Exemptionlempelse nægtet for svensk løn uden betalte sociale bidrag

Journalnr. 24-0103284 Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 med henblik på ændring af lempelsesmetode for beskatning af lønindkomst i Sverige. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Klagepunkt Skattestyrelsen afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomstårene 2017 – 2023 Genoptagelse af skatteansættelsen Afslag Genoptagelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har i de påklagede indkomstår boet på adressen [adresse1] [by1]. Klageren var i de påklagede indkomstår fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskatteskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1. I forbindelse med projekt Money Transfer har Skattestyrelsen indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet for indkomstårene 2017 - 2022. Af indsendte oplysninger fremgår, at klageren i indkomstårene har modtaget lønindkomst fra Sverige. Skattestyrelsen har den 2. oktober 2023 anmodet klageren om information og dokumentation til brug for opgørelse af indkomsten fra udlandet for indkomstårene 2020 – 2022. Der er anmodet om dokumentation for betalte skatter, kopi af ansættelsesaftale, hvornår arbejdet er påbegyndt, hvor arbejdet udføres, antal arbejdsdage i begge lande samt kontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1]. Klageren har i svar på forespørgsel oplyst, at hun i indkomstårene har haft en deltidsstilling i Sverige. Af ansættelseskontrakten fremgår at klageren den 1. august 2017 blev ansat i lægepraksis [virksomhed1] AB, [adresse2], [Sverige1], hvor klageren er ansat til administrativt arbejde. Ifølge kontrakten arbejder klageren 2 dage ugentligt i [Sverige1] og 2 dage om måneden i [Sverige2]. Af kontrakten fremgår desuden, at personen er omfattet af SINK-ordningen. Skattestyrelsen har 26. oktober 2023 anmodet klageren om at fremsende dokumentation for betalt social sikring, da det har betydning for skatteberegningen. 20. november 2023 har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende skatteoplysninger for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, da klageren har oplyst, at hun har arbejdet for en svensk arbejdsgiver siden 1. august 2017. Den 5. december 2023 er fremsendt rykker til klageren for information om social sikring. Klageren oplyses om, at når man er omfattet af SINK i Sverige, er det arbejdsgiver som indbetaler til social sikring. Klageren opfordres derfor til at kontakte arbejdsgiver vedrørende dokumentation for betaling af social sikring. I mail af 21. december 2023 er oplyst, at arbejdsgiver ikke har betalt for. ”arbetsgivaravgift” (Social sikring). Den 23. januar 2024 har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse for indkomstårene 2017 – 2022. Af forslaget fremgår at klageren er omfattet af dansk social sikring, og at klagerens arbejdsgiver ikke har betalt sociale bidrag til de svenske myndigheder, hvilket er bekræftet af arbejdsgivers revisor. Klageren har den 24. maj 2024 fremsendt A1-attest, udstedt af Försäkringskassan. Attesten bekræfter, at klageren er omfattet af social sikring i Sverige fra den 1. august 2017 og at klageren er social sikret i Sverige for alle indkomstår. Skattestyrelsen afgørelse Anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for genoptagelse for indkomstårene 2017 – 2022 med henblik på ændring af lempelsesmetode er ikke imødekommet. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: Afgørelse om din skat “I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt har vi, efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af oplysningerne, at du har modtaget pengeoverførsler fra udlandet. Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for indkomstårene 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022. Resultatet er, at vi har forhøjet din skattepligtige indkomst på årsopgørelsen for 2017-2022 med i alt 638.507 kr. Der godkendes nedslag (credit) med betalt skat i Sverige med i alt 187.878 kr. (..) Skattestyrelsens ændringer ”Indkomståret 2017 Lønindkomst fra Sverige skal medregnes i din skattepligtindkomst. Ifølge foreliggende dokumentation udgør din løn fra Sverige i alt - 139.011 kr. Der godkendes credit-lempelse med betalt svensk skat med i alt 27.803 kr. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort efter et skøn på baggrund af dine oplysninger Vi lægger til grund, at din ansættelse er startet den 1. august 2017. - 13.544 kr. Indkomståret 2018 Lønindkomst fra Sverige skal medregnes i din skattepligtindkomst. Ifølge foreliggende dokumentation udgør din løn fra Sverige i alt 126.491 kr. Der godkendes credit-lempelse med betalt svensk skat med i alt 23.990 kr. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort efter et skøn på baggrund af dine oplysninger. -34.823 kr. Indkomståret 2019 Lønindkomst fra Sverige skal medregnes i din skattepligtindkomst. Ifølge foreliggende dokumentation udgør din løn fra Sverige i alt 158.672 kr. Der godkendes creditlempelse med betalt svensk skat med i alt 39.669 kr. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort efter et skøn på baggrund af dine oplysninger. - 35.382 kr. Indkomståret 2020 Lønindkomst fra Sverige skal medregnes i din skattepligtindkomst. Ifølge foreliggende dokumentation udgør din løn fra Sverige i alt 161.157 kr. Der godkendes creditlempelse med betalt svensk skat med i alt 40.290 kr. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort efter et skøn på baggrund af dine oplysninger. - 35.103 kr. Indkomståret 2021 Lønindkomst fra Sverige skal medregnes i din skattepligtindkomst. Ifølge foreliggende dokumentation udgør din løn fra Sverige i alt 150.296 kr. Der godkendes creditlempelse med betalt svensk skat med i alt 37.575 kr. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort efter et skøn på baggrund af dine oplysninger. - 34.264 kr. Indkomståret 2022 Lønindkomst fra Sverige skal medregnes i din skattepligtindkomst. Ifølge foreliggende dokumentation udgør din løn fra Sverige i alt 74.203 kr. Der godkendes creditlempelse med betalt svensk skat med i alt 18.551 kr. Fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads er opgjort efter et skøn på baggrund af dine oplysninger. - 18.207 kr. Vi lægger til grund, at din ansættelse er ophørt den 30. juni 2022. Løn er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indkomsten er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, og er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, artikel 15, har Sverige som arbejdsland, beskatningsretten til din lønindkomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, artikel 24, skal Danmark, som bopælsland, give lempelse for dine betalte skatter i Sverige, efter creditmetoden. Fradrag for befordring er er beregnet efter statens satser, og fradrag for befordring mellem hjem og arbejde opgøres efter ligningslovens § 9 C. Sagsfremstilling og begrundelse Du er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det følger af den fulde skattepligt, at al indkomst som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen, uanset om indkomsten er optjent her i landet eller ikke. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Du har ikke tidligere oplyst om dine indkomster fra Sverige. Du arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver. Du pendler mellem din bopæl i Danmark og din arbejdsplads i Sverige. Vi har bedt dig om dokumentation og uddybende oplysninger til opgørelse af dine skattepligtige indkomster. Oplysningspligt Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal hvert år oplyse sine indkomster til os. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013) og skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. februar 2022). Der er dermed en pligt for alle borgere og erhvervsdrivende til selv at oplyse om indkomster. Det gælder uanset om indkomsterne er positive eller negative. Korrektion af ansættelsen Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi korrigere din skatteansættelse i forbindelse med vores kontrol. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1. Lønindkomst fra Sverige 1.1. De faktiske forhold “Du har sendt din ansættelseskontrakt med [virksomhed1] AB gældende fra 1. august 2017. Din arbejdsplads er [virksomhed1] AB, [adresse2], [Sverige1]. [virksomhed1] AB er en lægepraksis. Af din ansættelsesaftale fremgår det, at du er ansat til administrative opgaver fra den 1. august 2017 og du skal arbejde 2 dage om ugen i [Sverige1] og 2 dage om måneden i [Sverige2]. Desuden fremgår, at du er omfattet af SINK-ordningen. Dine bemærkninger Du har sendt lønoplysninger for årene 2017 – 2022. Det har ikke været muligt at få oplysninger fra de svenske myndigheder for alle årene. Du har sendt erklæring fra din arbejdsgivers revisor, hvoraf det fremgår, at du har modtaget følgende: 2017: SEK 180.000 og betalt SEK 36.000 i svensk skat. 2018: SEK 174.000 og betalt SEK 33.000 i svensk skat. 2019: SEK 225.000 og betalt SEK 56.250 i svensk skat. For 2020 til 2022 har du sendt lønoplysninger fra Skatteverket, hvoraf det fremgår, at du har modtaget følgende: 2020: SEK 226.600 og betalt SEK 56.650 i svensk skat. 2021: SEK 205.000 og betalt SEK 51.250 i svensk skat. 2022: SEK 106.000 og betalt SEK 26.500 i svensk skat. Du oplyser, at alt dit arbejde er udført i Sverige. Af lønoplysninger for år 2022 fremgår at du har modtaget din sidste løn i juni måned 2022. Du arbejder to dage om ugen i [Sverige1], i tre uger om måneden og en dag om måneden i [Sverige2]. Du har oplyst, at du er omfattet af dansk social sikring, og hverken du eller din arbejdsgiver betaler sociale bidrag til de svenske myndigheder for dig. Din arbejdsgivers revisor har over for dig bekræftet dette. Efterfølgende har du, den 31. juli 2024, fremsendt en attest, som bekræfter, at du er omfattet af social sikring i Sverige fra den 1. august 2017. Det fremgår heraf, at du er social sikret i Sverige for hele perioden, hvor du arbejder i Sverige. Attesten er dateret den 24. maj 2024 og udstedt af Försäkringskassan. Retsregler og praksis Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er al indkomst skattepligtig indkomst. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af statsskattelovens § 4. Løn er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, og er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og de øvrige nordiske lande, artikel 15, har Sverige beskatningsretten til indkomsten for arbejde udført i Sverige. Ifølge artikel 25, stk. 1, litra a lemper Danmark som hovedregel efter creditmetoden, svarende til den betalte svenske skat, i den danske skatteberegning. Dog lempes efter exemptionmetoden i de situationer, der er nævnt i litra b og c. Litra c omhandler personer med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige. Ved § 1, nr. 2 i lov nr. 861 af 30. november 1999, blev artikel 25, stk. 1, litra c, ændret. Af bestemmelsen fremgår; ”1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c, i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf. punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten. Stk. 2. Artikel 25, stk. 1, litra c finder dog anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer indkomst som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande.” Ved lov nr. 428 af 28. april 2010 blev § 1a, stk. 2, ændret. ”I § 1 a, stk. 2 og 3, ændres »Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet« til: »Den Europæiske Unions forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger”. Ordlyden i § 1a, stk. 2 er klar: For at være berettiget til lempelse efter exemption metoden skal skatteyderen være omfattet af reglerne om social sikring i enten Finland, Island, Norge eller Sverige. (..) Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har modtaget vederlag fra udlandet. Din indkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver bliver ikke automatisk indberettet til Skattestyrelsen. Du skal oplyse indkomsten hvert år. Ifølge dine oplysninger og din ansættelseskontrakt lægger vi til grund, at alt dit arbejde er udført i Sverige for årene 2017-2022. Ifølge foreliggende oplysninger om dine lønninger, har vi opgjort din skattepligtige indkomst således; Indkomstår Løn SEK Skat SEK Årets Gns. kurs Løn DKK Svensk skat i DKK 2017 180.000 36.000 77.2288 139.011,84 27.802,37 2018 174.000 33.000 72.6963 126.491,56 23.989,78 2019 225.000 52.250 70,5211 158.672,48 39.688,12 2020 226.000 56.650 71,1197 161.157,24 40.289,31 2021 205.000 51.250 73,3154 150.296,57 37.574,14 2022 106.000 25.500 70,0030 74.203,18 18.550,80 Omregning af din lønindkomst og betalt skat i svenske kroner til danske kroner er foretaget efter Nationalbankens årlige gennemsnitskurs, da vi ikke har andre oplysninger til opgørelse af dine enkelte lønninger. Social sikring Løn er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indkomsten er personlig indkomst efter personskattelovens § 3, og er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, artikel 15 har Sverige, som arbejdsland, beskatningsretten til din lønindkomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, artikel 24, skal Danmark, som bopælsland, give lempelse for dine betalte skatter i Sverige, efter creditmetoden. For at være omfattet af reglen om exemption lempelsen, skal man være omfattet af social sikring i Sverige, og der skal foreligge dokumentation for social sikring, og din arbejdsgiver har betalt sociale bidrag for dig til Sverige. Da din arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, er du ikke omfattet af reglen om exemptionlempelse. Din SINK-skat har, i sig selv, ingen påvirkning af din sociale sikring. Vi har tidligere oplyst, at du kan kontakte Skatteverket i Sverige, som kan bekræfte din situation, herunder om din arbejdsgiver har betalt sociale bidrag for dig. Din arbejdsgiver har dog over for dig bekræftet, at der ikke er betalt sociale bidrag for dig. Vi har ikke modtaget yderligere dokumentation for, at du eller din arbejdsgiver har betalt sociale bidrag for dig. Du har den 31. juli 2024 sendt erklæring fra Försäkringskassan om at du er omfattet af social sikring i Sverige fra 1. august 2017 og så længe, at du arbejder i Sverige. Som følge af den foreliggende attest fra Försäkringskassan lægger vi til grund, at du er omfattet af social sikring i Sverige i alle indkomstårene 2017-2022. Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren. Men da hverken du eller din arbejdsgiver har betalt sociale bidrag til de svenske myndigheder, er du ikke omfattet af reglen om exemptionlempelse. Hvis der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i Sverige, uanset at du, efter EU’s forordninger om social sikring, er omfattet af social sikring i Sverige, kan der ikke opnås exemptionlempelse i Danmark. Hvis du ved henvendelse til de svenske myndigheder kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbage-virkende kraft, kan der ske exemptionlempelse efter de almindelige genoptagelsesregler. Vi fastholder derfor på foreliggende grundlag, og som følge af manglende dokumentation for betalte sociale bidrag til Sverige, at du er omfattet af credit reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, artikel 25, og du skal derfor betale forskellen mellem den svenske skat og den danske skat af din indkomst fra Sverige. Vi fastholder derfor, at din skattepligtige indkomst forhøjes med: År Lønindkomst DKK Nedslag for svensk Skat DKK 2017 180.000 36.000 2018 174.000 33.000 2019 225.000 52.250 2020 226.000 56.650 2021 205.000 51.250 2022 106.000 25.500 Løn er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indkomsten er personlig indkomst efter personskattelovens § 3 og er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2. Da indkomsten anses for optjent i Sverige, har Sverige beskatningsretten til indkomsten, efter dobbeltbeskatningsindkomsten mellem Danmark og de øvrige nordiske lande artikel 15, stk. 1 og 2. Som omfattet af fuld skattepligt skal du medregne dine indkomster fra udlandet. Mellem de nordiske lande er der indgået en dobbeltbeskatningsindkomst, som sikrer, at du ikke betaler dobbelt skat. Heraf fremgår, at du kan opnå lempelse (nedslag) i din danske skatteberegning med den betalte svenske skat, og du skal betale forskellen mellem den betalte svenske skat og den beregnede danske skat (creditmetoden). Den betalte svenske skat skal fratrækkes i den danske skatteberegning efter creditmetoden, i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens mellem Danmark og de øvrigt lande, artikel 25, stk. 1. (..) Ansættelsesfrister Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven. Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt. Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold efter § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2. Idet du har indkomst fra udlandet i årene 2017-2022 anses du ikke for at have enkle økonomiske forhold, se hertil § 2, nr. 4. På baggrund heraf er det vores vurdering, at du ikke er omfattet af den korte ligningsfrist. Skatteansættelserne for indkomstårene 2020 – 2022 kan derfor genoptages ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da du ikke anses for at være omfattet af den korte ligningsfrist. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2017, 2018 og 2019, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ifølge vores vurdering opfyldt. Dette begrundes med: • at du har indkomst fra udlandet uden at oplyse om indkomsten • at der er tale om ikke uvæsentlige beløb Det er herefter vores vurdering, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse Skatteforvaltningen om dine indkomster i årene 2017-2019. Vi vil derfor ekstraordinært ændre dine skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med dine skattepligtige lønindkomster, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, der gælder til og med år 2018) og kapitel 9 (lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2019, der gælder fra og med år 2019).” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. november 2024 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi bemærker, at der er indsendt dokumentation fra Försäkringskassan dateret den 24. maj 2024. Bilaget ses ikke tidligere modtaget. Heraf fremgår, at klager er omfattet af social sikring i Sverige fra den 1. august 2017. Det er fortsat vores opfattelse, at klager ikke anses for berettiget til exemptionlempelse, da hverken arbejdsgiver eller klager har betalt sociale bidrag i Sverige i årene 2017 – 2022.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 – 2022, med henblik på lempelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jfr. min sag er det Skattestyrelsens beslutning, at jeg skal betale dansk SKAT, af min svenske indkomst fra årene 2017-2022. Af indkomsten fra de pågældende år er der betalt SINK SKAT i Sverige, ud fra deres vurdering har jeg været dansk skattepligtig, da arbejdsgiver ikke har betalt arbejdsgiverafgift, og dermed mener de at jeg ikke har været svensk socialsikret. Når man betaler SINK SKAT i Sverige, skal arbejdsgiver ikke betale arbejdsgiverafgift, arbejdstager er fortsat socialsikret i det pågældende arbejdsland, hvilket jeg har været, og også har sendt dokumentation på. Under hele min sag har det været omtalt om jeg har været socialsikret i Sverige eller ej, hvilket jeg har bevist at jeg har været, men her til slut i sagen er problematikken ændret til om arbejdsgiver har betalt arbejdsgiverafgift eller ej, hvilket er sagen om socialsikring irrelevant. Når man betaler SINK SKAT får man socialsikring gennem svensk Försäkringskassan. For at være omfattet af reglen om exemption lempelsen skal man være omfattet af socialsikring i Sverige, og der skal foregå dokumentation på socialsikring, hvilket der i min sag er blevet vist dokumentation på. I Sverige betaler arbejdsgiver arbejdsgiverafgift når arbejdstager er bosat i Sverige. Når arbejdstager er bosat i udlandet, bliver personen omfattet af SINK SKAT. For en arbejdstager som bliver omfattet af SINK SKAT skal arbejdsgiver ikke betale arbejdsgiverafgift, SINK SKATTEN, der betales, indgår i at arbejdstager er socialsikret i Sverige gennem Försäkringskassan i Sverige. Der har altså i min sag, hvor jeg har været bosat i Danmark og arbejdet i Sverige, efter lovgivningen der er, ikke været grundlag for at være omfattet af en anden form for beskatning end SINK SKAT, og jeg har været socialsikret i alle årene i Sverige. Ud fra disse grundlag mener jeg, at jeg burde være omfattet af reglen om exemption lempelse.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til om klageren opfylder betingelserne for exemptionlempelse, jf. ligningslovens § 33A, stk. 1., for lønindkomst optjent i Sverige i indkomstårene 2017 -2022. Retsgrundlaget Skattepligt Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 ”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, fremgår følgende om skattepligtig indkomst: ”§ 4: Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige; ” Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, fremgår følgende om oplysningspligten: ”§ 2: Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Følgende fremgår af skatteforvaltningsloven § 26: Stk. 1 ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen…” Følgende fremgår af skatteforvaltningsloven § 27: Stk. 1 ” Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) Stk. 1, nr. 5 ”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.” Følgende fremgår af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 1 ”… løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat (her Danmark), kan kun beskattes i denne stat (her Danmark), medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat (her Sverige). Er arbejdet udført i denne anden stat (her Sverige) kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der (her Sverige).” Ved § 1, nr. 2 i lov nr. 861 af 30. november 1999, blev artikel 25, stk. 1 ændret. Af bestemmelsen fremgår; ” 1 a. Artikel 25, stk. 1, litra c, i den i § 1, stk. 1, nævnte overenskomst, finder ikke anvendelse i Danmark, jf. punkt X, stk. 1, i protokollen til overenskomsten. Stk. 2. Artikel 25, stk. 1, litra c finder dog anvendelse for personer hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer indkomst som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har under sin ansættelse i Sverige bevaret sin bopæl i Danmark, og har dermed været fuld skattepligtig her i landet i de omhandlede indkomstår, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1. Det følger af den fulde skattepligt, at klageren er skattepligtig til Danmark af al indkomst, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet, jf. det almindelige globalindkomstprincip i statsskattelovens § 4, litra c. Da klagerens lønindkomst fra Sverige også er skattepligtig i Danmark, lempes for dobbeltbeskatning efter reglerne i den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sverige, at en person der har oppebåret personlig indkomst i Sverige fra en kontraherende stat kan beskattes i denne stat, jf. artikel 15, stk. 1. Efter art, 25, stk. 1, litra a, lemper Danmark som hovedregel efter creditmetoden, men efter exemptionmetoden i de situationer, der er nævnt i litra b og c. Litra c omhandler personer med bopæl i Danmark og arbejde i Sverige. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 2 litra c, at bestemmelsen finder anvendelse for personer, der er hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer indkomst som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra a, og som i medfør af reglerne i Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/7 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge eller Sverige i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten, og som betaler sociale bidrag i disse lande." Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan klageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det kan dokumenteres, at klagerens arbejdsgiver har betalt sociale bidrag for klageren. For at være berettiget til lempelse efter exemptionmetoden skal klageren således være omfattet af reglerne om social sikring i Sverige, og der skal være betalt sociale bidrag. Klageren er omfattet af reglerne om socialt bidrag, men da hverken klageren eller klagerens arbejdsgiver har betalt bidrag til de svenske myndigheder, er betingelsen for exemptionlempelse iht. artikel 25, stk. 1 litra b og c. ikke opfyldt. Ansættelsesfrister Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven. Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis klageren eller nogen på klagers vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det betyder, at fristen for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, som udgangspunkt er overskredet på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse den 24. August 2024. Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist. Den korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold efter § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2. Idet klageren har indkomst fra udlandet i årene 2017-2022 anses klageren ikke for at have enkle økonomiske forhold, se hertil § 2, nr. 4. På baggrund heraf er det Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke er omfattet af den korte ligningsfrist. Skatteansættelserne for indkomstårene 2020 – 2022 kan derfor genoptages ordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er desuden Landsskatterettens vurdering, at klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved at undlade at oplyse skattemyndighederne om klagerens udenlandske indkomst. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2017, 2018 og 2019, efter reglerne i skatteforvalt-ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet sin skattepligtige indkomst fra Sverige over en 5-årig periode. Der er desuden lagt vægt på, at der er tale om væsentlige beløb. Skattestyrelsen har derfor med rette ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.