Journalnr. 24-0104746
Momsfradrag nægtet for 13 underleverandører i rengøringsselskab
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 31. oktober 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om et rengøringsselskab havde ret til fradrag for købsmoms på 797.956 kr. for udgifter til 13 underleverandører i perioden 3. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023. Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til, at fakturaerne ikke opfyldte momsbekendtgørelsens krav til specifikation af ydelsernes art, omfang, leveringssted og -tidspunkt, og at der på grund af en række usædvanlige forhold hos underleverandørerne – manglende momsangivelse, manglende ansatte, konkurs og betalingskonti tilhørende udenforstående privatpersoner – kunne rejses berettiget tvivl om fakturaernes realitet. Selskabet gjorde gældende, at underleverandørerne var reelle erhvervsvirksomheder, og fremlagde samarbejdsaftaler, egne timeopgørelser og korrespondance, ligesom det anførte, at Skattestyrelsen ikke havde inddraget 13 afleverede ringbind med regnskabsmateriale. Landsskatteretten fandt, at selskabet var pålagt en skærpet bevisbyrde, som ikke var løftet, idet samarbejdsaftalerne var standardkontrakter, timeopgørelserne var udarbejdet af selskabet selv og sendt til personer uden tilknytning til underleverandørerne, og der ikke forelå oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2009.325.ØLR
- SKM2017.461.ØLR
- SKM2018.578.BR
- SKM2019.231.HR
- SKM2019.332.ØLR
- SKM2020.484.BR
- SKM2021.395.BR
- SKM2023.213.ØLR
- SKM2024.101.BR
Fuldtekst
Journalnr. 24-0104746 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ikke godkendt selskabets købsmoms med i alt 797.956 kr. kr. for udgifter til 13 underleverandører i perioden fra det 3.kvartal 2021 til det 4. kvartal 2023. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS CVR, nr. [...1], herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 29. januar 2014. Selskabet er ejet og drevet af [person1], herefter hovedanpartshaver. Selskabet er registreret under branchekoden ”822100 Almindelig rengøring i bygninger” og med formål at drive virksomhed med rengøring samt herved beslægtet virksomhed. Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 været registreret 8-16 ansatte fordelt på 6-13 årsværk. Selskabet har ifølge Skattestyrelsen angivet købsmoms på 797.881 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, på 917.868 kr. for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022 og på 1.302.165 kr. for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023. Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol for at undersøge selskabets anvendelse af underleverandører. Til brug for kontrollen har Skattestyrelsen indhentet selskabets bankkontoudskrifter fra [finans1] med kontonr. [kontonr.1]. Selskabet har desuden fremlagt fakturaer for 2021, 2022 og 2023, samt kontospecifikationer for 2021 og 2022. Selskabet har herudover fremlagt kontospecifikationer for 2023 til Skatteankestyrelsen. På baggrund af Skattestyrelsens kontrol af selskabets underleverandører, har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for købsmoms til følgende 13 underleverandører for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2023: Underleverandører Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed1] ApS 94.773,50 kr. 23.693,38 kr. 118.466,88 kr. [virksomhed2] ApS 97.095,00 kr. 24.273,75 kr. 121.368,75 kr. [virksomhed3] ApS 199.543,00 kr. 49.885,79 kr. 249.428,79 kr. [virksomhed4] ApS 360.000,00 kr. 90.000 kr. 450.000,00 kr. [virksomhed5] 29.201,00 kr. 7.300,25 kr. 36.501,25 kr. [virksomhed6] ApS 105.252,00 kr. 26.313,00 kr. 131.565,00 kr. [virksomhed7] 925.032,50 kr. 231.258,13 kr. 1.156.290,63 kr. [virksomhed8] ApS 31.727,50 kr. 7.931,88 kr. 39.659,38 kr. [virksomhed9] ApS 183.960,00 kr. 45.990,00 kr. 229.950,00 kr. [virksomhed10] 668.865,00 kr. 167.216,25 kr. 836.081,25 kr. [virksomhed11] ApS 285.000,00 kr. 71.250,00 kr. 356.250,00 kr. [virksomhed12] ApS 26.430,50 kr. 6.607,63 kr. 33.038,13 kr. [virksomhed13] ApS 185.000,00 kr. 46.250,00 kr. 231.250,00 kr. I alt 3.191.880,00 kr. *797.970,06 kr. 3.989.850,06 kr. *Forskel i forhold til Skattestyrelsens afgørelse beror på afrundinger. Selskabet har oplyst, at [person2], som var indehaver af rengøringsfirmaet [virksomhed14] har været kontaktperson til underleverandørerne [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed12] ApS, [virksomhed5], [virksomhed8] ApS og [virksomhed6], og at [person2] sammen med sin kone og to børn arbejdede som underleverandør for selskabet fra januar 2014 til maj 2021, og fra 3. oktober 2022 til 23. april 2024 var [person2] ansat i selskab som tilsynsfører. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale med rengøringsfirma [virksomhed14]. Samarbejdsaftalen er underskrevet af [person2], og aftalen angår rengøring af [virksomhed15]. Selskabet har desuden fremlagt SMS korrespondance med [person2] vedrørende nogle af de udførte rengøringsopgaver. For så vidt underleverandørerne, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed1] ApS,CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed1], blev startet den 9. oktober 2017 af [person3]. [virksomhed1] var registreret under branchekoden ”433200 Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter” og med formål at drive virksomhed med handle og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed1] blev den 12. oktober 2021 omregistreret fra iværksætterselskab til anpartsselskab og den 7. februar 2025 opløst ved konkurs. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed1] ikke været registret med ansatte. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende fakturaer fra [virksomhed1]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 11-08-2021 956 64.674,00 kr. 16.168,50 kr. 80.842,50 kr. 20-09-2021 982 30.099,50 kr. 7.524,88 kr. 37.624,38 kr. Total 94.773,50 kr. 23.693,38 kr. 118.466,88 kr. På fakturaerne er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Der er anført forskellige bankkonto som betalingsreference på fakturanr. 956 og fakturanr. 982. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale af 2. juli 2021 med [virksomhed1]. Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed1] pr. 2. juli 2021 skulle foretage rengøring efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 160,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed1]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, at ansatte i [virksomhed1] skulle aflevere straffeattester til selskabet, at [virksomhed1] skulle oplyse navn på ansatte, og hvilken plads de ansatte gik på. Selskabet har desuden fremlagt timeopgørelser for juli 2021 til september 2021. Af timeopgørelserne fremgår et område/vejnavn, og for nogle af ydelserne er der oplyst en dato eller periode, antal timer og timepriser. Timeopgørselerne er udfærdiget af selskabet, og sendt til [person2] ved udgangen af måneden. Selskabet har herudover fremlagt fakturaer fra selskabet for juli 2021 vedrørende rengøring hos selskabets kunder [virksomhed16], [virksomhed17] I/S, [virksomhed18], [virksomhed19] A/S, [virksomhed20] og [virksomhed21] A/S. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed1] konstateret, at [virksomhed1] har anvendt 28 forskellige bankkonti, der ikke tilhører [virksomhed1], at den anførte bankkonto på fakturanr. 982 tilhører en person, der ikke har tilknytning til [virksomhed1], og at [virksomhed1] ikke har angivet moms og løn. Ifølge Skattestyrelsen har [person2] ikke været ansat i [virksomhed1]. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 21. marts 2019. Ejer og eneanpartshaver af [virksomhed2] var fra 10. august 2020 [person4]. [virksomhed2] skiftede den 19. september 2021 navn fra [virksomhed22] ApS. [virksomhed2] var registreret under branchekoden ”439100 Murerarbejde”, bibranche ”53200 Andre post- og kuréraktiviteter” og med formål at drive transport virksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil. [virksomhed2] er opløst ved konkurs den 19. marts 2025. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed2] i den påklagede periode været registreret med 1-8 ansatte, herunder 1-10 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 01-10-2021 50 46.715,00 kr. 11.678,75 kr. 58.393,75 kr. 01-11-2021 65 50.380,00 kr. 12.595,00 kr. 62.975,00 kr. Total 97.095,00 kr. 24.273,75 kr. 121.368,75 kr. På fakturaerne er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Selskabet har oplyst, at samarbejdet med [person4] startede den 30. januar 2020, hvor der blev aftalt en fastprisaftale for hver kunde også for trapperne, og selskabet har fremlagt en samhandelsaftale med [virksomhed22] ApS. Aftalen er ikke underskrevet af [virksomhed22]. Selskaber har desuden fremlagt en mail af 27. januar 2020 med rengøringsplan, som er sendt til [person4]. Mailen vedrører rengøring på pladser beliggende: [adresse1] i [by1], [adresse2] i [by2], [adresse3] i [by3], og [adresse4] i [by4]. Adresserne i rengøringsplanen kan ikke sammenholdes med de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed2] konstateret, at [virksomhed2] ikke har angivet moms for perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed3], blev stifter den 14. maj 2012. Ejer og eneanpartshaver af [virksomhed3] var fra 1. juni 2021 [person5]. [virksomhed3] var registreret under branchekoden ”411000 Gennemførsel af byggeriprojekter” og bibrancher ”494100 Vejgodstransport”, ”561010 Restauranter” og ”960220 Skønheds- og hudpleje” og formål at drive entreprenør virksomhed i form af gennemførsel af større byggeprojekter. [virksomhed3] er opløst efter konkurs den 28. november 2023. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed3] været registreret med 1-6 ansatte fra januar 2021 til november 2021, herunder 1-4 årsværk, og fra december 2021 har [virksomhed3] ikke været registret med ansatte. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed3] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 01-11-2021 2021014 30.722,50 kr. 7.680,63 kr. 38.403,13 kr. 30-11-2021 2021041 28.302,00 kr. 7.075,50 kr. 35.377,50 kr. 14-01-2022 2021069 28.867,50 kr. 7.216,88 kr. 36.084,38 kr. 31-01-2022 2021124 27.994,00 kr. 6.998,51 kr. 34.992,51 kr. 04-03-2022 2021206 24.869,50 kr. 6.217,38 kr. 31.086,88 kr. 08-04-2022 2021227 27.421,50 kr. 6.855,38 kr. 34.276,88 kr. 07-06-2022 2021257 31.366,00 kr. 7.841,51 kr. 39.207,51 kr. Total 199.543,00 kr. 49.885,75 kr. 249.428,75 kr. På fakturaerne er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale af 1. november 2021 med [virksomhed3].Af samarbejdsaftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed3] fra 1. oktober 2021 foretager rengøring efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen er fastsat til 175,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed3]’s ansatte skal optræde i selskabets tøj, at ansatte i [virksomhed3] skal aflevere strafattester til selskabet, at [virksomhed3] skal oplyse navn på ansatte, og hvilken plads de ansatte går på. Selskabet har desuden fremlagt timopgørelser for oktober 2021 og november 2021.Af timeopgørelserne fremgår et område/vejnavn, og for nogle af ydelserne er der angivet en periode eller dato, antal timer og timepris. Timeopgørelserne er udfærdige af selskabet og sendt til [person2] ved udgangen af måneden. Selskabet har herudover fremlagt fakturaer fra selskabet for oktober 2021 vedrørende rengøring hos selskabets kunder [virksomhed16], [virksomhed17] I/S, [virksomhed18], [virksomhed19] A/S, [virksomhed20] og [virksomhed23] ApS. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed3] konstateret, at [virksomhed3] ikke haft en dansk registeret bankkonto i den periode, hvor størstedelen af fakturaerne er udstedt, at [virksomhed3] ikke har angivet moms for 2. halvår af 2021 og frem, og at [virksomhed3] ikke har bogført driftsudgifter, der indikerer almindelig virksomhedsdrift. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at [virksomhed3] ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører i 2021/2022, der gør det muligt at levere de fakturerede ydelser. Ifølge Skattestyrelsen har [person2] ikke været ansat i [virksomhed3]. [virksomhed4] ApS, CVR-nr.[...5], herefter [virksomhed4], er stiftet den 2. december 2019 af [virksomhed24] ApS, CVR-nr. [...6] og [virksomhed25] ApS, CVR-nr. [...7]. [virksomhed4] er registreret under branchekoden ”811000 Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom” og bibranchen ”477110 Detailhandel med tøj” og med formål at drive virksomhed med alt-muligservice, herunder murer, tømrer, nedbrydning, maling med mere. [virksomhed4] er under konkursbehandling, og der blev den 28. oktober 2022 afsagt konkursdekret. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed4] i den påklagede periode været registreret med 5-8 ansatte, herunder 1,96 til 7 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed4] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 3. marts 2022 409 182.000,00 kr. 45.500,00 kr. 227.500,00 kr. 8. marts 2022 415 178.000,00 kr. 44.500,00 kr. 222.500,00 kr. Total 360.000,00 kr. 90.000,00 kr. 450.000,00 kr. På fakturanr. 409 er der faktureret for hovedrengøring, rengøring af 49 hovedtrapper, 42 køkkentrapper i perioden 1. november 2021 til 30. november 2021, og der er oplyst et samlet timeantal på 910 timer for 91 trapper og en timeløn på 200 kr. Fakturanr. 415 er der faktureret for hovedrengøring, rengøring af 52 hovedtrapper, 37 køkkentrapper i perioden 1. december 2021 til 31. december 2021, og der er oplyst et samlet timeantal på 890 timer for 89 trapper og en timeløn på 200 kr. Af fakturaerne fremgår det ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, og hvilke personer, der har udført arbejdet. Selskabet har oplyst, at en person oplyst ved navn [person6] var kontaktperson hos [virksomhed4], og at selskabet fik anbefalet [virksomhed4] af en tidligere ansat i selskabet. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale af 1. november 2021 mellem selskabet og [virksomhed4]. Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed4] fra 1. oktober 2021 skulle foretage rengøring efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 200,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed4]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, og at [virksomhed4] skulle oplyse navn på ansatte, og hvilken plads de ansatte gik på. Selskabet har desuden fremlagt rengøringsplaner, hvor der er anført adresser og hvilke rengøringsopgaver, der skulle udføres. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed4] konstateret, at der ingen almindelig virksomhedsdrift fremgår på [virksomhed4]s bankkontoudskrifter, at omsætningen i [virksomhed4] ikke hænger sammen med antallet af ansatte, at [virksomhed4] ikke løbende har indberette løn, og at [virksomhed4] ikke har angivet moms for 4. kvartal i 2021. [virksomhed5], CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed5], er startet den 16. marts 2020 af [person7]. [virksomhed5] var registreret under branchekode ”411000 Gennemførsel af byggeprojekter” og bibranchen ”452010 Autoreparationsværksteder mv.”. [virksomhed5] er ophørt den 18. januar 2023. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed5] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 3. juli 2022 295 29.201,00 kr. 7.300,25 kr. 36.501,25 kr. På fakturaen er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelsen er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Selskabet har fremlagt en mail med timeopgørelse for juni 2022. Af timeopgørelsen fremgår et område/vejnavn, og for nogle af ydelserne er der oplyst en dato eller periode, timeantal og timepris. Timeopgørelsen er udfærdige af selskabet og sendt til [person2] den 1. juli 2022. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed5] konstateret, at [virksomhed5] ikke har angivet moms, at [virksomhed5] ikke har været registreret som arbejdsgiver, at der ikke er dokumentation for, at [virksomhed5] har anvendt underleverandører, at [virksomhed5] ikke har afleveret regnskabsmateriale eller angivet resultat af virksomhed, og at den angivne bankkonto til betaling på fakturanr. 295 ikke tilhører [virksomhed5]. [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [virksomhed26], herefter [virksomhed6], er stiftet den 1. april 2021 af [person8]. [virksomhed6] var registret under branchekoden ”108500 Fremstilling af færdigretter” og bibrancher ”811000 Kombinerede serviceydelser”, ”Engroshandel med træ, trælast og byggemateriale” og ”620900 Anden it-servicevirksomhed” hvor formålet var catering af sunde retter. [virksomhed6] er opløst ved konkurs den 30. september 2024. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed6] i den påklagede periode været registreret med 6 ansatte, herunder 6 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed6] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 04-10-2022 PU208 40.780,00 kr. 10.195,00 kr. 50.975,00 kr. 15-12-2022 47 49.472,00 kr. 12.368,00 kr. 61.840,00 kr. 30-12-2022 567 15.000,00 kr. 3.750,00 kr. 18.750,00 kr. Total 105.252,00 kr. 26.313,00 kr. 131.565,00 kr. På fakturaerne er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Der er anført forskellige konti som betalingsreference på fakturaerne. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale med [virksomhed6]. Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed6] fra 2. september 2022 skulle foretage rengøring efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 175,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed6]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, og at [virksomhed6] skulle oplyse navn på ansatte og hvilken plads de gik på. Selskabet har desuden fremlagt timeopgørelser for september og oktober 2022. Af timeopgørelserne fremgår en område/vejnavn og for nogle af ydelserne er der oplyst en dato eller periode, timeantal og timepris. Timeopgørelserne er udfærdige af selskabet sendt til [person2] ved udgangen af måneden. Selskabet har herudover fremlagt fakturaer fra selskabet for september 2022 vedrørende rengøring hos selskabets kunder [virksomhed16], [virksomhed17] I/S, [virksomhed18], [virksomhed19] A/S, [virksomhed21] A/S og [virksomhed27] A/S. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed6] konstateret, at [virksomhed6] ikke har angivet moms, at der ingen dokumentation for brug af underleverandører er i [virksomhed6], at de anførte bankkonti på fakturaer til selskabet ikke tilhører [virksomhed6]. Ifølge Skattestyrelsen har der ikke været ansatte med navnet [person2] i [virksomhed6]. [virksomhed7], CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed7], blev startet den 23. oktober 2017. [virksomhed7] af [person9]. [virksomhed7] skiftede den 30. april 2022 navn fra [virksomhed28]. [virksomhed7] var registreret under branchekoden ”Detailhandel med dagligvarer via internet” og bibrancher ”8120100 Almindelig rengøring bygninger” og ”532000 Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed7] er ophørt den 14. november 2023. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed7] ikke haft ansatte. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed7] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30-11-2022 6 27.670,00 kr. 6.917,50 kr. 34.587,50 kr. 31-12-2022 8 77.530,00 kr. 19.382,50 kr. 96.912,50 kr. 31-01-2023 9 216.400,00 kr. 54.100,00 kr. 270.500,00 kr. 02-03-2023 12 138.902,50 kr. 34.725,63 kr. 173.628,13 kr. 03-04-2023 13 44.680,00 kr. 11.170,00 kr. 55.850,00 kr. 03-05-2023 21 73.760,00 kr. 18.440,00 kr. 92.200,00 kr. 08-06-2023 33 56.370,00 kr. 14.092,50 kr. 70.462,50 kr. 04-07-2023 51 49.440,00 kr. 12.360,00 kr. 61.800,00 kr. 01-08-2023 52 49.440,00 kr. 12.360,00 kr. 61.800,00 kr. 11-09-2023 80 57.800,00 kr. 14.450,00 kr. 72.250,00 kr. 29-09-2023 81 65.440,00 kr. 16.360,00 kr. 81.800,00 kr. 31-10-2023 127 67.600,00 kr. 16.900,00 kr. 84.500,00 kr. Total 925.032,50 kr. 231.258,13 kr. 1.156.290,63 kr. Der er faktureret for rengøringsarbejde, og der er oplyst et område eller vejnavn, hvor ydelserne er leveret. Der er faktureret en fastpris for ydelser på [virksomhed29] og [adresse5] på fakturanr. 21, 33, 51, 52, 80, 81 og 127, for ydelser i [by5] på fakturanr. 51, 52, 80, 81 og 127, for ydelser i [by6] på fakturanr. 80, 81 og 12, hvor timeantal og timepriser ikke fremgår. Der er herudover faktureret for opgaver, hvor der er anført et område, timeantal og timepriser, og for nogle af opgaverne er der desuden angivet en dato, tidspunkt og antal personer. Det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret og hvilke personer, der har udført arbejdet. På fakturanr. 8 og 9 er der anført en konto i [finans2] som betalingsreference. På fakturanr. 12, 13, 21, 33, 51, 52, 80, 81 og 127 er der anført en konto i [finans3] som betalingsreference. Selskabet har som dokumentation fremlagt en samarbejdsaftale indgået den 1. december 2022 med [virksomhed7]. Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed7] fra 1. november 2022 skulle foretage rengøring på [virksomhed29], [adresse6], [by4] efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 180,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed7]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, og at [virksomhed7] skulle oplyse navn på ansatte og hvilken plads de gik på. Selskabet har desuden fremlagt en rengøringsplan, timeopgørelser, en ansættelseskontrakt og korrespondance med [person10].Ansættelsesaftalen er indgået den 15. august 2023, og er indgået mellem [virksomhed7] og en person ved navn [person11]. Rengøringsplanen er udfærdiget af selskabet og angår alene [virksomhed29], og der fremgår ikke en modtager af planen. Af timeopgørelserne fremgår antal medarbejdere, dato og timeantal, men kun for ekstraopgaver, og det fremgår ikke hvem der har udført arbejdet. Timeopgørelserne er udfærdiget af selskabet, og sendt til [person10] ved udgangen af måneden. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed7] konstateret, at [virksomhed7] ikke har selvangivet resultat, at [virksomhed7] er blevet nægtet registrering for A-skat og AM-bidrag og ikke er arbejdsgiverregistreret, at [virksomhed7] kun har angivet moms én gang, som var negativ, samt at det kontonummer i [finans3], som er oplyst på fakturanr. 12, 13, 21, 33, 51, 52, 80, 81 og 127 ikke tilhører virksomheden. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed8], er stiftet den 26. marts 2016 af [person12]. [virksomhed8] er registreret under branchekoden ”434200 Andre specialiserede bygningsarbejder” og bibranchen ”811000 Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom”. [virksomhed8] er under konkurs, og der er afsagt konkursdekret den 31. marts 2023. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed8] ikke været registret med ansatte i samhandelsperioden. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed8] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 27-08-2022 121 31.727,50 kr. 7.931,88 kr. 39.569,38 kr. På fakturaen er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelsen er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Selskabet har fremlagt en timeopgørelse fra august 2022. Af timeopgørelsen fremgår et område/vejnavn og for nogle af ydelserne er der angivet en dato, antal timer og en timepris. Timeopgørelsen er udfærdige af selskabet, og sendt til [person2] den 2. september 2022. Selskabet har herudover fremlagt fakturaer fra selskabet for august 2022 vedrørende rengøring hos selskabets kunder [virksomhed16], [virksomhed17] I/S, [virksomhed18], [virksomhed19] A/S, [virksomhed30] A/S, [virksomhed31] A/S og [virksomhed21] A/S. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed8] konstateret, at [virksomhed8] ikke har angivet moms for 2022, at [virksomhed8] ikke har haft ansatte i den påklagede periode, at der på [virksomhed8]´s bankkonti ikke er almindelige driftsudgifter, og at pengene på [virksomhed8]´s bankkonti bliver overført til udlandet umiddelbart efter, at beløbene er modtaget på kontiene. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed8] ikke nogen ansatte, der hedder [person2]. [virksomhed9] ApS,CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed9], er stiftet den 7. september 2018 af [virksomhed32] ApS. [virksomhed9] var tegnet af en direktør, og direktør og hovedanpartshaver var indtil 12. januar 2023 [person13]. [virksomhed9] var registreret under branchekoden ”46900 Ikke-specialiseret engroshandel” og bibranchen ”782000 Vikarbureauer ”og med formål a drive café- og restaurationsvirksomhed, samt hermed efter ledelsens beslægtet virksomhed. [virksomhed9] er opløst ved konkurs den 26. september 2024. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed9] i den påklagede periode været registreret med 1 ansat og 1 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed9] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30-06-2022 21 50.480,00 kr. 12.620,00 kr. 63.100,00 kr. 29-07-2022 24 65.400,00 kr. 16.350,00 kr. 81.750,00 kr. 28-08-2022 26 50.880,00 kr. 12.720,00 kr. 63.600,00 kr. 30-09-2022 31 17.200,00 kr. 4.300,00 kr. 21.500,00 kr. Total 183.900,00 kr. 45.990,00 kr. 229.950,00 kr. På fakturaerne er der anført et område/vejnavn og samlet pris. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Selskabet har oplyst, at [person14] har arbejdet for og var kontaktperson til [virksomhed9], og at hans medarbejdere hed [person15], [person16], [person17], [person18], [person19] og [person20]. Selskabet har fremlagt timeopgørelser for juli og august 2022 til [person14]. [person14] har ikke være direktør eller ejer af [virksomhed9]. Timeopgørelserne er udfærdiget af selskabet og sendt til [person14] ved udgangen af måneden. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed9] konstateret, at [virksomhed9] ikke har angivet moms, at der ikke er dokumentation for brug af underleverandører hos [virksomhed9], at en stor del af overførsler til [virksomhed9]s bankkonto er videreoverført samme dag eller kort tid efter til udlandet. Ifølge Skattestyrelsen har [person15], [person16], [person17], [person18], [person19] og [person20] ikke været ansat i [virksomhed9]. [virksomhed10],CVR-nr. [...12], herefter [virksomhed10], er startet den 12. september 2022 af [person21]. Den 15. januar 2023 skiftede [virksomhed10] navn fra [virksomhed33]. [virksomhed10] var registreret under branchekoden ”812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler i.a.n.”og bibranchen ”431100 Nedrivning”. [virksomhed10] er ophørt den 3. marts 2025. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed10] ikke været registreret med ansatte. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed10] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 27-02-2023 9 5.100,00 kr. 1.275,00 kr. 6.375,00 kr. 30-03-2023 11 58.650,00 kr. 14.662,50 kr. 73.315,50 kr. 27-04-2023 14 45.390,00 kr. 11.347,50 kr. 56.737,50 kr. 30-05-2023 15 61.030,00 kr. 15.257,50 kr. 76.287,50 kr. 30-06-2023 16 40.800,00 kr. 10.200,00 kr. 51.000,00 kr. 01-07-2023 17 40.460,00 kr. 10.115,00 kr. 50.575,00 kr. 30-07-2023 666 66.725,00 kr. 16.681,25 kr. 83.406,25 kr. 30-07-2023 667 60.095,00 kr. 15.023,75 kr. 75.118,75 kr. 29-08-2023 20 56.865,00 kr. 14.216,25 kr. 71.081,25 kr. 29-08-2023 21 40.630,00 kr. 10.157,00 kr. 50.787,50 kr. 30-09-2023 22 52.700,00 kr. 13.175,00 kr. 65.875,00 kr. 30-09-2023 23 21.590,00 kr. 5.397,50 kr. 26.987,50 kr. 29-11-2023 24 59.500,00 kr. 14.875,00 kr. 74.375,00 kr. 28-12-2023 25 59.330,00 kr. 14.832,50 kr. 74.162,50 kr. Total 668.865,00 kr. 167.212,25kr. 836.077,25 kr. Der er faktureret for rengøring, og på fakturaerne er der anført en adresse, hvor rengøringen er foretaget. Af fakturaen fremgår desuden et timeantal og en timeløn. Der er ikke oplysninger om, hvornår rengøringen er foretaget, og hvilke personer, der har udført arbejdet. På fakturanr. 9, 11, 14, 17, 667 og 20 er udsteder anført som [virksomhed10] eller [virksomhed34], og fakturanummeringen er ikke fortløbende. Der er anført 6 forskellige bankkonti til betaling på fakturaerne. Selskabet har oplyst, at samarbejdet blev opstartet den 26. februar 2022. Herefter var der 1 fast plads på adressen [adresse7] i [by6], hvor der var to medarbejdere; [person22], [person23]. Selskabet har derudover oplyst, at der har været ekstraopgaver, som i 2023 blev varetaget af [person24], [person22], [person23], [person25] og [person26]. Selskabet har fremlagt ansættelseskontrakter for [virksomhed10] vedrørende [person27], [person28] og [person22]. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale. Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed10] fra 26. februar 2023 skulle foretage rengøring efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 170,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed10]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, og at [virksomhed10] skulle oplyse navn på ansatte og hvilken plads de gik på. Selskabet har ikke fremlagt timesedler i tillæg til de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed10] konstateret, at [virksomhed10] har angivet moms for 1. kvartal 2023 på 3.000 kr. og at fakturaerne fra 1. kvartal ikke kan indeholdes i den foreløbig fastsatte moms på 3000 kr. Ifølge Skattestyrelsen var [virksomhed10] ikke var registreret for A-skat og AM-bidrag, og [person29], [person22] og [person30] var ikke ansat i [virksomhed10]. [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...13], herefter [virksomhed11], er stiftet den 3. juni 2022 af [virksomhed35], CVR-nr. [...14]. Hovedanpartshaver i [virksomhed11] var fra den 28. juni [virksomhed36] ApS, CVR-nr. [...15], og direktør i [virksomhed11] var [person31], der tegnede [virksomhed11]. [virksomhed11] er registreret under branchekoden ”821000 Administrations- og kontorserviceaktiviteter” og formål, at drive virksomhed indenfor kontraktbasis i servicesektoren samt hermed beslægtet virksomhed”. [virksomhed11] er under konkurs, og der er den 5. marts 2024 afsagt konkursdekret. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed11] i den påklagede periode været registreret med 1 ansat, herunder 0,83 til 1 til 1 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed11] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 31-10-2022 306 95.000,00 kr. 23.750,00 kr. 118.750,00 kr. 31-11-2022 307 94.810,00 kr. 23.702,50 kr. 118.512,50 kr. 31-12-2022 308 95.190,00 kr. 23.797,50 kr. 118.987,50 kr. Total 285.000,00 kr. 71.249,00 kr. 356.249,00 kr. Der er faktureret for rengøring på Sjælland. Fakturanr. 306 angår oktober 2022, fakturanr. 307 angår november 2022 og fakturanr. 308 angår december 2022. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor og hvornår ydelserne er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale.Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed11] fra 5. oktober 2022 skulle foretage slutrengøringer i [by7] efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 190,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed11]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, og at [virksomhed11] skulle oplyse navn på ansatte og hvilke pladser de gik på. Selskabet har oplyst, at [person32] var ansvarlig for slutrengøring på en byggeplads i [by7], og at der var 5 medarbejdere ved navn [person33], [person34], [person35], [person36] og [person37] fra [virksomhed11].Selskabet har desuden fremlagt en rengøringsplan fra [virksomhed37] og timeopgørelse fra [virksomhed11].Af timeopgørelsen fremgår, at der er tale om hovedrengøring i [by7], der er oplyst en dato eller en periode, timepris, antal timer og antal medarbejdere fremgår desuden af opgørelsen. Der er tale om en samlet timeopgørelse for oktober, november og december måned, som [virksomhed11] har udfærdiget efterfølgende. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed11] konstateret, at [virksomhed11] har angive væsentlig lavere salgsmoms i forhold til indsætninger på [virksomhed11]´s bankkonto, at [virksomhed11] har indberettet løn til direktøren og kun har udbetalt løn til direktøren for september 2022, at der ikke er dokumentation for brug af underleverandører i [virksomhed11], og at der ikke forekommer almindelige driftsudgifter på [virksomhed11]´s bankkonto. Ifølge Skattestyrelsen har de personer, som selskabet har oplyst navne på, ikke været ansat i [virksomhed11]. [virksomhed12] ApS,CVR-nr. [...16], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 1. september 2005 af [person20]. [virksomhed12] var registreret under branchekoden ”681200 Gennemførsel af byggeprojekter” og bibranchen ”741300 Indretningsaktiviteter” og med formål at drive virksomhed med entreprenør arbejde, byggeprojekter, renovering, vedligeholdelse, indretning, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed12] er opløst ved konkurs den 10. april 2025. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed12] i den påklagede periode været registreret 5-8 ansatte og 5-8 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed12] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 06-05-2022 225 26.430,50 kr. 6.607,63 kr. 33.038,13 kr. På fakturaen er der anført et område/vejnavn og antal stk. 1. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelsen er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal og timeløn er ikke oplyst. Selskabet har fremlagt en timeopgørelse for april 2022. Af timeopgørelsen fremgår et område/vejnavn, antal timer og en timepris. Timeopgørelsen er udfærdige af selskabet og sendt til [person2] den 28. april 2022. Selskabet har herudover fremlagt fakturaer fra selskabet for april 2022 vedrørende rengøring hos selskabets kunder [virksomhed16], [virksomhed17] I/S, [virksomhed18], [virksomhed19] A/S, [virksomhed21] A/S og [virksomhed23] ApS. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol af [virksomhed12] konstateret, at [virksomhed12] ikke har angivet moms i perioden, hvor fakturaen er udstedt, og at den anførte bankkonto på fakturaen ikke tilhører [virksomhed12] eller [virksomhed12]´s ejer. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed12] ikke nogen ansatte, der hedder [person2]. [virksomhed13] ApS, CVR-nr. [...17], herefter [virksomhed13], er stiftet den 12. september 2019. Fra den 12. september 2022 var [virksomhed13] drevet af [person38], der var administreret direktør i [virksomhed13]. [virksomhed13] er registreret under branchekoden ”782000 Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling” og med formål at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil efter direktionens skøn beslægtede formål. [virksomhed13] er under konkurs, og der er den 2. marts 2023 afsagt konkursdekret. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed13] i den påklagede periode været registreret med 72 ansatte, herunder 43 årsværk. Selskabet har som dokumentation for samhandel med [virksomhed13] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 29-01-2023 37 185.000,00 kr. 46.250,00 kr. 231.250,00 kr. På fakturaen er der faktureret for mandskabsudlejning for januar til pladser på Sjælland. På fakturaerne er der anført en samlet pris og antal stk. 1. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke hvor og hvornår ydelserne er leveret, hvem der har udført arbejde, og timeantal samt timeløn er ikke oplyst. Selskabet har fremlagt en samarbejdsaftale med [virksomhed13]. Af aftalen fremgår det bl.a., at [virksomhed13] fra 2. januar 2023 skulle foretage slutrengøring på Sjælland efter udlevering af planer, instruktioner og tidspunkter for rengøringspladser i henhold til bilag, og at timeprisen var fastsat til 250,00 kr. Af aftalen fremgår det også, at [virksomhed13]’s ansatte skulle optræde i selskabets tøj, og at [virksomhed13] skulle oplyse navn på ansatte og hvilken plads de gik på. Selskabet har desuden fremlagt timeopgørelse for januar 2023. Af timeopgørelsen fremgår et område/vejnavn, en dato eller periode, antal timer, timepris og antal medarbejdere. Timeopgørelsen er udfærdiget af selskabet efterfølgende. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed13] ikke har angivet moms, at [virksomhed13]s bankkonto ophørte den 17. november 2021, at den anførte bankkonto til betaling på fakturaen ikke tilhører [virksomhed13], at [virksomhed13] kun har indberettet løn til en person i januar 2023. Ifølge Skattestyrelsen har [person38] været registreret som direktør men ikke modtaget løn fra [virksomhed13]. Bogføring og betaling af fakturaer fra underleverandørerne Fakturaerne fra underleverandørerne ses at være bogført på konto 1352 ”UNDERLEVERANDØR” og det tilhørende momsbeløb på konto 16920 ”INDGÅENDE MOMS”. Betaling af fakturaerne kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog. Fakturanr. 2021069 fra [virksomhed3] har fakturadato den 14. januar 2022, og er betalt den 14. januar 2022, men fakturaen er bogført den 31. december 2021 på konto 1352 ”UNDERLEVERANDØR” og det tilhørende momsbeløb på konto 16920 ”INDGÅENDE MOMS”. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 797.956 kr. for perioden 3. kvartal 2021 til 4. kvartal 2023 vedrørende 13 underleverandører. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Ved gennemgangen af købsmomsen er det konstateret af flere af fakturaerne fra de fratrukne underleverandører, jf. punkt 1 og bilag 1, ikke opfylder momsbekendtgørelsens fakturaregler § 57 og 58. De gennemgåede fakturaer lever ikke op til reglerne omkring specifikation om, hvilke dage arbejdet er udført (udover perioder), på hvilke adresser og af hvilke personer. Det skal således fremgå af fakturaerne, eller evt. underbilag i form af time-/arbejdssedler, hvor arbejdet er udført (adresse), på hvilke dato(er) og af hvilke(n) person(er) som kan identificeres. De foreliggende købsfakturaer lever ikke op til ovenstående fakturakrav. Der gives ikke fradrag for fakturaer fra/betalinger til ovenfor nævnte virksomheder og selskaber, jf. momslovens § 37 stk. 1. Fakturaerne kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, idet fakturaerne fra de pågældende selskaber har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12 - § 58 og 79 for 2021 og § 57 og 78 for 2022, hvilket i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvad der ifølge fakturaerne er udført arbejde for. Ligeledes har Skattestyrelsen ikke modtaget oplysninger om, hvilke personer der har udført arbejdet. Der henvises til momsbekendtgørelsen § 82 for 2021 og § 81 for 2022. Skattestyrelsen finder således ikke, at de fremlagte fakturaer opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 for 2021 og § 57, stk. 1 for 2022. Udover manglende dokumentation/redegørelse kan der efter Skattestyrelsens opfattelse, rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne for flere af de anvendte selskaber. I flere af ovenstående virksomheder/selskaber anses, at der er en række usædvanlige forhold som er med til, at Skattestyrelsen er i tvivl om de anvendte underleverandører reelt har leveret en ydelse til selskabet, og om der er realitet bag de modtagne fakturaer, udstedt af selskaberne. Samarbejdsaftaler og timesedler som modtages fra underleverandørerne, er en del af regnskabs-grundlaget og skal opbevares i lighed med fakturaerne i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jævnfør bogføringslovens § 12. Der er ikke modtaget timesedler fra nogle af de anvendte virksomheder/selskaber. De timeopgørelser der er vedlagt anses at være udfærdiget af [klager] ApS selv. Efter Skattestyrelsens opfattelse, har flere af ovenstående selskaber/virksomheder, ikke haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Der henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Denne bevisbyrde kan løftes ved blandt andet at fremvise specifikationer til fakturaerne, der kan belyse, hvornår der præcist er udført arbejde og hvilke personer der har udført arbejdet ved underleverandørerne. Skattestyrelsen anser ikke der er indsendt nogen form for regnskabsmateriale, hvor denne skærpede bevisbyrde anses for løftet. Det har ingen betydning for vores vurdering, at fakturabeløbene er betalt. Der henvises til SKM2009.325. Der henvises ligeledes til SKM2019.231 HR, hvor det er uden betydning om den der ønsker fradrag har handlet i god tro. I SKM2017.461 ØLR og SKM2019.332 ØLR (stadfæstelse i SKM2018.578 BR), er der nægtet fradrag for udgifter, da bevisbyrden ikke var løftet, bl.a. på grund af fakturaerne ikke, tilstrækkeligt var belyst. Ligeledes har der været en del EU-retspraksis på området, der henvises til afgørelserne som er oplyst under punkt 1.4., samt juridisk vejledning. Kommentar til materiale modtaget 10. september 2024: Timesedler er underbilag til fakturaerne. Timesedlerne som skal modtages fra de virksomheder/selskaber som har faktureret til [klager] ApS. Timesedlerne kan ikke udfærdiges efterfølgende, idet det er de ansatte der er ansat hos de virksomheder/selskaber som har udført arbejdet, der skal udfærdige timesedlerne på det tidspunkt de udfører arbejde. Ligeledes skal de straffeattester der er anmodet om, være på det tidspunkt hvor medarbejderne har været ansat i virksomhederne og ikke anmodes om efterfølgende. Det er virksomhederne hvor de personer der har arbejdet hos underleverandører/fremmedarbejde, der skal sørge for at indberette deres ansatte til e-Indkomst. Til trods for, at selskabets ejer ihærdigt har forsøgt at dokumentere, at arbejdet er leveret og udført af de underleverandører, som der er nægtet fradrag for, (indsendt timesedler med angivelse af arbejdssteder og enkelte navne på personer, som skulle have udført arbejdet, dog ikke identificerbare personer) fastholder Skattestyrelsen vores ændring med hensyn til kravet om moms. Der godkendes ikke fradrag for moms af køb hos følgende selskaber/virksomheder, fordeling på perioder: 2021 (kr.) 3. kvartal [virksomhed1] IVS 23.692 23.692 4. kvartal [virksomhed2] ApS 24.273 [virksomhed3] ApS 21.971 46.244 2022 1. kvartal [virksomhed4] ApS 90.000 [virksomhed3] ApS 13.215 103.215 2. kvartal [virksomhed3] ApS 14.696 14.696 3. kvartal [virksomhed5] 7.300 [virksomhed8]ApS 7.931 [virksomhed12] ApS 6.608 [virksomhed9] ApS 45.990 67.829 4. kvartal [virksomhed6] ApS 26.313 [virksomhed28] 6.917 33.230 2023 1. kvartal [virksomhed28] 108.207 [virksomhed10] 15.937 [virksomhed11] ApS 71.249 [virksomhed13] ApS 46.250 241.643 2. kvartal [virksomhed28] 43.702 [virksomhed10] 36.804 80.506 3. kvartal [virksomhed28] 55.530 [virksomhed10] 84.764 140.294 4. kvartal [virksomhed28] 16.900 [virksomhed10] 29.707 46.607 Ændring i alt 2021 69.936 2022 218.970 2023 509.050 I alt 797.956 Den samlede efterbetaling af moms er opgjort til 797.956 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har den 29. november 2024 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i klagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen den 18. februar 2025 udtalt følgende til repræsentantens materiale indsendt den 27. og 28. januar 2025 til Skatteankestyrelsen: ”… Skattestyrelsen har gennemgået de ringbind som klager har indleveret, der henvises til bilag 4, hvor der er udtaget de bilag som Skattestyrelsen har anset at være relevante til afgørelsen. Der er ikke indscannet alle ringbindene før de er afleveret. Det skal oplyses, at Skattestyrelsen ikke er i tvivl om at arbejdet/aktiviteterne har fundet sted, men det er ligeledes Skattestyrelsen opfattelse, at arbejdet ikke er udført af de virksomheder/selskaber som er gennemgået i afgørelsen, hvortil der henvises. Vedrørende [person2] er det oplyst, at han har været kontaktperson for følgende virksomheder [virksomhed3], [virksomhed38] [virksomhed12] [virksomhed5] [virksomhed6]. Han har selv drevet [virksomhed14] [...18] indtil 18. maj 2021. [virksomhed14] har ikke angivet moms i 2021 og der er ikke oplyst overskud af virksomhed. [person2] har ikke kunne været til rådighed resten af 2021 og indtil 31. maj 2022, da han har været på overførselsindkomst. Fra 1. oktober 2022 bliver han ansat i klagers firma [klager] ApS.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms på 797.956 kr. for perioden 1. juli 2021 til 31. december 2023. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Selskabets samarbejdspartnere er reelle erhvervsvirksomheder, hvorfor klagers transaktionen med disse skal anerkendes skattemæssigt.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 27. januar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Det er selvfølgelig forståeligt, at skattemyndigheden ikke vil give fradrag for driftsudgifter og indgående moms, hvis der er tale om en fiktiv aktivitet, således som det er tilfældet ved de såkaldte ”fakturafabrikker”. Imidlertid er hovedreglen, at der er fradrag for ”de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” og der er fradrag for den moms en erhvervsdrivende betaler ved indkøb vare og ydelser, der indgår i den erhvervsmæssige drift. Såfremt skattemyndigheden nægter at indrømme disse fradrag, kræver det at myndigheden konkret tager stilling til den aktivitet, der måtte have fundet sted. Med den agterskrivelse, der forelå i nærværende sag, kunne vi ikke udelukke, at skattemyndigheden ikke ville anerkende, at der faktuelt forelå en sådan aktivitet, som ville give fradrag jf. statsskattelovens § 6 a og momslovens § 37. På denne baggrund kontaktede vi Skattestyrelsen for at gå i dialog om, hvordan vi kunne dokumentere, at der var afholdt udgifter, der gav fradragsret jf. statsskattelovens § 6 a og momslovens § 37. Som led i denne dokumentation afleverede min klient 13 ringbind med regnskabsmateriale, der dokumenterede, at der var tale om reelle dispositioner. 17/4-24 blev der afleveret 8 ringbind til [person39] i [by8]. 10/9-24 blev der yderligere afleveret 5 ringbind til [person39] i [by8]. 11/11-24 hentede min klient ringbindene. Vi gik selvfølgelig ud fra, at Skattestyrelsen inddrog det fremlagte materiale i behandlingen af den rejste skattesag. Vi fik en afgørelse, hvor Skattestyrelsen fastholdt, hvad man havde anført i agterskrivelsen. Der forelå ingen stillingtagen til det regnskabsmateriale, som vi havde udleveret. Ved tilbageleveringen kunne man få et indtryk, at de pågældende ringbind ikke var blevet gennemgået eller kopieret. Vi har anmodet om aktindsigt. Aktindsigten bekræfter ikke, at materiale fra de udlånte ringbind er indgået i sagen. På det foreliggende grundlag får man det indtryk, at det materiale, som min klient fremlagde overfor Skattestyrelsen ikke er indgået i sagsbehandlingen. Videre gøres gældende: Det fastholdes, at min klient har udøvet en skattepligtig erhvervsaktivitet, hvori der er indgået afholdelse af udgifter, der er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6 a og momslovens § 37. Som tidligere anført: Det kræver, at skattemyndigheden konkret tager stilling til den aktivitet, der måtte have fundet sted, hvis myndigheden nægter at indrømme lovhjemlede fradrag. Min klient har udarbejdet og samlet materiale, der dokumenterer, at der har fundet reel erhvervsaktivitet sted. Dette materiale fremlægges. Jeg tillader mig at gå ud fra, at det indgår i skattemyndighedernes generelle vejledningspligt jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, at oplyse, hvad der sædvanligvis kræves for at dokumentere, at der foreligger en erhvervsmæssig drift, hvor der er adgang til fradrag jf. statsskattelovens § 6 a og momslovens § 37.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandørerne [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed39]. [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13] på i alt 797.956 kr. for perioden 3. kvartal 2021 til 4. kvartal2023. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget, fordi selskabet ikke har dokumenteret, at fakturaerne fra underleverandørerne dækker over reelle leverancer fra de selskaber og virksomheder, der er anført som fakturaudstedere. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1, og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet/virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet/virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57, og § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed12] og [virksomhed13]. De fremlagte samarbejdsaftaler fra [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed4], [virksomhed6], [virksomhed10] og [virksomhed11] er standardkontrakter, og indeholder ikke oplysninger om leveringssteder og omfanget af ydelserne. Derudover er samarbejdsaftalen med [virksomhed2] er ikke underskrevet, og på den fremlagte samarbejdsaftale for [virksomhed7] er anført, at aftalen er indgået med [virksomhed28] v/[person10]. [person10] ses ikke at være ejer af [virksomhed7]. Selskabet har desuden ikke bevaret en kopi af timesedler og har dermed ikke kunne redegøre for grundlaget for samarbejde med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet for nogen af underleverandørerne. De oplyste navne på medarbejdere i [virksomhed10] og [virksomhed9] angår personer, som ifølge Skattestyrelsen ikke var ansat hos underleverandøren. Den fremlagte ansættelseskontrakt på en medarbejder i [virksomhed7] er indgået den 15. august 2023, og ud af de 12 fakturaer fra [virksomhed7] er de 9 fakturaer udstedt i perioden 30. november 2022 til 1. august 2023. Skattestyrelsen har oplyst, at flere af underleverandørerne ikke har afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og flere af underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte og har ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR. Samtlige underleverandører er enten gået konkurs, blevet taget under konkursbehandling, tvangsopløst eller ophørt, og ifølge Skattestyrelsens oplysninger har underleverandørerne [virksomhed1], [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed12] og [virksomhed13] anført kontooplysninger på fakturaerne, som tilhører privatpersoner, der ikke har tilknytning til underleverandørerne. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. De fremlagte timeopgørelser og mailkorrespondance for underleverandørerne [virksomhed1], [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed11] og [virksomhed12] kan ikke føre til et andet resultat. [virksomhed1], [virksomhed5] [virksomhed7] og [virksomhed8] har ikke været registret med ansatte, og det fremgår ikke af timeopgørelserne, hvem der har udført arbejdet. Timeopgørelserne er udfærdiget af selskabet efterfølgende, og sendt til en person, som ikke ses at være ejer af [virksomhed1], [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] og [virksomhed12], og som Skattestyrelsens har oplyst, ikke var ansat hos underleverandørerne, og af timeopgørelserne for [virksomhed11] fremgår det ikke, hvem der har lavet opgørelsen. Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for købsmoms i relation til de fremlagte fakturaer. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.