Tab på anparter ved gældskonvertering af nødlidende fordring nægtet

Journalnr. 24-0107407 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Forskudsopgørelse 2024 Aktieindkomst Tab på unoterede aktier 329.000 kr. 1.444.000 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klagerens ægtefælle var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Ifølge selskabets årsrapport bestod selskabets aktivitet i konsulentvirksomhed og kontrol med større varmeanlæg. Selskabet ejede [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Ifølge datterselskabets årsrapport bestod datterselskabets aktivitet i VVS-arbejde og gasfyrinstallation. Klagerens ægtefælle afgik ved døden den 15. december 2020. Klageren blev derfor ejer af [virksomhed1] ApS. Derudover ejede klageren 53,55% af [virksomhed2] ApS. [virksomhed1] ApS ejede 33,33% af datterselskabet. De resterende 13,12% var ejet af [person1]. Selskaberne har fravalgt revision af årsregnskaberne fra 2019/2020. Af årsrapport for 2019/2020 for [virksomhed1] ApS, fremgår, at egenkapitalen udgjorde -94.928 kr., og at resultatet udgjorde – 154.887 kr. Af årsrapporten for 2020/2021 fremgår, at selskabet havde en egenkapital på 267.430 kr. pr. 30. juni 2021. Det fremgår af note 4, ”overkurs ved emission”, at årets tilgang udgjorde 1.114.000 kr. Selskabets resultat udgjorde -52.642 kr. Datterselskabet [virksomhed2] ApS var i restance med A-skat og moms i perioden 2014-2019. Virksomheden var desuden sat på ændrede afregningsperioder (kvartalsafregnede) for moms som følge af restancer. Den 27. juli 2020 deltog virksomheden i en udlægsforretning med en gæld på 238.726 kr. Virksomheden har ikke haft ansatte og udbetalt lønninger i flere år, og virksomhedens to biler blev afhændet i 2018 og 2019. Af årsrapport for 2019/2020 for [virksomhed2] ApS fremgår, at selskabet havde en negativ egenkapital på 61.399 kr. og anden gæld på i alt 1.435.450 kr. pr. 30. juni 2020. Heraf udgjorde gæld til klagerens ægtefælle 376.070 kr., og der var en gæld til klagerens ægtefælle via mellemregningskontoen på 668.666 kr. Årets resultat udgjorde -453.613 kr. Størstedelen af selskabets aktiver bestod af en varebeholdning, som var værdiansat til 1.305.000 kr. Varebeholdningen blev også værdiansat til 1.305.000 kr. i årsrapporten for 2020/2021. Selskabets øvrige omsætningsaktiver blev i alt opgjort til 1.385.600 kr. Derudover havde selskabet en kasse- og bankbeholdning på i alt 2.199,80 kr. Selskabets resultat udgjorde -86.505 kr. Et tilgodehavende på 96.151 kr. pr. 30. juni 2021 bestod af et momstilgodehavende på 15.551 kr. og et krav vedrørende en erstatningssag. Kravet blev dog opgivet. Det fremgår desuden af årsrapporten, at selskabets egenkapital udgjorde 902.095 kr. som følge af overkurs ved emission. Af note 4, ”overkurs ved emission”, fremgår, at årets tilgang udgjorde 1.049.000 kr. Der fremgår følgende af [virksomhed2] ApS’ mellemregninger med klagerens ægtefælle og med moderselskabet [virksomhed1] ApS: ” Dato 06/05-24 12:22 Side 1 [virksomhed1] ApS For perioden…: PR.07.20 – 31.03.21 Konto 8120 mellemregn. rådgiv. [virksomhed1] (…) Dato Bilag Tekst Debet kredit (…) Momsbeløb DKK (…) Akkumuleret PR.07.20 Primo 0,00 PR.07.20 0 Primo (25/05-21) 31.595,19 31.595,19 01.07.20 999 Ml.reg. indehaver 350.000,00 -318.404,81 01.07.20 999 Ml.reg. indehaver 650,000,00 -968.404,81 31.03.21 999 Bet. kreditor 105.748,21 -1.074.153,02 31.03.21 Ultimo 1.074.153,02 0,00 Konto 8150 [person2] (…) Dato Bilag Tekst Debet kredit (…) Momsbeløb DKK (…) Akkumuleret PR.07.20 Primo 0,00 PR.07.20 0 Primo (25/05-21) 376.070,20 -376.070,20 01.07.20 999 Ml.reg. indehaver 350.000,00 -26.070,20 31.03.21 Ultimo 26.070,20 0,00 Konto 8151 mellemregning [person2] (…) Dato Bilag Tekst Debet kredit (…) Momsbeløb DKK (…) Akkumuleret PR.07.20 Primo 0,00 PR.07.20 0 Primo (25/05-21) 668.666,26 -668.666,26 01.07.20 999 Ml.reg. indehaver 650.000,00 -18.666,26 01.07.20 83 Udligning (…) 162,27 -18.828,53 16.07.20 82 Udligning (…) 1.813,30 -20.641,83 31.07.20 84 Udligning (…) 398,74 -21.040,57 01.09.20 58 Betaling 6.250,00 -27.290,57 30.12.20 80 Udligning (…) 918,95 -28.209,52 30.12.20 81 Udligning (…) 397,59 -28.607,11 04.01.21 89 Udligning (…) 166,74 -28.773,85 12.01.21 88 Udligning (…) 512,50 -29.286,35 13.01.21 87 Udligning (…) 200,00 -29.486,35 13.01.21 102 Udligning (…) 200,00 -29.686,35 02.02.21 85 Udligning (…) 397,81 -30.084,16 31.03.21 Ultimo 30.084,16 0,00 Pr. 31. marts 2021 udgjorde gæld til klagerens ægtefælle ifølge kontoudskrifterne således 26.070,20 kr. på konto 8150 og 30.084,16 kr. på konto 8151. Der fremgår følgende af [virksomhed1] ApS’ mellemregning med klagerens ægtefælle: ” [virksomhed1] ApS For perioden…: PR.07.20 – 31.03.21 Konto 6302 mellemregning [person2] (…) Dato Bilag Tekst Debet kredit (…) Momsbeløb DKK (…) Akkumuleret PR.07.20 Primo 0,00 PR.07.20 0 Primo (11/10-21) 33.226,50 -33.226,50 01.07.20 999 Ml.reg. indehaver 350.000,00 -383.226,50 01.07.20 999 Ml.reg. indehaver 650,000,00 -1.033.226,50 31.03.21 999 Bet. kreditor 105.748,21 -1.138.974,71 31.03.21 999 Bet. kreditor 9.348,38 -1.148.323,09 31.03.21 Ultimo 1.148.323,09 0,00 Af kontoudskrift fra [finans1] vedrørende [virksomhed1] ApS for perioden 1. juli til 31. december 2020 fremgår, at posteringerne alene vedrører renter. Dette er også tilfældet for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021, hvor der er posteret renter pr. 31. marts og pr. 30. juni 2021. Der er også fremlagt bankudskrift for selskabets konto nr. [kontonr.1] vedrørende perioden 31. december 2020 - 1. oktober 2021, og bankudskrift for selskabets konto nr. [kontonr.2], der vedrører perioden 31. marts 2021 – 1. juli 2021. Derudover er der fremlagt et bankudskrift for perioden 16. december 2020 - 30. april 2021. Der er ikke angivet et kontonummer, og det er ikke angivet, hvilket selskab det vedrører. Den 23. marts 2021 blev selskaberne sendt til tvangsopløsning på grund af manglende ledelse. Der er fremlagt kopi af referater dateret den 11. maj 2021 fra ekstraordinære generalforsamlinger vedrørende begge selskaber. Det fremgår af generalforsamlingsreferat af 11. maj 2021 for [virksomhed2] ApS, at kapitalejeren foretog en genetablering af kapitalen på 100 %, ved at kapitalejeren, [virksomhed1] ApS, foretog en gældskonvertering af en fordring på 1.050.000 kr., der blev konverteret til aktiekapital på nom. 1.000 kr. til kurs 105.000. Anledningen var, at Erhvervsstyrelsen havde sendt [virksomhed2] ApS til tvangsopløsning den 23. marts 2021 på grund af manglende ledelse i selskabet, efter at den tidligere direktør var afgået ved døden. Derudover fremgår der bl.a. af referatet: ”Ad 3) Kapitalen i selskabet er i dag på nom. 381.000 kr. Kapitalejerne har foreslået at genetablere kapitalen 100 % ved at kapitalejeren [virksomhed1] ApS CVR nr. [...1] fortager en gældskonvertering af en fordring på 1.050.000 kr., som konverteres til aktiekapital på nom. 1.000 kr. til kurs 105.000. Samtidig foreslås det at nedsætte kapitalen i selskabet til de lovpligtige 40.000 kr. Egenkapitalen vil herefter overstige den lovpligtige kapital i selskabet.” Der fremgår bl.a. følgende af CVR-registreret vedrørende [virksomhed2] ApS: ”Den under 23.03.2021 fremsendte anmodning til Skifteretten i [by1] om opløsning af virksomheden, er tilbagetaget. Vedtægter ændret: 11.05.2021 Kapitalforhøjelsen er besluttet den 11.05.2021. kr. 1.000,00, indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 105.000,00. Kapitalnedsættelse besluttet 11.05.2021 og gennemført 25.06.2021 dækning af underskud kr. 342.000,00 til kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 40.000,00. Direktion: Tiltrådte: [klager], (adm. dir), den 11.05.2021.” Af generalforsamlingsreferat af 11. maj 2021 for [virksomhed1] ApS fremgår, at klageren som kapitalejer gennemførte en kapitalforhøjelse på nom. 1.000 kr. via en gældskonvertering, hvor klageren konverterede et tilgodehavende på 1.115.000 kr. til kurs 111.500. Anledningen var, at Erhvervsstyrelsen havde sendt selskabet til tvangsopløsning den 23. marts 2021 på grund af manglende ledelse i selskabet, efter at den tidligere direktør var afgået ved døden. Derudover fremgår der bl.a. af referatet: ”Ad 3) Kapitalen i selskabet er i dag på nom. 125.000 kr. Egenkapitalen er i henhold til periodebalance pr. 31/3 2021 på 12.050 kr. Kapitalejerne har foreslået at genetablere kapitalen 100 % ved at kapitalejeren [klager] gennemfører en kapitalforhøjelse på nom. 1.000 kr. via en gældskonvertering, hvor kapitalejer konverterer et tilgodehavende på 1.115.000 kr. til kurs 111.500.” Der fremgår bl.a. følgende af CVR-registreret vedrørende [virksomhed1] ApS: ”Vedtægter ændret: 11.05.2021 Kapitalforhøjelsen er besluttet den 11.05.2021. kr. 1.000,00, indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 111.500,00. Kapitalen udgør herefter kr. 126.000,00. Direktion: Tiltrådte: [klager], (adm. dir), den 11.05.2021. Selskabet tegnes af en direktør.” I en erklæring af selskabernes revisor til Erhvervsstyrelsen den 11. maj 2021 er der henvist til en ajourført bogføringsbalance af 11. maj 2021. Selskaberne blev opløst efter konkurs den 28. februar 2024. Kurator oplyste den 15. april 2023, at selskabernes tidligere revisor havde oplyst, at råvarer og hjælpemateriale, der blev fastsat til en værdi af 1.350.000 kr., var et flere år gammelt varelager. Der var i et stort omfang tale om ukurante varer. Der blev solgt varer til et andet vvs-firma for 17.6000 kr. ekskl. moms. Det resterende varelager blev solgt som metalskrot for 41.267,77 kr. Klagerens revisor indberettede via klagerens TastSelv et tab på unoterede anparter på 1.444.000 kr. vedrørende selskaberne. I e-mail af 22. april 2024 oplyste revisoren, at tabet fordelte sig med 204.000 kr. vedrørende datterselskabet og 1.240.000 kr. vedrørende moderselskabet. Anskaffelsessummen i [virksomhed1] ApS, er opgjort således: ”Nom. anpartskapital (81.000+ 44.000) 125.000 kr. Forhøjelse ved gældskonvertering nom. 1.000 kurs 111.500 kr. 1.115.000 kr. Anskaffelsessum i alt 1.240.000 kr.” Anskaffelsessummen i [virksomhed2] ApS, er opgjort således: ”Nom. anpartskapital (100.000+104.000) 204.000 kr. Anskaffelsessum i alt 204.000 kr.” Den 3. maj 2024 anmodede Skattestyrelsen om yderligere materiale. Skattestyrelsen modtog en redegørelse over forløbet i selskaberne ved e-mail af 14. maj 2024. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 5. juni 2024 og ændrede klagerens forskudsopgørelse for 2024 den 6. september 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ændret det angivne tab på 1.444.000 kr. på unoterede anparter på klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2024 til et tab på 329.000 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er evidens for, hvornår de fremførte omposteringer reelt er bogført. Posteringerne bogføres pr. 1/7-2020, men selve bogføringen kan reelt foregå på et senere tidspunkt. Det fremgår også af revisor [person3] erklæring af 11. maj 2021 til Erhvervsstyrelsen, at der henvises til en ajourført bogføringsbalance af dags dato (altså 11. maj 2021) ved anmodning om genoptagelse i Erhvervsstyrelsen. Revisor gør også opmærksom på, at ledelsen bærer ansvaret for balancen, idet revisor udelukkende udtrykker en konklusion om, hvorvidt kapitalen er tilstede. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Erhvervsstyrelsen kun har behandlet sagen ud fra de oplysninger, som de bliver præsenteret for. En konvertering af en fordring på 1.050.000 kr. til anpartskapital, der medfører at egenkapitalen i datterselskabet bliver positiv, og konvertering af en fordring på 1.115.000 kr. (samme fordring) således at kapitalen genetableres 100% i moderselskabet. Ved at have foretaget ompostering i datterselskabet fra [person2] mellemregning til mellemregning med moderselskabet ses første mulighed for konvertering med moderselskabet. Ved at have foretaget ovenstående ompostering fremstår moderselskabet nu at have en gæld til [klager] ([person2]), hvilket således så også giver mulighed for endnu en konvertering, denne gang med [klager] ([person2]). Revisors erklæringer af 11. maj 2021 til Erhvervsstyrelsen dækker således over konvertering af [person2] fordring reelt to gange, men nu bare med to forskellige selskaber. (…) Det er Skattestyrelsens opfattelse, at datterselskabet har været nødlidende over en årrække, idet virksomheden har været i restance med a-skat og moms tilbage til 2014-2015-2016-2017-2018 og 2019, og den 27/7-2020 deltog virksomheden i en udlægsforretning med en gæld på 238.726 kr. herunder også restance med grøn ejerafgift. Virksomheden var endvidere sat på ændrede afregningsperioder (kvartalsafregnende) for moms som følge af restancer. Virksomheden har ikke haft ansatte (ingen lønninger) i flere år. Virksomhedens to biler er afhændet i 2018 og 2019. Virksomheden har et negativt driftsresultat for 2019/20 på 450 tkr. og der er angivet 37.575 kr. i udgående moms og 85.18 kr. i indgående moms og i 2020/21 er der angivet udgående moms på 13. 769 kr. og 21.403 kr. i indgående moms. Virksomheden oplyser ved Skattestyrelsens kontrolbesøg (negativ moms for 4. kvartal 2015) den 2/2-2016, at virksomheden allerede dengang forsøger at få afsat virksomheden. Revisor fratræder 11/12-2019. hvilket vil sige, at regnskabet 2019/20 ikke revideres. Kurator [person4] oplyser i cirkulæreskrivelse nr. 2 af 15. april 2023 i forbindelse med selskabets konkurs, at tidligere revisor har oplyst, at råvarer og hjælpematerialer til en værdi af 1.350 tkr. er et flere år gammelt varelager og således i stort omfang tale om ukurante varer. Der blev dog også kun solgt varer til et andet vvs-firma for 17.600 kr. ekskl. moms, og det resterende varelager blev solgt som metalskrot for 41.267,77 kr. Tilgodehavende på 96.151 kr. pr. 30/6-2021 bestod af et momstilgodehavende på 15.551 kr. og 80.600 kr. vedrørende en erstatningssag fra [kommune1] vedrørende nedrivning af bygninger, hvor virksomheden havde lejet sig ind. Kravet opgivet. Med henvisning til ovenstående oplysninger, ses det klart, at datterselskabets værdier stort set ikke er til stede, og Skattestyrelsens tidligere konklusion om et næsten værdiløst varelager ses at være korrekt, og giver dermed ikke anledning til at ændre den opfattelse, at kursen på konverteringstidspunktet ses således at være 0 kr. (…) For at der kan ske konvertering af gæld gennem en kapitalforhøjelse, er det et krav, at der i forvejen eksisterer et låneforhold mellem selskabet og den kommende kapitalejer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kun er èn gældskonvertering og ikke to som anført i erklæring overfor Erhvervsstyrelsen. Det ses kun at være [virksomhed2] ApS der har en gæld til kapitalejer, der kan konverteres pr. 11/5-2021. Gældskonverteringen sker reelt i datterselskabet og ikke i moderselskabet som anført med 1.115.000 kr. Af kontospecifikationer fremgår det, at [person2] har et tilgodehavende pr. 1/7-2018 på 349.070 kr. og en melleregning (tilgodehavende) pr. 1/7-2018 på 127.582 kr. og i alt på 476.652 kr. Det vides ikke, hvornår dette tilgodehavende er opstået. Mellemregning med [person2] (konto 8151) udvikler sig således: Saldo primo regnskabsår 2018/19 476.652 kr. Indskudt af [person2] 15/11-2018 400.000 kr. Udgift betalt 16/11-2018 af [person2] 398 kr. Indbetalt 6/12-2018 af [person2] 35.035 kr. Indbetalt 6/6-2019 af [person2] 18.250 kr. Mellemregning med ejendom ([adresse1]) -35.720 kr. Omposteret fra mellemværende med [person1] (konto 8130) 53.560 kr. Omposteret fra mellemværende med [person5] (konto 8140) 53.560 kr. Saldo 30/6-2019 653.666 kr. Overført 27/4-2020 15.000 kr. Saldo 30/6-2020 668.666 kr. Gæld til [person2] (konto 8150) Saldo primo regnskabsår 2019/20 349.070 kr. Overført 12/7-2019 27.000 kr. Saldo 30/6-2020 376.070 kr. Pr. 1/7-2020 omposteres herefter henholdsvis 350.000 kr. fra konto 8150 og 650.000 kr. fra konto 8151 til konto 8120 (mellemregning med moderselskabet). Herefter fremstår moderselskabet som at have en gæld på 1 mio. kr. til [person2], der efter flere omposteringer udgør 1.148.323 kr. pr. 31/3-2021. Som modpostering til dette fremgår det, at moderselskabet har et tilgodehavende på 1.105.748 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne ompostering ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, men kun foretaget for at få flyttet gælden fra datterselskabet til moderselskabet. Det ses således at være den samme fordring som nævnt i erklæringen overfor Erhvervsstyrelsen, der er konverteret to gange. Af fremsendte balance for datterselskabet pr. 31/3-2021 ses selskabet at have et underskud på 24.355 kr. Egenkapitalen er således uden ovenstående omposteringer stadig negativ. Aktiverne ses endvidere at bestå af et ukurant varelager, der i balancen er optaget til 1.305.000 kr. Så egenkapitalen vil være væsentlige mere negativ end det i balancen opført, når der reguleres for nedskrivning af varelageret. På grund af den negative egenkapital pr. 31/3-2021 vil kursen for gældskonverteringen af fordringen således have en værdi på 0 kr. Du sidder i uskiftet bo efter [person2]. Dødsboskattelovens § 59, stk. 1,. der finder anvendelse ved uskiftet bo, bestemmer følgende: ”Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.” Kursgevinstlovens § 14, stk. 2, bestemmer, at tab på fordringer, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 eller tab på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer ikke kan fradrages. Af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 fremgår, som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Da det ikke skal være muligt at konvertere et ikke fradragsberettiget tab på en fordring til et fradragsberettiget tab på aktier, udgør anskaffelsessum for de aktier, som hovedaktionærer modtager som vederlag for fordringen, fordringens kursværdi på gældskonverteringstidspunktet. Sker kapitaludvidelse ved konvertering af en nødlidende fordring, følger det af Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i U199.964H, at anskaffelsessummen udgør kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsesskummen for de aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1,1 pkt. Nedsættelse sker bl.a når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages af fordringens kreditor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 28 stk. 1 nr. 1. Beregningen af fordringens værdi skal foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver og uden hensyn til kapitalindskuddet. Af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.9.1, fremgår det at Når aktier erhverves ved konvertering af en fordring på selskabet til aktier, er anskaffelsessummen for aktierne fordringens kursværdi. Når der i forbindelse med nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller i forbindelse med sikkerhedsstillelse for en fordring foretages et kapitalindskud til selskabet, så aktiekapitalen i selskabet forhøjes (gældskonvertering), anerkendes kapitalindskuddet som anskaffelsessum for aktierne. Desuagtet skal der ved begningen af fordringers værdi foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forhold mellem selskabets aktiver og passiver og uden hensyn til kapitalindskuddet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af § 1, stk. 2, fremgår det, at lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på bl.a. anparter i anpartsselskaber. Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1. Tabet fradrages i det indkomstår, hvori tabet er realiseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Du får ikke fradrag for tab på unoterede anparter, for den del der er konverteret med din fordring i datterselskabet, men udelukkende med de oprindelige indskudte værdier. Afståelsessum (likvidationsudlodning) 0 kr. Anskaffelsessum (125.000 kr. + 204.000 kr.) -329.000 kr. Tab 329.000 kr. Ud fra ovenstående kan Skattestyrelsen kun godkende et fradrag på 329.000 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. december 2024 udtalt følgende: ”(…) Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Dog skriver [person6] i klagen, at ud fra en genberegning er kursen på fordringen på konverteringstidspunktet 94,22. Det fremgår ikke hvordan kursen er beregnet. Det ændre ikke vores afgørelse. (…)” Skattestyrelsen har supplerende udtalt følgende den 16. juli 2025: ”(…) Der ses ikke at være indsendt nye oplysninger til sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse at det indsendte bilag 1 med bemærkninger er irrelevant idet, der ikke foreligger en gældskonvertering i [virksomhed3] ApS. Rekonstruktion af selskaberne sker udelukkende på Erhvervsstyrelsens foranledning, idet selskaberne var uden ledelse og dermed under tvangsopløsning. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for ændring nederst fra side 6 i vores afgørelse af den 5. september 2024. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på 1.444.000 kr. for indkomståret 2024. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Skatteyder har forskudsregistreret et tab på unoterede aktier i 2024 til 1.444.000 kr. SKAT har ved afgørelse den 6. september 2024 nedsat det forskudsregistrerede tab til 329.000 kr. svarende til den oprindelige købesum på anparterne i [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]. Skatteyder konverterede den 11. maj 2021 sit tilgodehavende mod selskabet på 1.115.000 kr. til anparter. SKAT mener at kursen på [klager] fordring på konverteringstidspunktet var 0. Skatteyder mente at kursen på den konverterede fordring var 100 og gør derfor gældende , at SKAT må accepterer at der lægges 1.115.000 kr. oven i den oprindelige anskaffelsessum, når tabet opgøres i 2024, hvor selskabet opløses. Efter at revisor har regnet på det mener vi at kursen på fordringen på konverteringstidspunktet var 94,22 og at anskaffelsessummen således skal tillægges 1.050.553 kr. (…)” Repræsentanten har indsendt revisorens opgørelse af balancen pr. 31. marts 2021: 31/3-2021 Aktiver [finans1] (2 stk.) D 4.235 Mellemregning VVS D 1.074.153 Kapitalandele i tilknyt. virk. Aktiver i alt D 1.078.153 Gæld Hensat til kap.andele i tilknyttede virk. K 20.467 Kreditorer 0 Afsat honorar revisor K 3.000 Skattekontoen K 6.458 Moms D 750 Mellemregning VVS 0 Mellemregning [person2] K 1.148.323 Gæld i alt K 1.177.498 Egenkapital D - 99.110 Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Skattestyrelsen efterlyser i deres skrivelse af 17. december en opgørelse af kursen på [klager] tilgodehavende i "[virksomhed3] ApS" CVR nr. [...1]. Jeg har modtaget opgørelse fra klagers revisionsfirma [virksomhed4]. Med henblik på at opgøre kursen på [klager] fordring umiddelbart før konverteringen den 11. maj 2021 har revisor taget udgangspunkt i den sidste normale saldobalance i [virksomhed3] ApS før konverteringen. Det er saldobalance pr. 31/3 2021. Jeg vedlægger revisors opgørelse af selskabets balance pr. 31/3, som er den sidste saldobalance før konverteringen. Se bilag 1 Ifølge balancen pr. 31/3 2021 udgør aktiverne 1.078.388 kr. Aktiverne består af selskabets tilgodehavende i datterselskabet [virksomhed2] på 1.074.153 + indestående i [finans1] på 4.235 kr. Gælden pr. 31/3 2021 udgør 1.177.498 kr. Revisor har på grundlag af disse tal beregnet kursen på selskabet og dermed [klager] fordring: Kursværdi: 1.078.388 x 100/1.177.498 = 91.58. Det er herefter vores påstand, at Landsskatteretten bør godkende denne kurs på fordringen og dermed en værdi på: 1.115.000 x 91,58/100 = 1.021.117 kr. [klager] anskaffelsessum for anparterne i "[virksomhed3] ApS" udgør herefter: 329.000 + 1.021.117 = 1.350.117 kr. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 15. august 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”(…) Klager fastholder, at hendes fordring på konverteringstidspunktet var kurs 91,58 værd ud fra klagers forudsætning om, at virksomheden skulle fortsætte med andre ejere inden for samme branche og at hun måtte kunne stole på, at varelageret i datterselskabet CVR nr. [...2] af revisor i det seneste regnskab før konverteringen i maj 2021 var bogført til 1.300.000 kr. Klager finder det usædvanligt, at Skattestyrelsen går ind og tilsidesætter værdiansættelser i et årsregnskab. Landsskatteretten bedes vurdere om det er legitimt, at Skattestyrelsen i bagklogskabens lys går ind og nedskriver et varelager som på konverteringstidspunktet af klager ses ud fra en going concern-betragtning. Det faktum, at klager i maj 2021 bruger 12-15.000 kr. i rådgiverhonorar på at genoptage selskaberne i 2021 støtter antagelsen om, at klager selv mente, at virksomheden kunne fortsætte. I modsat fald ville klager bare have ladet selskaberne blive opløst.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om der kan godkendes fradrag for tab på unoterede anparter med 1.144.000 kr. for indkomståret 2024. Retsgrundlaget Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, at: ”(…) tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.” Af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, fremgår, at lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på bl.a. anparter i anpartsselskaber. Der fremgår følgende af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1: ”Tab ved afståelse af aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (…)” Af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, fremgår: ”Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).” Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1, fastslår: ”Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.” Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. Der fremgår følgende af aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1: ”I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: Af fordringens kreditor (…)” Det fremgår af beregningseksemplerne i forarbejderne til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7, (betænkning nr. 139 af 23. maj 1995, ad nr. 10, jf. nr. 2) og cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse, at beregningen af fordringens værdi skal foretages som en del af fordringens nominelle værdi svarende til forholdet mellem selskabets aktiver og passiver. Fordringens kursværdi skal opgøres i overensstemmelse med beregningseksemplerne i betænkning nr. 139 af 23. maj 1995 og cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse. Fordringens nominelle værdi beregnes uden hensyntagen til kapitalindskuddet. Det følger af Højesterets dom af 27. oktober 1977, offentliggjort i U1977.964H, at anskaffelsessummen udgør kursværdien af fordringen på konverteringstidspunktet, når der sker kapitaludvidelse ved konvertering af en nødlidende fordring. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har indberettet et tab på anparter i moderselskabet, [virksomhed1] ApS, på 1.240.000 kr. og et tab på 204.000 kr. på anparter i datterselskabet, [virksomhed2] ApS. Repræsentanten har gjort gældende, at klagerens fordring på datterselskabet er omposteret til moderselskabet. Klageren har ved opgørelsen af sit tab på anparter i [virksomhed1] ApS, fastsat værdien af fordringen på selskabet til kurs 100 på tidspunktet for gældskonverteringen i maj 2021. I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen er det først gjort gældende, at kursen udgjorde 94,22, hvilket efterfølgende er ændret til 91,58. Landsskatteretten finder, at klageren hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at fordringen på [virksomhed2] ApS er overført til [virksomhed1] ApS via mellemregningskonti. Det er Landsskatterettens opfattelse, at omposteringen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Der er henset til, at den fremsendte bogføring er dateret den 6. maj 2024. Der er angivet datoer i bogføringen ved primo-saldoerne, der ligger efter de angivne primo-datoer, og der er overfor Erhvervsstyrelsen henvist til en ajourført bogføringsbalance af 11. maj 2021, hvilket er datoen for de angivne gældskonverteringer. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klagerens ægtefælle havde en fordring på [virksomhed2] ApS på tidspunktet for gældskonverteringen den 11. maj 2021. Landsskatteretten finder, at fordringen på gældskonverteringstidspunktet havde en kurs på 0. Der er særligt henset til [virksomhed2] ApS’ årsresultat og egenkapital. Selskabet havde en negativ egenkapital før gældskonverteringen, og selskabet havde et negativt årsresultat både før og efter gældskonverteringen. På det foreliggende grundlag kan det desuden ikke fastslås, at der var et varelager til den bogførte værdi på 1.305.000 kr. Ud fra de foreliggende oplysninger fra kurator var værdien af varelageret væsentligt lavere. Varelageret blev solgt for 54.067 kr. Det bemærkes desuden, at selskabets regnskaber for 2019/2020 og for 2020/2021 ikke er revideret. Klagerens anskaffelsessum for de anparter, der blev erhvervet ved gældskonverteringen den 11. maj 2021, i datterselskabet, [virksomhed2] ApS, fastsættes herefter til 0 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1. Den samlede anskaffelsessum for klagerens anparter i datterselskabet udgør herefter i alt 204.000 kr. Klagerens anskaffelsessum for anparterne i moderselskabet, [virksomhed1] ApS, udgør 125.000 kr. Klagerens samlede anskaffelsessum kan herefter opgøres til i alt 329.000 kr. Klagerens afståelsessum for de to selskaber udgør 0 kr., da de to selskaber gik konkurs i 2024. Klagerens tab kan herefter opgøres til i alt 329.000 kr. (204.000 kr. +125.000 kr.), jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, som kan fratrækkes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2024 i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 13. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.