomhed5] på 2 stk. villalejligheder • Indhentet og forhandlet tilbud på etablering af udenomsarealer • Foretaget tilsyn og gennemført afleveringsforretning med [virksomhed5] • Forhandlet med ejendomsmæglere i forbindelse med salg • Forhandlet med landinspektør ifb. med etablering af grundejerforening, udstykning af grunden og opdeling af fællesarealer • Gennemgået købsaftalerne i forbindelse med salg af villalejlighederne …” Den fremlagte dokumentation for hvert enkelt projekt udgør: 1. [adresse2], [by3] Køb af projektgrund Byggeri 2 villalejligheder Salg af 17A Salg af 17B Af salgsmateriale for [adresse2] 17A og 17B, [by3], fremgår det, at sælger er [virksomhed6] ApS. 2. [adresse3]/[adresse4], [by3] Køb af projektgrund Byggeri af 2 villalejligheder Salg af [adresse3] Salg af [adresse4] (Del 1) Salg af [adresse4] (Del 2) Formidlingsaftale [adresse3] Af salgsmateriale for [adresse3] og [adresse4], [by3], fremgår det, at sælger er henholdsvis [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. 3. [adresse5], [by3] Køb og renovering [adresse5] Salg [adresse5] Af salgsmateriale for [adresse5], [by3], fremgår det, at sælger er [virksomhed6] ApS. 4. Delareal af [adresse6], [by4] Delareal af [adresse6] Af materialet vedrørende delareal [adresse6], [by4], fremgår det, at [person1] har korrespondance med bl.a. [person4] og [klager] fra selskabet. 5. [adresse1] 43-45, [by2] [adresse1] 43 Af materialet for [adresse1] 43-45, [by2], fremgår det af mailkorrespondance, at køber i handlen skal være [virksomhed6] ApS. 6. [adresse7] 6, [by5] Køb af projektgrund Byggeri af 2 villalejligheder Salg af stuen Salg af 1. sal Af materialet for [adresse7] 6, [by5], fremgår det, at sælger af ejendommene er [virksomhed6] ApS. 6. [adresse7] 9, [by5] Køb af projektgrund Byggeri af 2 villalejligheder Salg af stuen Salg af 1. sal Af materialet for [adresse7] 9, [by5], fremgår det, at sælger af ejendommene er henholdsvis [virksomhed8] ApS og [virksomhed2] ApS. 6. [adresse7] 4, [by5] Køb af projektgrund Byggeri af 2 villalejligheder Salg af lejlighederne Udlejning af lejlighederne På endelige skøder for [adresse7] 4, [by5], fremgår det, at sælger af ejendommene er henholdsvis [virksomhed8] ApS og [virksomhed2] ApS. Til ovenstående projekter er der fremlagt en omfattende mængde af mailkorrespondancer i årene 2020-2022, hvor [person1] kommunikerer med ejendomsmæglere, landinspektører og andre interessenter i forbindelse med hans arbejde som konsulent på projekterne. Ligeledes ses det i mailkorrespondancerne, at [person1] afrapporterer til både klageren og øvrige ansatte i selskabet vedrørende status på arbejdet med projekterne. [person1] har i mail af den 30. august 2024 forklaret, at han har leveret de omtalte konsulentydelser. Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler udtalt, at hver gang der skulle ske betaling til entreprenører mv. vedrørende projekterne, som [person1] faciliterede, sikrede klageren, at arbejdet med byggeprojekterne var gennemført ved blandt andet at se billeder og videomateriale fra byggepladserne. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 600.000 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1. Maskeret udlodning fra [virksomhed1] A/S … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Selskabet har ikke dokumenteret at udgiften er en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, hvorfor vi har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 600.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ikke dokumenteret hvordan det har sikret sig, hvem der reelt er handlet med, samt hvordan det har sikret sig, at der kan ske fyldestgørende modregning mellem den juridiske og fysiske person der er handlet med. Vi har gennemgået de fremsendte bemærkninger i afgørelsen til [virksomhed1] A/S, hvilket ikke har resulteret i at vi har ændret vores tidligere opfattelse af sagens behandling. Når selskabet ikke har dokumenteret at overførslerne er sket i dets interesse, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået hovedaktionæren selv eller er anvendt i dennes personlige interesse. Vi anser derfor omkostningen for afholdt i hovedaktionær [klager]s personlige interesse, hvorfor den anses som maskeret udlodning efter Ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. De 600.000 kr. beskattes derfor som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1., nr. 1. Der henvises i øvrigt til vores afgørelse vedrørende ændring af selskabets [virksomhed1] A/S skattepligtige indkomst for 2021, dateret den 30. september 2024. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. januar 2025 udtalt følgende: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen, vores opfattelse er derfor stadig således: Vi har forhøjet [virksomhed1]s skattepligtige indkomst for 2021 med 600.000 kr., da selskabet ikke har dokumenteret er sket i selskabet interesse. Det påhviler derfor hovedaktionæren at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået hovedaktionæren selv eller er anvendt i denne personlige interesse. Vi anser omkostningen for afholdt i [klager]s personlige interesse, hvorfor den anses som maskeret udlodning efter Ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. …” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. december 2025 udtalt følgende: ”... I denne sag er spørgsmålet om der på tidspunktet for udgiftens afholdelse forefindes klare aftaler om, hvad der skal udføres af arbejde for konsulenthonoraret på 600.000 kr. Samtidig bygger Skattestyrelsens afgørelse også på, at der ikke af fakturaen fremgår klart, hvad der er lavet for det udbetalte honorar på 600.000 kr., herunder hvorledes dette er sammensat ud fra oplysninger om antallet af medgået timer, steder, hvor arbejdet er udført og tidspunkter mv. Vi skal i den forbindelse henvise Landsskatterettens opmærksomhed på Den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1 – Introduktion vedrørende fradrag for udgifter (underafsnittet ”Dokumentation og bevis for fradragsret”). Heraf fremgår det, at det er den skattepligtige, der ønsker fradrag for udgifterne, der skal dokumentere disse, herunder at der er tale om fradragsberettigede udgifter i virksomheden. Det er vores opfattelse at selskabet ikke har dokumenteret at den pågældende udgift er en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet. Selskabet er ikke i stand til at fremvise en fuldstændig faktura for det pågældende køb, og kan heller ikke fremlægge hverken aftalegrundlag eller specifikation for hvad der reelt er leveret, hverken i form af timer eller leveringssteder. Der findes altså ingen dokumentation for almindelige forretningsvilkår, som må forventes mellem ikke-interesseforbundne parter. Vores bemærkninger vedrørende domspraksis: SKM2002.279.HR Vi er ikke enig i, at denne dom kan bruges direkte i denne sag. Her er der tale om fradrag for ud- gifter til kattemad, hvor skatteyders forklaringer om kattenes adgang til driftsbygningerne og ikke til stuehuset blev lagt til grund for fradrag for udgifterne. SKM2020.303.HR Sagen omhandler betaling af royalty mellem to koncernforbundne selskaber og om det betalte beløb er indenfor rammerne af markedsvilkår for selve størrelsen af den betalte royalty. Vi finder heller ikke, at denne dom er sammenlignelig med de faktiske forhold i denne sag. Dette skyldes, at vi i denne sag ikke har fundet det dokumenteret, at der er udført et stykke arbejde for virksomheden, der er dokumenteret via fakturaer og aftaler mv. Se mere herom nedenfor. SKM2022.161.BR Det fremgår af denne dom, at selskabet har fået fradrag for huslejen med baggrund i de forklaringer, der er fremkommet i Byretten. Vi har også bemærket, at Byretten har hjemvist sagen til Skattestyrelsen til fastsættelse af, hvilke beløb, der i lyset af nedenstående er fradrag for: ”Retten bemærker i tilknytning hertil, at det på det foreliggende grundlag ikke fuldt ud kan anses for godtgjort, at huslejen på 100.000 kr. for begge indkomstår, der kræves fradrag for, er fastsat på markedsvilkår. Der lægges herved vægt på, som anført i Landsskatterettens afgørelse, at der ikke er indgået nogen skriftlig lejekontrakt, hvor vilkårene for lejemålet er fastslået, herunder hvem, der afholder udgifter til vedligeholdelse, hvad der er lejet, hvordan lejen er opgjort, ligesom der ikke foreligger oplysninger om opsigelsesvilkår, lejeperiode, forsikringsforhold mv. Byretten godkender dermed ikke hele grundlaget for fradrag for udgifterne. Vi mener at følgende domme i stedet skal anvendes: Vi vil henvise til Østre Landsrets dom, optrykt i SKM2016.27.ØLR, der ganske vist omhandler fradrag for moms, men vi kan stadig bruge Landsrettens argumenter for ikke at godkende fradrag for momsen, idet de begrunder dette med, at virksomheden ikke har fremlagt kontrakter mellem parterne eller fakturaer, hvor der er en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne, leveringsstedet, kundenavnet, hvor arbejdet er udført samt datoer og priser for dette arbejde mv. Derudover var der ikke fremlagt arbejdssedler. Virksomhedens efterfølgende forklaring i form af fremlæggelsen af et EXCEL ark med en række kundenavne, datoer og priser for det udførte arbejde, blev ikke godkendt af Landsretten som begrundelse for fradraget. Vi vil også henvise til Højesterets dom, optrykt i Tidsskrift for Skatter og afgifter med nummer TfS 1999, 376. Sagen, der var grundlag for dommen, omhandlede et cafeteria, der fratrak udgifter for konsulentbistand til ejernes selskab. Det var ejerne af virksomheden, der gennem selskabet havde faktureret en ydelse for konsulentbistand i forbindelse med bogføring mv. udført af ejerne selv. Højesteret godkendte ikke fradrag for ydelserne, idet der ikke var fremlagt en aftale om konsulentbistanden eller fakturaer vedrørende konsulentydelserne eller i øvrigt var fremlagt oplysninger om grundlaget for ydelserne. I den aktuelle sag er der heller ikke fremlagt oplysninger om konsulentbistanden, hvilket er Skattestyrelsens opfattelse er normal forretningsgang, når der laves aftaler om konsulentbistand af en sådan størrelse, som i denne sag, mellem ikke-interesseforbundne parter. Der er heller ikke fremlagt en faktura, der nærmere dokumenterer det arbejde, der er udført. Med baggrund heri, er det vores opfattelse, at problemstillingen i denne sag langt hen ad vejen kan sammenlignes med de to domme, der er nævnt ovenfor. Yderligere vil vi henvise til Landsskatterettens afgørelse LSR af 15.03.2024, hvor Skattestyrelsen havde rejst tvivl om fakturaen realitet grundet usædvanlige forhold, herunder at der ikke var fremlagt samarbejdsaftaler/kontrakter, timesedler, korrespondance med underleverandøren og andet relevant materiale, der kunne dokumentere levering af ydelsen. De usædvanlige forhold i denne sag er udover ovenstående at selskabet [virksomhed3] S.A var opløst 6 måneder før fakturatidspunktet, samt at betalingen faktisk er sket til [person1] privat via dennes advokat. ...” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 skal nedsættes med kr. 600.000. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”... ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af [virksomhed1] A/S afholdte omkostning på kr. 600.000 opfylder betingelserne for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er således ikke grundlag for den gennemførte forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, herunder sambeskatningsindkomsten, for indkomståret 2021 med kr. 600.000. Af samme årsag er der ikke grundlag for at anse kr. 600.000 som en maskeret udlodning til [klager] efter ligningslovens § 16 A. ...” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 5. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 10. januar 2025: ”... Ved klage af den 18. december 2024 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 30. september 2024 vedrørende [virksomhed1] A/S’ skatteansættelse for indkomståret 2021. Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i dette supplerende indlæg. Sagen drejer sig om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er grundlag for at ændre selskabets indkomst for indkomståret 2021, herunder sambeskatningsindkomsten, med kr. 600.000, idet en afholdt omkostning på nævnte beløb er anset som en maskeret udlodning til [klager] efter ligningslovens § 16 A. PÅSTANDE Der nedlægges for det første påstand om, at [virksomhed1] A/S’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 nedsættes med kr. 600.000. Der nedlægges for det andet påstand om, at sambeskatningsindkomsten i den sambeskatning [virksomhed1] A/S indgår i for indkomståret 2021 nedsættes med kr. 600.000. SAGSFREMSTILLING 1 Overordnet om [virksomhed1] A/S [virksomhed1] A/S blev stiftet den 1. juni 2015. [klager] har været eneejer af selskabet samt direktør i selskabet siden selskabets stiftelse. Selskabet tegnes af en direktør eller af den samlede bestyrelse. Selskabets regskabsår følger kalenderåret. Selskabet er registreret med branchekode ”642120 Ikke-finansielle holdingselskaber” samt bibranchekode ” 681200 Gennemførelse af byggeprojekter”. Selskabets formål er investering i og drift af udlejningsejendomme, investering i værdipapirer og anden investering, besiddelse af kapitalandele i selskaber med nævnte formål samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Egenkapitalen i selskabet har siden 2021 oversteget 200 millioner kr. 2 Sagen ved Skattestyrelsen Sagen angår [virksomhed1] A/S’ betaling af faktura nr. 0052026 af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr., der fremlægges som bilag 2. Ved forslag til afgørelse af den 21. juni 2024 til [virksomhed1] A/S, der fremlægges som bilag 3, varslede Skattestyrelsen i medfør af statsskattelovens § 6 en forhøjelse af [virksomhed1] A/S’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2021, herunder sambeskatningsindkomsten, med 600.000 kr., idet [virksomhed1] A/S’ betaling af fakturaen efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunne anses for en fradragsberettiget udgift for selskabet. Samtidig anså Skattestyrelsens selskabets afholdelse af udgiften som en maskeret udlodning til [klager] efter ligningslovens § 16 A. Ved forslag til afgørelse af den 21. juni 2024 til [klager], der fremlægges som bilag 4, varslede Skattestyrelsen således beskatning af [klager] i indkomståret 2021 af maskeret udlodning med 600.000 kr. efter ligningslovens § 16 A til beskatning som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Herefter blev der i begge sager sendt en enslydende og identisk indsigelsesskrivelse af den 15. august 2024 til Skattestyrelsen. Indsigelsesskrivelsen fremlægges som bilag 5. ”Med henvisning til Deres skrivelse af 21/6-2024 fremsendes hermed supplerende oplysninger. Der er som tidligere nævnt tale om nedennævnte projekter 1. [adresse2], [by3] 2. [adresse3]/[adresse4], [by3] 3. [adresse5], [by3] 4. Delareal af [adresse6] [by4] 5. [adresse1], [by2] [by2] 6. [adresse7], [by5] Udgifterne er afholdt i datterselskaber tilhørende [virksomhed1] A/S. Alle ovennævnte projekter er kørt efter samme koncept. Som eksempel vises forløb for [adresse7] 4, [by5]. [virksomhed3] S.A /[person1] (nu [person3]) har fundet ejendommen [adresse7] 4, [by5] som er indkøbt til [virksomhed3] AS eller ordre. Endelig køber blev [virksomhed4] ApS (datterselskab til [virksomhed1] A/S). og efterfølgende har [virksomhed3] S.A/[person1] (nu [person3]) udført • Gennemført forhandlinger med sælger • Udarbejdet budget for projektet • Indhentet og forhandlet tilbud på nedrivning af eksisterende bolig • Fået udarbejdet og gennemgået tegningsmateriale fra [virksomhed5] • Forhandlet entreprisekontrakter med [virksomhed5] på 2 stk. villalejligheder • Indhentet og forhandlet tilbud på etablering af udenomsarealer • Foretaget tilsyn og gennemført afleveringsforretning med [virksomhed5] • Forhandlet med ejendomsmæglere i forbindelse med salg • Forhandlet med landinspektør ifb. med etablering af grundejerforening, udstykning af grunden og opdeling af fællesarealer • Gennemgået købsaftalerne i forbindelse med salg af villalejlighederne [virksomhed4] ApS har efter købsaftalen blev indgået, overtaget de praktiske opgaver, herunder de økonomiske, tinglysning m.v., og har godkendt alle ovennævnte opgaver udført af [virksomhed3] S.A /[person1] (nu [person3]) Med hensyn til betalingen af honoraret invoice no. 0052026 kan I se, at der er sket betaling til den klientkonto, der fremgår af fakturaen, hvor vi har betalt beløbet over fire gange, hvor der i den sidste betaling er foretaget modregning i beløb han skyldte os. Dette udelukkende for at sikre os, at vi ville få beløbet. I forbindelse med modtagelse af faktura fra [virksomhed3] S.A ”[person1]”, sikrede vi os, at der var tale om et selskab i Luxembourg ved at få selskabsoplysningerne, se bilag. Vi mener derfor, at der utvivlsomt er tale om udgifter afholdt i selskabets interesse, alternativt i et datterselskabs interesse, og der derfor ikke er tale om maskeret udbytte, da beløbet er betalt ud fra fakturaen og til den konto, som vores samarbejdspartner har oplyst på fakturaen. Hvis ikke omkostningen kan fradrages i årets indkomst, da anses den alternativt som tillæg til anskaffelsessummen på den enkelte ejendom i datterselskab. Bilag: • Købsaftale • Endeligt tinglyst skøde til [virksomhed4] ApS. • Udtræk fra bank på betaling • Auszug [virksomhed3] S.A” Indsigelsesskrivelsen af den 15. august 2024 var vedlagt følgende materiale, der fremlægges som bilag: ... Hvad angår den i indsigelsesskrivelsen af den 15. august 2024 (bilag 5) omtalte modregning, var der tale om modregning vedrørende to tilgodehavender, som [virksomhed1] A/S’ datterselskab, [virksomhed2] ApS, i henhold til to fakturaer havde hos [person1] (i sagen omtalt som [person1]/[person3]). Den første af disse fakturaer er faktura nr. 2020019 af den 23. april 2020, der fremlægges som bilag 10. Af fakturaen fremgår, at [virksomhed2] ApS havde et tilgodehavende på kr. 28.402,83 hos [person1], vedrørende [adresse1] 43, [by2]. Den anden faktura er faktura er faktura nr. 2020035 af den 16. juni 2020, der fremlægges som bilag 11. Af fakturaen fremgår, at [virksomhed2] ApS havde et tilgodehavende på kr. 10.937,50 hos [person1], vedrørende [adresse1] 43, [by2]. Fakturaerne i bilag 10 og 11, indgår i aktindsigtsmaterialet fra Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen tillige har modtaget disse. Skattestyrelsen traf derefter afgørelse i begge sager i den 30. september 2024, jf. bilag 1 i henholdsvis [virksomhed1] A/S’ sag og [klager]s sag. Af Skattestyrelsens afgørelse af den 30. september 2024 vedrørende [virksomhed1] A/S, jf. bilag 1 i selskabets sag, fremgår følgende begrundelse for afgørelsen: ”1.3. Vores begrundelse og bemærkninger I har under kontoen konsulenthonorar fratrukket 600.000 kr. vedrørende faktura fra [virksomhed3] S.A. Luxembourg. Fakturaen indeholder ingen specifikation af antallet af timer, timepriser, oplysninger om leveringssted eller fordeling på hvilke ejendomme og grunde ydelsen vedrører. Endvidere indeholder fakturaen ingen oplysninger om forfaldsdato, blot at beløbet skal overføres til en klientkonto ved en advokat, med teksten ”[...]”. Endelig indeholder fakturaen ingen oplysninger om sælgers momsnummer. Vi har bedt jer fremsende os kopi af den indgåede aftale, for at kunne bedømme, hvad der reelt bliver leveret, hvilke ejendomme og grunde udviklingshonoraret knytter sig til, samt hvilke handelsbetingelser, der gælder for aftalen, herunder betalings- og leveringsbetingelser. Vi har også bedt jer dokumentere jeres relationer og øvrig samhandel med [virksomhed3] S.A. – Luxembourg, samt til den fysiske ejer, [person1], da vi har konstateret at I, i forbindelse med betaling af fakturaen foretager modregning i tilgodehavender, som koncernforbundne selskaber har ved [person1]. I har den 21. september 2023 oplyst os følgende:  Jeres relationer til [virksomhed3] SA Luxembourg og [person1] er rent forretningsmæssige, og varetages primært af [klager], som er direktør og hovedaktionær [virksomhed1] A/S.  At aftalen omkring ydelserne alene foreligger mundtligt.  At ydelsen knytter sig til et eventuelt senere byggeri af 1- og 2 plans boliger, og tæt lav boligbyggeri, der knytter sig til følgende områder: o [adresse2], [by3] o [adresse3]/[adresse4] [by3] o [adresse5], [by3] o Delareal af [adresse6] [by4] o [adresse1] [by2] o [adresse7], [by5]  At betalingsbetingelserne, herunder modregningen i tilgodehavende med [person1] er sket efter aftale.  At I ikke har yderligere kendskab eller samhandel med [virksomhed3] S.A. Luxembourg eller [person1]. Den fremsendte faktura fra [virksomhed3] S.A. Luxembourg indeholder ikke nedenstående forhold, som følger af kravene til en faktura efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1., og § 59:  oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, dato for hvornår ydelserne er leveret eller afsluttet, samt  hvornår et afdragsbeløb betales når det er forskelligt fra fakturaens udstedelsesdato.  samtidig skal fakturaen indeholde oplysninger om priser pr. enhed, antal enheder og eventuelle prisnedslag, bonusser og rabatter.  købers- og sælgers registreringsnumre I har den 19. august 2024 fremsendt bemærkninger til vores forslag af 21. juni 2024, hvor I henviser til en ejendomshandel på [adresse7] 4, [by5], hvor indkøbet efter kontrakten bestemmelser sker til [virksomhed3] S.A. eller ordre. I oplyser samtidig at den endelige køber blev [virksomhed4] ApS (datterselskab til [virksomhed1] A/S), samt at [virksomhed3] S.A./[person1] efterfølgende har udført en række opgaver i forbindelse med den oplyste ejendomshandel. I har yderligere oplyst: ”I forbindelse med modtagelse af faktura fra [virksomhed3] S.A. ”[person1]”, sikrerede vi os, at der var tale om et selskab i Luxembourg ved at få selskabsoplysningerne, se bilag”. I har som dokumentation fremsendt os en udskrift fra selskabsregistreret i Luxembourg, dateret den 27. februar 2020. I forhold til modregning har samtidig oplyst: ”...i den sidste betaling er foretaget modregning i beløb han skyldte os. Dette udelukkende for at sikre os, at vi ville få beløbet.” Vi har indhentet oplysninger fra det selskabsregistreret i Luxembourg, hvor det fremgår at [virksomhed3] S.A. ved [person1] blev opløst den 21. juni 2021. I har modtaget fakturaen fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr. den 21. december 2021, og efterfølgende betalt regningen uden at sikre jer, hvem I reelt har handlet med på dette tidspunkt. Samtidig kan vi konstatere at betalingen på de 600.000 kr. reelt sket til privatpersonen [person1], via advokaten, og ikke til selskabet [virksomhed3] S.A. Luxembourg som I har angivet. I forhold til jeres fremsendte oplysninger omkring handlen af ejendommen [adresse7] 4, [by5], kan vi se at køber som oplyst blev [virksomhed4] ApS, men at [person1] efterfølgende står som delejer af netop denne ejendom. De oplyste forhold omkring opgaver som [virksomhed3] S.A./[person1] efterfølgende har foretaget sig i relation til denne handel, har I heller ikke dokumenteret med hverken korrespondancer, aftalegrundlag, kontrakter eller dokumenter fra eksterne parter. Dette forhold sammenholdt med den manglende dokumentation for de indgåede handler, samt modregning mellem fysiske og juridiske personers mellemværender betyder, at vi vurderer at handler mellem selskabet/[klager] og [virksomhed3] S.A./[person1] ikke som oplyst er ”rent forretningsmæssige”. Vi vurderer i stedet at selskabet/[klager] og [person1] har haft en fælles interesse i gennemførsel af ovenstående handel og dermed kan sidestilles som interesseforbundne parter. Selskabet har ikke dokumenteret, hvad handlen reelt vedrører, og at denne er afholdt i selskabets interesse i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger yderligere af den Juridiske Vejlednings afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter, at det ikke er tilstrækkeligt for fradragsretten, at I fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder at udgiften henhører til det pågældende indkomstår. Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod hvad udgiften reelt dækker over. Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om interesseforbundne parter. I har ikke dokumenteret at udgiften er en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, hvorfor vi forhøjer selskabets skattepligtige indkomst med 600.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Når overførslerne ikke er sket i selskabets interesse, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået hovedaktionæren selv eller er anvendt i dennes person- lige interesse. Dette har I heller ikke dokumenteret. Vi anser derfor udgiften for afholdt i hovedaktionær [klager]s personlige interesse, hvorfor den anses som maskeret udlodning efter Ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. Der er således ikke fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.” (vores understregning) Det fremgår heraf, at Skattestyrelsens ikke har anerkendt, at selskabets betaling af fakturaen fra [virksomhed3] S.A., jf. bilag 2, udgør en fradragsberettiget drifts- udgift for [virksomhed1] A/S. Dette med den begrundelse, at Skattestyrelsen ikke har fundet dette dokumenteret. Af Skattestyrelsens afgørelse af den 30. september 2024 vedrørende [klager] , jf. bilag 1 i hans sag, fremgår følgende begrundelse for afgørelsen: ”1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Selskabet har ikke dokumenteret at udgiften er en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, hvorfor vi har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 600.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet har ikke dokumenteret hvordan det har sikret sig, hvem der reelt er handlet med, samt hvordan det har sikret sig, at der kan ske fyldestgørende modregning mellem den juridiske og fysiske person der er handlet med. Vi har gennemgået de fremsendte bemærkninger i afgørelsen til [virksomhed1] A/S, hvilket ikke har resulteret i at vi har ændret vores tidligere opfattelse af sagens behandling. Når selskabet ikke har dokumenteret at overførslerne er sket i dets interesse, påhviler det hovedaktionæren at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået hovedaktionæren selv eller er anvendt i dennes personlige interesse. Vi anser derfor omkostningen for afholdt i hovedaktionær [klager]s personlige interesse, hvorfor den anses som maskeret udlodning efter Ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. De 600.000 kr. beskattes derfor som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1., nr. 1. Der henvises i øvrigt til vores afgørelse vedrørende ændring af selskabets [virksomhed1]s A/S skattepligtige indkomst for 2021, dateret den 30. september 2024.” (vores understregning) Det fremgår heraf, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende [klager] er en konsekvensafgørelse afledt af Skattestyrelsens samtidige afgørelse vedrørende [virksomhed1] A/S. Af aktindsigtsmaterialet i sagerne, fremgår de af Skattestyrelsen indhentede og omtalte oplysninger fra selskabsregistreret i Luxembourg. Skattestyrelsens udskrift af den 18. juni 2024 fra databasen Orbis vedrørende opløsning af [virksomhed3] S.A. fremlægges som bilag 12. Det fremgår heraf, at [virksomhed3] S.A. blev op- løst den 21. juni 2021. 3 Skattestyrelsens udtalelser til Skatteankestyrelsen Skattestyrelsen har den 10. januar 2025 afgivet udtalelser til Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsens udtalelse af den 10. januar 2025 vedrørende [virksomhed1] A/S fremlægges som bilag 13. Skattestyrelsen har heri – i forhold til afgørelsen af den 30. september 2024 vedrørende [virksomhed1] A/S, jf. bilag 1 – anført følgende nye synspunkt: ”Yderligere har vi konstateret at [klager] i forbindelse med ejendomshandel af [adresse8], [by6], har ydet private lån til [person1] nuværende ægtefælle, som også er mor til hans 3 børn. Dette styrker vores vurdering af, at der ikke er den klare adskillelse, der skal være, for at kalde handlerne ”rent forretningsmæssige”. Vi vurderer i stedet at [virksomhed1] A/S/[klager] og [virksomhed3] S.A. Luxembourg/[person1] har haft en fælles interesse i gennemførsel af handlerne, og derfor kan sidestilles som interesseforbundne parter (de har ikke modstridende interesse).” Skattestyrelsen har ikke fremlagt noget materiale eller nærmere uddybet den anførte antagelse om sammenblandede forhold vedrørende ejendomshandelen af [adresse8], [by6]. Skattestyrelsens udtalelse af den 10. januar 2025 vedrørende [klager] fremlægges som bilag 14. Skattestyrelsen har ikke anført noget nyt heri. 4 Nærmere om samarbejdet med [virksomhed3] S.A./[person1] Samarbejdet med [virksomhed3] S.A./[person1] er beskrevet i indsigelsesskrivelsen af den 15. august 2024 til Skattestyrelsen, jf. bilag 5, som også citeret ovenfor. Til brug for denne klagesag, og med henblik på nærmere belysning af sagen, har [virksomhed1] A/S udarbejdet en redegørelse, der fremlægges som bilag 15. Heraf fremgår nærmere redegørelse for samarbejdet med [virksomhed3] S.A./[person1] samt baggrunden herfor. Det fremgår blandt andet, at det var i forbindelse med et salg af [klager]s private bolig i [by6] til [person1]s ægtefælle, at [klager] blev bekendt med [person1] (nu [person3]). Det kan hertil supplerende oplyses, at der var tale om et salg i januar 2017 af [klager]s private bolig beliggende [adresse8], [by6]. På foranledning af Skattestyrelsens ovenfor omtalte nye synspunkt i Skattestyrelsens udtalelse af den 10. januar 2025 vedrørende [virksomhed1] A/S, jf. bilag 13, fremlægges nærmere materiale vedrørende handlen af [adresse8], [by6], herunder finansieringen deraf, som bilag 16. Bilaget har egen indholds- fortegnelse og sidetal. Af bilag 16, side 6-7, fremgår af det betingede skødes punkter 10 og 11, hvorledes der blev aftalt salg af ejendommen via sælgerfinansiering. Af det yderligere materiale i bilag 16 fremgår nærmere materiale om sælgerfinansieringens opgørelse og forløbet frem til betingelserne for endeligt skøde var opfyldt, hvorefter endeligt skøde blev tinglyst den 26. marts 2024. Det af Skattestyrelsen omtalte ”private lån til [person1]s nuværende ægtefælle” omtalt i Skattestyrelsens udtalelse af den 10. januar 2025 vedrørende [virksomhed1]A/S, jf. bilag 13, angår således den sælgerfinansiering, der er belyst ved materialet i bilag 16. Af skrivelserne i bilag 5 og bilag 15 fremgår videre, at samarbejdet med [virksomhed3] S.A./[person1] angik assistance til at finde og udvikle en række projekter i [by1]. For hvert enkelt projekt fremlægges nedenstående bilag indeholdende nærmere materiale (underbilag) angående de enkelte projekter til dokumentation for [virksomhed3] S.A./[person1]s assistance med disse: [adresse2], [by3] … Faktura nr. 0052026 af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr., jf. bilag 2, udgør et samlet udviklingshonorar for alle ejendomme / grunde i [by1], som [virksomhed3]/[person1] har bistået med. Betalingen af fakturaen af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr., jf. bilag 2, skete delvist ved bankoverførsler, jf. bankoverførselskvitteringerne i bilag 8. Derudover skete betalingen ved delvis modregning vedrørende to tilgodehavender, som [virksomhed1] A/S’ datterselskab, [virksomhed2] ApS, havde hos [person1], jf. fakturaerne i bilag 10 og bilag 11 omtalt ovenfor. Opgørelsen vedrørende [adresse1] 43, der danner grundlag for fakturaen i bilag 10, fremlægges som bilag 25. Heraf fremgår opgørelsen af det rentebeløb, der danner grundlag for fakturaen i bilag 10. Videre fremgår advokatsalæret, der danner grundlag for fakturaen i bilag 11. En e-mail af den 30. august 2024 fra [person1] til [person5] og kopi til [klager] fremlægges som bilag 26. Af e-mailen fremgår [person1]s redegørelse for faktura af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A., jf. bilag 2: ”Kære [person5] Jeg er blevet bedt om en redegørelse for faktura a 22/12 2021, da skat har rettet henvendelse til jer. Skat har ydret påstand om, at selskabet [virksomhed3] S.A. ikke eksistere på fakturatidspunktet. Det er faktisk korrekt, da selskabet lukkes med tilbagevirkende kraft og derfor ophører pr. 21/6. 2021 Der er udelukkende det ene omtalte bilag i andet halvår, hvorfor revisor har flyttet indtægten over på mig personligt. Beløbet er modtaget af mig og bogført. Hvis der er behov for det, kan faktura ændres fra mig privat til [virksomhed1] A/S, såfremt det vil give et mere retvisende billede. Jeg har leveret de omtalte konsulentydelser og mener ikke der er pligt til yderligere redegørelser i forhold til arbejdet. Jeg bekræfter derfor igen, at beløbet er betalt og modtaget af mig.” [person1] har herved oplyst, at det er ham, der har leveret de omtalte konsulentydelser i henhold til fakturaen af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A., jf. bilag 2. [person1] har i e-mailen videre oplyst, at [virksomhed3] S.A. blev lukket med tilbagevirkende kraft og ophørte pr. 21. juni 2021. En yderligere e-mail af den 13. marts 2025 fra [person1] (nu [person3]) til undertegnede advokat [person6] – på foranledning af henvendelse til ham i anledning af denne klagesag – fremlægges som bilag 27. ”Hej [person6], Tak for snakken pr telefon i dag. Som jeg nævnte for dig, er det vanskeligt for mig at fremskaffe den dokumentation du forespørger for selskabet [virksomhed3] S.A. Det skyldes at det er længe siden og at alt er afsluttet i forbindelse med min hjemflytning til Danmark. Det ænder dog ikke på, at jeg gerne udtaler mig omkring situationen. I forhold til fakturaindhold, har jeg fremsendt forklaring herom, hvorfor jeg ikke gør yderligere i denne mail. I forhold til selskabets ophør, udtaler jeg mig gerne, da det umiddelbart virker til at have en betydning. Fra min side af bordet har ingen være bekendt med, at det kunne have en betydning for andre end mig. Selskabet afsluttes med tilbagevirkende kraft, da der kun ligger en faktura til [virksomhed1] i december 2021 for det halvår. Derfor afsluttes selskabet med ophør pr 21.06.2021. Faktura til [virksomhed1] flyttes derfor fra selskabets indtægt og over til mig privat. Min advokat i Danmark [advokatfirma1], har både klientkonto til selskabet og mit privat. Derfor er pengene blot flyttet rundt internt. Skatten påvirker derfor kun mig personligt af beløbet. I forbindelse med min indflytning til Danmark, er alt afregnet og jeg er indflyttet med rådgiveres hjælp. Såfremt du måtte have yderligere spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed.” [person1] har herved suppleret og bekræftet det anførte sin tidligere e-mail af den 30. august 2024, jf. bilag 26. Faktura nr. 0052026 af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr., jf. bilag 2, fremgår af [virksomhed1] A/S’ balance for 2021, som konsulenthonorar samt det eneste konsulenthonorar i 2021. Udskrifter af den 13. april 2023 af balance og kontospecifikation med gul markering af den omhandlede fakturapost på 600.000 kr. fremlægges som henholdsvis bilag 28 og bilag 29. Som supplement til bankoverførselskvitteringerne i bilag 8 fremlægges, som bilag 30, en udskrift fra [virksomhed1] A/S’ bankkonto (kontonr. [kontonr.1], Kassekredit erhverv) for perioden 20. december 2021 til 1. april 2022, hvoraf overførslerne i henhold til bankoverførselskvitteringerne i bilag 8 fremgår. [person4] fra [virksomhed1] A/S har ved e-mail af den 11. oktober 2025 rettet henvendelse til advokat [person2] vedrørende overførslerne til betaling af den i sagen omhandlede faktura til den i fakturaen oplyste klientkonto, jf. bilag 2. Advokat [person2] besvarede ved e-mail af den 28. oktober 2025 [person4] e-mail. E-mailkorrespondancen mellem [person4] og [person2] fremlægges som bilag 31. Af e-mailkorrespondancen i bilag 31 fremgår, at advokat [person2] bekræfter modtagelsen af indbetalingerne på i alt 560.659,67 kr. til [virksomhed3] S.A. relateret til den i sagen omhandlede faktura, at beløbene er bogført på en sag henhørende under [virksomhed3] S.A., samt at beløbene efterfølgende efter instruks fra [person1] er overført til [person1]s private konto. Det anførte i e-mailen af den 28. oktober 2025 fra advokat [person2], jf. bilag 31, er i overensstemmelse med det anførte i [person1]s e-mails af den 30. august 2024 og den 13. marts 2025, jf. bilag 26 og bilag 27. ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at den af [virksomhed1] A/S afholdte omkostning på kr. 600.000 opfylder betingelserne for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er således ikke grundlag for den gennemførte forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, herunder sambeskatningsindkomsten, for indkomståret 2021 med kr. 600.000. Af samme årsag er der ikke grundlag for at anse kr. 600.000 som en maskeret udlodning til [klager] efter ligningslovens § 16 A. Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender. 1 Retsgrundlaget 1.1 Statsskattelovens § 6 Det følger overordnet af statsskattelovens § 4, at til den skattepligtige indkomst henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – som udgangspunkt alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ej, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det følger herefter overordnet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregning af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Statsskattelovens § 6, har følgende ordlyd: ”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført; c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede: d) - - - e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld. Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde:” (vores understregning) Statsskatteloven er senest vedtaget ved lovbekendtgørelse nr. 149 af 10. april 1922 og lovens § 6 er stort set uændret i sin ordlyd siden loven fremkom i 1903. Dette skyldes primært, at man fra lovgivningsmagtens side har anvendt en lovgivningsteknik, hvor man har etableret en lang række specialbestemmelser, som på lovgivningsområdet henholdsvis supplerer, præciserer og fraviger statsskattelovens § 6. Statsskattelovens § 6 fastslår imidlertid fortsat den grundlæggende hjemmel vedrørende, hvilke udgifter, der er fradragsberettigede ved opgørelsen af nettoindkomsten. 1.1.1 Administrative udsagn Det er som udgangspunkt skatteyderen, der har bevisbyrden for, at en given udgift opfylder betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, jf. f.eks. SKM2004.162 HR. Til belysning af hvad der nærmere ligger i denne bevisbyrde, kan der henvises til administrative udsagn i Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter, hvoraf blandt andet følgende fremgår: ”Skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt og dens størrelse. [...] hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse. [...] Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder at udgiften henhører til det pågældende indkomstår. Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod hvad udgiften reelt dækker over.” (vores understregninger) Af ovenstående uddrag af Den Juridiske Vejledning fremgår, at spørgsmålet om fradragsret principielt beror på en fri og konkret bevisvurdering, af de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Har skatteyder sandsynliggjort realitet bag en afholdt udgift, udgiftens størrelse og udgiftens karakter af fradragsberettiget driftsomkostning, så er betingelserne for fradragsret efter statsskattelovens § 6 opfyldt. ... ... At der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, hvis afholdelse af en erhvervsmæssig udgift blot er sandsynliggjort, er til yderligere eksemplificering tillige beskrevet i Den Juridiske Vejledning vedrørende reglerne om udlæg efter regning for lønmodtagere. Her gælder følgende for så vidt angår dokumentation og sandsynliggørelse for en af lønmodtageren afholdt udgift, jf. Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.A.3.1.5 Udlæg efter regning: ”Beløb, som en lønmodtager får til dækning af udgifter, han eller hun har haft ved at lægge ud for sin arbejdsgiver, er ikke skattepligtige. [...] Der er tale om udlæg efter regning, når fx en arbejdsgiver refunderer de udgifter, som en lønmodtager har betalt (lagt ud for) mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Disse udgiftsbilag indgår herefter i arbejdsgiverens regnskabsmateriale. Det er dog en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis han eller hun selv skulle afholde udgifterne. Hvis en del af bilaget vedrører private udgifter, skal lønmodtageren beskattes af denne del af den samlede, refunderede udgift. [...] Skatteforvaltningen accepterer efter omstændighederne også indscannede eller kopierede udgiftsbilag eller dokumenter, der i øvrigt beviser eller sandsynliggør, at en udgift er afholdt for arbejdsgiveren. [...] Når fx en arbejdsgiver har refunderet en lønmodtagers udgifter efter regning, kan disse udgifter ikke også trækkes fra ved lønmodtagerens indkomstopgørelse. Derimod vil arbejdsgiveren kunne fratrække udgifterne ved sin indkomstopgørelse som driftsomkostninger, jf. SL § 6, litra a.” (vores understregning) Det ses således tilsvarende for reglerne om udlæg efter regning, at der er skattefrihed for lønmodtageren og modsvarende fradragsret for arbejdsgiver, når blot udgifternes afholdelse efter en konkret vurdering er sandsynliggjort. For denne vurdering gælder det samme, som allerede anført ovenfor. 1.1.2 Juridisk teori Det generelle udgangspunkt for, hvornår en udgift anses for afholdt, er desuden beskrevet i den juridiske litteratur, hvor der bl.a. kan henvises til Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 1, Karnov Group, 9. udgave, 2021, side 298, hvoraf følgende fremgår: ”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.” (vores understregning) Det kan således også med afsæt i den juridiske litteratur konstateres, at der ikke stilles særlige formkrav til dokumentationen for fradrag efter statsskattelovens § 6, hvorfor der principielt ikke kan stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelsen heraf i form af fakturaer eller lignende. Af samme årsag er fradragsret efter statsskattelovens § 6 principielt heller ikke betinget af nærmere indholdsmæssige krav i form af faktura eller lignende. Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse. Dette helt i overensstemmelse med det anførte i Den Juridiske Vejledning. 1.1.3 Praksis Det understøttes desuden af omfattende praksis på retsområdet, at der ikke stilles særlige krav til, hvorledes en given udgift skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Her kan bl.a. fremhæves Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort som SKM2002.279.HR. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til at fratrække udgifter til kattehold til bekæmpelse af rotter på den af ham drevne landbrugsejendom som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a. Højesteret udtalte følgende: ”Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte Kofod Svendsens oplysning om, at kattene på Kofod Svendsens landbrugsejendom alene opholdt sig i ejendommens driftsbygninger og ikke havde adgang til stuehuset, og at formålet med katteholdet udelukkende var at bekæmpe rotter og mus i driftsbygningerne. Højesteret finder herefter, at katteholdet havde en sådan relevant driftsmæssig begrundelse, at udgiften til kattefoder er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da det må lægges til grund, at det anførte gjaldt samtlige katte, er der ikke grundlag for at anse en del af udgiften for en privat udgift. Højesteret tager herefter Kofod Svendsens påstand til følge.” (vores fremhævninger) Når Højesteret anførte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Kofod Svendsens ”oplysning om, at kattene på Kofod Svendsens landbrugsejendom alene opholdt sig i ejendommens driftsbygninger og ikke havde adgang til stuehuset, og at formålet med katteholdet udelukkende var at bekæmpe rotter og mus i driftsbygningerne”, er det udtryk for, at det var skattemyndighederne, der havde bevisbyrden for, at det skulle forholde sig anderledes end oplyst af Kofod Svendsen, og denne bevisbyrde havde skattemyndighederne ifølge Højesteret ikke løftet. Når det af skatteyder oplyste faktum således i den konkrete situation er sandsynligt – hvilket Højesteret forudsætningsvis fandt i netop omtalte sag – er det altså skattemyndighederne, der har bevisbyrden for det modsatte, såfremt skattemyndighederne vil bestride dette. Videre kan der henvises til Højesterets dom af 25. juni 2020 offentliggjort som SKM2020.303.HR (Adecco-sagen). Sagen angik bl.a. hvorvidt et selskabs betaling af royalty til et koncernforbundet selskab udgjorde en fradragsberettiget udgift, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Højesteret fandt efter en konkret vurdering, at skatteyder havde godtgjort udgifternes realitet ud fra fremlagte licensaftaler og transfer pricing-dokumentation, hvorfor udgifterne hertil var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Højesteret udtalte følgende: ”[...] Fradrag for driftsomkostninger Efter statsskattelovens § 6, litra a, er der adgang til i den skattepligtige indkomst at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skatteministeriet har anført, at royaltybetalingerne ikke har haft den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen. Ministeriet har herved bl.a. henvist til, at Adecco A/S havde kroniske underskud, og at kun et koncernforbundet selskab ville fortsætte med at betale royalty under sådanne omstændigheder, at royaltysatsen er fastsat på koncernplan uden tanke på markedsværdien af varemærke mv. for Adecco A/S, som driver virksomhed på et marked, hvor pris er den eneste reelle konkurrenceparameter, og at det ikke er dokumenteret, at der er tilgået Adecco A/S fordele i form af knowhow eller nettoindtjening på henviste kunder. Højesteret finder, at betaling af royalty for benyttelse af varemærke, adgang til knowhow og henvisning af kunder fra koncernens internationale netværk har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen for en virksomhed som den, der udøves af Adecco A/S, også selv om selskabet samlet set i perioden har haft et negativt driftsresultat. Højesteret finder efter bevisførelsen, at betalingerne dækker over reelle ydelser til Adecco A/S. Betalingerne har derfor karakter af fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Betydningen af interessefællesskabet mellem Adecco A/S og Adecco Group samt Skatteministeriets indsigelser mod størrelsen af den betalte royaltyafgift må herefter bedømmes efter reglerne om korrektion efter armslængdeprincippet af transaktioner mellem interesseforbundne parter (transfer pricing), jf. ligningslovens § 2, stk. 1. [...]” (vores fremhævninger) Baseret på de af selskabet fremlagte oplysninger i sagen fandt Højesteret således, at skattemyndighederne ikke havde løftet bevisbyrden, for at der ikke var fradragsret efter statsskattelovens § 6. Selskabet var derfor berettiget til de selvangivne fradrag. Desuden fremgår det videre af sagen, at skattemyndighederne havde bevisbyrden for, at selskabets transfer pricing-dokumentation kunne tilsidesættes, og at denne bevisbyrde ikke var løftet af skattemyndighederne. Dernæst fremgår det endeligt af sagen, at skattemyndighederne havde bevisbyrden for, at der ikke konkret skulle være handlet inden for rammerne af markedsvilkårene for selve størrelsen af den fradragsberettigede royaltybetaling, hvilken bevisbyrde skattemyndighederne konkret heller ikke havde løftet. Der kan desuden henvises til byrettens dom af 14. marts 2022 offentliggjort som SKM2022.161.BR. Sagen angik, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for udgifter til husleje, for leje af lokaler i eneanpartshaverens ejendom. Skattemyndighederne hævdede under sagen for byretten, at det var udokumenteret i sagen, at selskabet lejede lokaler i eneanpartshaverens ejendom, endsige at der påhvilede selskabet en retlig forpligtelse til at betale leje. Byretten fandt, uanset at der ikke var indgået en lejekontrakt mellem parterne, at selskabet konkret havde løftet bevisbyrden for de afholdte udgifter til husleje, hvortil det kan bemærkes, at der var tale om interesseforbundne parter, hvorfor bevisbyrden var skærpet. Byretten udtalte følgende: ”Det følger af fast retspraksis, fx U 2004.1516 H og U 2007.2379 H, at det er skatteyderen, her H1, der bærer bevisbyrden for, at et skattemæssigt fradrag kan opnås. Videre fremgår det af fast retspraksis, at denne bevisbyrde er skærpet, når der er tale om aftaler indgået mellem interesseforbundne parter, jf. eksempelvis U 2009.2325 H. Efter forklaringen fra KL, der i al væsentlighed er understøttet af forklaringerne fra statsautoriseret revisor IT og vidnet PL, lægger retten til grund, at H1 også i den for sagen relevante periode anvendte lokalerne på adressen Y1-vej, Y2-by, der er ejet af KL, til selskabets erhvervsmæssige aktivitet, herunder navnlig til opbevaring af et omfattende varelager. Videre lægger retten efter KL og statsautoriseret revisor ITs forklaring til grund, at selskabets betaling af husleje, samt fastsættelsen heraf, skete efter råd fra sidstnævnte. Efter samme bevisførelse samt de bogføringsudskrifter, der er fremlagt få dage inden hovedforhandlingen, lægger retten endelig til grund, at betalingen af husleje skete ved posteringer på en mellemregningskonto mellem H1 og KL. På ovenstående grundlag finder retten efter en samlet vurdering, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for driftsomkostninger for husleje i de to indkomstår, sagen angår, [...]” (vores fremhævninger) Byretten foretog således en konkret bevisvurdering på baggrund af de konkret fremlagte oplysninger og de afgivne forklaringer. På den baggrund fandt byretten – uanset der gjaldt en skærpet bevisbyrde for selskabet – at bevisbyrden for fradragsret efter statsskattelovens § 6 var løftet. Sagen illustrerer hvorledes, det ikke kan kræves, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende grundbilag. Af samme årsag kan der heller ikke opstilles egentlige bevismæssige detailkrav til indholdet af sådanne grundbilag, som betingelse for indrømmelse af fradragsret efter statsskattelovens § 6. Dette helt i overensstemmelse med både Den Juridiske Vejledning samt juridisk litteratur. ... Praksis viser således, at der ikke stilles særlige krav til, hvorledes fradragsret for en given udgift skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Dette beror på en konkret bevisvurdering. Overordnet gælder blot, at der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, hvis skatteyder har sandsynliggjort realitet bag en afholdt udgift, udgiftens størrelse og udgiftens karakter af fradragsberettiget driftsomkostning. 1.1.4 Sammenfattende om statsskattelovens § 6 Som det fremgår af ovenstående gennemgang af retsgrundlaget, fastslår statsskattelovens § 6 den grundlæggende hjemmel vedrørende, hvilke udgifter, der er fradragsberettigede ved opgørelsen af nettoindkomsten. Af ovenstående uddrag af Den Juridiske Vejledning, juridisk teori og praksis fremgår samstemmende, at spørgsmålet om fradragsret efter statsskattelovens § 6 principielt beror på en fri og konkret bevisvurdering, af de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Der kan således ikke stilles særlige krav til, hvorledes fradragsret for en given udgift skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Overordnet gælder, at der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, hvis skatteyder blot har sandsynliggjort realitet bag en afholdt udgift, udgiftens størrelse og udgiftens karakter af fradragsberettiget driftsomkostning. Det er som udgangspunkt skatteyderen, der har bevisbyrden for, at en given udgift opfylder betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, og dermed skatteyderen der skal kunne sandsynliggøre realitet bag en afholdt udgift, udgiftens størrelse og udgiftens karakter af fradragsberettiget driftsomkostning. At bevisbyrden for fradragsret som udgangspunkt påhviler skatteyder, betyder netop alene, at dette er et udgangspunkt. Denne bevisbyrde er derfor på ingen måde stationær. Bevisbyrden vil således i praksis ofte skifte til skatteforvaltningen under hensyntagen til de oplysninger, skatteyder i den givne sag fremfører. Dette helt i overensstemmelse også med ovenstående uddrag af Den Juridiske vejledning samt den ovenfor omtalte praksis, jf. SKM2002.279.HR, SKM2020.303.HR og SKM2022.161.BR, hvor skattemyndighederne – overfor det af skatteyder fremførte og oplyste – ikke fandtes at have løftet deres bevisbyrde for, at fradragsret kunne nægtes. 1.2 Ligningslovens § 16 A Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fremgår følgende: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at aktionærer beskattes af alt, hvad der udloddes til aktionærerne. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Bestemmelsen omfatter både formelt deklareret udbytte og maskeret udbytte. Af af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.3.5.2 Maskeret udbytte i forbindelse med selskabets udgifter, fremgår følgende: ”For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret: • Er udgiften afholdt i aktionærens interesse? • Er udgiften en driftsomkostning? Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.” Der gælder således to grundlæggende betingelser for statuering af maskeret ud- bytte. Kun hvis en udgift ikke udgør en driftsomkostning og samtidigt må anses for afholdt i aktionærens interesse er betingelserne for statuering af maskeret udbytte opfyldt. 2 Den konkrete sag Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at den af [virksomhed1] A/S afholdte omkostning på 600.000 kr. opfylder betingelserne for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er således ikke grundlag for den gennemførte forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, herunder sambeskatningsindkomsten, for indkomståret 2021 med 600.000 kr. Af samme årsag er der ikke grundlag for at anse 600.000 kr. som en maskeret udlodning til [klager] efter ligningslovens § 16 A. Skattestyrelsen har begrundet fradragsnægtelsen med, at [virksomhed1] A/S ikke har dokumenteret, at selskabets udgift til betalingen af faktura nr. 0052026 af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr., jf. bilag 2, er en fradragsberettiget udgift for selskabet. Det gøres heroverfor gældende, at det ved det ovenfor omtalte og fremlagte omfattende materiale i sagen er dokumenteret, at [person1] (nu [person3])/[virksomhed3] S.A., har assisteret [virksomhed1] A/S med at finde og udvikle en række projekter i [by1]. Det gøres videre gældende, at det er dokumenteret, at assistancen, der er udført af [person1] (nu [person3])/[virksomhed3] S.A., er direkte knyttet til den erhvervsmæssige aktivitet i [virksomhed1] A/S og datterselskaberne. Det gøres på denne baggrund yderligere gældende, at det må anses for dokumenteret, at [virksomhed1] A/S’ betaling af faktura nr. 0052026 af den 22. december 2021 fra [virksomhed3] S.A. på 600.000 kr., jf. bilag 2, udgør en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for [virksomhed1] A/S. Det gøres desuden gældende, at bevisbyrden for at der skulle være grundlag for nægtelse af fradragsretten er overgået til skatteforvaltningen under hensyntagen til de oplysninger, der nu foreligger i sagen. Det netop anførte er helt i overensstemmelse også med ovenstående uddrag af Den Juridiske vejledning samt den ovenfor omtalte praksis, jf. SKM2002.279.HR, SKM2020.303.HR og SKM2022.161.BR, hvor skattemyndighederne – overfor det af skatteyder fremførte og oplyste – ikke fandtes at have løftet deres bevisbyrde for, at fradragsret kunne nægtes. Det er herved væsentligt at være opmærksom på, at det efter ovenstående uddrag af Den Juridiske Vejledning, juridisk teori og praksis samstemmende fremgår, at der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis skatteyder blot har sandsynliggjort realitet bag en afholdt udgift, udgiftens størrelse og udgiftens karakter af fradragsberettiget driftsomkostning. Dette er i nærværende sag ikke alene sandsynliggjort, men ligefrem dokumenteret ved det ovenfor omtalte og fremlagte omfattende materiale i sagen. Det gøres på denne baggrund gældende, at der henset til de foreliggende oplysninger i sagen påhviler skatteforvaltningen en meget streng bevisbyrde for at den i sagen omhandlede udgift ikke skulle være en fradragsberettiget driftsomkostning i [virksomhed1] A/S. Denne strenge bevisbyrde er på ingen måde løftet af skatteforvaltningen. Det gøres således sammenfattende gældende, at [virksomhed1] A/S i fuldt ud tilstrækkelig grad har løftet bevisbyrden for, at den af [virksomhed1] A/S afholdte omkostning på 600.000 kr. opfylder betingelserne for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er således ikke grundlag for den gennemførte forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, herunder sambeskatningsindkomsten, for indkomståret 2021 med 600.000 kr. Af samme årsag er der ikke grundlag for at anse 600.000 kr. som en maskeret udlodning til [klager] efter ligningslovens § 16 A. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”... Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Efter fornyet gennemgang og overvejelse af nærværende sag er det Skattestyrelsens vurdering, at klager har fremlagt relevant materiale, som godtgør og sandsynliggøre realiteten bag udgifterne til reelle konsulentydelser vedrørende byggeprojekter og ejendomme tilhørende forskellige af klagers selskaber. Skattestyrelsen anser dermed ikke udgifterne til konsulenthonorar for afholdt i hovedaktionærens personlige interesse og udgifterne anses derfor ikke som maskeret udbytte til klager, som klager skal beskattes af. Skattestyrelsen tiltræder dermed Skatteankestyrelsens indstilling, som nedsætter Skattestyrelsens afgørelse til 0 kr. ...” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”... Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 2. marts 2026, at der indstilles fuldt medhold til [klager]. Skatteankestyrelsen indstiller således, at der – vedrørende de omhandlede udgifter til konsulenthonorar afholdt af [virksomhed1] A/S – ikke er tale om maskeret udbytte til [klager], idet der er tale om udgifter afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Skattestyrelsen har i udtalelsen af den 27. marts 2026 tiltrådt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. [klager] kan fuldt ud tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 2. marts 2026 samt Skattestyrelsens udtalelse af den 27. marts 2026, idet både Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen indstiller til Landsskatteretten, at [klager] gives fuldt medhold i sagen. ...” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om konsulentudgifter på 600.000 kr., som selskabet har afholdt i forbindelse med [virksomhed3] S.A./[person1]s arbejde på seks byggeprojekter i [by1] i indkomståret 2021, er afholdt i selskabets interesse eller i klagerens private interesse, herunder om klageren skal beskattes af beløbet som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Retsgrundlaget Af statsskattelovens § 4, fremgår: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.” Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår: ”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;” Af ligningsloven § 16 A, stk. 1 fremgår følgende: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4” Videre fremgår det af ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1 følgende: ”Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” 2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet for indkomståret 2021 har fratrukket konsulentudgifter på 600.000 kr. inkl. moms. Udgiften vedrører en faktura på 600.000 kr. udstedt til selskabet af [virksomhed3] S.A. Selskabet har betalt i alt 560.659,67 kr. til en klientkonto tilhørende [virksomhed3] S.A. hos [advokatfirma1]. Landsskatteretten kan konstatere, at der nu er fremlagt relativt omfattende materiale vedrørende det udførte konsulentarbejde, som efter det foreliggende er udført af [virksomhed3] S.A./[person1] i forbindelse med i alt seks byggeprojekter i [by1]. Materialet til dokumentation for det udførte konsulentarbejde omfatter mailkorrespondancer, købs- og salgsaftaler, fakturaer, udtalelser fra [person1] mv. Der er desuden fremlagt dokumentation for, at der ved betalingen af konsulenthonoraret er modregnet et tilgodehavende mellem [person1] og selskabets datterselskab, [virksomhed2] ApS, på 39.340,33 kr. Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at de af selskabet afholdte udgifter på 600.000 kr. har vedrørt et konsulenthonorar til [person1] i forbindelse med seks byggeprojekter i [by1], og udgiften dermed er afholdt i koncernens og datterselskabernes erhvervsmæssige interesse og ikke som udslag af klagerens personlige interesse. Retten har lagt vægt på, at der er fremlagt fakturaer samt anden relevant og relativ omfangsrig dokumentation, der understøtter klagerens forklaring om, at der har været tale om en udgift til reelle konsulentydelser. Endvidere har retten lagt vægt på, at klageren også på tilstrækkelig vis har godtgjort, at differencen mellem de 600.000 kr. og de 560.659,67 kr. skyldes modregning af et tilgodehavende, som [virksomhed2] ApS har haft til gode ved [person1], og det forhold, at der ikke er overensstemmelse mellem betalingerne og det fakturerede beløb, kan derfor ikke i sig selv indebære en anden bedømmelse. Da der herefter er tale om en udgift, som er afholdt i datterselskabernes interesse, er der ikke grundlag for at anse udgiften som maskeret udbytte for klageren efter ligningslovens § 16 A, som også tiltrådt af Skattestyrelsen. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed og nedsætter forhøjelsen af klagerens aktieindkomst til 0 kr.