Afslag på forskerskatteordning efter opbrugt 60-måneders periode

Journalnr. 24-0105146 Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen fra den 1. juni 2024, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren har været registreret på forskerskatteordningen i perioden 1. april 2011 til 31. marts 2016, svarende til i alt 60 måneder, i forbindelse med sin tidligere ansættelse ved [virksomhed1] ApS. Klagerens ansættelse ophørte den 31. januar 2015. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren fået udbetalt et beløb i marts 2015 fra [virksomhed1] ApS. Det fremgår af klagerens lønseddel for marts 2015, at den bidragspligtige A-indkomst udgjorde 189.580,76 kr., heraf indeholdt A-skat med 45.347 kr. og indeholdt bidrag med 15.166 kr. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke havde henvendt sig til skattemyndighederne i forbindelse med ophøret af ansættelsen, hvorfor klagerens registrering på forskerskatteordningen først ophørte ved den ansøgte registreringsperiodes udløb den 31. marts 2016. Klagerens indkomst i marts 2015 blev ved en fejl beskattet efter reglerne i henhold til forskerskatteordningen. Klageren har været bosat i Sverige i alle årene, og det fremgår af klagerens årsopgørelse for 2015, at klageren er begrænset skattepligtig til Danmark og beskattes som forsker. Klagerens forskerindkomst er for 2015 opgjort til 378.308 kr. Det fremgår af klagerens årsopgørelse for 2016, at klageren er angivet som begrænset skattepligtig, og at klageren vil blive beskattet som forsker i en samlet periode på højst 60 måneder. Der er ikke registreret indkomst eller fradrag i årsopgørelsen. Klagerens repræsentant anmodede på vegne af klageren om, at klageren blev beskattet efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. juni 2024 i forbindelse med klagerens ansættelse ved [virksomhed2] A/S. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Revisor ønsker din tidligere registreringsperiode ændret til din fratrædelsesdato den 31. januar 2015, så de dagældende 60 måneder kan udvides til 84 måneder. Eftersom der har været indkomst i marts 2015, hvoraf du er begrænset skattepligtig til Danmark, er denne indkomst diskvalificerende for at registreringsperioden kan udvides. På nuværende tidspunkt er denne indkomst fejlagtigt beskattet som forskerindkomst, idet der ikke er givet besked til Skattestyrelsen om, at din ansættelse er ophørt/forskerskatteordningen skulle ophøre. Indkomsten burde formentlig have været beskat­tet efter de almindelige skatteregler. Ved ændring af din registreringsperiode med ophør 31. januar 2015, vil indkomsten optjent i marts 2015 blive flyttet til almindelig A-indkomst. Denne kan ikke omfattes af Lov 2018-12-05 nr. 1432 sm først er gældende fra 1. januar 2019. Herved har der været indkomst indenfor de seneste 10 år forud for din ansættelse pr. 1. juni 2024, som ikke er omfattet af forskerskatteordningen, og betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 er ikke opfyldt. 1.5 Forskud Da Skattestyrelsen har afgjort, at du ikke kan være omfattet af forskerskatteordningen, ændrer vi dit forskud og laver et skattekort til dig, hvis du ikke allerede har et gældende skattekort. Du skal kontrollere, at det skattekort, vi laver til dig, er korrekt. Konklusion: Skattestyrelsen har afgjort, at du ikke kan omfattes af reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, da en ændring af din tidligere registrering på forskerskatteordningen med ophør pr. 31. januar 2015, vil gøre at din indkomst i marts 2015 vil blive beskattet efter de almindelige skatteregler (som de burde have været fra start), og du har derfor været skattepligtig til Danmark efter de almindelig danske skatteregler inden for de seneste 10 år forud for ansættelsens start ved [virksomhed2] A/S den 1. juni 2024. Det betyder, at der ikke kan ske udvidelse af perioden på forskerskatteordningen fra 60 til 84 måneder og at du skal beskattes efter de almindelige danske skatteregler.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. januar 2025 udtalt: ”På nuværende tidspunkt er den tidligere max. periode registreret anvendt i Skattestyrelsens systemer. Dette skyldes at der ikke er givet besked til Skattestyrelsen om, at ansættelsen er ophørt – så registreringsperioden på forskerskatteordningen kunne tilrettes. Der er som ansøgt lavet registrering for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2016, svarende til den dagældende max periode på 60 måneder. Reglerne omkring udvidelse af den mulige periode med registrering på forskerskatteordningen til 84 måneder følger af Lov 2017-12-26 nr. 1686, § 3, stk. 2, gældende fra 1. januar 2018. Det kræver altså en ændring i nuværende registreringsperiode, hvor dagældende max periode er opbrugt, hvis der skulle ske udvidelse til 84 måneder. Vi konstaterer at der er udbetalt et beløb i marts 2015 fra tidligere arbejdsgiver, efter ansættelses ophør den 31. januar 2015. Denne indkomst er beskattet efter reglerne i forskerskatteordningen på trods af ophør af ansættelsen den 31. januar 2015 (grundet den manglende oplysninger omkring ophør af ansættelsen). En sådan ændring ville medføre, at indkomsten indberettet i marts 2015 ville skulle registreres som almindelig A-indkomst (ville kræve ekstraordinær genoptagelse). Skattestyrelsen har i vores forslag til afgørelse vurderet, at udbetalingen i marts 2015, formentlig har været en bonus/konkurrenceklausul eller lignende. Det vil sige begrænset skattepligt efter registrering på forskerskatteordningen. Der er med virkning fra 1. januar 2019 sket en ændring af kildeskatteloven, som ikke var gældende for indkomståret 2015, hvor klager har haft indkomst efter ophør af ansættelse. Her er der lavet en undtagelse, hvor man fremadrettet kan se bort fra begrænset skattepligt af vederlag optjent i en ansættelsesperiode, hvor man har været registreret på forskerskatteordningen (lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 1, nr. 4, stk. 6) selvom denne indkomst ikke er omfattet af forskerskatteordningen. Denne undtagelse var således ikke gældende i 2015. Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til tidligere udsendt forslag til afgørelse. Klager oplyser, at der har været tale om en bonus, samt at denne burde have været indberettet i januar 2015 med henvisning til, at medarbejderen har erhvervet ret til beløbet på dette tidspunkt. Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation herfor (vil igen krævet ekstraordinær genoptagelse at få beløbet tilbageført). Vi vil hertil kommentere på retserhvervelsestidspunktet for bonusser – samt betydningen heraf i forhold til muligheden for beskatning under heraf under forskerskatteordningen. Om bonus / forskerskatteordningen En bonus anses for retserhvervet når den er endeligt opgjort og beregnet nøjagtigt med beløbsangivelse. Dette skulle i så fald være sket inden ansættelsen er ophørt den 31. januar 2015. Ofte fastsættes bonusser dog først ved arbejdsgivers regnskabsudarbejdelse, og størrelsen afhænger af flere forhold, som først kan vurderes der (årets resultater, performans mv.). Bonusser beregnet og udbetalt efter ansættelsesforholdets ophør, kan ikke medregnes ved beskatning efter kildeskattelovens §§ 48E-F. Når bonussen er erhvervet efter udløbet af beskatningsperioden efter kildeskattelovens § 48 E-F, vil indkomsten blive undergivet almindelig indkomstskat. Der er ikke hjemmel til at tilbageføre bonussen til beskatningsperioden efter kildeskattelovens § 48 E-F, selvom størrelsen fra bonussen kan henføres til denne periode. I 2015 kan der ikke bortses fra en sådan bonus, ved vurdering af tidligere skattepligt, som der kan fra 1. januar 2019, når tidligere skattepligt skal vurderes. Om konkurrenceklausul / forskerskatteordningen Jf. oprindeligt indsendt ansættelseskontrakt har borger været omfattet af en konkurrenceklausul. Hvis der i stedet for en bonus, har været tale om udbetaling af kompensation herfor, gøres opmærksom på, at en af forudsætningen for at kunne få beregnet sin skat efter reglerne i KSL § 48 F er at indkomsten jf. KSL 48 E er omfattet af KSL § 43 stk.1 (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[klager] har gennem alle år været bosat i Sverige og dermed alene været begrænset skattepligtig til Danmark i relation til sin lønindkomst fra sin danske arbejdsgiver, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, pkt. 1. I forbindelse med at ansættelsen afsluttes, ophører samtidig hans begrænsede skattepligt til Danmark. Dermed burde bonussen, der er optjent inden ansættelsens og skattepligtens ophør, være blevet indberettet den 31. januar 2015, jf. kildeskattelovsbekendtgørelsen § 22. Dette er også i overensstemmelse med Den Juridiske Vejlednings afsnit C.F.6.2.1, hvoraf det fremgår: Hvis medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbejderen er blevet hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst samtidig med, at beskatning under ordningen er ophørt, og medarbejderen på dette tidspunkt har erhvervet ret til beløbet, kan en bonus beskattes under ordningen, selv om den udbetales senere. Selvom bonussen først udbetaltes/indberettedes i marts 2015, havde [klager] erhvervet en endelig ret til indkomsten i forbindelse med hans ansættelsesophør pr. 31. januar 2015.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”[klager] (cpr-nr. [cpr1]) har forsøgt at kontakte sin tidligere arbejdsgiver for at få yderligere oplysninger om bonusudbetalingen. Dette har imidlertid ikke været muligt med henvisning til GDPR-lovgivningen, herunder kravet om, at data skal slettes efter 5 år. Det er derfor ikke muligt for [klager] at vurdere, hvorvidt indberetningen fra hans tidligere arbejdsgiver er korrekt. Det står dog klart, at der er indrapporteret en indkomst, der er beskattet i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordningen) til og med marts 2015. De kan i denne del henvises til SKM2024.148, hvor Højesteret fandt, at årsopgørelserne for 2006-2010 var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund. Tilsvarende må årsopgørelsen for 2015 lægges til grund. På dette tidspunkt var 12 måneder tilbage af forskerskatteordningen, jf. i denne del SKM2024.632.LSR. Afgørende står altså tilbage at afklare: hvis Skattestyrelsens begrundelse for afslag er korrekt, jf. Skattestyrelsen udtalelse i denne del ”På nuværende tidspunkt er den tidligere max. periode registreret anvendt i Skattestyrelsens systemer. Dette skyldes at det ikke er givet besked til Skattestyrelsen om, at ansættelsens er ophørt – så registreringsperioden forskerskatteordningen kunne tilrettes.” Det fremgår ikke af ansøgningsblanketten 01.12 B, at der skal oplyses særskilt herom, når ansættelsen ophører Det fremgår ikke af Kildeskatteloven §§ 48 E-F, at der skal oplyses særligt herom En begrænset skattepligtig er ikke forpligtet til at indsende en selvangivelse om fraflytning som fuldt skattepligtig, jf. f.eks. SKM2022.528.ØLR. Det er således ikke et krav at reagere på registreringen i Skattestyrelsens systemer som i de andre afgørelser om grøn-check, jf. f.eks. SKM 2022.441ØLR, fraflytningsselvangivelse, jf. f.eks. 2024.148.HR, hvor skatteyderen havde en pligt at agere på en forkert årsopgørelse. Med det sagt så har Skattestyrelsen dog i denne sag fået oplysning om, at perioden på forskerskatteordningen ophørte den 31. marts 2015, i og med det er den sidste lønindberetning, som Skattestyrelsen selv har kopieret ind i sin afgørelse. Skattestyrelsen kan heller ikke være i tvivl om, at perioden på forskerskatteordningen ophørte den 31 marts 2015, fordi hvis Skattestyrelsen havde været af den forkerte opfattelse, at forskerskatteordningen var gældende for hele 2015, ville Styrelsen have underkendt beskatning under forskerskatteordningen, (idet lønindkomsten på DKK 411.204 i 2015 på ingen måde levede op til lønkravet, der i 2015 var mindst DKK 738.000 pr. år). Hertil kommer, at i januar 2016 må det være ubestridt, at [klager] ikke var skattepligtig til Danmark, dvs. på et tidspunkt hvor det stadig er muligt for [klager] at anvende den resterende del af perioden på forskerskatteordningen, jf. SKM2024.632.LSR. Skattestyrelsen begrunder således sit afslag med en ”oplysningspligt” i Skattestyrelsens systemer om et forhold, som Styrelsen allerede har lagt til grund i Skattestyrelsen systemer. Det er endvidere rent principielt tvivlsomt udfra legalitets/forudsigelighedsprincip, hvis skatteyder bliver pålagt en pligt, der ikke fremgår og som heller ikke er kommunikeret fra Skattestyrelsens side. På baggrund af ovenstående fastholder vi, at [klager] kvalificerer til forskerskatteordningen i forbindelse med sin ansættelse, idet betingelsen i kildeskatteloven § 48E stk. 3 pkt. 1 er opfyldt: ”den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Vi har forstået Skatteankestyrelsens forslag til Landskatterettens begrundelse og konklusion således, at det udelukkende er klagerens registrering under forskerskatteordningen i perioden fra 1. april 2011 til 31. marts 2016, der medfører diskvalifikation fra at udnytte den resterende samt den efterfølgende ud­videde periode under forskerskatteordningen. Dette fremgår af det fremlagte forslag til afgørelse: ”Ved vurderingen af, om klageren har mulighed for efterfølgende at udvide perioden på forskerskatte-ordning, lægger retten derfor den formelle registrering til grund” Det fremgår endvidere: ”Retten finder, at den fortsatte registrering på forskerskatteordningen efter klagerens ansættelsesophør alene kan bebrejdes klageren” Det er en usædvanlig begrundelse. Vi mener ikke, at der er grund til bebrejdelse, da det fremgår direkte af Kildeskatteloven (KSL) § 48 E, stk. 1, at ordningen udelukkende finder anvendelse for personer, der er skattepligtige i henhold til § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1. I den aktuelle sag er det således KSL § 2, stk. 1, nr. 1, der er relevant, og dermed finder forskerskatteordningen kun anvendelse i den faktiske arbejds­periode her i landet. Dette følger af lovgivningen og ikke af et uhjemlet oplysningskrav vedrørende en registrering i Skattestyrelsens systemer. Uanset om der er foretaget afregistrering eller ej, bør det stå klart for Skattestyrelsen, at ansættelses­forholdet er afsluttet, da der ikke er indberettet løn til Skattestyrelsen, heller ikke i rubrik 14 (som angiver lønindkomst optjent for arbejde udført uden for Danmark). Vi kan ikke se relevansen af den "formelle registrering", eller hvorfor dette skal oplyses, da det fremgår direkte af lovgivningen og arbejdsgiverens indberetning i selv de samme systemer som Skattestyrelsens henviser til. Hvis Landsskatteretten, mod forventning, mener, at der er en pligt til at reagere på registreringen i Skat­testyrelsens systemer ud over den, der følger af lovgivningen og arbejdsgiverens indberetning i de samme systemer, har Skattestyrelsen undladt at oplyse herom i sin myndighedsudøvelse. Dette kan ikke bebrejdes klageren. Den påståede oplysningspligt fremgår ikke af de registreringsbreve, vi har set, som bliver sendt til arbejdsgiver/medarbejder i forbindelse med tilmelding til ordningen. Det fremgår heller ikke, som tidligere nævnt: Af ansøgningsblanketten 01.12 B, at der skal oplyses særskilt herom, når ansættelsen op­hører Af Kildeskatteloven §§ 48 E-F, at der skal oplyses særligt herom En begrænset skattepligtig, er ikke forpligtet til at indsende en selvangivelse om fraflytning som fuldt skattepligtige, jf. f.eks. SKM2022.528.ØLR. Hvis der, mod forventning, de facto foreligger et oplysningskrav, der tillægges en sådan vægt sammen­lignet med lovgivningen og den faktiske indberetning, burde det som minimum kunne kræves, at dette kommunikeres klart og tydeligt af den udøvende myndighed. Vi bemærker, at Skatteankestyrelsen slet ikke har kommenteret ovenstående, eller hvor det fremgår, at en begrænset skattepligtig skatteyder har en oplysningspligt i denne henseende. Som tidligere nævnt er det ikke et krav at reagere på registreringen i Skattestyrelsens systemer som i andre afgørelser om grøn-check, jf. f.eks. SKM 2022.441ØLR, fraflytningsselvangivelse, jf. f.eks. 2024.148.HR, hvor skatteyderen havde en pligt at agere på en forkert årsopgørelse. I den foreliggende sag havde heller ikke klageren anledning til at reagere på hverken årsopgørelserne for 2015 eller 2016, idet de var korrekte. Der står intet på årsopgørelserne om, at klageren har en pligt til at afmelde sig registreringen på forskerskatteordningen, selvom der ikke var registreret en indkomst siden marts 2015. Det er af principiel karakter, at der foreligger en uhjemlet oplysningspligt, for en begrænset skattepligtig til at ændre registreringsperioden i Skattestyrelsens system, selv når det er åbenbart, og følger af lov­givningen at perioden er afbrudt. Der anmodes derfor om, at klageren har ret til beskatning efter forskerskatteordningen, baseret på, at skattepligten og dermed beskatningen efter forskerordningen ophørte den 31. marts 2025. Vi anmoder endvidere om aktindsigt, herunder det registreringsbrev, der blev tilsendt i forbindelse med, at klageren blev tilmeldt forskerskatteordningen i april 2011.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om der kan ske ændring af klagerens registrering på forskerskatteordningen for indkomståret 2015. Anmodningen om ændring af registreringen udspringer af, at klageren ønsker at blive omfattet af forskerskatteordningen ved sin ansættelse hos [virksomhed2] A/S pr. 1. juni 2024, jf. kildeskattelovens § 48 E-F. Retsgrundlaget Skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022 med senere ændringer): ”Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over: Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skattenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.” Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 med senere ændringer): ”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024 med senere ændringer): ”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: 1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.” Kildeskattelovens § 48 E (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 med senere ændringer): ”§ 48 E Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3§ 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. (…) Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,” Kildeskattelovens § 48 F, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 med senere ændringer, som var gældende, da klageren arbejdede i Danmark for sin tidligere arbejdsgiver): ”Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 60 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. For personer som nævnt i § 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 3.” Følgende fremgår af § 3, punkt 2 og § 7, stk. 3 og stk. 4, i lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, lov om afgift af konsum-is, spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1686 af 26. december 2017): ”I § 48 F, stk. 2, 1. pkt., ændres »60 måneders« til: »84 måneders«.” ”Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2018. Stk. 4. Personer, der inden den 1. januar 2018 har været beskattet efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, i sammenlagt 60 måneder, kan ikke vælge beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F.” Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret”: ”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.” Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR., at årsopgørelserne var gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyder har været skattepligtig til Danmark. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var registeret på forskerskatteordningen i perioden 1. april 2011 til 31. marts 2016 (60 måneder) i forbindelse med sin ansættelse hos [virksomhed1] ApS. Udvidelsen af den maksimale periode med forskerbeskatning fra 60 måneder til 84 måneder skete ved lovændringen i lov nr. 1686 af 26. december 2017, der havde virkning fra indkomståret 2018. Da klageren i perioden inden den 1. januar 2018 allerede havde udnyttet den daværende maksimale periode på 60 måneder, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 F, stk. 2, kan klageren ikke benytte muligheden for at udvide ordningen til 84 måneder. Reglerne omkring udvidelse af den mulige periode med registrering på forskerskatteordningen til 84 måneder følger af lov nr. 1686 af 26. december 2017 § 3, punkt 2, gældende fra 1. januar 2018. Det fremgår af klagerens årsopgørelser for 2015 og 2016, at klageren var angivet som begrænset skattepligtig til Danmark og blev beskattet som forsker. Landsskatteretten finder, at klagerens årsopgørelser for 2015 og 2016 er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, jf. Højesterets dom af 2. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.148.HR. En ændring i den nuværende registreringsperiode skal ske efter fristerne for ændring af skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at Landsskatteretten alene har kompetence til at tage stilling til Skattestyrelsens afgørelser. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, hvorvidt betingelserne efter kildeskatteloven § 48 E-F er opfyldt. Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse af 27. august 2024 taget stilling til, om klageren har opfyldt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten kan derfor ikke træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.