Hæftelse for A-skat ved falske underleverandørfakturaer i tømrervirksomhed

Journalnr. 24-0102480 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2021 Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor 288.183 kr. 0 kr. Stadfæstelse Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor 66.712 kr. 0 kr. Stadfæstelse 2022 Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor 13.754 kr. 0 kr. Stadfæstelse Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor 3.200 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [person1], herefter klageren, driver enkeltmandsvirksomheden, [klager], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev startet den 11. december 2018. og blev registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i den påklagede indkomstperiode været registreret med 1 ansat, fordelt på 0,27 årsværk. Virksomheden har ikke været registreret med ansatte siden februar 2021. Klageren er hovedanpartshaver i et selskab ved navn [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2]. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomheden, anmodet virksomheden om at fremsende virksomhedens regnskabsmateriale, kontrakter, timesedler, kontaktoplysninger og mailkorrespondancer for den påklagede indkomstperiode 1. januar 2021 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har for den konkrete indkomstperiode indhentet virksomhedens bankkontoudtog for følgende bankkonti hos [finans1] og [finans2]: [kontonr.1] [kontonr.2]. Skattestyrelsen har i forslaget til afgørelse af 1. marts 2024 forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt på baggrund af virksomhedens bankkontoudtog. Virksomhedens revisor har den 5. marts 2024 fremlagt virksomhedens kontokort for 2021 og 2022, saldobalance, momsopgørelser, salgsfakturaer og bilag for salg og underleverandører. Skattestyrelsen sendte fornyet forslag den 25. juni 2024. Af virksomhedens saldobalance for 2021 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 1.478.726,01 kr. inkl. moms og udgifter til underleverandører på 365.432,60 kr. inkl. moms. Af virksomhedens saldobalance for 2022 fremgår, at virksomheden har haft en omsætning på 272.313,50 kr. inkl. moms og udgifter til underleverandører på 32.000,00 kr. inkl. moms. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden angivet løn for en medarbejder ([person2]) for indkomståret 2021 med 13.446 kr. Virksomheden har ikke oplyst løn for ansatte for indkomståret 2022. Virksomheden har foretaget overførsler fra virksomhedens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] i [finans1] på i alt 873.895 kr. inkl. moms for indkomstårene 2021 og 2022 til en række personer. Skattestyrelsen har identificeret personerne på baggrund af de udstedte fakturaer fra virksomhedens underleverandører bogført som underleverandørudgifter. Af posteringsteksterne for bankoverførelserne fremgår: ”Overførsel” med undtagelse af overførslen, hvor ”[kontonr.3]” fremgår. Skattestyrelsen har anset virksomhedens overførsler på i alt 873.895 kr. for indkomstårene 2021 og 2022 for at dække over betaling af løn til nedenstående identificerede personer, og har på baggrund heraf forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021 og 2022 skønsmæssigt opkrævet virksomhedens A-skat og AM-bidrag på baggrund af overførslerne til nedenstående identificerede personer: Opgørelse over løn 2021 Navn Løn Am bidrag A-skat Træk pct. [person3] 36.000,00 2.880 12.917 39% [person4] 30.000,00 2.400 10.212 37% [person5] 14.000,00 1.120 4.766 37% [person6] 61.000,00 4.880 20.764 37% [person7] 15.000,00 1.200 5.244 38% [person8] 55.000,00 4.400 18.722 37% [person9] 115.000,00 9.200 39.146 37% [person10] 30.000,00 2.400 10.212 37% [person11] 10.000,00 800 3.404 37% [person12] 25.586,25 2.047 8.710 37% [person13] 86.500,00 6.920 29.445 37% [person13] 9.500,00 760 3.409 39% [person14] 187.500,00 15.000 65.550 38% [person15] 12.000,00 960 4.085 37% [person16] 16.000,00 1.280 5.446 37% [person17] 72.000,00 5.760 25.834 39% [person18] 5.000,00 400 1.748 38% [person18] 9.975,00 798 3.487 38% [person19] 15.034,50 1.203 5.118 37% [person20] 5.000,00 400 1.702 37% [person21] 8.800,00 704 3.157 39% [person22] 15.000,00 1.200 5.106 37% I alt 2021 (afrundet) 833.896 66.712 288.183 Opgørelse over løn 2022 [person22] 25.000 2.000 8.510 37% [person23] 15.000 1.200 5.244 38% I alt 2021 (afrundet) 40.000 3.200 13.754 Total 2021 og 2022 873.896 69.912 301.937 Skattestyrelsen har således opgjort de indeholdelsespligtige beløb for A-skat og AM-bidrag til 354.894 kr. for indkomståret 2021 og til 16.954 kr. for indkomståret 2022, samlet 371.849 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ved brug af underleverandørernes CVR-nr. har forsøgt at skjule lønningerne som ”underleverandørudgifter”. Skattestyrelsen har oplyst, at overførslerne til de identificerede personer er foretaget på baggrund af ikke reelle fakturaer fra nedenstående underleverandører: [virksomhed2], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed2], blev startet den 1. juli 2014 og ophørte den 2. november 2021. [virksomhed2] er ejet af [person24]. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 813000 ”Landskabspleje” og bibrancherne 014120 ”Anlægsgartnerier”, 813000 ”Landskabspleje”, 455000 ”Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale” og 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Ifølge CVR, har [virksomhed2] været registreret med 9-15 ansatte i den påklagede indkomstperiode, fordelt på 4-12 årsværk. Virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed2] på 207.061,25 kr. inkl. moms på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler”. Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaer for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed2]. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 11-01-2021 11 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Udført af arbejd materialer 03-03-2021 35 6.400,00 1.600,00 8.000,00 Udført af arbejd materialer 04-01-2021 292 28.000,00 7.000,00 35.000,00 Udført af arbejdet og materialer 06-01-2021 293 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Udført af arbejdet og materialer 12-03-2021 293 9.200,00 2.300,00 11.500,00 Udført af arbejdet 11-01-2021 295 4.000,00 1.000,00 5.000,00 Udført af arbejdet 06-06-2021 606 15.200,00 3.800,00 19.000,00 terasse og brædder [adresse1] 06-06-2021 607 11.200,00 2.800,00 14.000,00 materialer og maler af udestuen [adresse1] 09-08-2021 111 5.600,00 1.400,00 7.000,00 Reparation af gulv og brædder [adresse1] 23-04-2021 2304 7.360,00 1.840,00 9.200,00 Udført af arbejder gulvbrædder på terrasser 29-03-2021 314 2.225,00 556,25 2.781,25 Udført arbejde af [...] 29-03-2021 735 5.755,00 1.438,75 7.193,75 Udført arbejde materialer af [...] 30-03-2021 736 6.425,00 1.606,25 8.031,25 Udført af arbejd materialer 18-06-2021 806 11.000,00 2.750,00 13.750,00 Vindue og montering [adresse1] 18-06-2021 807 5.000,00 1.250,00 6.250,00 montering af terasse Total 141.365,00 35.341,25 176.706,25 Det fremgår af fakturaerne, at arbejdet er udført på adressen [adresse1] i [by1]. Ifølge Skattestyrelsen er en person ved navn [person25] tilmeldt adressen. [virksomhed2]’s adresse på fakturaerne er anført med [adresse2], [by2]. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed2] ikke været registreret på den pågældende adresse og Skattestyrelsen har oplyst, at ejeren ikke har relation til adressen. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer, der har udført arbejdet. Fakturanr. 11, 35, 114, 506, 607, 735, 2304, 806, 807 og 736 har samme layout og [virksomhed2]’s CVR.nr. fremgår ikke af fakturaerne. Fakturanr. 292, 293, 293 og 295 har samme faktura layout. Der er fremlagt to fakturaer med fakturanr. 293 på henholdsvis 15.000 kr. inkl. moms og 11.500 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har oplyst, at de oplyste kontonumre på [virksomhed2]’s fakturaer tilhører følgende personer: [person7] - Fakturanr. 11 til “Bank” med [kontonr.4]. [person26] - Fakturanr. 35 til “Bank” med [kontonr.5]. [person17] - Fakturanr. 292, 293, 293 og 295 til “[finans3]” med [kontonr.6]. [person18] - Fakturanr. 295, 314 og 735 til “Bank” til [kontonr.7]. [person13] - Fakturanr. 606 og 607 til “Bank” med [kontonr.8]. [person12] - Fakturanr. 2304 og 736 til “Bank” med [kontonr.9]. [person4] - Fakturanr. 806 og 807 til “Bank” med [kontonr.10]. [person6] - Fakturanr. 111 til “Bank” med [kontonr.11]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens overførsler til ovenstående personer, skal anses som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som ”Underleverandørudgifter”, ved brug af andre virksomheders CVR-nr. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at der er familierelationer mellem de personer, der bor på [adresse1], hvor arbejdet er udført, og [person6], idet [person6] er mor til [person25], som bor på adressen. Skattestyrelsen har videre oplyst, at virksomheden har foretaget betalinger til de anførte kontonumre, og at ingen af kontonumrene har relation til [virksomhed2]’ ejer, [person27]. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne og udgifterne ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed3], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed3], blev startet den 24. juni 2019 af [person28], som er fuldt ansvarlig deltager. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 702000 ”Virksomhedsrådgivning og andre rådgivningsaktiviteter”. Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed3] på 260.800,00 kr. inkl. moms på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler”. Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed3]. Følgende fakturaer har virksomheden fremlagt som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-12-2021 2111206 13.600,00 3.400,00 17.000,00 mandskabsudlejning 07-12-2021 2111207 16.800,00 4.200,00 21.000,00 mandskabsudlejning 19-01-2021 20210119 16.000,00 4.000,00 20.000,00 Udført af arbeidet og materialer 03-03-2021 20210303 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Udført af arbejdet og materialer 22-04-2021 20210422 7.040,00 1.760,00 8.800,00 Udført af arbejdet og materialer 30-03-2021 21200330 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Udført af arbejdet og materialer Total 89.440,00 22.360,00 111.800,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaerne skal betaling ske til nedenstående personer og kontonummeret af tre kontonumre. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger ejes de af: [person6] - Fakturanr. 211206 ”Bank” med [kontonr.12]. [person29] - Fakturanr. 20210422 til “Bank” med [kontonr.13]. [person14] - Fakturanr. 211207, 20210119, 20210303 og 21200330 til “Bank” med [kontonr.14]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens overførsler til ovenstående personer, skal anses som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som ”Underleverandørudgifter”, ved brug af andre virksomheders CVR-nr. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontiene tilhører [virksomhed3]’s ejer, [person28]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har foretaget en betaling til en person ved navn [person17] i 2021, hvor det er styrelsens vurdering, at beløbet kan henføres til bogførte beløb vedrørende bilag 35. Fakturaen er ikke fremlagt. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne og udgifterne ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed4], CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev startet den 11. oktober 2020 af [person30]. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 813000 ”Landskabspleje”. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har bogført en udgift vedrørende [virksomhed4] på 61.250,00 kr. inkl. moms på konto 1400 ”Underentreprenører”. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-06-2021 24 49.000,00 12.250,00 61.250,00 indkørsel / udeførsel grave af / lægge Grusfuge / lægge fliser Total 49.000,00 12.250,00 61.250,00 Det fremgår af fakturaen, at arbejdet er udført på adressen [adresse1] i [by1]. Ifølge Skattestyrelsen er en person ved navn [person25] tilmeldt adressen. [virksomhed4]’ adresse på fakturaen er anført med [adresse3] i [by3]. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed4] først været registreret på den pågældende adresse fra den 1. juli 2021. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til ”Bank” med [kontonr.15], som Skattestyrelsen har oplyst tilhører [person9]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens overførsel til [person9], skal anses som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som ”Underleverandørudgifter”, ved brug af andre virksomheders CVR-nr. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed5], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed5], blev startet den 1. december 2014 af [person31]. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Ifølge CVR, har [virksomhed5] været registreret med 1-3 ansat i den påklagede indkomstperiode, fordelt på 0,34-1,78 årsværk. Virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed5] på 172.000,00 kr. inkl. moms på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler”. Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed5]. Følgende fakturaer har virksomheden fremlagt som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 19-07-2021 712 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Udført af mont af Vindurer Udført af mont dører 06-12-2021 1206 9.600,00 2.400,00 12.000,00 montering af døre og vinduer 07-12-2021 1207 12.800,00 3.200,00 16.000,00 montering af døre og vinduer Total 46.400,00 11.600,00 58.000,00 Fakturaerne har forskellige layout. Af fakturanr. 1206 og 1207 fremgår [virksomhed5]’ adresse ikke. Af fakturanr. 712 fremgår adressen [adresse4] i [by4]. Ifølge oplysninger fra CVR ophørte [virksomhed5] med at have den pågældende adresse den 30. marts 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at de anførte bankkontonumre på fakturaerne fra [virksomhed5] tilhører følgende personer: Fakturanr. 712 ”Bank” med [kontonr.16]. [person15] – Fakturanr. 1206 ”Bank” med [kontonr.17]. [person16] – Fakturanr. 1207 ”Bank” med [kontonr.18]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens overførsler til ovenstående personer, skal anses som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som ”Underleverandørudgifter”, ved brug af andre virksomheders CVR-nr. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontiene tilhører [virksomhed5]’ ejer [person31]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har foretaget betalinger til personer ved navn [person13], [person20], [person11], [person3] og [person10] i 2021. Skattestyrelsen har oplyst, at det er deres vurdering, at beløbene kan henføres til bogførte beløbene vedrørende bilag 55, 56, 132, 133, 134, 138, 143, 144 og 145. Fakturaerne er ikke fremlagt. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne og udgifterne ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed6] APS), CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed6], blev startet den 13. september 1996 af [person27], som også er direktør og ejer sammen med [person32]. [virksomhed7] ApS samt [virksomhed8] ApS er legale ejere. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”, hvis formål er at drive tømrer- og snedkervirksomhed, herunder tagdækning. Ifølge CVR, har [virksomhed6] været registreret med 10-16 ansatte i den påklagede indkomstperiode, fordelt på 5-11 årsværk. Virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed6] på 30.000,00 kr. inkl. moms på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler”. Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed6]. Følgende faktura har virksomheden fremlagt som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 07-12-2021 71221 12.000,00 3.000,00 15.000,00 mandskabsudlejning Total 12.000,00 3.000,00 15.000,00 På fakturaen er ikke anført en adresse. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til [kontonr.19]. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen ikke tilhører [virksomhed5]’ ejere [person27], eller [person32], men ejes af en person ved navn [person9]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har foretaget en betaling til en person ved navn [person22], hvor det er styrelsens vurdering, at beløbet kan henføres til bogførte beløb vedrørende bilag 146. Fakturaen er ikke fremlagt. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaen ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 14. marts 2012 af [person33]. [person34] er ejer og administrerende direktør. [virksomhed9] er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og dets formål er “transport af varer samt aktiviteter i tilknytning hertil”. Ifølge CVR, har [virksomhed9] været registreret med 1-37 ansatte i den påklagede indkomstperiode, fordelt på 1-35 årsværk. Virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed9] på 29.034,00 kr. inkl. moms på konto 1400 ”Underentreprenører”: Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-12-2021 612 12.027,60 3.006,90 15.034,50 mandskabsudlejning 07-12-2021 613 11.200,00 2.800,00 14.000,00 mandskabsudlejning Total 23.227,60 5.806,90 29.034,50 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at kontonumrene som fremgår af fakturaerne, tilhører følgende personer: [person5] - ”Bank” med [kontonr.20]. [person19] - ”Bank” med [kontonr.21]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontonumrene som anført på fakturaerne har relation til [virksomhed9]’ ejer. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens overførsler til ovenstående personer, skal anses som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som ”Underleverandørudgifter”, ved brug af andre virksomheders CVR-nr. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaerne ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [person35] Virksomheden har bogført en udgift vedrørende [person35] på 38.750,00 kr. inkl. moms på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler”: Virksomheden har ikke som dokumentation for den bogførte udgift fremlagt en faktura. Udgiften ses betalt den 5. juni 2021 på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. Betalingen er sket til konto nr. [kontonr.15], som Skattestyrelsen har oplyst, er ejet af en person ved navn [person9]. [virksomhed10] ApS), CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 16. juni 2021 og blev opløst den 14. januar 2025 efter konkurs ved konkursdekret afsagt den 15. november 2023. [virksomhed10] blev stiftet af [person36] som også var direktør. [virksomhed10] var registreret under branchekoden 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber” og bibrancherne 439910 “Murere” samt 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed10]’ formål var at eje ejerandele i andre selskaber samt andre investeringer efter ledelsens skøn. Ifølge CVR har [virksomhed10] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har bogført udgifter vedrørende [virksomhed10] på 56.600,00 kr. inkl. moms på konto 1400 ”Underentreprenører”. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 07-12-2021 612 28.000,00 7.000,00 35.000,00 Mandskasudlejning 18-01-2022 1801 6.000,00 1.500,00 7.500,00 udlejning af mandskab til opgaver 18-01-2022 1802 7.600,00 1.900,00 9.500,00 udlejning af mandskab til opgaver 19-01-2022 1803 6.400,00 1.600,00 8.000,00 udlejning af mandskab til opgaver Total 48.000,00 12.000,00 60.000,00 Fakturaerne har forskellige layout og [virksomhed10]’ adresse fremgår ikke. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturanumrene som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed10] tilhører følgende personer: [person26] - Fakturanr. 612 skal betaling skal ske til ”Bank” med [kontonr.5]. [person22] - Fakturanr. 1801, 1802 og 1803 skal ske til ”Bank” med [kontonr.22] Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontonumrene tilhører [virksomhed10]’ ejer, [person36]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedens overførsler til ovenstående personer, skal anses som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som ”Underleverandørudgifter”, ved brug af andre virksomheders CVR-nr. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaerne ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed11], CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed11], blev startet den 1. januar 2003 af [person37]. [virksomhed11] er registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Ifølge CVR, har [virksomhed11] været registreret med 27-35 ansat i den påklagede indkomstperiode, fordelt på 22-31 årsværk. Virksomheden har bogført en udgift vedrørende [virksomhed11] på 15.000,00 inkl. moms på konto 1400 ”Underentreprenører”: Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 07-01-2022 222001 12.000,00 3.000,00 15.000,00 montering af døre og vinduer Total 12.000,00 3.000,00 15.000,00 [virksomhed11]’ adresse fremgår ikke af fakturaen. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til [finans1] med [kontonr.23]. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen ikke tilhører [virksomhed11]’ ejer, [person37], men en person ved navn [person23]. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaerne ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021 og 2022 foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat til henholdsvis 66.712 kr. og 288.183 kr. i 2021 og 3.200 kr. og 13.754 kr. i 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 2. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen har på baggrund af det foreliggende grundlag gennemgået den løn, du har angivet i din virksomhed [klager]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din virksomhed har afholdt yderligere løn end det angivne beløb på 13.446 kr. i 2021 vedrørende én medarbejder ([person2]). Tilsvarende er det vores opfattelse, at der er afholdt løn i 2022, trods du ikke har angivet nogen løn. Skattestyrelsen betragter overførslerne til de identificerede modtagere, foretaget på baggrund af falske fakturaer, for lønninger i virksomheden. Det er videre vores opfattelse, at du/virksomheden har forsøgt at skjule disse lønudbetalinger som ”underleverandørudgifter” ved brug af andre virksomheders cvr nr. Du/virksomheden er pligtigt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1. Derudover er du/virksomheden pligtigt til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidrag af enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i henhold til kildeskattelovens § 49 B, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8% ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Når du undlader at opfylde din pligt til at indeholde skat, er du i henhold til kildeskattelovens § 69 ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre du godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra din side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Tilsvarende hæftelse gælder for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Da du/virksomheden allerede er arbejdsgiverregistreret og har angivet lønninger, er du ikke uvidende om denne procedure, hvorfor der ifølge Skattestyrelsens opfattelse uden tvivl må være tale om forsømmelse. Skattestyrelsen opgør derved en yderligere løn i virksomheden efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, da vi ikke har vurderet virksomhedens regnskaberne som fyldestgørende, og vi derfor er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Vi opkræver beregnet A-skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbeløb på baggrund af de overførte beløb. Ved opgørelsen anvendes medarbejdernes skattekort for det pågældende år. Opgørelse yderligere løn 2021: Navn Løn Am bidrag A-skat Træk pct. [person3] 36.000,00 2.880 12.917 39% [person4] 30.000,00 2.400 10.212 37% [person5] 14.000,00 1.120 4.766 37% [person6] 61.000,00 4.880 20.764 37% [person7] 15.000,00 1.200 5.244 38% [person8] 55.000,00 4.400 18.722 37% [person9] 115.000,00 9.200 39.146 37% [person10] 30.000,00 2.400 10.212 37% [person11] 10.000,00 800 3.404 37% [person12] 25.586,25 2.047 8.710 37% [person13] 86.500,00 6.920 29.445 37% [person13] 9.500,00 760 3.409 39% [person14] 187.500,00 15.000 65.550 38% [person15] 12.000,00 960 4.085 37% [person16] 16.000,00 1.280 5.446 37% [person17] 72.000,00 5.760 25.834 39% [person18] 5.000,00 400 1.748 38% [person18] 9.975,00 798 3.487 38% [person19] 15.034,50 1.203 5.118 37% [person20] 5.000,00 400 1.702 37% [person21] 8.800,00 704 3.157 39% [person22] 15.000,00 1.200 5.106 37% Total (afrundet) 833.896 66.712 288.183 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2021 udgør i alt 354.894 kr. Opgørelse løn 2022: Navn Løn Am bidrag A-skat Træk pct. [person22] 25.000 2.000 8.510 37% [person23] 15.000 1.200 5.244 38% Total 40.000 3.200 13.754 A-skat arbejdsmarkedsbidrag for 2022 udgør i alt 16.954 kr. Indberetning af A-skat og am-bidrag: Skattestyrelsen vil foretage indberetning til eIndkomst for virksomhedens ansatte. Vi sender en orientering om dette til de nævnte personer, da en indberetning vil medføre en ændring af deres årsopgørelser for 2021 og 2022. Virksomheden [klager] hæfter for de opgjorte A-skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbeløb med i alt 354.894 kr. for 2021 og i alt 16.954 kr. for 2022 (total begge år 371.848 kr.). Beløbet afkræves virksomheden efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, da der ikke har været angivet korrekt. Skattestyrelsen kan korrigere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter forældelseslovens § 3, stk. 1 senest 3 år efter angivelsestidspunktet. Efter hovedbestemmelsen er månederne januar til maj 2021 derfor som udgangspunkt forældet. I forældelseslovens § 3, stk. 2 gælder dog, at såfremt Skattestyrelsen ikke var bekendt med fordringen og når arbejdsgiver har udvist forsømmelighed, indtræder den 3 årige forældelse først fra den dato, Skattestyrelsen fik kendskab hertil. Skattestyrelsen anser den 15. april 2024 som vores endelige kundskabstidspunkt, da det er denne dato vi modtager bilag vedrørende bogførte underleverandørudgifter. Vi har derfor overholdt fristerne for korrektion af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for månederne januar til maj 2021. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. november 2024 udtalt følgende: ”I klagen anføres ”selskabet” flere gange, trods der er tale om en personlig virksomhed. … Vedrørende forhøjelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Af klagen gøres gældende at arbejdet, som der er betalt for, er udført af klagers samarbejdspartnere, det vil sige de virksomheder der fremgår med navn og CVR nr. af fakturaerne. Skattestyrelsen skal bemærke, at ingen af de virksomheder, der anføres på fakturaerne har, bortset fra CVR nr., kan afstemmes til registrerede oplysninger (adresser, bankkonto, ejer osv.). I klagen fremgår, at klager ikke mener Skattestyrelsens tilstrækkeligt har dokumenteret, at der er udvist forsømmelighed, som medfører hæftelse efter kildeskattelovens § 69. Skattestyrelsen betragter overførslerne til de identificerede modtagere, foretaget på baggrund af falske fakturaer, for lønninger i virksomheden og mener, at klager har forsøgt at skjule disse lønudbetalinger som ”underleverandørudgifter” ved brug af andre virksomheders cvr nr. Denne handling anses som forsømmelighed, og dermed indtræder der hæftelse efter kildeskattelovens § 69. I klagen anføres, at der i BS-37061/2022-ROS ikke blev forhøjet med A-skat eller AM-bidrag, eller beskattede sagsøger af maskeret udlodning. I denne sag er der tale om en personlig virksomhed, hvorfor maskeret udlodning ikke finder sted. Klager henviser derfor til forhold, der ikke omhandler denne sag. I klagen anføres, at BS-37061/2022-ROS må stille klager ens hermed og støtte ret på denne afgørelse jf. lighedsprincippet, da afgørelsen BS-37061/2022-ROS materielt er ens med denne sag. Klager anfører, at begge sager netop omhandler betaling af fakturaer til underleverandører, som Skattestyrelsen anser for fiktive og uden reelt indhold. Skattestyrelsen er ikke enig her, da der i denne sag ikke er tale om fiktive fakturaer (fakturafabrikker), men derimod om konstruerede falske fakturaer ved brug af andre virksomheders CVR numre. Klager henviser derfor til forhold, der ikke omhandler denne sag. I klagen omtales ”fakturafabrikker”. Skattestyrelsen skal bemærke, at der i denne sag ikke er statueret fakturafabrikker, men at det er vurderet, at der er udstedt falske fakturaer med andre CVR nr. til brug for overførsel af beløb, der har skulle ligne underleverandørudgifter. Der er derfor ikke tale om en vurdering af eventuelle gebyr til bagmænd. Klager henviser derfor til forhold, der ikke omhandler denne sag. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens A-skat og arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med 371.848 kr. Subsidiært har virksomhedens repræsentant fremsat påstand om, at virksomhedens A-skat og AM-bidrag skal nedsættes med et skønsmæssigt lavere beløb. Mere subsidiært har virksomhedens repræsentant fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”ANBRINGENDER … Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår spørgsmålet om manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag gældende, at klager ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, i det omfang som afgjort af Skattestyrelsen. … Vedrørende for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Indledningsvist bestrides skattestyrelsen opfattelse. Det gøres gældende at arbejdet, som der er betalt for, er udført af klagers samarbejdspartnere. Det bemærkes i den forbindelse at Skattestyrelsen har bestridt, at arbejdet er udført af samarbejdspartnerne med henvisning til, at fakturaerne ikke dækker over faktiske leverancer fra samarbejdspartnerne. Skattestyrelsen har imidlertid ikke godtgjort, at klagers ansatte har modtaget ikke-indberettet løn eller at klager har haft yderligere ansatte end det oplyste. Det kan således ikke lægges til grund, at klager har foretaget ikke-indberettede lønudbetalinger til ansatte, som virksomheden har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. … I nærværende sag skal der således foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Uanset at skattemyndighederne eventuelt måtte nå frem til, at der er tale om en lønmodtagersituation, og at der dermed foreligger indeholdelsespligt, er dette således ikke ensbetydende med, at man kan kvalificere den af klager, udviste adfærd som forsømmelig med deraf følgende hæftelsesansvar. … Nærmere om indeholdelsespligten i den konkrete sag Som anført ovenfor fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at klagers udgifter til underleverandører er anset for at dække over såkaldte "sorte lønninger". Skattestyrelsen har bl.a. lagt vægt på i deres afgørelse, at der ikke foreligger samarbejdsaftaler og lignende med underleverandørerne. … Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften. Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013, j.nr. 12-0189675. … Det er således ifølge Landsskatteretten, alene en betingelse for at der kan godkendes fradrag for udgiften, at der foreligger behørig dokumentation for afholdelse af udgiften, og dens sammenhæng til virksomhedens drift. Det er ubestridt, at klager i den konkrete sag faktisk har afholdt den angivne udgift, og udgift til underleverandørers arbejdsydelser for en transport virksomhed, må anses for at have tilstrækkelig sammenhæng med virksomhedens drift. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at de kontonumre der fremgår af fakturaerne fra underleverandørerne, ikke tilhører virksomhedens reelle ejer. Dette kan ikke komme klager til last. [person1] har modtaget reelle arbejdsydelser fra underleverandørerne, og har betalt de fakturaer han har modtaget for det udførte arbejde i god tro. [person1] har ikke haft grundlag for at betvivle rigtigheden af de fremsendte fakturaer. Der kan være mange årsager til, at virksomheden benytter et andet kontonummer på en faktura, eksempelvis ved at de har foretaget fakturabelåning for at finansiere køb af et aktiv til brug for virksomheden. Det kan således ikke komme fakturamodtager til skade, at det opgjorte kontonummer tilhører en anden, da kreditorskifte ikke kræver samtykke fra debitor. … Det er således afgørende at vurdere, hvorvidt der konkret er tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. I nærværende sag er der ikke foretaget en selvstændig vurdering heraf, ligesom afgørelsen vedrørende spørgsmålet om indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heller ikke understøttes af observationer eller øvrige objektive kendsgerninger vedrørende samarbejdet mellem virksomhederne. På denne baggrund gøres det gældende, at bevisbyrden for at anse klager for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke er løftet. I nærværende sag er det ubestridt, at klager reelt har betalt disse fakturaer, og at der er udført en arbejdsmæssig ydelse. Under disse omstændigheder påhviler der Skattestyrelsen en tung bevisbyrde for at anse klager for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ud fra en betragtning om, at samarbejdet mellem parterne ikke er reelt, og de omhandlede beløb er anvendt til udbetaling af "sorte lønninger". I nærværende sag er der flere forhold, der taler for at betragte underleverandørerne som selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af cirkulæret til personskatteloven og Den juridiske vejledning, at der i tvivlstilfælde skal foretages en samlet bedømmelse af en række momenter, i forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den arbejdet udføres for. Ved denne bedømmelse lægges der vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. Der er imidlertid ingen forskel på, hvordan de enkelte underleverandører er blevet betalt. Der er ingen holdepunkter for at anse arbejdet udført af de enkelte underleverandører for at være udført for klagerens regning og risiko, idet underleverandørerne har haft ansatte og selv har afholdt omkostninger til lønninger mv. Det samme gør sig gældende i relation til eventuelle ulykker o. lign., der måtte opstå under arbejdets udførelse, fastsættelse af arbejdstid mv. Der er således ingen holdepunkter for at anse klager for at have instruktionsbeføjelser over for underleverandørerne, hvilket er en afgørende forudsætning for at statuere indeholdelsespligt. Der er heller ingen holdepunkter for at anse klager for at have eller have haft ansatte, som klager har aflønnet sort. Ud fra en samlet bedømmelse af de vurderingsmomenter, der fremgår af cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit 3.1.1.2, samt af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.1.2.1, gøres det sammenfattende gældende, at underleverandørerne har udøvet virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud, hvorfor der er tale om en selvstændig virksomhed, som ikke har været underlagt instruktionsbeføjelser fra klager i ovenstående indkomstår. De beløb, som er betalt/hævet fra klagers konto til underleverandørerne har således ikke udgjort vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge klager indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1. For så vidt angår spørgsmålet om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, er der i nærværende sag tale om udbetalinger til en selvstændig erhvervsvirksomhed, som falder uden for A-indkomst-begrebet i kildeskattelovens § 43, stk. 1, jf. argumentationen ovenfor. Der er således ikke tale om udbetalinger for personligt arbejde i tjenesteforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, hvilket medfører, at der i henhold til daværende arbejdsmarkedsbidragslovs §§ 7 og 8 ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne. Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke i nærværende sag foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at pålægge indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom bevisbyrden herfor ikke er løftet. Skattestyrelsen har i deres afgørelse forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag, da de anførte fakturaer ifølge Skattestyrelsen, er benyttet til at aflønne selskabets medarbejdere. … Dette illustreres ved afgørelsen BS-37061/2022-ROS afsagt den 3. maj 2024, som af Skatteministeriet er blevet henvist til i sagen BS-40855/2023-GLO, som den eneste utrykte afgørelse. Afgørelsen må af denne årsag lægges til grund at have præjudiciel betydning for Skatteforvaltningen. … Der ses således en praksis, hvor Skatteforvaltningen refererer til denne afgørelse, og således anser afgørelsen for værende af væsentlig betydning. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Skatteforvaltningen samtidig går imod afgørelsen, og i nærværende sag argumenterer for, at der skal ske forhøjelse af selskabets A-skat og AM-bidrag, når afgørelsen BS-37061/2022-ROS tydeligt viser at dette ikke er tilfældet. Skatteforvaltningen er underlagt officialprincippet, hvilket betyder, at myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelse. Formålet med officialprincippet er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget. Det kan således lægges til grund, at Skattestyrelsen i sagen BS-37061/2022-ROS måtte have oplyst sagen tilstrækkeligt, til at der kunne træffes en materiel korrekt afgørelse. Hvis ikke dette var tilfældet, ville afgørelsen have været ugyldig som følge af, at en grundlæggende garantiforskrift ikke var behørigt iagttaget. Det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, at skatteforvaltningen nu, i en sag der omhandler det samme materielle indhold, ikke anser Skattestyrelsens afgørelse for tilstrækkeligt oplyst. … Siden Skattestyrelsen i afgørelsen BS-37061/2022-ROS, ikke hverken forhøjede sagsøgers A-skat eller AM-bidrag, eller beskattede sagsøger af maskeret udlodning, må skatteyder i den verserende sag kunne støtte ret på denne afgørelse jf. lighedsprincippet, da afgørelsen BS-37061/2022-ROS materielt er ens med denne sag. Begge sager omhandler netop betaling af fakturaer til underleverandører, som Skattestyrelsen anser for fiktive og uden reelt indhold. Det er altså et åbenbart brud med lighedsgrundsætningen, når Skattestyrelsen i denne sag, ikke følger deres egne tidligere afgørelse; noget der må anses for et væsentligt brud på retssikkerheden. Såfremt Skatteankestyrelsen måtte lægge til grund, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er sket levering fra de enkelte underleverandører, som der foreligger fakturaer på, men at disse fakturaer af Skatteankestyrelsen alligevel anses for fiktive i skattemæssig henseende og underleverandørerne er uden realitet - hvilket i det hele bestrides af klager – giver dette anledning til følgende betragtninger, som Skatteankestyrelsen bør have med i deres overvejelser i forhold til de subsidiære påstande: … I dette eksempel er det 3. manden, der aflønner medarbejderne uden af indeholde A-skat og AM-bidrag (dvs. sortaflønning) og beholder den resterede del til sig selv - uden at fakturamodtageren er vidende eller burde være vidende om dette. I sådan en situation er fakturamodtageren (klager) ikke ansvarlig for at indeholde A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskatteloven. Ligeledes forholder det sig i den situation, hvor der anvendes medarbejdere, der om muligt kun arbejder få timer eller én enkelt dags varighed. Dette kunne eksempelvis forekomme i situationer, hvor man hidkalder chauffører, rengøringsassistenter, tjenere mv. på ad hoc basis via sit netværk i branchen eller via Facebook e.l., idet man i virksomheden oplever en spidsbelastning eller sygdom mv. I en sådan situation foreligger der ikke et ansættelsesforhold, og den pågældende person, der udfører et kortvarigt stykke arbejde, skal skatteretligt anses for en honorarmodtager, der selv skal svare B-indkomst. Det vil sige, at honoraret ikke er A-skattepligtigt og AM-bidragspligtigt, og derved ikke en forpligtelse, der påhviler fakturamodtageren (klager) at overholde, såfremt der ikke er indgået et ansættelsesforhold eller arbejdsmængden ikke må anses for længerevarende. Hvis Skatteankestyrelsen måtte nå frem til, at en fakturamodtager har foretaget sortaflønning, skal skattekravet omkvalificeres fra at være et A-skatte-/AM-bidragskrav til at udgøre et B-skattekrav. Denne omkvalificering skyldes, at det er mest nærliggende at statuere B-indkomstpligt, når der er tale om personer (honorarmodtagere), som fakturamodtageren ikke kender navne og person-/kontaktoplysninger på, på det tidspunkt, hvor den skattemæssige kontrol sker. Dette støttes endvidere op af, at Skattestyrelsen typisk ikke kan fremlægge dokumentation for eller registreringer over, at der har været ansatte og hvem der har været ansatte, hos fakturamodtageren i kontrolperioden. Det er derfor vores opfattelse, at i mangel af konkrete oplysninger på evt. ansattes navne og person-/kontaktoplysninger må det mest nærliggende være, at anse påstået arbejdskraft i virksomheden for at være afholdt af forskellige honorarmodtagere, der er B-indkomstpligtige af deres vederlag. Den rette skatteretlige kvalifikation i sådanne sager, må derfor være, at påstået sortaflønning skal anses for at være B-indkomstpligtigt. … Yderligere skal bemærkes, at såfremt de betalte fakturaer til underleverandører – som der er taget skattemæssigt fradrag og købsmomsfradrag for i selskabet/virksomheden af Skatteankestyrelsen anses for fiktive, bør fakturaerne ikke anses for at have indgået i den skatte- og afgiftsmæssige behandling. Det er vores opfattelse at fakturaer, der af Skatteankestyrelsen måtte blive anset for fiktive, eftersom det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, at fakturaerne er udtryk for reel samhandel, skal underlægges den retsvirkning, at forholdene skattemæssigt behandles som om, at fakturaerne ikke havde indgået i selskabet/virksomhedens driftsøkonomi, skatte- og momsopgørelse mv. … Med andre ord betyder det, at dispositionerne skal tilbageføres som om de aldrig havde fundet sted i selskabet/virksomheden, dvs. fakturaerne skal anses som en nullitet, og uden betydning for skatte- og momsopgørelsen. … Endeligt skal det bemærkes, at såfremt Skatteankestyrelsen i en given sag om fakturaer fra underleverandører, som af Skatteankestyrelsen findes at være fiktive, idet underleverandørerne anses for uden realitet og der ikke er sket levering, skal man kigge ind i, hvordan omstændighederne har udspillet sig i tidligere domspraksis vedrørende brug af såkaldte fakturafabrikker. De såkaldte fakturafabrikker kan bedst og lettest beskrives ved, at der erhverves fiktive fakturaer fra et "tomt" selskab mod betaling via en kontooverførelse, hvorefter pengene hurtigt sendes ud af landet. Herefter tilbagebetales et kontantbeløb til fakturamodtageren til brug for f.eks. sorte aflønninger eller maskeret udlodning. Under behandlingen af hidtidige retssager om fakturafabrikker, der er afgjort ved domstolene, er det kommet frem, at fakturamodtagerne per definition betaler et gebyr på op imod 40 pct. for en fiktiv faktura, dvs. fakturamodtageren betaler et fakturabeløb på f.eks. 100.000 kr. til den såkaldte fakturafabrik, hvorefter fakturamodtageren returneres i omegnen af 60.000 kr. i kontanter. De 40.000 kr. som fakturamodtageren ikke modtager, er således fakturafabrikkens gebyr/vederlag, der også skal dække andre omkostninger. I en sådan situation, vil det således højst være 60.000 kr. man kan anvende til f.eks. sorte aflønninger, og dermed kun 60.000 kr., der ikke betales A-skat og AM-bidrag af. Hvorvidt det såkaldte gebyr udgør 20 pct., 30 pct. eller 40 pct. beror – efter gennemlæsning af diverse domme – bl.a. på; hvor hurtigt fakturamodtageren ønsker sine kontanter, hvor mange kontanter der efterspørges af fakturamodtageren og/eller andre fakturamodtagere samt hvilke valuta/seddelform, der ønskes kontanter i. Af gode grunde kan det ikke afdækkes, om der er betalt et gebyr eller hvor stort et evt. gebyr har været i den konkrete sag, idet det bestrides, at der har været tale om et sådant hændelsesforløb. Det skal understreges, at hverken skattemyndighederne eller andre har sandsynliggjort eller fremlagt dokumentation, der understøtter, at der i den konkrete sag har været tale om, at skatteyder har handlet eller samarbejdet med en såkaldt ”fakturafabrik”. Bemærkningen skal alene henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at når der erhverves fiktive fakturaer fra fakturafabrikker kan det af domspraksis udledes, at det er helt fast kutyme, at der betales et gebyr/vederlag for en fiktive faktura, der kan udgøre i omegnen af 20 til 40 pct., afhængigt af omstændighederne. Dette faktum bør skattemyndighederne havde in mente, såfremt det måtte lægges til grund, at der er tale om samhandel med en såkaldt fakturafabrik, hvilket i det hele bestrides. Jeg skal igen understrege, at ovennævnte bemærkninger ikke skal tages til indtægt for, at det bekræftes, at der er tale om underleverandører uden realitet bag eller brug af fiktive fakturaer. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedens repræsentant har den 6. december 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Skattestyrelsen fremhæver i deres udtalelse flere gange, at der i denne sag ikke er tale om fiktive fakturaer, men derimod falske fakturaer. Skattestyrelsen anmodes om at redegøre for den konkrete forskel på de to fakturatyper – herunder særligt hvorfor praksis angående fiktive fakturaer ikke menes at have relevans for falske fakturaer. Skattestyrelsen fremhæver at der i alle tilfældene for de anførte fakturaer[person1][by5] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589 og BS-37061/2022-ROS ikke skulle være relevante. Dette bestrides. … Skattestyrelsen har derudover anført, at henvisningen til BS-37061/2022-ROS ikke er relevant, da der er tale om en personlig virksomhed, hvorfor maskeret udlodning ikke finder sted. Som ogs6 anført i klagen, er BS- 7061/2022-ROS udtryk for at sagsøger hverken blev forhøjet med A-skat eller AM-bidrag, eller beskattet af maskeret udlodning. Afgørelsen er s6ledes relevant b6de for det tilfælde at klager beskattes af maskeret udlodning, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, samt det tilfælde, at klager bliver forhøjet med A-skat eller AM-bidrag, hvilket netop er tilfældet i denne sag. De i klagen anførte synspunkter om ligebehandling og lighedsprincippet fastholdes derfor. … I sagens natur er det ikke fakturamodtager der udarbejder fakturaer, men derimod den virksomhed der udfører og leverer arbejdet, der udarbejder fakturaen. Det er således også underleverandørerne der angiver kontonummer til indbetaling, cvr- nr. osv. At nogle af de anførte oplysninger ikke har været overensstemmende med virksomhedens cvr-nr., kan ikke lægges [person1] til last. [person1] kan ikke gøres ansvarlig for, at de anvendte underleverandører, har udstedt fakturaer hvoraf er fremgået urigtige oplysninger. [person1] har i god tro fået leveret tilfredsstillende arbejdsydelser, og betalt de fakturaer han har modtaget på baggrund heraf. [person1] har således ikke handlet forsømmeligt. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 12. januar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsens har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen kan tiltræde, at virksomheden skal pålægges hæftelse for A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 354.894 kr. og 16.954 kr. for indkomstårene 2021 og 2022, da Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens manglende indeholdelsespligt på baggrund af konkrete overførelser til de identificerede personer, som er foretaget på baggrund af underleverandørfakturaerne. Skattestyrelsen kan ligeledes tiltræde, at virksomheden på mindst groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelserne er fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor betingelserne for forældelseslovens § 3, stk. 2, er dermed opfyldt. …” Indlæg under retsmødet Klagen skyldes, at virksomheden [klager] (herefter virksomheden) ikke er blevet godkendt momsmæssigt og skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022. Virksomhedens repræsentant [person38] mødte ikke op til retsmødet. Han blev kontaktet af Skatteankestyrelsen og informerede om, at han ikke mente at have modtaget retsmødeindkaldelsen. Det blev efterfølgende bekræftet at mødeindkaldelsen er sendt til repræsentanten. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelserne stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at virksomheden ikke har løftet sin bevisbyrde for at der er leveret reelle ydelser. Som konsekvens heraf bør virksomheden pålægges hæftelse for de omhandlende indkomstår. Virksomheden har udvist forsømmelighed ved at skjule konkrete overførelser til de ansatte, som er foretaget på baggrund af underleverandørfakturaerne. Yderligere anførte Skattestyrelsen, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt var den 15. april 2024, idet Skattestyrelsen på denne dato modtog bilag vedrørende underleverandørudgifter. Derfor er det tidligst fra dette tidspunkt, at fristen skal regnes fra, hvorfor der ikke er forældelse. Afslutningsvis anførte Skattestyrelsen, at da der ikke foreligger nye oplysninger i sagerne, er der ikke grundlag for hjemvisning, som anført i klagen. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 66.712 kr. og 288.183 kr. i 2021 og 3.200 kr. og 13.754 kr. i 2022 på baggrund af overførsler til identificerede personer. Retsgrundlaget Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1. Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Af forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2 fremgår følgende: ”Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Materielt Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] og [person35]. Retten har anset fakturaerne fra underleverandører for at være fiktive, og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter hertil. Virksomheden har angivet løn for en medarbejder for indkomståret 2021 med 13.446 kr. Virksomheden har ikke angivet løn for indkomståret 2022. Virksomheden har overført 873.895,75 kr. inkl. moms til 21 personer, som Skattestyrelsen har anset som lønudbetalinger, som virksomheden har forsøgt at skjule som underleverandørudgifter, ved brug af andre virksomheders cvr-numre. De af Skattestyrelsen identificerede personer fremgår som betalingsmodtagere på fakturaerne fra virksomhedens underleverandører [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] og [person35]. Der er desuden familierelationer mellem den person, som bor på [adresse1] i [by1], [person25], hvor [virksomhed2] har udført arbejde og [person6], hvis konto nr. står anført på fakturaen fra [virksomhed2], idet [person6] er mor til [person25]. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens indeholdelsespligt på baggrund af overførslerne til de identificerede personer for indkomstårene 2021 og 2022. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Det af repræsentanten anførte om, at skattekravet skal omkvalificeres således, at de identificerede personer skal beskattes efter B-honorar, kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten finder, at virksomheden har udvist forsømmelighed ved at have forsøgt at skjule lønudbetalinger som underleverandørudgifter til personer, som Skattestyrelsen har identificeret, som lønmodtagere. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens manglende indeholdelsespligt på baggrund af konkrete overførelser til de identificerede personer, som er foretaget på baggrund af underleverandørfakturaerne. Virksomheden skal derfor pålægges hæftelse for A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 354.894 kr. og 16.954 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Retten finder desuden, at det er med rette, at Skattestyrelsen har opgjort medarbejdernes A-skat og AM-bidrag ud fra de pågældendes skattekort for hvert år. Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Formalitet Forældelse Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at korrektion af virksomhedens A-skat og AM-bidrag for månederne januar til maj 2021 er sket efter udløbet af forældelsestidspunktet på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 Korrektion af virksomhedens A-skat og A-bidrag kan ske efter reglerne i forældelseslovens § 3, stk. 2, såfremt fordringshaveren ikke var bekendt med fordringen, eller at skyldneren har udvist forsømmelighed. Forældelsesfristen regnes i stk. 1 først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Henset til det ovenfor anførte om, at virksomheden ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag af løn til medarbejdere, at de omhandlede fakturaer ikke kan anses for at være reelle og at forholdene vedrørende underleverandørerne er så usædvanlige, finder Landsskatteretten, at virksomheden på mindst groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelserne er fastsat på et urigtigt grundlag. Betingelserne for forældelseslovens § 3, stk. 2, er dermed opfyldt. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Skattestyrelsen modtog den 15. april 2024 bilag vedrørende bogførte underleverandørudgifter, hvorfor denne dato må anses for kundskabstidspunktet. Derfor er det tidligst fra dette tidspunkt, at fristen skal regnes fra. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 25. juni 2024. Skattestyrelsen afgørelse er dateret den 17. juli 2024. Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret virksomhedens A-skat og AM-bidrag for perioden januar til maj 2021. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse. Hjemvisning Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller op- lysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes til- bage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen. Landsskatteretten skal tage stilling til, om sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen på baggrund af faktuelle mangler. Der foreligger i den konkrete sag ingen forhold, som taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentantens påstand om hjemvisning afvises, idet der ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling. Landsskatteretten afviser at hjemvise sagen.